Dato for udgivelse
12 May 2016 15:02
Dato for afsagt dom/kendelse
12 May 2016 13:07
SKM-nummer
SKM2016.206.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
15-3102556
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Kombisalg, forsikringsydelser, ekstraudstyr
Resumé

En forsikringspræmie, der sælges sammen med en bil skal indgå i bilens afgiftspligtige værdi.

Hjemmel

Registreringsafgiftsloven § 8

Reference(r)

Den Juridiske vejledning 2016-1, afsnit E.A.8.1.5

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2016-1, afsnit E.A.8.1.5


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at en forsikringspræmie betalt af en bilimportør, som led i en salgsfremmende foranstaltning ikke skal indgå i bilens afgiftspligtige værdi, selvom bilen og forsikringsydelsen markedsføres til en samlet pris?

Svar

  1. Nej 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger A A/S er autoriseret importør af X biler i Danmark. Bilerne sælges via A A/S' autoriserede netværk af forhandlere.

A A/S har indgået rammeaftale med et forsikringsselskab om formidling af kasko og ansvarsforsikringer via det autoriserede forhandlernetværk. Rammeaftalen indeholder forsikringsvilkår og præmier, som skal betales af slutbrugerne, hvis de vælger at indgå aftale om tegning af forsikring i forbindelse med købet af en bil. Der indgås aftale direkte mellem forsikringsselskabet og forhandlerne om formidling af forsikringer, herunder aftale om betaling af provision fra forsikringsselskabet til forhandlerne for formidling af forsikringsaftalen i overensstemmelse med reglerne i lov om forsikringsformidling.

A A/S ønsker, som en salgsfremmende foranstaltning at markedsføre biler med en samlet pris inkl. kasko- og ansvarsforsikring.

A A/S vil derfor betale præmien for eksempelvis 1. år til forsikringsselskabet og derefter lægge en forsikringspræmie til den nuværende standardanmeldte pris for modellen. Der bliver derved tale om det, der i markedsføringsretlig sammenhæng kaldes "kombinationssalg".

Markedsføring af et sådant salgsfremmende tiltag er reguleret af markedsføringslovens § 9, der bestemmer, at en salgsfremmende foranstaltning skal markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er klare og let tilgængelige for forbrugeren og værdien af eventuelle tillægsydelser klart er oplyst. Det fremgår af lovbemærkningerne, at oplysningskravene indebærer, at tilgiftsydelsens handelsværdi skal oplyses. Hvis dette ikke er muligt, skal forbrugerne i stedet have en detaljeret beskrivelse af tilgiftsydelsen, som sætter forbrugeren i stand til at vurdere dens reelle værdi. Den værdi, som markedsføringsloven kræver oplyst, er således ikke A A/S' indkøbspris for forsikringspræmien, men værdien for forbrugeren. For lige præcis forsikringspræmier vil værdien afhænge af kundens alder, køn og postnr. og vil derfor være forskellig fra slutbruger til slutbruger. Den værdi, som oplyses i reklamens pligttekst, kan således være betydeligt højere end både indkøbsprisen tillagt forsikringsformidlingsprovision og den pris, som forsikringspræmien indgår til i beregningen af bilens samlede pris.

Eksempel:

Bilens standardanmeldte pris udgør 150.000 kr. inkl. moms og registreringsafgift. 

Markedsføring fra A A/S: "Køb X for kr. 155.000 inkl. kaskoforsikring det første år". Dvs. den vejledende udsalgspris bliver på kr. 155.000 inkl. forsikring.  

Der ændres således ikke i den standardanmeldte pris, idet den fortsat er kr. 150.000 inkl. moms og afgift.

Hos X-forhandleren vil bilen blive faktureret til kr. 150.000, og der svares moms og afgift ud fra den standardanmeldte pris kr. 150.000. Forsikringen faktureres særskilt til den respektive præmie på kr. 5.000. Der er således modtaget et vederlag for forsikringen på kr. 5.000.

Spørger har oplyst, at A A/S betaler første års præmie. Det er formentlig en omkostning på mellem 2.500 og 4.000 pr kontrakt afhængig af bilstørrelse.

Der er ingen provision til X-forhandleren på noget tidspunkt.

A A/S får ingen provision første år, men hvis kunden bliver hos forsikringsselskabet får A A/S kr. 400 i provision i år 2, 3, eller også 4 og 5, hvis aftalen får så lang løbetid. A A/S regner dog med 3 års løbetid på kontrakten.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er A A/S' opfattelse, at værdien af præmien for en kasko- og ansvarsforsikring ikke skal indgå i den afgiftspligtige værdi.

Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 3, bestemmer, at til den afgiftspligtige værdi skal medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet eller hvortil køretøjet er indrettet. Formålet med § 8, stk. 3, er at sikre, at fabriksmonteret udstyr ikke afmonteres inden indregistrering i Danmark, og at bilerne ikke leveres i "skrabede" udgaver på det danske marked med henblik på at sænke den afgiftspligtige værdi.

Forsikringsselskaberne anvender bilforhandlerne som forsikringsagenter jf. lov om forsikringsformidling, idet bilforhandlerne har adgang til at markedsføre forsikringsydelserne i forbindelse med salget af biler. Forsikringsydelserne er imidlertid helt separate ydelser, som alene leveres af selskaber, som er godkendt af Finanstilsynet med henblik på at drive forsikringsvirksomhed.

Forsikringsydelser er ikke "udstyr", der normalt leveres som en del af en bil og er heller ikke omfattet af en serviceydelse, som normalt vil være knyttet til salg eller montering af udstyr. Forsikringsydelsen er således en selvstændig hovedydelse, der her blot vil blive markedsført som et kombinationssalg.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en forsikringspræmie betalt af en bilimportør, som led i en salgsfremmende foranstaltning ikke skal indgå i bilens afgiftspligtige værdi, selvom bilen og forsikringsydelsen markedsføres til en samlet pris.

Lovgrundlag

Registreringsafgiftsloven § 8 (med SKATs understregninger)

§ 8. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.

Stk. 3. Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet. Der kan dog ses bort fra betalingen for radioapparater, der indgår i handelen, dog højst for et beløb af 1.000 kr. Uden for afgiftsberegningen kan endvidere holdes ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, dog betinget af, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke betaling for sidevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til persontransport.

Stk. 4. Udgiften til særligt udstyr til hjælp for personer med varigt nedsat funktionsevne kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 5. Leverings- og finansieringsomkostninger kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 6. For nye personbiler, der inden afgiftsberigtigelse er synet og godkendt med integrerede sæder, der erstatter bilens sædvanlige sæder, og som kan benyttes af såvel børn som voksne, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 6.000 kr. pr. integreret sæde. Nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi efter 1. pkt. er betinget af, at sæderne er godkendt og mærket som barnesæder i henhold til ECE regulativ 44-04 til børn i både gruppe I (9-18 kg), gruppe II (15-25 kg) og gruppe III (22-36 kg) og er testet som almindeligt sæde i henhold til kravene i Rådets direktiv 76/115/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/41/EF og kravene i Rådets direktiv 74/408/EØF om motorkøretøjers sæder, disses forankring og nakkestøtter som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/39/EF. Sæder, for hvilke den afgiftspligtige værdi er nedsat efter 1. pkt., kan ikke med virkning for afgiften anvendes ved afgiftsberigtigelse af andre personbiler.

Stk. 7. For nye motorcykler, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr. For nye biler, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 3.750 kr. For nye biler, der er forsynet med tre eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude for tredje til sjette pude, og for nye biler, der er udstyret med elektronisk stabiliseringssystem (ESC), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 2.500 kr. For nye personbiler med mindst fem stjerner efter Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilers sikkerhed på basis af Euro NCAP nedsættes den afgiftspligtige værdi med 2.000 kr.

Stk. 8. De i stk. 7 nævnte fradrag i den afgiftspligtige værdi er betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved afgiftsberigtigelse af køretøjer på grundlag af såvel udtagelse til eget brug som salg til en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med eller udlejer motorkøretøjer, eller salg til en sådan virksomheds nærtstående.

Stk. 10. For afgiftsberigtigelser, hvor køretøjet er leveret af eller leveres til en interesseforbunden virksomhed, jf. ligningslovens § 2, stk. 1-4, skal den virksomhed, der afgiftsberigtiger køretøjet, kunne godtgøre, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelse på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug.

Registreringsafgiftsloven § 21

§ 21. Der skal udfærdiges skriftlig kontrakt ved en registreret virksomheds salg af et køretøj. Kontrakten skal omhandle køretøjet i den skikkelse, hvori det skal leveres til køberen, og indeholde nærmere oplysninger til identifikation af køretøjet, navn og adresse for sælger og køber, køretøjets fulde pris og prisen uden afgift efter denne lov. Kontrakten eller en genpart heraf skal bero hos sælgeren i mindst 5 år og skal på begæring af told- og skatteforvaltningen stilles til rådighed for kontrollen. Tilsvarende skriftlig kontrakt skal oprettes vedrørende køretøjer, der sælges efter at være repareret eller ombygget på en måde, som medfører afgiftspligt efter denne lov.

Stk. 2. Der må ikke oprettes andre kontrakter end den i stk. 1 nævnte vedrørende salg af de pågældende køretøjer, og der må ikke vedrørende køretøjernes omsætning træffes aftaler, der ikke fremgår af denne kontrakt.

Forarbejder

Lovforslag nr. 42 fremsat den 1. november 1989

Formålet med lovforslaget er (...) forenkling af reglerne om ekstraudstyr til nye køretøjer. (...)

Det foreslås (...), at ekstraudstyr afgiftsfrit skal kunne leveres samtidig med køretøjet.

I dag skal der betales afgift af alt udstyr og alle arbejdsydelser, der indgår i handelen om et nyt køretøj. Bilradioer til en værdi af højst 1.000 kr. og mindre udstyrsgenstande til en samlet værdi af ikke over 1.500 kr., der leveres af forhandleren, kan dog holdes uden for afgiftsberegningen, selv om dette udstyr leveres sammen med køretøjet. Udgifterne til levering og montering af specielt udstyr, som er nødvendigt af hensyn til førerens invaliditet, kan ligeledes holdes uden for afgiftsberegningen.

Der skal derimod ikke betales afgift af udstyr m.v., som leveres efter, at køretøjet er overgivet til køberen.

Bestemmelserne lægger sig hindrende i vejen for en normal afvikling af handler om nye køretøjer, hvor kunden ønsker udstyr for mere end 1.500 kr. Afgiftsreglerne får forhandler og kunde til efterfølgende at indgå aftaler om køb af udstyr, som mere naturligt hører sammen med aftalen om køb af køretøjet. (...)

Det skønnes, at ændringen af reglerne om ekstraudstyr er provenuneutral. Det skyldes, at forhandlerne kun i meget begrænset omfang sælger ekstraudstyr i forbindelse med levering af et nyt køretøj.

(...) Forslaget medfører, at sædvanligt ekstraudstyr og arbejdsydelser, der naturligt efterspørges i forbindelse med køb af nye køretøjer, fritages for afgift, selv om det leveres samtidigt med et nyt køretøj.

Invalideudstyr vil fortsat være afgiftsfrit i samme omfang som tidligere. Hertil kommer, at f.eks. biltelefoner, bilvarmere m.v., som i dag ikke anses som specielt invalideudstyr, fremover afgiftsfrit vil kunne leveres sammen med bilen.

Selv om et køretøjs værdi fastsættes ved vurdering, kan ekstraudstyr, der leveres med køretøjet, holdes uden for afgiftsberegningen.

Den foreslåede ordning omfatter derimod ikke udstyr eller arbejdsydelser, hvis montering eller udførelse er nødvendig for at opnå en anden anvendelse af et nyt køretøj end den, der følger af køretøjets afgiftsberigtigelse.

Monteres der i øvrigt ekstraudstyr eller udføres der tekniske ændringer på et køretøj i et omfang, så det mister sin oprindelige identitet, skal køretøjet afgiftsberigtiges i den stand, hvori det fremtræder efter ombygningen. (...)

Praksis

Den Juridiske vejledning 2016-1, afsnit E.A.8.1.5:

Udstyr der medregnes
Værdien af alt udstyr, som indgår i leverancen af et køretøj, medregnes i den afgiftspligtige værdi. Dette gælder, selv om monteringen af udstyret først sker efter køretøjets registrering, eller berigtigelse over SKAT. Bestemmelsen omfatter også betalingen for brugte udstyrsgenstande, som leveres med nye køretøjer.

Udstyr, som er indrettet specielt til køretøjet, eller som i færdsels- og motorlovgivningen er påbudt som betingelse for køretøjets registrering og lovlige brug, bliver også regnet med i den afgiftspligtige værdi, selv om disse genstande mangler. Bestemmelserne skal forhindre, at automobilforhandlere ved beskatning af nye køretøjer afmonterer fabriksmonteret udstyr af den omhandlede art.

Udstyr mv., der ikke medregnes

Der kan ses bort fra betalingen for følgende udstyr mv., der indgår i handelen:

  • Radioapparater, også fabriksmonterede, dog højst for et beløb på 400 kr.
  • Sædvanligt ekstraudstyr og arbejdsydelser, der naturligt efterspørges ved køb af nye køretøjer, er fritaget for afgift, selv om det bliver leveret samtidigt med et nyt køretøj.
  • Leverings- og finansieringsomkostninger efter nærmere fastsatte regler.

Afgiftsfritagelsen for udstyr er dog betinget af, at ekstraudstyret eller arbejdsydelsen bliver leveret af forhandleren efter særskilt aftale mellem forhandleren og køberen af det nye køretøj, og af at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet, ikke bliver foretaget af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Fritaget for afgift er således udstyr, der supplerer et køretøjs standardudstyr, fx

  • advarselstrekant,
  • barnestol,
  • bilradio,
  • måtter,
  • sædeovertræk,
  • tyverialarm,
  • udstyr som erstatter originalt monteret eller leveret udstyr, fx ved ombytning af standardmonteret bilradio eller af fælge og dæk.

(...)

Fritaget for afgift er endvidere på de anførte betingelser sådanne arbejdsydelser, som forhandleren udfører eller lader en specialvirksomhed udføre på et nyt køretøj, fx supplerende rustbeskyttelse eller montering af anhængertræk, sidevinduer (i varebiler) og skydetag.

Fritagelsesbestemmelsen om ekstraudstyr omfatter også særlige garantiordninger for et nyt køretøj eller for udførte arbejder på dette, så længe garantien ikke ydes af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Udstyr som efter de nævnte regler kan holdes uden for afgiftsberegningen, skal anføres særskilt i købekontrakten.

SKM2015.754.LSR
Spørgsmål om, hvorvidt handlingfee ved leasingkøretøjer, skulle medregnes i den afgiftspligtige værdi.

Landsskatteretten fandt, i overensstemmelse med Skatterådet, at betalingen for en række ydelser, som leasingselskabet tilkøbte i forbindelse med købet af køretøjet, herunder

  • afgivelse af tilbud i tilbudsskabelon
  • bekræftelse af ordre i ordreskabelon samt ændring af ordreskabelon, såfremt der sker ændringer efter endelig ordre
  • dialog med spørgers kunde
  • afstemning af markedsføringsbidrag til spørgers kunde
  • udskrivning og fremsendelse af faktura med korrekte spørger specifikationer
  • løbende servicering af henvendelser fra spørgers leasingkunder vedrørende de leverede leasingkøretøjer
  • løbende servicering og uddannelse af spørgers personale beskæftiget med leasingkøretøjer
  • rentetab ved førtidsindfrielse af certifikat samt manglende indestående af registreringsafgift inden betaling til SKAT. Rentetabet kan variere afhængig af bilens pris og registreringsafgift
  • adgang til demobiler, som relevante medarbejdere hos spørger og potentielle leasingkunder kan disponere over
  • øget lagerbeholdning af nye køretøjer for at sikre og nedbringe leveringstiden til selskabets leasingkunder ikke kunne holdes ude fra bilens afgiftspligtige værdi.

Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at det efter det beskrevne om leasingkonstruktionen samt om det konkrete indhold af handlingsfee'et, herunder at afgivelse af tilbud samt bekræftelse af ordre skal ske i en særlig skabelon, at spørgers kunde får ret til løbende servicering, adgang til demobiler samt gennem en øget lagerbeholdning at opnå en hurtig leveringstid, ikke medfører, at betalingen for de oplistede ydelser er fritaget for afgift.

Indholdet af punkterne har dels ikke karakter af "ekstraudstyr", som det er bekrevet i § 8, stk. 3, og indeholder dels ikke et fornødent element af finansiering, jf. § 8, stk. 5.

Begrundelse

Spørger, som er importør af X biler i Danmark ønsker mulighed for at formidle kasko- og ansvarsforsikringer, således at når dets forhandlernet af X bilerne sælger en bil, kan de samtidigt tilbyde (formidle) en forsikring. Aftalerne om formidlingen af ydelserne vil blive særskilt indgået mellem forhandlerne og forsikringsselskaberne.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris ved salg til bruger her i landet, hvilket som udgangspunkt vil sige den pris, som faktureres til køberen/kunden.

Det fremgår videre af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., at til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, der leveres med køretøjet.

Hovedreglen er således, at der skal beregnes afgift af den samlede pris for køretøjet inklusive alt udstyr og arbejdsydelser, der leveres i den forbindelse.

Af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3-5, fremgår en række undtagelser til hovedreglen. Herefter kan visse udgifter til radioapparater, leverings- og finansieringsomkostninger, samt sædvanligt ekstraudstyr og arbejdsydelser, der naturligt efterspørges ved køb af nye køretøjer være fritaget for afgift, når det leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren. Det er dog en betingelse, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Det fremgår af de faktiske omstændigheder, at forsikringen sælges sammen med bilen, og at der angives en samlet pris for bilen inklusive forsikring. Forsikringen er dermed knyttet til købet af den enkelte bil.

Det er SKATs opfattelse, at forsikringsydelser ikke kan anses for at være sædvanligt ekstraudstyr eller en sædvanlig arbejdsydelse, der naurligt efterspørges ved køb af nye køretøjer. SKAT finder derfor ikke, at den del af betalingen for bilen, der vedrører forsikringsydelsen, kan undtages fra den afgiftspligtige værdi i medfør af registreringslovens § 8, stk. 3. Betalingen for forsikringsydelsen falder heller ikke ind under nogen af de andre undtagelsesbestemmelser vedrørende radioapparater og leverings- og finansieringsomkostninger.

SKAT henviser endvidere til Landsskatterettens afgørelse SKM2015.754.LSR, hvorefter betalingen (handlingfee) for en række arbejdsydelser, som leasingselskabet tilkøbte i forbindelse med købet af køretøjet ikke kunne holdes ude fra bilens afgiftspligtige værdi. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at de pågældende ydelser ikke havde karakter af "ekstraudstyr" og heller ikke faldt ind under nogle af de øvrige undtagelsesbestemmelser.

SKAT finder herefter, at den del af den samlede betaling for køretøjet, der vedrører forsikringen, i overensstemmelse med hovedreglen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, jf. stk. 3, 1. pkt., skal medregnes til den afgiftspligtige værdi.

SKAT har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at

  • der sker en samlet betaling for bil og forsikringsydelse
  • forsikringsydelsen ikke kan anses for at være sædvanligt eller naturligt ekstra udstyr/arbejdsydelse ved bilsalg
  • ydelsen ikke er omfattet af de øvrige undtagelsesbestemmelser i registreringslovens § 8, stk. 3-5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter