Dato for udgivelse
10 Jun 2016 11:25
Dato for afsagt dom/kendelse
14 Mar 2016 08:48
SKM-nummer
SKM2016.261.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
B 0559-15
Dokument type
Dom
Emneord
Ejendomsavance, reel, beboelse, stuehus, virksomhedsordningen
Resumé

Hovedspørgsmålet var, om den del af fortjenesten ved afståelse af en landbrugsejendom i 2008, som kunne henføres til et nyopført stuehus, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Appellanten havde beboet ejendommen siden 2001, først i et gammelt stuehus, som blev revet ned og i 2008 erstattet af et nyt stuehus, og under opføresen af det nye stuehus i en lejlighed i en tidligere driftsbygning. Da det nye stuehus var opført i 2008, flyttede appellanten efter sin forklaring ind i huset i nogle måneder, før ejendommen blev solgt.

Appellanten gjorde med henvisning til ordlyden af § 9, stk. 1, 2. pkt., gældende, at han opfyldte betingelsen om, at "ejendommen" havde tjent til bolig, idet han - ubestridt - havde beboet det gamle stuehus, der var erstattet af et nyt stuehus med samme placering på grunden som det gamle, og da han havde boet i lejligheden.

Landsretten tiltrådte, at det efter formålet med og sammenhængen mellem ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og § 9 og efter forarbejderne til § 9 om, at "stuehuset (...) skal have tjent som bolig", er et krav for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, at det nye stuehus reelt har tjent til bolig, og at det således ikke er tilstrækkeligt for skattefrihed, at grundejeren har beboet et tidligere stuehus eller en anden bolig på ejendommen.

Landsretten tiltrådte desuden, at appellanten ikke havde godtgjort, at det nye stuehus reelt havde tjent til bolig for ham.

Endelig tiltrådte landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at betingelserne for at bruge virksomhedsordningen var opfyldt.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet (SKM2015.478.BR).

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningslovens § 9 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.H.2.1.16.

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.H.2.1.15.7

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.C.5.2.3.2


Parter

A

(v/adv. Martin K. Jensen, København)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

Afsagt af Landsretsdommerne

Thomas Jønler, Ida Skouvig og Michael Klejs Pedersen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstand

Byretten har den 4. marts 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 150- 252/2014).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en række fakturaer fra G1 til G2, der er dateret efter den 11. april 2008 og med angivelse af, at leveringsadressen er A, Y1. Endvidere er der fremlagt tegninger over en hestestald, der er opført på ejendommen. Endelig er der fremlagt en pantsætningserklæring dateret december 2007, hvoraf fremgår, at A har givet Danske Bank pant i et ejerpantebrev på 6 mio. kr. i ejendommen, og en generel orientering fra Nykredit dateret 6. september 2012, hvoraf bl.a. fremgår, at man i 2008 betalte 4.400 kr. pr. lånt mio. efter skat inkl. et afdrag på 1.150 kr.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere af­givet forklaring af SJ og NH.

A har supplerende forklaret, at fakturaen af 25. april 2008 fra G1 ved­rørte nogle klædeskabe, som han måtte efterbestille. Fakturaen af 18. juli 2008 fra G1 vedrørte køb af en ny opvaskemaskine, idet han oprindeligt havde installeret opvaskema­skinen fra det gamle hus, men den holdt ikke og måtte udskiftes. Der blev lavet en hestestald. Den var beregnet til udlejning med henblik på at sikre en ekstra indtægt. Der lå en rideskole tæt ved, som boksene kunne udlejes til. En boks kunne dengang udlejes for 2.800 kr. pr. måned, og der var 12 bokse.

SJ har forklaret, at han lærte A at kende i 1997. De arbejdede sammen til 2002. I 2007 genoptog de forbindelsen. Han besøgte A i det nye hus i maj 2008. Han var der et par dage inden sin kones fødselsdag den 17. maj, og derfor husker han tidspunktet. Han blev vist rundt, og stuehuset var da møbleret, bl.a. hæftede han sig særligt ved et bornholmerur. Der var også hængt noget op på væggene. Han var desuden til en fødselsdag sidst i maj 2008 hos A. Festen blev holdt i stuehuset. Der var familiemedlemmer og venner til stede. Der blev ikke talt om, at A ville sælge ejendommen.

NH har forklaret, at han har været kammerat med A, siden A og hans daværende kæreste, TT, overtog ejendommen fra TT's bedsteforældre. A og TT drømte om at vælte det gamle stuehus og bygge et nyt, hvor de kunne blive resten af deres tid. Han så A ugentligt. Han fulgte byggeprocessen og hjalp også lidt til. Han var til A's 30 års fødselsdag/indflytterfest i slutningen af foråret eller i be­gyndelsen af sommeren. De grillede. Huset var møbleret, og festen blev holdt i stuen. Det var A's ønske at blive boende på ejendommen, og han har ikke hørt noget om, at huset blev opført for en anden.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder med samme begrundelse, som byretten har anført, at det er et krav for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, at det nye stuehus reelt har tjent til bolig for A, og at det således ikke er tilstrækkeligt for skattefrihed, at A har beboet det gamle stuehus eller en anden bolig på ejendommen.

Af de grunde, som byretten har anført, og da det, der er fremkommet under bevisførelsen for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten endvidere, at A ikke har godtgjort, at det nye stuehus reelt har tjent til bolig for ham. Den omstændighed, at A oprindeligt, da det gamle stuehus blev raget ned, havde til hensigt sammen med sin daværende kæreste at tage bopæl i det nye hus, når dette stod klart, kan ikke føre til et andet resultat.

A har ikke udarbejdet et regnskab, der opfylder bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2, og han har ikke fremlagt oplysninger, herunder et bilagsmateriale, der giver grundlag for ved et skøn at foretage en adskillelse af den private økonomi fra virksomhedens. Landsretten tiltræder derfor, at virksomhedsskatteordningen ikke finder anvendelse.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 110.000 kr. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand og er inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 110.000 kr.

Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=12-0205249&docId=dom-lsr-12-0205249-full

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2175092&vId=0&lang=DA

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter