Dato for udgivelse
14 Jun 2016 10:21
Dato for afsagt dom/kendelse
24 May 2016 08:42
SKM-nummer
SKM2016.267.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
16-0038116
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Moms, donationer, vederlag, vederlagsfrit, udtagningsmoms
Resumé

Skatterådet bekræfter, at Spørger kan sælge non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer til en lav pris og anvende denne lave pris som momsgrundlag, dvs. at der skal betales salgsmoms af den pris som varerne faktisk sælges for, og ikke af indkøbspris eller fremstillingspris.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan undlade at beregne udtagningsmoms af overskudsfødevarer og non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, der udleveres uden betaling til almenvelgørende og almennyttige organisationer, dvs. at der skal betales udtagningsmoms af indkøbspris eller fremstillingspris, uanset værdien af varerne.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 (momsloven)

Reference(r)

Momsloven § 5, § 27, stk. 1, og § 28 stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit D.A.8.1.1.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit D.A.8.1.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit D.A.4.1.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit D.A.4.3.2.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at Spørger kan sælge non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer til en lav pris og anvende denne lave pris som momsgrundlag?
  2. Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal afregne udtagningsmoms af overskudsfødevarer, f.eks. tøj, der udleveres uden betaling til almenvelgørende og almennyttige organisationer?

Svar

  1. Ja
  2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er beskæftiget i detailbranchen med salg af primært non-food varer, men også af fødevarer. Salget sker fra forskellige butikker i Danmark og en onlineshop.

Spørger er karakteriseret ved at være opdelt i flere afdelinger, der hver især fungerer som en specialbutik.

Spørger har udelukkende momspligtige aktiviteter og dermed fuldt momsfradrag efter momslovens almindelige regler. SKAT bedes derfor lægge til grund, at Spørger har taget fuldt momsfradrag for indkøbet af varerne, der er omfattet af denne anmodning.

Som i enhver anden butik sker det, at Spørger kommer til at ligge inde med varer, der ikke kan sælges til fuld pris. Som eksempler herpå kan nævnes tøj, sko m.v., der er blevet umoderne, eller hvor der er kommet nye modeller, og fødevarer, hvor sidste salgsdato er overskredet, eller emballagen er blevet beskadiget.

I dag sender Spørger tøj og andre varer, der ikke kan sælges, til destruktion. Non-food varer sendes først til destruktion, efter at Spørger har forsøgt at sælge varerne med en betydelig prisnedsættelse. Prisnedsættelsen kan være helt op til 70 %, men til trods herfor har det ikke været muligt for Spørger at sælge non-food varerne.

I stedet for at sende tøj m.v. til destruktion ønsker Spørger at donere tøjet m.v. til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer, enten som donation uden betaling eller ved at sælge tøjet m.v. til organisationerne til en lav (symbolsk) pris.

Det er Spørgers opfattelse, at det både ressource- og miljømæssigt er bedre at donere varerne til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer end at destruere dem.

Det juridiske grundlag

Efter momslovens § 4 skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag i Danmark. Momspligten omfatter alle varer og ydelser, medmindre disse er specifikt momsfritaget efter momslovens § 13.

Efter momslovens § 27, stk. 1, er momsgrundlaget det vederlag, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varen eller ydelsens pris, men ikke indbefattet moms efter momsloven.

Efter momslovens § 29, stk. 1, kan momsgrundlaget dog fastsættes til indkøbs-/fremstillingsprisen, jf. lovens § 28, stk. 3, hvis varerne sælges til under indkøbs-/fremstillingsprisen, modtageren ikke har fuld fradragsret for momsen, og der mellem leverandøren og modtageren er et interessefællesskab.

Interessefællesskab er defineret i lovens § 29, stk. 3. Det fremgår heraf, at der består et interessefællesskab, når leverandøren og modtageren er nært forbundet gennem familie eller nære personlige bindinger, leverandøren og modtageren er nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger, samt hvis leverandør eller modtager har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom. Efter praksis omfatter retlige bindinger også forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager eller arbejdstagerens familie eller andre nært forbundne personer.

Efter momslovens § 5, stk. 1, sidestilles udtagning af varer, for hvilke der er opnået fuldt eller delvist momsfradrag, med levering, når varerne udtages til privat brug for indehaveren eller dennes personale, til vederlagsfri overdragelse eller til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Dette gælder dog ikke reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. moms.

Momslovens § 5, stk. 1, svarer til momsdirektivets artikel 16, dog med den forskel, at efter direktivet sidestilles udtagning af varer til virksomhedens egen brug i form af gaver af ringe værdi ikke med levering af varer mod vederlag.

Praksis

SKAT har den 23. oktober 2015 offentliggjort et styresignal, SKM2015.664.SKAT.

Det fremgår af styresignalet, at fødevareproducenter, fødevaregrossister og supermarkeder, som udleverer overskudsfødevarer, kan anvende en enhedspris pr. kg/ton fødevarer som momsgrundlag. En sådan udlevering (salg) er ikke omfattet af momslovens regler om udtagning, uanset at prisen evt. sættes til et mindre (symbolsk) beløb.

SKAT lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om varer, som for producenterne udgør "overskudsvarer", som virksomheden normalt ville destruere. Varerne har således en negativ værdi for virksomheden.

EU-Domstolen har den 22. oktober 2015 afsagt dom i sag C-126/14 (Sveda). EU-Domstolen fastslår i dommen, at Sveda i forbindelse med anlæggelsen af en sti har handlet som en afgiftspligtig person, uagtet at stien vederlagsfrit stilles til rådighed for offentligheden efter aftale med et litauisk betalingsorgan under landbrugsministeriet. Sveda kunne derfor fradrage momsen på anlæggelsen fuldt ud.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Hvis Spørger sælger tøj m.v. til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer, er momsgrundlaget den pris, som Spørger modtager for varerne.

Det gælder, uanset om varernes sælges for en samlet pris, enhedspris pr. stk. eller enhedspris pr. vægt.

Dette gælder også, selv om salgsprisen ligger under indkøbs-/fremstillingsprisen, herunder også hvis varerne sælges til en meget lav (symbolsk) pris.

Efter momslovens § 27, stk. 1, er momsgrundlaget det vederlag, som sælgeren modtager for en vare eller ydelse.

Denne pris kan kun tilsidesættes, hvis varerne sælges til en modtager, der:

  • ikke har fuld fradragsret,
  • til en pris, der ligger under indkøbs-/fremstillingsprisen, og
  • der mellem leverandører og modtageren består et interessefælleskab, jf. momslovens § 29, stk. 1 og 3.

Der består ikke noget interessefællesskab mellem Spørger og nødhjælpsorganisationerne og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer.

Dermed er det den de facto salgspris, der er momsgrundlaget, uanset at denne er meget lav (symbolsk).

Salget bliver heller ikke omfattet af reglerne om udtagningsmoms i momslovens § 5, da varerne ikke udtages til hverken privat brug for indehaveren eller dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller til formål, som ikke vedrører Spørgers virksomhed med levering af varer og ydelser.

Det er også den konklusion, som SKAT kommer frem til i styresignal SKM2015.664.SKAT om fødevareproducenters, fødevaregrossisters og supermarkeders udlevering af overskudsfødevarer.

På samme måde som ved overskudsfødevarerne er tøjet m.v. for Spørger "overskudsvarer", som Spørger normalt ville destruere, idet man har gjort alt for at sælge disse. Varerne har således en negativ værdi for Spørger på samme måde, som fødevareproducenters m.fl. overskudsfødevarer har det.

Hertil kommer, at momslovens regler om momsgrundlaget og udtagning gælder for alle varer, uanset karakter m.v., hvorfor det vil stride mod momsloven at indføre særlige regler for udlevering af overskudsfødevarer.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at Spørger kan sælge non-food overskudsvarer til nødhjælpsorganisationer og almenvelgørende og almennyttige organisationer til en lav (symbolsk) pris.

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 2

Hvis Spørger donerer tøj m.v. til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer, uden at modtage betaling, er der efter vores opfattelse ikke tale om en vederlagsfri overdragelse, der medfører, at der skal beregnes udtagningsmoms efter momslovens § 5, stk. 1.

Vi er bekendt med, at Skatterådet i et bindende svar, SKM2010.608.SR, kom frem til, at donation af tøj til velgørende organisationer er omfattet af reglerne om udtagningsmoms i momslovens § 5.

Det er dog vores opfattelse, at Skatterådets svar i det bindende svar ikke er i overensstemmelse med momsdirektivets artikel 16.

Den udtagning, som efter artikel 16 skal sidestilles med levering af varer mod vederlag, er varer, som:

  • Indehaveren vil anvende til privat brug til sig selv eller til sit personale
  • Overdrages vederlagsfrit, eller
  • Benyttes til et for virksomheden uvedkommende formål.

Det er uomtvisteligt, at de donerede varer ikke anvendes til privat brug for indehaveren eller personalet.

Varerne overdrages ganske vist vederlagsfrit. Det fremgår imidlertid også klart og utvetydigt af artikel 16, at:

"Udtagning af varer til virksomhedens eget brug i form af gaver af ringe værdi og vareprøver sidestilles dog ikke med levering af varer mod vederlag."

Med andre ord er vederlagsfri overdragelse af varer i form af gaver af ringe værdi således ikke en levering mod vederlag. De varer, som Spørger donerer vederlagsfrit til almenvelgørende og almennyttige organisationer, har på tidspunktet for donationen en ringe værdi for Spørger. I mange tilfælde vil værdien være negativ. SKAT påpeger selv dette forhold i styresignalet SKM2015.664.SKAT.

Det følger derfor efter vores opfattelse af momsdirektivets artikel 16, at der ikke er tale om levering mod vederlag, og Spørger skal derfor ikke beregne udtagningsmoms efter momslovens § 5.

Artikel 16 taler kun om ringe værdi, og der ses derfor efter vores opfattelse ikke hjemmel i direktivet til at begrænse dette til reklameartikler og lign. under 100 kr.

Det er derfor vores opfattelse, at andre donationer udover reklameartikler, der har en ringe værdi, ikke er omfattet af bestemmelsen. Spørgers donationer har klart en ringe værdi.

Da gaver af ringe værdi ikke anses for levering mod vederlag, er der heller ikke tale om, at varerne benyttes til et for virksomheden uvedkommende formål. Vi skal i den forbindelse påpege, at EU-Domstolen utallige gange har fastslået, at formålet med fradragsordningen er at aflaste virksomhederne for momsbelastning.

Endvidere fastslår domstolen i Sveda-dommen (C-126/14), at Sveda i forbindelse med anlæggelsen af en sti har handlet som en afgiftspligtig person, uagtet at stien vederlagsfrit stilles til rådighed for offentligheden efter aftale med et litauisk betalingsorgan under landbrugsministeriet. Sveda kunne derfor fradrage momsen på anlæggelsen fuldt ud.

Når Spørger donerer varer, som Spørger har forsøgt at sælge, til almenvelgørende og -nyttige formål, handler Spørger som en afgiftspligtig person på samme måde som Sveda og på samme måde, som hvis varerne i stedet destrueres.

Det er også vores opfattelse, at i sådan en situation udtages varerne ikke til brug for gaver, som dette begreb er udtrykt i momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Dette betyder også, at momslovens § 5, stk. 2, ikke finder anvendelse på varer, der doneres til almennyttige og -velgørende organisationer.

Spørgsmål 2 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgers høringssvar vedr. spørgsmål 2

Som anført i vores anmodning af 11. januar 2016 fremgår det klart af momsdirektivets artikel 16, at gaver af ringe værdi ikke sidestilles med levering mod vederlag.

SKAT anfører i både styresignal SKM2015.664.SKAT og i SKATs indstilling til besvarelse af spørgsmål 1, at overskudsvarer har en ringe værdi eller ligefrem negativ værdi for virksomhederne. Vi går derfor ud fra, at SKAT er enig i, at vederlagsfri donationer efter momsdirektivets artikel 16 ikke sidestilles med levering mod vederlag.

SKAT anfører da også som begrundelse for, at Spørger skal afregne moms af vederlagsfri donation af overskudsvarer, at sådanne donationer er omfattet af stand still-klausulen i momsdirektivets artikel 176, hvorefter undtagelser fra fradragsretten, der var gældende fra den 1. januar 1979, kan opretholdes. I den forbindelse henviser SKAT til momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, hvorefter der ikke er fradragsret for gaver, samt bemærkningerne til lovforslaget om indførelse af moms i 1967.

Det er korrekt, at der den 1. januar 1979 ikke var fradrag for gaver, og at der skulle afregnes udtagningsmoms ved udtagning af varer, og at disse bestemmelser fortsat gælder. EU-domstolen har imidlertid flere gange, bl.a. i C-371/07 (Danfoss og Astra Zeneca), fastslået, at stand still-klausulen kun kan anvendes, hvis der rent faktisk var en praksis den 1. januar 1979.

Den 1. januar 1979 var der alene en generel bestemmelse omkring varer, der udtages til brug som gaver. Der ses ikke at være truffet afgørelser eller lignende omkring den momsmæssige behandling af donation af overskudsvarer. Der ses således ikke at være taget stilling til spørgsmål om donation af overskudsvarer før Skatterådets bindende svar fra 2010 (SKM2010.608.SR). Stand still-klausulen kan derfor ikke finde anvendelse.

Det fremgår videre af de citerede bemærkninger til 1967-momsloven, at fradragsbegrænsningen kun gælder "egentlige gaveydelser".

Donationer af varer, der er indkøbt med henblik på videresalg, men som efterfølgende ikke kan sælges til trods for store prisnedsættelser eller lign., og hvor alternativet er, at varerne destrueres, kan efter vores opfattelse ikke sidestilles med "egentlige gaveydelser". "Egentlige gaveydelser" må forstås som gaver til personalet og forretningsforbindelser i forbindelse med fødselsdage, jul, jubilæum m.v.

Selvom stand still-klausulen kan anvendes, kan SKAT til enhver tid ændre praksis i forhold til SKM2010.608.SR, så praksis er i overensstemmelse med ordlyden i direktivet. En ændring af praksis for overskudsvarer vil endvidere ikke være i modstrid med momslovens § 42, stk. 1, nr. 5.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan sælge non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer til en lav pris og anvende denne lave pris som momsgrundlag.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Momslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering."

Momslovens § 27, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varen eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betalingen helt eller delvis sted, inden leveringen finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."

Momslovens § 28, stk. 1, har følgende ordlyd:

"For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri ikke indbefattet værdien af den afgiftspligtige persons eget arbejde og afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1. Har virksomheden selv indført varen fra steder uden for EU, anses en i overensstemmelse med reglerne i § 32, stk. 1, fastsat værdi som indkøbsprisen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale."

Praksis

SKM2015.664.SKAT

Fødevareproducenter, fødevaregrossister og supermarkeder m.fl., som udleverer overskudsvarer til indsamlingsorganisationer mod en enhedspris, f.eks. pr. kg./ton fødevarer, kan anvende denne pris som momsgrundlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 27, stk. 1.

Begrundelse

Som det fremgår af SKM2015.664.SKAT, er det SKATs opfattelse, at fødevareproducenter, fødevaregrossister og supermarkeder m.fl. som udleverer overskudsvarer til indsamlingsorganisationer mod en enhedspris, f.eks. pr. kg/ton fødevarer, kan anvende denne pris som momsgrundlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 27, stk. 1, dvs. at der skal betales salgsmoms af den pris, som varerne faktisk sælges for.

Det fremgår endvidere, at udlevering af overskudsfødevarer mod betaling af et vederlag ikke er omfattet af momslovens regler om udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 1, og § 28, stk. 1. Det gælder efter SKATs opfattelse, uanset prisen for de omhandlede overskudsvarer udgør et mindre (symbolsk) beløb i forhold til normalværdien af tilsvarende kurante fødevarer.

Det fremgår endelig, at SKAT lægger vægt på, at der er tale om varer, som for producenterne m.fl. udgør "overskudsvarer", dvs. varer, som virksomheden normalt ville destruere, og hvorved varerne udgør en negativ værdi for virksomheden.

Det er SKATs opfattelse, at Spørger kan sælge non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer til en lav pris og anvende denne lave pris som momsgrundlag.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal afregne udtagningsmoms af overskudsfødevarer og non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, der udleveres uden betaling til almenvelgørende og almennyttige organisationer.  

Lovgrundlag

Momslovens § 5, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering.

Stk. 2. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser, når de tages i anvendelse til formål som nævnt i § 42, stk. 1 og 3, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer og ydelser."

Momssystemdirektivets artikel 16 har følgende ordlyd:

"Det forhold, at en afgiftspligtig person fra sin egen virksomhed udtager en vare, som han vil anvende til privat brug for sig selv eller for sit personale, eller som han overdrager vederlagsfrit, eller i øvrigt benytter til et for virksomheden uvedkommende formål, sidestilles med levering af varer mod vederlag, såfremt varen eller de bestanddele, som den er sammensat af, har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen.

Udtagning af varer til virksomhedens eget brug i form af gaver af ringe værdi og vareprøver sidestilles dog ikke med levering mod vederlag."

Praksis

SKM2010.608.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan undlade at betale moms ved donation af tøj til velgørende organisationer, når spørger har foretaget fradragsret ved indkøb af tøjet og donerer tøjet vederlagsfrit, uanset værdien af det overdragne tøj.

SKM2007.350.SR

Af Skatterådets afgørelse SKM2007.350.SR fremgår det. "Da varerne i tidligere omsætningsled er indkøbt eller fremstillet med henblik på enten videresalg eller anvendelse i virksomheden, har købsmomsen været fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 1. Når virksomheden efterfølgende donerer varerne til en genbrugsbutik med velgørende formål, anses donationen for en gave, for hvilken der ikke er fradragsret, jf. § 42, stk. 1, nr. 5. Donationen anses således som en leverance mod vederlag, jf. § 5, stk. 2, hvorefter virksomheden skal betale såkaldt udtagningsmoms. Grundlaget for beregningen af udtagningsmomsen er indkøbsprisen."

Begrundelse

Efter praksis, jf. SKM2007.350.SR og SKM2010.608.SR, skal der betales udtagningsmoms, når virksomheder vederlagsfrit donerer varer til velgørende formål.

Spørger er af den opfattelse, at Spørgers donationer skal anses som "gaver af ringe værdi", hvoraf der ikke skal afregnes udtagningsmoms, jf. momssystemdirektivets artikel 16.

Der er ikke fradragsret for moms ved køb af gaver, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5.

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, om gaveydelser, begrænser kun fradragsretten for egentlige gaveydelser fra virksomheder. Bestemmelsen begrænser ikke fradragsretten, hvis der er tale om udsendelse af vareprøver og almindelige reklameartikler, hvor der er fuld fradragsret. Af bemærkningerne til lov nr. 102 af 31. marts 1967 fremgår bl.a.:

"Med hensyn til bestemmelsen om gaveydelser bemærkes, at denne ikke begrænser fradragsretten for så vidt angår udsendelse af vareprøver og almindelige reklameartikler, men alene vedrører egentlige gaveydelser fra virksomheder."

Det er SKATs opfattelse, at denne fradragsbegrænsning kan opretholdes, jf. stand still-klausulen i momssystemdirektivets artikel 176, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde alle de undtagelser fra fradragsretten, som var gældende i henhold til den nationale lovgivning pr. 1. januar 1979 eller for de medlemsstater, som er tiltrådt Fællesskabet efter denne dato, på datoen for deres tiltrædelse.

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, opererer således ikke med nogen nedre værdigrænse for gaver, men fastslår, at vareprøver og almindelige reklameartikler ikke skal anses som gaver.

Momslovens § 42 hænger nøje sammen med bestemmelserne om udtagningsmoms i momslovens § 5, hvor det fremgår, at der ikke skal betales udtagningsmoms ved udtagning af vareprøver og reklameartikler, men at der skal betales udtagningsmoms ved udtagning af gaver, når der er opnået fradragsret ved indkøbet.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at Spørger skal betale udtagningsmoms ved udtagning af varerne til vederlagsfri overdragelse, når der er opnået fradragsret ved indkøbet, uanset værdien af de overdragne varer.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar vedrørende spørgsmål 2

Det er SKATs opfattelse, at implementering af momssystemdirektivets artikel 16, om at "gaver af ringe værdi ikke sidestilles med levering mod vederlag", kræver en ændring af momsloven.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at hvis de vederlagsfri donationer ikke sidestilles med "egentlige gaveydelser", kan donationerne heller ikke anses som "gaver af ringe værdi" i momssystemdirektivets forstand, men skal anses som vederlagsfri overdragelse af varer, hvoraf der skal betales udtagningsmoms, uanset værdien af varerne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter