Dato for udgivelse
20 Jun 2016 12:27
SKM-nummer
SKM2016.273.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-0249504
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Beskatning, skatteansættelse, sommerbolig, indsættelser.
Resumé

Landsskatteretten fandt, at klageren, der var hovedanpartshaver i et selskab, ikke skulle beskattes i henhold til ligningslovens § 16 A af en rådighed over en lejlighed købt af selskabet. Endvidere fandt Landsskatteretten det sandsynliggjort, at indsætninger på klagerens konto ikke var skattepligtige beløb for klageren.

 

Reference(r)

Dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (nugældende § 16 A, stk. 5).
Statsskattelovens § 4.

 

Henvisning

-

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.5.16.2.2


Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Værdi af fri sommerbolig

128.375 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2009

Beskatning af indsætninger på bankkonti

112.599 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2010

Beskatning af indsætninger på bankkonti

95.162 kr.

0 kr.

0 kr.

Fri sommerbolig
Faktiske oplysninger
Klageren ejer selskabet H1 Holding ApS. Ifølge selskabets årsregnskaber er selskabets formål at drive virksomhed som holdingselskab ved at besidde ejerandele i andre selskaber og i øvrigt investere i værdipapirer og fast ejendom. Selskabet ejer udlejningsejendomme og grunde i Land Y1.

Selskabet har pr. 30. juni 2011 ejet følgende grunde og lejligheder:

Anskaffelsespriser

Lejligheder

Bogført værdi, primo

Årets tilgang

Årets afgang

Ultimo

før reg

Årets op/nedskrivning

ultimo efter reg

Adresse Y1

456.214,82

560.214,82

150.000

710.214,82

Land Y2

852.454,57

852.454,57

-107.000

745.454,57

Adresse Y2, stuen

655.812,70

-655.812,70

0,00

0,00

Adresse Y2, 1. sal

1.273.719,05

280.000

1.553.719,05

200.000

1.753.719,05

Adresse Y2, garage

170.000,00

170.000,00

170.000,00

Adresse Y3

0

1.125.599,00

1.125.599,00

- 225.000,00

900.599,00

Lejligheder i alt

3.512.201,14

1.405.599,00

-655.812,70

4.261.987,44

18.000,00

4.279.987,44

Grunde

Adresse Y4, 48

100.950,00

100.950,00

150.000,00

250.950,00

Adresse Y5, 13

342.630,95

342.630,95

-90.000,00

252.630,95

Adresse Y6, 15

2.669.450,00

2.669.450,00

0,00

2.669.450,00

Adresse Y5, 30

380.097,20

380.097,20

130.000,00

250.097,20

Grunde i alt

3.493.128,15

0,00

0,00

3.493.128,15

-70.000,00

3.423.128,15

Ifølge klageren ejede H1 Holding ApS følgende ejendomme i perioden 2005-2007:

04-05-2001

Adresse Y4, By Y1

Byggegrund

16-06-2005

Adresse Y5, By Y1

Byggegrund

19-09-2005

Adresse Y6, By Y1

15 byggegrunde

28-04-2006

Adresse Y5, By Y1

Byggegrund

19-01-2004

Adresse Y1, By Y2

Ejerlejlighed

Renoveret og udlejet

28-06-2007

Adresse Y7, By Y3

Ejerlejlighed

Solgt

30-10-2007

Adresse Y2

Ejerlejlighed + butik

Butik solgt, lejlighed udlejet

Derudover ejede holdingselskabets datterselskaber lejligheder og butikker, som bl.a. blev udlejet.

H1 Holding ApS købte en lejlighed i Land Y2 den 13. marts 2006 for i alt 114.109,44 euro (svarende til 852.454,57 kr.), hvoraf 7.200 euro udgjorde handelsomkostninger.

Købsprisen for lejligheden kan specificeres til følgende beløb, der er trukket på en bankkonto i F1-Bank, Land Y2:

Dato

Tekst

Beløb

13/3 2006

[...]

22.100,00 euro

13/3 2006

Bank Cheque

74.900,00 euro

13/3 2006

Withdrawal

10.000,00 euro

14/3 2006

Own Cheque deposit/[...]  

-90,56 euro

14/3 2006

[...]

7.200,00 euro

I alt

114.109,44 euro

Lejligheden er oprindeligt oplyst at være på 45 m2 og består af 2 rum. Lejligheden kan benyttes både som sommerbolig og som helårsbolig. Det er oplyst, at lejlighedens stand er dårlig. Lejligheden har ikke været udlejet, indtil der blev indgået en lejekontrakt 1. juni 2012 med KK. Af den af klageren indsendte oversættelse af lejekontrakten til dansk fremgår det, at det er H1 Holding ApS, der ejer lejligheden, som består af et areal på 59,65 m2 og består af flere værelser, badeværelse og køkken. Lejeren vedkender og accepterer tilstanden af ejendommen, der overdrages under konstruktion. Varigheden af lejemålet var på 1 år for en årlig leje på 3.600 euro. Lejer afholder udgifter til bl.a. kvoter af ejendomsskat, vand, el, gas og telefon.

Derudover fremgår der følgende af den af klageren indsendte oversættelse af lejekontrakten til dansk:

"Det arbejde der er udtrykkeligt tilladt, er opførelsen af badeværelse og køkken, som på nuværende tidspunkt ikke er færdiggjort. Lejer udfører arbejdet i lejligheden og udlejer betaler for materialer. Ligeledes er malerarbejde og udskiftning af fliser tilladt i hele lejligheden, og det vil også være lejers ansvar at udføre arbejdet, mens udlejer betaler for materialer og maling. Alt dette arbejde bør være afsluttet indenfor det første års leje, ellers er det årsag til aftalebrug med opsigelse som følge."

SKATs afgørelse
SKAT har anset klageren for at have rådighed over sommerbolig i Land Y2. Værdien heraf er opgjort til 128.375 kr.

Det er SKATs opfattelse, at det primære formål med erhvervelsen af ejendommen ikke har været begrundet i selskabets egen interesse, men at købet udelukkende er sket i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Der er henset til, at selskabet ikke i øvrigt har investeret i ejendomme i udlandet. Derudover er der henset til, at der ikke synes at have været den fornødne intensitet med hensyn til salg eller udleje af ejendommen, hvilket der måtte formodes at have været, såfremt købet var forretningsmæssigt begrundet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at ejendommen har været sat til salg siden købet og heller ikke i hvilket omfang, der har været foretaget reelle salgsbestræbelser.

Krisen i ejendomsmarkedet anses ikke at være begyndt allerede i 2006. OECD har indekstal for udvikling i huspriser i udlandet. Ifølge disse indekstal stiger huspriserne i året for købet og de efterfølgende to år (2006-2008 inkl.), og først derefter er der faldende indekstal. Krisen i ejendomsmarkedet anses derfor ikke at kunne forklare, hvorfor ejendommen ikke blev solgt umiddelbart efter købet.

Der er ikke indsendt dokumentation for, at lejligheden skulle være ubeboelig. At lejligheden ikke er møbleret, og at der mangler maling, tapet m.v. anses ikke at bevirke, at lejligheden er ubeboelig. Klageren har ikke dokumenteret hvilke mangler, der er vedrørende sanitet i køkken og bad. Klageren har oplyst, at en person i Land Y2 var blevet bedt om at forsøge at udleje lejligheden, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis lejligheden kan bebos. Det er SKATs opfattelse, at klageren ikke har fremlagt fornøden dokumentation for, at lejligheden skulle være ubeboelig.

Den skattepligtige værdi af rådighed pr. år udgør 16,25 % af ejendommens værdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret. Det er rådigheden, der beskattes, uanset om hovedaktionæren har brugt ejendommen eller ej, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.2.2.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, at værdien vedrørende udenlandske ejendomme, hvor der ikke er en sammenlignelig ejendomsvurdering, beregnes på baggrund af handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret. Ved beregning af fri sommerbolig i udlandet skal der fra 1. januar 2009 ske en reduktion i beregningsgrundlaget med en afstandsprocent opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4b, stk. 2. Det fremgår af lov nr. 1340 af 19. december 2008 om ændring af ejendomsværdiskatteloven og ligningslovens § 2, nr. 3.

Til vurdering af, hvad handelsværdien har været på lejligheden i de enkelte år, har SKAT taget udgangspunkt i den prisudvikling, der generelt har været vedrørende ejendomme i Land Y2 ifølge OECDs indekstal.

H1 Holding ApS har i brev af 22. november 2012 fået oplyst, hvilken handelsværdi lejligheden ville have de enkelte år, hvis OECDs indekstal bruges. Såfremt selskaber er uenige i de opgjorte handelsværdier, skal de indsende dokumentation for, hvad de mener, handelsværdien er, herunder angive yderligere oplysninger om lejlighedens adresse, beliggenhed m.v. Selskabet har ikke kommenteret SKATs opgørelse over handelsværdien.

Der er heller ikke fremlagt yderligere oplysninger om, hvad den reelle markedsværdi er ifølge klageren.

SKAT har ikke modtaget hverken skøde, dokumentation for selskabets salgspris efter købet eller yderligere oplysninger om lejlighedens beliggenhed (adresse) m.v.

SKAT har ved beregning af beskatningen taget udgangspunkt i OECDs indekstal, som i brev til selskabet blev opgjort således, idet handelsværdien er beregnet på baggrund af købsprisen ekskl. handelsomkostninger, 106.909 euro:

År

Indekstal

Beregning

Handelsværdi på baggrund af indekstal

2006

229,3

106.909 euro

2007

241,8

106.909 euro/229,3 x 241,8

112.737 euro

2008

242,3

106.909 euro/229,3 x 242,3

112.970 euro

2009

223,8

106.909 euro/229,3 x 223,8

104.344 euro

2010

215,5

106.909 euro/229,3 x 215,5

100.474 euro

2011

202,5

106.909 euro/229,3 x 202,5

94.413 euro

Afstandsprocenten udgør 5 % i 2008, 11 % i 2009 og 10 % i 2010, jf. SKM2012.255.SKAT.

Grundlaget kan herefter beregnes således, idet der skønsmæssigt bruges kurs 7,45 ved omregning fra euro til danske kr.:

Ejendommens værdi pr. 1/10 2006        

kurs

Dkr.

Afrundet

106.909 euro

7,45

796.472 kr.

790.000 kr.

Ejendommens værdi pr. 1/10 2007

112.737 euro

7,45

839.890 kr.

830.000 kr.

Ejendommens værdi pr. 1/10 2008, reguleret med afstandsprocent

112.970 euro/105 x 100= 107.590 euro

7,45

801.545 kr.

800.000 kr.

Ejendommens værdi pr. 1/10 2009, reguleret med afstandsprocent

104.344 euro/111 x 100 = 94.003 euro

7,45

700.322 kr.

700.000 kr.

Ejendommens værdi pr. 1/10 2010, reguleret med afstandsprocent

100.474 euro/110 x 100 = 91.340 euro

7,45

680.483 kr.

680.000 kr.

Værdien for indkomståret 2007 er herefter følgende:

790.000 kr. (værdien pr. 1/10 2006) x 16,25 % = 128.375 kr.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig. Subsidiært er der nedlagt påstand om hjemvisning til SKAT for beskatning af fri helårsbolig i stedet for fri sommerbolig.

Klagerens selskab, H1 Holding ApS, erhvervede i 2006 andele i et [...] teleselskab. I forbindelse med denne erhvervelse fik klageren tilbudt at købe en gammel lejlighed til markant istandsættelse af en af de øvrige investorer. Der var tale om et dødsbo, som ikke havde været beboet i flere år. På daværende tidspunkt havde selskabet overskudslikviditet, og klageren var af den opfattelse, at det kunne være en god forretning. Hensigten var at gøre lejligheden beboelig og sælge den med gevinst eller udleje den som helårsbolig.

Klagerens ægtefælle døde i oktober 2006 kort efter erhvervelsen af lejligheden i Land Y2. Klageren var herefter alene med to større børn. Han havde således hverken tid eller overskud til at foretage de nødvendige salgs- eller udlejningsbestræbelser. Nøglen blev i hele ejerperioden opbevaret af personen, som formidlede salget af lejligheden med besked om at forsøge at sælge den igen eller alternativt at renovere lejligheden, således at den igen blev beboelig og kunne udlejes.

Der er fremlagt udtalelse fra B, hvoraf følgende fremgår:

"
Hej A                                                                                         16.01.14

Long time no see. Mht din skattesag i forbindelse med køb af min lejlighed [...], kan vi oplyse følgende:

Som vi husker forløbet: Du købte en lejlighed i 2005, et dødsbo. Lejligheden var ubeboet i 4-5 år siden år 2000, du erhvervede den spekulativt for at renovere den således at den kunne bebos og videresælges.

På grund af din personlige situation kom du som bekendt aldrig i gang med projektet (vi har stadigvæk din nøgle).
Trods mange forsøg på at sælge lejligheden er det jo aldrig lykkedes, vi er jo begge bekendt med markedets situation.

Vil tro at du kan få omkring 60.000 euro for lejligheden i dagens marked, hvis den er i beboelig stand. Udbuddet af helårsboliger i regionen er enorm...."

Derudover er der fremlagt følgende mail af 8. juli 2015 fra B:
"...
Vedrørende H1 holdings bygge projekt [...] kan jeg oplyse.

H1 holding købte lejligheden som bygge projekt og A havde planer om at færdiggøre lejligheden for derefter at sælge.
Nærmest samtidigt med købet døde As hustru og efterlod ham alene med 2 børn

A kontaktede mig og vi aftalte at jeg skulle prøve at sælge projektet
Jeg fik nøglerne af sælger og prokura af pf til at sælge best muligt.

Som bekendt kollapsede det [...] ejendomsmarked, jeg førsøgte sammtidigt med hundredetusinde andre at sælge men uden held.

Selv i dag 2015 er værdierne på ejjendomme ca 50 % af dengang..."

Lejlighedens sanitet var ikke til stede, og standen var generelt meget dårlig. Lejligheden var et dødsbo fra en ældre dame, som ikke havde beboet lejligheden i en årrække forud for sin død.

Klageren har aldrig haft mulighed for at benytte lejligheden, og det har heller aldrig været hensigten. De få gange han har været i Land Y2 i erhvervsmæssigt regi, har han boet på hotel. Derudover har han et sommerhus i privat regi ved By Y4 samt en [...] i Land Y3, som han har benyttet ved ferier.

Finanskrisen indtræder i 2008. På dette tidspunkt er det stadig ikke lykkedes selskabet at sælge lejligheden. I kølvandet på finanskrisen har H1 Holding ApS og de tilknyttede virksomheder svært ved at få likviditeten til at hænge sammen. Selskabet er i 2009 og 2010 nødt til at udlåne 2 millioner kr. til de tilknyttede virksomheder, der er kommet i likviditetsnød. Året efter må klageren låne sit selskab ca. 2 millioner kr., da realkreditinstitutter kræver indfrielse af lån som følge af deres nu stramme kreditgivning. H1 Holding ApS har derfor ingen likviditet eller tid til at fokusere på at renovere den usælgelige lejlighed i Land Y2. Værdien i lejligheden i Land Y2 er også faldet i værdi under krisen. Lejligheden kan derfor ikke sælges, uden at selskabet ville realisere et stort tab. Derfor har lejligheden fået lov til at stå tom og urørt.

I regnskabet 2012/2013 går det bedre for H1 Holding ApS. Det er nu muligt at udbetale løn til klageren, og samtidig er det lykkedes at få en aftale om at udleje lejligheden i Land Y2. Udlejningen er mulig, da der blev likviditet samt overskud til at betale de renoveringsomkostninger, som var nødvendigt for, at lejligheden kunne bebos. Lejligheden er udlejet som helårsbolig med en samlet årlig lejebetaling. Der er ikke tale om en tidsbegrænset lejeaftale, og den løber således indtil lejers opsigelse.

Klagerens repræsentant har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 26. november 2012 og til en artikel af Torben Bagge offentliggjort i TfS2013,140.

Selskabet H1 Holding ApS investerer i ejendomme og grunde med henblik på henholdsvis udlejning og videresalg, jf. selskabets regnskab. Det fremgår endvidere af ledelsesberetningen, at der investeres i fast ejendom. Det er således normalt for selskabet at foretage en investering såsom købet af den [...] lejlighed. Det er også forretningsmæssigt begrundet, at der er tale om en lejlighed i Land Y2, da klageren også foretager andre investeringer i Land Y2 og således har kendskab til ejendomsmarkedet i Land Y2.
H1 Holding ApS erhvervede i 2008 en andel i et [...] selskab, som ejer en byggegrund i Land Y2. Klageren vurderede også her, at der var mulighed for en god investering. At huset i det [...] selskab også først for nylig er blevet færdigbygget på grund af finanskrisen er en anden sag. Huset er udlejet.

Før erhvervelsen af lejligheden i 2006 investerede H1 Holding ApS i et [...] teleselskab. Dette selskab har 8 ansatte i Land Y2, og derfor var klageren sjældent i Land Y2, da ledelsen og selskabets ansatte varetog driften i selskabet.

Der er derfor ikke tale om en enkeltstående transaktion i Land Y2.

Klageren var i 2006 velhavende. Havde han et ønske om at anvende boligen til en privat sommerbolig, havde han aldrig valgt at købe den igennem selskabet, som følge af den hårde beskatning af fri sommerbolig for hovedaktionærer. Han havde på daværende tidspunkt rigelig likviditet til at købe den privat. Derudover har lejligheden kun 2 rum og ville ikke være brugbar som sommerbolig for klageren og hans familie med to store børn. Havde han ønsket at købe en sommerbolig, havde han købt en større bolig, således at familien faktisk kunne bruge den.

Ligeledes har klageren ikke købt lejligheden ud privat. Såfremt boligen var erhvervet i hans personlige interesse, havde han formentlig købt den ud privat, da priserne var lave på grund af krisen. Netop det forhold, at der sker videresalg til hovedaktionæren, var en forudsætning for afgørelsen i TfS2009,903, hvor der blev statueret rådighed. Dette er ikke tilfældet i denne sag og taler for, at erhvervelsen har været investeringsmæssig i tråd med selskabets øvrige erhvervsmæssige aktiviteter, som er investering i ejendomme og ejendomsselskaber.

Det fremgår ligeledes af selskabets årsrapporter tilbage fra erhvervelsen i 2006, at lejligheden er anset for at være en udlejningsejendom og således erhvervsmæssigt begrundet.

Det var oprindeligt hensigten, at lejligheden skulle totalrenoveres og udlejes eller sælges, alt efter hvad der ville give det bedste afkast. Dette skete dog ikke på grund af klagerens ægtefælles død og finanskrisen.

Først i 2012 er det lykkedes at leje lejligheden ud, da H1 Holding ApS havde likviditet til at få lejligheden istandsat.
Da formidleren har haft nøglen, har klageren ikke haft adgang til lejligheden. At der ikke har været en skriftlig aftale om overdragelse af nøgle, ændrer ikke på dette, jf. Landsskatterettens afgørelse af 26. november 2012.

Der er fremlagt en [...] lejekontrakt for udlejning af lejligheden med start pr. 1. juni 2012. Derudover er der fremlagt en anmodning om, at klageren overfører 17.456 euro, svarende til 130.415,52 kr., til lejer. Der er medsendt følgende liste:

[...] renovation: Material costs

1.Front door

720 euro

2. Windows and door x 2

3.650 euro

3. Tiles x 60 m2

1.440 euro

4. Doors inside x 2

210 euro

5. Paint and filler

340 euro

6. Kitchen items

3.300 euro

7. Granite top (kitchen)

1.411 euro

8. Oven

820 euro

9. Fridge

668 euro

10. Toilet

242 euro

11. Sink

320 euro

12. Granite top (bathroom)

400 euro

13. Rails (balcony)

1.200 euro

14. Armature (bathroom and kitchen)

1.430 euro

15. Electric meter

400 euro

16. Cabinets (bedroom)

   905 euro

Total

17.456 euro

Beløbet er overført den 22. november 2012 til lejeren.

SKAT har gennemgået udgifterne vedrørende den [...] lejlighed og har fastslået, at der ikke er tale om afholdte renoverings- og vedligeholdelsesomkostninger. Der er således ikke afholdt omkostninger til istandsættelse før lejerens indflytning. H1 Holding ApS har ikke kunne fratrække udgifterne vedrørende den [...] lejlighed som følge af territorialprincippet.

Først efter lejerens renovering kan lejligheden anses for at være beboelig.

Vedrørende den subsidiære påstand har repræsentanten anført, at lejligheden er udlejet som helårsbolig pr. 1. juni 2012. Der er ikke formodning for, at klageren har anvendt den som sommerbolig. Han har ikke benyttet lejligheden, og han har et sommerhus ved By Y4 samt en [...] i Land Y3, som bruges under ferier. Det har aldrig været hensigten, at lejligheden skulle anvendes til sommerbolig.

Efterfølgende har klagerens repræsentant oplyst, at der er tale om en udlejningsejendom. Det har ikke været muligt at fremskaffe billeddokumentation for, at lejligheden var ubeboelig. Der er desuden ikke kendskab til, hvor lejeren har boet i forbindelse med istandsættelsen af lejligheden. Selskabet har betalt for istandsættelsesudgifterne. Selskabet har ved udlejningen opkrævet markedslejen.

Det har ikke været muligt at fremskaffe dokumentation for salgsbestræbelserne. B har dog ved mail af 8. juli 2015 oplyst, at det ikke har været muligt at sælge lejligheder i Land Y2.

H1 Holding ApS ejede i 2007, udover den pågældende [...] ejerlejlighed, fire grunde og en beboelseslejlighed beliggende på Adresse Y1 til en samlet bogført værdi pr. 30. juni 2007 på 4.564.265 kr. Lejligheden er opført som et omsætningsaktiv. Lejligheden blev erhvervet i 2004 med henblik på renovering og udlejning og senere salg ligesom den [...] ejendom. Selskabets indtægt på 11.250 kr. i 2007 kommer fra udlejningen af lejligheden. Ejendommen har været udlejet indtil 2015 alene med tomgang i forbindelse med renoveringen og ved en senere udskiftning af lejer. Ejendommen er nu sat til salg. Lejligheden blev således købt med samme formål som den [...] ejerlejlighed. Den [...] ejerlejlighed er som dokumenteret også istandsat og udlejet på en flerårig kontrakt og vil således først blive solgt, når lejeren fraflytter, og markedet for et salg er til stede.

Via holdingselskabet ejer klageren en række ejendomsinvesteringsselskaber, primært sammen med sin mangeårige partner Cs holdingselskab. Den bogførte værdi af de 12 tilknyttede virksomheder, som alle er ejendomsselskaber, udgør 4.206.009 kr.
C har oplyst, at han ikke deltog i investeringen i den [...] lejlighed, da han på det pågældende tidspunkt ikke havde likviditet til at deltage via hans ejendomskoncern. Derfor købte klageren lejligheden via sit holdingselskab, da dette er det eneste selskab, som han råder 100 % over.
Det kom ikke på tale at købe lejligheden privat, da den ikke skulle anvendes privat.

Klageren havde ikke personligt noget indgående kendskab til det lokalområde, hvor ejendommen ligger. Han blev blot overbevist om investeringen, da han var i Land Y2 i anden erhvervsmæssig sammenhæng.

Ejendommen er beliggende 2 km fra vandet på et bjerg med udsigt til vandet i horisonten.

Ejendomskoncernen har til formål at opkøbe misligholdte og nødlidende ejendomme, renovere og videresælge eller udleje ejendommene.

Repræsentanten har indsendt en boopgørelse, som blev udarbejdet i forbindelse med klagerens afdøde hustru. Opgørelsen viser, at klageren havde en samlet formue på ca. 18,3 mio. kr. Hans private ejendomme er bogført til en værdi af 4.945.000 kr. Der er bogført erhvervsejendomme for 13.345.060 kr. Disse er dels ejet via H1 Holding ApS og dels i privat regi. I denne post indgår den [...] lejlighed med anskaffelsessummen.

Klageren har alene bankgæld til finansiering af alle aktiver på 19,7 mio. kr. på ca. 1,3 mio. kr.

Selskabet i Land Y2, H3 Holding [...], har købt en byggegrund i 2007 og har bygget et hus. Huset har været udlejet siden færdiggørelsen. Det var oprindeligt planen at opkøbe eller bygge yderligere, men på grund af situationen på det [...] boligmarked blev planen ikke udført. Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere aktiviteter i selskabet.

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført følgende:
"Indledningsvist skal vi supplere med information om baggrunden for vor klients samarbejde med C i ejendomskoncernen.

C og A har kendt hinanden siden midten af halvfemserne. Ca. i år 2000 begyndte de at drive forretning sammen.

C er uddannet cand.oecon. og har været fuldtidsbeskæftiget økonomidirektør i G1 og A er uddannet skovfoged og handlede med [...] via selskabet G2 ApS.

I 2006 og i de følgende år var C fortsat ansat som økonomidirektør i G1 koncernen på fuld tid. Derudover har han i gennem alle årene fungeret som økonomi og administration og regnskabsmedarbejder og stået for den finansielle del i forbindelse med finansiering mv.

Vor klient A har været den person i teamet, som har stået for den forretningsmæssige del. Det vil sige, at han har udført forhandlinger i forbindelse med køb, fundet de relevante emner, været ansvarlig for istandsættelse af ejendommene herunder udlejningen. Vor klient har skaffet de relevante håndværkere i forbindelse med istandsættelsen og driftet ejendommene i hele den fælles koncern. Herudover var A eneejer uden ansatte og bar således alene ansvaret for hele aktiviteten i H1 Holding.
For at få et indtryk over koncernens køb af investeringslejligheder og boligejendomme i 2006 og 2007 har vi indhentet årsregnskaberne for de respektive selskaber, ... og nedenfor oplistet de respektive køb:

2/5-2006
Ejendomsselskabet [...] har erhvervet en udlejningsejendom med 4 lejligheder og 1 butik for kr. 4.505.008.

14/6-2006
Ejendomsselskabet [...] har erhvervet 1 lejlighed og 1 butik for kr. 2.614.139.

30/8-2006
Ejendomsselskabet [...] har erhvervet 3 lejligheder kr. 8.815.359.

10/10-2006
[...] A/S har erhvervet 3 byggegrunde for kr. 986.074.

1/1-2007
Ejendomsselskabet [...] ApS har erhvervet en andelslejlighed for kr. 354.466.

10/9-2007
Ejendomsselskabet [...] ApS har erhvervet en udlejningsejendom med 4 boliger for kr. 5.382.387.

Samlet køb af ejendomme i den fælles koncern på kr. 22.657.433. Hertil kommer køb i H1 Holding på kr. 3.729.953.

Dette illustreres blot for at vise, at der er tale om en betydelig investeringsaktivitet, som vor klient alene står for i den samlede koncern...

Vore bemærkninger til spørgsmålet om ejendommen i Land Y2 kan være et erhvervsmæssigt aktiv

Vor klient har oplyst, at ejendommen er købt som en investeringsejendom. Der er tale om en af mange indkøb af ejendomme i koncernen som helhed.

I selskabets årsregnskab er desuden oplyst i note 3, at ejendommen er en udlejningsejendom. Der var i anskaffelsesåret 2006/2007 i selskabet en samlet tilgang på fast ejendom under omsætningsaktiver i regnskabsåret på kr. 3.729.953. Heraf udgør købesummen for den omstridte ejendom kr. 852.454.
Det er hensigten med erhvervelsen på købstidspunktet, som har betydning for vurderingen af, hvorvidt aktivet er erhvervsmæssigt eller ikke. I dette tilfælde er ejendommen købt for, at selskabet kunne istandsætte ejendommen med henblik på udlejning og videresalg for øje i lighed med alle de øvrige ejendomme, som er købt i koncernen.

Efter erhvervelsen fik B, som bor i Land Y2 nøglen til lejligheden samt prokura til videresælge lejligheden. Lejligheden kunne sælges til en anden investor i den stand den var eller den kunne istandsættes og udlejes og sælges på et senere tidspunkt.

...

Denne aktivitet er fuldt ud i tråd med formålet med vor klients øvrige investeringer i holdingselskabet og den aktivitet, han driver sammen med sin partner i den øvrige del af koncernen...

Det er således SKAT, der har bevisbyrden for, at vor klient skulle have købt en enkelt lejlighed til beboelse for en købesum på kr. 852.454 ud af samlede investeringer i koncernen i 2006 og 2007 på i alt ca. 26,3 mio. kr. og at netop dette ene aktiv skulle være købt med et andet formål end de øvrige restejerlejligheder og boligejendomme i koncernen.

I tilfælde, hvor et aktiv er erhvervet erhvervsmæssigt og med henblik på at selskabet skal opnå en fortjeneste på aktivet, vil hovedaktionæren ikke kunne rådighedsbeskattes.

Dette har Skatterådet endvidere senest truffet afgørelse om i september 2015 i en afgørelse SKM2015.629, som er offentliggjort den 29/9-2015.

I denne sag spurgte spørgeren om en hovedaktionær ville blive rådighedsbeskattet af fri bolig eller fri sommerbolig, hvis han stiftede et selskab og købte tre ejerlejligheder med henblik på udlejning. Der var ingen garanti for at lejlighederne ikke ville stå tomme i perioder.

SKAT har i denne sag særligt henset til - som lagt til grund i det oplyste - at spørgers selskab vil udøve reel erhvervsvirksomhed med køb og salg og/eller udlejning af fast ejendom. Under denne forudsætning vil investeringslejlighederne samt senere tilkomne lejligheder konkret være at anse som driftsaktiver i selskabet.

På samme måde bør SKAT forholde sig til vor klients køb af en investeringslejlighed i Land Y2. SKAT kan ikke forskelsbehandle den skattemæssige behandling af et selskabs investering i en lejlighed beliggende i Land Y1 i forhold til en lejlighed beliggende i Land Y2. SKAT har ikke på noget tidspunkt rådighedsbeskattet vor klient af fri bolig relateret til tomgangsperioder på de øvrige ejendomme.

Det forhold, at lejligheden stod tom længe er begrundet med, at lejligheden skulle istandsættes før den kunne udlejes. Vor klients kone døde uventet kort efter erhvervelsen af denne ejendom, hvorfor vor klient ikke magtede at få ejendommen i Land Y2 istandsat.

Der var desuden tale om en mindre investering i forhold til andre investeringer i koncernen, hvorfor istandsættelsen af denne lejlighed blev nedprioriteret. Desuden var B på sagen vedr. salg ejendommen i Land Y2.
...

Der foreligger endvidere en revideret årsrapport, hvor den [...] ejendom i alle regnskabsårene er indregnet som et omsætningsaktiv sammen med selskabets øvrige ejendomme.

... Ejendommen er endvidere erhvervet inden for selskabets formål.

Revisor erklærer i revisionserklæringen for 2006/2007, at årsregnskabet er retvisende. Det vil være i strid med årsregnskabsloven, hvis selskabets ledelse under omsætningsaktiver har indregnet en lejlighed, som skulle være købt med det formål, at skulle anvendes som hovedaktionærens sommerbolig, hvorfor revisor skal tage forbehold i revisionspåtegningen.

Er der tale om et køb af en feriebolig, skal aktivet optages som et anlægsaktiv. Endvidere vil der for revisor være risiko for medvirken til skattesvig, når der ikke er taget forbehold for aktivets placering i årsregnskabet, hvis SKATs påstand er korrekt.

Selskabets revisor må anses for faglig kompetent og uafhængig af selskabets ledelse, hvorfor hans vurdering kan anvendes som underbyggende bevisgrundlag.

Vi har fremlagt dokumentation for udgifter til istandsættelse af lejligheden forud for at denne blev udlejet. Der er tale om udgifter til materialer, der beløber sig kr. 130.415, svarende til 15 % af købesummen. Der er heri ikke indregnet løn til istandsættelsen, da lejer selv har forestået istandsættelsen, som en aftale i forbindelse med overtagelse af lejemålet. Således ville lønninger til istandsættelse have været en yderligere omkostning, hvis ikke denne mulighed var indtrådt.

I dette tilfælde var ejendommen ubeboelig og kunne således først udlejes, når den var gjort i stand til beboelse. Der manglede vinduer, hoveddør, toilet og sanitære forhold samt køkkenelementer mv.

Det er ikke - som SKAT påstår - afgørende for beskatningen i dette tilfælde, om en erhvervsmæssigt erhvervet ejendom kan anses for dokumenteret ubeboelig eller ikke. Så længe ejendommen er et driftsaktiv kan og skal der ikke ske rådighedsbeskatning.

Delkonklusion:
Da ejendommen er erhvervet med det formål, at istandsætte ejendommen, videreudleje eller sælge ejendommen, kan ejendommen anses for et driftsaktiv i lighed med koncernen øvrige ejendomsinvesteringer. Der kan således ikke blive tale om rådighedsbeskatning."

Landsskatterettens afgørelse
Ifølge den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9,(nugældende § 16 A, stk. 5) skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig eller helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over en sommerbolig eller helårsbolig. Værdien af rådighed over sommerbolig ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5. Værdien af en helårsbolig ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9.
Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret i tilfælde, hvor der er ansat en ejendomsværdi for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig, der er stillet til rådighed hele året, udgør således 16,25 %.

Den skattepligtige værdi af en fri helårsbolig sættes til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Det er rådigheden, og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes.

Ifølge selskabets regnskab er selskabets aktivitet at besidde ejerandele i andre selskaber og i øvrigt investere i værdipapirer og fast ejendom. Selskabet ejer udlejningsejendomme og grunde i Danmark.
Ud fra en konkret vurdering, hvor der bl.a. er henset til selskabets aktivitet, og at selskabet i 2006 og 2007 investerede for ca. 26 millioner kr., anses købet af lejligheden herefter at være erhvervsmæssigt begrundet.

Lejligheden har været ejet i en længere årrække uden at være udlejet. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lejligheden i den periode eller på tidspunktet for påbegyndelsen af udlejning af lejligheden var ubeboelig. Ud fra en konkret vurdering anses klageren dog ikke at have haft rådighed over lejligheden i denne periode. Der er henset til de foreligger oplysninger, særligt oplysningerne om klagerens private forhold, sammenholdt med at lejligheden efter at have stået tomt i flere år blev udlejet og fortsat er udlejet.

Lejligheden anses herefter at have været et driftsaktiv både ved købet samt i de efterfølgende år, hvorfor klageren ikke skal beskattes af en rådighed over lejligheden i henhold til ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skatteansættelse i indkomståret 2007 med 128.375 kr.

Indsætninger på bankkonti
Faktiske oplysninger
Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet H1 Holding ApS i indkomstårene 2009 og 2010. Klageren har til gengæld modtaget udbytte fra selskabet i indkomstårene. Udover selskabet H1 Holding ApS har klageren en personlig virksomhed, der udlejer ejendomme.

SKAT har anmodet klageren om at dokumentere, hvor følgende indsætninger på bankkonti stammer fra:

Konto [...], F2- Bank

Dato

Tekst

Beløb

30.12.2008

[...]

84.000,00 kr.

09.01.2009

[...]

63.100,00 kr.

31.03.2009

[...]

48.600,00 kr.

02.04.2009

[...]

33.600,00 kr.

13.05.2009

[...]

21.000,00 kr.

30.06.2009

[...]

26.166,60 kr.

08.07.2009

Indsat

10.000,00 kr.

31.08.2009

[...]

14.700,00 kr.

03.12.2009

Indsat

4.000,00 kr.

29.12.2009

Egen overførsel

45.000,00 kr.

18.01.2010

[...]

245.825,00 kr.

19.04.2010

[...]

30.000,00 kr.

26.04.2010

[...]

2.600,00 kr.

29.04.2010

[...]

6.993,00 kr.

04.05.2010

[...]

335.000,00 kr.

12.08.2010

[...]

331.052,50 kr.

17.09.2010

[...]

8.100,00 kr.

21.09.2010

[...]

12.470,00 kr.

24.09.2010

[...]

12.500,00 kr.

28.09.2010

[...]

12.470,00 kr.

04.10.2010

Indsat

25.000,00 kr.

15.10.2010

[...]

60.000,00 kr.

02.11.2010

[...]

7.900,00 kr.

09.11.2010

[...]

34.776,99 kr.

23.11.2010

[...]

5.889,90 kr.

23.11.2010

[...]

4.670,00 kr.

22.12.2010

[...]

4.670,00 kr.

I alt

1.490.083,99 kr.

Konto [...], Jyske Bank

Dato

Tekst

Beløb

20.08.2009

[...], tak for lån

50.000,00 kr.

Klageren har telefonisk givet oplysninger til SKAT om visse af indsætningerne, men der er ikke fremlagt dokumentation for evt. udlån m.v. på trods af anmodning herom fra SKAT.

SKATs afgørelse
SKAT har anset klageren for skattepligtig af indsætninger på bankkonti med 112.599 kr. i indkomståret 2009 og med 95.162 kr. i indkomståret 2010.

På baggrund af oplysninger fra klageren samt øvrigt materiale, som SKAT er i besiddelse af, har SKAT vurderet, at klageren er skattepligtig af følgende indsætninger:

Konto [...], F2-Bank  

Dato

Tekst

Beløb

31.03.2009

Klatgæld

48.600,00 kr.

08.07.2009

Indsat

10.000,00 kr.

03.12.2009

Indsat

4.000,00 kr.

26.04.2010

[...]

2.600,00 kr.

29.04.2010

[...]

6.993,00 kr.

21.09.2010

[...]

12.470,00 kr.

24.09.2010

[...]

12.500,00 kr.

28.09.2010

[...]

12.470,00 kr.

04.10.2010

Indsat

25.000,00 kr.

02.11.2010

Vin/[...]

7.900,00 kr.

23.11.2010

[...]

5.889,90 kr.

23.11.2010

[...]

4.670,00 kr.

22.12.2010

[...]

4.670,00 kr.

Konto [...], Jyske Bank

Dato

Tekst

Beløb

20.08.2009

[...], tak for lån

50.000,00 kr.

SKAT har anset indsætningerne for skattepligtig indtægt, da klageren ikke har dokumenteret, hvad beløbene vedrører, og at klageren personligt har haft udlæg svarende til indsætningerne.

Der foreligger ikke dokumentation for et låneforhold med C. Der er ikke indsendt dokumentation for udgifter vedrørende en jagttur, som indsætningen på 48.600 kr. den 31. marts 2009 skulle vedrøre. De 7.900 kr., der er indsat den 2. november 2010, vedrører ifølge det oplyste salg af vin. Dette er ikke nærmere dokumenteret.

Vedrørende indsætninger den 20. august 2009 har klageren oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af diverse udlæg i forbindelse med tvangsauktioner samt udlæg vedrørende et ægte tæppe, der blev købt den 3. februar 2009 for 8.000 kr. Der er ingen tidsmæssig sammenhæng i hævningerne og tilbagebetalingerne, og der er ingen nærmere dokumentation for tvangsauktionerne. Endvidere stemmer beløbene ikke overens.

Indsætningen den 26. april 2010 på 2.600 kr. fra D vedrører ifølge det oplyste udlæg for hjemtransport (busbillet) i forbindelse med en askesky. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udgiften i den forbindelse.

Indsætningen den 29. april 2010 vedrører ifølge det oplyste en overførsel fra [...] i forbindelse med en reklamation. Der er ikke indsendt en kreditnota eller lignende.

Derudover er der ifølge klageren egne indsætninger. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvorfra pengene stammer. Indsætningen den 4. oktober 2010 på 25.000 kr. er ifølge klageren returbeløb vedrørende tvangsauktioner. Der skulle være hævet 5.000 kr. den 21. april 2009, 11.000 kr. den 23. april 2010 og 11.000 kr. den 27. april 2010 på klagerens konto. SKAT har bemærket, at der ikke er indsendt dokumentation for hvilke tvangsauktioner, der er tale om, hvorfor de hævede beløb ikke svarer til det beløb, som man skal stille med ved tvangsauktioner, og hvorfor beløbene først indsættes igen mere end et år senere.

På baggrund af teksten på kontoudtogene vurderes det, at indsætningerne ikke er indtægter, som er omfattet af arbejdsmarkedsbidragspligt, hvorfor der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene. Beløbene beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af henholdsvis 112.599 kr. i 2009 og 95.162 kr. i 2010 som følge af indsætninger på klagerens bankkonti.

Klageren ejer en udlejningsejendom personligt. Det er den eneste virksomhed i personligt regi. Derudover ejer klageren selskabet H1 Holding ApS, som investerer i ejendomme, udlejningsejendomme, grunde m.v.

Udlejningsvirksomheden omfatter alene en lejlighed beliggende på Adresse Y8, By Y5. Der er tale om en lejlighed til helårsbeboelse. Derudover ejede klageren i 2009 og 2010 et hus i By Y6 samt et sommerhus, der blev solgt i 2010, og en [...] i Land Y3. Begge ejendomme er anvendt som privat bolig henholdsvis privat sommerbolig.
En skønsmæssig forhøjelse må alene ske, såfremt SKAT kan løfte bevisbyrden for, at beløbene stammer fra skattepligtig virksomhed. SKAT har anført, at klageren driver udlejningsvirksomhed. De beskattede indsætninger stammer dog ikke fra denne udlejningsvirksomhed.

Den skattepligtige indkomst for udlejningsvirksomheden er hvert år bogført og selvangivet efter kapitalafkastordningen. Der er indtægtsført 12 måneders leje i 2010 i henhold til lejekontrakt.

Der er indsendt regnskab for [...]. Heraf fremgår, at der har været en nettoomsætning i 2009 på 90.360 kr. og i 2010 på 91.980 kr. Ifølge repræsentanten er der betalt 7.530 kr. pr. måned i 2009 og det første halvår af 2010. Det andet halvår af 2010 er der betalt 7.800 kr. pr. måned.

Der er fremsendt kontoudtog, hvoraf det fremgår, at MS har indbetalt 7.530 kr. hver måned til klagerens konto i perioden august 2009 til og med april 2010.

Ifølge en fremsendt lejekontrakt, som klageren har indgået med SM udgør lejen 7.270 kr. Derudover udgør á conto varmebidrag 530 kr., i alt 7.800 kr. Lejemålet blev påbegyndt den 1. juli 2010.

Der er således ikke en indtægt vedrørende udlejningsejendommen, som ikke er medtaget. Indtægterne kan heller ikke stamme fra selskabet H1 Holding ApS m.fl., der er kontrolleret af SKAT.

Klageren modtog ikke løn fra sine selskaber i 2009 og 2010, da der ikke var likviditet til det i selskaberne på daværende tidspunkt. Han var derfor nødt til at låne sine selskaber et betydeligt beløb, for at selskaberne kunne fortsætte. Samtidigt var klageren nødt til at leve af sin formue. Der er således ikke et grundlag for at forhøje klageren som følge af indsætninger på hans bankkonti.

Der er ikke hjemmel til at beskatte en person af private indsætninger, når SKAT ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne stammer fra skattepligtig virksomhed eller andre skattepligtige indtægter.

Ved gennemgang af klagerens konto ses det, at det er helt normalt for klageren, at han hæver kontanter. Han har således hævet følgende:

[...]              

5/1-09

10.000 kr.

30/1-09

10.000 kr.

27/4-09

10.000 kr.

25/3-10

2.000 kr.

9/4-10

4.000 kr.

28/4-10

5.000 kr.

17/5-10

10.000 kr.

24/11-10

35.000 kr.

Det er derfor plausibelt, at nogle af hævningerne har været udlån eller været brugt som udlæg.

Klagerens private hobby er at gå på jagt. Han har derfor ofte arrangeret jagtture og - rejser med venner, hvor der sædvanligvis lægges ud for deltagerne. Disse udlæg tilbagebetales på et senere tidspunkt til klageren.

Indsætningerne den 31. marts 2009 på 48.600 kr., 2. november 2010 på 7.900 kr., samt indsætningen på Jyske Bank kontoen den 20. august 2009 på 50.000 kr. er fra klagerens samarbejdspartner, C. Udskrift fra Cs private konto dokumenterer dette.

C og klageren har et tæt forretningssamarbejde, men de ses også privat. Det er helt sædvanligt, at de eksempelvis tager på rejser eller udflugter sammen og i øvrigt lægger ud for hinanden som f.eks. for vin, jf. overførslen den 2. november 2010 på 7.900 kr., og udgifter fra jagtture. Som det også fremgår af teksten til indsætningerne, er der tale om indbetalinger for udlæg.

Af erklæring af 22. januar 2014 fra C fremgår følgende:
"
Jeg skal hermed for god ordens skyld bekræfte at følgende indbetalinger til A er foretaget af undertegnede til udligning af diverse mellemregninger mellem os.

21/3 2009: kr 48.600
2/11 2010: kr 7.900
20/8 2009: kr 50.000

Beløbene dækker diverse udlæg som A har haft på mine vegne."

Der kan gå op til et år, før afregningen sker.

Teksten på bankudtoget samt erklæringer fra C dokumenterer således, hvor indsætningerne kommer fra, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

Klageren kan ikke erindre, hvad indsætninger på i alt 39.000 kr., foretaget henholdsvis den 8. juli 2009, 3. december 2009 og 4. januar 2010, vedrører.  Der kan være tale om indsætninger fra klageren selv. Det sker, at klageren tager på tvangsauktioner, hvor han medbringer kontanter, hvis han skal byde på ejendomme. Ved tvangsauktioner skal man stille en "lille sikkerhed" på 20.000 kr. i kontanter, hvis man er højestbydende. Klageren har f.eks. på vegne af den tilknyttede virksomhed H1 købt ejendommene Adresse Y9, By Y6 samt Adresse Y10 2 A og 2 B i By Y7 med flere. Byder klageren ikke på noget, kan beløbet blive sat ind igen.

Der er indsendt indsætningsbilag fra banken. Ifølge repræsentanten bekræfter dette, at der er tale om indsætninger fra klageren selv. Derudover er der indsendt kontoudtog fra Jyske Bank.

SKAT har alene set på indsætninger i banken, men har ikke set på hævningerne. Klageren har bl.a. hævet følgende:

Jyske Bank konto [...]

8/7-09

25.000 kr.

20/8-09

10.000 kr.

25/8-09

40.000 kr.

2/7-09

18.100 kr.

14/10-09

60.000 kr.

Vedrørende indsætning på 2.600 kr. den 26. april 2010 er der tale om køb af en større mængde specielle patroner af klageren og flere bekendte. Patronerne er købt af D, som er en af klagerens jagtbekendte. Klageren har efterfølgende fået betaling for sit udlæg.

Klageren har tidligere oplyst, at han mente, at udlægget stammede fra askeskyen, som var i april 2010. Klageren kan ikke længere huske, om udlægget stammer fra askeskyen eller fra jagtpatronerne. Uanset hvilken af disse to, der er baggrund for udlægget, er der ikke tale om skattepligtig indtægt.

Der er indsendt dokumentation fra banken for, at betalingen stammer fra D personlige konto og derfor intet har med udlejningsejendommen eller anden skattepligtig indtægt at gøre.

Indsætningen den 29. april 2010 på 6.993 kr. vedrører returnering af byggematerialer. Bygge- markedet har indsat pengene direkte på klagerens dankort, som er normal procedure. Det fremgår også af teksten, hvor "DK" indgår, at det vedrører en dankorttransaktion. Derudover har klageren indhentet dokumentation fra byggemarkedet, der bekræfter, at indsætningen stammer fra dem. Der er fremsendt en kreditnota fra [...] til klageren den 29. april 2010.

Indsætningerne den 1. september 2010 på 12.470 kr., den 24. september 2010 på 12.500 kr., den 28. september 2010 på 12.470 kr., 23. november 2010 på 4.670 kr. og den 22. december 2010 på 4.670 kr. vedrører udlæg for en jagttur, som fandt sted i november 2010 i Land Y4. Det har ikke været muligt at fremskaffe faktura for betaling af opholdet i Land Y4, da den ikke eksisterer. Det har været en privat tur, og der er ikke bedt om en regning. Der er indsendt dokumentation fra banken vedrørende betaling af turen med 50.100 kr.

Der er indsendt kopi af udskrift vedrørende betaling til udlandet via [...]. Klageren har overført 50.000 kr. til E den 4. juni 2010. Der er betalt 100 kr. i gebyr.

Der var 4 deltagere på turen inklusiv klageren, som alle betalte 12.500 kr. Der er fremsendt dokumentation for 4 indsætninger, som alle vedrører to af deltagernes samlede betalinger. Der er tale om udenlandske indsætninger på klagerens bankkonto, hvorfor der fragår 30 kr. i gebyr til banken.

Der er to betalinger fra F på henholdsvis 12.500 kr. og 4.700 kr. med teksten "restbetaling fasanjagt Land Y4". G har overført 12.500 kr. med teksten "Land Y4 nov. 5-6" samt 4.700 kr. med teksten "tur til Land Y4".

Der er fremsendt kopi af udskrift vedrørende betalinger fra udlandet. Heraf fremgår, at F den 28. september 2010 har overført 12.500 kr., og den 22. december 2010 har overført 4.700 kr. Der er ved begge overførsler fratrukket et gebyr på 30 kr. [...] AS, [...], har overført 12.500 kr. den 22. september 2010, og der er fratrukket et gebyr på 30 kr. Ligeledes er der fratrukket et gebyr på 30 kr. ved overførsel på 4.700 kr. fra [...] AS, [...], den 24. november 2010.

De 4.700 kr., som begge betaler, dækker ifølge repræsentanten ekstra betaling som følge af udgifter på turen, som klageren har lagt ud for.

Indsætningen den 24. september 2010 fra H vedrører betaling af hans andel af turen til land Y4. H er jagtkammerat med klageren. Han har overført 12.500 kr. fra sin danske konto.

Indsætningen den 23. november 2010 på 5.889 kr. stammer fra I, der er klagerens jagtkammerat. Klageren kan ikke huske, hvad udlægget dækker over. Der kan være tale om udlæg i forbindelse med jagttur eller salg af brugt jagtudstyr.

Ifølge Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.5.2 og A.B.5.3, er det en forudsætning for at foretage en skønsmæssig forhøjelse, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, eller at SKAT kan påvise, at klageren ikke har opfyldt sin oplysningspligt overfor SKAT.
SKAT har ikke tilsidesat regnskabsgrundlaget eller gjort gældende, at klageren ikke har opfyldt sin pligt til at indsende bogførings- og regnskabsmateriale til SKAT.

SKATs skønsmæssige ansættelse er ikke begrundet i manglende konkret omsætning eller manglende lejebetalinger, for lavt dækningsbidrag eller lignende. Forhøjelsen er alene sket på baggrund af, at klageren ikke har kunnet dokumentere indsætninger på private bankkonti på i alt 207.762 kr. De er dog nu til dels dokumenteret og dels sandsynliggjort.

Idet forhøjelsen ikke bygger på objektivt konstaterbare fejl eller mangler i regnskabsgrundlet for de regnskabspligtige virksomheder, er SKATs forhøjelse således ikke lovhjemlet.

Det er et krav, at SKAT som minimum må sandsynliggøre tilstedeværelsen af de manglende indtægter, som ikke er selvangivet. Det er således SKAT, der har en skærpet bevisbyrde, som SKAT ikke har løftet.

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:
"Af statsskattelovens § 5 fremgår, hvilken indkomst, som ikke er skattepligtig.

Nærmere specifikt fremgår indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse eller tilbagebetaling af lån ikke indkomst, som skal beskattes efter statsskattelovens § 4, men skattefri efter statsskattelovens § 5.

Ved en gennemgang af alle offentlige afgørelser offentliggjort tilbage til 1960 kan det oplyses, at der findes afgørelser, hvor der er statueret beskatning af indtægter efter statsskatteloven §4 på følgende områder:
Indtægter ved akkord og gældseftergivelse
Indtægter af beholdninger, primært inden for landbrug
Indtægter af værdi af eget arbejde
Indtægter fra erhvervsindkomst
Indtægter fra erstatninger
Forbrug af egne varer
Forældelse
Indkomstforvridning
Lønindtægter, løntillæg mv.
Naturalgoder
Periodespørgsmål
Tilskud

Hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har peget på blot een af ovennævnte indtægtsgrupper, hvor de pågældende indbetalinger plausibelt kunne falde ind under.

SKAT har ikke tilsidesat regnskabsgrundlaget for vor klients virksomheder og ej heller konstateret manglende privatforbrug. SKAT skal kunne tilsidesætte regnskabsgrundlaget for at kunne foretage en skønsmæssig ansættelse.

Vi er derfor uforstående overfor, hvordan SKAT og skatteankestyrelsen kan statuere skattepligt efter statsskatteloven § 4 uden nogen form for argumentation eller understøttelse fra kendelser eller retsplejen i øvrigt.
Vi kan derimod på vegne af vor klient redegøre for, at alle de indbetalinger for 2009 på i alt kr. 112.600 og for 2010 i alt kr. 50.729, som skatteankestyrelsen indstiller til beskatning, ikke er skattepligtige jf. statsskattelovens § 5.

Vi vil således igen kommentere de enkelte poster og grundlaget for, at indsætningerne alle er omfattet af statsskattelovens § 5 og ikke statsskattelovens § 4.

Begrundelse for at der er tale om tilbagebetaling af gæld fra B for 2009.
31/3-2009 - Indbetaling af klatgæld fra C kr. 48.600
20/8-2009 - C, tak for lån kr. 50.000

C er ikke interesseforbundet part med vor klient A. C har ingen økonomisk interesse i, at understøtte A ved gave eller på anden måde.

A og C arbejder sammen i forbindelse med køb og udvikling af investeringsejendomme, via deres respektive holdingselskaber, som deltager i deres fælles koncern.

Der er ikke grundlag for at tro, at den ene forretningspartner skulle forære eller give gaver til den anden part. Således opstår der løbende mellemregninger mellem parterne, dels da de deltager i private arrangementer sammen og dels da de arbejder sammen hver dag.

Det er C, der på transaktionstidspunktet har tekstet overførslerne. Det er ikke grundlag for at tro, at C på transaktionstidspunktet skulle skrive andet på overførslen end sandheden.

C har ligeledes bekræftet indsætningen efterfølgende, ligesom det er dokumenteret for SKAT at pengene er overført fra Cs konto.

Tilbagebetaling af private udlån eller udlæg er omfattet af statsskattelovens § 5 og således skattefri.

Øvrige kontante ind- og udbetalinger i 2009:
Herudover er der den 8/7-2009 og den 3/12-2009 indsat kr. 10.000 henholdsvis kr. 4.000 på vor klients konto. Vi har dokumenteret kontante hævninger fra samme konto på henholdsvis kr. 10.000 flere gange i 2009 ligesom beløb på kr. 2.000, kr. 4.000, kr. 5.000 og kr. 35.000 er hævet kontant på kontoen. Det er således plausibelt, at vor klient i årets løb har indbetalt henholdsvis kr. 10.000 og kr. 4.000 kontant på egen konto og at pengene stammer fra As egen formuesfære.

Alle indsætninger på kr. 112.600 er således dokumenteret for indkomståret 2009.

Bemærkninger til indbetalinger i 2010:
Private udlæg
Det er noteret at Skatteankestyrelsen anerkender tilbagebetaling fra byggemarkedet på kr. 6.993 samt udlæg på kr. 12.470, kr. 12.500 og kr. 12.470 vedr. rejse til Land Y5.
Det er dog med stor forundring at Skatteankestyrelsen ikke samtidig anerkender udlæg under rejsen i Land Y5 fra de samme to personer (ikke direkte hævet på banken) på 2 x 4.670 kr. Det drejer sig om to private udlæg på 2 x 4.700 kr. med fradrag af gebyr til banken på kr. 30 kr. Det er i bilag 11 dokumenteret at pengene er overført fra F og G.
Vi vedlægger mail, bilag nr. 7 fra vor klient, hvor han den 18/9-2010 skriver til G, at han nu opkræver 2x 12.500 for dig og F nu og resten afregner vi efter jagten. Resten blev i dette tilfælde 2 x 4.700. Der var tale om udlæg til restaurationsbesøg mv. under opholdet.
Herudover har vi på bilag 8 og bilag 13 dokumenteret tilbagebetaling af privat udlæg fra D kr. 2.600 og I kr. 5.889.

Sådanne refusioner af udlæg er skattefrie efter statsskattelovens § 5.

Salg af vin til C kr. 7.900:
Vor klient har privat solgt nogle flasker vin til C. Et enkelt privat salg af nogle få flasker vin, hvor sælger ikke driver nogen form for virksomhed med køb og salg af vin er ikke skattepligtig. Vi henviser til den juridiske vejledning for salg af private aktiver, C.C.2.1.3.3.4.
"Indtægt ved salg af private aktiver, fx indbo eller frimærke-, mønt- og bogsamlinger, er som udgangspunkt skattefri efter hovedreglen i SL § 5, stk. 1, litra a. Dette gælder principielt uden hensyn til indtægtens størrelse. Rent bevismæssigt vil en betydelig indtægt dog kunne indikere, at der er tale om salg af omsætningsformue (næring eller spekulation), som skal beskattes. Den skattemæssige behandling afhænger dermed af en bedømmelse af, om aktivet er rent privat, eller om det er solgt som led i en erhvervsmæssig virksomhed eller som led i en spekulationsforretning."

Refusion af private udlæg
Hertil skal yderligere tilføjes at teksten på bankkontoudtoget er anført af C, som har overført pengene. Der er ikke grundlag for at tro, at C ikke på transaktionstidspunktet påfører korrekt tekst på overførslen.

Indsætning på egen konto
Som for 2009 har vore klient også i 2010 hævet kontante beløb fra egen konto og indsat kontantbeløb på egen konto. Der er tale om en enkelt indbetaling på kr. 25.000, som vor klient har indbetalt, hvor han husker, at det er kontanter, som han bruger, når han går til tvangsauktioner.
Der er tale om et enkeltstående beløb på kr. 25.000, som vor klient ikke kan spore tilbage til 2010 ud af dokumenterede samlede indbetalinger på 1.540.084. Således er der ikke grundlag for at tro at denne indsætning alene skulle hidrøre fra en skattepligtig indtægt, jf. statsskattelovens §4. Hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har peget på nogen af de konkrete indtægtsgrupper, som beløbet kunne stamme fra. Det bestrides hermed, at beløbet er en skattepligtig indtægt omfattet af statsskattelovens § 4.

Delkonklusion
Vi har i vor klage anført, at SKAT skal sandsynliggøre, at pengene er skattepligtige og hvad for retsgrundlag indbetalingerne skulle være skattepligtige efter. Dette er ikke sket fra hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen.

Derimod har vor klient nu for årene 2008,2009 og 2010 fuldt ud dokumenteret indsætninger for i alt kr. 1.540.083 undtagen indsætning på kr. 25.000. SKAT har godkendt dokumentation for 1.332.322 og Skatteankestyelsen har fremlagt forslag for yderligere kr. 44.433. Vi har ovenfor suppleret med yderligere dokumentation og fremlagt dokumentation for at de resterende transaktioner op til kr. 1.540.083 ikke kan beskattes jf. statsskattelovens § 5.

SKAT har ikke under deres behandling af sagen tilsidesat regnskabsgrundlaget. Derudover er de fundne dispositioner, som udgør en lille procentdel af de samlede dokumenterede indbetalinger, ikke transaktioner, som henhører under regnskabspligtige transaktioner. Der er i alle tilfælde tale om private transaktioner og udlæg i forbindelse med private arrangementer.

De fremlagte forklaringer, dokumentationer og det fremlagte retsgrundlag må således anses for tilstrækkeligt og vil således ikke kunne danne grundlag for en skønsmæssig ansættelse."

 

SKATs efterfølgende udtalelse i forbindelse med klagesagen

"...
For så vidt angår indsætninger på den skattepligtiges bankkonti bemærkes, at bevisbyrden for indsætninger og at indsætningerne ikke er skattepligtige påhviler den skattepligtige.

På det nu foreliggende grundlag har SKAT ingen indvindinger imod, at forhøjelsen vedrørende indkomståret 2010 på 95.162 kr. reduceres til 50.729 kr."  

Retsmøde
Ved det afholdte retsmøde i Landsskatteretten fremlagde klagerens repræsentant en række bilag vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto.

Der blev bl.a. fremlagt et udskrift fra Cs bankkonto, hvoraf det fremgår, at der den 30. marts 2009 blev overført 48.600 kr. til klageren. Derudover fremgår det heraf, at der den 7. august 2009 blev udbetalt 50.000 kr. C har ved mail af 22. januar 2014 bekræftet, at han har indbetalt henholdsvis 48.600 kr. den 21. marts 2009 og 50.000 kr. 20. august 2009 til klageren. Ved overførslen af de 50.000 kr. er der anført "tak for lån". Ifølge udskriftet overførte C desuden 7.900 kr. den 2. november 2010. Ifølge mailen fra C vedrører overførslerne udligning af en mellemregning mellem ham og klageren.

Derudover blev der fremlagt et bilag, hvoraf det fremgår, at der den 4. oktober 2010 blev indsat 25.000 kr. på klagerens konto.

SKAT tilkendegav herefter, at beløbene på 48.600 kr. og 50.000 kr. med den fremlagte dokumentation ikke anses at være skattepligtige beløb. I forhold til den ved retsmødet fremlagte dokumentation vedrørende de øvrige indsætninger, må det vurderes på det nu foreliggende grundlag, hvorvidt der er tale om skattefri beløb.

Landsskatterettens afgørelse
Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har modtaget diverse beløb ved indsætninger på sin bankkonto. Det er herefter klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår indsættelserne den 21., 24. og 28. september 2010 er det oplyst, at der er tale om betaling af en samlet udgift på 50.100 kr. til en jagttur til Land Y5 for 4 personer. Beløbene, der er overført, svarer til udgiften pr. person. Det er desuden dokumenteret, at klageren har afholdt en udgift på 50.100 kr. den 4. juni 2010. SKAT har accepteret, at klageren derfor ikke er skattepligtig heraf.

Derudover har SKAT accepteret, at overførslen på 6.993 kr. er en tilbagebetaling i forbindelse med returnering af byggemateriale. Der er fremlagt en kreditnota på et tilsvarende beløb fra [...]. Klageren er derfor ikke skattepligtig af 6.993 kr.

Der er ved det afholdte retsmøde fremlagt bilag vedrørende overførsler fra C til klagerens bankkonto. SKAT tilkendegav i den forbindelse, at beløbene på 48.600 kr. og 50.000 kr. med den fremlagte dokumentation ikke anses at være skattepligtige beløb.

For så vidt angår de øvrige indsætninger i 2009 og 2010 anser Landsskatteretten, at det på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ikke er tale om skattepligtige beløb for klageren.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes derfor med 112.599 og med 95.162 kr. for indkomståret 2010.