Dato for udgivelse
30 Jun 2016 09:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Jan 2016 14:21
SKM-nummer
SKM2016.302.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-1441-15
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, skattesvig, momsregistrering
Resumé

T var tiltalt for momssvig og skattesvig for 2009 og 2010. T var indehaver af en virksomhed der beskæftigede sig med chaufføropgaver. T lod sig momsregistrere i 2010. T havde derved unddraget for 173.654 kr. i moms, 185.856 kr. i skat og 29.272 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt.

T forklarede, at han havde ikke registreret virksomheden i 2009, da han ikke havde opfattet sin aktivitet som selvstændig virksomhed, men som en ansættelse som chauffør. Han indgav ikke selvangivelse for 2009, da han på det tidspunkt ikke vidste, at han skulle oplyse SKAT om sine indtægter. Han bestred at der var et overskud. Han angav momstilsvaret og overskuddet af virksomhed til 0 kr. for 2010, idet han vurderede, at der ikke var overskud i virksomhed. Der var mange udgifter som blev betalt kontant, men han var ikke længere i besiddelse af fakturaerne.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig moms- og skattesvig. Retten lagde til grund, at T ikke oplyste SKAT om overskud af virksomhed for 2009 og i 2009 drev virksomhed uden at anmelde virksomheden til registrering hos SKAT samt for 2010 angav momstilsvar til 0 kr. og 0 kr. i overskud af virksomhed.  T måtte have indset, at han ved sin handlemåde ville unddrage statskassen skat og moms. Retten tilsidesatte Ts forklaring om, at han har afholdt udgifter til virksomhedsdrift ud over de af SKAT godkendte. T idømtes 40 dages betinget fængsel med samfundstjeneste samt tillægsbøde på 375.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede frihedsstraffen til 50 dages betinget fængsel under hensyn til størrelsen af den samlede unddragelse.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52 a, stk. 6 (dagældende § 52, stk. 6)
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1
Skattekontrolloven § 13, stk. 1.
Dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a

Henvisning

-


Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(advokat Khuram Riaz Ahmed, besk.)

Afsagt af landsdommerne

B. Tegldal, Tine Vuust og Julie Arnth Jørgensen (kst.) med domsmænd

                                            ...........................................

Byrettens dom nr. 15-12750/2014 afsagt den 7. maj 2015

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 4. december 2014.

T er tiltalt for overtrædelse af

  1. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1.pkt. og § 52 a, stk. 6 (dagældende § 52, stk. 6),

    ved i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009, med forsæt til momsunddragelse, at have drevet momsregistreringspligtig virksomhed uden at have anmeldt sin virksomhed til registrering hos SKAT, idet han ud­ stedte fakturaer på ikke under 408.843 kr. inklusive moms, alt hvorved statskassen blev unddraget moms med ikke under 49.061 kr.

  2. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

    ved som personlig indehaver af H1, cvr nr. ...11 i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, med forsæt til at unddrage staten moms, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han har angivet virksomhedens momstilsvar til O kr., mens det korrekte momstilsvar udgjorde 124.593 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget moms med 124.593 kr.

  3. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

    ved for indkomståret 2009, hvor han ikke selvangav, med forsæt til skatteunddragelse at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelsen, udskrevet den 22. marts 2010, at underrette SKAT om, at skatteansættelsen var for lav, idet den ikke indeholdte overskud af hans virksomhed med 196.245 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget skat med 64.897 kr.

  4. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

    ved med forsæt til at unddrage skat for indkomståret 2010, som personlig indehaver af H1 cvr nr. ...11at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han via TastSelv den 14. marts 2011 selvangav overskud af sin virksomhed til O kr., mens det korrekte overskud udgjorde 365.911 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget skat med 120.959 kr.

  5. skattekontrollovs 13, stk. 1 (dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a),

    ved med forsæt til at unddrage staten bidrag for indkomståret 2010, som personlig indehaver af H1 cvr nr. ...11 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, idet han via TastSelv den 14. marts 2011 selvangav overskud af sin virksomhed til O kr., mens det korrekte overskud udgjorde 365.911 kr., alt hvorved staten blev unddraget bidrag med 29.272 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet TP, SKAT.

Tiltalte har til retsbogen forklaret således:

"...

Tiltalte forklarede, at han kom til Danmark som 1-årig i 1984. Hans uddannelse består af 2 år af HTX-uddannelsen. Han har ingen uddannelse inden for virksomhedsdrift.

I 2006 prøvede han at oprette en virksomhed. Han mener, at han anmeldte denne virksomhed til registrering.

Forevist bilag 10 A til tiltalebegæring af 29. januar 2014, blanket af 18. april 2006 vedrørende registrering af virksomhed, bekræftede tiltalte, at det er hans underskrift på blanketten.

Han husker ikke, hvorfor han oprettede virksomheden. Han drev ikke virksomhed.

I 2009 fik arbejde hos G1. Han skulle levere kontormaterialer. Da han havde kørt et år for G1, fandt han gennem venner i branchen ud af, at han skulle bruge et cvr-nummer.

Forevist bilag 10 C til tiltalebegæring af 29. januar 2014, blanket af 18. marts 2010 vedrørende registrering af virksomhed, bekræftede tiltalte, at det er hans underskrift på blanketten.

Han havde ikke registreret virksomheden før, da han ikke havde opfattet sin aktivitet som selvstændig virksomhed, men som en ansættelse som chauffør.

Når han udførte opgaver for G1. foregik det sådan, at han mødte op og fik en ruteplan udleveret, hvorefter han leverede varer til kunderne efter denne. Han oplyste derefter G1 om tidsforbruget og fik penge efter timetallet. Han husker ikke, om han udstedte fakturaer i 2009.

Forevist bilag 7 til tiltalebegæring af 29. januar 2014, oversigt over indsætninger på bankkonto, forklarede tiltalte, at fakturanumrene må være nogle, G1 har sat på. Han kender ikke til fakturanumrene. Han har også kørt for G2. Det kan godt passe, at det var i 2009. Han kan ikke forklare, hvorfor der forekommer fortløbende fakturanumre vedrørende indsætninger fra henholdsvis G1 og G2.

G1 og G2 regnede en pris ud på basis af en af­ talt timetakst på henholdsvis 250 kr. og 180 kr. og indbetalte beløbet på hans konto.

Tiltalte bekræftede, at han ikke indgav selvangivelse for 2009. Han vidste på daværende tidspunkt ikke, at han skulle oplyse skattevæsenet om sine indtægter. Han bestrider, at han havde overskud af virksomhed på 196.000 kr. Han havde intet overskud ved virksomheden. Han husker ikke, om der var et regnskab for 2009.

Han mener, at han udstedte fakturaer i 2010.

Han angav momstilsvaret og overskuddet ved virksomhed til O kr. for 2010. Baggrunden var, at han vurderede, at der ikke var overskud i virksomheden. Han bestrider, at han havde et overskud på 365.000 kr. for 2010. Der var mange udgifter ved virksomheden, herunder til leasing af bil, værkstedsregninger, diesel og vikar fra et vikarbureau. Han havde ingen særlige leveomkostninger, da han boede hjemme hos sine forældre.

Han betalte udgifterne kontant. Der blev udstedt fakturaer til ham på beløbene, men han er ikke i besiddelse af fakturaerne. Revisoren har afleveret mappen med bilag til et medlem af tiltaltes familie, og tiltalte har aldrig fået den retur. Det var tiltaltes fars fætter, der fik bilagsmappen. Han har ikke noget med virksomheden at gøre. Der var uvenskab mellem dem. Tiltalte lærte revisor R1 at kende gennem et familiemedlem. Regnskaberne forsvandt og er aldrig blevet gjort færdige.

I 2010 leasede han en vogn. Før da lånte han en vogn af et familiemedlem.

Forevist bilag 1-8, ubilageret underbilag, leasingaftale, bekræftede tiltalte, at dette er den omtalte leasingaftale. Han havde udgifter på lige under 4.000 kr. månedligt til leasing. Bilen kørte 10-11 km pr. liter diesel, hvilket han tillige afholdt udgifter til.

Da han havde mere arbejde, end han selv kunne klare, og da opgaverne lå på alle tidspunkter af døgnet og ugen, benyttede han en vikar. Timeprisen her­ for var 180-200 kr. afhængigt af tidspunktet. Han fik vikarbureauet anbefalet af andre i branchen.

Forevist bilag 1-8, underbilag 2, kopi af fakturaer fra G3, forklarede tiltalte, at disse vedrører de udgifter, han afholdt til vikar i 2010. Han betalte kontant, da vikarbureauet ønskede dette. Vikarbureauet er siden gået konkurs.

Han afholdt endvidere udgifter til reparation og vedligeholdelse af bilen. Da der var tale om brugtvognsleasing, var dette ikke omfattet af leasingaftalen.

..."

TP har til retsbogen forklaret således:

"...

TP forklarede, at hun er ansat i SKAT og har været det gennem 40 år. Hun beskæftiger sig med skattekontrolsager og ansættelser.

I 2011 var hun i en gruppe, der tog ud på kontrolaktioner. Den 27. april 2011 deltog hun i en kontrolaktion vedrørende avisdistribution. I den forbindelse traf hun en person ved navn IL, der oplyste at være i ansat i H1. Hun kunne ikke konstatere, at en sådan virksomhed var registreret.

SKAT indkaldte regnskabsmateriale fra tiltalte. Hun fik kontakt med en revisor, der repræsenterede tiltalte. Det tog noget tid, før revisor fik indgivet regnskabsmateriale. SKAT skulle til at foretage en taksation, da regnskabsmaterialet kom. SKAT modtog balance og kontospecifikationer, og heraf kunne virksomhedens overskud for 2010 udledes. Det faldt hende i øjnene, at store udgiftsposter var efterposteret. Disse poster, som var posteret samlet, stemte ikke med kontoudtogene. Hun gennemgik derfor disse poster, som vedrørte leasing, fremmed arbejde, diesel samt reparation og vedligeholdelse. Der forelå ikke dokumentation for udgifterne.

Forevist bilag 1-8, ubilageret underbilag, leasingaftale, forklarede vidnet, at hun ikke har set dette dokument før.

Vidnet gennemgik kontoudtogene. Vedrørende leasingydelser sås der betalinger til G4. Imidlertid sås tilsvarende beløb i nogle tilfælde at gå ind på kontoen igen efterfølgende.

Forevist bilag 5 C til tiltalebegæring af 29. januar 2014, kontoudskrift fra til­ taltes bankkonto, bekræftede vidnet, at hun har gennemgået disse kontoudskrifter.

De efterposterede leasingudgifter blev ikke godkendt på grund af den mangelfulde dokumentation.

Vedrørende udgifterne til fremmed hjælp fremkom der sent i forløbet en række fakturakopier. Der var ikke dokumentation for betalingen. Det var ikke muligt ved henvendelse til vikarbureauet at indhente eventuel dokumentation for betalingen. Vikarbureauet var gået konkurs.

De nævnte udgiftsposter var posteret i 12. måned som en samlet post og uden bilagsnumre. Hun gik derfor ud fra, at revisor heller ikke på det tids­punkt, hvor posteringen blev foretaget, var i besiddelse af bilagene.

Med undtagelse af de fire efterposterede poster, godkendte SKAT de poster, der fremgik af det af revisor udarbejdede regnskab for 2010, såvel for så vidt angik indtægter ved virksomheden som udgifter. Disse poster blev ikke gennemgået minutiøst.

For så vidt angår 2009 blev indtægterne ved tiltaltes virksomhed opgjort på baggrund af en sammentælling af indbetalinger i følge bankkontoudtog, hvor indbetaler og fakturanummer fremgik. Udgifterne blev på baggrund af regnskabet for 2010 skønnet at udgøre 40 %.

..."

Af SKATs tiltalebegæring af 29. januar 2014, bilag 1, fremgår følgende beløbsmæssige opgørelse:

"...

Indkomståret 2009

Skat

Faktura indsætninger lig med omsætning (ekskl. moms)

327.075 kr.

 40 % udgifter, jf. SKATs afgørelse

130.830 kr.

Overskud af virksomhed til beskatning for 2009

196.245 kr.

Moms

Udgående moms, 25 % af 327.075 kr.                                                  81.768 kr.

- indgående moms, 25 % af 130.830 kr.                                                32.707 kr.

Momstilsvar                                                                                          49.061 kr.

Indkomståret 201O

Skat

Der tages udgangspunkt i SKATs afgørelse af 3. februar 2012.

Overskud af virksomhed til beskatning                                                   365.911 kr.

Moms                     

Udgående moms opgjort af revisor

150.014 kr.

Indgående moms opgjort af revisor

110.936 kr.

 Ej godkendte udgifter, moms heraf

85.515 kr.

25.421 kr.

Momstilsvar, jf. afgørelse

.

124.593 kr.

124.593 kr.

..."

Af SKATs afgørelse af 3. februar 2012 fremgår bl.a.:

"...

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2010 sådan:

Selvangivet overskud af virksomhed

23.847 kr.

Udgifter til fremmedhjælp ej godkendt på grund af manglende oplysning om modtager samt dokumentation for betaling

Indgående moms heraf 49.000 kr.

196.000 kr.

Udgift til diesel efterpostering ej godkendt på grund af manglende dokumentation samt betaling af beløbet

Indgående moms heraf 15.399 kr.

61.596 kr.

Udgift til reparation og vedligeholdelse af bil efterpostering ej godkendt på grund af manglende dokumentation samt betaling af beløbet

Indgående moms heraf 15.255 kr.

61.023 kr.

Udgift til leasing efterpostering ej godkendt på grund af manglende dokumentation

Indgående moms heraf 5.861 kr.

23.445 kr.

..."

SKATs afgørelse er siden stadfæstet af henholdsvis Landsskatteretten den 5. december 2012 og Skatteankenævnet den 21. november 2013.

Kriminalforsorgen har i en erklæring af 7. oktober 2014 udtalt bl.a., at tiltal te findes egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han er ansat som le der af en virksomhed i transportbranchen. Han er gift og har tvillinger på 3 år samt et barn på 1/2 år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte i 2009 drev virksomhed uden at anmelde virksomheden til registre­ ring hos SKAT. Efter TPs forklaring om den af SKAT udarbejdede beløbsmæssige opgørelse og baggrunden herfor, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om indbetalinger til tiltaltes bankkonto med angivelse af fakturanumrene, lægges det til grund, at tiltalte i 2009 udstedte fakturaer med moms, hvorved statskassen blev unddraget moms med det i anklageskriftet anførte beløb. Herefter, og da tiltalte efter det foreliggende må have indset, at han ved sin handlemåde gjorde sig skyldig i momsunddragelse som anført i anklageskriftets forhold 1, er det bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalen for dette forhold.

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring om, at han ikke oplyste SKAT om overskud af virksomheden for indkomståret 2009, sammenholdt med vidnet TPs forklaring om den af SKAT udarbejdede beløbsmæssige opgørelse og baggrunden herfor, lægges det til grund, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 var for lav med det i tiltalen anførte beløb, idet den ikke indeholdt overskud af tiltaltes virksomhed. Herefter, og da tiltalte efter det foreliggende må have indset, at han ved sin handlemåde unddrog statskassen skat som anført i anklageskriftets forhold 3, findes det bevist, at tiltalte er skyldig i til talen for dette forhold.

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte i 2010 angav virksomhedens momstilsvar til O kr., og at tiltalte for indkomståret 2010 selvangav overskuddet af virksomheden til O kr.

Tiltalte har forklaret, at han i 2010 havde yderligere udgifter ved virksomhedsdrift, end de af SKAT godkendte, og derfor ikke havde overskud af virksomheden. Retten finder det efter bevisførelsen ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at tiltalte har afholdt leasingudgifter i virksomheden i det påståede omfang. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger fakturaer eller dokumentation for betaling heraf. Det findes endvidere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at tiltalte har afholdt udgifter til vikar som påstået, idet der herved er henset til, at der ikke foreligger originale fakturaer, men alene fakturakopier, som ikke har kunnet verificeres nærmere. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at betaling er sket. For så vidt angår udgifter til brændstof samt vedligeholdelse og reparation, foreligger der ikke fakturaer eller dokumentation for betaling, hvorfor det ikke findes dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været afholdt udgifter hertil i det påståede om­ fang. Herefter, og efter omstændighederne i øvrigt, må tiltaltes forklaring om, at han har afholdt udgifter til virksomhedsdrift ud over de af SKAT godkendte, tilsidesættes.

På denne baggrund, og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder den beløbsmæssige opgørelse og TPs forklaring herom, findes det bevist, at tiltalte ved sin handlemåde har haft forsæt til at unddrage statskassen de i anklageskriftets forhold 2, 4 og 5 anførte beløb. Tiltalte er derfor skyldig i tiltalen i forhold 2, 4 og 5.

Strafudmåling

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 52 a, stk. 6 (dagældende § 52, stk. 6), momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. l, nr. l, og skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og § 13, stk. 1 (til dels dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. l, litra a).

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 60 timer.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og de unddragne beløbs størrelse.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.), jf. lovforslag nr. 50 af 5. november 2014, almindelige bemærkninger pkt. 4.2.4.4. og 4.2.4.5., at der ikke er grundlag for fortsat at udvise tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i sager om skattesvig. Herefter, og henset til tiltaltes gode personlige forhold, har retten fundet grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

T skal straffes med fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

  2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer.

  3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 375.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

                                            ...........................................

Østre Landsrets dom af 15. januar 2016, 20. afdeling nr. S1441-15

Byretsdommen af den 7. maj 2015 (15-12750/2014) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet TP.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ikke erindrer, hvorfor han anmeldte sin virksomhed i 2006, når der ikke var nogen aktivitet i virksomheden. Han erindrer intet om blanketten, men kan godt se, at det er hans underskrift. Det kan godt passe, at han nogle måneder senere afmeldte virksomheden. Det gjorde han, fordi der ikke var aktivitet i virksomheden.

Han drev ikke selvstændig virksomhed i 2009, og derfor registrerede han ikke sin virksomhed i 2009. Han var lønmodtager og ansat af G1 og G2. Han tror, at der blev lavet en ansættelseskontrakt. Han regnede med, at skatten var trukket fra, når lønnen blev indsat på hans bankkonto, og derfor indgav han ikke selvangivelse. Han kunne altid hente sine lønsedler i virksomhederne, hvis han ville, men det gjorde han ikke. Han oplyste mundtligt sine timer hver dag, når han kom tilbage fra en tur. Han udstedte ikke fakturaer i 2009. Foreholdt, at det af politirapport vedrørende afhøring af tiltalte den 14. august 2014 fremgår, at han i 2009 udstedte fakturaer til sine kunder, forklarede tiltalte, at det har han ikke forklaret til politiet. Han ved ikke, hvorfra virksomhederne har de fakturanumre, som er anført på kontoudtoget fra 2009, eller det yderligere nummer, der fremgår af indbetal ingen den 11. november 2009 fra G2.

Han havde på et tidspunkt en brugt Audi Cabriolet, som han brugte til privat kørsel, og det kan godt passe, at han anskaffede den i 2008. Bilen blev taget tilbage af sælgeren, fordi han aldrig fik råd til at betale for den. Bilen var finansieret via forhandleren.

I 2010 selvangav han et overskud af egen virksomhed på O kr. Han registrerede virksomheden, fordi nogle venner havde sagt, at det var bedre. Han fik en lidt højere timeløn af G1, da han blev selvstændig. Hans firma udførte transportopgaver 13-14 timer i døgnet. Han arbejdede selv cirka 9 timer om dagen og brugte et vikarbureau til kørsel om natten, som var en forudsætning for, at han kunne fortsætte med de daglige transportopgaver. Han betalte omkring 200 kr. i timen for den pågældende medarbejder. Vikarbureauet krævede, at han betalte kontant. Det fandt han ikke mærkeligt. Han betalte 9-10.000 kr. hver anden uge. I 2010 indgik han en leasingkontrakt vedrørende sin bil. Betalingerne foregik på girokort via posthuset. Han husker ikke, om han også betalte nogle af beløbene kontant på leasingselskabets kontor eller overførte beløbene via netbank. De beløb til brændstof mv., som han betalte kontant, havde han hævet på sin konto forinden.

Han lavede selv et regnskab i løbet af 2010, hvoraf det fremgik, at der ikke var noget overskud. Regnskabet med bilag blev afleveret af hans revisor, R1, i 2010 eller 2011 til det familiemedlem, som havde skaffet kontakten til revisoren, og herfra forsvandt det. Han fik aldrig regnskabet igen. Han anmeldte det ikke til politiet, for han var bange for familiemedlemmet.

TP har vedrørende indkomståret 2010 forklaret blandt andet, at det ikke er normalt at selvangive 0 kr. i overskud og i momstilsvar, når man driver selvstændig virksomhed. SKAT foretager ingen foreløbige fastsættelser, når der er foretaget en angivelse, heller ikke selvom det angivne tal er 0. Virksomhedens bogholder, SB, havde lavet et regnskab for tiltaltes virksomhed efter posteringerne på bankkontoen, hvilket hun havde accepteret, fordi der var oplysning om, at regnskabet var blevet stjålet. Efterposteringerne vedrørende fremmed hjælp, leasing, diesel og værksted kunne ikke godkendes, fordi der hverken var bilag eller anden dokumentation for betalingerne. Vikarbureauet havde anført på fakturaerne, at betalingerne skulle ske på en bestemt bankkonto, men hun kunne ikke genfinde udgifterne på tiltaltes bankkontoudtog. Det ville ikke være naturligt at betale et sådant beløb kontant, og i så fald burde der have foreligget en kvittering. Der var ikke betryggende dokumentation for betal ingen. En efterpostering kan være udtryk for, at der er en fejl, som man skal rette op på, eller for, at der efter regnskabsåret fremkommer en faktura, som skal posteres i det pågældende regnskabsår. Hun har kun kigget på disse fire større efterposteringer. Hun opgjorde virksomhedens overskud i 2010 med udgangspunkt i det af revisor beregnede overskud på 23.947 kr., hvortil hun lagde de fire efterposteringer, som hun ikke godkendte som fradrag i overskuddet. Et årligt overskud på 365.000 kr. virker ikke usandsynligt.

Hun så leasingaftalen i byretten, men hun ville ikke have godkendt fradrag for leasingudgifter på dette grundlag, fordi der ikke er dokumentation for betalingen. Hun tjekkede vi­karbureauet, som var gået konkurs, og herefter gik hun ikke videre i sine undersøgelser. Man vil ikke fra SKATs side kontakte konkursboet eller den ophørte virksomheds bank for at skaffe dokumentation for betalingen, for det er skatteyders pligt at påvise revisionsspor. Hun erindrer ingen oplysninger om, at betalingerne skulle være foretaget kontant. Hun har dog tjekket bankkontoudskrifterne for, om der kunne have været hævninger omkring fakturadatoer, som kunne tyde på betaling på anden måde end ved bankoverførsel, og det har ikke været tilfældet. Det forekommer yderst sjældent, at virksomheder betaler fradragsberettigede udgifter kontant, og i givet fald ligger der en kvittering for betalingen.

Vedrørende indkomståret 2009 er det hende, der har udarbejdet oversigten over indsætninger på titaltes konto i Nordea. Der var anført fakturanumre på indsætningerne, som i vidt omfang var fortløbende.

Det var hendes opfattelse, at der slet ikke var orden i tiltaltes materiale, og at der først kom en vis orden i selskabets forhold, da SKAT henvendte sig, og der blev sat en revisor på sagen.

Personlige oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han fortsat er gift, har tre børn og bor i lejlighed. Han arbejder som kørselsleder ved G5.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Navnlig under hensyn til størrelsen af den samlede unddragelse af skat og moms forhøjes frihedsstraffen til fængsel i 50 dage. Det tiltrædes, at tiltalte er idømt en tillægsbøde på 375.000 kr. med en forvandlingsstraf som anført i dommen.

Det tiltrædes endvidere, at der efter forholdenes karakter og oplysningerne om tiltaltes per­sonlige forhold er grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste, idet prøvetiden og længstetiden dog ændres, således som det fremgår nedenfor.

1 øvrigt stadfæstes dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at han straffes med fængsel i 50 dage, der udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af,

at

tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,

at

tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og

at

tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 60 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 6 måneder.

Prøvetiden ophører, når længstetiden er ud løbet.

Byrettens afgørelse om tillægsbøde og forvandlingsstraf stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.