Dato for udgivelse
27 Jun 2016 14:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Jun 2016 13:13
SKM-nummer
SKM2016.293.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
16-0178810
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Renteswap - negativ indgangsværdi
Resumé

Skatterådet fandt, at to renteswaps stiftet med en negativ anskaffelsessum kunne anses for finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Derudover fandt Skatterådet, at den skattepligtige indkomst for nyanskaffede renteswaps i forbindelse med en omlægning skulle opgøres som forskellen mellem værdien af de nye renteswaps på omlægningstidspunktet og værdien af de pågældende renteswaps ultimo indkomståret. Den skattepligtige indkomst for de renteswaps, der var afstået ved omlægningen, skulle opgøres som forskellen mellem værdien af de pågældende renteswaps primo indkomståret og indfrielsesværdien på omlægningstidspunktet.

Hjemmel

Kursgevinstloven §§ 29, 32 - 33

Reference(r)

Kursgevinstloven §§ 29, 32 - 33

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.B.1.8.1. Overordnede principper for beskatning af finansielle kontrakter


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at de to nye renteswaps, som Interessentskabet påtænker at indgå med Pengeinstitut B, og som er beskrevet i sagsfremstillingen, er finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand?
  2. Kan SKAT bekræfte, at den skattepligtige indkomst for Interessentskabet ved den påtænkte afståelse af de eksisterende renteswaps - som følge af omlægningen - skal opgøres som forskellen mellem værdien af de eksisterende renteswaps i Pengeinstitut A pr. 1. januar 2015 og indfrielsesværdien på omlægningstidspunktet som angivet i sagsfremstillingen nedenfor?
  3. Kan SKAT bekræfte, at den skattepligtige indkomst for Interessentskabet ved X og Y som følge af den påtænkte erhvervelse af de nye renteswaps - som følge af omlægningen - skal opgøres som forskellen mellem værdien af de nye renteswaps på omlægningstidspunktet og ultimo indkomståret som angivet i sagsfremstillingen nedenfor?

 Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Interessentskabet ejes af X og Y med hver 50 pct. Interessentskabet driver virksomhed med landbrug, maskinstation, entreprenøropgaver og vognmandsforretning.

Som en del af virksomhedens finansiering har interessentskabet indgået to renteswapaftaler med Pengeinstitut A. Renteswapaftalerne er indgået henholdsvis den 8. januar 2008 og den 30. december 2008. Renteswapaftalerne udløber henholdsvis den 30. september 2038 og den 30. december 2027.

Renteswapsene er indgået for at reducere virksomhedens langsigtede renterisiko. Renteswapsene er indgået for at bytte en variabel rente på et erhvervsmæssigt lån i EURO til en fast rente i EURO. Renteswapsaftalerne tager således udgangspunkt i de bagvedliggende låns valuta, restgæld, løbetid og referencerente.

Regnskabsmæssigt er renteswapsene fordelt med 88,3 pct. til X og med 11,7 pct. til Y.

Pr. 20. december 2014 havde renteswapsene en negativ markedsværdi på 11.873.567 kr., mens der pr. 30. november 2015 var en negativ markedsværdi på 13.404.723 kr.

SKAT har den. 14. november 2012 godkendt, at begge renteswaps opfylder de skattemæssige betingelser for at have erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden i interessentskabet, hvorfor renteswapsene kan være i virksomhedsskatteordningerne hos begge interessenter, ligesom begge interessenter har haft fradrag for urealiserede tab efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1.

Interessentskabet ønsker nu, at Pengeinstitut B skal overtage de to renteswaps fra Pengeinstitut A. Dette skyldes, at interessentskabet har sine driftsfinansieringer i pengeinstitut B, samt at virksomhedens realkreditfinansiering skal flyttes fra Pengeinstitut A til C. Pengeinstitut A har betinget, at renteswapsene skal indfries, når interessentskabet flytter sit engagement.

Pengeinstitut B skal som udgangspunkt overtage de to renteswaps på stående vilkår, men renteswapsene skal dog umiddelbart efterfølgende omlægges, så de tilpasses den nye realkreditfinansiering i C mht. de bagvedliggende låns valuta, løbetid, restgæld og referencerente. Dette skyldes, at renteswapsene herved skal bevare den erhvervsmæssige tilknytning til virksomheden.

Baggrunden for omlægningen af renteswapsene er således, at man omlægger det bagvedliggende lån. Ved omlægningen af de eksisterende renteswaps førtidsindfries de eksisterende renteswaps, mens de nye renteswapsaftaler indgås/ anskaffes. På tidspunktet for omlægningen antages det, at de eksisterende renteswaps er negative med 11.500.000 kr., ligesom værdien af den nye renteswap ligeledes er negativ med 11.500.000 kr.

Ved omlægningen skal den eksisterende renteswap anses for afstået, ligesom den nye renteswap skal anses for anskaffet.

Den eksisterende renteswap er negativ med 11.500.000 kr. på omlægningstidspunktet. Interessentskabet har derfor en forpligtelse på 11.500.000 kr. på omlægningstidspunktet. Denne forpligtelse skal indfries.

For at indfri denne forpligtelse påtager interessentskabet sig en ny forpligtelse med den nye renteswap, som udligner den eksisterende renteswap. Den nye forpligtelse "betaler" således forpligtelsen knyttet til den eksisterende renteswap, hvorfor den gamle forpligtelse er indfriet. Interessentskabets forpligtelse vedrører herefter den nye renteswap.

Det, der i praksis vil ske, er, at de eksisterende renteswaps førtidsindfries, og interessentskabet modtager en opgørelse over indfrielsesværdien på omlægningstidspunktet. Samtidig modtager interessentskabet en handelsbekræftelse på de nye renteswaps. Af handelsbekræftelsen vil det fremgå, at der udbetales en up-front udbetaling til interessentskabet, som svarer til indfrielsesværdien på de eksisterende renteswaps, således at de eksisterende renteswaps kan indfries. Der vil ikke ske en fysisk bogføring og udbetaling, men derimod blot en intern afregning i pengeinstitut B.

Renteswapsenes negative indfrielsesværdier videreføres således i de nye renteswaps, og interessentskabet påvirkes således ikke likviditetsmæssigt af selve omlægningen. Interessentskabet har den samme forpligtelse før og efter omlægningen af renteswapsene, dog korrigeret for de justeringer, der følger af den bagvedliggende låneomlægning.

De nye renteswaps etableres således, at kunden betaler en højere fast rente, end den rente, der ville skulle betales, hvis der ikke var en up-front-udbetaling ved etableringen. Interessentskabet betaler således en højere rente end markedsrenten, men får til gengæld en up-front udbetaling, som anvendes til indfrielse af de eksisterende renteswaps.

Anmodningen vedrører den skattemæssige opgørelsesmetode i forbindelse med, at pengeinstitut B påtænker at omlægge to renteswaps, som pengeinstitut B kort forinden omlæggelsen har overtaget fra pengeinstitut A.

Interessentskabet ønsker sikret, at indgåelsen af to nye renteswaps med pengeinstitut B ikke medfører utilsigtede skattemæssige konsekvenser for dem.

Dels ønsker interessentskabet sikret, at de to nye renteswaps, som interessentskabet indgår med pengeinstitut B også har karakter af renteswaps og dermed finansielle kontrakter, hvilket er baggrunden for spørgsmål 1.

Derudover ønsker interessentskabet at sikre, at omlægningen af de to renteswaps ikke medfører utilsigtede skattemæssige konsekvenser ved, at pengeinstitut B omlægger de to renteswaps, hvilket er baggrunden for henholdsvis spørgsmål 2 og spørgsmål 3.

Anmodningen om bindende svar vedrører alene opgørelsesmetoden, da de aktuelle markedsværdier på omlægningstidspunktet af naturlige årsager ikke er kendt endnu.

Endelig vedrører anmodningen ikke overgangen fra Pengeinstitut A til pengeinstitut B, men alene den efterfølgende omlægning af renteswapsene i pengeinstitut B, da renteswapsene bl.a. ændres pga. ændringen af det bagvedliggende låns restgæld, løbetid, valuta og referencerente.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Indledningsvis bemærkes, at interessentskabet er skattemæssigt transparent, hvorfor interessentskabet ikke beskattes særskilt, men at ejerne, X og Y, beskattes som om, de havde ejet en forholdsmæssig andel af interessentskabets aktiver og passiver personligt. Interessenterne anses derfor for fysiske personer i kursgevinstlovens forstand.

Spørgsmål 1

Det gøres gældende, at spørgsmålet skal besvares med et "ja".

Til støtte herfor gøres det gældende, at de to nye renteswaps, som interessentskabet har indgået med pengeinstitut B, efter er konkret vurdering er at anse som finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand.

Det afhænger netop af en konkret vurdering af swapaftalernes indhold, hvorvidt der er tale om en finansiel kontrakt efter KGL eller en selvstændig aftale omkring rentebetaling mv. Momenter der kan indgå i denne vurdering er bl.a., hvorvidt der sker udveksling af hovedstole, og om der sker differenceafregning.

En renteswap er en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem to parter om bytte af en rente på to lån. Det som adskiller en renteswap fra en aftale om ændring af renten på et lån, er, at ved indgåelse af en renteswap, så kommer renteswappen til at eksistere sideløbende med en låneaftale, mens der ved en ændring af et låns rente, så vil der kun eksistere en låneaftale med en ny rente.

Der er i det hele henvist til praksis, herunder særligt principperne i TfS 1997.127 LSR, SKM2007.437.SR og SKM 2008.108.SR.

I nærværende sag er der tale om en finansiel kontrakt, da swapaftalen er skriftlig, da der ikke sker udveksling af hovedstole, da der sker differenceafregning, da der er en tidsmæssig forskydning fra aftaletidspunktet til afviklingstidspunktet, dvs. at renteswappen (-byttet) sker tidsmæssigt senere end aftalernes indgåelse, og da det i aftalerne er fastsat, hvorledes afviklingsprisen skal fastsættes.

Idet der er tale om en finansiel kontrakt, skal den skattepligtige indkomst på renteswapsene opgøres efter reglerne i kursgevinstbeskatningslovens kap. 6.

Spørgsmål 2

Det gøres gældende, at spørgsmålet skal besvares med et "ja".

Det følger af kursgevinstbeskatningslovens § 33, at gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet, dvs. at gevinst eller tab på kontrakten skal opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Såfremt kontrakten er

realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab dog som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse.

I nærværende sag anses de eksisterende renteswaps for realiseret på omlægningstidspunktet. Interessentskabet ved X og Y skal derfor beskattes af forskellen mellem værdien af de oprindelige renteswaps på omlægningstidspunktet/realisationstidspunktet og ved indkomstårets begyndelse den 1. januar 2016.

Såfremt det lægges til grund, at værdien af de oprindelige renteswaps pr. 1.1.2016 har en negativ markedsværdi på 11.873.567 kr., mens indfrielsesværdien på omlægningstidspunktet er negativ med 11.500.000 kr., vil X og Y samlet have en skattepligtig gevinst på 373.567 kr. til beskatning i

omlægningsåret 2016.

Dette illustreres nærmere således:

Markedsværdi på omlægningstidspunktet  (-)11.500.000 kr.
Markedsværdi primo (-)11.873.567 kr.
Skattepligtig gevinst 373.567 kr.

Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten for X og Y, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

På denne baggrund skal det således gøres gældende, at ved omlægningen af renteswapsene i 2016, skal X og Y beskattes af forskellen mellem markedsværdien på omlægningstidspunktet og pr. 1. januar 2016.

Spørgsmål 3

Det gøres gældende, at spørgsmålet skal besvares med et "ja".

Det følger af kursgevinstbeskatningslovens § 33, at gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet, dvs. at gevinst eller tab på kontrakten skal opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten dog anskaffet i indkomståret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum.

I nærværende sag anses de nye renteswaps i pengeinstitut B for anskaffet på omlægningstidspunktet. Interessentskabet ved X og Y skal derfor beskattes af forskellen mellem værdien af de nye renteswaps ved indkomstårets udløb og værdien på omlægningstidspunktet.

Såfremt det lægges til grund, at værdien af de nye renteswaps på omlægningstidspunktet er negativ med 11.500.000 kr. - svarende til up-front udbetalingen - og værdien af de nye renteswaps ved udløbet af indkomståret 2016 er negativ med 14.000.000 kr., vil X og Y samlet have et skattepligtigt tab på 2.500.000 kr. i indkomståret 2016.

Dette illustreres nærmere således:

Markedsværdi ultimo   (-)14.000.000 kr.
Markedsværdi på omlægningstidspunktet   (-)11.500.000 kr.
Skattepligtigt tab (-)2.500.000 kr.

For god ordens skyld bemærkes, at X og Y ikke skal beskattes af den up-front betaling, som teknisk set anvendes til at indfri den eksisterende forpligtelse, da X og Y ikke opnår en formuefordel ved dette. De har den samme forpligtelse før og efter omlægningen uanset up-front udbetalingen.

Up-front-udbetalingen medfører alene, at X ogY' forpligtelser fremadrettet er større ved optagelsen af de nye renteswaps. Denne up-front betaling påvirker derfor ikke X og Ys skattepligtige indkomst udover ved værdiansættelsen af markedsværdien.

Tabet skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten for X og Y, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

På denne baggrund skal det således gøres gældende, at ved indgåelsen af den nye renteswap i 2016 som følge af omlægningen, skal X og Y beskattes af forskellen mellem markedsværdien pr. 31. december 2016 og markedsværdien på omlægningstidspunktet.

Supplerende bemærkninger på baggrund af henvendelse fra SKAT.

Indledningsvis bemærkes, at selve beregningen af up-front betalingen er meget teknisk, da den modsvarer markedsværdien af Interessentskabets renteswap hos Pengeinstitut A på det tidspunkt, hvor renteswappen overdrages fra Pengeinstitut A til Pengeinstitut B. Denne værdi kan ikke fastsættes på nuværende tidspunkt, da tidspunktet ikke kendes. I anmodningen om det bindende svar forudsættes det derfor, at markedsværdien af renteswappen er negativ med 11.500.000 kr..

Up-front betalingen er hverken en forudbetaling eller et yderligere lån, som bliver tillagt det underliggende låns hovedstol. Up-front betalingen er derimod en videreførelse af en forpligtelse, som videreføres i form af en negativ markedsværdi. 

Renteswapaftalen er indgået mellem to parter. I første omgang har Interessentskabet indgået renteswap-aftalen med Pengeinstitut A. Pengeinstitut A ønsker imidlertid nu - da Interessentskabet ønsker at flytte alle sine arrangementer fra Pengeinstitut A til Pengeinstitut B - at Pengeinstitut B også skal påtage sig alle rettigheder og forpligtelser til denne renteswapaftale. Pengeinstitut As rettigheder og forpligtelser i renteswapaftalen overdrages derfor til Pengeinstitut B, således at aftaleparterne i renteswapaftalen ændres til at være Interessentskabet og Pengeinstitut B. Ændringen sker på "banksiden". Der sker ingen ændringer på "kundesiden".

Der sker i princippet et "kreditor/debitorskifte" fra Pengeinstitut A til Pengeinstitut B, hvor Pengeinstitut B overtager renteswapaftalen på "banksiden". Dette er et mellemværende mellem Pengeinstitut A og Pengeinstitut B. Man kan med andre ord sige, at "up-front betalingen" er betalingen fra Pengeinstitut B til Pengeinstitut A.

For at Interessentskabet står stillet på samme vis både før og efter Pengeinstitut As overdragelse af sine forpligtelser og rettigheder til renteswapaftalen, skal Interessentskabets forpligtelse overfor Pengeinstitut B være lig med Interessentskabets forpligtelse overfor Pengeinstitut A.

Hvis der ikke blev ændret på vilkårene i renteswapaftalen - andet end ændring af den ene part - vil Interessentskabets forpligtelse ikke blive ændret efter ændringen af "bankparten".

I nærværende sag sker der imidlertid samtidig med overdragelsen, også en omlægning og ændring af alle Interessentskabets underliggende låneforhold mv. Dette er en af de naturlige årsager til, at Interessentskabet ønsker at skifte fra Pengeinstitut A til Pengeinstitut B.

Da det er helt afgørende, at renteswapaftalen har erhvervsmæssig tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, herunder at renteswappens hovedstol ikke må overstige det bagvedliggende lån, at swappen skal involvere det bagvedliggende låns valuta og renteswappens løbetid ikke må være længere end løbetiden på de bagvedliggende lån, jf. bl.a. SKM2015.764.VLR, så skal der ske en ændring af vilkårene i swap-aftalen.

Det er dog centralt for både Interessentskabet og Pengeinstitut B, at Interessentskabets rettigheder og forpligtelser ikke ændres som følge af, at vilkårene i swapaftalen ændres.

For at Interessentskabet står stillet på samme måde før overdragelsen fra Pengeinstitut A til Pengeinstitut B og før omlægningen af renteswappen, skal markedsværdien af renteswappen være den samme før og efter henholdsvis overdragelsen og omlægningen. Da markedsværdien af renteswappen er negativ før overdragelsen/omlægningen, skal den derfor også være negativ efter overdragelsen/omlægningen.

Normalt har en renteswap en markedsværdi på 0 kr. ved etableringen af en renteswap, når der ses bort fra etableringsomkostninger.

En renteswap kan imidlertid blive negativ hvis rentesatsen f.eks. falder i stedet for at stige. Interessentskabet skal derfor betale en væsentlig højere rente, end hvis renteswappen ikke skulle etableres med denne negative markedsværdi. Hvor stor den faste rente skal være, for at renten medfører, at markedsværdien ved etableringen skal svare til markedsværdien af renteswappen ved overdragelsen/omlægningen, afhænger af renteniveauet mv. på det tidspunkt, hvor renteswappen etableres. Det skal derfor lægges til grund, at Interessentskabet etablerer renteswappen med en negativ værdi på kr. 11.500.000.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de to nye renteswaps, som Interessentskabet påtænker at indgå med Pengeinstitut B, og som er beskrevet i sagsfremstillingen, er finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Forarbejder

L 194, FT 1996/97

En swap er "en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af rente- og eventuelt afdragsbetalinger på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer".

Praksis

TfS 1997, 127 LSR

Landsskatteretten fandt, at et tab på renteswaps ikke kunne karakteriseres som renteudgifter i sædvanlig forstand, hvorfor tabet ikke var fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Tabet var afhængigt af valutakursudviklingen mellem to valutaer, hvorfor der i swapaftalerne indgik elementer i form af terminskontrakter. De omhandlede swapaftaler var herefter finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens §§ 8 C-G.

SKM2007.437.SR

Det fremgår af begrundelsen for afgørelsen, at det, der afskiller en renteswap fra en aftale om ændring af renten på et lån, er, at ved indgåelsen af en renteswap kommer swapaftalen til at eksistere sideløbende med en låneaftale, mens der ved ændring af et låns rente alene vil eksistere én låneaftale med en ny rente.

TfS1999,661.LR

En bank påtænkte at udbyde en nulkupon obligation, der var tilknyttet et aktieindeks, således at kunderne var garanteret et minimumsafkast og havde ubegrænset gevinstmulighed. Ligningsrådet fandt, at der var tale om en indeksobligation frem for henholdsvis en obligation og en finansiel kontrakt. Der var herved henset til, at produktet måtte anses for ét samlet produkt, idet enkeltdele ikke kunne fravælges, at indekseringen ikke kunne anses for det bærende element, at hovedstolen blev reguleret i forhold til det valgte indeks, og at obligationen ikke omfattede investering i aktieindekset.

TfS1994,268.LR

En bank påtænkte at etablere en ny indlånsform - aktieindeks-konti. De af kunderne indskudte beløb blev for 86 pct. vedkommende placeret til fast forrentning, mens de resterende 14 pct. investeredes i futurekontrakter. Det samlede indskud kunne ikke anses som en indlånskonto, men måtte opdeles i to transaktioner. Det samlede afkast kunne derfor ikke anses som en rente af kontoen. Ligningsrådet behandlede afkastet af de to transaktioner hver for sig efter kursgevinstlovens regler.

Den juridiske vejledning 2016, afsnit C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter

(...)

Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29

  • Bindende aftale mellem parterne

  • Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

  • Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29. (...)

Begrundelse

Spørgsmålet omhandler, hvorvidt to renteswaps kan anses for finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstloven § 29. Renteswapaftalerne består af, at der byttes en variabel rente på et lån i EURO til en fast rente i EURO. Den faste rente er fastsat til et beløb, der overstiger markedsrenten på indgåelsestidspunktet, idet de pågældende renteswaps stiftes med en negativ indgangsværdi.

Det følger af kursgevinstlovens 29, stk. 1, at bl.a. personer skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, skal der foreligge en bindende aftale mellem parterne, der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt, og der skal foreligge en aftale om afviklingspris eller -kurs.

En swap er ifølge forarbejderne til kursgevinstloven en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af rente- og eventuelt afdragsbetalinger på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer, jf. L 194, FT 1996/97.

Det beror på en konkret vurdering af swapaftalens indhold, om den pågældende aftale er omfattet af kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter. Af Skatterådets afgørelse i SKM2007.437.SR fremgår det, at det, der adskiller en renteswap fra en aftale om ændring af renten på et lån, er, at ved indgåelsen af en renteswap vil swapaftalen eksistere sideløbende med en låneaftale, mens der ved ændring af et låns rente alene vil eksistere én låneaftale med en ny rente.

Efter det oplyste må det lægges til grund, at der i det omhandlede tilfælde vil blive indgået en bindende aftale, der udgør en selvstændig aftale om bytte af rentebetaling, og som ikke i sig selv indebærer en ændring af de bagvedliggende lån. Dertil kommer, at det må lægges til grund, at der vil være tale om en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet, og at der vil foreligge en aftale om fastsættelse af afviklingsprisen.

Det forhold, at de påtænkte swaps er stiftet med en negativ værdi, og at den faste rente på indgåelsestidspunktet overstiger markedsrenten, ses ikke i sig selv at kunne fratage de pågældende instrumenter karakter af at være finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand.

Da de påtænkte renteswaps herefter overvejende synes at have karakter af terminskontrakter, er det SKATs opfattelse, at der efter en konkret vurdering er tale finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den skattepligtige indkomst for Interessentskabet ved den påtænkte afståelse af de eksisterende renteswaps - som følge af omlægningen - skal opgøres som forskellen mellem værdien af de eksisterende renteswaps i Pengeinstitut A pr. 1. januar 2015 og indfrielsesværdien på omlægningstidspunktet som angivet i sagsfremstillingen.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1

Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. (...)

Begrundelse

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse, jf. kursgevinstlovens § 33.

Omkostninger i forbindelse med indgåelsen af finansielle kontrakter, herunder gebyrer og kurtage, medregnings i anskaffelses- eller afståelsessummen.

SKAT er enig med repræsentanten i, at virksomhedens eksisterende renteswaps skal anses for realiseret på omlægningstidspunktet, og at interessenterne skal beskattes af forskellen mellem værdien af de pågældende renteswaps primo indkomståret og værdien af aftalerne på realisationstidspunktet/omlægningstidspunktet.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Der er ikke herved taget stilling til selve værdiansættelsen af de pågældende renteswaps.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den skattepligtige indkomst for Interessentskabet ved X og Y som følge af den påtænkte erhvervelse af de nye renteswaps - som følge af omlægningen - skal opgøres som forskellen mellem værdien af de nye renteswaps på omlægningstidspunktet og ultimo indkomståret som angivet i sagsfremstillingen.

Lovgrundlag

Se ovenfor.

Begrundelse

SKAT har i besvarelsen af spørgsmål 1 indstillet, at de pågældende renteswaps skal anses for finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Da der herefter er tale om finansielle kontrakter, er SKAT enig med repræsentanten i, at opgørelsen af gevinst og tab skal foretages efter lagerprincippet, og at opgørelsen af gevinst og tab på renteswapaftalerne i anskaffelsesåret skal foretages som forskellen mellem de nye renteswaps på omlægningstidspunktet og værdien af renteswapsene ultimo indkomståret.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter