Dato for udgivelse
12 Aug 2016 10:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
11 Jan 2016 12:42
SKM-nummer
SKM2016.348.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10-108/2015
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skattepligt, hævninger, beløb, kontant, fuldmagt, konto
Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt to skatteydere (en søn og hans far) skulle beskattes af nogle hævninger, som de havde foretaget fra tredjemands(sønnens svigerfars) konto. Sønnen havde i henhold til en fuldmagt fra sin svigerfar i 2009 og 2010 hævet i alt ca. kr. 4,4 mio. fra kontoen. Sønnen havde desuden i tre tilfælde i 2010 givet sin far fuldmagt til at hæve penge på kontoen, og faren hævede herefter i 2010 i alt kr. 193.000,- fra kontoen. Retten fandt under henvisning til en række omstændigheder, at sagsøgerne havde godtgjort, at sønnen udelukkende havde fuldmagt til at hæve beløbene på sin svigerfars konto, og at de af sønnen og hans far hævede beløb var blevet videregivet til sønnens svigerfar. De hævede beløb skulle følgelig ikke betragtes som skattepligtig indkomst for skatteyderne.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5
Statsskattelovens § 4
Boafgiftslovens § 22

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2016-2 A.B.5.3.5


Parter

A

og

B

(Adv. Heidi Bøgelund Hansen)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, v/Rune Schønsted)

Afsagt af byretsdommer

Ingrid Therkelsen

Sagens omstændigheder og parternes påstande

Sagsøgeren, A, hævede i 2009 1.376.800 kr. og i 2010 3.048.555 kr. på en konto tilhørende JJ. Sagsøgeren, B, hævede i 2010 efter fuldmagt fra A 193.000 kr. på samme konto. Sagen drejer sig om, hvorvidt beløbene er tilgået henholdsvis A og B, eller om de er hævet for JJ og videregivet til ham.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstand:

Principalt:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 1.376.800 og for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 3.048.555

Subsidiært:

Ansættelsen af As indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på nedsættelse

Mere subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 1.376.800 og for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 3.048.555, samt at A i stedet anses for at have modtaget tilsvarende gaveafgiftspligtig gaver i indkomstårene 2009-2010.

Sagsøgeren, B, har nedlagt følgende påstand:

Principalt:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Bs indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 193.000

Subsidiært:

Ansættelsen af Bs indkomst for indkomståret 2010 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på nedsættelse.

Mere subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Bs indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 193.000, samt at B i stedet anses for at have modtaget tilsvarende gaveafgiftspligtig gave i indkomståret 2010.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har vedrørende A nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte har vedrørende B nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten traf den 31. oktober 2014 afgørelse om forhøjelse af As skattepligtige indtægt for 2009 og 2010. Det fremgår heraf:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2008 ansat hos G1 A/S i med en A-indkomst på 303.192 kr. Han var ligeledes ansat i selskabet i januar måned 2009, hvorefter han modtog dagpenge med i alt 159.584 kr.

I indkomståret 2010 modtog klageren dagpenge og anden understøttelse med i alt 112.039 kr. samt løn for oktober og november måned med i alt 36.970 kr. fra sit eget selskab, G2 ApS, hvor han er hovedanpartshaver.

SKAT modtog den 4. januar 2011 oplysninger fra Statsadvokaten om, at klageren var fuldmagtshaver til sin svigerfars bankkonto i Danske Bank med konto nr. X1. Klagerens svigerfar er bosiddende i Thailand. Siden den 1. januar 2010 er der foretaget fakturaindbetalinger fra G1 A/S på kontoen. Indbetalingerne er efterfølgende hævet kontant af klageren, som foruden at være fuldmagtshaver også har tilknyttet et betalingskort (MasterCard Direct) til kontoen.

Klageren har oplyst, at han kun har haft fuldmagt til at hæve på sin svigerfars konto for at være ham behjælpelig Det er foregået således, at svigerfaren ringede til klageren og oplyste, hvilke beløb han ønskede hævet. Beløbene er videregivet til svigerfaren sammen med dokumentation for udbetalingerne.

Svigerfaren har til SKAT blandt andet oplyst, at han er ansat hos G3 og varetager kunderne i nord. Han har bekræftet, at klageren har haft mandat til at hæve løn til underleverandører.

SKAT har indhentet fakturaer for perioden 2009 - 2010 fra G1 A/S for deres handel med G4 Limited partnership. Fakturaer fra G4 Limited Partnership for perioden 17. september 2010 og året ud er underskrevet af klageren. Det drejer sig om følgende:

Faktura nr.

Beløb

353

105.250 kr.

346

122.500 kr.

354

41.000 kr.

357

108.500 kr.

361

116.500 kr.

363

88.750 kr.

367

128.250 kr.

371

115.000 kr.

376

96.250 kr.

380

206.000 kr.

383

88.125 kr.

390

131.112 kr.

SKAT har beregnet privatforbruget for klagerens husstand til 227.456 kr. i indkomståret 2009 og -58.549 kr. i indkomståret 2010.

Klageren har oplyst, at hævninger den 25. februar 2010 og 13. september 2010 med i alt 100.000 kr. vedrører tilbagebetaling af lån, som hans ægtefælle tidligere har lånt sin far. Hævninger den 6. november 2009 og 2. august 2010 er penge, som klageren efter det oplyste har lånt af sin svigerfar, som endnu ikke er tilbagebetalt.

SKAT har opgjort hævningerne således:

Indkomståret 2009

Dato

Beløb

17.09.2009

183.000 kr.

24.09.2009

245.000 kr.

25.09.2009

28.000 kr.

05.10.2009

145.000 kr.

09.10.2009

205.500 kr.

22.10.2009

152.000 kr.

30.10.2009

48.000 kr.

05.11.2009

73.000 kr.

13.11.2009

45.300 kr.

20.11.2009

31.000 kr.

04.12.2009

75.000 kr.

11.12.2009

33.000 kr.

18.12.2009

111.000 kr.

06.11.2009

2.000 kr.

I alt 2009

1.376.800 kr.

Indkomståret 2010

Dato

Beløb

08.01.2010

92.000 kr.

15.01.2010

46.000 kr.

22.01.2010

54.500 kr.

05.02.2010

119.000 kr.

19.02.2010

130.000 kr.

05.03.2010

5.000 kr.

19.03.2010

117.500 kr.

31.03.2010

55.000 kr.

29.04.2010

125.000 kr.

11.05.2010

68.000 kr.

11.06.2010

42.600 kr.

09.07.2010

109.000 kr.

05.08.2010

233.000 kr.

12.08.2010

98.500 kr.

24.08.2010

183.700 kr.

31.08.2010

142.100 kr.

10.09.2010

102.000 kr.

17.09.2010

97.500 kr.

27.09.2010

10.500 kr.

28.09.2010

105.000 kr.

01.10.2010

108.000 kr.

12.10.2010

116.500 kr.

15.10.2010

88.000 kr.

22.10.2010

128.000 kr.

29.10.2010

115.000 kr.

15.11.2010

96.000 kr.

26.11.2010

100.000 kr.

29.11.2010

102.000 kr.

22.12.2010

91.500 kr.

18.01.2010

3.800 kr.

05.03.2010

45.000 kr.

02.08.2010

2.125 kr.

02.08.2010

1.605 kr.

02.08.2010

4.625 kr.

20.08.2010

5.000 kr.

04.10.2010

4.000 kr.

05.11.2010

10.000 kr.

08.11.2010

5.000 kr.

10.12.2010

86.500 kr.

I alt 2010

3.048.555 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 1.376.800 kr. og 3.048.555 kr. på baggrund af hævninger på bankkonto.

SKAT har tillagt det afgørende betydning for afgørelsen, at klageren har haft fuldmagt til sin svigerfars bankkonto hos Danske Bank, der antageligt vedrører et udenlandsk selskabs aktiviteter i Danmark.

SKAT har indhentet kassekvitteringer hos Danske Bank, hvoraf det kan konstateres, at klageren i 13 tilfælde i perioden fra den 17. september 2009 til den 31. december 2009 og i 36 tilfælde i hele 2010 enten har underskrevet kassekvitteringer eller hævet kontanter i banken eller automater vedrørende kontoen, som er tilknyttet klagerens svigerfar. Herudover har klageren blandt andet anvendt kontoen til betaling af egne advokatudgifter og revisorudgifter, ligesom han i 3 tilfælde har overladt sin fuldmagt til sin far, B.

Det er ikke udelukket, at der er foretaget flere automathævninger end de nævnte, da SKAT alene har vurderet automathævninger på beløb over 3.000 kr.

Det er desuden konstateret, at klageren har været underskriver på 12 af det udenlandske selskabs fakturaer for perioden 17. september 2010 og året ud.

SKAT har anset, at klageren reelt har haft en ejers råderet og dispositionsret over bankkontoen for perioden 17. september 2009 og indtil den 31. december 2010. Han har endvidere været befuldmægtiget til at underskrive det udenlandske selskabs fakturaer i Danmark.

Klageren har haft muligheder og kvalifikationer til at kunne arbejde for sin svigerfar eller det udenlandske selskab. Han har således været arbejdsledig i hele perioden fra den 17. september 2009 til oktober 2010, og igen fra den 23. november 2010, og han har tidligere været ansat i G1 A/S. Bortset fra korte perioder med kursus har han dermed haft mulighed for at foretage arbejdet.

Klageren har dermed reelt været i et ansættelses- eller tjenesteforhold, hvor han har oppebåret et skattepligtigt vederlag, jf. blandt andet praksis i SKM2011.755.BR.

Klagerens advokat har subsidiært påstået, at han har modtaget en afgiftspligtig gave, og dette kan ikke udelukkes.

SKAT har på objektivt grundlag dokumenteret, at pengene kan henføres til klageren, og dermed er han skattepligtig af beløbene, jf. praksis i blandt andet SKM2011.799.BR.

SKAT har ikke tillagt det betydning, at det er oplyst, at klagerens svigerfar skulle have lånt ham penge den 6. november 2009 og 2. august 2010 ved betaling af hans private udgifter. Der er ikke indsendt objektiv dokumentation for, at disse betalinger på i alt 10.355 kr. reelt er et tilbagebetalingspligtigt lån.

Klagerens repræsentant har endvidere anført, at forhøjelsen er foretaget skønsmæssigt og har afstedkommet et åbenbart urimeligt resultat og som følge deraf er ugyldig. SKAT er ikke enig i, at der er tale om en skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen bygger på objektivt konstaterede forhold, herunder klagerens faktiske hævninger, der efter en konkret vurdering må anses for skattepligtige.

Ansættelsen har desuden ikke ført til et åbenbart urimeligt resultat, da den bygger på objektivt konstaterede forhold, hvor pengestrømmen kun kan følges til klageren. SKAT har desuden påvist, at hævningerne stammer fra en indkomstkilde.

SKAT har ikke anset det for at være i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens § 17 om ubetinget tavshedspligt at undersøge svigerfarens aktiviteter i Danmark.

Det kan ikke udelukkes, at de hævede midler helt eller delvist er medgået til opretholdelse af klagerens og hans families privatforbrug. Det kan desuden ikke afvises, at han har solgt maskiner til sit eget selskab for ca. 179.000 kr., som hævdet af hans repræsentant, ligesom indskud/udlæg på mellemregningskonto med selskabet kan være foretaget med de hævede midler.

SKAT har løftet sin bevisbyrde for, at der reelt er tale om yderligere skattepligtig indkomst. Klageren har haft fuldmagt og hævekort til kontoen, og han har ubestridt hævet midler fra kontoen. Det påhviler herefter klageren at bevise sin påstand om, at beløbene er videregivet til hans svigerfar, og at han ikke er den reelle ejer af midlerne, som han har haft rådighed over.

Den til SKAT indsendte redegørelse fra klagerens svigerfar er ikke et tilstrækkeligt bevis på, at det reelt er svigerfaren, som er skattepligtig af beløbene.

Det er ligeledes udokumenteret og usandsynligt, at svigerfaren hentede beløbene i weekends og på helligdage, og af denne grund ikke selv kunne hæve pengene i banken. Det er desuden påfaldende, at klageren skulle hæve beløbene kontant til svigerfaren, når overførsler til Thailand eller tredjemand kunne ske med bankoverførsler.

SKAT har ikke kunnet udelukke, at klageren har anvendt de hævede midler til indsætning på sin egen bankkonto eller salg af private effekter til sit eget selskab. SKAT har grundet tilstrækkelig dokumentation anset, at følgende beløb ikke kan udelukkes at stamme fra hævninger på svigerfarens bankkonto:

Tekst

Beløb

Salg af maskiner mv. til eget selskab

179.000 kr.

Køb af erstattet værktøj (fra forsikringen)

99.000 kr.

Indskud på privat konto d. 26-02-2010

60.000 kr.

Indskud på privat konto d. 28-01-2000

6.000 kr.

Indskud på privat konto d. 09-09-2010

35.000 kr.

Indskud på mellemregningskonto med G2 ApS d. 14-09-2010

35.000 kr.

Indskud på mellemregningskonto med G2 ApS d. 24-09-2010

10.000 kr.

Indskud på mellemregningskonto med G2 ApS d. 27-12-2010

31.000 kr.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug efter de foretagne forhøjelser således:

Tekst

Beløb

2009

Privatforbrug jf. SKATs tidligere opgørelse

227.456 kr.

Forudsat lån, primo/ultimo tilgodehavende 130.000 kr.

0 kr.

Køb af campingvogn og Transporter

  -26.500 kr.

Korrigeret øvrigt privatforbrug

200.956 kr.

Ansat yderligere indkomst

1.376.800 kr.

Ansat yderligere kontant privatforbrug eller opsparing

-1.350.300 kr.

Ansat resterende privatforbrug

227.456 kr.

2010

Privatforbrug jf. SKATs tidligere opgørelse

-58.549 kr.

Tillagt modtaget afdrag på privat udlån

100.000 kr.

Salg af aktiver til ApS

179.000 kr.

Erstatning af værktøj

99.000 kr.

Køb af maskiner og værktøj samt biler

 -338.000 kr.

Korrigeret privatforbrug

-18.549 kr.

Ansat yderligere skattepligtig indkomst

3.048.555 kr.

Ansat yderligere kontant privatforbrug eller opsparing

-2.803.006 kr.

Ansat resterende privatforbrug

227.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0.

Hun har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelsen skal ændres til gaveafgiftspligtig gave efter boafgiftslovens § 23.

Forud for den endelige afgørelse fra SKAT udsendte SKAT en agterskrivelse, hvorefter klagerens indkomst blev foreslået forhøjet med 3.451.855 kr. i 2009 og 3.873.055 kr. i 2010. Dvs. at de foreslåede ændringer var 2.899.555 kr. højere end den endelige afgørelse.

Nedsættelsen skyldes, at SKAT oprindeligt havde forhøjet klagerens indkomst med samtlige hævninger foretaget på hans svigerfars konto, dvs. også de hævninger, som var foretaget af svigerfaren selv.

Klageren bestrider, at de beløb, der er hævet af ham på svigerfarens konto, er tilgået klageren. Hvis Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at beløbene alligevel er tilgået ham, da skal beløbene betragtes som en gaveafgiftspligtig gave.

Klageren er uddannet kloakmester og gift. SKAT har lagt til grund, at han i 2009 og 2010 var ansat hos sin ægtefælles far eller G3 og modtog vederlag herfor. Dette er ikke korrekt.

Klageren hævede alene beløbene på svigerfarens konto, fordi svigerfaren bad ham om det. Han afleverede alle de hævede beløb til svigerfaren og modtog intet vederlag herfor. Svigerfaren begrundede sin anmodning med, at han rent praktisk havde vanskeligt ved at nå at hæve pengene, da han boede i Thailand og kun var i Danmark på helligdage og i weekender, hvor banken holder lukket. Kontantbeløbene var så store, at de ikke kunne hæves i automat, men skulle bestilles på forhånd. Kontantbeløbene skulle angiveligt bruges til at betale svigerfarens udenlandske samarbejdspartnere, som krævede kontanter.

Klageren fik derfor fuldmagt til kontoen og fik fra gang til gang besked om, hvilket beløb der skulle hæves. Han bestilte beløbene 2-3 dage i forvejen i banken og afhentede beløbet inden for normal arbejdstid. Herefter afhentede svigerfaren beløbet hjemme hos klageren, når han var i Danmark. Klageren tænkte ikke nærmere over det, men betragtede det som en familietjeneste.

Svigerfaren har ved brev af 1. maj 2012 redegjort for dette.

Det er ikke korrekt, at klageren har underskrevet samtlige fakturaer efter september måned 2010. Der er alene tale om enkelte fakturaer, som han har hjulpet sin svigerfar med at skrive. Oprindeligt skrev hans svigerfar sine fakturaer i hånden, men på et tidspunkt fortalte han klageren, at hans samarbejdspartnere stillede krav om at modtage maskinskrevne fakturaer. Han bad i den forbindelse klageren om at hjælpe med at oprette en skabelon i regneark. Det gjorde klageren uden at få vederlag herfor. Alt blev dikteret af klagerens svigerfar fra gang til gang. Klageren havde ikke noget med driften af G3 at gøre og har ikke modtaget nogen form for vederlag fra G3 eller svigerfaren.

I 2009 og 2010 var klageren i perioder arbejdsløs og modtog dagpenge. Han deltog i en række kurser i perioden 17. august 2009 til 11. juni 2010, hvor der var mødepligt. Uddannelsesbeviserne udstedes først efter kursets afslutning ved fremmøde.

I 2010 modtog klageren løn fra sit eget selskab, G2 ApS.

Det fremgår af R75 kontroloplysninger, at klageren i 2009 havde et vejledende privatforbrug på 130.700 kr., og hans ægtefælle havde et privatforbrug på 100.524 kr., hvorefter de samlet havde 231.224 kr. i privatforbrug.

I 2010 var det vejledende privatforbrug henholdsvis 90.817 kr. for klageren og 136.988 kr. for hans ægtefælle, i alt 227.805 kr. De har to mindreårige børn, og privatforbruget var således positivt med beløb, der må betegnes som normale, om end i den lavere ende.

SKAT har foretaget beregninger af privatforbruget, som viser et positivt forbrug for 2009 på 227.457 kr. og et negativt forbrug for 2010 på -58.549 kr.

Heroverfor står klagerens revisors beregning, som viser et privatforbrug på 212.836 kr. for 2009 og 250.806 kr. i 2010.

Den markante forskel i 2010 skyldes, at SKAT har indregnet mellemregningen mellem klageren og hans selskab, men ikke indregnet de dispositioner, der ligger til grund for mellemregningens udvikling. Mellemregningen fremgår af årsrapporten, som viser, at klageren primo 2010 havde en gæld til selskabet på 18.376 kr. og ultimo 2010 havde et tilgodehavende på 267.982 kr., dvs. en formueforskydning på 286.358 kr., som SKAT har ladet belaste privatforbruget.

SKAT har set bort fra, at klageren den 12. februar 2010 solgte en række personligt ejede værktøjer mm. til selskabet for 179.710 kr., som tillige fremgår af mellemregningen. Værktøjerne havde klageren købt løbende gennem hele dit voksne liv.

SKAT har endvidere set bort fra, at klageren i 2010 fik udbetalt en erstatning på 90.000 fra F1-forsikring som følge af stjålet værktøj. Beløbet skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Når disse forhold indregnes, var husstandens privatforbrug for 2010 positivt.

Klageren og hans familie bor i et almindeligt parcelhus, der er belånt, og de ejer en beskeden bil. Derudover har familien et forbrugslån i banken på ca. 290.000 kr. Familien tager ikke på dyre udlandsrejser, men tager på campingferie i Danmark. De har ingen udlandskonti eller lignende, og intet i deres privatøkonomi antyder, at klageren skulle have tjent over 4 mio. kr. ud over det selvangivne.

SKAT har ikke ønsket at oplyse, hvorvidt SKAT har undersøgt de skattemæssige forhold for klagerens svigerfar og G3.

SKATs afgørelse hviler på et urigtigt grundlag, og afgørelsen medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Det er SKAT, der bærer bevisbyrden for, at beløbene er tilgået klageren. Kun i tilfælde, hvor SKAT er berettiget til at skønne, fordi der ikke er indleveret selvangivelse, fordi regnskabet er tilsidesætteligt eller fordi SKAT har konstateret et negativt privatforbrug, vender bevisbyrden over på skatteyder. At bevisbyrden i disse tilfælde vendes over på skatteyder skyldes, at skatteyder ved ikke at have indleveret selvangivelse eller ved ikke at have orden i regnskaberne, har vanskeliggjort SKATs ligningsmæssige kontrol.

SKAT har ikke haft hjemmel til at tilsidesætte klagerens regnskaber og selvangivelse og forhøje hans skattepligtige indkomst skønsmæssigt, da han hverken har undladt at indlevere selvangivelse eller har negativt privatforbrug. SKAT har desuden ikke dokumenteret, at klagerens indkomst er højere end selvangivet.

Sagsforløbet viser desuden, at SKAT har en mistanke om, at beløbene på svigerfarens konto ikke er behandlet skattemæssigt korrekt. I stedet for at undersøge svigerfarens og G3 eller disses samarbejdspartneres skattemæssige forhold, har SKAT blot rettet det fulde krav mod klageren.

Det er ikke muligt for klageren at dokumentere, hvad der er blevet af pengene, efter at han har afleveret dem til svigerfaren. Under hensyn til officialprincippet er det SKATs ansvar at undersøge tingene til bunds og rette kravet mod den rette skatteyder. Dette er ikke sket i nærværende sag.

SKAT har ikke forholdt sig til, at klagerens privatforbrug er helt normalt i de pågældende år, og det usandsynlige i, at han som løn skulle have modtaget beløb af størrelsesordenen over 4,3 mio. kr. samtidig med, at han passede sit arbejde som kloakmester i sit eget selskab og uddannede sig.

Subsidiært skal forhøjelserne betragtes som gaveafgiftspligtig gave og ikke skattepligtig indkomst, da der foreligger et gavemiljø mellem klageren og svigerfaren.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

SKAT har påvist, at klageren har haft en yderligere indtægtskilde ved de foretagne hævninger fra hans svigerfars bankkonto, hvorfra klageren har hævet penge i et større omfang.

Da SKAT har konstateret, at klageren har hævet disse beløb i banken, har SKAT løftet bevisbyrden for, at pengene er tilgået klageren. Det påhviler herefter klageren at dokumentere, at han har videregivet pengene som påstået. Det har ikke været muligt for ham at dokumentere på objektivt grundlag, at de hævede beløb er videregivet til hans svigerfar eller andre personer.

SKAT har derfor været berettiget til at anse beløbene for skattepligtige og forhøje klagerens indkomst.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, lægger til grund, at indsætningerne på kontoen stammer fra G1 A/S, og at klageren tidligere var ansat i dette selskab, som efter oplysninger på deres hjemmeside har en "manpower" aftale med en vikar og manpower konsulent. Det lægges herefter til grund, at klageren har udført arbejde for selskabet enten i et tjenesteforhold eller et honorarlignende forhold i indkomstårene 2009 og 2010.

Forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2009 består udelukkende af beløb, som er konstateret hævet på bankkontoen med klagerens underskrift. For indkomståret 2010 er indkomsten forhøjet med hævninger, som er foretaget med klagerens hævekort eller ved hans underskrift.

Påstanden om, at klageren har hævet pengene til sin svigerfar, fordi denne ikke selv har kunnet møde i bankernes åbningstid er ikke understøttet af objektive kendsgerninger. De fremlagte erklæringer kan ikke tillægges vægt, da de er udarbejdet under skattesagen og da der er interessesammenfald mellem klageren og hans svigerfar.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene, som klageren har hævet på bankkontoen, udgør en gave til ham i henhold til boafgiftslovens regler.

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for, at SKAT - således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten - har været berettiget til at ansætte klagerens indkomst på baggrund af de foretagne hævninger på bankkontoen.

Et retsmedlem lægger vægt på, at pengene stammede fra JJs bankkonto, og klageren udelukkende havde fuldmagt til at hæve på denne. Klageren har desuden afgivet en troværdig forklaring for rettens medlemmer vedrørende videregivelsen af de indsatte beløb.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Landsskatteretten traf ligeledes den 31. oktober 2014 afgørelse om forhøjelse af Bs skattepligtige indtægt for 2010. Det fremgår af afgørelsen:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren har foretaget 3 hævninger i Danske Bank på konto nr. X2 med i alt 193.000 kr. på en bankkonto, som tilhører hans søns svigerfar. Klageren har oplyst, at det er hans søn, som har anmodet ham om at hæve beløbene for at videregive dem til ham, og klageren har således udelukkende fungeret som sendebud.

Hævningerne er sammensat således:

Dato

Beløb

16.05.2010

51.000 kr.

27.05.2010

61.000 kr.

25.06.2010

 81.000 kr.

I alt

193.000 kr.

Beløbene på kontoen fremkommer ifølge SKAT blandt andet ved indsætninger fra G1 A/S. Klageren var i indkomståret 2009 ansat hos G1 A/S og modtog løn med i alt 74.267 kr. Herudover har han modtaget efterløn/fleksydelser fra ...A-kasse med i alt 100.037 kr. og arbejdsløshedsdagpenge med 12.166 kr. i 2009.

I indkomståret 2010 arbejdede klageren hos G2 ApS, som er ejet af hans søn. Lønnen udgjorde efter det oplyste i alt 755 kr. Herudover modtog klageren efterløn/fleksydelse fra ...A-kasse med i alt 166.536 kr.

Der foreligger fuldmagter for de foretagne hævninger, ligesom det fremgår af kassekvitteringer fra Danske Bank, at det er klageren, som har hævet beløbene.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 193.000 kr. på baggrund af beløb, som han har hævet på 3. mands bankkonto, idet beløbene er tilgået ham.

De faktiske beløb anses som skattepligtig indkomst for klageren. De hævede midler dækker over et formodet ansættelses-/tjenesteforhold, eller subsidiært et honorarlignende forhold udenfor tjenesteforhold.

Med henvisning til SKM2013.259.BR påhviler det klageren at bevise, at de hævede midler ikke hidrører fra indkomst, som skal beskattes hos ham. Der kan endvidere henvises til yderligere praksis i SKM2011.799.BR.

SKAT anser dermed ikke, at beløbet kan henføres til gavebeskatning, som anført af repræsentanten. Gavegiver må i givet fald reelt være klagerens søns svigerfar, som ejer bankkontoen. Selv om klagerens søn har disponeret over kontoen og har givet klageren fuldmagt til at hæve på denne kan det ikke umiddelbart begrunde en gavedisposition mellem klageren og hans søn.

Det tillægges ikke betydning, at klageren har oplyst, at han alene har fungeret som sendebud, da pengestrømmen kun kan følges til klageren. Hævningerne indeholder klagerens underskrift, og SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at han skulle have videreoverdraget pengene til kontoens ejer eller tredjemand.

SKAT er først blevet bekendt med forholdet den 25. januar 2003, hvor der blev modtaget oplysninger fra Danske Bank, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er dermed overholdt.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes til 0.

Hun har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelsen ændres til gaveafgiftspligtig gave.

Formalitet

Klageren er omfattet af den kortere ligningsfrist, der gælder for personer med enkle økonomiske forhold. Fristen for ordinær genoptagelse udløb derfor den 1. juli 2012. Agterskrivelsen til klageren er dateret den 2. maj 2013.

Ved et brev af 29. marts 2012 tilkendegav SKAT, at SKAT kendte den pågældende konto og de hævede beløb.

Beløbene var medtaget i det til brevet vedlagte bilag A. SKAT var således allerede dengang i besiddelse af de kontoudtog, der danner baggrund for nærværende forhøjelse. Klagerens søns skattepligtige indkomst blev efterfølgende forhøjet med beløbene, dvs. at SKAT dengang fejlagtigt forhøjede sønnens indkomst med samtlige hævninger på dennes svigerfars konto, uden at undersøge de rette omstændigheder nærmere.

Ved et brev af 29. august 2012 gjorde repræsentanten SKAT opmærksom på, at SKAT havde forhøjet sønnens indkomst med beløb, som ikke var hævet af ham, og der blev ved klagen fremlagt dokumentation, som klagerens søn selv for egen regning havde indhentet hos banken. Dette gav anledning til en omfattende korrektion af forhøjelsen af sønnens indkomst.

Agterskrivelsen til klageren er dateret den 2. maj 2013, dvs. mere end 6 måneder efter de faktiske forhold kom til SKATs kundskab.

Det bestrides, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse. Klageren har ikke handlet groft uagtsomt, da han ikke har haft pligt til at selvangive indkomst, som han ikke har modtaget og i øvrigt ikke ved at have hævet penge i banken på vegne af en anden har udvist en adfærd, der kan betegnes som groft uagtsom.

Reaktionsfristen på 6 måneder er sprunget, da SKAT har kendt til de tre hævninger allerede i marts 2012 og på daværende tidspunkt burde have undersøgt, hvem der havde hævet beløbene.

SKAT blev desuden allerede i august 2012 gjort opmærksom på fejlen, hvilket gav SKAT en begrundet anledning til at undersøge forholdet nærmere, hvilket ikke skete før fristen var sprunget.

SKAT er underlagt officialprincippet og er derfor underlagt en pligt til at undersøge de faktiske forhold, forinden forhøjelse sker.

Realitet

Klageren var i indkomståret 2010 på efterløn. Derudover modtog han 755 kr. i løn fra G2 ApS, som er ejet af hans søn. Det af SKAT anslåede privatforbrug for klageren var i 2010 positivt med 66.447 kr.

Klageren foretog de omhandlede hævninger på hans søns svigerfars bankkonto efter anmodning fra sønnen. Klageren modtog i den forbindelse fuldmagt fra sønnen, som havde fuldmagt fra kontohaveren. Klageren hævede beløbene i banken og afleverede dem umiddelbart efter hævningen. Han beholdt ingen af beløbene til dig selv.

Kontohaveren havde ikke selv mulighed for at hæve pengene, da han boede i udlandet. Klageren og hans søn ydede i den forbindelse kontohaveren en praktisk tjeneste ved at hæve beløbene, fordi kontohaveren er sønnens svigerfar.

Svigerfaren har i en skriftlig erklæring tilkendegivet, at han modtog beløbene efter hævningerne fra hans konto.

Klageren har ikke udført arbejde for sønnens svigerfar eller dennes virksomhed G3. Beløbet, hvormed SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst, er ikke tilgået klageren, hvorfor forhøjelsen skal bortfalde.

SKAT bærer bevisbyrden for, at beløbet er tilgået klageren, da han hverken har haft negativt eller usandsynligt lavt privatforbrug, har undladt at indgive selvangivelse eller lignende vedrørende indkomståret 2010. SKAT har derfor ikke haft hjemmel til at forhøje indkomsten skønsmæssigt.

Det er dokumenteret ved fremlæggelse af erklæringerne fra klagerens søns svigerfar, at denne modtog beløbene, der hidrørte fra hans egen konto.

Det er ikke muligt for klageren at dokumentere dette på anden vis end ved forklaringen fra sønnens svigerfar. SKAT har nægtet klageren og hans søn aktindsigt i en eventuel skattesag mod sønnens svigerfar eller G3, som kunne kaste lys over, hvad der er sket med beløbene.

SKATs henvisning til SKM2011.799.BR er ikke retvisende, da sagens faktiske omstændigheder i sagen var ganske anderledes end i nærværende sag.

SKATs henvisning til SKM2013.259.BR er heller ikke retvisende, da der også i denne sag er afgørende forskelle.

Såfremt ansættelsen ikke nedsættes til 0, skal beløbet anses som en gave fra klagerens søn, som er omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

SKAT kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, § 1, stk. 1, 1. pkt.

Fristerne i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan kun foretages i de i § 27, stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
c) forældre
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.

Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1.

SKAT blev i august 2012 af klagerens repræsentant gjort opmærksom på, at forhøjelse af indkomst vedrørende hans søn var fejlagtigt foretaget hos ham. SKAT var på dette tidspunkt ikke vidende om, at det reelt var klageren, der havde hævet visse beløb på en bankkonto tilhørende JJ, som er sønnens svigerfar.

Først ved modtagelse af kontoudskrifter og bilag fra Danske Bank, den 28. januar 2013, kunne SKAT med vished konstatere, at klageren havde hævet en del af beløbene fra kontoen. Under henvisning til byrettens dom af 15. november 2012 (SKM2013.145.BR) skal SKATs kundskabstidspunkt herefter beregnes fra den 28. januar 2013.

Det er uomtvistet, at klageren har hævet de omhandlede beløb på i alt 193.000 kr. på bankkontoen tilhørende sønnens svigerfar, JJ. Det anses for godtgjort, at klageren har erhvervet ret til beløbene, idet det ikke er dokumenteret på objektivt grundlag, at han har videregivet disse til JJ eller sin søn.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, lægger til grund, at indsætningerne på kontoen stammer fra G1 A/S, og at klageren tidligere i indkomståret 2009 var ansat i dette selskab, som efter oplysninger på deres hjemmeside har en "manpower" aftale med en vikar og manpower konsulent. Det lægges herefter til grund, at klageren har udført arbejde for selskabet enten i et tjenesteforhold eller et honorarlignende forhold i indkomståret 2010.

Påstanden om, at klageren har hævet pengene til JJ fordi denne ikke selv har kunnet møde i bankernes åbningstid, er ikke understøttet af objektive kendsgerninger.

På dette grundlag har klageren, ved ikke at selvangive de hævede beløb, forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og SKAT har derfor været berettiget til at ansætte hans indkomst efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har udsendt forslag til ændring den 2. maj 2013, og har ændret klagerens indkomst den 3. juli 2013. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er dermed ikke overskredet.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene, som klageren har hævet på bankkontoen, udgør en gave til ham i henhold til boafgiftslovens regler.

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for, at SKAT - således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten - har været berettiget til at ansætte klagerens indkomst på baggrund af de foretagne hævninger på bankkontoen.

Et retsmedlem lægger vægt på, at pengene blev hævet fra JJs bankkonto, da klageren havde fuldmagt til at hæve på denne. Klageren har desuden afgivet en troværdig forklaring for rettens medlemmer vedrørende videregivelsen af de indsatte beløb.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren A har forklaret, at han er uddannet rustfri klejnsmed, hvorefter han har læst til kloakmester. Han driver et entrepanør- og kloakfirma. Han har kendt sin kone, JM, i 20 år. Hun fik først kontakt med sin far JJ i 2004. Han bor i Thailand.

Sagsøgeren fik fuldmagt og kort til JJs konto. Det var JJs private konto. JJ sagde, at det var nemmere for ham, hvis sagsøgeren hævede penge til ham, fordi han boede i Thailand. Sagsøgeren manglede på et tidspunkt penge, og han lånte penge af JJ. JJ har også lånt penge af sagsøgerens kone. Da han havde brug for, at hans far hævede penge til JJ, skrev han en fuldmagt til sin far. På fuldmagten skrev han "min konto". Det var en fejl.

JJ er uddannet smed og arbejdede i 2009 og 2010 med rustfri tankeanlæg til bl.a. G5 og G6. Han har et firma der hedder G3, som er indregisteret i Thailand. Han går ud fra, at JJ selv udførte en stor del af arbejdet, men han tror, at han også benyttede polsk og tjekkisk arbejdskraft i Danmark, eller andre steder i verden. JJ bad ham om at hæve kontanter, fordi han ikke selv var i Danmark. Han ringede til ham og bad ham om at hæve diverse beløb, og han lagde pengene og hævebilagene i sit pengeskab. Han går ud fra, at JJ skulle bruge kontanterne til at betale den udenlandske arbejdskraft med. Det var forskelligt, hvor ofte JJ kom og hentede penge. Det kunne være hver 14. dag, eller med 1 måneds eller halvanden måneds interval. Han hentede pengene og kvitteringerne. Han har ikke fået penge for at hæve penge til JJ. Han afleverede alle de penge han havde hævet, tillige med bilagene for hævningerne.

Han har underskrevet 11 eller 12 fakturaer fra G3 til G1 ApS. I begyndelsen havde JJ blot en blok, hvorpå han manuelt udskrev fakturaer. De danske firmaer ville imidlertid ikke tage håndskrevne fakturaer, idet firmaerne krævede, at fakturaerne blev sendt elektronisk. Sagsøgeren hjalp derfor JJ med at komme igang med at skrive fakturaerne ud. Han lavede 11 eller 12 fakturaer, for at hjælpe ham med at komme i gang på computeren. Han underskrev fakturaerne, selvom han ikke havde noget med det at gøre. Han kan ikke forklare, hvorfor han gjorde det. Han har ikke fået penge for at hjælpe JJ.

Da sagen opstod i 2011 eller 2012, var JJ imødekommende og ville hjælpe ham og gå med i retten. Han har imidlertid ikke haft kontakt med JJ de sidste 2 år. Han har forsøgt at få kontakt med ham, men forgæves. Han tror at JJ har problemer med de danske myndigheder.

Sagsøgeren solgte sin virksomhed, G7 ApS og et ejendomsselskab, der ejede bygningerne, hvorfra virksomheden blev drevet, til G1 A/S. Han havde forkøbsret til bygningerne, og han oprettede et selskab, der købte dem inden overdragelsen. Han fik 125.000 kr. i forbindelse med salget. Han var i den forbindelse bistået af både advokat og revisor. Da han solgte virksomheden til SJs selskab, ville SJ gerne have, at han blev i virksomheden som værkfører. Han var der cirka i 1 år. På grund af krisen skulle der fyres folk, og han valgte derfor at stoppe. Han mener, at det var 31. december 2008 at han stoppede i virksomheden. Han har ingen dokumentation herfor, idet der havde været brand i hans hus.

Han solgte sit personligt ejede værktøj til sit selskab G2 ApS den 12. januar 2010. Det var noget værktøj, han havde ejet i mange år. Revisoren sagde, at han skulle opgøre prisen på værktøjet til cirka 179.000,00 kr. Han havde ikke købt værktøjet i 2010. Han havde købt det gennem en lang årerække. Han solgte værktøjet til G2 ApS, der står for G8, som han stadig driver.

Han ejer ingen aktiver af værdi. Han ejer en Ford Focus, som han købte brugt. Den er formentlig fra 2005. Han bor i det hus, som han købte i 2005. Huset er beliggende Y1. Han har ikke sommerhus eller andet af større. Han tager ikke på dyre rejser, men kun på campingferie om sommeren. Han har aldrig modtaget de penge, som han har hævet for JJ.

Adspurgt af sagsøgtes advokat, har sagsøgeren forklaret, at JJ ringede til ham og bad ham om at hæve bestemte beløb. Det kunne være en gang om ugen eller sjældnere. Det var meget forskellige beløb. Det var afhængigt af, hvor ofte han kom. Nogle gange hævede han penge 2-3 gange, inden JJ kom. Han havde et privat pengeskab til billeder og andet, hvor han lagde kvitteringerne fra banken og de penge, som han havde hævet. Han sagde udtrykkeligt til JJ, at han ikke ville hæve mere end 150.000 kr., idet det var mange penge at have liggende. Når JJ kom, ringede han i forvejen, og han fik en kop kaffe eller en øl, og de hyggede sig. Han fik konvolutterne med kontanterne og kvitteringerne. Når han havde hævet pengene, lagde han dem og kvitteringerne i en konvolut og lukkede den. JJ kom måske hver 14. dag eller en gang om måneden. Han kom oftest i weekenden eller om aftenen. Han sagde, at han ikke selv havde mulighed for at hæve penge. Han har aldrig fået betaling for at hæve penge eller gøre andet for JJ. Familien har kun fået fødselsdagsgaver.

Sagsøgeren tror, at JJ bad ham om at hæve pengene, for at myndighederne ikke skulle opdage, hvor ofte han var i Danmark. Han tror, at JJ er i Danmark meget mere, end han oplyser over for myndighederne. Der har tidligere været gjort udlæg i JJs konto. Han tror derfor også, at der skulle hæves penge således, at der ikke stod for meget på kontoen.

Sagsøgeren B har forklaret, at han er far til A. A har af og til bedt ham om at hæve penge til JJ, fordi han ikke selv kunne. Han har været sammen med JJ, når han har besøgt familien. Han vidste ikke hvad JJ lavede. Når A bad ham hæve et beløb, hævede han pengene og afleverede dem til A. Han bad ikke om en kvittering. Han har aldrig fået nogen af pengene og har ikke fået noget for at hæve pengene. Han har aldrig udført arbejde for JJ eller for G3. Han var ansat som værktøjsmand hos G7 ApS, der tidligere var ejet af A. Da selskabet blev solgt til G1 A/S, fulgte han med. Han arbejdede som værktøjsmand og kørte rundt med værktøj og andet. Han blev afskediget og fratrådte den 23. marts 2009.

Vidnet JM har forklaret, at JJ er hendes far. Hun opsøgte ham i 2004, da hun og A, ventede deres første barn. Hun vidste godt, at A af og til hævede penge for JJ. Hun vidste, at JJ havde en virksomhed, og at han var i Danmark engang imellem. Hun vidste ikke, hvad A gjorde med pengene, og hun så ikke, at han afleverede dem til JJ. De havde et pengeskab, hvor de opbevarede smykker, personlige papirer og ekstra harddiske.

I nytåret 2008 besøgte de JJ i Thailand. JJ havde et meget fint hus. Han er gift med en kvinde i Thailand og har 2 børn. Hun skriver med hans kone på Facebook. Hun ved ikke noget om sagen. Hun havde spurgt hans kone om, hvordan hun kan få kontakt med JJ, men hun har ikke fået svar. Når de prøver at kontakte JJ, svarer han ikke.

JJ har en speciel bæltetaske, som han har på inden for tøjet. Han tager danske penge med hjem og veksler dem i Thailand. Han har vist hende bæltetasken.

På forespørgsel har vidnet forklaret, at de har en Ford Focus fra 2006 eller 2009, og at de bor i eget hus i Y1. De har ikke noget sommerhus, og de er sædvanligvis ikke på dyre ferier. De holder ferie i en campingvogn i Danmark. Hun har aldrig fået penge af JJ. Børnene har kun fået gaver af ham én gang.

Vidnet SJ har forklaret, at han ejer G1 A/S, som er en smedeforretning, der bygger medicinalproduktionsanlæg og anlæg i rustfri stål inden for ...varer. Selskabet har købt ydelser ved G3, der er ejet af JJ. Han har kun haft kontakt med JJ. Han har købt arbejdskraft med de fornødne kompetencer. Det drejer sig om udenlandsk arbejdskraft. Han ved, at firmaet er hjemmehørende i Thailand.

Vedrørende bilag 15, der er en faktura på i alt 105.250,00 kr., har vidnet forklaret, at det drejer sig om et projekt i Y2. Han betalte 250,00 kr. plus moms i timen for den arbejdskraft, han købte af G3. Han ved ikke, hvad medarbejderne fik i timen. Han har ikke haft noget med A at gøre.

Han kendte A, og på et tidspunkt købte han hans virksomhed, G7 ApS Der medvirkede både advokat og revisor. Han købte As virksomhed i begyndelsen af 2008. A havde forkøbsret til den ejendom, som virksomheden lå i, og A oprettede derfor et selskab, der købte ejendommen, hvorefter selskabet blev overdraget til G1 A/S. A var ansat i virksomheden i 1 år efter overdragelsen. Ved fratrædelsen fik han resten af købssummen. Han mener, at det var ved afslutningen af regnskabsåret 2008, at A fik resten af sine penge. Da han købte virksomheden, var As far, B, ansat. Han skylder ikke B penge. Når han købte ydelser af G3, overførte han pengene til den konto, der fremgik af fakturaen. Han går ud fra, at det var JJs konto. A havde ikke noget med deres samarbejde at gøre.

Vidnet havde mødt A, da de arbejdede indenfor samme branche. De havde kendt hinanden i 2-4 år før 2008, hvor han købte As virksomhed. Efter at A har fået de sidste penge for salget, har han ikke haft noget med A at gøre.

Vidnet MR har forklaret, at han kender A fra folkeskolen, og at han har været ansat i As virksomhed G7 ApS. Han kender også JJ, som han har arbejdet sammen med et par gange. Han har arbejdet som rejsemontør, hvor han blandt andet har arbejdet sammen med JJ på G6. Han ved ikke, hvem JJ arbejdede for.

På et tidspunkt, hvor han var på besøg hos A, så han A aflevere en kuvert til JJ. De sad på As bopæl og hyggede sig og fik en pilsner. A gav JJ en kuvert med penge. JJ åbnede kuverten, og han så, at der var penge i den. Han så ikke, hvor mange penge, der var. Han husker ikke præcist, hvornår det var. Han har kun set det én gang. Han spurgte ikke, hvorfor JJ fik penge. Det kom ikke ham ved.

Vidnet revisor KE har forklaret, at han er revisor for As firma G2 ApS. Det første regnskab, han lavede i firmaet, var for 2009. Han var ikke involveret i handelen med det tidligere selskab G7 ApS, som blev solgt til G1 ApS.

I forbindelse med sagen har han lavet en opgørelse over privatforbruget for 2009 og 2010. Han har taget udgangspunkt i As formue pr. 1. januar og 31. december. Dernæst har han taget udgangspunkt i lønindtægter, andre indtægter og kontante bevægelser.

Vidnet har henvist til bilag 5, hvoraf det fremgår, at han har anslået et privatforbrug i 2009 til 212.836 kr. Han har ikke taget hensyn til hævningerne i sagen.

Vidnet har endvidere henvist til bilag 6, hvoraf det fremgår, at han har skønnet privatforbruget for 2010 til 250.806,00 kr. I 2010 solgte A driftsmidler for 179.100,00 kr. Det drejede sig om driftsmidler, der var købt gennem mange år. Der var ingen fakturaer på købene. Værktøjet var forinden blevet værdiansat. Det var ikke vidnet, der havde værdiansat det. Han har heller ikke taget hensyn til de hævninger der fremgår af denne sag. Han har kun hørt om sagen fra A, og så har han trukket de tilgængelige oplysninger fra SKAT.

Parternes anbringender

Sagsøgerens advokat har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med anbringenderne i påstandsdokumentet, hvoraf fremgår:

Principalt

Til støtte for de principale påstande er det gjort gældende, at beløbene ikke er tilgået A og B. De har afleveret beløbene til kontoens ejer, JJ. A og B har ikke modtaget vederlag herfor.

SKATs afgørelser hviler således på et urigtigt grundlag. Afgørelserne medfører endvidere et åbenbart urimeligt resultat.

Det er SKAT, der bærer bevisbyrden for, at beløbene er tilgået A og B. Kun i de tilfælde, hvor SKAT er berettiget til at tilsidesætte skatteyders selvangivelse, fordi der slet ikke er indleveret selvangivelse, eller fordi regnskabet er tilsidesætteligt, eller fordi SKAT har konstateret et negativt privatforbrug, vender bevisbyrden over på skatteyder. At bevisbyrden i disse sager vendes over på skatteyder skyldes, at skatteyder ved ikke at have indleveret selvangivelse eller ved ikke at have orden i regnskaberne, har vanskeliggjort SKATs ligningsmæssige kontrol.

SKAT har ikke haft hjemmel til at tilsidesætte hverken As eller Bs selvangivelser, da de hverken har undladt at indlevere selvangivelse eller har negativt privatforbrug. Hvis SKAT bestrider deres selvangivelser for disse år, skal SKAT dokumentere, at den skattepligtige indkomst er højere end selvangivet. Dette er ikke sket.

A og Bs privatforbrug var tværtimod positive både ifølge SKATs og revisors beregninger. Som det fremgår af R75 ejer ingen af parterne aktiver, der modsvarer det beløb, hvormed deres indkomst er blevet forhøjet.

Det forhold, at A og B rent praktisk har hævet beløbene, dokumenterer ikke i sig selv, at beløbene er tilgået dem, mod både deres egen og JJs forklaringer.

Det forhold, at SKAT ikke har ønsket at undersøge JJs egen erklæring om, at beløbene er tilgået ham, skal komme SKAT bevismæssigt til skade. Det bemærkes, at A og B ikke har juridisk og praktisk mulighed for at løfte bevisbyrden for, hvad der er sket med pengene, efter at A har afleveret dem til JJ. Under hensyn til officialprincippet er det SKATs ansvar at undersøge dette og rette et evt. krav mod den rette skatteyder. Det er ikke sket i denne sag.

Hverken A eller B har udført arbejde for eller modtaget vederlag fra G1 A/S i de pågældende indkomstår. De fakturaer, som Skatteministeriet støtter sin opfattelse på, er udstedt af G3, og beløbene er sat ind på en konto tilhørende G3 og JJ. Det har således formodningen imod sig, at beløbene skulle tilhøre A og B.

Det bestrides som udokumenteret, at alle indsætningerne på kontoen stammer fra G10 A/S.

Beløbene i fakturaerne til G1 A/S er endvidere ikke overensstemmende med de enkelte hævninger, der er foretaget af A og B. Der er heller ikke overensstemmelse mellem det samlede fakturabeløb og de samlede hævninger. Således udgør fakturabeløbene i alt kr. 1.347.237, mens de hævninger, A påstås beskattet af udgør i alt ca. kr. 4,4 mio. Fakturaerne stammer endvidere fra perioden 30.9.2010  23.12.2010, mens hævningerne er foretaget i perioden 17.9.2009 10.12.2010.

Disse forhold understøtter, at det er ukorrekt, når Landsskatteretten i sin afgørelse (bilag 1, side 9) lægger til grund, at A har udført arbejde for G1 A/S. Det bestrides som udokumenteret, at A eller B har udført arbejde for G1 A/S i 2009-2010.

Posteringerne på kontoen viser i øvrigt, at langt de fleste hævninger og indsætninger på den pågældende konto slet ikke vedrører A og B, hvorfor det ikke er dokumenteret, at kontoen reelt tilhørte A.

Særligt vedrørende B gøres det gældende, at fristen for at forhøje Bs skattepligtige indkomst er sprunget, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1.

Det bestrides, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse. B har ikke handlet groft uagtsomt, da han ikke har haft pligt til at selvangive indkomst, han ikke har modtaget og i øvrigt ikke ved at have hævet penge i banken på vegne af en anden har udvist en adfærd, der kan betegnes som groft uagtsom.

Den lille reaktionsfrist på 6 måneder i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, er endvidere sprunget, da SKAT har kendt til de tre hævninger allerede i marts 2012. Dengang burde SKAT have undersøgt, hvem der havde hævet beløbene.

SKAT blev endvidere allerede i august 2012 gjort opmærksom på fejlen. Dette gav SKAT en begrundet anledning til at undersøge forholdet nærmere, hvilket ikke skete før fristen var sprunget.

SKAT er underlagt officialprincippet og er derfor underlagt en pligt til at undersøge de faktiske forhold, forinden forhøjelse sker. SKAT kan ikke pga. mangelfuld sagsbehandling holde sig i bevidst uvidenhed om sagens rette omstændigheder med den virkning at starttidspunktet for den lille reaktionsfrist suspenderes. Var det tilfældet ville indholdet af skatteforvaltningsloven §27, stk. 2, være udhulet.

Den lille reaktionsfrist på 6 måneder er således ikke overholdt, da agterskrivelse er fremsendt mere end 6 måneder efter at SKAT var kommet til kundskab om det forhold, nemlig kontoudtogene, der begrunder genoptagelsen.

Subsidiært

Subsidiært er det gjort gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT til fastsættelse af et rimeligt, skønsmæssigt vederlag for den ydelse, der består i, at A og B har hævet beløb for JJ. Dette kan f.eks. fastsættes på baggrund af sædvanlig timetakst i As virksomhed og et skøn over tidsforbrug forbundet med hævningerne.

Finder retten det mod forventning bevist, at A har udført arbejde for G1 enten i tjenesteforhold eller honorarlignende forhold og derfor skal beskattes af beløb fra G1, da gøres det gældende, at sagen ligeledes hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på nedsættelse af den skattepligtige indkomst til kr. 1.347.237 svarende til fakturabeløbene fra G1 (bilag 15), hvilket beløb skal fratrækkes en skønnet udgift til lønninger til det mandskab, der har udført montagearbejdet.

Mere subsidiært

Mere subsidiært er det gjort gældende, at beløbene skal betragtes som gaveafgiftspligtig gave og ikke skattepligtig indkomst, da parterne er omfattet af gaveafgiftskredsen (boafgiftsloven §22).

Skatteministeriet bestrider, at beløbene er givet som gave. Det er i stedet Skatteministeriets opfattelse, at A og B har udført arbejde for G1 A/S (bilag 1, side 9). Dette må indebære, at Skatteministeriet anser fakturaerne fra G3 for reelt at være udstedt af A og B. Dette bestrides som udokumenteret. Det er Skatteministeriet, der bærer bevisbyrden for, at A og B skulle have udført arbejde for G1 eller skulle have drevet G3 og derfor været rette modtager af fakturabeløbene.

I mangel af dokumentation herfor må hævningerne foretaget af A og B anses for gaver.

Sagsøgtes advokat har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvoraf fremgår:

Sagsøgernes principale og subsidiære påstande

Det er overordnet gjort gældende, at de af SKAT foretagne forhøjelser af sagsøgernes personlige indkomster for indkomstårene 2009 og 2010 er foretaget med rette.

Sagsøgerne har ubestridt hævet de omhandlede beløb, som SKAT har anset som skattepligtige. Det påhviler herefter sagsøgerne at godtgøre, at beløbene ikke er tilgået dem som skattepligtig indkomst, jf. eksempelvis TfS 2014, 847 V (SKM2014.683.VLR) og lignende situationer i SKM2015.633ØLR, UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2H (SKM2010.70.HR) og SKM2013.537.ØLR.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

A og Bs oplysninger om, at de har hævet kontanter fra Bankkontoen som en vederlagsfri vennetjeneste, og at JJ har fået udleveret alle kontanterne, er udokumenterede. Der foreligger ingen objektive kendsgerninger, som viser dette, og sagsøgerne kan ikke løfte bevisbyrden alene med forklaringer, jf. eksempelvis SKM2013.537.ØLR.

Årsagen til JJs behov for, at sagsøgerne bistod med at hæve kontanter er heller ikke oplyst, ligesom det hverken er oplyst eller dokumenteret, hvornår de hævede beløb skulle være blevet videregivet til JJ. Der foreligger ingen oplysninger om, hvorfor JJ nødvendigvis skulle afregne de omhandlede "subcontractors" kontant, eller hvornår JJ skulle have afhentet kontanterne hos A.

Det bemærkes i øvrigt, at selv hvis retten måtte finde det bevist, at sagsøgerne har videregivet de hævede beløb til JJ, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at sagsøgerne ikke ved hævningerne erhvervede ret til beløbene.

Sagsøgerne har forsøgt at løfte bevisbyrden ved at fremlægge skriftlige erklæringer fra JJ, jf. ovenfor.

JJs skriftlige erklæring om, at intet beløb er tilgået hverken A eller B kan ikke tillægges betydning, da erklæringen - som JJ har afgivet uden at være underlagt vidneansvar - er indhentet i forbindelse med skattesagen, jf. eksempelvis UfR 2002.1172 H og UfR 2009.476/2H.

JJs erklæring om, at han skulle bruge kontanter til at afregne kontant over for G3' "subcontractors" er - udover i sig selv at være usædvanlig- også selvmodsigende. Det stemmer således ikke overens, når det anføres, at de beløb, som er hævet på JJs personlige konto skulle bruges til at afregne G3' "subcontractors". Det bemærkes herved, at G3 tilsyneladende er et limited partnership, jf. bilag 11.

Allerede fordi sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for, at de hævede beløb ikke er tilgået sagsøgerne som skattepligtig indkomst, er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs og Landsskatterettens afgørelser. Dette gælder uanset på hvilken baggrund, beløbene er blevet oppebåret, herunder om sagsøgeren har udført arbejde for JJ, G3, G1 A/S eller andre.

Hertil kommer yderligere, at der i denne sag foreligger en række omstændigheder, som peger i retning, at sagsøgerne netop har erhvervet ret til de hævede beløb, og at den i forvejen tunge bevisbyrde for det modsatte er yderligere skærpet, jf. straks nedenfor.

A har reelt haft en ejers råderet over Bankkontoen. Han har således i perioden 17. september 2009 til 10. december 2010 hævet i alt kr. 4.425.355,-. Det er derfor ikke korrekt, når A i skrivelse af 29. august 2012 til SKAT (bilag 8, side 2) har oplyst, at han alene havde fuldmagt til Bankkontoen for at kunne hjælpe JJ i "nødsituationer".

At A reelt har haft en ejers råderet over Bankkontoen illustreres også af, at han var bemyndiget til selv at udstede en fuldmagt til B til at hæve på Bankkontoen, og at han i forbindelse med fuldmagten af 27. maj 2010 (bilag E) har omtalt kontoen som "min konto".

Oplysningerne i stævningen om, at intet beløb fra Bankkontoen er tilgået A, stemmer desuden ikke overnes med, at der den 6. november 2009 og den 2. august 2010 er betalt henholdsvis kr. 2.000,- og kr. 2.125,- til R1 I/S under angivelse af "A". Hertil kommer, at der den 2. august 2010 er betalt kr. 1.605,- til ... Kommune under angivelse af "A", samt at der den 2. august 2010 er betalt kr. 4.625 til R2 under angivelse af "A". I relation til sidstnævnte bemærkes, at R2 er revisor for G2 ApS, som er 100 % ejet af A, jf. bilag B. Herudover er der den 2. august 2010 betalt kr. 150,- under angivelse af "A Blockbuster Video", jf. bilag 16.

Der foreligger i sagen en række oplysninger, som peger i retning af, at A har udført arbejde for G3 og/eller G10 A/S i den omhandlede periode:

Udover at A selv har oplyst, at han har bistået G3 med at hæve penge, har han også i perioden 17. september 2010 til 23. december 2010 underskrevet 11 fakturaer, udstedt fra G3 til G1 A/S (tidligere G1 ApS), jf. bilag 15.

A har i stævningen oplyst, at grunden til at han har underskrevet fakturaerne er, at han i forbindelse med disse 11 fakturaer bistod G3 med at lave den skabelon, som fakturaerne skulle laves på baggrund af. Da G3 allerede den 14. juni 2010 (bilag F) anvendte den samme fakturaskabelon, kan det forhold, at A eventuelt har bistået med at udarbejde skabelonen imidlertid intet have at gøre med, at han i perioden 17. september 2010 og fremefter har underskrevet de 11 fakturaer.

Det har formodningen imod sig, at A skulle have udført arbejde uden at modtage vederlag herfor, jf. eksempelvis UfR 1998.898 H.

G1 A/S havde 2009 og 2010 et løbende samarbejde med G3, jf. bl.a. de i bilag 15 fremlagte fakturaer. Begge sagsøgere har (i hvert fald tidligere) været ansat i G1 A/S.

A var i hvert fald indtil januar 2009 ansat hos G1 A/S. Der er ikke fremlagt dokumentation for ansættelsesforholdets ophør. Herunder det ikke dokumenteret, at afskedigelsesbrevet er brændt, ligesom det i øvrigt bemærkes, at det er A, der bærer risikoen for, at brevet eventuelt måtte være bortkommet, jf. herved UfR 2002.742/1 H (SKM2002.303.HR).

A har således kvalifikationerne til at arbejde for både G3 og G1 A/S, ligesom han ubestridt (i hvert fald tidligere) har udført arbejde for begge selskaber. Det erindres herved, at de af A foretagne hævninger er sket fra en bankkonto, som tilhører JJ, og at samtlige indsætninger på Bankkontoen i den omhandlede periode er indbetalt af G1 A/S, jf. bilag J.

Herudover har A forretningsmæssige forbindelser med SJ (den ultimative ejer af G1 A/S og G9 ,) derved, at han den 1. februar 2008 solgte Ejendomsselskabet af 01.02.2008 ApS til SJ, ligesom A den 1. juli 2008 solgte sin smedevirksomhed til G9, jf. herved også sagsøgernes påstandsdokument, side 5-6.

Disse omstændigheder - herunder at samtlige af de i sagen omhandlede personer og selskaber internt har forretningsmæssige forbindelser - skærper yderligere As bevisbyrde for, at han ikke har erhvervet ret til de hævede beløb.

Også As negative privatforbrug i 2010 taler for, at han har haft udeholdte indtægter, jf. bilag 1, side 6. A har ikke godtgjort, at den af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelse er forkert. I relation til privatforbrugsopgørelsen bemærkes det i øvrigt, at As indkomst ikke er blevet forhøjet som følge af det negative privatforbrug i 2010, men derimod som en direkte følge af hævningerne fra Bankkontoen.

Det skal understreges, at skattepligten af de hævede beløb allerede følger af, at sagsøgerne ikke har ført et objektivt bevis for, at de ikke har erhvervet ret til de hævede beløb, og at de ovenfor omtalte omstændigheder således blot yderligere støtter Skatteministeriets påstand.

Under de ovenfor beskrevne stærkt usædvanlige forhold påhviler der sagsøgerne en tung bevisbyrde.

Sagsøgernes mere subsidiære påstande

Sagsøgerne har nedlagt mere subsidiære påstande om, at hævningerne fra Bankkontoen skal anses som gaveafgiftspligtige gaver.

Sagsøgerne har bevisbyrden for, at der skulle være tale om gaver. Sagsøgerne har imidlertid ikke fremlagt nogen form for (objektiv) dokumentation for, at der skulle være tale om gaver fra JJ, og dermed at der ikke eksempelvis er tale om vederlag for arbejde udført for JJ, G3, G1 A/S og/eller andre. Herunder har sagsøgerne hverken fremlagt gavebrev, gaveanmeldelse eller lignende dokumentation.

B, som altså angiveligt skulle have modtaget en gave fra sin søns svigerfar, er ikke omfattet af den personkreds, som i henhold til boafgiftslovens § 22 kan modtage gaveafgiftspligtige gaver. Uanset, om der måtte tale om en gave, er beløbet dermed almindelig personlig indkomst.

Såvel A som B har (tidligere) været ansat i G1 A/S, som løbende har foretaget indbetalinger til Bankkontoen, ligesom de begge ifølge eget udsagn har bistået JJ og/ eller G3 med at hæve kontanter. Herudover har A bistået G3 med at udarbejde en fakturaskabelon, ligesom han i mindst 11 tilfælde i efteråret 2010 har underskrevet fakturaer på vegne af G3. Dette skærper bevisbyrden for, at hævningerne skulle være udtryk for gaver.

Både A og B har som tidligere ansatte erfaringen og kvalifikationerne til at arbejde for G1 A/S, G3 og JJ. Hertil kommer, at de begge i 2009 og 2010 har haft tid til at udføre arbejde, idet de begge var uden for ansættelse, for As vedkommende dog med undtagelse af oktober og november måned 2010, hvor han modtog løn fra G2 ApS.

Det forhold, at A periodevis i 2009 og 2010 deltog i en række kurser udgør ikke dokumentation for, at han ikke har udført arbejde for G1 A/S, G3 og/eller JJ.

3.Ansættelsesfristen

B har gjort gældende, at SKAT ikke har overholdt ansættelsesfristen i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Dette bestrides.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT sende varsel om forhøjelse af en fysisk person med enkle økonomiske forholds skattepligtige indkomst senest den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne imidlertid forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, gælder fristen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt. imidlertid ikke, jf. bekendtgørelsens § 3, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Idet B ikke har selvangivet indkomsten på kr. 193.000,-, har han ved forsæt eller grov uagtsomhed bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT har derfor været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af Bs indkomstansættelse for indkomståret 2010 som sket.

SKAT har desuden overholdt 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Af denne bestemmelse fremgår, at SKAT skal sende agterskrivelse senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder den ekstraordinære genoptagelse.

SKAT modtog den 28. januar 2013 oplysning om, at B havde foretaget tre hævninger fra Bankkontoen, jf. bilag H. SKATs kundskabstidspunkt skal derfor tidligst regnes fra den 28. januar 2013, jf. eksempelvis TfS 2014, 444 V (SKM2014.335.VLR).

Da SKATs agterskrivelse til B blev sendt den 2. maj 2013, jf. bilag 10, er 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. overholdt.

Det bemærkes desuden, at 6-månedersreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., slet ikke finder anvendelse, når en skatteyder har handlet groft uagtsomt, og agterskrivelse er fremsendt inden for den normale genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, jf. eksempelvis SKM2015.496.BR. Også af den grund er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke sprunget.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at A i 2009 hævede 1.376.800 kr. på JJs konto, og i 2010 hævede han 3.048.555 kr. på samme konto.

B hævede ligeledes i 2010 193.000 kr. på samme konto efter fuldmagt fra A.

Sagsøgerne har samstemmende forklaret, at pengene blev hævet som en vennetjeneste for JJ, der drev virksomhed i Danmark, men boede i Thailand.

Det er oplyst, at sagsøgerne har forsøgt at få kontakt med JJ med henblik på at indkalde ham som vidne i sagen, og sagsøgerne har anmodet retten om tilladelse til at afhøre JJ som vidne i sagen ved anvendelse af telekommunikation fra hans bopæl i Thailand, hvilket retten har afvist i medfør af retsplejelovens § 174, stk. 2, jf. § 192, stk. 6, da dette ikke kan anses for forsvarligt eller hensigtsmæssigt.

JJ har henholdsvis den 1. maj 2012 og 27. juni 2013 erklæret (bilag 12 og 13), at A og B i 2009 og 2010 har hævet de omhandlede beløb på hans konto efter fuldmagt fra ham, og at ingen beløb er tilgået A eller B, idet de er afleveret til ham kontant. Der var tale om en vennetjeneste, og de har ikke modtaget vederlag herfor.

SKAT har ikke under sagen fundet grundlag for at undersøge JJs økonomiske forhold.

A og B har forklaret at de ikke har udført arbejde for G3 eller for G1 A/S.

SJ, der ejer G1 A/S har forklaret, at han købte As virksomhed G7 ApS i begyndelsen af 2008, hvorefter A var ansat 1 år. B var ansat i virksomheden, da han købte den.

SJ har endvidere forklaret, at han har købt ydelser af G3. I den forbindelse har han kun haft kontakt med JJ. Han har købt udenlandsk arbejdskraft med de fornødne kompetencer for 250 kr. plus moms i timen. A har ikke haft noget med disse opgaver at gøre.

A og B har afleveret selvangivelser for 2009 og 2010, og revisor KE har foretaget beregning af privatforbruget, der var positivt i 2009 og 2010.

Der er således ikke i sagen oplyst om forhold, der giver grundlag for at antage, at A og B har modtaget de i sagen omhandlede beløb i 2009 og 2010. Det bemærkes herved, at det ikke forekommer sandsynligt, at A skulle have udført arbejde, svarende til en indtægt på henholdsvis 1.376.800 kr. og 3.048.555 kr.

Efter bevisførelsen, herunder sagsøgernes troværdige forklaringer, finder retten, at sagsøgerne har godtgjort, at A udelukkende havde fuldmagt til at hæve beløbene på JJs konto, og at de af ham og B hævede beløb er videregivet til JJ.

Retten tager derfor sagsøgernes principale påstand til følge.

Sagsomkostninger

Sagsøgte skal betale 289.865,94 kr. i sagsomkostninger til sagsøgerne. Sagsomkostningerne er fastsat under hensyn til sagens karakter, sagsgenstandens størrelse samt sagens forløb og udfald og udgør retsafgift på 4.000 kr., vidnegodtgørelse på 4.615,94 kr. og omkostninger til advokat bistand med 281.250 kr. inklusive moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 1.376.800 kr. og for indkomståret 2010 nedsættes med 3.048.555 kr.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Bs indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 193.000 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale 289.86,94 kr. i sagsomkostninger til sagsøgerne.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter