Dato for udgivelse
13 Sep 2016 10:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Mar 2016 10:23
SKM-nummer
SKM2016.391.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 7-1121/2015
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Fri, bil, hovedaktionær, blandet benyttelse, special indrettet, privatbenyttelsesafgift, rådighed
Resumé

Sagen angik, om sagsøgeren havde haft rådighed over bilerne Mercedes-Benz ML 420 og Mercedes-Benz ML 270 privat i indkomstårene 2007-2009 og derfor skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Sagsøgeren var direktør og indehaver af selskabet, der havde købt bilerne, og forestod den daglige ledelse af virksomheden. Selskabet havde betalt privatbenyttelsesafgift for begge biler. Bilerne var parkeret på sagsøgerens bopælsadresse, der tillige udgjorde hjemsted for virksomheden.

Sagsøgeren gjorde navnlig gældende, at bilerne ikke havde været til sagsøgerens private rådighed, og at det var en fejl, at bilerne blev indregistreret til "blandet benyttelse".

Retten fastslog, at bilerne efter sagens oplysninger havde været indregistreret til blandet brug, men foretog en forskellig vurdering af, hvorvidt bilerne havde været til sagsøgerens private rådighed.

For så vidt angik bilen Mercedes-Bens ML 420 fandt retten, at bilen havde været til sagsøgerens fulde rådighed. Retten lagde bl.a. vægt på, at bilen efter sagsøgerens forklaring også faktisk havde været anvendt af ham. Sagsøgeren havde herefter ikke sandsynliggjort, at bilen ikke havde været stillet til rådighed for hans private benyttelse.

For så vidt angik bilen Mercedes-Bens ML 270 fandt retten derimod, at sagsøgeren havde afkræftet formodningen for privat rådighed. Retten lagde bl.a. vægt på sagsøgerens forklaring om, at bilen blev anvendt erhvervsmæssig af anden medarbejder end sagsøgeren selv.

Retten hjemviste herefter sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009 til fornyet behandling hos SKAT.

Efter sagens udfald skulle ingen af sagens parter betale sagsomkostninger til den anden part.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.5.14.1.4

Redaktionelle noter

Se Vestre Landsrets dom SKM2017.477.VLR af den 31/4-2017.


Parter

A

(Advokat Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokat v/advokatfuldmægtig David Knobel)

Afsagt af byretsdommer

V. Kahr Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er modtaget ved retten den 12. juni 2015, drejer sig om, hvorvidt der ved indkomstopgørelsen for sagsøgeren, A, for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 skal medregnes værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Nærmere drejer sagen sig om, hvorvidt to varebiler, en Mercedes Benz ML 420, reg.nr. ...Q, og en Mercedes Benz ML 270, reg.nr. ...Q1, er specialindrettede, således at bilerne ikke er omfattet af reglerne om beskatning af fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, og i benægtende fald om A da har haft rådighed over bilerne privat og derfor skal beskattes af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

A har principalt påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at hans skatteansættelser for indkomståret 2007 nedsættes med 75.862 kr., for indkomståret 2008 nedsættes med 223.201 kr. og for indkomståret 2009 nedsættes med 223.201 kr.

Subsidiært har A påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det er oplyst, at begge de omhandlede to varebiler er indregistreret til blandet benyttelse.

Af de fremlagte fotografier fremgår, at begge varebiler er forsynet med trækkrog og foruden førersædet indrettet med ét passagersæde foran og med vinduer i varerummet. I begge biler er i varerummet placeret en reol, der fylder en mindre del af varerummet, således at der i varerummet desuden er plads til øvrige effekter.

Begge biler var efter det oplyste i det omhandlede tidsrum ejet af virksomheden G1, der havde A som hovedanpartsejer og direktør. Virksomheden drives fra adressen Y1, Y3-by, Y2-BY, der tillige er As bopælsadresse. Af et fremlagt luftfoto fremgår, at der på adressen er opført bygninger dels til anvendelse for virksomheden og dels til privat beboelse for henholdsvis A og dennes svigerforældre.

Det er oplyst, at A den 14. september 2007 privat anskaffede en bil af mærket Mercedes Viano, og at han i 2010 anskaffede endnu en privat bil af mærket Mercedes Benz SL 500, der blev indregistreret den 3. september 2010.

Varebilen, Mercedes Benz ML 270, reg.nr. ...Q1, blev ved faktura af 29. november 2012 solgt, idet den indgik i bytte ved erhvervelsen af en brugt bil af mærket "Mb Sprinter 315".

A har indbragt Skatteankenævnets afgørelse af 28. oktober 2011 for Landsskatteretten, der den 13. marts 2015 afsagde følgende kendelse:

"...

Klagepunkt

Skatteankenævns afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2007:

Værdi af fri bil til beskatning

75.862 kr.

0

75.862 kr.

2008:

Værdi af fri bil til beskatning

223.201 kr.

0

223.201 kr.

2009:

Værdi af fri bil til beskatning

223.201 kr.

0

223.201 kr.

Møde mv.

Der er afholdt et telefonmøde i sagen med klagerens repræsentant. Repræsentanten endvidere anmodet om retsmøde om retsmøde i sagen. Landsskatteretten har ikke imødekommet anmodningen om retsmøde, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, idet sagen anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i G1.

I forbindelse med SKATs kontrol med varebiler, som er indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse, er det konstateret at selskabet har 2 varebiler, en Mercedes Benz ML 420, reg.nr. ...Q og en Mercedes Benz ML 270, reg.nr. ...Q1. Bilerne er indrettet med reoler mv. og er indregistreret til blandet benyttelse.

Den omhandlede Mercedes Benz ML 270 er efter det oplyste købt brugt inkl. Moms, der er ikke fratrukket moms på anskaffelsen eller driften. For så vidt angår den omhandlede Mercedes Benz ML240, så er momsen fratrukket på anskaffelsessummen, og der tages 100 % fradrag for driften af bilen. Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår bilerne er indregistreret første gang.

Bilerne befinder sig udenfor arbejdstid på Y1, der både er hjemsted for virksomheden og klagerens bopælsadresse.

Klageren råder privat over to biler, henholdsvis en Mercedes Viano, reg.nr. ...03 og en Mercedes SL 500, reg.nr. ...04. De privatejede biler er anskaffet henholdsvis den 14. september 2007 og 6. marts 2010.

Klagerens familie består af 2 voksne og 3 børn. Ifølge SKATs oplysninger bor der yderligere 4 voksne på adressen, der ikke har bil. Der er tale om klagerens svigerforældre, som ikke har haft bil siden 2007, samt 2 au-pair piger.

Om begrundelsen for indbetalingen af tillægsafgift for privat anvendelse, jf. lov om vægafgift af køretøjer m.v. § 2, er der anført følgende i brev af 30. august 2010 fra klagerens revisor:

"...

At bilerne er indregistreret til blandet benyttelse skyldes, at hovedanpartshaveren ved købet af Mercedes Benz ML 420, reg. Nr. ...Q ville sikre sig mod privat anvendelse efter de dagældende regler, men som anført anvendes bilerne udelukkende erhvervsmæssigt.

..."

Det fremgår videre af referatet fra mødet med skatteankenævnet den 25. oktober 2011, at:

"...

Endvidere blev det fremført, at årsagen til at der blev betalt privatbenyttelsesafgift udelukkende var hensynet til at klager ville have mulighed for bl.a. at hente sit barn i skolen, hvilket dog ikke havde været tilfældet.

..."

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved klageren er blevet anset for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 med 75.862 kr. i indkomståret 2007, 223.201 kr. i indkomståret 2008 og 223.201 kr. i indkomståret 2009.

Skatteankenævnet har ved afgørelsen bemærket, at reglerne om beskatning af firmabiler på gule plader er ændret med virkning fra 1. januar 2002, hvilket fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum. Firmabiler registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002: For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Varebilerne har i den foreliggende sag været indregistreret til godstransport privat og erhverv, og der er med udgangspunkt heri opkrævet privatbenyttelsesafgift efter vægtafgiftslovens § 2.

Da de to betingelser ikke begge kan anses for opfyldt i den foreliggende sag, finder formodningsreglen om privatbenyttelse og hertil hørende bevisbyrde- og dokumentationskrav, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, anvendelse. Der er endvidere lagt vægt på, at den afholdte privatbenyttelsesafgift i henhold til vægtafgiftslovens § 2 indikerer, at bilen har været anvendt privat.

Der er yderligere lagt vægt på, at klageren har været hovedanpartshaver i selskabet, som ejer bilerne, og at klager i kraft af sin stilling har kontrollen og rådigheden over bilerne, at bilerne står ved hjemmet uden for arbejdstiden, at der ikke har været udfærdiget fraskrivelseserklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Endelig findes det fremlagte kørselsregnskab ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre, at bilerne ikke har stået til rådighed for privat brug, idet regnskabet er udarbejdet efterfølgende og ikke har den fornødne nøjagtighed.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af fri bil til beskatning nedsættes til 0 kr. i hvert af indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Til støtte for påstanden er det bl.a. anført, at de omhandlede biler udelukkende anvendes erhvervsmæssigt og ikke til blandet benyttelse.

Repræsentanten bemærker, at skatteankenævnet i dets begrundelse for afgørelsen især har lagt vægt på, at der på de omhandlede biler er betalt privatbenyttelsesafgift, og skatteankenævnet gør i den forbindelse rede for, hvilke biler omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II A, der er omfattet at ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 11.

Det forhold, at de omhandlede biler er indregistreret til blandet benyttelse, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for at anse bilerne for at være anvendt privat. Det afgørende er ikke, om virksomheden har betalt privat benyttelsesafgift, men om bilerne faktisk er anvendt til delvis privat anvendelse. Virksomheden har alene ønsket at lade muligheden for privat anvendelse være åben.

Skatteankenævnet anfører endvidere, at formodningsreglen om privat anvendelse, når bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, skal finde anvendelse. Klager bestrider, at denne formodningsregel kan finde anvendelse i den foreliggende situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted, og hvor klageren i forvejen anvender privatejede personbiler.

Skatteankenævnet gør gældende, at det er en absolut forudsætning for at undgå beskatning, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug. Klager bestrider, at det er afgørende, at der i et hovedanpartshaverforhold som det foreliggende foreligger en skriftlig aftale. Der henvises herved til præmisserne i SKM2001.98.LSR. I den pågældende sag havde bilen ganske vist ikke stået på hovedanpartshaverens bopæl udenfor arbejdstid. Dette bør imidlertid ikke være afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt der skal foreligge en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug, henset til at der er tale om et hovedanpartshaverforhold.

Klageren gør gældende, at han har dokumenteret, at den af ham anvendte Mercedes Benz ML 420 udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt i 2008, jf. den udfærdigede kørselsopgørelse for 2008. Opgørelsen er udfærdiget på grundlag af arbejdskalender og fakturaer m.v., og er en retvisende og ikke skønsmæssig kørselsopgørelse. Tilsvarende kan der udfærdiges kørselsopgørelser for 2009 - 2011. Virksomheden har ikke ført kørebog, da bilerne udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt.

Bilerne er de eneste i selskabet, som må køre med ...Q2, en påhængsvogn til transport af selskabets sandudlægger.

Klageren har i perioden 1. april - 1. november en ugentlig arbejdstid på 80- 90 timer. I den periode udføres belægningsopgaver i datterselskabet G2, et selskab som arbejder på landsplan. Der besøges kunder, indhentes ordrer, foretages arbejdspladsindretning, bestilling af materialer og instruktion af medarbejdere. Derudover er der administrativt arbejde i hverdagen.

I perioden 15. november - april arbejder selskabet med vinterforanstaltninger (snerydning og saltning). I den periode er arbejdstiden ikke under 100 timer ugentlig. Det drejer sig om indgåelse af aftaler og planlægning af arbejdsopgaver samt løbende kontakt med underleverandører mv. Klageren deltager selv i udførelsen af saltning og snerydning, da der ofte er ekstreme forhold. Hovedområdet er Region Midt, men også Region Syd og Region Nord indgår heri.

Det oplyses videre at klagerens ægtefælle bruger den private bil, Mercedes Viano 7 personers til privat kørsel, dvs. kørsel til skole og daginstitutioner med børnene og i nogen udstrækning med sine forældre, der bor på adressen. Forældrene opholder sig en del af året hos en søn i udlandet, hvilket medfører et begrænset kørselsbehov, som dækkes af en delebil med en anden datter samt assistance fra klagerens ægtefælle. De to au pair-piger har aldrig haft adgang til at benytte hverken firma- eller privatbilerne.

Skatteankenævnet henviser endvidere som begrundelse for afgørelsen til formodningsreglen om, at da firmabilen har holdt ved hjemmet udenfor arbejdstid, må bilen rent faktisk være anvendt privat.

Klageren gør gældende, at formodningsreglen ikke kan finde anvendelse i det foreliggende tilfælde. Bilen har udenfor arbejdstid holdt ved virksomhedens kontor eller ved virksomhedens garageanlæg. Den pågældende formodningsregel har i det foreliggende tilfælde ingen selvstændig betydning.

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Ifølge bestemmelsen er det rådigheden over bilen og ikke den faktiske brug, der beskattes.

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum, Lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002.

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningsloven § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt. For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader. For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt for privat anvendelse af bilen. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Firmabiler, registreret til og med den 2. juni 1998, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvis er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, og § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

I den foreliggende sag har klageren indregistreret de omhandlede køretøjer til blandet brug og dermed både privat og erhvervsmæssig benyttelse, ligesom det er ubestridt, at der er indbetalt tillægsafgift af privat kørsel. Der ses ikke at være grundlag for at antage, at registreringen til blandet brug er sket ved en fejl. Der er herved bl.a. er lagt vægt på de afgivne forklaringer om begrundelsen for den foretagne registrering.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder og da bilerne er parkeret på privatadressen, der er sammenfaldende med virksomhedens adresse, at det påhviler klageren, som direktør/hovedanpartshaver at sandsynliggøre, at de omhandlede biler ikke stod til rådighed for privat anvendelse. Retten skal herved bl.a. henvise til Københavns Byrets dom af 15. august 2011, offentliggjort i SKM2011.578.BR, Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.154.ØLR (SKAT red: Østre Landsret) og Højesterets dom af 11. november 1999, offentliggjort i TfS1999.919.

Retten finder, at klageren ikke har afkræftet denne formodning, idet der bl.a. lægges vægt, at det fremlagte kørselsregnskab ikke ses at opfylde kravene til et sådant, som de bl.a. er beskrevet i SKM2007.522.VLR, stadfæstet ved Højesterets dom offentliggjort i SKM2009.239.HR, forklaringerne om begrundelsen for registreringen af bilerne til blandet brug og antallet af personer i husstanden.

Da klageren ikke har afkræftet formodningen om, at de omhandlede biler har stået til rådighed for privat brug, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2007 - 2009 begge inkl.

Det bemærkes afslutningsvis, at den omhandlede varebil efter det oplyste om indretningen ikke kan anses for specialindrettet.

..."

Det hedder i brev af 30. august 2010 fra As revisor til SKAT blandt andet:

"...

At bilerne er indregistreret til blandet benyttelse skyldes, at hovedanpartshaveren ved købet af Mercedes Benz ML 420, reg. nr. ...Q ville sikre sig mod privat anvendelse efter de dagældende regler, men som anført anvendes bilerne udelukkende erhvervsmæssigt.

..."

Det fremgår af sagsfremstillingen til Skatteankenævnets afgørelse af 28. oktober 2011, at A med partsrepræsentant deltog i et møde i Skatteankenævnet den 25. oktober 2011.

Det hedder i sagsfremstillingen under punktet "Klagers opfattelse" herom blandt andet:

"...

Klagers repræsentant underbyggede sin indsendte klage og fremhævede især SKATs begrundelse for ansættelsen, hvilket der efter hans opfattelse var subjektive vurderinger, der ikke reelt havde noget med at gøre, om de omhandlede biler blev anvendt privat.

Endvidere blev det fremført, at årsagen til at der blev betalt privatbenyttelsesafgift udelukkende var hensynet til at klager ville have mulighed for bl.a. at hente sit barn i skolen, hvilket dog ikke havde været tilfældet.

..."

I klagen af 20. januar 2012 fra As daværende advokat til Landsskatteretten hedder det blandt andet i begrundelsen for klagen:

"...

Det forhold, at de omhandlede biler er indregistreret til blandet benyttelse, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for at anse bilerne for at være anvendt privat. Det afgørende er ikke, om virksomheden har betalt privat benyttelsesafgift, men om bilerne faktisk er anvendt til delvis privat anvendelse. Virksomheden har alene ønsket at lade muligheden for privat anvendelse være åben.

..."

A har til brug for skattesagen udarbejdet et kørselsregnskab over kørsler i den omhandlede Mercedes Benz ML 420 reg.nr.... Q for kalenderårene 2008 og 2009. Kørselsregnskabet for 2008, der viser et samlet antal kørte km på 24.118 km, er dateret den 17. marts 2011 og kørselsregnskabet for 2009, der viser et samlet antal kørte km på 17.908,80 km, er dateret den 25. juni 2012.

Forklaringer

Der er under sagens hovedforhandling afgivet forklaring af A og af vidnet ØA.

A har blandt andet forklaret, at han ikke har nogen uddannelse. Han er gået ud af 8. klasse og har ikke 9. klasses afgangseksamen. Han stiftede virksomheden i 1997. Indtil da var han ansat i sin brors entreprenørvirksomhed. Han var ikke specielt god til det boglige, men han var god til at arbejde med sine hænder. Han startede med at købe en gammel varebil for at få mulighed at lave indkørsler. De første par år var han alene om virksomheden. Biler er et væsentligt erhvervsmæssigt redskab for ham i driften af virksomheden. I 2007 var der omkring 12 ansatte i virksomheden. Virksomheden har altid været drevet med base i Y2-BY. Efterhånden som virksomheden voksede, kunne han selv køre på kundebesøg og sætte folkene i gang på pladserne. I 2007 udførte de arbejder i hele Danmark. De har også udført arbejdet i Sverige, Flensborg og Grønland. I tidsrummet fra 2007 til 2009 havde de i virksomheden varebiler til brug for de ansatte. Dertil kommer de to biler af mærket Mercedes Benz. De biler, der er ses på fotografiet i ekstrakten på side 96, bilag 13, er ladbiler, der bruges til transport af blandt andet stampere og trailere. Ladbilerne måtte dog kun trække 2.800 kg, hvor en firehjulstrækker kan trække 3.500 kg. De brugte firehjulstrækkerne til at trække kantinevogne og mandskabsvogne til beboelse, som de i 2007 havde tre af. Fotografiet på ekstraktens side 101, bilag 18, viser en sandudlægger. Sandudlæggeren skal transporteres på en trailer trukket af en firehjulstrækker. I modsat fald vil det være nødvendigt at anvende en lastbil til transporten.

Han møder selv ind hver dag kl. 5 om morgenen for at gøre klar. Medarbejderne møder kl. 6 og får deres sedler udleveret, hvorefter de kører ud på pladserne. Medarbejderne kørte ud til pladserne i de blå ladbiler. Han transporterede selv de tunge maskiner ud til pladserne med en firehjulstrækker og flyttede også selv senere maskinerne videre til andre pladser. Han havde fire til fem pladser i gang med ca. tre medarbejdere pr. plads. Han transporterede selv maskinerne for at spare mandskabstid, når han alligevel skulle ud på pladserne for at sætte medarbejderne i gang. Han flyttede eventuelt maskinerne senere på dagen, hvor der også kunne være byggemøder, som han skulle deltage i. Han har haft to firehjulstrækkere for at også andre kunne flytte maskinerne. I løbet af en arbejdsdag deltager han i kundemøder og byggemøder. De fleste af virksomhedens kunder er faste kunder, hvor virksomheden fungerer som underentreprenør. Han taler i løbet af en arbejdsdag også med nye kunder og med medarbejderne. Medarbejderne arbejder hver dag indtil kl. 21, dog holder udliggerne blandt medarbejderne en ugentlig fridag. Han er som regel ude for at se til pladserne midt i en opgave, og han er altid med ude for at aflevere opgaven til kunden. Det sker for at sikre virksomhedens troværdighed i forhold til kunden. De lever af deres troværdighed.

Den grå Mercedes Benz ML 420, reg.nr. ...Q, blev anskaffet fra ny. Det var i stedet for, at han fortsatte med at købe brugte biler, som han brugte weekenderne på at svejse og reparere. De blå ladbiler, der først blev købt fra 2007, blev også købt fra ny. Den grå bil Mercedes Benz blev købt med henblik på, at han kunne bruge bilen erhvervsmæssigt. Den reol, der ses på fotografierne i ekstrakten på side 90, bilag 6, er fastmonteret i bilen og bruges blandt andet til arbejdshandsker, stenprøver og reservedele til deres læggemaskiner. Det er korrekt, at momsen blev afløftet i forbindelse med købet af bilen. Det var ham selv, der stod for købet. Han underskrev også papirerne. Bilen skulle være på gule plader. Han sagde til forhandleren, at bilen kun skulle bruges erhvervsmæssigt. Det var forhandleren, der foretog indregistrering af bilen. Han har ikke før sagens start været opmærksom på, at bilen var indregistreret som sket.

Den anden Mercedes af mærket Mercedes Benz ML 270, reg.nr. ...Q1, var 7 år gammel, da den blev købt i 2007. Den bil blev benyttet af hans førstemand, så førstemanden kunne have en trailer med ud på pladserne. Han har ikke selv kørt i bilen. Han kørte i den grå Mercedes Benz. Reolen i bilen af mærket Mercedes Benz ML 270 var monteret i varerummets ene side, således at der i bilen var plads til opmålingsudstyr, kapsave, kabeltromler, stenprøver, reservedele og reservehjul m.v. De har i virksomheden behov for at kunne transportere den slags udstyr. Derfor var de to biler ikke indrettet alene med reoler. Da han i 2012 solgte bilen af mærket Mercedes Benz ML 270, tog han en bil af mærket Sprinter i bytte. Denne bil blev også benyttet af medarbejderne.

Det er rigtigt, at kørselsregnskabet er lavet efterfølgende. Kørselsregnskabet er lavet dels på grundlag af hans lommebøger, der er bevaret og hvori han skriver, hvad han har lavet hver dag, og dels på grundlag af virksomhedens fakturering, som er anvendt til kontrol.

På fotografiet i ekstrakten på side 105, bilag 23, ses til venstre i billedet hans private bolig. Bygningen med hvid tagrygning er virksomhedens hal. Erhvervsdelen er indhegnet. De boede først til leje på ejendommen, da de ikke havde råd til at købe den. Han mener, at han købte ejendommen i 2005. Virksomheden blev først drevet fra et telt. Han opførte erhvervsbygningerne, da han havde opsparet penge til det. Bygningerne blev opført ved bopælen for at spare tid på kørsel. Den bygning, der på fotografiet ses med et antal mindre felter i tagfladen, blev anvendt til parkering for bilen af mærket Mercedes Viano. Erhvervsbilerne holdt på parkeringspladsen nær hallen. Erhvervslokaliteterne er sikret ved et hegn med en aflåst låge. Hans svigerforældre har bopæl i den bygning, der på fotografiet ses øverst i billedet og som han udlejer til dem.

Han er i dag fraskilt. Hans daværende hustru, KR, havde bilen af mærket Mercedes Viano, der er en 7-personers bus, til rådighed for at kunne have plads til deres børn og familiens au-pair. Bilen blev købt fra ny for omkring 600.000 kr. KR var hjemmegående. Det har hun altid været. Han havde ikke selv noget transportbehov ud over den erhvervsmæssige kørsel. Han arbejdede længe, men forsøgte typisk at være hjemme kl. 20 for at sige godnat til børnene.

Da han fik brevet fra SKAT, ringede han til sin revisor, der sagde, at det var en form sag, og at han nok skulle tage sig af det. Bagefter sagde revisor, at han havde en advokat, der kunne lave en skrivelse. Det havde han ikke selv noget at gøre med. Han har ikke benyttet de to biler privat. Han er heller ikke blev stoppet eller observeret under privat kørsel i bilerne. Han har aldrig hentet sine børn i bilerne. Det var KR, der stod for hjemmet, og derfor hende, der hentede børnene. Han har aldrig over for skattemyndighederne udtalt, at han gerne ville have mulighed for at hente datteren i firmabilen. Den oplysning fremkom fra revisor i samarbejde med advokaten. Han blev af revisor bedt om at tage billeder af bilerne. Han vaskede derfor bilerne og tog billeder af bilerne. Han kunne ikke have sine tre børn i de to biler, der kun havde ét passagersæde. Han har heller aldrig kørt med sine svigerforældre. De opholder sig meget i Y4-land, hvor de har hus, og er kun i Danmark fire måneder årligt. Svigerforældrene opgav på et tidspunkt at have bil og kørte derefter med KR i Vianoen. Svigermoderen, der ofte var alene i Danmark alene, spadserede desuden ofte, når hun skulle handle. Der er indkøbsmuligheder i Y2-BY og 2-3 km til Rema eller Brugsen.

Han har ikke deltaget i retsmøder i Landsskatteretten og har ikke haft skatte- eller afgiftssager bortset fra denne sag.

Han ejer selskabet alene og er direktør for selskabet. Han gav 620.000 kr. for den grå Mercedes Benz og oplyste som forklaret over for forhandleren, at bilen udelukkende skulle bruges erhvervsmæssigt. Han tror ikke, at han hos forhandleren har underskrevet papirer med henblik på bilens registrering. Han oplyste alene, at bilen skulle forsikres hos F1-Forsikring. Han har ikke sagt til revisor eller advokat, at det var forkert, når der stod, at han også havde bilen for at kunne hente datteren. Han reagerede ikke, da han på det tidspunkt var ved at blive skilt. Det er rigtigt, at han sammen med revisor deltog i møde ved Skatteankenævnet. Han sagde her, at han jo ikke brugte bilen til at hente sin datter. Han har aldrig sagt, at han ville have mulighed for at bruge bilen til at hente sin datter.

Han har aldrig tænkt på at underskrive en erklæring, hvorefter han fraskrev sig retten til at bruge bilerne privat. Han har ikke været klar over, at man kunne lave en sådan erklæring. Han havde den 7-personers bil af mærket Mercedes Viano samtidig med den Mercedes, som han købte i 2010.

ØA har blandt andet forklaret, at han siden 2004 har været ansat på deltid med administrative arbejdsopgaver i As virksomhed. Han laver løn, sørger for alle bogholderifunktioner og for alt forefaldende kontorarbejde. Det gjorde han også i 2007- 2009. A skal godkende de bilag, der kommer ind, og A laver kladder til virksomhedens fakturaer, men A sidder ikke selv ved computeren. A er krumtappen i virksomheden. I 2016 havde virksomheden en omsætning på i alt 55 mio kr. Der er kun A til at skaffe ordrene hjem. A er derfor ude af huset det meste af tiden. Selv er han på kontoret hver tirsdag og har i øvrigt hjemmekontor, hvis A får brug for ham. Han kommer også ekstra på virksomhedens kontor, hvis der er behov for det. Han har på årsbasis en arbejdstid på ca. 900 timer inklusive den tid, hvor han er på virksomhedens kontor.

Han har ikke været opmærksom på, at virksomheden betalte privatbenyttelsesafgift af bilerne. Den grå Mercedes blev indregistreret af forhandleren. Regnskabsbilagene vedrørende vægtafgift er godkendt. Han kontrollerede selv alene bilens registreringsnummer og foretog ikke yderligere kontrol af beløbet. A har derefter godkendt bilagene til betaling. Han er overbevist om, at A ikke har benyttet bilerne privat. Han har aldrig hverken set det eller hørt om det. De har aldrig haft problemer med SKAT i virksomheden. Der har altid været penge i virksomheden til at betale enhver sit. De foretager altid frivillig skattebetaling ud over forskudsskatten. Det sker for at undgå rentetillæg og for at undgå overraskelser. Han har været med til at lave kørebøgerne i sagen. Han har fra fakturaer noteret, hvilke pladser de har været i gang på. Oplysningerne herom er sammenholdt med A' kalender. Derefter er afstanden fastsat ud fra Krak. A' hustru har hjulpet med afstandsangivelserne.

Han har ikke hæftet sig ved teksten i opkrævningerne af registreringsafgift og har på dette punkt været autoritetstro og har stolet på, at opkrævningerne var som de skulle. Han har ikke deltaget ved købet af de to biler.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for påstandene i sit sammenfattende processkrift gjort følgende anbringender, der er uddybet under sagen, gældende:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første rækkeoverordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af de omhandlede Mercedes Benz ML 420 med reg.nr. ...Q og Mercedes Benz ML 270 med reg.nr. ...Q1, idet bilerne skal anses for specialindrettede, og idet A på intet tidspunkt har anvendt de omhandlede biler til privat kørsel.

Såfremt retten mod forventning måtte finde, at de omhandlede varebiler ikke kan anses for specialindrettede, gøres det til støtte for de nedlagte påstande i anden rækkeoverordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af de omhandlede varebiler, idet bilerne ikke kan anses for at have stået til rådighed for As private kørsel.

Varebilerne skal anses for specialindrettede

Det gøres i første rækkeoverordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet de omhandlede Mercedes Benz ML 420 med reg.nr. ...Q og Mercedes Benz ML 270 med reg.nr. ...Q1 skal anses for specialindrettede.

Af de som bilag 6 og bilag 8 fremlagte billeder fremgår klart, at bilerne havde karakter af arbejdsbiler.

Varerummene er indrettet uden sæder, men med fastmonterede hylder til værktøj og redskaber. Idet hylderne er fastmonterede i varebilerne, vil det være et større arbejde at flytte disse ud af bilerne. Indretningen af varerummene var ubestrideligt begrundet i erhvervsmæssige hensyn.

Varerummene var indrettet netop således, at bilerne kunne anvendes til transport af det for virksomheden nødvendige udstyr og materialer. Bilernes karakter af rene arbejdsbiler understreges også af, at bilerne var 4-hjulstrækkere, og var de eneste biler i virksomheden, der kunne trække op til 3500 kg, hvilket var nødvendigt for at kunne trække virksomhedens sandudlægger.

Bilerne var således som følge af deres indretning ikke egnede til at dække As private kørselsbehov.

At A rent teoretisk ville kunne anvende passagersædet i de omhandlede biler til privat transport af personer eller genstande, fratager derimod ikke varebilerne deres karakter af specialindrettede køretøjer, jf. eksempelvis TfS 2007.870V (SKM2007.538.VLR). Det forhold, at varebilerne ikke er lukkede kassevogne, fratager heller ikke varebilerne deres karakter af specialindrettede, jf. eksempelvis TfS 2010.1017B (SKM2010.575.BR).

Til støtte for, at de i nærværende sag omhandlede varebiler udgør specialindrettede køretøjer, henvises videre til TfS1994.495LSR, TfS1994.667LR, TfS2002.950Ø, TfS2002.1095DEP (SKM2002.612.DEP), TfS2004.624V (SKM2004.331.VLR) samt Landsskatterettens afgørelser afsagt den 12. april 2010, jf. Landsskatterettens j.nr. 09-02053 og Landsskatterettens j.nr. 09-02054.

I forhold til de to sidstnævnte afgørelser bemærkes, at disse vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt to Mercedes ML varebiler skulle anses for specialindrettede køretøjer, der ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. I begge sager nåede Landsskatteretten frem til, at der de facto var tale om specialindrettede køretøjer. Bilerne svarer nøjagtig til de i nærværende sag omhandlede biler både i forhold til type og i forhold til karakteren af specialindretning. Derudover var der i de to landsskatteretssager for begge bilers vedkommende betalt privatbenyttelsesafgift i en del af den relevante periode. På trods heraf nåede Landsskatteretten som anført frem til, at bilerne udgjorde specialindrettede køretøjer, der var undtaget for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Idet de i nærværende sag omhandlede varebiler må anses for specialindrettede, er der allerede derfor ikke grundlag for den gennemførte rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4 af A.

En beskatning af A skal derfor ske efter den faktiske brug af de omhandlede varebiler efter bestemmelsen ligningslovens § 16, stk. 3.

Idet A på intet tidspunkt har anvendt de omhandlede biler til privat kørsel, er der ikke grundlag for beskatning af A, hvorfor den gennemførte beskatning skal bortfalde.

De omhandlede varebiler har ikke stået til rådighed for privat kørsel

Såfremt retten - mod forventning måtte finde, at de omhandlede varebiler ikke kan anses for specialindrettede, gøres det til støtte for de nedlagte påstande i anden rækkeoverordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af de omhandlede varebiler, idet bilerne ikke kan anses for at have stået til rådighed for As private kørsel.

Der foreligger ubestrideligt et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af de omhandlede varebiler, og varebilerne er alene anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Samtidig har SKAT på intet tidspunkt observeret de omhandlede varebiler anvendt til privat kørsel. Såfremt A som påstået af sagsøgte rent faktisk ønskede at anvende de omhandlede biler til privat kørsel, ville A have selvangivet værdi af fri bil.

Det er ikke korrekt som påstået af sagsøgte at As families private kørselsbehov nødvendiggjorde, at familien rådede over de omhandlede varebiler. Familiens kørselsbehov dækkedes fuldt ud af den privatejede Mercedes Benz Viano. As private kørselsbehov var som følge af ekstraordinært lange arbejdstider særdeles begrænset. Samtidig var As daværende ægtefælle reelt hjemmegående, hvorfor det ikke var noget problem at tilrettelægge hverdagen således, at familiens kørselsbehov kunne dækkes af den privatejede Mercedes Benz Viano, der udgjorde en minibus med plads til 7 personer.

Det er samtidig væsentligt at holde sig for øje, at varebilerne i modsætning til den privatejede bil - var således indrettede, at de ikke var egnet til at dække As families private kørselsbehov.

Det er ikke korrekt, når sagsøgte gør gældende, at det er en betingelse for at undgå beskatning af værdi af fri bil, at A har indgået en aftale med hans selskab om, at han ikke må anvende de omhandlede biler til privat kørsel, ligesom der heller ikke er noget krav om, at der skal føres et løbende ført kørselsregnskab for at undgå beskatning af værdi af fri bil. Dette er fastslået ved en ganske righoldig praksis, jf. eksempelvis TfS2006.12Ø (SKM2005.503.ØLR), TfS2006.380V, TfS.2010.423B samt omfattende landsskatteretspraksis.

I nærværende sag er der i forhold til den ene af bilerne den omhandlede Mercedes Benz ML 420 med reg.nr. ...Q udarbejdet og fremlagt et rekonstrueret kørselsregnskab. Dette kørselsregnskab udviser alene erhvervsmæssig kørsel i bilen. Dette kørselsregnskab skal tillægges afgørende bevismæssig betydning i sagen, jf. TfS2004.183Ø (SKM2004.85.ØLR).

For så vidt angår den omhandlede Mercedes Benz ML 420 skal det fremhæves, at momsen af anskaffelsessummen blev afløftet i forbindelse med anskaffelsen af bilen.

Dette skal tillægges afgørende bevismæssig betydning. Det ville således have været direkte ulovligt, såfremt A som påstået af sagsøgte rent faktisk anvendte den omhandlede Mercedes Benz ML 420 til privat kørsel.

Det beroede alene på en fejltagelse, når bilen indregistreredes til blandet benyttelse. Det er imidlertid ikke korrekt, når sagsøgte i svarskriftet side 6 og 7 gør gældende, at indregistreringen af den omhandlede Mercedes Benz ML 420 med reg.nr. ...Q til blandet benyttelse der ligger til grund for betalingen af privatbenyttelsesafgift i sig selv medfører, at den omhandlede bil skal anses for at have stået til rådighed for As private kørsel. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse afsagt den 19. marts 2014, jf.

Landsskatterettens j.nr. 13-0020706.

Hverken indregistreringen til blandet benyttelse, betalingen af privatbenyttelsesafgiften eller baggrunden herfor indebærer således, at A skal beskattes af værdi af fri bil. Til støtte herfor henvises til en omfattende praksis vedrørende beskatning af værdi af fri bil af biler indregistreret på hvide plader og til 100 % privat benyttelse, hvor der ikke er sket beskatning af værdi af fri bil.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at betalingen af privatbenyttelsesafgift reelt var meningsløs, idet momsen var fradraget ved anskaffelsen af bilen, hvorfor privat kørsel i bilen under alle omstændigheder ville have været ulovlig.

For så vidt angår den omhandlede Mercedes Benz ML 270 skal det endvidere fremhæves, at denne varebil ikke anvendtes af A men af virksomhedens øvrige ansatte.

Virksomheden anskaffede den omhandlede Mercedes Benz 270 som brugt, og det var derfor ikke muligt at afløfte momsen af anskaffelsessummen. Indregistreringen til blandet benyttelse kan heller ikke tages til indtægt for, at varebilen stod til rådighed for As private kørsel.

Dertil kommer, at såfremt retten mod forventning måtte finde, at den ovenfornævnte Mercedes Benz ML 420 stod til rådighed for As private kørsel, kan A ikke samtidig have haft rådighed over den omhandlede Mercedes Benz ML 270 til privat kørsel.

..."

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender, der er uddybet under sagen, gældende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnetgældende, at A i indkomstårene 2007-2009 har haft rådighed over de i sagen omhandlede biler til privat benyttelse, hvorfor han er skattepligtig af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

1.1 Specialindrettet køretøj

A har i første række gjort gældende, at bilerne er special-indrettede, hvorfor bilerne ikke er omfattet af beskatningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 4. Bevisbyrden for, at der er tale om specialindrettet køretøjer påhviler skatteyderen, dvs. A. Det bestrides, at bilerne er specialindrettede på en sådan måde, at de ikke er egnede som alternativ til en privat bil.

Som det fremgår af de fremlagte fotografier (bilag 6, 8, C og D), er bilerne særdeles velegnede til privat kørsel.

I begge biler er der sideruder med frit udsyn hele vejen rundt, og passagersæderne er umiddelbart anvendelige til privat brug. Bilerne fremtræder ikke snavsede, og det er derfor f.eks. ikke nødvendigt at iføre sig arbejdstøj ved kørsel. Det forhold, at bilerne er egnet til "mere repræsentativ karakter", som anført i replikken side 5, understreger, at bilerne ikke var specialindrettede, men derimod velegnede til flere formål, herunder til privat kørsel. Det forhold, at bilerne har anhængertræk medfører heller ikke, at bilerne er specialindrettede.

Ingen af reolerne optager meget plads i bagagerummene. Reolerne på bilag 6 optager kun pladsen lige bag førersædet, og reolerne på bilag 8 optager kun plads i den midterste del af bagagerummet, der er lige bag de to forsæder. Resten af bagagerummene er ikke indrettet på nogen bestemt måde og indholdet, som er på billederne (kabler, ledninger mv.) kan let tages ud, hvis der er behov for rent privat at transportere ting. Der er derfor et stort rumfang til privat benyttelse, og der er intet ved indretningen af bilerne, der gør bilerne uegnede som alternativ til privat kørsel.

Den omhandlede bil adskiller sig i det hele ikke væsentligt fra de biler, som Højesteret i sagerne UfR 2000.329 og SKM2006.481.HR og Østre Landsret i SKM2013.671.ØLR fandt ikke var specialindrettede køretøjer.

Sidstnævnte sag fra Østre Landsret omhandlede en Mercedes-Benz ML 320, hvor der som i nærværende sag var et almindeligt passagersæde uden særlig indretning. I venstre side af bagagerummet var der endvidere monteret en reol, der fyldte ca. en tredjedel af bagagerummet i bredden og hele bagagerummets længde. I højden optog reolen ca. tre fjerdedele af bagagerummet. Reolen bestod af 16 skuffer samt nogle hylder med diverse beslag til låse, håndværktøj m.v. I højre side af bagagerummet var monteret en anden reol, der var smallere og fyldte ca. halvdelen af bagagerummets længde og godt halvdelen i højden. Begge reolerne var boltet fast til førersædet og til ringene i bagagerummet, og de kunne afmonteres i løbet af 2-3 timer. Indretningen med reoler, der bl.a. havde et større omfang end i nærværende sag, var ikke tilstrækkeligt til, at bilen kunne anses for specialindrettet.

At bilerne er egnede til privat kørsel bekræftes også af, at der netop er betalt privatbenyttelsesafgift for bilerne, fordi virksomheden har "ønsket at lade muligheden for privat anvendelse være åben" (bilag F), og af at A ville have mulighed for at hente sin datter i bilen, som han oplyste til skatteankenævnet, jf. bilag B. Der havde ikke været grund til at åbne muligheden for at benytte bilen privat, hvis bilerne ikke var egnede til at træde i stedet for private biler.

Det bestrides endvidere, at A havde et erhvervsmæssigt behov for en specialindrettet bil. Af beskrivelsen i stævningen, side 3, af As arbejdsopgaver fremgår det, at A hovedsageligt havde administrative funktioner i virksomheden og i det væsentligste varetog arbejde, der må karakteriseres som ledelses- og kunderelateret arbejde, som ikke medfører behov for en specialindrettet varevogn.

1.2 Privat rådighed

Lønmodtagere beskattes af værdien af fri bil, som har stået til deres private rådighed af en arbejdsgiver, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Dette gælder også i relation til hovedaktionærer, som samtidig er ansatte i virksomheden.

Den skattepligtige værdi af fri bil fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, og det følger af bestemmelsens ordlyd, at det er selve "rådigheden" over firmabilen, der beskattes og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel.

Virksomheden, som A er indehaver og forestår den daglige ledelse af, har betalt privatbenyttelsesafgift for bilerne, så bilerne kunne benyttes både privat og erhvervsmæssigt. Virksomheden har på denne måde løbende positivt tilkendegivet, at A havde adgang til at bruge bilerne til private formål.

A har i forbindelse med skriftvekslingen fastholdt, at privat-benyttelsesafgiften er betalt ved en fejl. Det strider dog imod, hvad han og hans repræsentanter gentagne gange har oplyst overfor skattemyndighederne.

I brev af 30. august 2010 (bilag E) fra virksomhedens revisor Svend Aggerholm, fremgår:

"...

At bilerne er indregistreret til blandet benyttelse skyldes, at hovedanpartshaveren ved købet af Mercedes Benz ML 420, reg. Nr. ...Q ville sikre sig mod privat anvendelse efter de dagældende regler, men som anført anvendes bilerne udelukkende erhvervsmæssigt.

..."

 På et møde den 25. august 2011 i skatteankenævnet, har A og hans repræsentant oplyst, at A ville have mulighed for at hente sin datter i bilen (bilag B).

I brev af 20. januar 2012 (bilag F) fra advokat JA, fremgår det, at

"...

[v]irksomheden har alene ønsket at lade muligheden for privat anvendelse være åben.

..."

Privatbenyttelsesafgiften er altså betalt af den årsag, at der skulle være mulighed for at anvende bilerne til private formål. Hvorvidt bilen faktisk har været anvendt privat er uden betydning, da det som nævnt er rådigheden, der beskattes.

Det er ikke indberettet værdi af fri bil for nogen af de ansatte i virksomheden for så vidt angår den omhandlede Mercedes Benz ML 270 med reg.nr. ...Q1, jf. replikken side 5. Dette underbygger, at bilerne har stået til privat rådighed for netop A.

Allerede af disse grunde gøres det gældende, at bilerne har stået til As private rådighed.

Det forhold, at momsen er fratrukket for den ene bil (Mercedes-Benz ML 420) er uden betydning, da bilen er indregistreret efter 2. juni 1998. Bilen er således ikke omfattet af undtagelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 13. Endvidere bemærkes, at selvom As virksomhed oprindeligt har afløftet moms på bilen, er der alligevel efterfølgendei de omhandlede år betalt privatbenyttelsesafgift.

Ifølge en omfattende og fast retspraksis vedrørende ligningslovens § 16, stk. 4, gælder endvidere en formodning for, at bilen har været til rådighed for privat kørsel, når skatteyderen dels er hovedanpartshaver, og dels har bilen parkeret på sin private adresse uden for arbejdstid, jf. eksempelvis Den Juridiske Vejledning 2015-2 afsnit C,A.5.14.1.11, UfR 2000.329 H, UfR 2005.1691 H (SKM2005.138.HR) og SKM2014.520.ØLR, samt lovbemærkningerne til lov nr. 342 af 27. maj 2002 (LFF 2001-2002.2.181 afsnit 3.8).

A var hovedanpartshaver i virksomheden, og det er ubestridt, at begge biler har været parkeret på A bopæl udenfor arbejdstid.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det er uden betydning, hvorvidt bilerne holder parkeret ved den ene eller anden bygning på samme grund. Det afgørende er, at der er adgang til bilerne ved den private bopæl, hvilket var tilfældet, eftersom bygningerne lå tæt på hinanden.

Som følge heraf skal A løfte bevisbyrden for, at firmabilerne ikke stod til rådighed for hans private benyttelse.

For at denne kan løftes, skal A konkret dokumentere, at firmabilen aldrig har været anvendt til privat benyttelse. I praksis er det afgørende, hvorvidt der kan fremlægges et oprindeligt og korrekt ført kørselsregnskab, jf. herved UfR 2009.1202 H (SKM2009.239.HR) og UfR 2005.1691 H (SKM2005.138.HR).

Kravene for, at et kørselsregnskab kan anses for fyldestgørende, fremgår af Den Juridiske Vejledning 2015-2 afsnit C,A.5.14.1.11.

I nærværende sag foreligger ikke et kørselsregnskab for nogen af bilerne, idet A ikke løbende har ført kørebog.

A har alene fremlagt et regnskab for så vidt angår bilen Mercedes-Benz ML 420 for 2008 og 2009 (bilag 3 og 4), der er baseret på As kalender. Disse regnskaber er konstrueret efterfølgende og kan ikke tillægges bevismæssig værdi som et løbende ført kørselsregnskab, jf. herved UfR 2005.1691 H (SKM2005.138.HR).

I øvrigt opfylder regnskabet ikke de grundlæggende krav til kørselsregnskaber, der er ført løbende, herunder fordi det bl.a. kun er forsynet med meget begrænsede notater om den påståede erhvervsmæssige kørsel og ikke er objektivt bekræftet ved anden dokumentation.

Det bestrides endvidere overordnet, at det er dokumenteret, hvor mange antal kilometer, bilerne har kørt i de omhandlede år. I mangel af oplysninger herom er det særligt klart, at det efterfølgende udarbejdede kørselsregnskab er uden betydning.

Dertil kommer, at det som minimum er et krav, at der er en forudgående skriftlig aftale - en såkaldt "fraskrivelseserklæring" mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-2 C,A.5.14.1.11 og TfS 1994, 154. Dette minimumskrav er ikke engang opfyldt i nærværende sag.

A har endvidere anført, at firmabilerne ikke var egnede til at dække familiens kørselsbehov, og at familiens behov blev dækket af familiens privatejede biler.

For det første har A selv oplyst, at han gerne ville have mulighed for at hente datteren i firmabilen, jf. bilag B. Det er en tilkendegivelse af, at familiens behov ikke var dækket af familiens private biler. Desuden var firmabilerne begge indrettede med et passagersæde og i øvrigt særdeles velegnede til privat kørsel.

Dertil kommer, at der på adressen i perioden har befundet sig tre børn, A og hans hustru, to svigerforældre og au pair-piger, jf. herved bl.a. bilag I. Alle børn var små i perioden og har haft behov for transport til bl.a. daginstitutioner, skoler mv. Desuden ejede As svigerforældre ikke deres egen bil men havde behov for kørsel, som det er blevet bekræftet i replikken, side 4.

Desuden ligger adressen Y1 i den lille by Y3-by, der er en lille by uden for byen Y2-by, der har under 3.000 indbyggere, jf. herved bilag J. Beboerne på adressen har derfor formentlig haft langt til indkøbsmuligheder og andre aktiviteter.

Der er dermed en formodning for, at husstanden havde et stort kørselsbehov, som ikke blev dækket alene af én privatejet bil.

A har endvidere fået rådighed over en bil mere i 2010 (bilag G, samt et billede heraf i bilag H). Det viser, at A har haft et behov for yderligere transportmuligheder. Det har formodningen imod sig, at der ikke også i perioden 2007-2009, hvor der boede mange personer på adressen, var behov for yderligere transportmuligheder.

Under alle omstændigheder har det ikke betydning for bevisvurderingen af rådighed over firmabiler, om der er private biler i husstanden, jf. bl.a. TfS 1997, 584 (Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 215 af 13. juni 1997) og UfR 2009.1202 H (SKM2009.239.HR).

Endeligt gælder ligningslovens § 16, stk. 4, for hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat, og der gives således ikke "mængderabat", jf. herved Den Juridiske Vejledning 2015-2 afsnit C,A.5.14.1.3. Der skal således ske beskatning af alle de biler, som en skatteyder har rådighed over til privat kørsel, og A skal derfor både dokumentere, at han ikke havde rådighed over den i sagen omhandlede Mercedes Benz ML 270 ogden i sagen omhandlede Mercedes-Benz ML 420.

A kan derfor ikke løfte sin bevisbyrde for så vidt angår én firmabil ved at henvise til, at han har haft privat rådighed over andrefirmabiler, som anført i stævningen, side 11.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Af de fremlagte fotografier af de to omhandlede varebiler fremgår, at begge varebiler er forsynet med trækkrog og foruden førersædet indrettet med ét passagersæde foran og med vinduer i varerummet. I begge biler er i varerummet placeret en reol, der fylder en mindre del af varerummet, således at der i varerummets frirum, der i begge biler er uden særlige indretninger, er plads til øvrige effekter.

A har blandt andet forklaret, at virksomhedens ladbiler kun måtte trække 2.800 kg, hvor en firehjulstrækker kan trække 3.500 kg, og at de brugte firehjulstrækkerne til at trække virksomhedens kantinevogne og mandskabsvogne til beboelse samt til transport af virksomhedens sandudlægger, der i modsat fald skulle transporteres på lastbil. A har endvidere blandt andet forklaret, at de i virksomheden har behov for at kunne transportere udstyr som opmålingsudstyr, kapsave, kabeltromler, stenprøver, reservedele og reservehjul m.v., og at de to biler derfor ikke var indrettet alene med reoler. Endelig har A blandt andet forklaret, at varebilen af mærket Mercedes Benz ML 420 blev købt med henblik på hans erhvervsmæssige brug, og at han kørte i bilen, mens varebilen af mærket Mercedes Benz ML 270 blev benyttet af hans førstemand, så førstemanden kunne have en trailer med ud på pladserne, at han ikke selv har kørt i denne bil, og at han ikke har benyttet de to biler privat.

Retten bemærker, at der ikke findes at være afgørende forskel på indretningen af de to varevogne, uanset at reolen i varevognen af mærket Mercedes Benz ML 270 efter de fremlagte fotografier må antages at have en højde, der stort set svarer til varerummets højde.

Efter sagens oplysninger om indretningen, karakteren og anvendelsen af de to varevogne finder retten, at der har været en erhvervsmæssig begrundelse for de to omhandlede varebiler, herunder for at varebilerne var forsynet med firehjulstræk. Retten finder imidlertid ikke, at indretningen af de to varevogne har været af en sådan karakter og har haft et sådant omfang, at de to varevogne kan karakteriseres som specialindrettede køretøjer, der ikke er egnede til privat kørsel og som derfor er undtaget for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Begge de omhandlede varebiler har efter sagens oplysninger været indregistreret til blandet brug.

Varebilen af mærket Mercedes Benz ML 420 har været til As fulde rådighed gennem det selskab, som han efter sin forklaring selv var direktør og eneanparthaver i, og har holdt parkeret på den adresse, hvor han havde bopælsadresse, og hvor virksomheden tillige havde adresse. Varebilen har efter hans forklaring også faktisk været anvendt af ham. Henset hertil og til oplysningernes om husstandens størrelse, at der i øvrigt i de pågældende indkomstår alene har været én bil til rådighed for husstanden, samt til det oplyste, hvorefter det under sagens behandling for Skatteankenævnet blev fremført, at der var betalt privatbenyttelsesafgift udelukkende af hensyn til As mulighed for blandt andet at hente sit barn i skolen, og hvorefter As daværende advokat i klagen til Landsskatteretten har henvist til, at virksomheden (alene) havde ønsket at lade muligheden for privat anvendelse være åben, findes A ikke at have sandsynliggjort, at den omhandlede varebil ikke har været stillet til rådighed for hans private benyttelse. Værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, skal derfor medregnes ved opgørelsen af hans skattemæssige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 for så vidt angår varebilen af mærket Mercedes Benz ML 420 med reg.nr. ...Q.

Henset til rettens afgørelse vedrørende varebilen af mærket Mercedes Benz ML 420 og efter As forklaring, hvorefter varebilen af mærket Mercedes Benz ML 270 blev benyttet af hans førstemand, så førstemanden kunne have en trailer med ud på pladserne, og hvorefter han ikke selv har kørt i denne bil og heller ikke har benyttet bilen privat, finder retten, når også henses til oplysningerne om indretningen, karakteren og anvendelsen af varevognen, at det i tilstrækkeligt grad er sandsynliggjort, at ikke også denne varebil har været stillet til rådighed for As private benyttelse. Den skattemæssige værdi af varebilen af mærket Mercedes Benz ML 270 med reg.nr. ...Q1 skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Som følge heraf skal As skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT til opgørelse i overensstemmelse med det foran anførte.

Efter sagens udfald skal ingen af sagens parter betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

As skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Ingen af sagens parter skal betale sagsomkostninger til den anden part.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter