Dato for udgivelse
29 Sep 2016 08:56
Dato for afsagt dom/kendelse
15 Jan 2016 10:04
SKM-nummer
SKM2016.430.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
21. afdeling S-2619-14
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, skattesvig, arveforskud
Resumé

T var tiltalt for skattesvig for 2010 og 2011. T havde i forbindelse med sine Tast Selv indberetninger for 2010 og 2011 undladt at selvangive henholdsvis 87.000 kr. og 592.000 kr. som hun løbende havde hævet fra sin tantes konto der senere afgik ved døden den 21. februar 2012. T havde derved unddraget for 348.149 kr. i skat. T var afdødes enearving. T havde på et møde i skifteretten afgivet forklaring.

T erkendte at have hævet 87.000 kr. og 592.000 kr. på den nu afdødes konto. T forklarede, at en del af de hævede beløb blev anvendt til afdødes underhold.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig. Retten lagde til grund at T havde hævet beløbene på afdødes konto. Retten lagde vægt på størrelsen af de hævede beløb samt det forhold, at T ikke på mødet i skifteretten havde oplyst, at det var hende, der havde hævet beløbene på afdødes konto, men først på et senere tidspunkt havde oplyst, at dette var tilfældet samt at T godt var klar over, at hun på et tidspunkt skulle betale arveafgift af de hævede penge, men på trods heraf undlod at holde regnskab med, hvilke beløb hun selv beholdt som arveforskud. T idømtes en tillægsstraf på 60 dages fængsel betinget samt en tillægsbøde på 230.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede straffen, så T fik en samlet straf på fængsel i 4 måneder, hvoraf 80 dage anses for udstået med den allerede udførte samfundstjeneste og resten blev gjort betinget samt en tillægsbøde på 200.000 kr. Unddragelsen reduceredes skønsmæssigt med 100.000 kr. vedrørende beløb, der er kommet afdøde til gode i form af privatforbrug.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1.

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af 15. januar 2016, 21. afdeling S-2619-14

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Kirsten Bindstrup, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Taber Rasmussen, John Mosegaard og Hanne Weirup Malten (kst.) med domsmænd

                                            ...........................................

Byrettens dom nr. 10A-2791/2014 afsagt den 12. september 2014

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 3. april 2014.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved med forsæt til unddragelse af skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved skatteansættelsen, for indkomstårene 2010 og 2011, idet hun i selvangivelsen for indkomståret 2010, senest rettet på inter­nettet ved TastSelv den 8.juni 2011, undlod at angive 87.000 kr. for indkomståret 2010, som hun løbende i indkomståret 2010 havde hævet på afdøde WIs konto, ligesom hun for indkomståret 2011, senest rettet på internettet ved TastSelv den 26. juni 2012, undlod at selvangive en indtægt på 592.000 kr., som hun løbende havde hævet på afdøde WIs konto, alt hvorved det offentlige blev unddraget i alt 348.149 kr. i skat.

2.

Forsøg på overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1 jf. straffelovens § 21,

ved med forsæt til unddragelse af skat, i indkomståret 2012 at have hævet 90.000 kr. på afdøde WIs konto, idet tiltalte havde til hensigt at undlade at selvangive dette beløb i selvangivelsen for 2012, hvor­ ved det offentlige ville være blevet unddraget 46.143 kr. i skat, hvilket mislykkedes, idel SKAT forinden opdagede forholdet og ved afgørelse af 12. marts 2013 ændrede tiltaltes skatteansættelse for 2012 med et tilsvarende beløb.

Påstande

Anklagemyndigheden har i forhold l nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde og i forhold 2 påstået frifindelse.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet OM.

Tiltalte har forklaret, at WI var hendes fars kusine, det vil sige hendes tante. WI bestemte for mange år tilbage, at hun skulle være WI arving og oprettede testamente herom. WI havde ikke andre arvinger.

Hun stod WI meget nært og hjalp hende i dagligdagen blandt andet med indkøb og lignende, ligesom de havde en række fælles interesser blandt andet gik de ud at spise sammen og til ballet. Hun havde fuldmagt til WIs bankkonto og kunne på bankkontoen hæve penge til betaling af de indkøb, hun foretog for WI. WI har tidligere lånt hende penge et par gange.

Den 21. februar 2012 afgik WI ved døden. Hun har i 2010 til 2012 hævet i alt 769.000 kr. på WIs bankkonto. Hun brugte pengene til køb af ting og dagligvarer til WI, og resten beholdt hun efter aftale med WI idet der var tale om et arveforskud. WI havde dyre vaner og spiste alene frisk fisk købt hos fiskehandleren, ligesom hun gik i kvalitetstøj købt hos G2. Hun anvendte ca. 6.000-10.000 kr. om måneden af det hævede beløb på indkøbene til WI.

Det var hendes opfattelse, at der først efter WIs død skulle betales arveafgift af pengene. Det er muligt, at hun var naiv, når hun havde denne opfattelse. Hvis hun ønskede det, kunne hun på WIs konto se, hvilke beløb hun havde hævet, men hun holdt ikke som sådan regnskab med, hvor meget hun hævede til sig selv og til indkøbene til WI. Alle hævningerne blev foretaget efter aftale med WI, der stolede fuldt og fast på hende. Arveforskuddet brugte hun blandt andet til istandsættelse af sit hus og til løbende forbrug.

Hun har betalt beløbet på 348.149 kr. i skat til det offentlige.

Hun har en udvidet selvangivelse, idet hun ejer en mindre lejlighed i Y1. I en årrække fik hun en revisor til at hjælpe med selvangivelsen, men da hun følte, at revisorbistanden kostede mere og mere, foretog hun selv indberetningen af skattepligtige indkomst i 2012. På et tidspunkt modtog hun et brev om, at hun skulle indberette 90.000 kr. som anden personlig indkomst.

Forholdt sagens forhold I, bilag 1-1, underbilag I og 2, har tiltalte bekræftet at have mod taget de pågældende breve fra SKAT. Hun forsøgte at indberette beløbet på 90.000 kr. via internettet, men fik ikke trykket rigti.gt. Efterfølgende modtog hun et girokort, således at hun kunne indbetale skatten for 2010 og 2011.

Foreholdt samme bilag, underbilag 5, har tiltalte forklaret, at hun deltog i et møde hos bobestyrer advokat IE. Mødet drejede sig om de pen­ge, hun havde hævet på WIs bankkonto. Hun gik helt i panik, men kan ikke i dag forklare hvorfor. Hævningerne var jo foretaget efter aftale med WI og var et arveforskud. Hun var bange og tænkte, at der var noget helt galt. Det endte med, at hun under mødet fortalte bobestyreren, at det var hende, der havde hævet pengene, selvom hun tidligere havde forklaret til skifteretten, at hun ikke havde kendskab til hævningerne.

Under det tidligere møde i skifteretten den 11. april 2012 havde hun fornemmet på sagsbehandleren, at der var noget helt galt i sagen, og hun blev derfor både bange og forvirret.

Hun er aldrig tidligere blevet spurgt om, hvorvidt nogle af de hævede beløb på WIs bankkonto blev brugt til køb af ting til WI. Hun gik ud fra, at hun efter WIs død skulle betale arveafgift eller lignende af det modtagne beløb. Hun havde ingen ide om, hvor stor en del der ville blive tale om. Hun har ikke kendskab til, om reglerne om arveafgift er afskaffet og erstattet af regler om betaling af boafgift, og hun har aldrig hørt om, at der ikke længere er noget, der hedder arveforskud. Hun havde heller ikke viden om, at gaver kan være skattepligtige. Hun har aldrig drøftet andet end forholdene omkring lej­ligheden med sin revisor. Hun ved ikke, hvornår det gik op for hende, at hun var skattepligtig af de hævede beløb. Da hun modtog girokortene fra SKAT, gik hun ud fra, at SKAT havde ret i, at hun skulle betale beløbene. I april 2014 modtog hun et brev om, at hun skulle møde i retten, hvilket kom som et stort chok for hende. Hun har på intet tidspunkt haft til hensigt at unddrage det offentlige skat og har hele tiden handlet i god tro. Hun betalte den sidste del af sin restance til det offentlige, da hun modtog arven efter WI. En del af pengene blev også brugt til WIs bisættelse.

På ny foreholdt sagens forhold 1, bilag 1-1, underbilag 5, regnskabet side 8, har tiltalte forklaret, at hun ikke har sat sig ind i tallene og ikke kan oplyse, hvor meget der i sidste ende blev trukket i boafgift inden arvens udbetaling. Hun kan således ikke oplyse, hvordan boafgiften i sidste ende blev beregnet af skifteretten. Hun har formentlig modtaget papirerne fra skifteretten.

OM har forklaret, at han er sagsbehandler hos SKAT og har udarbejdet Skats forslag til ændring af tiltaltes skat dateret den 11. februar 2013 saml afgørelsen af ændringen af skatten af 12. marts 2013. Han mod­tog oprindeligt sagen fra den afdeling hos SKAT, der har med dødsboer at gø­re. Det fremgik af sagens oplysninger, at en del penge var forsvundet fra afdøde WIs bankkonto. Det blev konstateret, at pengene var hævet af tiltalte, og han vurderede, at der var tale om en skattepligtig gave, idet tiltalte ikke var en del af afdødes "gavemiljø". Forslaget til ændring af tiltaltes skat blev udarbejdet på baggrund af oplysningerne i kontoudtog fra WIs bankkonto for 2010 til 2012. Tiltalte reagerede ikke på forslaget til ændring af skat af 11. februar 2013, hvorfor der efterfølgende den 12. marts 2013 blev truffet en afgørelse af SKAT. Tiltalte reagerede ifølge hans oplysninger heller ikke på denne afgørelse, der ikke er påklaget. SKAT fremsendte først efterfølgende girokort til tiltalte.

Skattepligtige gaver for 2010 skulle være indberettet senest den 30. juni 2011, og skattepligtige gaver fra 2011 skulle senest indberettes den 30. juni 2012. For gaver givet i 2012 var fristen den 30. juni 2013. Det fremgår af oplysninger fra SKAT, at tiltalte har selvangivet beløbet på 90.000 kr. som skattepligtig gave i indkomståret 2012 den 12. eller 13.juni 2013. Dette beløb er således selvangivet korrekt.

Forholdt sagens forhold 1, bilag 1-1, har vidnet forklaret, at sagsbehandle­ren, der udarbejdede tiltalebegæringen fremsendt til Politiet den 3. september 2013, ved en fejl ikke havde været opmærksom på, at beløbet på 90.000 kr. var selvangivet korrekt. Sagsbehandleren burde derfor ikke have anmodet Politiet om at rejse tiltale i forhold 2.

Efter hans opfattelse er der praksis for at, der idømmes en tillægsbøde i en sag som den foreliggende svarende til en gang det unddragne beløb. Han har dog ikke noget med tiltalerejsning at gøre, idet spørgsmålet herom henhører under Skats "sagscenter person/straffesager" (SKAT: dagældende). Tiltalte skylder ikke i dag beløb til det offentlige.

Forholdt sagens forhold 1, bilag 1-1, underbilag 5, regnskab side 8, har vid­ net forklaret, at han undrede sig over, at der i boafgiftens beregning er medtaget et beløb på 714.000 kr. Det fremgår af Skats sagsakter, at bobestyreren efterfølgende fremsendte et tillæg til regnskabet dateret den 1I. oktober 2012, hvor beløbet på 714.000 kr. fortsat figurerer. Han har derfor kontaktet skifteretten for at få oplyst, hvilke beløb der er betalt i boafgift. Skifteretten har herefter oplyst, at der den 11.juli 2013 er betalt henholdsvis 35.761,75 kr. og 116.687,48 kr. Han har herefter på baggrund af Skats oplysninger om boet foretaget en efterberegning af boafgiften og konstaterede, at den stort set svarer til de betalte beløb.

Sagens øvrige oplysninger

Den 21. februar 2012 afgik WI ved døden.

Den 11. april l 2012 afholdte skifteretten skifteretsmøde vedrørende boet efter WI med deltagelse af tiltalte, og boet blev ud leveret som bobestyrerbo ved advokat IE som bobestyrer.

Den 9. august 2012 afholdte bobestyrer advokat IE bomøde med deltagelse af tiltalte. Der er under sagen dokumenteret fra referat fra bomødet.

Ved brev af 11. februar 2013 fremsendte SKAT forslag til tiltalte om ændring af hendes skat i 2010 og 2011, således at en gave modtaget fra WI i 2010 på 87.000 kr. blev anset for skattepligtig indkomst, og en gave fra WI i 2011 på 592.000 kr. blev anset for skattepligtig indkomst.

Den 12. marts 2013 træf SKAT afgørelse om ændring af tiltaltes skat for indkomstårene 2010 og 2011 svarende til forslaget. Denne afgørelse er ikke påklaget.

Personlige forhold

Tiltalte er tidligere straffet ved Retten på Frederiksbergs dom af 28. oktober 2013 for overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1, med fængsel i 80 dage, betinget med en prøvetid på 2 år regnet fra endelig dom, samt med samfundstjeneste i 120 timer inden for en længstetid på 1 år.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun er ansat ved G1 som faglærer og arbejder 15-20 dage om måneden. Hun har været i fast samlivsforhold i 29 år og har 2 børn. Den tidligere idømte samfundstjeneste er afviklet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Tiltalte har erkendt at have hævet 87.000 kr. og 592.000 kr. på WIs konto i henholdsvis 2010 og 2011 og forklaret, at en del af de hævede beløb blev anvendt til WIs underhold.

Det lægges efter de foreliggende oplysninger, herunder indholdet af bobestyrerens referat fra bomødet den 9. august 2012, til grund, at tiltalte ikke til bobestyreren under mødet oplyste, at en del af pengene var blevet brugt til køb af ting mv. til WI.

Tiltalte har endvidere ikke klaget over Skats afgørelse af 12. marts 2013, hvori SKAT har lagt til grund, at der i indkomstårene 2010 og 2011 blev givet gaver fra WI til tiltalte på henholdsvis 87.000 kr. og 592.000 kr.

Retten finder det på den baggrund ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes for­klaring om, at en del af beløbene på 87.000 kr. og 592.000 kr. blev brugt til WIs underhold, og i stedet lægge til grund, at tiltalte modtog begge beløb uden fradrag som gave.

Da tiltalte ikke har selvangivet indtægterne på 87.000 kr. i indkomståret 2010 og på 592.000 kr. i indkomst året 2011, har hun afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved skatteansættelsen. Retten finder, at tiltalte herved har haft det fornødne forsæt til unddragelse af skat som angivet i anklageskriftet. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at tiltalte ikke under mødet i skifteretten den 11. april 2012 oplyste, at det var hende, der hav­de hævet beløbene på 87.000 kr. i 2010 og 592.000 kr. i 2011 på WIs konto, at tiltalte først under bomødet hos bobestyreren den 9. august 2012 oplyste, at dette var tilfældet, og at tiltalte har forklaret, at hun godt var klar over, at hun på et tidspunkt skulle betale en afgift af de penge, hun hævede på WIs konto, men at hun trods dette undlod at holde regnskab med, hvilke beløb hun selv beholdt som arveforskud. Ret­ten har yderligere lagt vægt på størrelsen af de hævede beløb.

Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale i forhold 1.

Forhold 2.

Efter de foreliggende oplysninger, og henset til den af anklageren nedlagte påstand, frifindes tiltalte i dette forhold.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage som en tillægsstraf, jf. skattekontrol­ lovens § 13, stk. I, jf. straffelovens § 89.

Retten har herved lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb.

Under hensyn til det oplyste om tiltaltes personlige forhold finder retten undtagelsesvis grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor angivet, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde. jf. straffelovens § 50, stk. 2. Bøden fastsættes til 230.000 kr., hvorved der er taget hensyn til, at de skyldige skatter er betalt. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage som en tillægsstraf.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

  2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 70 timer.

  3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb.

    Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 230.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

                                            ...........................................

Østre Landsrets dom af 15. januar 2016, 21. afdeling

Byrettens dom af 12. september 2014 (10A-2791/2014) er anket af T med påstand principalt om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet OM.

Tiltalte T har supplerende forklaret blandt andet, at hun godt var klar over, at der skulle betales afgift af de beløb, hun hævede til sig selv. Hun lavede ikke et regnskab over de hævede beløb, da hun ikke tænkte over det dengang. Da hun talte med advokat IE, oplyste hun selv om de hævninger, hun havde foretaget på WIs konto. Hun var klar over, at hun skulle arve alt efter WI. Hun tror, at WI troede, at der ikke skulle betales afgift af de beløb, der blev hævet inden hendes død. Pengene gik også til WIs underhold og indflytningsudgifter på plejehjem. Hun var ikke selv i pengenød. Hun sagde også til advokat IE, at nogle af pengene var gået til WI under­hold. Advokat IE kendte til WI behov og forbrug, så det var der ikke grund til særligt at nævne. Afgørelsen fra SKAT var på det fulde beløb. Hun klagede ikke, fordi hun regnede med, at det beløb, som SKAT opgjorde, var rigtigt. Hendes tvivl om skat og boafgift kom først under arvesagen. Hun havde en revisor frem til 2011, og hun havde derfor ikke revisor, da denne sag opstod. Hun har aldrig spurgt revisor om andet end det, der vedrørte hendes bolig. Hun har ikke med vilje unddraget SKAT noget beløb. Hun undrer sig selv over, at hun ikke talte sandt i Skifteretten. Hun følte sig virkelig anklaget i Skifteretten, og derfor forklarede hun som gjort. Hun kendte advokat IE fra tidligere og fortalte derfor ham, hvordan det hang sammen. Først efter brevene fra SKAT blev hun forvirret. Advokat IE havde sagt, at det nok skulle blive ordnet. Til at begynde med var WI selv med, når der blev hævet penge. Siden kunne WI af helbredsmæssige grunde ikke være med. Kontoudskriften af 31.december 2010 giver eksempler på hævninger af penge, som hun selv har haft liggende, og WI fik også penge efter behov.

WI var meget interesseret i at have penge hos sig. Alt er hævet på WIs opfordring. Skønnet over WIs forbrug på 6 -10.000 kr. om måneden passer meget godt, herunder til spisning og teater. Advokat IE kendte til WIs store forbrug. Det endte med, at det, som hun ikke havde regninger på, måtte hun selv betale. Bisættelsen havde hun bilag på. Hun var helt klar over, at boafgift og skat begge dele var noget, som skulle betales.

Hun fulgte advokat IEs forslag til boopgørelse. Hun huskede ikke, om hun betalte 410.933,04 kr. i boafgift. Hun har betalt godt 300.000 kr. til SKAT. Der var flere girokort, som hun betalte. Der blev også tilbageført nogle beløb fra Skifteretten. Foreholdt, at tiltalte med det skønnede forbrug til WI må have brugt ca. 200.000 kr. til WI og der­ med har haft et overskud på ca. 500.000 kr., forklarede tiltalte, at hun brugte nogle penge på sit hus, og at resten af de overskydende penge lå kontant i et pengeskab hos hende. Der har her ligget kontantbeløb på op til 100.000 kr. Indtil 2005-2006 klarede WI sig selv vedrørende kontanthævninger, og siden overtog hun mere og mere som hjælp til WI, og siden fik tiltalte fuldmagt til at hæve alene. WI var meget bestemmende. Man gjorde, hvad WI sagde, og hævede pengene. Hun vidste jo, at hun skulle betale arveafgift til sidst. WI sagde, at de penge skulle hun have. Hun skulle alligevel have dem til sidst. Hun satte ikke pengene ind på egen konto, da det jo var WIs penge. Hun kan ikke sige hvorfor. Det var ikke for at holde pengene skjult. Hun kan godt se, at man kunne få den tanke. Hun kunne betale restskatten, fordi hun fortsat havde penge liggende.

Vidnet OM har supplerende forklaret blandt andet, at han er fagkonsulent i SKAT. Foreholdt "Opgørelse over hævet på afdødes bankkonti i perioden 1/1-10-14/2-12er den lavet ud fra kontoudtog modtaget fra Skifteretten. Det er typisk de store beløb, der er medtaget, minimum 5.000 kr., og de fleste hævninger er sket via pengeautomat.

SKAT har ikke haft kontakt med tiltalte og har heller ikke fra andre hørt om, at hævningerne til dels skulle vedrøre afdødes underhold. Opgørelsen svarer til det beløb på 714.000 kr., som ifølge skifteretten er hævet. Vidnet har ikke efterprøvet, om noget kan være med­ gået til afdødes forbrug. Forsvareren foreholdt, at der efter hendes opfattelse ikke var kontanthævninger ud over dem, der var medtaget i opgørelsen. Han har kontrolleret, at de 714.000 kr. er trukket ud af den endelige beregning af boafgift og tillægsafgift. SKAT skrev herom til skifteretten i et brev af 13. marts 2013. Der skal derfor beregnes almindelig indkomstskat af de 714.000 kr. Skatten vil typisk være højere end bo- og tillægsafgift. Med udvidet selvangivelse skal man selv acceptere SKATs forslag til opgørelse. Felt 207 eller 210 for anden indtægt havde formentlig være det rigtige felt for opgivelse af pengebeløbene. Efter boopgørelsen af 24. september 2012 fik de bilaget "Manglende angivelse af skattepligtig gave/arveforskud i perioden 2010 til 2012". Sidste linje i bilaget henviser til, at beløbene netop ikke måtte indgå dobbelt i opgørelsen af skat og af bo- og tillægsafgift.

Der blev udsendt nye årsopgørelser. Lovgivningsmæssigt kunne det hævede beløb ikke indgå i boopgørelsen. Efter unddragelsens størrelse sendtes sagen videre til SKATs juridiske enhed til vurdering af, om der var grund lag for strafforfølgning. Det har vidnet ikke noget med at gøre. Han mente, at de fik nogle kontoudtog efterfølgende med yderligere hævninger, der ikke var med i boopgørelsen. Beløbet bliver derfor 769.000 kr., og ikke kun 714.000 kr. SKAT har uden dialog med til talte ikke haft mulighed for at skønne over et fradrag for underhold. De sendte et forslag til afgørelse, som tiltalte ikke reagerede på.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun fortsat er ansat på deltid som faglærer i G1, der uddanner .... Herudover kører hun bus på time­ basis. Der er ikke i øvrigt ændringer i hendes personlige forhold.

Samfundstjenesten på 120 timer efter dom men af 28. oktober 201 3 er udført.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at tiltalte i indkomstårene 2010 og 2011 undlod at selvangive beløb med fornødent forsæt til overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at tiltalte i første omgang over for både bobestyrer og skifteret nægtede kendskab til de skete kontanthævninger og først indrømmede dette i mødet med bobestyreren den 9. august 2012, og at hendes forklaring om tro på, at beløbet som arveforskud kunne udeholdes fra selvangivelserne, først fremkom efter, at bobestyreren havde peget på muligheden. Tiltalte har ikke udarbejdet regnskab over det beløb, der i givet fald skulle være arveforskud. Tiltaltes forklaring herom afvises derfor som utroværdig. I mangel af egentlig opgørelse over WIs privatforbrug og med den usikkerhed, kontoudtogene efterlader, reduceres unddragelsen med et skønsmæssigt fastsat beløb på 100.000 kr. som vedrørende beløb, der er kommet WI til gode i form af privatforbrug. Den ikke selvangivne indkomst i indkomstårene 2010 og 2011 udgør derfor i alt 579.000 kr. Den nærmere opgørelse af skattetilsvaret i forhold til denne skatteunddragelse tilkommer skattemyndighederne.

Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde findes tiltalte i dette omfang skyldig i forhold 1.

Straffen skal efter straffelovens § 67, jf. § 61, stk. 1, fastsættes som en samlet straf med den betingede dom af 28. oktober 2013 på fængsel i 80 dage.

Den samlede straf fastsættes til fængsel i 4 måneder.

Da tiltalte allerede har udført samfundstjenesten på 120 timer efter dommen af 28. oktober 2013, anses straffen efter denne dom på fængsel i 80 dage for udstået, jf. princippet i straffelovens § 66.

Også henset til, at området for anvendelse af samfundstjeneste er udvidet ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, finder landsretten det efter sagens konkrete omstændigheder, den for­løbne tid med sagens retlige behandling og det oplyste om tiltaltes personlige forhold for­ svarligt i det hele at gøre fængselsstraffen betinget med eventuelt vilkår om samfundstjeneste. Da en straf på fængsel i 4 måneder i almindelighed modsvares af samfundstjeneste i 80 timer, og da tiltalte allerede har udført samfundstjeneste i 120 timer, er der ikke anledning til at træffe bestemmelse om yderligere samfundstjeneste. Straffen gøres derfor betinget alene på vilkår som nedenfor bestemt.

Tillægsbøden fastsættes til 200.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage. Der er herved taget hensyn til, at tiltalte har betalt skat i forhold til skattemyndighedernes hidtidige fastsættelse heraf.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

T straffes med en samlet straf på fængsel i 4 måneder, hvoraf 80 dage anses for udstået med den allerede udførte samfundstjeneste. Fuldbyrdelsen af den resterende straf udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra landsrettens dom at regne på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter