Dato for udgivelse
11 Nov 2016 13:42
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Jun 2016 13:09
SKM-nummer
SKM2016.507.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
B-0800-15
Dokument type
Dom
Emneord
Toldskyld, unddragelse, misligholdelse, transport, varer,
Resumé

Sagen angik om der var opstået toldskyld for virksomheden, principalt efter EF-toldkodeksen artikel 203, stk. 1, om toldunddragelse og subsidiært artikel 204, stk. 1, om misligholdelse.

Landsretten statuerede toldunddragelse, idet virksomheden havde udtaget fire varepartier fra et midlertidigt lager i Y1 og transporteret dem til Rusland, uden at varepartierne var frigivet til dette formål.

Med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-319/14, B&S Global Transit, fastlog landsretten, at der ikke kunne udledes en generel regel, hvorefter alene den omstændighed, at varer ikke uretmæssigt var indtrådt i EU's økonomiske fællesskab, i sig selv var tilstrækkeligt til at udelukke toldunddragelse.

Endvidere fandt landsretten, at betingelserne for toldfritagelse efter EF-toldkodeksen artikel 239, stk. 1, ikke var opfyldt, allerede fordi anmodningen herom var indgivet for sent.

Herefter frifandt landsretten Skatteministeriet. Byretten var nået til det modsatte resultat. Byretten havde med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-480/12, X BV afvist, at der kunne statueres toldunddragelse, fordi varepartierne ikke var indtrådt i EU's økonomiske fællesskab.

Reference(r)

Toldkodeksen artikel 203, stk. 1
Toldkodeksen artikel 204, stk. 1, litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2 D.A.4.9.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit F.A.12.10

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2 F.A.20.2.4


Parter

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat Søren Horsbøl Jensen og advokat Ann-Cathrine Pedersen)

mod

H1

(advokat Christian Muff Hansen)

Afsagt af landsretsdommere:

Michael Ellehauge, Malene Urup og Jacob Hinrichsen (kst.)) i ankesag

Påstande

For landsretten har appellanten, Skatteministeriet, gentaget sin frifindelsespåstand for byretten.

Indstævnte, H1, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er enighed mellem parterne om, at spørgsmålet om betaling af importmoms skal afgøres på samme måde som spørgsmålet om toldskyld.

Der er endvidere enighed om den beløbsmæssige opgørelse af det tilbagebetalingskrav, som H1 har rejst, herunder også om forrentningen af det eventuelle tilbagebetalingskrav.

Der har for landsretten været fremlagt et nyhedsbrev af 6. juni 2012 fra SKAT, der indeholder en samlet beskrivelse af anvendelsen af nødprocedurer som følge af systemnedbrud i forbindelse med Import, EU-Forsendelse (NCTS), TIR (NCTS), udførsel (e-Export) og Manifestsystem. Det fremgår af nyhedsbrevet bl.a.:

"...

Betingelser for anvendelse af nødproceduren

      1. Situationer, hvor SKAT's edb-system ikke er tilgængeligt

...

Følgende regler gælder uanset hvilken type dokument, der anvendes ved nødproceduren:

...

hvis der anvendes et ledsagedokument, må hverken stregkoden eller forsendelsens referencenummer (MRN) være anført i angivelsen

...

Hvis der træffes beslutning om at anvende nødproceduren, er det vigtigt at sikre, at alle angivelser, der er indført i NCTS, men som ikke er viderebehandlet, fordi systemet svigtede, annulleres. Virksomheden er forpligtet til at meddele dette til det pågældende afgangstoldsted.

..."

Der har endvidere været fremlagt udskrifter fra NCTS vedrørende den elektroniske behandling af de fire vareforsendelser omfattet af sagen og af vareforsendelser, som er forløbet normalt uden nedbrud i NCTS, samt skærmprint fra H1' edb-system, der viser den elektroniske behandling hos H1 af vareforsendelserne omfattet af sagen og af en vareforsendelse angivet samme dag, som forløb normalt.

Det fremgår af en udskrift fra SKATs manifest-system, at forsendelserne omfattet af sagen den 13. oktober 2012 blev angivet til annullering af midlertidig opbevaring, og at angivelsen blev godkendt. Som aktør er anført NN.

Der har for landsretten desuden været fremlagt et notat af 2. september 2015 vedrørende EU's Forsendelsesordning - NCTS udarbejdet af LN og JP.

Forklaringer

LP har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af LN og JP.

LN har forklaret, at han siden 1971 har været ansat i toldvæsenet og i SKAT i forbindelse med sammenlægningen af told -og skattevæsenet. Han har i hele perioden været beskæftiget med told, bortset fra en periode på 3 år fra 1988 til 1991, hvor han var beskæftiget med moms. Han er på nuværende tidspunkt primært beskæftiget med EU's forsendelsesordning, NCTS, og han har siden 2013 som procesejer bl.a. været ansvarlig for at sørge for midler til finansiering af de ændringer i NCTS, som er nødvendiggjort af lovændringer.

Han har medvirket ved udarbejdelsen af notatet om EU's Forsendelsesordning - NCTS, der ses ekstrakten side 407, og han kan vedstå notatet. Som godkendt afsender udfører man selv mange af de forretninger, der ellers ville skulle udføres af myndighederne. Blandt andet plomberer man selv forsendelsen og skriver seneste frist for frembydelse af godset på bestemmelsestoldstedet ind i angivelsen. Som godkendt afsender kan man også få reduceret sikkerhedsstillelsen for told og afgifter. I 2012 skulle en forsendelse stadig forudanmeldes til SKAT. Forudanmeldelsen havde betydning for den risikoanalyse, der blev foretaget af SKAT ved vurderingen af, om partiet skulle udtages til kontrol. Forudanmeldelsen skulle bl.a. indeholde oplysninger om indladnings-eller afgangstidspunkt, så dette kunne indgå ved planlæningen af SKATs eventuelle kontrol. Det skulle også oplyses, hvornår angivelsesoplysningerne ville blive indsat i NCTS, da udtagelsen til kontrol skulle ske inden for 15 minutter herefter. Hvis forsendelsen ikke inden for denne tidsfrist var udtaget til kontrol, blev den automatisk frigivet i systemet.

Under nødproceduren udsteder den godkendte afsender et såkaldt enhedsdokument i 3 eksemplarer benævnt eksemplar 1, 3 og 4. Den godkendte afsender beholder selv eksemplar 1, som sendes til afgangstoldstedet, mens eksemplar 4 og 5 udleveres til chaufføren, der afleverer disse eksemplarer til bestemmelsestoldstedet. Bestemmelsestoldstedet sender efter kontrol af forsendelsen eksemplar 5 til afgangstoldstedet, som herefter har mulighed for at sammenligne oplysningerne i eksemplar 1 og eksemplar 5. Proceduren kan iværksættes fra den godkendte afsenders kontor, og afsenderen skal således heller ikke her henvende sig på ekspeditionsstedet. Nødproceduren kan anvendes, selv om en forsendelse er indsat i NCTS, men MRN-nummeret og stregkoden skal streges på ledsagedokumentet. Meddelelsen til SKAT om, at angivelsen annulleres, kan ske telefonisk, og et systemnedbrud hindrer således ikke, at SKAT orienteres herom. SKAT vil i givet fald annullere angivelsen, straks systemet er oppe at køre igen. Hvis systemet er i drift, kan en angivelse også annulleres elektronisk af den godkendte afsender. Når nødproceduren anvendes, bliver forsendelsen ikke frigivet af SKAT, men forsendelsen skal i tilfælde af kontrol fortsat udtages inden for en nærmere tidsfrist. Han husker ikke, hvor lang denne frist var i 2012. Der skal derfor også ved nødproceduren indsendes en forudanmeldelse, og når der er gået 15 minutter fra det tidspunkt, der er angivet som afgangstidspunkt i forudanmeldelsen, må forsendelserne sendes af sted.

Forudanmeldelsen skal i dag alene angive, hvor varen opbevares, og hvornår den tilgår og afgår. Alle andre oplysninger findes allerede i NCTS, som nu selv inden for en frist på 15 minutter på baggrund af en risikoanalyse udtager de forsendelser, der skal kontrolleres.

Hvis der i 2012 på SKATs rullemenu var givet en generel tilladelse til anvendelse af nødproceduren, skulle SKAT kun kontaktes, hvis man havde indsendt angivelser, som ikke var blevet frigivet, med henblik på manuel sletning heraf. En evt. kontrol ville under alle omstændigheder blive foretaget uvarslet umiddelbart efter det oplyste afladningstidspunkt eller i hvert fald før afgangstidspunktet.

JP har forklaret, at han har været ansat siden 1971 oprindeligt i toldvæsenet og siden i SKAT. Han har over årene været beskæftiget med flere forretningsområder, men har siden 2001, hvor han blev projektleder, beskæftiget sig med it.

Han er systemejer til NCTS, hvilket bl.a. indebærer, at han har ansvaret for den daglige drift og for, at systemet kører og er tilgængeligt for brugerne.

NCTS forbinder alle europæiske lande og består dels af et fælles domæne, dels af et eksternt domæne, som alene angår det enkelte medlemsland og anvendes ved kommunikation med lokale erhvervsdrivende. Når systemet modtager en angivelse, valideres den syntaksmæssigt, hvilket vil sige, at systemet kontrollerer, at angivelsen er udfyldt med de oplysninger, der kræves, og om virksomheden har tilladelse til at anvende proceduren for godkendte afsendere. Hvis anmeldelsen er i orden på disse punkter, sender systemet en meddelelse om, at angivelsen er modtaget, men der er ikke herved taget stilling til oplysningerne.

Forevist historik vedrørende en af forsendelserne, jf. ekstrakten side 423, har han forklaret, at kvitteringsmeddelelsen ses sendt i linje 2, og i linje 3 tildeles forsendelsen et MRN-nummer. Timertiden, der kan variere fra 15 til 60 minutter, påbegyndes, når IE028 meddelelsen sendes, og mens denne tidsfrist løber, sker der ikke noget. I 2012 blev det i dette tidsrum vurderet, om forsendelsen skulle udtages til kontrol, hvilket herefter skete manuelt. Meddelelsen med kode IE203, der ses i linje 4, angiver, at der er sendt en meddelelse om et referencebeløb til garantien, og systemet ville herefter under normale omstændigheder ændre status til "sikkerhedsstillelse under registrering", hvilket imidlertid ikke skete, da systemet på daværende tidspunkt kun delvist var startet op. Kode IE205 er en meddelelse fra garantisystemet til transitsystemet om, at der trækkes på garantien. Transitsystemet var imidlertid ikke i stand til at behandle meddelelsen, som derfor blev afvist, og det kan ikke af afvisningsmeddelelsen ses, hvorfor meddelelsen afvises. Kode IE906, der ses linje 7, er den funktionelle fejlmeddelelse, der viser, at transitsystemet ikke har kunnet opfange meddelelsen. Kode IE002 er en forespørgsel fra de polske toldmyndigheder, som systemet ikke var i stand til at modtage, hvilket skyldtes, at forsendelsen ikke var frigivet (linje 9 og 10). De polske toldere kunne derfor intet se i NCTS, men måtte nøjes med det dokument, chaufføren medbragte. Det kan kun være chaufføren eller H1, der har givet de polske toldere MRN-nummeret. Hvis varen havde været frigivet, ville der have været en linje med kode IE0029, meddelelse til den hovedforpligtede, og kode IE001, meddelelse til bestemmelsestoldstedet. Et eksempel herpå ses i ekstrakten side 290. Meddelelserne, der ses i linje 9-11 på side 290, sendes til afgangstoldstedet. Der er kun en meget lille tidsmæssig forsinkelse mellem NCTS og virksomhedernes systemer.

SKATs sagsbehandlere havde i tidsrummet for nedlukningen den 6. oktober 2012 ikke adgang til systemet, og SKAT kunne således ikke udtage forsendelser til kontrol på baggrund af oplysningerne heri.

Forevist ekstrakten side 277, det printede T1 dokument vedrørende vareparti 1, har han forklaret, at returadressen ikke er udfyldt, da forsendelsen ikke er frigivet. Flere afgangstoldsteder kan have samme returadresse, og det er derfor ikke nødvendigvis afgangstoldstedet, der skal have angivelsen retur. Hvert afgangstoldsted og bestemmelsestoldsted har en kode, og de polske myndigheder kunne på baggrund af koden se, hvilket afgangstoldsted der var tale om.

LP har supplerende forklaret, at han er toldansvarlig hos H1, og at alt vedrørende dette område derfor kommer forbi hans bord. De blev først i forbindelse med ankesagen klar over, at det ikke var på grund af kø i NCTS, men på grund af en systemfejl, forsendelserne ikke blev frigivet. Hvis der er tale om fejl ved filoverførslen, får man normalt meddelelse om "fejl ved edifact", som det eksempelvis ses på skærmprintet, ekstrakten side 417. Dette skærmprint angår en anden forsendelse, som H1 forsøgte at angive den 6. oktober 2012. Fejlmeldingen viste, at H1s system og NTCS ikke talte sammen. Skærmprintet, der ses ekstrakten side 418, angår den samme forsendelse. Angivelsen blev senere på dagen genfremsendt og gik da igennem. Forsendelsen var også omfattet af den forudanmeldelse, der blev sendt til SKAT den 5. oktober 2012 om aftenen. Det er ikke muligt hos H1 at se, om der hos SKAT er kø eller fejl i NCTS. Det sker ofte, at der er kø, når der har været nedbrud eller opdateringer.

H1 kontrollerer dagligt, hvor meget der er brugt af den sikkerhed, der er stillet for told og afgifter. Da han om mandagen ville se, hvad der var sket med forsendelserne, konstaterede han, at sikkerheden vedrørende de fire forsendelser, sagen drejer sig om, var trukket. Han har aldrig oplevet, at et vareparti, der er stillet sikkerhed for, udtages til kontrol.

Toldmyndighederne i Polen kontrollerer plomberingen og ledsagedokumenterne. Hvis der konstateres uoverensstemmelser, vil toldmyndighederne normalt ikke lade lastbilerne køre videre, før de har fået en redegørelse for baggrunden herfor.

Hvis selskabet havde anvendt nødproceduren, ville chaufføren have haft det samme dokument med, som han havde, blot stemplet af selskabet selv. Efter hans opfattelse kan alene forsendelser, der er frigivet, annulleres. Det sker jævnligt, at der tastes et forkert registreringsnummer vedrørende et involveret køretøj, og der indsendes da en annulleringsanmodning i NCTS. SKAT skal dog forinden kontaktes telefonisk, og i systemet skal angives begrundelsen for anmodningen.

Han forstod meddelelsen på SKATs rullemenu den 5. oktober 2012 således, at data indsendt før kl. 8.30 også ville blive behandlet, og at nødproceduren ikke kunne anvendes, når forsendelsen havde fået et MRN-nummer.

Selskabet modtager som godkendt afsender SKATs nyhedsbreve, og han har derfor også læst nyhedsbrevet af 6. juni 2012 om nødprocedure, der ses ekstrakten side 163. Da forsendelserne var blevet tildelt et MRN-nummer, var angivelserne dog viderebehandlet, og det viste sig jo også, at sikkerheden var trukket. Han husker ikke, om selskabet på noget tidspunkt har forsøgt at anvende nødproceduren, efter at en forsendelse er tildelt et MRN-nummer.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

H1 har som nye anbringender for landsretten endvidere gjort gældende, at varepartierne må anses som frigivet, selvom de i NCTS ikke var registreret som sådan, da betingelserne for frigivelse i EF-toldkodeksens artikel 74 og 88 alle var opfyldt. Sikkerheden vedrørende varepartierne blev således også rent faktisk trukket, hvilket under normale omstændigheder fører til, at forsendelserne umiddelbart efter frigives, og det beror alene på SKATs forhold, at dette ikke skete vedrørende disse varepartier. Varepartierne blev endvidere på bestemmelsestoldstedet forskriftsmæssigt frembudt for de polske toldmyndigheder i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 4, nr. 19, og forsendelsesproceduren blev således også afsluttet i overensstemmelse med EF-toldkodeksens artikel 92. Det fremgår af udskriften fra NCTS, at de polske toldmyndigheder forespurgte på forsendelserne i systemet, og det må derfor lægges til grund, at chaufførerne, der kørte forsendelserne, henvendte sig på bestemmelsestoldstedet med ledsagedokumenterne, og at de polske toldmyndigheder behandlede varepartierne, som om frigivelse var registreret i NCTS. Det er efter bevisførelsen endvidere godtgjort, at varepartierne blev indfortoldet i Rusland, og proceduren for fællesskabsforsendelse må derfor under alle omstændigheder anses for afsluttet i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelsernes artikel 366, stk. 2. Da forsendelsesproceduren således må anses for afsluttet og varepartierne forskriftsmæssigt udført af EU, er der derfor ikke opstået told-og momsskyld.

Skatteministeriet har heroverfor bestridt, at varepartierne må anses for frigivet og forskriftsmæssigt frembudt for toldmyndighederne på bestemmelsestoldstedet. Skatteministeriet har herved henvist til, at begrebet "frigivelse" er defineret i EF-toldkodeksens artikel 4, nr. 20, som den handling, hvorved toldmyndighederne giver tilladelse til, at der disponeres over en vare til de formål, der er fastsat under den toldprocedure, som varen er henført under, og en sådan handling fandt ubestridt ikke sted. Varer, som uden den kompetente toldmyndigheds godkendelse udtages fra et godkendt opbevaringssted, kan endvidere ikke frembydes forskriftsmæssigt for toldmyndighederne på et bestemmelsestoldsted. En procedure, som ikke er indledt, kan således ikke afsluttes forskriftsmæssigt. Da de fire varepartier ikke var frigivet, forelå der ingen oplysninger om varepartierne, som kunne danne grundlag for en sammenligning, og de polske toldmyndigheder kunne derfor ikke kontrollere oplysningerne i ledsagedokumenterne. Det har videre ikke støtte i gennemførelsesforordningens artikel 366, stk. 2, at toldskyld i tilfælde af toldunddragelse skulle være udelukket, hvis blot varerne efterfølgende er blevet indfortoldet i et tredjeland.

Skatteministeriet har endelig henvist til, at EU-domstolen, efter byrettens dom, i sag C319/14, B&S Global Transit Center BV mod Staatssecretaris van Financiën, har slået fast, at der ikke af domstolens dom i sag C-480/12, Minister van Financiën mod X BV, kan udledes en generel regel, hvorefter alene den omstændighed, at der er ført bevis for, at varer ikke uretmæssigt er indtrådt i Unionens økonomiske kredsløb, i sig selv er tilstrækkelig til at udelukke, at der foreligger en unddragelse fra toldtilsyn, eller at der opstår toldskyld i medfør af toldkodeksens artikel 203.

Landsrettens begrundelse og resultat

De fire varepartier, som sagen angår, havde status af ikke-fællesskabsvarer. Artikel 91, stk. 1, litra a, i EF-toldkodeksen (Rådets forordning (EGF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992) giver for sådanne varer ved brug af proceduren for ekstern forsendelse mulighed for forsendelse fra et sted til et andet inden for Fællesskabets toldområde, uden at varerne pålægges import afgifter eller andre afgifter.

Efter EF-toldkodeksens artikel 37, stk. 1, er alle varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, straks ved indførslen undergivet toldtilsyn. De forbliver efter bestemmelsens stk. 2 under tilsyn, så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og for ikkefællesskabsvarers vedkommende og med forbehold af artikel 82, stk. 1, indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres efter artikel 182.

Det fremgår endvidere af EF-toldkodeksens artikel 48, at ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldvæsenet, skal angives til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt for sådanne ikke-fællesskabsvarer. Efter EF-toldkodeksens artikel 50 og 51 har varer, der har været frembudt for toldvæsenet, og som afventer angivelse til toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, efter frembydelsen status som varer under midlertidig opbevaring. Sådanne varer må kun befinde sig på steder, der er godkendt af toldmyndighederne, og på betingelser som disse myndigheder fastsætter.

Hvis betingelserne for at henføre varerne under den ønskede toldprocedure er opfyldt, og der ikke gælder forbud eller begrænsninger for varerne, frigiver toldmyndighederne varerne, så snart oplysningerne i angivelsen er blevet verificeret eller godtaget uden verifikation, jf. EF-toldkodeksens artikel 73. Ved frigivelse forstås ifølge toldkodeksens artikel 4, nr. 20, den handling, hvorved toldmyndighederne giver tilladelse til, at der disponeres over en vare til de formål, der er fastsat under den toldprocedure, som varen er henført under.

Det er ubestridt, at H1 forud for varepartiernes ankomst til Danmark angav varepartierne til midlertidig opbevaring på selskabets godkendte opbevaringssted på havneområdet i Y1, og at selskabet kort tid før den planlagte nedlukning af NCTS den 6. oktober 2012 kl. 8.30 indgav toldangivelse om anvendelse af toldproceduren for ekstern forsendelse vedrørende varepartierne. Det er endvidere ubestridt, at H1 senere samme dag udtog varepartierne fra det midlertidige opbevaringssted og uden at gøre brug af nødprocedure lod dem fragte til Polen, selv om selskabet som følge af den planlagte nedlukning af NCTS ikke fra SKAT havde modtaget meddelelse om, at varepartierne var frigivet til toldproceduren for ekstern forsendelse. Selskabet printede i den forbindelse de ikke-godkendte forsendelsesdokumenter, så de kunne ledsage varepartierne. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at de fire varepartier herefter faktisk blev udført af EU og indført og fortoldet i Rusland.

Spørgsmålet er i første række, om der herved er opstået toldskyld, som H1 er debitor for, som følge af at varerne er unddraget toldtilsynet, jf. EF-toldkodeksens artikel 203. Som anført indledningsvis er der enighed mellem parterne om, at der i givet fald tillige er indtrådt momspligt.

Toldunddragelse omfatter efter EU-domstolens praksis enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 37, stk. 1, jf. herved bl.a. dommen i sag C-66/99, D. Wandel gmbh mod Hauptzollamt Bremen, og dommen i sag C319/14, G1 mod Staatssecretaris van Financiën. Ved bl.a. sidstnævnte dom, jf. dommens præmis 29, er det fastslået, at det er tilstrækkeligt, for at der er sket unddragelse fra toldtilsyn, at varerne objektivt set har været unddraget eventuel kontrol, uafhængigt af om denne kontrol faktisk blev foretaget af den kompetente myndighed.

EU-domstolen har, efter byrettens dom, i den nævnte sag C-319/14, B&S Global Transit Center BV mod Staatssecretaris van Financiën, i et tilfælde, hvor hverken varer eller ledsagedokumenter var blevet frembudt for bestemmelsestoldstederne (præmis 23), anført, at der ikke af domstolens dom i sag C-480/12, Minister van Financiën mod X BV, kan udledes en generel regel, hvorefter alene den omstændighed, at der er ført bevis for, at varer ikke uretmæssigt er indtrådt i Unionens økonomiske kredsløb, i sig selv er tilstrækkelig til at udelukke, at der foreligger en unddragelse fra toldtilsyn, eller at der opstår toldskyld i medfør af toldkodeksens artikel 203 (præmis 39). Sagen C-480/12 angik et tilfælde, hvor den pågældende vare var henført under en toldprocedure og havde været frembudt på bestemmelsestoldstedet, men efter udløbet af fristen herfor (præmis 37).

Som anført var de fire varepartier ikke frigivet i NCTS til toldproceduren for ekstern forsendelse, da H1 udtog varepartierne fra det midlertidige opbevaringssted og lod dem fragte til Polen.

Under hensyn til baggrunden for og formålet med EF-toldkodeksen og definitionen af "frigivelse" i EF-toldkodeksens artikel 4, nr. 20, er der endvidere ikke grundlag for at fastslå, at varepartierne som anført af H1 i realiteten måtte anses som frigivet. Det forhold, at der på trods af nedbruddet i NCTS blev stillet sikkerhed af H1 for told og afgifter vedrørende varepartierne, kan ikke føre til et andet resultat.

SKAT blev ved udtagelsen af varepartierne frataget muligheden for at sikre toldtilsynet med varerne, herunder at gennemføre kontrolforanstaltninger, jf. EF-toldkodeksens artikel 37, stk. 1. Den manglende frigivelse havde også betydning for de polske toldmyndigheders mulighed for at udføre toldkontrollen, idet dataene i de foreviste ikke-frigivne ledsagedokumenter ikke lod sig verificere i NCTS. Varepartierne blev efter det anførte således ikke transporteret under en godkendt forsendelsesprocedure ledsaget af de tilsvarende tolddokumenter, og varepartierne blev som følge heraf heller ikke forskriftsmæssigt frembudt for de polske toldmyndigheder, som ikke i overensstemmelse med EF-toldkodeksens artikel 92 kunne afslutte proceduren for ekstern forsendelse.

H1 findes herved at have unddraget varerne toldtilsyn, jf. herved EF-toldkodeksens artikel 203, med den virkning, at der er opstået toldskyld for selskabet til Danmark.

Spørgsmålet er herefter, om H1 er berettiget til toldfritagelse i medfør af EF-toldkodeksens artikel 239 og dermed tillige fritagelse for betaling af importmoms.

Efter EF-toldkodeksens artikel 239, stk. 1, kan der indrømmes fritagelse for told i situationer, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. Efter bestemmelsens stk. 2 skal anmodningen om godtgørelse fremsættes inden 12 måneder fra datoen for underretningen af debitor om de nævnte afgifter, dog kan toldmyndighederne i "behørigt begrundede undtagelsestilfælde" tillade, at fristen overskrides.

H1 blev underrettet om toldkravet ved SKATs agterskrivelse af 26. oktober 2012, men fremsatte på trods heraf først anmodning om fritagelse under byrettens behandling af sagen ved replikken af 11. april 2014. H1 har endvidere ikke godtgjort, at der foreligger et undtagelsestilfælde omfattet af artikel 239, stk. 2. Herefter og da anmodningen er fremsat for sent, er der allerede som følge heraf ikke grundlag for at indrømme selskabet fritagelse med den virkning, at det indbetalte beløb til dækning af skyldig told og importmoms skal tilbagebetales. Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 154.000 kr. I beløbet indgår 4.000 kr. til dækning af retsafgift og 150.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Landsretten herved lagt vægt på sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med 154.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2015.483.BR

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter