Dato for udgivelse
27 Sep 2016 10:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 May 2016 10:07
SKM-nummer
SKM2016.426.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-1877-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, skattesvig, uregistreret, frifindelse
Resumé

T var tiltalt for moms- og skattesvig for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009. T var indehaver af en tolkevirksomhed der ikke var momsregistreret. Han udstedte fakturaer til kunder med deklareret moms. Momsen og overskud af virksomhed blev ikke angivet til SKAT.  T havde underskrevet fakturaerne, pengene gik ind på hans konto, men der var på fakturaerne anført en andens CVR-nummer. T havde derved unddraget for 1.019.919 kr. i moms og 1.846.755 kr. i skat.

T forklarede, at han af indtægter betalte den andens regninger og udbetalte resten kontant til hende. Nogle af de indbetalte beløb var ikke indtægt ved tolkning, uanset at der var udstedt fakturaer for de omhandlede beløb, men der var derimod tale om lån. Han skulle låne pengene i forbindelse med et projekt om ejendomskøb i udlandet.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig moms- og skattesvig. Retten lagde til grund efter de fremlagte oplysninger, herunder fakturaernes ordlyd og det forhold, at indtjeningen gik ind på T's egen konto, at der var tale om indtægter for tolkevirksomhed drevet af T. Det forhold at T i fakturaerne havde oplyst cvr.nr. til den andens virksomhed, kunne ikke føre til andet resultat. T's forklaring om lån forekom retten konstrueret og tilsidesattes. T idømtes ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 2.850.000 kr. Ved strafudmålingen lagdes der vægt på størrelsen af de unddragne beløb, den lange periode, hvor unddragelsen er sket samt sagens grovhed og omfang.

Landsretten frifandt T efter parternes samstemmende påstande.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52, stk. 6.
Skattekontrolloven § 13, stk. 1

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af 25. maj 2016, sag nr. S-1877-14

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Martin Bekker Henrichsen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Tine Vuust, B. Tegldal og Anders Martin Jensen (kst.)

................................................

Byrettens dom af 11. juni 2014, nr. 15-1472/2014

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2014.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2 jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52, stk. 6,

ved i perioden fra den 1. januar 2007 til den 3 l. december 2009 på adressen Y1, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have drevet afgiftspligtig virksomhed uden at anmelde sin virksomhed til momsregistrering og herunder at have udstedt fakturaer til kunder med deklareret moms, alt hvorved statskassen blev unddraget de nedennævnte beløb i moms:

2007: 195.170 kr.

2008: 379.264 kr.

2009: 445.485 kr.

i alt: 1.019.919 kr.,

2.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009 på adressen Y1, med forsæt til skatteunddragelse, at have afgivet urigtige oplysninger til brug ved skatteansættelsen, idet han i sine selvangivelser for perioden undlod at oplyse overskud af egen virksomhed med 739.594 for 2007, 1.437.212 for 2008 og 1.688.153 for 2009, idet han alene opgav honorarindtægter med 48.800 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget de nedennævnte beløb i SKAT:

2007: 363.869,24 kr.

2008: 688,339,06 kr.

2009: 794.546,85 kr.

i alt: 1.846.755,15 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes frihedsstraf samt en tillægsbøde på 2.850.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne NN, KA, KV og NT.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der er under sagen fremlagt kontoudskrift fra Ts konto i F1-bank for 2007 til 2009, syv fakturaer udstedt i perioden 21. december 2007 til 3. november 2008 til G1 med angivelse af kontonummer på Ts konto i F1-bank, cvr. nr. ...11 og underskrevet af T, to fakturaer udstedt henholdsvis 23. februar 2009 og 24. maj 2009 til G2 med angivelse af kontonummer på Ts konto i F1-bank, cvr.nr. ...11 og underskrevet af T, oplysning om momsangivelser for G3 cvr.nr. ...11 for 1.januar 2007 til 31. december 2009, udskrift fra SKAT vedrørende G4 v/T, cvr.nr. ...12 som registreret med startdato 03.01.1998 og slutdato 31.12.2002, og udskrift fra SKAT vedrørende G3 ved NN, cvr. nr. ...11, som registreret med startdato 01.03.2002.

Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 21. marts 2014 oplyst, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, herunder en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

På baggrund af de fremlagte kontoudtog fra F1-bank 2007-2009, fremlagte fakturaer og tiltaltes forklaring i retten lægger retten til grund, at der i årene 2007-2009 på tiltaltes konto indgik betydelige beløb hidrørende fra indtægter ved tolkevirksomhed.

Det må efter de fremlagt oplysninger, herunder fakturaernes ordlyd og det forhold, at indtjeningen gik ind på Ts egen konto, lægges til grund, at der var tale om indtægter for tolkevirksomhed drevet af T. Det forhold, at T i fakturaerne havde oplyst cvr.nr. til NNs virksomhed, kan ikke føre til andet resultat. Tiltaltes forklaring om, at han af indtægten betalte NNs regninger og udbetalte resten til hende kontant, er ikke på nogen måde dokumenteret og underbygges ikke i det væsentlige af NNs forklaring.

T har anført, at beløb indbetalt af KA og G2 ikke var indtægt ved tolkning, uanset at der var udstedt fakturaer for de omhandlede beløb, men at der derimod var tale om lån fra KA. Han har forklaret, at han skulle låne pengene i forbindelse med et projekt om ejendomskøb i Tyrkiet. Han har ligeledes forklaret, at han straks betalte lånene tilbage til KA ved kontante hævninger. Tiltaltes forklaring, som ikke støttes af forklaringen fra KA, og ikke er dokumenteret ved eksempelvis lånedokument eller kvittering for tilbagebetaling, og som i øvrigt i det hele fore­ kommer konstrueret, tilsidesættes. På samme måde tilsidesættes forklaringerne fra NN og NT, idet deres forklaringer på samme måde forekommer konstruerede. Retten lægger derfor til grund, at indbetalingerne fra KA i overensstemmelse med de udstedte fakturaer var indtægt fra tolkevirksomhed.

Tiltalte har derfor drevet afgiftspligtig virksomhed i det i tiltalen anførte omfang uden at anmelde denne til momsregistrering ligesom han har afgivet urigtige oplysninger til brug ved skatteansættelsen. Tiltalte er herefter skyldig som anført i tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52, stk. 6, (nu § 52 a, stk. 6) og skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.850.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedefor bestemt.

Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb og på den lange periode, hvor unddragelsen er sket. Retten finder ikke, som anført af forsvareren i sagen, at der er sket en krænkelse af tiltaltes menneskerettigheder som følge af lang sagsbehandlingstid, men har dog tillagt den efter omstændighederne relativt lange sagsbehandlingstid en vis betydning i formildende retning.

Retten har henset til sagens grovhed og omfang ikke fundet grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.850.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..........................................

Byrettens dom af 11.juni 2014, nr. 15-1472/2014

Senioranklager Steen Ulriksen var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt anklageskrift af 7. februar 2014 med bilag.

Advokat Martin Bekker Henrichsen var mødt som beskikket forsvarer.

T var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Der blev afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af NN, KA, KV og NT, der var gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Forklaringerne blev lydoptaget. Forklaringerne gengives ikke i denne retsbog.

Dokumentation fandt sted.

Forsvareren anmodede om udsættelse af sagen på, at politiet foretager yderligere efterforskning hos G2 v/KA, med henblik på afklaring af om de udstedte fakturaer dækker over reelt tolkearbejde og er viderefaktureret til Myndighed 1 som oplyst.

Anklageren protesterede mod udsættelse af sagen.

Spørgsmålet blev procederet.

Efter votering tilkendegav retten, at sagen ikke udsættes på nuværende tidspunkt på yderligere efterforskning.

Sagen blev procederet.

Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet, dog således at tillægsbøden retteligt opgøres til 2.850.000 kr.

Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Efter votering afsagde retten

D o m.

Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke.

Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Retten fastsatte salær på 20.000 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat Martin Bekker Henrichsen. Salæret betales af tiltalte.

Sagen sluttet.

.............................................

Byrettens dom af 17. juni 2014, nr. 15-1472/2014

Ingen var mødt eller indkaldt.

Rettens dom af 11.juni 2014 er anket.

Under hovedforhandlingen blev forklaring fra tiltalte og vidnerne NN, NT, KA og KV lydoptaget ved rumoptagelse.

Indholdet af forklaringerne er gengivet nedenfor:

Tiltalte har forklaret, at han havde drevet selvstændig virksomhed fra 1998 til 2003. Da blev virksomheden afmeldt. Han har siden været på dagpenge i 4 år. Hans ekskone NN har drevet virksomhed fra en gang i 90'eme. Han har hjulpet hende med regnskaberne og har udstedt fakturaer for hende.

Foreholdt SKATs bilag 7, faktura af 21. december 2007 til G1, forklarede han, at det er en faktura, som han har udstedt på vegne af NN. Det er NNs cvr nummer, der er anført. Det er hans kontonummer, der er anført, og beløbet er indbetalt på hans konto. Det blev det, fordi han så betalte NNs regninger. NN har selv afregnet momsen. Han hjalp hende med at lave momsregnskab.

Det er rigtigt, at en del af NNs indtægter blev indbetalt på hans konto, men har har ikke beholdt pengene. Han har derimod betalt hendes udgifter.

Forevist SKATs bilag 4, kontoudskrift på hans bankkonto for 2007, forklare­ de han, at han eksempelvis i april måned havde betalt hendes regning til G5 på 1.638 kr. den 1. maj hendes regning til G6 på 1.748,74 kr., en G7 regning på 321,22 kr. og den 11. juni hendes husleje på 7.366,35 kr. Han udpegede en række andre udgifter som værende hendes udgifter, som han havde betalt. Med hensyn til de kontante hævninger er nogen af dem også gået til hende og nogen af dem er gået til KA.

Med hensyn til KA så drev han en tolkevirksomhed. Han har kendt KA gennem 29 år, og de har haft et godt forhold. Tiltalte havde planer om at købe jord og starte virksomhed i Tyrkiet. Han havde derfor brug for penge, og KA ville gerne låne ham penge, hvis han var indforstået med de betingelser, KA stillede op. Han skulle udarbejde et bilag til KA, som skulle været et bevis på, at han havde lånt pengene af KA. Det skulle fremstå som en faktura for tolketimer, og derefter ville KA sætte det pågældende beløb ind på hans konto. Det var KAs vilkår for, at han kunne låne pengene.

Foreholdt SKATs bilag 7.1.1 og 7.1.2 bekræftede han, at det var eksempler på fakturaer, som han havde udstedt til G2 ved KA. Der er ikke tale om fakturaer, der dækkede over tolkearbejde, men dokumentation for, at han havde lånt pengene af KA. Det var sådan KA ville have det.

KA fik pengene tilbagebetalt kontant. Tiltalte havde højst pengene i tre dage. KA ville ikke lave en låneaftale med ham. Pengene blev tilbagebetalt på den måde, at KA kom hos ham for at hente pengene. KA havde været hos ham omkring 30 gange for at hente penge. Alle de penge, som KA havde betalt til tiltalte, var lån, som han straks skulle tilbagebetale.

Nærmere forespurgt om formålet med dette, forklarede tiltalte, at det var, fordi han skulle låne penge af KA til køb af jord i Tyrkiet. Nærmere forespurgt om, hvorledes han skulle kunne betale for jorden i Tyrkiet, når han havde tilbagebetalt pengene til KA, forklarede han, at KA fik alle pengene tilbage, og så kunne han låne dem af KA, når han skulle købe jorden i Tyrkiet, som de så skulle eje med 50% hver. Han rejste selv frem og tilbage til Tyrkiet mange gange. Forholdene i Tyrkiet forandrede sig, og derfor fik han aldrig sat virksomheden i Tyrkiet i gang og fik derfor aldrig brug for KAs penge. Han har betalt alle pengene tilbage til KA. Det er omkring 3,2 millioner kr. Det kan man se på de fremlagte kontoudskrifter. Nogle af kontanthævningerne er dog også gået til NN.

Foreholdt politiets bilag 8.1, beregninger over indbetalinger fra KA og kontanthævninger, bekræftede han, at indbetalingen fra KA/G2 er højere end de kontante hævninger, men det er, fordi politiet ikke har medregnet de penge, der står som valutahandel.

Hvis KA ville have pengene meget hurtigt, var han nødt til at hæve pengene som valuta, og det kostede ham et gebyr, som han ikke kunne få dækket. Derved har han haft et tab.

Forespurgt til størrelsen af de beløb, som han skrev på fakturaerne, forklarede han, at det var KA, der bestemte beløbenes størrelse.

Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han fik udbetalt nogle penge af KA som et lån, og han skulle tilbagebetale det på tre dage. Hvis han købte jord i Tyrkiet, skulle KA overføre pengene til ham. Pengene havde KA indsat i en bank i Libanon. Fakturaerne blev lavet efter ordre fra KA som et bevis på, at han havde lånt pengene. Den virksomhed han ville starte i Tyrkiet, var ved opkøb af jord. Han skulle købe 1.000 parceller å 1.000 m2 men det blev ikke til noget på grund af stigende jordpriser i Tyrkiet. Der er ikke udført tolkearbejde svarende til det, der står på fakturaerne udstedt til G2 ved KA. Når KA havde overført pengene til hans konto, kom KA hjem hos ham og hentede pengene igen. Tiltalte sørgede for, at det altid foregik i hjemmet, sådan at der var vidner på at han betalte tilbage. Oftest foregik det i NNs lejlighed, en gang skete det i Lufthavnen, en gang i Y2 og en gang på en Cafe på Storcenter 2. Det skete på samme måde hver gang. Både hans ekskone NN og hans datter NC var til stede. KA fik pengene, og han talte dem op og bekræftede, at beløbet passede, og derefter gik han. Nogle drak han kaffe, andre gange havde han travlt og gik med det samme. Det tog måske 15 til 30 minutter.

Vedrørende; SKATs bilag 7, fakturaer til G1, oplyste han, at det var tolkearbejde, som NN havde udført. Side to og tre i dette bilag er underbilag til en faktura. Her er tolkeopgaven udspecificeret. Det viser de enkelte tolkeopgaver. Det er NN, der har udført arbejdet. Han har ikke udført noget af tolkearbejdet bortset fra, hvis NN havde haft meget travlt.

KA havde også en tolkevirksomhed. Han havde en rammeaftale med Myndighed 1 og Myndighed 2. Tiltalte har ikke udført noget af dette tolkearbejde for KA.

Vidnet NN har forklaret, at hun startede sin tolkevirksomhed omkring 2002. Hun har aldrig haft nogen ansatte. T har hjulpet hende med regnskaber. Hun har ikke forstand på noget. Hun har bare tolket. T har lavet fakturaerne for hende. Det kan godt være, at pengene gik ind på hans konto. Hun mener, at det først i 2009 eller 2010 blev et krav, at en virksomhed fik sin egen konto. Nogen af indtægterne gik ind til T på hans konto og nogen af dem gik ind på hendes egen. Han betalte næsten alle regningerne for hende. Hun var ikke så god til det med regninger.

Nærmere forespurgt til hendes indtægter ved tolkevirksomheden forklarede hun, at hun ikke tjente ret meget. Det løb kun lige rundt.

Foreholdt at hun for 2007 skulle have haft indtægter i størrelsesorden ca. 700.000 kr., forklarede hun, at det lød af meget.

Foreholdt at hun for 2008 skulle have haft indtægter på 1,4 millioner kr., forklarede hun, at så meget kunne hun slet ikke tjene. Det kunne ikke lade sig gøre for en tolk alene.

Hun kender KA under navnet MK. Han har G2. Det er meget lidt arbejde, hun har udført for ham. Det var kun sjældent hun arbejdede for ham, for det var for langt væk.

Foreholdt faktura, SKATs bilag 7.1.1., forklarede hun, at så meget havde hun ikke arbejdet for MK.

Foreholdt SKATs bilag 7.1.2., forklarede hun, at det ville være umuligt at arbejde så meget. Så meget kunne ingen tolk arbejde alene.

Hun forklarede endvidere, at T havde lånt penge af MK. Hun troede, at han havde lånt store beløb, men vidste ikke, hvad de havde aftalt. Hun vidste bare, at MK kom og hentede sine penge. Hun havde også selv været med til at aflevere penge. Det er blandt andet foregået på en parkeringsplads ved G8 og hjemme hos hende. Hun vidste ikke, hvor mange penge der blev betalt. Der var mange sedler. Det er sket mange gange.

Forespurgt af forsvareren ad SKATs bilag 7 forklarede hun, at de timer, der var faktureret, var timer, som hun havde udført arbejde for. Når der stod med venlig hilsen T, var det, fordi han lavede hendes fakturaer

MK kom ofte hos dem og hentede penge. Når han kom, havde han f.eks. gaver med til børnene fra Libanon. Det var som regel aftalt på forhånd, når han skulle komme.

Hun kunne ikke huske, hvor stor en indtægt hun havde haft. Det var ikke nogen fast indtægt. Hun troede, at T havde betalt hendes moms for hende.

Vidnet NT har forklaret, at hun var tiltaltes datter. Hun kendte til KA. Hun havde mødt ham hos sin mor. Han kom for at hente penge hjemme hos dem. Det var KAs penge, som hendes far holdt for ham. Når KA var der, var hendes mor og far til stede og hendes søskende. Det var sket mange gange hjemme hos dem. Det var også sket, at de mødtes på en cafe i Storcenter 2. Hun havde set sin far tælle pengene op og give dem til KA.

Foreholdt afhøringsrapport af 10. april 2014, hvorefter hun skulle have forklaret

"...en gang imellem mødtes hendes far og KA i Storcenter 2 på en cafe, hvor vidnet ofte havde været med. Hun havde dog ikke siddet og overværet møderne mellem sin far og KA, så hun vidste ikke præcist, hvad de sagde til hinanden eller om de udvekslede penge

..."

, bekræftede vidnet, at hun havde forklaret sådan.

Det skete ofte, at KA kom uanmeldt. Han er kommet over 20 gange. Han kom flere gange om måneden.

Vidnet KA har forklaret, at han havde kendt tiltalte i mange år. Vidnet drev G2 i 9-10 år. Han lukkede omkring årsskiftet 2009/2010. Han havde forretningsmæssig forbindelse med tiltalte. Tiltalte havde sit firma, og dette firma lavede arbejde for vidnets firma. Der var tale om tolkearbejde. Arbejdet blev også udført af NN. Der var tale om arbejde i stort omfang. De arbejdede meget godt sammen.

Tiltalte sendte fakturaer, og vidnet betalte. Han havde ikke lånt tiltalte penge og havde ikke hentet penge hos tiltalte. Fakturaerne dækkede over reelt arbejde. Han havde betalt fakturaerne via sin bank. Han havde ikke faet pengene tilbage igen.

Foreholdt SKATs bilag 7.1.1, forklarede vidnet, at der var tale om arbejde ud­ført af Ts firma. Det var tolkearbejde. Han havde faktureret regningen videre til de kunder der havde faet tolkearbejdet. Der var tale om fakturering til sygesikringen, sygehuse, læger, børnehaver, kommuner og alt muligt andet. 200 kr. i timen var normal pris. Han tjekkede regningen, inden han betalte og viderefakturerede den. Han havde selv omkring 50 freelance tolke. Han har viderefaktureret til Myndighed 1. Hans faktureringer dækkede både arbejdet udført af Ts firma og af andre af hans tolke. Han har således månedligt sendt regninger til Myndighed 1 i størrelsesorden 400-600.000 kr. Han vil kunne finde frem til hans regninger til Myndighed 1 hos revisoren. Han har ikke tjek på, hvem hos tiltalte der har udført arbejdet. Sammen med fakturaerne lå der attester fra f.eks. læger m.v. med attestation på, at arbejdet var udført. Det kan godt passe at han har betalt ca. 3,2 millioner kr. til tiltalte i perioden 2007 til 2009. Alt var betaling for tolkeopgaver og regningerne blev faktureret videre typisk til Myndighed 1. Myndighed 1 var en meget stor kunde hos ham. Indtægten derfra udgjorde måske 70% af hans omsætning. Han havde besøgt tiltalte hos NN måske en til to gange, ikke flere. Han havde selv en årlig omsætning i størrelsesorden måske 5-6 millioner kr.

Vidnet KV har forklaret, at han var ansat hos SK.AT. Han kom i forbindelse med denne sag, da han var på kontrolbesøg hos virksomheden G1. I deres regnskab kunne man se, at T havde udført arbejde for G1. Der blev lavet krydsrevision i denne forbindelse hos T. De bad T om at indsende bankkontoudtog og regnskabsmateriale m.v. Da de ikke modtog noget fra T, rekvirerede de kontoudskrifterne fra F1-bank. Det blev kontrolleret, at alle beløbene betalt fra G1 var indgået på kontoen. SKAT har ikke været ude og finde bilag hos andre. De har også set på NNs forhold. Hos hende var der skønsmæssige ansættelser, hvilket betød, at der ikke var afleveret regnskabet. De havde set på NNs årsregnskaber, men ikke på specifikationerne.

Nærmere forespurgt forklarede han, at de havde set på NNs årsopgørelser.

Nærmere forespurgt vedrørende indtægterne fra G2 forklarede vidnet, at der var tale om rigtig mange penge, der var indgået på tiltaltes konto, men de havde ikke undersøgt nærmere hos G2 om indholdet af fakturaerne De antog, at der var tale om indkomst fra tolkevirksomhed, sådan som det fremgik af fakturaerne Der forelå ikke nogen låneaftale, som understøttede, at der skulle være tale om et lån. I øvrigt var der tale om skæve beløb, der var udbetalt, hvilket ikke indikerede, at der var tale om et lån. Det er korrekt, at der, når man tæller de fakturerede timer sammen, er tale om rigtig meget arbejde, hvis det kun skulle have været udført af en tolk, men selvom de havde en antagelse om, at T havde haft ansatte til at udføre arbejdet, så havde de ikke kunnet givet ham et skønsmæssigt fradrag herfor, når han ikke selv oplyste, at han havde haft ansatte.

De indtægter, der er indgik på kontoen kontoen, har SKAT lagt til grund som indtægt hos tiltalte. Fakturaerne er alle underskrevet af T.

Foreholdt at der på fakturaerne er anført NNs cvr-nummer forklarede han, at de ikke hæftede sig ved dette cvr-nummer, men lagde vægt på, at det var T, der havde underskrevet fakturaerne, og at pengene indgik på hans konto.

Sagen sluttet. Retten hævet.

...................................................

Østre Landsrets dom af 25. maj 2016, sagnr. S-1877-14:

Dom afsagt af Byretten den 11.juni 2014 (15-1472/2014) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået frifindelse.

Landsretten har med parternes samtykke bestemt, at sagen afgøres uden mundtlig hoved­forhandling, jf. retsplejelovens § 930 a.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter parternes samstemmende påstande frifindes tiltalte.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen ændres, således at T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.