Dato for udgivelse
19 Sep 2016 10:44
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Apr 2016 11:36
SKM-nummer
SKM2016.410.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 11-768/2015
Dokument type
Dom
Emneord
Momspligtig, salg, 0-sats, brugte, biler, eksport, dokumentation, udførsel
Resumé

Sagen, der blev behandlet af tre dommere, angik, om sagsøgtes salg af 18 brugte biler opfyldte betingelserne for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, om salg af varer til momsregistrerede erhververe i andre EU-lande.

Retten fandt, at det ikke for nogen af de omhandlede 18 biler var tilstrækkeligt dokumenteret, at bilerne var udført af Danmark i forbindelse med de omhandlede salg. Retten fremhævede i den forbindelse en lang række faktiske omstændigheder, der indebar visse uklarheder og uoverensstemmelser vedrørende sagsøgtes forklaring. Det var endvidere ikke godtgjort, at køberne var momsregistrerede.

Retten fremhævede videre, at sagsøgte ikke kunne have kontrolleret købernes momsnummer, inden han påbegyndte samhandlen, og retten fandt på denne baggrund og da sagsøgte i øvrigt ikke havde godtgjort, at han har truffet enhver rimelig foranstaltning for at undgå svig at betingelserne for momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt.

Skatteministeriet fik på den baggrund medhold i sin principale påstand. Sagen var indbragt for domstolene af Skatteministeriet, og dommen ændrer derved Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2015.151.LSR.

Reference(r)

Momsloven § 34, stk. 1 nr. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit D.A.10.1.1.3.


DOMMEN

Parter

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Mod

A

(Advokat Henrik Rahbek)

Afsagt af byretsdommere

Grith Rosleff, Anne Segato og Tine Børsen Smedegaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, som er modtaget ved retten den 17. april 2015, angår spørgsmålet om, hvorvidt salg af i alt 18 brugte biler i perioden 25. marts 2008 til 15. august 2008 opfylder betingelserne for momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgte, A, skal anerkende, at sagsøgtes salg af 18 brugte køretøjer foretaget i perioden 25. marts 2008 til 15. august 2008 er momspligtige, og at sagsøgtes momstilsvar vedrørende disse salg skal forhøjes med kr. 44.516,80.

Over for sagsøgtes subsidiære og mere subsidiære påstande har Skatteministeriet nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte A har principalt påstået frifindelse. A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at salgene af følgende 8 køretøjer ikke er momspligtige

Køretøj med stelnr.

...Q

(faktura nr. 15291)

Køretøj med stelnr.

...Q1

(faktura nr. 15294)

Køretøj med stelnr.

...Q2

(faktura nr. 15352)

Køretøj med stelnr.

...Q3

(faktura nr. 15353)

Køretøj med stelnr.

...Q4

(faktura nr. 15354)

Køretøj med stelnr.

...Q5

(faktura nr. 15355)

Køretøj med stelnr.

...Q6

(faktura nr. 15356)

Køretøj med stelnr.

...Q7

(faktura nr. 15366)

Mere subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Sagen er hovedforhandlet under medvirken af tre dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3.

Den 20. januar 2015 traf Landsskatteretten følgende afgørelse på baggrund af en klage indgivet af A over SKATs afgørelse:

"...

Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne for salg til 0-sats af brugte biler var opfyldt, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten ændrer delvist SKATs afgørelse, jf. nedenfor.

Møde mv.

Landsskatterettens sagsbehandler har afholdt møde med klageren og dennes repræsentant, ligesom sidstnævnte har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

G1 v/A (herefter klageren) påbegyndte og momsregistrerede sine aktiviteter i begyndelsen af 2006. I 2008 havde klageren blandt andet aktiviteter med salg af brugte biler, herunder salg til udlandet.

SKAT afslog ved afgørelser af henholdsvis 13. december 2010, 16. februar 2011 og 6. maj 2011 at genoptage sin afgørelse af 6. maj 2010 om klagerens momstilsvar for 2008. Afslagene blev indbragt for Landsskatteretten, der ved afgørelse af 18. april 2012, j.nr. 11-01849, pålagde SKAT at genoptage momstilsvaret for 2008 i relation til salg af biler til de tyske virksomheder G2 og G3, jf. herved SKATs afgørelse af 15. maj 2012, der nu er indbragt for Landsskatteretten.

SKATs afslag om genoptagelse af 16. februar 2011 var begrundet således:

"...

SKAT meddelte dig den 13. december 2010, at anmodning om genoptagelse af sag, hvor SKAT den 6. maj 2010 traf afgørelse om afkrævning af yderligere momstilsvar og for meget tilbagebetalt registreringsafgift (eksportgodtgørelse), ikke kunne imødekommes, og du fik samtidig en klagevejledning.

Du har efterfølgende den 1. og 4. februar 2011 afleveret forskellig korrespondance vedrørende oplyst salg til G2, Tyskland, og SKAT har samtidig den 4. februar 2011 modtaget brev fra G2s skatterådgiver MC. SKAT anser disse henvendelser for at være en ny anmodning fra dig om at genoptage den del af sagen, hvor SKAT har afkrævet dig moms og for meget tilbagebetalt   registreringsafgift (eksportgodtgørelse) på henholdsvis 33.100 kr. og 254.005 kr. vedrørende dit salg til G2.

Det fremgår af det modtagne/tilsendte materiale,

at indehaver af G2, LA, har opgivet forretningen i maj 2008, da hendes indkøber blev fængslet

MA den 11. april 2008 overtog firmaet og videreførte indkøb i LAs navn

LAs skatterådgiver MC har bedt hende om at fremlægge dokumentation for købet

LA til MC oplyser, at

  • han har foretaget hendes bogføring for 2008 på grundlag af fremlagte bilag
  • hun i perioden 10. januar 7. august 2008 har købt biler hos A for 254.005 dkr. via hendes momsnummer DE...15
  • MA den 11. april 2008 anmeldte en virksomhed, da han blev partner
  • hun ikke selv har solgt bilerne, og salget derfor ikke er angivet
  • MA ikke har afregnet salget med hende
  • hun erklærer, at have erhvervet bilerne hos den danske forhandler

MC oplyser, at

  • de købte køretøjer ikke er blevet videresolgt af indkøberen, LH, da han blev fængslet, og hans bekendte MA den 10. april 2008 registrerede en autohandel på LAs adresse
  • indkøbene er foretaget til bearbejdning og er omfattet af IST-beskatning, hvorfor de først skal angives i forbindelse med salg

MC har sammen med de fremsendte oplysninger sendt kopier af A' fakturaer til G2.

Det bemærkes, at der i den tidligere anmodning om genoptagelse er fremlagt kopier af A' fakturaer til G2, hvor LA på fakturaerne har attesteret "Export § 69/71 § 25a".

Det er SKATs opfattelse at såvel de af MC som tidligere fremsendte fakturakopier, er fotokopier, som er lavet af A' kopier af salgsfakturaer. Der er således hverken fremlagt bogføring eller kopier af de originale fakturaer som dokumentation for, at G2 har foretaget erhvervelsen.

Det bemærkes endvidere, at LA til MC oplyser, at hun har købt biler hos A for 254.005 dkr. via hendes momsnummer DE...15. SKAT har alene kendskab til, at A har solgt biler til G2 for 132.440 kr.

SKAT finder herefter ikke, at det oplyste og fremlagte giver en entydig forklaring og dokumentation for, at G2 har foretaget erhvervelsen af de pågældende biler.

Da SKAT i henvendelse fra de tyske myndigheder har fået oplyst, at G2, DE...15, benægter erhvervelsen, og det fremlagte ikke anses for at være tilstrækkelig til at dokumentere, at G2 har erhvervet de pågældende biler, finder SKAT ikke, at der er grundlag for at genoptage sagen.

SKAT henviser på ny til sagsfremstillingen i afgørelsen den 6. maj 2010 under pkt. 3.4, 4.4, 5.4 og 6.4, "Endelig afgørelse", hvor det er anført, at der alene kan ske korrektioner til forholdene, såfremt indehaverne over for de tyske myndigheder berigtiger forholdene, og de tyske myndigheder sender besked herom til SKAT.

..."

Af SKATs afslag af 6. maj 2011 fremgår, at der efter SKATs opfattelse ikke var grundlag for genoptagelse.

Salg til G2

For Landsskatteretten er fremlagt fakturaer for salg af i alt 13 biler til G2, Tyskland, i 2008.

Fakturaerne, der i modtagerfeltet er påstemplet klagerens navn, adresse, CVR-nr. m.v., indeholder specifikationer af det solgte med pris, idet det yderligere er anført: "Solgt til export uden moms og afgift". Købers navn, adresse og tlf.nr., men ikke købers momsregistreringsnummer er påstemplet i specifikationsfeltet.

Bilerne blev overdraget til køber her i landet mod kontant betaling og med henblik på eksport til Tyskland, hvor G2 var registreret. Bilerne blev derfor solgt uden moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er fremlagt registreringsattester for de 13 biler.

Klageren har over for SKAT fremlagt erklæringer fra G2 om, at bilerne er modtaget. Dokumentationen er sket i form af attestationerne på fakturakopier ved følgende ordlyd "§ 25 a export, § 69/171" og forsynet med stempel og underskrift.

SKAT har oplyst at have modtaget oplysninger fra de tyske myndigheder, hvorefter G2, DE...15, benægter køb af de omhandlede biler. Der er ikke fremlagt kopi eller lign. af oplysningerne fra de tyske myndigheder.

Klagerens repræsentant har i sin klage fremlagt følgende bemærkninger til de faktiske oplysninger:

"...

Faktura samt registreringsattest for de 13 biler solgt i indkomståret 2008 til G2, Tyskland vedlægges som bilag 3. De vedlagte fakturaer er følgende: [udeladt].

Til sagens fulde oplysning skal det fremhæves, at det har formodningen for sig, at bilerne, efter at de er blevet leveret til G2 i Tyskland, er blevet solgt til uafhængige købere i henholdsvis Litauen, Polen og Rusland.

Ved brug af websiden www.eregitra.lt er det muligt at få adgang til oplysninger om de i Litauen registrerede motorkøretøjer. Gennem denne adgang er det muligt at finde oplysninger om, hvilke biler der er registeret med en nummerplade i Litauen.

Ved indtastning af stelnr. på de i sagen omhandlende 13 biler, kan det konstateres, at 1 af bilerne er registeret i Litauen, hvortil der henvises til 1 stk. screen print, der vedlægges som bilag 4. Vedlagt til omtalte screen print er endvidere bilernes fakturaer samt registreringsattester, der tillige er vedlagt i bilag 4. [...]

..."

Salg til G3

Klageren har fremlagt fakturaer for salg af 5 biler til G3, Tyskland, i 2008.

Fakturaerne, der i modtagerfeltet er påstemplet klagerens navn, adresse, CVR-nr. m.v., indeholder specifikationer af det solgte med pris, idet det yderligere er anført: "Solgt til export uden moms og afgift". Fakturaerne er påstemplet købers navn, adresse og tlf.nr. m.m., ligesom købers ID-nr. ...12 er anført.

Bilerne blev overdraget køber her i landet mod kontant betaling og med henblik på udførsel til Tyskland, hvor køberen ifølge det oplyste var registreret med det oplyste momsnr. DE...15. Dette momsnummer blev ifølge SKAT afmeldt fra momsregistrering den 5. juni 2007.

Klagerens repræsentant har i sin klage fremlagt følgende bemærkninger til de faktiske oplysninger:

"...

Ved indtastning af stelnr. på de i sagen omhandlende 5 biler, kan det konstateres, at 1 af bilerne er registeret i Litauen, hvortil der henvises til screen print, der vedlægges som bilag 6.

Endvidere vedlægges kopi af e-mail dateret den 9. februar 2011, jf. bilag 7, der bekræfter formodningen for, at bilerne er eksporteret til G3 i Tyskland. Af den vedlagte e-mail fremgår det, at LJ, som er ejer af G3, har undersøgt muligheden for at finde dokumenter, der kan oplyse om, hvor bilerne efterfølgende er blevet eksporteret til. [...]

..."

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens salg af 13 biler til G2, Tyskland, og 5 biler til G3, Tyskland, ikke opfylder betingelserne for salg til 0-sats i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Salg til G2

De efterfølgende fremlagte erklæringer mv. dokumenterer ikke, at der reelt er sket salg og levering til G2. Ifølge oplysninger fra de tyske myndigheder benægter G2 at have købt biler af klageren.

Klageren er alene i besiddelse af salgsfakturaer, som er udstedt med G2 som køber. Salget er sket ved kontant betaling ved overdragelse af bilen til køber i Danmark. Da klageren ikke har sikret sig identiteten på køberen, som har fået overdraget bilerne i Danmark ved kontant betaling, og da G2 benægter erhvervelsen, foreligger der ikke dokumentation for, at bilerne er solgt til G2.

SKAT har ved et møde den 13. april 2010 orienteret klageren om, at der alene kan ske korrektion af salgene, hvis G2 over for de tyske myndigheder berigtiger forholdet, og de tyske myndigheder sender besked herom til SKAT.

SKAT finder ikke, at det oplyste og fremlagte giver en entydig forklaring og dokumentation for, at G2 har erhvervet de pågældende biler. Både de fremsendte attesterede fakturakopier fra G2 og fra klagerens skatterådgiver MC fremstår som fotokopier lavet på grundlag af klagerens kopier af salgsfakturaerne, og der er således hverken fremlagt bogføring eller kopier af de originale fakturaer som dokumentation for, at G2 har foretaget erhvervelsen. De fremsendte fakturakopier fremstår som konstrueret alene til brug for dokumentation i sagen.

Det, som den tyske køber har oplyst til skatterådgiveren om køb hos klageren for 254.005 kr., stemmer ikke overens med det af klageren fakturerede salg på 132.440 kr. Det af køberen oplyste køb på 254.005 kr. svarer til den af klageren modtagne tilbagebetaling af registreringsafgift (eksportgodtgørelse) vedrørende faktureret salg til G2. Dette beløb må anses for at være den tyske køber uvedkommende.

Den omstændighed, at der ifølge skatterådgiverens brev af 22. februar 2011 forsøges at få indsigt i regnskabsmateriale fra den nuværende indehaver af den tyske virksomhed med henblik på at fremskaffe dokumentation for, at bilerne er blevet indført i Tyskland, synes umiddelbart at bekræfte, at G2 ikke har købt bilerne. SKATs udgangspunkt for sagen er, at G2 ikke har bekræftet erhvervelsen af de pågældende biler i 2008, og at efterfølgende fremlagt bekræftelse og redegørelse for G2s regnskabsmæssige forhold mv. ikke anses for at dokumentere, at bilerne er leveret til G2. SKAT finder, at det fremlagte ikke giver en formodning for, at bilerne blev leveret til G2, idet materialet fremstår som konstrueret til brug for dokumentation til sagen.

Det er ikke korrekt, at det kan dokumenteres, at 2 af bilerne i sagen er registreret i Litauen.

SKAT finder ikke, at det fremlagte dokumenterer det faktiske salg. SKAT finder ikke, at afmeldte biler, som ikke er fundet i Danmark, kan anses for at være eksporteret ud af Danmark, idet afmeldte biler blandt andet kan benyttes til motorsport og som reservedele for andre biler.

Det fremlagte skaber ikke en formodning for, at bilerne retmæssigt er eksporteret ud af Danmark. SKAT skal forholde sig til om det fremlagte dokumenterer, at bilerne blev udført, hvilket SKAT ikke anser for at være tilfældet.

Salg til G3

Klageren solgte ifølge fremlagte fakturaer og regnskabsmateriale i 2008 5 biler til G3 for i alt 90.145 kr. ekskl. moms med angivelse af momsnummer DE...12. Dette momsnummer blev afmeldt fra momsregistrering den 5. juni 2007.

Efterfølgende fremlagte erklæringer mv. om, at salget rettelig skete til G3, DE...13. Disse erklæringer anses ikke for at dokumentere det faktiske salg. Klageren er alene i besiddelse af salgsfakturaer, som er udstedt med G3 som køber. Salget er sket ved kontant betaling ved overdragelse af bilerne til køber i Danmark. Klageren har ikke på nogen måde sikret sig identiteten på den køber, der fik overdraget bilen i Danmark ved kontant betaling, og G3 er afmeldt fra momsregistrering.

På det foreliggende grundlag anses den fremlagte dokumentation for momsfrit salg ikke for at være gyldig, og salget anses derfor for at være momspligtigt i Danmark jf. momslovens § 4, stk. 1 og § 14, stk. 1, pkt. 2.

Klageren er orienteret om, at der alene kan ske korrektioner af forholdet, hvis G3s indehaver over for de tyske myndigheder berigtiger forholdet og bekræfter købet, og de tyske myndigheder sender besked herom til SKAT.

Det forhold, at man er i stand til at indberette på et udenlandsk momsnummer, er ikke en bekræftelse på, at virksomheden på det pågældende tidspunkt er momsregistreret, idet der alene sker afvisning af numre, som ikke opfylder nogle bestemte systemkrav.

Det af klageren oplyste og fremlagte giver ikke en entydig forklaring og dokumentation for, at G3 har erhvervet de pågældende biler. De oplyste tyske momsnumre tilhører henholdsvis G6 (DE...12) og G5 (DE...13).

Den fremlagte e-mail af 9. februar 2011 fremstår som en besvarelse på en forespørgsel til G6 (DE...12) om, hvorvidt han kan dokumentere køb og videresalg af de omhandlede 5 biler. LJs besvarelse viser, at han ikke er i besiddelse af dokumenter vedrørende bilerne.

Det fremlagte materiale dokumenterer ikke, hvornår en af bilerne blev indregistreret i Litauen. Det fremlagte dokumenterer ikke det faktiske salg, eller at afmeldte biler, som ikke er fundet i Danmark, kan anses for at være eksporteret ud af Danmark, idet afmeldte biler blandt andet kan benyttes til motorsport og som reservedele for andre biler.

Det fremlagte skaber ikke en formodning for, at bilerne retmæssigt er eksporteret ud af Danmark. SKAT skal forholde sig til om det fremlagte dokumenterer, at bilerne er udført, hvilket SKAT ikke anser for at være tilfældet i dette forhold.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens momstilsvar nedsættes med 55.646 kr.

Klagerens salg af i alt 18 biler til henholdsvis G2 og G3 opfylder betingelserne for salg til 0-salg, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, da køberne var momsregistrerede automobilforhandlere i Tyskland. Der er derfor ikke grundlag for at forhøjet momstilsvaret med henvisning til momslovens § 4, stk. 1, og § 14, nr. 2.

Momslovens § 34 implementerer 6. momsdirektivs artikel 25c, punkt A, om hvilken Ministerrådet og Kommissionen afgivet følgende erklæring:

“...

Rådet og Kommissionen erklærer, at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i artikel 28C, punkt A, omhandlende fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har afgivet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringen fra sin virksomhed.

..."

Ifølge erklæringen, der er bindende for SKAT, skal den momspligtige træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne. Afgørende er således, om klageren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne.

EU-domstolens sag C-409/04, Teleos, vedrørte en kontrakt mellem en leverandør og en køber, hvorefter sidstnævnte efter de pågældende varers udtagelse af et lager beliggende i leverandørmedlemsstaten var ansvarlig for varernes transport til en anden medlemsstat. EU-domstolen udtalte, at den dagældende artikel 28c, punkt A, litra a, første afsnit, skal fortolkes således:

“...

[...] at bestemmelsen er til hinder for, at de kompetente myndigheder i leveringsmedlemsstaten kræver, at en leverandør, der har handlet i god tro, og som har fremlagt beviser, der umiddelbart støtter hans ret til fritagelse af en levering af goder indenfor Fællesskabet, efterfølgende skal betale moms af disse goder, når disse beviser viser sig at være falske, og det ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i momssvigen, forudsat, at han har truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt, for at sikre, at den levering inden for Fællesskabet, som han har foretaget, ikke fører til deltagelse i sådan svig.

..."

Med henvisning til ovenstående kan SKAT ikke kræve moms efterbetalt med henvisning til manglende opfyldelse af betingelserne for momsfritagelse efter bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvis leverandøren har truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt for at sikre, at der skete levering inden for EU.

Ved fremlagte bilag 4 og 6 til klagen mener klageren at have dokumenteret, at 3 af de omhandlede biler efterfølgende er blevet indregistreret i Litauen, hvilket i sagens natur giver en klar formodning for, at de pågældende 3 biler de facto blev udført af Danmark. Denne formodning bekræftes i særlig grad af den omstændighed, at SKAT på intet tidspunkt har været i stand til at påvise, at bare én af de i sagen omhandlende biler fortsat skulle befinde sig i Danmark.

Fra praksis er henvist til Landsskatterettens kendelse af 13. januar 2011, journal nr. 09-00202, hvor retten fandt, at en klager med den fremlagte dokumentation på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at de i sagen omhandlede biler rent faktisk var transporteret ud af Danmark og leveret til virksomheder i andre EU-lande, hvorfor det var med urette, at der var sket efteropkrævning af moms for de i sagen omhandlede fire leverancer.

Efter en kontrol af klagerens momsfrie salg af biler til aftagere i andre EU-lande var det SKATs opfattelse, at klageren ikke opfyldte betingelserne for momsfrit salg efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, i 9 tilfælde. Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, idet den her blev begrænset til at omfatte 4 leverancer. Om den første bil i sagen blev det under sagens behandling i Landsskatteretten forklaret, at den omhandlede bil var blevet afhentet af køber, der kørte i en tysk indregistreret personbil, og der forelå en faktura udstedt til en tysk momsregistreret virksomhed. Købesummen blev indbetalt af en tysk person, og klageren modtog momsnummer med telefax. Den anden bil i sagen blev solgt til en spansk virksomhed ejet af en dansker, og der blev fremlagt en erklæring vedrørende transporten, foretaget af en bekendt til køberen. Bilen blev anvendt til motorløb. For den tredje bil blev der fremlagt en transporterklæring, fakturaer vedrørende videresalg af bilen og en skrivelse fra de tyske skattemyndigheder, der bekræftede, at bilen var momsberigtiget i Tyskland.

Den fjerde bil blev solgt til et italiensk selskab, og der blev fremlagt momsvalideringssvar på det italienske momsregistreringsnummer og kopi af købers momsregistreringsbevis. Det blev desuden oplyst, at bilen var blevet afhentet af en udenlandsk indregistreret personbil med trailer. Landsskatteretten fandt, at dette på tilstrækkelig vis dokumenterede, at de 4 biler var udført af Danmark.

Landsskatterettens kendelse må forstås således, at der anerkendes momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, når det på tilstrækkelig vis kan sandsynliggøres, at bilerne er transporteret ud af Danmark.

Ved Landsskatterettens kendelse af den 7. september 2011, journal nr. 10-02967, fandt Landsskatteretten, at et selskab ikke havde været berettiget til at sælge de i sagen omhandlede biler til 0-sats i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 og 2.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår bl.a. følgende:

“...

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at bilerne har forladt Danmark, endsige kommet frem til Spanien eller Portugal, men alene for, at køber ved udleveringen af bilerne tilkendegav at ville forestå transporten ud af Danmark. Det foreligger endvidere oplyst, at de omhandlede biler for indeværende befinder sig i Danmark, idet de efterfølgende er blevet indregistreret her.

..."

I den forelagte sag har klageren udstedt fakturaer vedrørende samtlige biler, og det er påvist, at en stor del af de omhandlede biler rent faktisk befinder sig i udlandet. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det også i den forelagte sag må anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at de omhandlede biler blev udført af Danmark. En bedømmelse svarende til Landsskatterettens bedømmelse i afgørelsen af 13. januar 2011 må føre til, at der ikke er grundlag for at afkræve sagsøger moms af salget af de omhandlede biler.

I den forelagte sag er der ikke som i Landsskatterettens kendelse af 7. september 2011 tale om, at bilerne befinder sig i Danmark. Tværtimod er det påvist, at alle biler de facto er behørigt udført af Danmark, og leveret inden for EU.

Ifølge SKATs vejledning stilles der alene krav om, at salg til andre EU-lande kan dokumenteres med faktura eller blot andet, som måtte findes egnet til dokumentation af eksporten. Ingen af bilerne er fundet i Danmark, hvorfor det ikke forekommer sandsynligt, at bilerne skulle befinde sig i Danmark, idet bilerne ikke kan indregistreres i Danmark på ny.

Det fremlagte skaber en klar formodning for, at de øvrige biler i sagen tillige retmæssigt blev eksporteret ud af Danmark. SKAT har på intet tidspunkt været i stand til at påvise, at bare én af de i sagen omhandlede biler fortsat skulle befinde sig i Danmark.

SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Forelagt styrelsens indstilling til sagens afgørelse har SKAT fastholdt, at SKATs afgørelse bør stadfæstes i sin helhed.

Klageren har ikke dokumentation for, at bilerne er ført ud af Danmark hverken i form af fragtbreve, vognmandskvitteringer, kvitteringer for modtagelse af bilerne ved udleveringen, kvitteringer for modtagelse, for afbetalingsaftaler eller lignende. Klageren alene har bevisbyrden for, at bilerne blev udført af landet ved lige netop de transaktioner, som den forelagte sag omhandler.

I sag C-273/l1, Mecsek Gabona, præmis 48, påpegede EU-domstolen, at det ikke er i strid med unionsretten at kræve af en erhvervsdrivende, at denne handler i god tro og træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves, for at sikre sig, at hans transaktioner ikke fører til deltagelse i momssvig.

Skatteankestyrelsen synes under henvisning til sidstnævnte sag at være af den opfattelse, at det afgørende er, hvilke konkrete forpligtigelser med hensyn til dokumentation den pågældende medlemsland har indført, og at den af momspligtige sælger har kendskab til reglerne og kravene. Reglerne for at kunne sælge momsfrit til andre momsregistrerede i andre EU-lande var og er klart beskrevet i både lovtekster og vejledninger, hvilket de også var på salgstidspunktet i 2008.

Klageren skal både være i god tro og træffe foranstaltninger for sikre sig, at transaktionerne ikke fører til deltagelse i momssvig. Klageren var ikke i god tro. Det var ikke tale om almindelige handelsmetoder, idet der hverken blev kvitteret for modtagelse af bilerne eller for modtagelse af den kontante betaling. Dette på trods af, at der var tale om relativt store beløb.

Klageren traf ikke de fornødne foranstaltninger i forbindelse med salget til G3. Klageren verificerede ikke købers momsnummer på SKATs hjemmeside eller sikrede sig, at erhververen var momsregistreret på leveringstidspunktet. Allerede forbi betingelserne for salg til en anden momsregistreret person i et andet EU-land ikke var opfyldt, og klageren ikke har undersøgt dette, er transaktionerne ikke omfattet af § 34, stk. 1 nr. 1.

Idet der er henvist til Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 10-02743, og Momsvejledningen 2008, afsnit I.l.l.1 (nu den Juridiske vejledning 2014-2), er anført, at vejledningspjecen “Moms ved EU-varehandel" fra maj 2005 er rettet mod erhvervsdrivende, som sælger varer til andre EU-lande. Vejledningen er fysisk udleveret til erhvervsdrivende og har stået til fri afbenyttelse på de lokale skattecentre, de kommunale borgerservicecentre og andre steder. Vejledningen er ligeledes udleveret i forbindelse med iværksætteraktiviteter og informationsmøder samt været tilgængelig på SKATS hjemmeside.

Klageren ses ikke at have fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de omhandlede biler blev forsendt eller transporteret af klageren, af køberne eller for disses regning til et andet land inden for EU. Klageren er som udgangspunkt alene i besiddelse af salgsfakturaer til de tyske købere. Køberne har bestridt erhvervelsen over for de tyske myndigheder. Denne bestridelse ses ikke berigtiget over for myndighederne.

SKAT har den 6. april 2010 og den 13. december 2010 meddelt klageren, at kun hvis forholdet berigtiges over for de tyske myndigheder, vil SKAT godkende købernes erklæringer afgivet til klageren. Dette ses fortsat ikke sket. De foretagne bekræftelser over for klageren skete længe efter, at transaktionerne har fundet sted, og længe efter, at de tyske myndigheder havde kontaktet køberne. Desuden må de fremlagte fakturakopier med påtegninger behæftet med så stort usikkerhed, at de ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation.

At bilerne ved en langt senere undersøgelser er konstateret udført, er ikke udtryk for, at bilemne i forbindelse med netop de omhandlede handler blev udført af Danmark til et andet EU-land. Der er i den forbindelse henvist til, at momsen er transaktionsbaseret, jf. momssystemdirektivet artikel 1, stk. 2. Betingelserne for momsfritagelsen efter § 34, stk. 1, nr. 1, skal være opfyldt på leveringstidspunktet og for netop den transaktion, som er genstand for momsvurderingen. En efterfølgende konstatering af, at bilerne efterfølgende er blevet indregistreret i f.eks. Litauen, kan ikke tages som udtryk for, at bilerne blev udført i forbindelse med de transaktioner, som den forelagte sag omhandler.

I SKM2014.428.VLR fandt Vestre Landsret blandt andet fandt, at sælgeren ikke havde fremlagt kopi af fragtbreve mv., og ikke havde truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt for at sikre, at den levering inden for fællesskabet, som han havde foretaget, ikke førte til deltagelse i svig. Betingelserne for salg til 0-sats efter momslovens § 34, stk. 1, var derfor ikke opfyldt.

SKAT har desuden henvist til en afgørelse af 23. september 2014, sag nr. BS 13-269/2014, truffet af Retten i Aarhus. Sagen vedrørte de i denne sag omhandlede klagers krav på godtgørelse af registreringsafgift. Godtgørelsen blev nægtet for 15 af de 18 omhandlende biler. Af præmisserne fremgår, at retten fandt, at der var så stor usikkerhed i [klagerens] og [køberens] forklaringer om handlerne og om påtegningen på fakturakopierne, at de fremlagte fakturakopier ikke i sig selv udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at disse biler var udført af Danmark. Under henvisning hertil har SKAT anført, at mindst 15 biler fortsat ikke er dokumenteret udført.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Forelagt styrelsens indstilling til sagens afgørelse har klagerens repræsentant til byretsafgørelsen over for klageren vedrørende godtgørelse for registreringsafgift bemærket, at afgørelsen nu er anket og således stadig verserende. At der er dokumentation for, at enkelte af bilerne er udført er uomtvisteligt og i øvrigt heller ikke bestridt af Skatteministeriet i forbindelse med registreringsafgiftssagen.

Det er ikke korrekt som hævdet af SKAT, at klageren ikke har sikret sig, at køberne var momsregistrerede på leveringstidspunktet. SKAT ses heller ikke at have godtgjort, at klageren ikke traf de nødvendige rimelige foranstaltninger, ligesom det ikke fremgår, hvori disse i givet fald skulle have bestået.

11 af de omhandlede biler ubestridt blev solgt til G2 med momsnummer DE...15. Klageren handlede således ubestrideligt med en momsregistreret virksomhed, hvorfor det ikke gør nogen forskel, om momsnumret fremgik af det stempel, som køberen påførte fakturaerne i forbindelse med salgene. De tyske myndigheders egen forespørgselsformular “SCAC 2004", som er fremlagt, angiver, at momsnummeret DE-...15 tilhørende G2 er gyldigt. Det er gjort gældende, at dette også var tilfældet på leveringstidspunktet.

SKAT findes ikke at have godtgjort, at klageren ikke traf rimelige foranstaltninger til at undgå svig fra køberne, hvorved der blandt andet er henvist til, at en repræsentant for G2 har forklaret følgende over for Retten i Aarhus:

“...

Han mener bestemt, at han har underskrevet faktura nr. 15289 af 25. marts 2008 denne dag og ikke først i 2011.

Foreholdt [klagerens] forklaring om, at han den 21. januar 2011 kom til Tyskland og fik fakturaerne underskrevet, har vidnet forklaret, at han i 2011 underskrev et papir som en bekræftelse af de handler, han i 2008 havde haft med [klageren]. Han har købt næsten 1000 biler i den pågældende periode, og han kan ikke sige 100 % sikkert, hvornår han har underskrevet fakturaerne. De har også sådanne problemer med det tyske skattevæsen, som har forlangt at få oplyst, hvad han i alt har købt i Danmark og stelnumrene på de biler, som han har købt af [klageren]. Han har mange fakturaer uden underskrift, men han har kontrolleret stelnummeret på de 13 biler, som han har købt af [klageren]. Det er i den forbindelse, at han har underskrevet fakturaerne.

..."

Til støtte for, at der efterfølgende kan ske berigtigelse af fakturaer med betydning for sælgerens momstilsvar er henvist til Landsskatterettens afgørelse af 7. juli 2013, j.nr. 12-0261371, og af 12. januar 2011, j.nr. 09-02097, hvor klageren blandt andet havde henvist til EU-domstolens afgørelse i sag C-454/98, Schmeink & Cofreth, hvoraf det fremgår, at den pågældende myndighed skulle anerkende en foretagen berigtigelse.

"...

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"...

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

..."

Følgende fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.:

"...

Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

  1. Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51a. [...]

    ..."

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 41, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006:

"...

Stk. 2. Ved leveringer, der er momsfritaget i henhold til lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der på fakturaen, ud over de i § 40, stk.1, nævnte oplysninger, påføres[,] at leverancen er momsfritaget. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel »momsfritaget«, »0-sats«, »zero-rated«, »free of VAT«. Herudover skal købers momsregistreringsnummer påføres.

..."

Følgende fremgår af den dagældende Momsvejledning, afsnit I.1.1.1, vedrørende fritagelse for moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1:

"...

Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Se evt. TfS 1999, 355. Dokumentationen kan være i form af transportfaktura, fragtbrev eller erklæring fra fragtfører eller speditør.

Hvis køber eller sælger selv forestår transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land.

..."

Klagerens salg af de 5 biler til den tyske virksomhed G3 og de 13 biler til G2 foregik således, at bilerne blev afhentet af køberne hos klageren og dér betalt kontant med henblik på, at bilerne blev transporteret til Tyskland af køberne. Salgene skete til såkaldt salg til 0-sats, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og blev indberettet til SKAT som sådanne. Ingen af køberne har ifølge SKAT ønsket at bekræfte købene over for de tyske myndigheder. Købene er imidlertid bekræftet over for klageren, og herudover har en person med tilknytning til G2 bekræftet virksomhedens køb over for Retten i Aarhus i forbindelse med en sag om godtgørelse af registreringsafgift af de samme biler, jf. byrettens afgørelse af 23. september 2014, sag nr. BS 13-269/2014.

Ifølge momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er levering af varer, der af sælger eller af køber eller for disses regning forsendes eller transporteres til en momsregistreret køber i et andet EU-land, fritaget for moms.

EU-domstolen har senest i sagen C-273/11, Mecsek Gabona, foretaget en samlet gennemgang af retstilstanden ved EU-handel mellem momspligtige personer. I afgørelsen bemærkede domstolen blandt andet, at det som følge af fraværet af konkrete bestemmelser i direktivet i relation til de beviser, som den momspligtige sælger skal fremlægge, tilkommer medlemslandene at fastsætte sådanne, idet blandt andet retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal iagttages, jf. præmis 36.

Der var i den nævnte sag ikke henvist til konkrete forpligtelser for sælger fastsat i ungarsk ret, som f.eks. krav om en liste over dokumenter, der skal fremlægges for de kompetente myndigheder, idet ungarsk ret alene bestemmer, at leveringen skal være attesteret, og at de beviser, der kræves, afhænger af de konkrete omstændigheder, jf. præmis 37.

Domstolen udtalte, at de forpligtelser, der i bevismæssig henseende påhviler en momspligtig person, skal fastlægges på grundlag af betingelser, der udtrykkeligt er fastsat i national ret og i den sædvanlige praksis for lignende transaktioner. I henhold til domstolens praksis kræver retssikkerhedsprincippet, at de momspligtige personer får kendskab til deres momsmæssige forpligtelser, inden de indgår en transaktion, jf. præmisserne 38 og 39.

En pligt for den momspligtige til at fremlægge bevis for, at varen har forladt den pågældende medlemsstat, garanterer ifølge afgørelsens præmisser 40 og 41 ikke en korrekt og enkel anvendelse af reglerne. Tværtimod stiller en sådan forpligtelse den momspligtige person i en usikker situation. I det tilfælde, hvor køberen får beføjelse til som ejer at råde over den pågældende vare i leveringsmedlemsstaten og påtager sig at transportere varen til bestemmelsesmedlemsstaten, skal der ifølge domstolen tages hensyn til den omstændighed, at det bevis, som sælger kan fremlægge, i det væsentlige afhænger af de beviselementer, som han modtager til dette formål fra køber.

Domstolen fastslog herefter i præmisserne 42 og 43, at er den momspligtiges forpligtelse til at fremlægge bevis for leveringen én gang opfyldt, er det køber, der bør betragtes som forpligtet til at betale momsen i leveringsmedlemsstaten, hvis han ikke har opfyldt sin kontraktmæssige forpligtelse til at forsende eller transportere den pågældende vare til et sted uden for den pågældende medlemsstat.

Landsskatteretten finder som følge af de fremlagte fakturaer, indberetningerne til SKAT og købernes efterfølgende tilkendegivelser over for klageren og for Retten i Aarhus, jf. afgørelse af 23. september 2014, ikke grundlag for at betvivle, at klageren solgte de i alt 18 biler til de nævnte to tyske virksomheder med henblik på bilernes udførsel til Tyskland.

Som følge af manglende udtrykkelige krav i den danske lovgivning til sælgers bevis for udførslen og under henvisning til EU-domstolens afgørelse i sag C-273/11 finder Landsskatteretten, at SKAT i den forelagte sag som udgangspunkt ikke kan pålægge klageren at betale den moms af bilerne, der rettelig påhviler køberne.

I præmisserne 46-50 i den nævnte sag C-273/11 har EU-domstolen imidlertid videre udtalt, at det ikke vil være i strid med fællesskabsretten at kræve af sælger, at denne handler i god tro og træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves i de tilfælde, hvor den pågældende levering er led i svig fra købers side, oghvor afgiftsmyndigheden ikke har sikkerhed for, at varerne faktisk har forladt leveringsmedlemsstatens område.

Idet det bemærkes, at EU-domstolen i denne sammenhæng ikke ses at tillægge det vægt, hvortil udførslen er sket, lægges det til grund, at ingen af de 5 biler solgt til G3 kan konstateres udført af Danmark. Derimod finder Landsskatteretten det dokumenteret, at 3 af de 13 biler solgt til G2 er udført, jf. faktura 15294 (Toyota Camry 2,2), faktura 15366 (Opel Astra 1,6) og faktura 15291 (Mitsubishi Space Wagon).

Da det allerede som følge af købernes benægtelse over for de tyske myndigheder af at have købt bilerne, må lægges til grund, at der er udøvet svig af køberne, er spørgsmålet, om klageren i relation til de resterende i alt 15 biler kan anses for at have været i god tro og have truffet enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klageren ved salg af de 5 biler til G3 ikke traf sådanne rimelige foranstaltninger. Klageren var således bekendt med købers momsnummer, ligesom klageren ifølge det oplyste søgte at verificere dette. At en sådan verificering ifølge SKAT ikke kan tages som udtryk for, at købers momsnummer er gyldigt, kan ikke lægges klageren til last. Idet det heller ikke findes godtgjort, at klageren var i ond tro, skal klageren herefter ikke svare moms af de 5, der blev solgt til G3.

I relation til salgene af de 10 biler til G2, der ikke er konstateret udført, bemærkes, at de af klageren udstedte fakturaer ikke oprindeligt indeholdt oplysning om købers momsregistreringsnummer. Da det ikke kan udelukkes, at de mangelfulde fakturaer har været medvirkende til at muliggøre købernes svig, findes klageren ikke at have truffet enhver rimelig foranstaltning til imødegåelse heraf. Klageren skal derfor betale moms af disse 10 leverancer.

Idet den beløbsmæssige opgørelse overlades til SKAT, jf. herunder SKM2014.783.SKAT, ændres SKATs afgørelse i overensstemmelse med ovenstående, således at klageren skal svare moms af dé 10 biler, der blev solgt til G2, og som ikke er konstateret udført.

..."

De fakturaer, der angiver at vedrøre salg af biler til G2, er som anført af Landsskatteretten oprindeligt påført stempel med købers navn, adresse og telefonnummer. På fakturaer dateret forud for 30. april 2008 er G2s adresse oplyst somY11, Flensborg, hvorimod adressen på fakturaer udstedt fra den 30. april 2008 er oplyst som Y4, Y12.

En af de fremlagte fakturakopier er påført stempel, hvoraf synes at fremgå, at køber er G7 i Kiel med et anført momsnummer. Også denne fakturakopi er efterfølgende påført stempel fra G2 samt tilsyneladende samme underskrift, som efterfølgende er påført de øvrige fakturaer, der angiver at vedrøre salg til G2.

Af stemplet, der er påført de fakturaer, som angiver at vedrøre salg af biler til G3, fremgår, at virksomhedens adresse er Y1, at momsnummeret ("ID") ...12, og at indehaveren af virksomheden er LJ.

Af et brev stilet til G5 på adressen Y2, fremgår, at G5 er tildelt momsnummer DE...13 fra den 23. maj 2006.

Af en forespørgsel af 22. december 2009 fra SKAT i "Listesystemet" fremgår, at tysk momsnummer ...12 er registreret til LJ med slutdato 5. juni 2007.

Af en udskrift fra UNIKAI RoRo Tracking vedrørende en Opel Astra 1,6 med stelnummer ...Q7, som ifølge faktura af 15. august 2008 er solgt til G2, fremgår, at den pågældende bil ankom til ifølge det oplyste havnen i Y11 den 23. juli 2008 og forlod havnen igen den 28. juli 2008 kl. 23.10.

Af et udateret print fra en litauisk hjemmeside, "Regitra", vedrørende en Mitsubishi Spacewagon med stelnummer ...Q8, som ifølge faktura af 25. marts 2008 er solgt til G2, fremgår, at bilen på et tidspunkt har været registreret i Litauen. Det samme er tilfældet med en Daewoo Lacetti, stelnummer ...Q2, som ifølge faktura af 27. juni 2008 er solgt til G3.

Retten i Aarhus har den 23. september 2014 afsagt dom i en anden sag indbragt af A mod Skatteministeriet. I den pågældende sag havde SKAT krævet tilbagebetaling af udbetalt eksportgodtgørelse vedrørende de samme biler, som nærværende sag vedrører, idet SKAT ikke fandt det dokumenteret, at bilerne var ført ud af landet. Landsskatteretten fandt herefter, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse vedrørende 3 af bilerne var opfyldt, mens betingelserne ikke var opfyldt for så vidt angår 14 af bilerne. En af de 18 biler var grundet for sent indgivet genoptagelsesanmodning fra A udgået af sagen. Sagen blev for så vidt angår de 14 biler, hvor betingelserne ikke var anset opfyldt, indbragt for domstolene af A. Retten stadfæstede afgørelsen vedrørende disse biler, idet retten ikke fandt det godtgjort, at bilerne var udført af Danmark. Det er oplyst, at byrettens dom er anket, og at ankesagen verserer ved Vestre Landsret.

Af opgørelser udarbejdet af SKAT vedrørende eksportgodtgørelse for de 18 biler, fremgår, at der alene er sket listeindberetning efter reglerne herfor vedrørende en enkelt bil, nemlig bilen nævnt i faktura 15300 af 10. juni 2008.

Der er under sagen fremlagt breve af 31. januar 2011 og 2. februar 2011 fra skattekonsulent MC til SKAT samt skrivelse af 2. februar 2011 til MC. I brevhovedet på sidstnævnte brev er anført "LA "G2", og brevet er forsynet med en ulæselig underskrift, som minder om den underskrift, som er påført fakturakopierne vedrørende G2. Brevene er ikke oversat i forbindelse med nærværende sag, men er gengivet i byretsdommen vedrørende eksportgodtgørelse. Brevet af 31. januar 2011 er gengivet således:

"...

Til SKAT

Min klient LA, Y3, Y5-by ID-nr-: ...14 har bedt mig om at hjælpe med afklaring af ovennævnte skattesag. Fru LA har i maj 2008 indstillet driften, idet indkøberen, herr LH blev fængslet. Den 11.04.2008 fortsatte MA driften, dvs. han drev stadig virksomhed i fru LA navn, og også indkøb efter fængslingen af hr. LH. Jeg er i besiddelse af listen med henblik på at kontrollere, om de pågældende køretøjer i perioden fra 10.01.08 - 07.08.08 er blevet købt af Firma G2 og jeg har anmodet min klient om at overlade mig de pågældende købskontrakter. Dette vil ske med det første.

Jeg antager, at det før den

03.02.2011

vil foreligge en afklaring af spørgsmålet her i huset, og at de nødvendige oplysninger kan forelægges Dem. Indtil da anmoder jeg om Deres tålmodighed.

..."

Brevet af 2. februar 2011 fra MC til SKAT er gengivet således:

"...

Til SKAT i Y6-by

Vedlagt modtager De en bekræftelse fra Firma "G2", indehaver LA, med hjemsted Y4 in D-Y5-by, af at de køretøjer, der er anført på Deres liste, blev erhvervet med angivelse af ID-nummer for firma "G2", men ikke af køberen LH blev solgt igen, idet denne blev fængslet, og hans bekendte MA den 11.04.2008 registrerede en automobilforhandling i Y5-by på min klients adresse. Mr. MA har formentlig solgt de af min klient opkøbte biler, men ikke afregnet med mig, i hvilket forbindelse der verserer en separat retssag i Tyskland. Af denne grund er, idet min klient alene har indgivet indkøbene til forarbejdning, også selvom der er sket et salg, den såkaldte IST-beskatning. Derfor er der ikke sket noget rapportering af indtægter til skatteforvaltningen i Y12 og ikke foretaget nogen rapportering til forbundsskatteforvaltningen i Y13 om fællesskabsinterne køb. Jeg beder om anerkendelse af modtagelsen og står gerne til rådighed for spørgsmål.

..."

Endelig er brevet af 2. februar 2011 til MC gengivet således:

"...

Vedr.: Anmodning om oplysninger fra SKAT vedrørende A, Y6-by V Cpr.nr. CVR-nr.: Tel.: ...21

Kære MC,

De førte mine bøger i medens jeg drev selvstændig virksomhed i 2008. De dokumenter, De fik forelagt, blev behandlet, dvs. salgene af brug biler blev forelagt Dem sammen med indkøbbilagene (Såkaldt IST-beskatning). Den mig forelagte liste over biler i indkøbsperioden i ovenstående firma i perioden fra 10.01.08 - 07.08.08 vedrørende i alt Dkr. 254 005, blev indkøbt under mit ID.nr.: DE-...15 og oplagret på mit salgsareal som lagerbeholdning. På grund af fængslingen af min ægtemand og indkøber, LH, valgte jeg som partner MA, der den 11.04.2008 registrerede en virksomhed. Jeg har ikke selv foretaget salgene af disse køretøjer, og derfor er salget hverken anmeldt til skatteforvaltningen i Y12 eller til skatteforvaltningen i Y13 som fællesskabsinterne indtægter i mit navn. MA blev betjent af en anden skattekonsulent, og han har aldrig afregnet de indkomne indtægter fra de overtagne køretøjer med mig. Principielt bekræfter jeg imidlertid, at jeg har købt disse køretøjer af denne forhandler i DK.

..."

Forklaringer

A afgav forklaring under hovedforhandlingen i sagen med rettens sagsnr. BS 1-269/2014. Forklaringen er i dommen af 23. september 2014 gengivet således:

"...

A har forklaret, at han i 2008 drev virksomhed med overførsel af penge, veksling af fremmed valuta og salg af taletidskort. Han handlede i 2008 valuta for ca. 50.000 €. Senere kom en virksomhed med eksport af biler til. Han havde selv i 2004 købt en privatbil for 45.000 kr. Da han efter halvandet år skulle sælge bilen igen, ville ingen give mere end 20.000 kr. Han blev anbefalet at anmelde bilen til eksport. 3 4 uger herefter får man en vurdering af salgsprisen. Han fandt i 2008 biler igennem bekendte på internettet og hos bilhandlere. Han betalte altid bilerne kontant. Han solgte bilerne igennem bekendte, der også handlede med biler. Han mødtes med køberne, der kom og så på bilerne og gav et bud. Han lavede en kontrakt, og køberne betalte altid kontant i euro.

Han afleverede en anmeldelse om eksport til SKAT og afleverede nummerpladerne til motorkontoret. SKAT tager kopi af kvitteringen af kvitteringen for afmelding og af bilens registreringsattest. Det tager fra 1 5 måneder for SKAT at ekspedere sagen.

Han satte ikke de euro, som han modtog som betaling for salg af biler, i banken, da han havde brug for valuta i sin forretning. Han brugte de indkomne euro i stedet for at købe dem.

Han har altid udstedt faktura ved salg, da han ikke kan få udbetalt afgiften fra SKAT, hvis han ikke har en salgsfaktura. Han har blandt andet udsted faktura nr. 15289 af 25. marts 2008, som er fremlagt i sagen, bilag N, side 1. Hans valutavirksomhed havde da navnet G4, og han drev forretningen hjemmefra. Senere fandt han en adresse i byen på Y7. Han ændrede virksomhedens navn til G1. Virksomheden beholdt det samme CVR nummer. SKAT bad om hans regnskab og sagde, at de ikke kunne godkende salgene, da der ikke var underskrift på fakturaer. Han tog kopi af alle fakturaer til G2 og kontaktede køberen. Han kørte til Y12, hvor køberen underskrev alle fakturaer. Han kunne ikke få fat på G3, som han også havde solgt biler til.

Han havde fået kontakt til G2 igennem sin onkel, som også købte biler af ham. Ejeren af G3 havde han mødt i BUTIK, hvor alle bilkøbere kommer.

Alle de biler, der er udstedt fakturaer på, er transporteret til Tyskland. G2 kom med en autotransporter med udenlandsk registreringsnummer og hentede bilerne hos ham. Han bad ikke om fragtbreve og spurgte ikke, hvor de skulle hen. I starten havde han bilerne stående foran en vens hus på adressen Y8. Senere i 2008 lejede han et værksted i Y9-by. Han havde i starten ikke kontrakt på lejemålet, men betalte huslejen. Han lavede en lejekontrakt i 2010.

Han er hverken sigtet eller dømt for falsk.

Den nævnte faktura nr. 15289 har han udfyldt, efter at han havde indgået aftale med køberen LH (G2). LA er LHs kone. Han har ikke mødt LA eller talt med hende. Han har stemplet fakturaen foroven, og G2e har stemplet den forneden. De fleste fakturaer er stemplet på pladsen, hvor bilerne var. Prisen på de biler, som han solgte, lå ofte mellem 500 og 2.000 €, men han har også solgt biler for 3.000 og 4000 €. Han solgte bilerne til eksport uden moms og afgift. Han var klar over, at han ikke skulle betale moms, men at køberne skulle betale afgift i Tyskland. Han er ikke bekendt med reglerne om listeindberetning og har ikke selv foretaget sådanne. Den ene listeoplysning, der fremgår af bilag 3 til SKATs afgørelse af 6. maj 2010, har hans revisor lavet. Hans revisor havde en masse kunder, der var bilhandlere.

Det eksemplar af faktura nr. 15289 af 25. marts 2008, der er fremlagt som bilag O, side 1, har han afleveret til NL, SKAT, formentlig i 2011. Det var, efter at han var kørt ned til køber og havde fået underskrift på fakturaen. Det håndskrevne på fakturaen om § 25 a, eksport, og § 69/71 har LH skrevet. Det er ikke noget, han har bedt LH om. Det er LHs underskrift, der er på fakturakopien.

Han har set erklæringen af 2. februar 2011 fra LA. Han havde været i Tyskland og her været sammen med LH hos hans revisor. Han tror, at det var den 31. januar 2011. Han har fået faxet dette dokument. Han er enig i, at underskriften herpå minder om underskriften på kopi af faktura nr. 15289 af 25. marts 2008. Han ved ikke, hvem der har underskrevet erklæringen.

Når han solgte biler til G3, kom LJ og hans bror sammen. Han udfyldte fakturaen, og de stemplede herpå, eksempelvis faktura nr. 15352 af 27. juni 2008. LJ/NG købte biler fra rigtig mange bilhandlere. De sendte en autotransporter til 8 biler til, når de hentede bilerne. Nogle gange havde de kun købt én bil af ham, men kørte autotransporteren til et andet sted, hvor de havde købt flere biler. Han ved ikke, hvor de kørte bilerne hen. Han har ikke bedt om fragtdokumenter eller vognmandskvitteringer. Han var ikke opmærksom på, at det kunne give problemer.

..."

Forklaringen blev oplæst under hovedforhandlingen i nærværende sag og blev vedstået af A.

A har supplerende forklaret, at han kom i kontakt med G2 og LH, som er LAs mand, da han tidligere havde handlet biler med LHs onkel, som han har mødt i BUTIK. LH begyndte derfor også at købe biler af ham. LH var hans kontaktperson hos G2, og han har aldrig mødt LA. Han havde direkte kontakt med LH, når de handlede biler, og han var løbende i kontakt med LH. De kommer begge fra samme land, og de taler ofte om, hvordan det går dem. De er nu blevet venner. Han undersøgte, om G2 var momsregistreret, da de handlede første gang. Det gjorde han på SKATs hjemmeside, hvor man kan se, om et momsnummer er aktivt eller ej. Han har handlet med flere andre bilhandlere, hvor han også har undersøgt momsnummeret på hjemmesiden, og der har aldrig før været problemer med det i forhold til SKAT. Han forstår ikke, at SKAT har valgt at gøre det til et problem i denne sag. Han kender også andre, som har handlet biler med LH, i både Y6-by og Y10-by. Han har aldrig hørt, at der skulle være problemer med ham.

Han solgte også biler til G3. Hans kontaktpersoner var de to brødre, LJ og NG. Han havde fået kontakt til dem gennem andre bilhandlere, som havde solgt biler til dem og anbefalet ham at sælge biler til dem. LJ og NG kom altid sammen, når de handlede hos ham. Han undersøgte G3s momsnummer, da de handlede, og momsnummeret var aktivt. Han blev derfor chokeret, da SKAT oplyste ham, at momsnummeret var afmeldt i 2007. Han kontaktede straks LJ, som sagde, at han var kommet til at stemple med det gamle stempel med et gammelt momsnummer. LJ gav ham det nye momsnummer, som han videregav til SKAT. SKAT ville dog ikke acceptere det nye momsnummer. Det nye momsnummer tilhørte G5, men de er brødre, så det er derfor samme familie.

Når han leverede biler til G2, foregik det sådan, at han lavede en salgsfaktura med pris og stempel, hvorefter LH betalte for bilerne og kørte bilerne til Tyskland. Han ved ikke, hvem LH efterfølgende solgte bilerne til. Samme fremgangsmåde blev anvendt, når han handlede med G3.

Foreholdt, at bilen, som fremgår af faktura nr. 15366 af 15. august 2008 vedrørende salg af en Opel Astra med stelnummer ...Q7 (ekstraktens side 85), er registreret som afskibet fra Y14 den 28. juli 2008 (ekstraktens side 260), har A forklaret, at bilen blev solgt til G2 forud for den 28. juli 2008, men at han ikke modtog betaling for bilen på salgstidspunktet. Han udfærdigede derfor heller ikke nogen faktura på salgstidspunktet, men først da LH senere kom med betalingen for bilen.

Forevist listen, "Eksportgodtgørelse vedrørende "salg" til G2e, DE...14" (ekstraktens side 262), der er udarbejdet af SKAT, hvorpå er anført et stempel og en underskrift fra G2, har A forklaret, at SKAT havde pålagt ham at aflevere alt materiale til dem.

Da SKAT havde gennemgået materialet, oplyste SKAT, at G2 havde benægtet at have købt bilerne af ham, og at han havde solgt til et gammelt momsnummer til G3. Han havde et møde med SKAT, som også påpegede, at han ikke havde nogen underskrift på fakturaerne. Han tog derfor kopier af alle fakturaer med til LH i Y14, hvor LH skrev under på alle fakturakopierne og stemplede dem med G2s stempel. LHs forklaring i retten under retssagen vedrørende registreringsafgift, hvorefter han underskrev fakturaerne samme dag, som de er udstedt, er ikke rigtig. LH underskrev både fakturaerne og den foreviste liste, da han tog til Y14.

Under hovedforhandlingen i sagen med rettens sagsnr. BS 1-269/2014 blev der afgivet forklaring af LH. Forklaringen er i dommen af 23. september 2014 gengivet således og blev oplæst under hovedforhandlingen i nærværende sag:

"...

LH har forklaret, at han har købt biler i Danmark dels af A, dels af 10 15 andre forskellige firmaer, blandt andet i Y10-by. Han har købt bilerne igennem G2, der er hans eget firma. Tidligere i 2008 stod firmaet i hans kones navn. Han var ansat, men var ansvarlig for firmaet og havde fuldmagt fra sin kone.

Han har fået fakturaer af A, når han har købt biler af ham. Faktura nr. 15289 af 25. marts 2008 har han set før. Det var typisk sådan, fakturaen så ud, når han købte af A. Han har fået købsfakturaen igennem sin revisor og har forstået, at det var en faktura fra A. G2 havde da en anden adresse.

Forevist kopi af faktura nr. 15292 af 25. marts 2008 bekræftede vidnet, at det er hans firmas stempel heri og hans underskrift. Han mener bestemt, at han har underskrevet fakturaen samme dag, som den er udstedt, den 25. marts 2008. Hans underskrift er arabisk og er vanskelig at forfalske.

Bilen omfattet af faktura nr. 15289 af 25. marts 2008 er kommet til Tyskland. Det samme er tilfældet med bilen omfattet af faktura nr. 15299 af 25. marts 2008. Han husker bilerne, da han ikke har købt så mange biler af A. Han mener, at det er mellem 13 og 15 biler. Alle biler, som han har købt i Danmark, har han kørt til Tyskland på sin egen transportvogn.

Underskriften på brev af 2. februar 2011 til MC er hans. Han har underskrevet brevet, fordi firmaet blot stod i hans kones navn, mens det var ham, der drev firmaet. Han havde fuldmagt fra sin kone. Det er revisoren, der har forfattet brevet. Det er ikke rigtigt, at han blev fængslet i maj 2008. Han blev anholdt og fængslet i oktober 2008, fordi han havde smuglet familie ind i Tyskland. Det var i oktober 2008 og ikke i maj 2008, at MA overtog bilerne fra ham. Han mener, at revisoren har skrevet noget forkert, og han er helt sikker på, at det var efter oktober 2008, at MA overtog forretningen.

Han mener bestemt, at han har underskrevet faktura nr. 15289 af 25. marts 2008 denne dag og ikke først i 2011.

Foreholdt A' forklaring om, at han den 31. januar 2011 kom til Tyskland og fik fakturaerne underskrevet, har vidnet forklaret, at han i 2011 underskrev et papir som en bekræftelse af de handler, han i 2008 havde haft med A. Han har købt næsten 1000 biler i den pågældende periode, og han kan ikke sige 100 % sikkert, hvornår han har underskrevet fakturaerne. De har også sådanne problemer med det tyske skattevæsen, som har forlangt at få oplyst, hvad han i alt har købt i Danmark og stelnumrene på de biler, som han har købt af A. Han har mange fakturaer uden underskrift, men han har kontrolleret stelnummeret på de 13 biler, som han har købt af A. Det er i den forbindelse, at han har underskrevet fakturaerne.

..."

Parternes synspunkter

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand henvist til de anbringender, der fremgår af det sammenfattende processkrift. Skatteministeriet har overordnet anført, at sagsøgte ikke har dokumenteret, at betingelserne for momsfritagelse af de omhandlede 18 bilsalg i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Det er således hverken dokumenteret, at bilerne er forsendt eller transporteret til et andet EU-land, eller at bilerne er solgt til momsregistrerede erhververe i et andet EU-land. Det er endvidere ikke dokumenteret, at sagsøgte har handlet i god tro og har foretaget enhver rimelig foranstaltning for at sikre, at sagsøgtes transaktioner ikke var et led i momssvig. Retten i Århus fandt det ved dom af 23. september 2014 i eksportgodtgørelsessagen udokumenteret, at de 14 biler, der var omfattet af sagen, var udført af Danmark. I overensstemmelse hermed må retten tillige fastslå, at i hvert fald de 14 biler, der også var omfattet af denne sag, ikke er forsendt eller transporteret til et andet EU-land, jf. betingelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Særligt vedrørende handlerne med G2 har Skatteministeriet bl.a. anført, at A ikke har dokumenteret, at han har solgt de 13 biler omfattet af fakturaerne udstedt til "G2" til en momsregistreret erhverver i et andet EU-land, ligesom han ikke har dokumenteret, at bilerne er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Oprindeligt har G2 ikke kvitteret for købene. Købene er foretaget kontant, uden at beløbene efterfølgende er indsat på virksomhedens konto. A har forklaret, at bilerne er afhentet af G2 i Danmark, men han har ikke sikret sig oplysninger om, hvilket køretøj der har transporteret bilerne ud af landet. A har ikke fremlagt dokumentation for, at det var aftalt, at bilerne skulle transporteres ud af landet, og G2 har heller ikke udtrykkeligt bekræftet, at bilerne blev transporteret ud af landet. G2 har derimod over for de tyske afgiftsmyndigheder benægtet købene.

G2s momsregistreringsnummer fremgår ikke af de oprindelige fakturaer, uanset at dette er et krav i medfør af den dagældende momsregistreringsbekendtgørelses § 41, stk. 2. De oplysninger, der efterfølgende er påført fakturaerne, kan ikke tillægges afgørende bevismæssig betydning. Dette understøttes også af, at A og LH har afgivet divergerende forklaringer herom, ligesom G2 ikke efterfølgende har ændret/berigtiget oplysningerne givet til de tyske myndigheder.

Brevene fra G2s skatterådgiver til SKAT udgør heller ikke et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at bilerne faktisk er solgt til den momsregistrerede virksomhed G2 med momsregistreringsnummer DE...15, bl.a. fordi den angive værdi af bilerne ikke stemmer overens med fakturaerne, men derimod svarer til eksportgodtgørelsesbeløbet.

Der er fremlagt oplysninger om, at en af de 13 biler er indregistreret i Litauen, men ikke hvornår. To af bilerne befandt sig på at tidspunkt i Y14Havn, den ene mere end 14 dage før, at bilen i henhold til fakturaen blev solgt og afhentet af LH. A forklaring om, at denne bil er solgt, før fakturaen er udstedt, er udokumenteret. Det er således ikke godtgjort, at de tre biler er transporteret ud af landet i forbindelse med A' salg af bilerne, og det er heller ikke godtgjort, at de 10 biler, som ikke er omtalt i de tre dokumenter, er transporteret til et andet EU-land.

De anførte forhold indikerer, at A ikke i forbindelse med transaktionerne har sikret sig, at der var tale om en momspligtig erhverver i et andet EU-land, og dermed sikret sig, at transaktionen ikke indgik som led i momssvig. Derudover har han alene i begrænset omfang foretaget listeindberetninger i medfør af momslovens § 54.

Særligt vedrørende handlerne med G3 har Skatteministeriet bl.a. anført, at G3 ikke har kvitteret for købene. Den fremlagte e-mail fra en LJ udgør ikke en sådan bekræftelse. Købene er foretaget kontant, uden at beløbene efterfølgende er indsat på virksomhedens konto. A har forklaret, at bilerne er afhentet af G3 i Danmark, men han har ikke sikret sig oplysninger om, hvilket køretøj der har transporteret bilerne ud af landet. A har ikke fremlagt dokumentation for, at det var aftalt, at bilerne skulle transporteres ud af landet, og G3 har heller ikke bekræftet, at bilerne blev transporteret ud af landet.

Det momsregistreringsnummer, der er anført på fakturaerne, er afmeldt den 5. juni 2007, mere end 1 år før samhandlen angiveligt begyndte med G3. Momsregistreringsnummeret var således på det tidspunkt, hvor samhandlen påbegyndtes, afmeldt fra registreringen. A har efterfølgende oplyst, at salget rettelig var sket til et nyt momsregistreringsnummer, som efter det oplyste er samme firma med samme indehaver. Det "nye" momsregistreringsnummer tilhører imidlertid en person ved navn NG og ikke LJ, hvilket navn fremgår af de oprindelige fakturaer. At disse personer efter det oplyste er brødre ændrer ikke på, at der er tale om to forskellige personer. Endvidere blev "nye" momsregistreringsnummer registreret hos de tyske myndigheder mere end 1 år før, at det gamle blev afmeldt, og mere end 2 år før samhandlen blev påbegyndt. Til numrene er registreret forskellige adresser, og af registreringsbeviset vedrørende det "nye" nummer fremgår ikke, at det vedrører en virksomhed ved navn G3. Der er ikke foretaget listeindberetninger efter momslovens § 54.

Der er fremlagt oplysninger om, at én af de 5 biler er indregistreret i Litauen, men ikke hvornår. Det er ikke godtgjort, at denne bil er transporteret ud af landet i forbindelse med A' salg af bilerne, og det er heller ikke godtgjort, at de 4 biler, som ikke er indregistreret i Litauen, er transporteret til et andet EU-land.

Samlet indikerer de anførte forhold, at A ikke i forbindelse med transaktionerne har sikret sig, at der var tale om en momspligtig erhverver i et andet EU-land. Det momsnummer, der fremgår af de oprindelige fakturaer, eksisterede ikke på tidspunktet for samhandlens begyndelse, så han kan ikke have kontrolleret dette. A har således ikke sikret sig, at transaktionen ikke indgik som led i momssvig. Derudover har han alene i begrænset omfang foretaget listeindberetninger i medfør af momslovens § 54.

Vedrørende hjemvisningspåstanden har Skatteministeriet gjort gældende, at der uanset udfaldet af rettens stillingtagen til de rejste dokumentationsspørgsmål ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. Hvis retten måtte finde, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt for så vidt angår nogle (men ikke alle) af de omhandlede biler, vil retten være i besiddelse af alle oplysninger til selv at nedsætte momskravet.

A har henvist til de anbringender, der fremgår af det sammenfattende processkrift. Han har bl.a. anført, at han i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, opfylder betingelserne for momsfritagelse vedrørende de i sagen omhandlede salg af biler til henholdsvis G2 foretaget i perioden 25. marts 2008 til 15. august 2008, og til G3 foretaget i perioden 27. juni 2008 til 10. august 2008.

Landsskatteretten har allerede ved den for retten indbragte afgørelse af den 20. januar 2015 givet medhold i, at 3 af de i alt 13 biler solgt til G2 er udført af landet, og at sagsøgte derved er momsfritaget i henhold til momslovens § 31, stk. 1, nr. 1. Endvidere har sagsøgte fremlagt dokumentation for, at én bil solgt til G3 er indregistreret i Litauen.

A har ved salg af samtlige de i sagen omhandlede 18 biler udfærdiget fakturaer indeholdende oplysninger om både sælger, køber samt at bilerne er "solgt til export uden moms og afgift". Samtlige biler er solgt til udenlandske købere, som har været registeret med et momsnummer i et andet EU-land, og det er angivet, at bilerne er solgt til eksport uden moms. Betingelserne for momsfritagelse er således opfyldte.

Hvis betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 ikke er opfyldte, er en efteropkrævning af et momstilsvar hos A betinget af, at denne ikke har været i god tro og ikke traf sådanne rimelige foranstaltninger, som med rimelighed kan kræves for at undgå svig hos køber. Dette fremgår bl.a. af EF-domstolens udtalelse i sagen C-409/04, Teleos m.fl. og EU-domstolens dom i sagen C-273/11 Mecsek Gabona.

I EU-domstolens dom i sagen C-273/11 Mecsek Gabona blev det endvidere fastslået, at i det tilfælde, hvor køberen får beføjelse til som ejer at råde over den pågældende vare i leveringsmedlemsstaten og påtager sig at transportere denne vare til bestemmelsesmedlemsstaten, skal der tages hensyn til den omstændighed, at det bevis, som sælger kan fremlægge, i det væsentlige afhænger af de beviselementer, som han modtager til dette formål af erhververen. Er den momspligtiges forpligtelse til at fremlægge bevis for levering én gang opfyldt, er det køber, der bør betragtes som forpligtet til at betale momsen i leveringsmedlemsstaten, hvis han ikke har opfyldt sin kontraktmæssige forpligtelse til at forsende eller transportere den pågældende vare til et sted uden for den pågældende medlemsstat. I nærværende sag har A mindst én gang opfyldt sin forpligtelse til at fremlægge bevis for levering, og det er således køber, der er forpligtet til at betale et eventuelt momskrav.

Skatteministeriet har bevisbyrden for, at A ikke var i god tro og ikke traf sådanne rimelige foranstaltninger, som med rimelighed kan kræves for at undgå svig hos køber. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Hvis A måtte have bevisbyrden, har han godtgjort, at han ved salget af de 13 biler til G2 og ovennævnte 5 biler til G3 var i god tro og traf sådanne rimelige foranstaltninger, som med rimelighed kan kræves for at undgå svig hos køber.

Der er ikke med afsæt i EU-domstolens dom i sagen C-273/11 Mecsek Gabona grundlag for at opkræve sagsøgte et momstilsvar med henvisning til, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 ikke er opfyldte. Hertil kommer, at sagsøgte ved salget af de 18 biler har truffet enhver rimelig foranstaltning, som med rimelighed kan kræves for at undgå svig.

Skatteministeriet har under sagens forberedelse henvist til, at nærværende sag er sammenlignelig med Højesterets sag 245/2014 (SKM2016.14.HR), hvori Højesteret ved dom den 8. januar 2016 stadfæstede den af landsretten afsagte dom af den 11. juni 2014 offentliggjort som SKM2014.428.VLR. I den pågældende sag fandt Højesteret ikke, at den afgiftspligtige havde truffet enhver rimelig foranstaltning, som med rimelighed kan kræves for at undgå svig. Nærværende sag adskiller sig imidlertid væsentligt fra denne. Dette fordi sagsøgte i nærværende sag selv har været i kontakt med køberne, ligeledes som han selv har udfærdiget fakturaerne, der modsat slutsedlerne i Højesteretssagen ikke kan forkastes som dokumentation for, hvem der har købt bilerne.

I vurderingen af om den afgiftspligtige havde truffet enhver rimelig foranstaltning, som med rimelighed kan kræves for at undgå svig hos køber, lagde landsretten i omtalte Højesteretssag bl.a. afgørende vægt på, at den afgiftspligtige ikke selv stod for udførslen, men overlod dette til en anden, således at han hverken havde fysisk eller telefonisk kontakt med køberne, ligesom han heller ikke selv stod for udfærdigelsen af slutsedlerne.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor sagsøgte selv var i kontakt med køberne, ligesom han selv har udfærdiget fakturaerne, hvorfor han har handlet i god tro og har truffet enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af ham.

Rettens begrundelse og afgørelse

A har gjort gældende, at bilerne er solgt momsfrit, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Som dokumentation for, at de i sagen omhandlede 18 biler er solgt til en momsregistreret erhverver i et andet EU-land, har han fremlagt kopi af fakturaer på salg af i alt 13 biler til G2 i Tyskland, og fakturaer på salg af i alt 5 biler til G3 i Tyskland. Alle fakturaerne er stemplet udstedt af "G4".

A har forklaret, at alle de i sagen omhandlede biler blev solgt kontant og derefter transporteret til Tyskland, idet de fysisk blev afhentet og borttransporteret af henholdsvis G2 og G3. LH har i forbindelse med den tidligere sag om registreringsafgift bekræftet, at han fysisk hentede de 13 biler, der var solgt til hans firma, G2, og transporterede bilerne til Tyskland. Der er ikke afgivet en tilsvarende forklaring vedrørende de 5 biler, der ifølge fakturaerne er solgt til G3.

Der foreligger ingen fragtdokumenter, vognmandskvitteringer eller andet, og bortset fra bilen solgt til G2 den 10. juni 2012 i henhold til faktura nr. 15300 er der ikke sket listeangivelser, jf. momslovens § 54. A har forklaret, at han ikke var bekendt med reglerne om listeindberetning, og at det er hans revisor, der har foretaget denne ene indberetning.

For så vidt angår de 13 biler, der ifølge fakturaerne er solgt til G2, fremgår det af en henvendelse fra de tyske skattemyndigheder til de danske skattemyndigheder, at G2 har bestridt købet. Af et brev med hovedet "LA, "G2"" stilet til skattekonsulent MC, fremgår, at de biler, der er anført i listen over biler med indkøbsperiode fra den 10. januar 2008 til den 7. august 2008, vedrørende i alt 254.005 dkr., blev indkøbt under ID. nr.: DE-...15og oplagret som salgsbeholdning. Brevet er forsynet med en ulæselig underskrift, der umiddelbart minder om den underskrift, der på et tidspunkt efter fakturaernes udstedelse er påført fakturaerne udstedt til G2. Det angivne beløb på 254.005 kr. svarer ikke til den samlede købspris, der rettelig udgør 132.440 kr. for de 13 biler. Beløbet svarer derimod til det beløb, som A har fået udbetalt i eksportopgørelse vedrørende bilerne.

Særligt vedrørende den bil, der ifølge faktura nr. 15294 er solgt den 30. april 2008, fremgår det af en udskrift fra UNIKAI RoRo Tracking, at bilen blev afleveret på havnen i Y14 den 7. juli 2008, hvorfra den skulle fragtes med fartøjet X den 13. juli 2008. Fakturaen er som den eneste af fakturaerne udstedt til G2 ikke efterfølgende bekræftet af G2 med et stempel med momsnummer og en underskrift. Da der ikke er nogen umiddelbar tidsmæssig sammenhæng mellem salget og udførelsen, godtgør udskriften fra UNIKAI RoRo Tracking ikke, at bilen er udført af Danmark i forbindelse med det i nærværende sag omhandlede salg.

Særligt vedrørende den bil, der er solgt på faktura nr. 15366, fremgår det af en udskrift fra UNIKAI RoRo Tracking, at bilen blev afleveret på havnen i Y14 den 23. juli 2008, hvorfra den skulle fragtes med fartøjet X den 28. juli 2008. Af fakturaen fremgår, at bilen er solgt den 15. august 2008, dvs. efter at bilen afsejlede fra Y14. A har herom forklaret, at bilen blev afhentet på et tidligere tidspunkt, men at han først udstedte fakturaen, da han modtog betaling. Dette står i modstrid med, at A også har forklaret, at der skete kontant betaling i forbindelse med, at bilerne blev afhentet.

Bilerne solgt på faktura 15291 og 15352 har ifølge en udskrift fra en litauisk hjemmeside været indregistreret i Litauen. Det fremgår ikke af hjemmesiden, hvornår bilerne er indført til Litauen, eller hvornår de første gang er indregistreret. Udskrifterne godtgør således ikke, at bilerne er udført af Danmark i forbindelse med det i nærværende sag omhandlede salg.

Det er herefter ikke for nogen af de i sagen omhandlede 18 biler tilstrækkeligt dokumenteret, at de er udført af Danmark i forbindelse med det i sagen omhandlede salg, hvorfor betingelserne for at være momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

Det momsnummer, der fremgår af fakturaerne udstedt til G3, var afmeldt på tidspunktet for handlerne. Hvis A havde foretaget undersøgelser vedrørende dette nummer, inden han påbegyndte samhandlen med G3, ville han være bekendt med dette. For så vidt angår fakturaerne udstedt til G2, fremgår der alene et momsnummer af de tre nyeste af de oprindelige fakturaer. A kan derfor ikke have foretaget undersøgelser vedrørende dette nummer, inden han påbegyndte samhandlen med G2. På denne baggrund og da A i øvrigt ikke har godtgjort, at han har truffet enhver rimelig foranstaltning for at undgå svig tages Skatteministeriets principale påstand til følge.

A har tabt sagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 20.000 kr. inkl. moms. Beløbet vedrører omkostninger til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet har retten lagt vægt på sagens karakter, omfang og økonomiske værdi.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

*) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, 2. pkt., således at: "Skatteministeriet frifindes" udgår, og i stedet indsættes:

"A, skal anerkende, at hans salg af 18 brugte køretøjer foretaget i perioden 25. marts 2008 til 15. august 2008 er momspligtige, og at A momstilsvar vedrørende disse salg skal forhøjes med 44.516,80 kr.".

SKM2015.151.LSR

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter