Dato for udgivelse
04 Oct 2016 13:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Sep 2016 12:31
SKM-nummer
SKM2016.440.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
16-0485764
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Pensionsafkastbeskatning (PAL)
Emneord
Pensionsmidler - unoterede aktier - anvisningsret
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at den til investeringen medfølgende "anvisningsret" ikke er i strid med anvendelseskravet i "puljebekendtgørelsen" vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier, jf. PBL § 12, stk. 1, og § 12, stk. 13, i BEK nr. 1359 af 22. december 2011. Endvidere bekræftes, at ændringen af "puljebekendtgørelsen" med virkning fra den 1. juli 2016, jf. BEK nr. 1056 af 10. september 2015 ikke ændrer på besvarelsen af ovenstående spørgsmål.

Reference(r)

Pensionsbeskatningsloven §§ 11 A, stk. 1 og § 12, stk. 1

Lov om finansiel virksomhed (2015-02-18 nr. 182) §§ 50-51, (Finanstilsynets ressortområde)

BEK nr. 1359 af 22. december 2011 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v., § 12 og bilag 1, (Finanstilsynets ressortområde)

Bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v., § 23 og bilag 1 (Finanstilsynets ressortområde) 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.10.2.2.2.2 Aktiver som midlerne i rateopsparing i pensionsøjemed kan anbringes i


Spørgsmål 

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en pensionsinvestor kan anvende rate-, kapital- og alderspensionsmidler til investering i unoterede aktier i B A/S A/S, uden at den til investeringen tilhørende "anvisningsret", vil være i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1?
  2. Kan det bekræftes, at ændring af puljebekendtgørelsen med virkning fra den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015 ikke ændrer på besvarelsen af spørgsmål 1?

Svar 

  1. Ja
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

B A/S (spørger) er et unoteret selskab, der via et 100 pct. ejet datterselskab vil komme til at eje xx beboelsesejerlejligheder beliggende i det centrale H by. B A/S udbydes som et investeringsobjekt, og henvender sig til private investorer og selskabsinvestorer. De private investorer kan både investere med frie midler og pensionsmidler. En investering i B A/S kræver en minimumsinvestering på kr. xxx.xxx.

Kopi af investeringsmateriale vedr. B A/S vedlagt til SKAT. Efterfølgende har spørgers repræsentant fremsendt kopi af udlejningsannonce for sidste ledige lejeboliglejlighed samt valuarvurderingen "Markedsværdi af ejendommen beliggende adresse i H by udarbejdet af ekstern valuar M A/S.

Nærværende anmodning om bindende svar skal afdække en rejst problemstilling i forhold til pensionsinvestorerne. Som investor gælder der nemlig følgende anvisningsret, jf. investeringsmaterialets side xx:

"ANVISNINGSRET TIL LEJLIGHEDERNE (Afsnittet er omskrevet af SKAT af hensyn til anonymisering)

Projektinvestorerne har anvisningsret til en af boligerne. Det betyder, at man som investorer har en forrang til en lejlighed, inden den tilbydes til en ekstern udlejer. På det tidspunkt en bolig i ejendommen bliver ledig, bliver de investorer, der har ydret ønske om at overtage pågældende eller lignende lejlighed, adviseret. Såfremt der er flere investorer, som har ønske om at leje den enkelte lejlighed, er det den investor, som tidligst har skrevet sig på ventelisten, som får tilbudt boligen.

Med en investering på i underkanten af en million DKK opnår investorer en anvisningsret til én af ejendommens boliger. Investeres der for det dobbelte, får man anvisningsret til to boliger, og så fremdeles. Der er ligeledes mulighed for at gøre brug af anvisningsretten i forbindelse med, at lejlighederne sælges. Dette kan forekomme løbende igennem investeringsperioden, jf. mulighederne for exit (se mere s. xx) "

Som det fremgår indebærer "anvisningsretten" en vis fortrinsstilling for investorerne. Anvisningsretten er identisk for alle investorerne - og gælder således uafhængigt af om man er privat investor, selskabsinvestor eller pensionsinvestor. 

B A/S opererer i udgangssituationen med en xx årig investeringsstrategi. I de første xx år er det herefter intentionen, at de xx ejerlejligheder skal udlejes til beboelsesformål. Ejendomsporteføljen består af 65 % et-, 10 % to- og endelig 24 % treværelseslejligheder. Med de forskellige lejlighedstyper håber B A/S, at kunne appellere til forskellige typer af lejere (studerende, enlige, familier mv.). Man forestiller sig at ejerlejlighederne efter xx årsperiodens udløb skal sælges - enten samlet eller successivt. Et salg kan dog principielt ske på et tidligere eller på et senere tidspunkt, alt efter hvad aktionærerne beslutter sig for på den årlige generalforsamling.

Den til investorerne indrømmede anvisningsret / fortrinsstilling gælder både ifm. udlejning og i forbindelse med evt. frasalg af ejerlejligheder. Det kan dog oplyses, at en investorer der gør brug af anvisningsretten ikke opnår nogen form for rabat. De skal således betale markedslejen ved indgåelse af lejemål - ligesom de skal betale markedsprisen ved indgåelse af en købsaftale på en ejerlejlighed. Helt konkret indebærer anvisningsretten således alene, at investorerne bliver spurgt først - inden en ejerlejlighed udbydes eksternt til udleje eller salg.

Det forventes, at investorerne alene vil gøre brug af anvisningsretten i begrænset omfang. Det er efterfølgende oplyst af spørgers repræsentant i forbindelse med høringen, at 14 % af investorerne på nuværende tidspunkt har gjort brug af den tilhørende anvisningsret. Ligeledes er det efterfølgende blevet godtgjort af eksternvaluar, M A/S, at pågældende lejligheder udlejes mindst på markedsmæssige vilkår og -priser.   

SKATs supplerende uddrag fra investeringsmaterialet vedr. B A/S:

(Side xx-xx)

"Beskrivelse af lejlighederne

(udeladt)

(...)

Beskrivelse af ideelle målgruppe

(udeladt)

(...)

Beskrivelse af udlejningsmulighederne

(udeladt)

Beskrivelse af markedsleje og udlejningssikkerhed

(Udeladt)

(...)"

(Side xx-xx)

Geografisk område

(Kort udeladt)

(Side xx)

Priser på ejendommen

 

Danske kr. Budgetteret leje

(2017)

Danske kr. Indkøbspris, uden omkostninger

Pr. m2

x.xxx

xx.xxx

Samlet

(udeladt)

(udeladt)

SKATs supplerende uddrag fra B A/S hjemmeside: (udeladt)

(Udeladt) Nyheder

(Udeladt)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Sagens juridiske forhold

Af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1 fremgår det:

"En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1. Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet (vores understregning), eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohavren. (spørgers understregning). Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes. Værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. (Spørgers understregning). Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt."

Som det fremgår af bestemmelsen, er det ikke muligt at investerer pensionsmidler i "aktier der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet", jf. § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. Finanstilsynet har i henhold til § 50, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed fastsat nærmere regler på området i den såkaldte "puljebekendtgørelse", jf. bekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011. Det bemærkes, at puljebekendtgørelsen er blevet ændret ved bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015. Den nye bekendtgørelse træder imidlertid først i kraft pr. 1. juli 2016, hvorfor vi i det følgende vil henvise til den nugældende bekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011.

Af puljebekendtgørelsen fremgår det, at pensionsopsparer som udgangspunkt har mulighed for at investere i unoterede aktier. Der gælder dog en række beløbsgrænser mv. med henblik på at sikre en vis risikospredning. Af puljebekendtgørelsen § 12, stk. 13 fremgår det endvidere:

"Opsparing kan ikke anbringes i aktier, kapitalandele omfattet af stk. 1, nr. 10, og stk. 2, eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet (spørgers understregning). Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven. "

Vi skal for god ordens skyld bemærke, at nøjagtigtig den samme formulering er medtaget i § 23, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015, hvorfor retsstillingen på området må formodes at være uændret efter den 1. juli 2016, jf. nedenfor vedr. spørgsmål 2. Som det fremgår er det ikke muligt, at investere pensionsmidler i unoterede aktier, hvis "aktierne har som formål eller som et af sine formål, at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet". Formuleringen i puljebekendtgørelsen er stort set identisk med formuleringen i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

I bilag 1 til puljebekendtgørelsen sker en afgrænsning af begrebet »brugsrettigheder«. Heraf fremgår det bl.a. af punkt 2:

"2. Brugsrettigheder

Forbuddet omfatter kun placering af pensionsopsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder (spørgers understregning). Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« og lignende er ikke omfattet af forbuddet (vores understregning).

Ifølge § 12, stk. 13 må opsparingen ikke anbringes i kapitalandele i et selskab, der har som formål eller et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

Forbuddet vedrører ikke kun aktier m.v. i det selskab, der erhverves aktier m.v. i. I bestemmelsen står der »brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet«. »Selskabet« skal i den forbindelse ikke forstås på den måde, at forbuddet kun gælder de rettigheder, der er direkte knyttet til det selskab, hvori pensionsopspareren har aktier. Bestemmelsen skal efter Finanstilsynets praksis forstås på den måde, at aktionærer i et selskab, hvis aktier er forbundet med en eller flere særlige rettigheder i et andet selskab også skal iagttage forbuddet om brugsrettigheder. Forbuddet kan således ikke omgås ved at lade et andet selskab yde rettigheden.

Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af pensionsordningen, herunder om pensionsopspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden pensionen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af pensionsordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning:

1. Hvor stor er værdien af brugsrettigheden. Såfremt der er tale om store beløb (spørgers understregning), vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens § 12, stk. 13. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsrettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort i forhold til investeringen.

2. Hvilke vilkår er rettigheden til stede på. Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på pensionsordningen. En rettighed, til f.eks. at rykke frem på en venteliste, er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår (spørgers understregning). Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved fx medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikke-aktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på pensionsordningen.

Aktionærkonti i et pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 13.

Det skal tilføjes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold. "

Som det fremgår er mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« ikke omfattet af forbuddet i § 12, stk. 13.

Videre fremgår det, at en rettighed, til f.eks. at rykke frem på en venteliste, heller ikke er omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Denne passage forekommer meget relevant i forhold til den af B A/S' indrømmede "anvisningsret". "Anvisningsretten / fortrinsstillingen" gælder som beskrevet både ifm. udlejning og i forbindelse med evt. frasalg af ejerlejligheder. En investorer der gør brug af anvisningsretten opnår imidlertid ikke nogen form for rabat. Investor skal således betale markedslejen ved indgåelse af lejemål - ligesom investor skal betale markedsprisen ved indgåelse af en købsaftale på en ejerlejlighed. Helt konkret indebærer anvisningsretten således alene, at investorerne "rykker frem på ventelisten" - inden en ejerlejlighed udbydes eksternt til udleje eller salg.

Det er i bilag 1 til puljebekendtgørelsen direkte foreskrevet, at fremrykning på en venteliste ikke er i strid med forbundet. Det er set i det lys vores helt klare opfattelse at den af B A/S' indrømmede "anvisningsret" ikke er i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.

Det er derfor vores opfattelse, at SKAT skal besvare det stillede spørgsmål 1 med "ja".

Spørgsmål 2

Med henvisning til beskrivelsen under spørgsmål 1 har Finanstilsynet i henhold til § 50, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed fastsat nærmere regler på området i den såkaldte "puljebekendtgørelse", jf. bekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011. Som beskrevet er puljebekendtgørelsen blevet ændret ved bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015. Den nye bekendtgørelse træder i kraft pr. 1. juli 2016.

Bestemmelsen i § 12, stk. 13 i den gældende puljebekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011 er fuldstændig identisk med § 23, stk. 3 den nye puljebekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015, hvorfor retsstillingen på området ikke ændres ved den nye bekendtgørelse.

Spørgsmål 2 er stillet med henblik på af få SKATs formelle bekræftelse på, at den nye puljebekendtgørelse ikke ændrer på retsstillingen på området efter den 1. juli 2016.

Det er med henvisning til beskrivelsen ovenfor vores opfattelse, at SKAT skal besvare det stillede spørgsmål 2 med "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en pensionsinvestor kan anvende rate-, kapital- og alderspensionsmidler til investering i unoterede aktier i B A/S, uden at den til investeringen tilhørende "anvisningsret", vil være i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1.-2: 

En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 5, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, (...)

  2. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-9. pkt., tilsvarende anvendelse. (SKATs understregning).  

Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1:

En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1.    Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes. Værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt. (SKATs understregning)

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse 2015-02-18 nr. 182, §§ 50-51. (Finanstilsynets ressortområde)

§ 50

Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, aldersopsparing, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.

§ 51

Kapitalpension, rateopsparing, selvpension og aldersopsparing anbragt på en indlånskonto skal være fuldt ud dækket af Indskyder- og investorgarantiordningen, af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets rekonstruktionsbehandling og konkurs eller af en kombination af begge ordninger.

(Dagældende) Bekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v., § 12. (Finanstilsynets ressortområde)

Stk. 13. Opsparing kan ikke anbringes i aktier, kapitalandele omfattet af stk. 1, nr. 10, og stk. 2, eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven. (SKATs understregning)

Bilag 1. Afgrænsning af begrebet »brugsrettigheder«

1. Baggrund

"Den væsentligste begrundelse, for forbuddet mod at placere pensionsopsparinger i aktier m.v. med tilknyttede rettigheder, er hensynet til pensionsopspareren. En pensionsopsparing bør komme pensionsopspareren til gode efter pensionering. En brugsrettighed må derfor ikke nedsætte afkastet på en pensionsopsparing.

Derudover er bestemmelsen også begrundet i det faktum, at indbetalinger på en pensionsopsparing giver fradrag i den skattepligtige indkomst - betinget af, at afkastet først kan hæves, når pensionsopspareren er fyldt 60 år. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at der ikke sker udbetalinger til pensionsopspareren inden dette tidspunkt.

Såfremt dele af pensionsopsparingen placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som pensionsopspareren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af pensionsordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktier m.v. uden sådanne tilknyttede rettigheder. Udbyttet af de pågældende aktier m.v. forøger således ikke pensionsopsparingen, men giver i stedet et forøget privatforbrug for pensionsopspareren i opsparingsperioden.

I det omfang en aktionær opnår økonomisk fordel som følge af et interessefællesskab med aktieselskabet, er der tale om et maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er brugt til privatforbrug og således ikke længere indgår i pensionsopsparingen, må udbyttet anses for at være hævet på pensionsopsparingen. Dermed nedsættes både afkastet på pensionsopsparingen og pensionsopspareren risikerer, at der skal betales en afgift af udbyttet. Bestemmelsen er således også med til at forhindre usikkerhed omkring, hvorvidt opspareren på et tidspunkt vil komme ud for afgiftsopkrævninger.

2. Brugsrettigheder

Forbuddet omfatter kun placering af pensionsopsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« og lignende er ikke omfattet af forbuddet.

Ifølge § 11, stk. 13 må opsparingen ikke anbringes i kapitalandele i et selskab, der har som formål eller et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

Forbuddet vedrører ikke kun aktier m.v. i det selskab, der erhverves aktier m.v. i. I bestemmelsen står der »brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet«. »Selskabet« skal i den forbindelse ikke forstås på den måde, at forbuddet kun gælder de rettigheder, der er direkte knyttet til det selskab, hvori pensionsopspareren har aktier. Bestemmelsen skal efter Finanstilsynets praksis forstås på den måde, at aktionærer i et selskab, hvis aktier er forbundet med en eller flere særlige rettigheder i et andet selskab også skal iagttage forbudtet om brugsrettigheder. Forbuddet kan således ikke omgås ved at lade et andet selskab yde rettigheden.

Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af pensionsordningen, herunder om pensionsopspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden pensionen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af pensionsordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning:

1. Hvor stor er værdien af brugsrettigheden. Såfremt der er tale om store beløb, vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens § 11, stk. 13. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsrettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort i forhold til investeringen.

2. Hvilke vilkår er rettigheden til stede på. Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på pensionsordningen. En rettighed, til f.eks. at rykke frem på en venteliste, er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved fx medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikke-aktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på pensionsordningen.

Aktionærkonti i et pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 13.

Det skal tilføjes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold. "

Praksis

SKM2011.727.SR

Skatterådet afgav bindende svar vedrørende placeringen af pensionsmidler i unoterede aktier i et selskab, der købte et antal lystbåde med henblik på udlejning. Pensionsopsparerne kunne i begrænset omfang leje lystbådene på markedsmæssige vilkår og -priser.

Spørgsmålene angik primært, hvorvidt rate- og kapitalpensionsmidler kunne anvendes til investering i aktier i Y A/S, uden at dette betragtedes som ophævelse i utide eller i øvrigt fik skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Finanstilsynet udtalte, at det ikke ville være i strid med puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13, at investere pensionsmidler i unoterede aktier i det pågældende selskab, såfremt selskabet undlod at give adgang til en særlig rabat på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af investeringen. Skatterådet besvarede spørgsmålene i overensstemmelse med Finanstilsynets udtalelse. 

SKM2014.360.SR

Skatterådet kunne vedrørende nogle nærmere beskrevne ferieboliger, der indgik i hoteldrift, bekræfte, at pensionsmidler kunne anvendes til at investere i et unoteret selskab, der ejede en af ferieboligerne, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i puljebekendtgørelsen var opfyldt, og at aktionæren betalte markedsleje ved eventuel privat benyttelse af boligen.

(...)

Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at aktionæren i et selskab, der investerede i en af ferieboligerne alene vil blive beskattet i de perioder der er booket for privat anvendelse. Hvis selskabet fraskriver sig benyttelsesretten, vil aktionæren dog ikke blive beskattet. Skatterådet besvarede spørgsmålene i overensstemmelse med Finanstilsynets udtalelse. 

Begrundelse

Det altovervejende udgangspunkt er, at for en investering med pensionsmidler er i overensstemmelse med anvendelseskravet efter PBL § 12, stk. 1, nr. 1, og dagældende bekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011 (Puljebekendtgørelsen), må pensionsopspareren ikke placere skattebegunstigede pensionsmidler i unoterede kapitalandele (aktier) i kapitalselskaber, der har som sit formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignede rettigheder i selskabet til pensionsopspareren eller dennes nærtstående.

Helt undtagelsesvist og efter de nærmere omstændigheder vil en "anvisningsret" til selskabets udlejningsaktiver ikke være en rettighed i strid med PBL § 12, stk. 1, og § 12, stk. 13, i BEK nr. 1359 af 22. december 2011, såfremt investeringsafkastet på ingen måder - hverken aktuelt eller potentielt - bliver lavere som følge af "anvisningsretten". Dette forudsætter bl.a. at pensionsopsparerne kun anvender "anvisningsretten" til at benytte selskabets aktiver i et moderat omfang og udelukkende på markedsmæssige vilkår og -priser. Dette blev bl.a. fastslået i henholdsvis SKM2011.727.SR (lystbåde) og SKM2014.360.SR (ferielejligheder).

Skønt Skatterådet, på baggrund af Finanstilsynets udtalelse, har bekræftet at visse "anvisningsrettigheder" er i overensstemmelse med anvendelseskravet i PBL § 12, stk. 1, og § 12, stk. 13, i BEK nr. 1359 af 22. december 2011, kan resultatet i SKM2014.360.SR (ferielejligheder) ikke automatisk overføres på den konkrete sag. Sagerne adskiller sig ved, at der i SKM2014.360.SR var tale om et generelt udlejningsmarked (hoteldrift) samt udlejningen skete i en kortere periode (få uger), typisk når ferielejlighederne alligevel var ledige. "Anvisningsretten" i SKM2014.360.SR havde en minimal værdi for investorerne, da mulighederne for at leje en lignende ferielejligheder i området var anseelige. "Anvisningsretten" i SKM2014.360.SR blev tilladt fordi, selve adgangen til markedet ikke var særegen eller i sig selv havde nogen værdi, da enhver - med et rimeligt varsel - kunne leje en ferielejlighed i enten selskabet eller hos konkurrerende virksomheder.

Derimod kan en "anvisningsret" til et ikke-righoldigt marked, i sig selv have en større økonomisk værdi eller være uproportional set i forhold til investeringen. Dette kan fx forekomme i situationer, hvor efterspørgslen er enormt højt, mens udbuddet er stærkt begrænset.  

Af det vedlagte investeringsmateriale fremgår, at investorerne (pensionsopsparer) har en særlig "anvisningsret" til enten køb eller leje af boliglejligheder på markedsmæssige vilkår og -priser for enten pensionsopspareren selv eller for en anden udvalgt person, fx et familiemedlem mv.

Ifølge investeringsmaterialet - men også efter offentligt tilgængelige oplysninger - er det påvist, at markedet for ungdoms- og nyere boliger på lejebasis i H by centrum er begrænset. Dette skyldes - som beskrevet - at H by er en populær, men arealmæssigt lille "storby", som årligt har en stor tilgang af navnlig unge mennesker til de forskellige uddannelsesinstitutioner mv. Denne tilrejsende persongruppe har typisk behov for centralt beliggende lejeboliger til en forholdsvis "overkommelig" husleje. Som markedet ser ud på nuværende tidspunkt, er der stor efterspørgelse på prismæssigt "overkommelige" lejelejligheder centralt beliggende i H by, mens udbuddet er begrænset, og ofte forbeholdt personer, der har været på en flerårig venteliste eller har særlige kontakter.

I den konkrete sag fremstilles "anvisningsretten" som et af incitamenterne til at foretage investeringen, hvilket begrundes med, at investorerne har en fortrinsret til at leje nye ungdomsboliger centralt beliggende i H by centrum. Endvidere fremstilles det som om, at dette er en nærved enestående mulighed, idet markedet for nye ungdomslejeboliger er meget begrænset. Af selskabets hjemmeside fremgår, at indenfor de første x timer af besigtigelsesperioden af B A/S' ejendom, havde xxx personer vist interesse for et boliglejemål, hvilket indikerede, at en "anvisningsret" til en af lejlighederne var sær gavnlig.

SKATs vurdering af den konkrete "anvisningsret".  

Formålet med anvendelseskravet i "puljebekendtgørelsen" er, at sikre pensionsopsparerne det højst mulige investeringsafkast. Brugsrettigheder, rabatter og lignende rettigheder i selskabet, som vil mindske investeringsafkastet, er som udgangspunkt i strid med anvendelseskravet. I SKM2011.727.SR og SKM2014.360.SR blev investeringsafkastet dog sikret ved, at pensionsopsparerne kun i en begrænset periode lejede de omfattede aktiver og udlejningen skete på markedsmæssige vilkår og -priser.

Den eksterne valuar, M A/S, har i et notat til spørger anslået lejeindtægterne forud for udlejningsprocessen, hvilket spørger har indrettet sig efter. Valuaren har i notatet vurderet, hvor høj udlejningsprisen pr. kvm kan være, under hensyntagen til højst mulige afkast, beliggenhed og beskaffenhed, minimering af opsigelser/tomgangsperioder m.v.  

SKAT har lagt til grund for svaret og forudsat, at udlejningspriserne er fastsat på markedsmæssige vilkår og -priser.

Det lægges til grund for svaret og forudsættes, at pensionsafkastet ikke formindskes som følge af anvisningsretten, idet udlejningen sker på markedsmæssige vilkår og -priser.

Skønt pensionsafkastet ikke mindskes af investorernes "anvisningsret" i selskabet, må den heller ikke have en større beløbsmæssig værdi eller være af en uproportional størrelse set i forhold til investeringen, jf. Bilag 1 til § 12, stk. 13, i BEK nr. 1359 af 22. december 2011.

Anvisningsretten må derfor vurderes helt konkret efter de faktiske forhold, der gør sig gældende for boligudlejningsmarkedet i H by centrum.

I H by centrum er udlejningsmarked for ledige "billige" lejeboliger på langtidsudleje stærkt begrænset. En fortrinsret til et marked med "billige" lejelejligheder vil derfor have en værdi i sig selv for rettighedshaveren (investor/pensionsopsparer), og kan efter omstændighederne være i strid med anvendelseskravet, hvis værdien vurderes at være stor. 

Det er lagt til grund for svaret og forudsættes, at lejlighederne som minimum udlejes på markedsmæssige vilkår og -priser, således, at "anvisningsretten" ikke har en sådan værdi eller er så uproportional set i forhold til investeringen, at den er i strid med anvendelseskravet.

Spørger har oplyst, at kun 14 % af investorerne, hvoraf ingen af dem er pensionsopsparere, på nuværende tidspunkt har gjort brug af anvisningsretten, hvilket indikerer, at "anvisningsretten" formentlig ikke har en større økonomisk værdi. 

Efter en samlet vurdering på baggrund af oplyste omstændigheder og anførte forudsætninger, skal "anvisningsretten" som følger med en investering i B A/S i H by, anses for at være i overensstemmelse med anvendelseskravet, jf. § 12, stk. 1, og § 12, stk. 13, i BEK nr. 1359 af 22. december 2011, idet det forudsættes, at udlejningsboligerne udlejes på markedsmæssige vilkår og -priser.

Finanstilsynet har haft SKATs indstilling i høring, og har den 12. september 2016 tiltrådt indstillingen i det hele.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at ændring af puljebekendtgørelsen med virkning fra den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015 ikke ændrer på besvarelsen af spørgsmål 1.

Lovgrundlag

(Gældende) Bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v., § 23 (Finanstilsynets ressortområde)

Stk. 3. Midler kan dog ikke anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele eller aktieretter m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven.

Bilag 1. Afgrænsning af begrebet »brugsrettigheder«, jf. § 23, stk. 3

1. Baggrund

Den væsentligste begrundelse for forbuddet mod at placere opsparinger omfattet af denne bekendtgørelse i aktier m.v. med tilknyttede rettigheder, jf. § 23, stk. 3, er hensynet til opspareren. En brugsrettighed må derfor ikke nedsætte afkastet på en opsparing.

Derudover er bestemmelsen også begrundet i det faktum, at indbetalinger på en opsparing efter denne bekendtgørelse ofte giver fradrag i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at der ikke sker udbetalinger til opspareren, inden opsparingen kan hæves.

Såfremt dele af opsparingen placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som opspareren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktier m.v. uden sådanne tilknyttede rettigheder. Udbyttet af de pågældende aktier m.v. forøger således ikke opsparingen, men giver i stedet et forøget privatforbrug for opspareren i opsparingsperioden.

I det omfang en aktionær opnår økonomisk fordel som følge af et interessefællesskab med aktieselskabet, er der tale om et maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er brugt til privatforbrug og således ikke længere indgår i opsparingen, må udbyttet anses for at være hævet på opsparingen. Dermed nedsættes afkastet på opsparingen og opspareren risikerer, at der skal betales en afgift af udbyttet. Bestemmelsen er således også med til at forhindre usikkerhed omkring, hvorvidt opspareren på et tidspunkt vil komme ud for afgiftsopkrævninger.

2. Brugsrettigheder

Forbuddet omfatter kun placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« og lignende er ikke omfattet af forbuddet.

Ifølge bekendtgørelsens § 23, stk. 3, må opsparingen ikke anbringes i kapitalandele i et selskab, der har som formål eller et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

Forbuddet vedrører ikke kun aktier m.v. i det selskab, der erhverves aktier m.v. i. I bestemmelsen står der »brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet«. »Selskabet« skal i den forbindelse ikke forstås på den måde, at forbuddet kun gælder de rettigheder, der er direkte knyttet til det selskab, hvori opspareren har aktier. Bestemmelsen skal efter Finanstilsynets praksis forstås på den måde, at aktionærer i et selskab, hvis aktier er forbundet med en eller flere særlige rettigheder i et andet selskab, også skal iagttage forbuddet om brugsrettigheder. Forbuddet kan således ikke omgås ved at lade et andet selskab yde rettigheden.

Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning:

1. Brugsrettighedens værdi

Såfremt der er tale om store beløb, vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 3. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsrettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort i forhold til investeringen.

2. Vilkårene tilknyttet brugsrettigheden

Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på ordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved f.eks. medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikkeaktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på ordningen.

Aktionærkonti i et pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren, er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Det skal tilføjes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold.

(Dagældende) Bekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011 om puljepension og andre skatte-begunstigede opsparingsformer m.v., § 12. (Finanstilsynets ressortområde)

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

På baggrund af Finanstilsynets udtalelse i sagen vil ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 (puljebekendtgørelsen) ikke ændre på besvarelsen af spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.