Dato for udgivelse
10 Oct 2016 09:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Sep 2016 09:25
SKM-nummer
SKM2016.449.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
16-0672836
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Finansiel, fritagelse, kontrakt, moms, prissikring
Resumé

Skatterådet bekræfter, at den ydelse, som består i, at spørger indgår finansielle el-aftaler med sine kunder, er momsfritaget. Aftalerne må anses for værdipapirer/adkomstbeviser, som ikke er varerepræsentativer.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016

Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit D.A.5.11.8.2.


Spørgsmål

  1. Er selskabets salg af finansielle el-leverancer momsfrit?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet tilbyder deres kunder en finansiel el-aftale, som sker sideløbende med kundens fysiske el-leverandør.

Aftalen med spørger er en sikring af kundernes betaling af markeds-el og PSO, i forhold til deres afregning til deres fysiske el-leverandør.

Det spørger sælger til kunderne, er en garanti for maksimal betaling af markeds-el og PSO. Der aftales et PSO-EL/Markedsloft, hvorved kunderne bliver sikret en maksimal betaling/udgift til PSO og el-omkostninger, og dermed har mulighed for en bedre budgettering af udgifterne til elektricitet mv.

Selskabets aftale med kunderne indebærer, at markedsudviklingen i PSO og el-omkostninger følges.

Hvis udgiften til PSO og el-omkostninger overstiger markedsloftet, vil spørger godtgøre kunderne 100% af forskellen mellem markedsprisen og markedsloftet.

Hvis udgiften til PSO og el-omkostninger ikke overstiger markedsloftet, vil kunden få tilbagebetalt 70% af differencen mellem markedsloftet og den gennemsnitlige kvartalsspot + PSO.

Prisen på PSO-afgift er svingende, og påvirkes af mange faktorer, herunder markederne for vind, olie, kul mv. samt spekulationen i markedet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er ikke muligt, at finde praksis på området.

Selskabet anmoder derfor om SKATs stillingtagen til den momsmæssige behandling af aktiviteten.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selskabets salg af finansielle el-leverancer er momsfrit.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, har følgende ordlyd:

" § 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde og lign. anses som varer.

Stk. 3 (....)

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) (...)

11) Følgende finansielle aktiviteter:

d) (...)

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

f) (...)"

Artikel 2, stk. 1, litra a, artikel 14, stk. 1, artikel 15 og artikel 135, stk. 1, litra f, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystemdirektivet) har følgende ordlyd:

"Artikel 2

1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

b) (...)

Artikel 14

1. Ved »levering af varer« forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

2. (...)

Artikel 15

1. Elektricitet, gas, varme eller kulde og lignende sidestilles med materielle goder.

2. Medlemsstaterne kan anse følgende som materielle goder:

a) bestemte rettigheder over fast ejendom

b) tinglige rettigheder, som giver indehaveren heraf brugsret til en fast ejendom

c) andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

Artikel 135

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a) (...)

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser

g) (...)"

I den engelske sprogversion af momssystemdirektivet har artikel 135, stk. 1, litra f, følgende ordlyd:

“Article 135

1. Member States shall exempt the following transactions:

(a) (...)

(f) transactions, including negotiation but not management or safekeeping, in shares, interests in companies or associations, debentures and other securities, but excluding documents establishing title to goods, and the rights or securities referred to in Article 15(2);

(g) (...)"

I den franske sprogversion af momssystemdirektivet har artikel 135, stk. 1, litra f, følgende ordlyd:

"Article 135

1. Les États membres exonèrent les opérations suivantes:

a) (...)

f) les opérations, y compris la négociation mais à l'exception de la garde et de la gestion, portant sur les actions, les parts de sociétés ou d'associations, les obligations et les autres titres, à l'exclusion des titres représentatifs de marchandises et des droits ou titres visés à l'article 15, paragraphe 2;

g) (...)"

I den tyske sprogversion af momssystemdirektivet har artikel 135, stk. 1, litra f, følgende ordlyd:

"Artikel 135

(1) Die Mitgliedstaaten befreien folgende Umsätze von der Steuer:

a) (...)

f) Umsätze - einschließlich der Vermittlung, jedoch nicht der Verwahrung und der Verwaltung -, die sich auf Aktien, Anteile an Gesellschaften und Vereinigungen, Schuldverschreibungen oder sonstige Wertpapiere beziehen, mit Ausnahme von Warenpapieren und der in Artikel 15 Absatz 2 genannten Rechte und Wertpapiere;

g) (...)"

Praksis

C-461/12, Granton Advertising BV

Indehaveren af et Grantoncard kan opnå varer eller ydelser som tilbydes af de tilknyttede virksomheder på fordelagtige vilkår, som er aftalt mellem disse virksomheder og Granton Advertising. F.eks. prisnedslag.

Når indehaveren af kortet fremviser dette, afslår den tilknyttede virksomhed fra at opkræve en del af den normale pris, hvorfor den pågældende indehaver ikke foretager nogen betaling svarende til størrelsen af dette nedslag. Den omstændighed, at den tilknyttede virksomhed accepterer at undlade at opkræve det pågældende beløb, udgør en rabat i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 3, litra b) (Momssystemdirektivets artikel 79, litra b).

En forbruger, der køber et kort, køber hverken en selskabsandel i Granton Advertising eller en fordring på selskabet. Kortene har ikke nogen nominel værdi, og de kan ikke indløses mod penge eller varer hos de tilknyttede virksomheder. Kortene giver alene indehaverne ret til at opnå rabatter hos de tilsluttede virksomheder. Salget af kort til forbrugere udgør derfor efter sin art ikke en finansiel transaktion i fritagelsesbestemmelsens forstand.

Dommens præmisser 27-30 har følgende ordlyd:

" 27 Hvad angår ordlyden af den bestemmelse, der fastsætter den pågældende fritagelse, bemærkes, at i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5), fritager medlemsstaterne bl.a. transaktioner i forbindelse med »aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer, og andre adkomstbeviser«. Selv om denne fritagelse således specifikt vedrører på den ene side adkomstbeviser, som giver en ejendomsret til juridiske personer, og på den anden side papirer, som repræsenterer en gæld, forholder det sig ikke desto mindre således, at de »andre adkomstbeviser«, som er omhandlet af bestemmelsen, i det mindste skal betragtes som også værende »adkomstbeviser«. De skal således betragtes som værende sammenlignelige i forhold til de adkomstbeviser, der specifikt nævnes i bestemmelsen.

28 Denne konstatering underbygges af de adkomstbeviser, som udtrykkeligt er udelukket fra fritagelsen i samme bestemmelse, nemlig varerepræsentativer og andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom, for så vidt som disse af medlemsstaten anses for materielle goder i henhold til sjette direktivs artikel 5, stk. 3, litra c) (jf. i denne retning dom DTZ Zadelhoff, C-259/11, EU:C:2012:423, præmis 42). Disse sidstnævntes karakter af »adkomstbeviser«, for så vidt som de bl.a. repræsenterer ejendomsret til løsøre eller fast ejendom udgør - på trods af deres udelukkelse fra fritagelsen i denne bestemmelse - en indikation af, hvad der skal forstås ved »adkomstbeviser« i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5).

29 Hvad angår den sammenhæng, som bestemmelsen indgår i, henvises til Domstolens praksis, hvorefter de transaktioner, der er fritaget for moms i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), efter deres art er finansielle transaktioner. Selv om sådanne transaktioner, der er defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser, ikke nødvendigvis skal foretages af banker eller finansinstitutter, henhører de ikke desto mindre i deres helhed under området for finansielle transaktioner (jf. i denne retning dom Velvet & Steel Immobilien, C-455/05, EU:C:2007:232, præmis 21 og 22 og den deri nævnte retspraksis).

30 Det skal for så vidt angår formålet med den pågældende bestemmelse tilføjes, at det fremgår af Domstolens praksis, at formålet med momsfritagelsen for de finansielle transaktioner, der er opregnet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5), bl.a. er at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af afgiftsgrundlaget samt størrelsen af momsfradraget (domme Velvet & Steel Immobilien, EU:C:2007:232, præmis 24, og Skandinaviska Enskilda Banken, EU:C:2011:137, præmis 21)."

Uddrag af Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit D.A.5.11.8.2 Definition: Værdipapirer

"(...)

Værdipapirer, der er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er fx:

  • Obligationer
  • Pantebreve
  • Aktier
  • Interessentskabsandele og andre andele i selskaber samt
  • Finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.

Denne liste er ikke udtømmende.

(...)"

Begrundelse

De i sagen omhandlede finansielle el-aftaler kan efter SKATs opfattelse anses for adkomstbeviser/værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen om momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Den ydelse, der består i, at spørger indgår aftalerne med sine kunder, er derfor omfattet af fritagelsen. Der er lagt vægt på, at ydelsen efter sin art må anses for en finansiel transaktion, og på de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af momsgrundlaget, idet ydelsen består i, at spørger og spørgers kunder aftaler at udveksle betalinger af penge.

På baggrund af de anvendte udtryk i de forskellige sprogversioner af momssystemdirektivet og EU-domstolens dom i sag C-461/12, Granton Advertising BV, må ved et varerepræsentativ i bestemmelsens forstand forstås et adkomstbevis/værdipapir, der giver indehaveren ret til ved indløsning af beviset/papiret at få udleveret en vare på de i beviset/papiret fastsatte vilkår. Et varerepræsentativ er med andre ord et værdipapir, der gør det muligt at overdrage den juridiske ejendomsret til en vare (et løsøre) ved at indgå en aftale om overdragelse af værdipapiret i stedet for at indgå en aftale om overdragelse af selve varen. Spørgers ydelse er derfor ikke omfattet af undtagelsen fra fritagelsen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter