Dato for udgivelse
14 Oct 2016 10:51
SKM-nummer
SKM2016.471.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-6624780
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Pengeoverførsler, fristgennembrud, simpel og grov uagtsomhed.
Resumé

Det kunne ikke anses for godtgjort, at indbetalinger på klagers konto var refusion af eller forudbetaling af erhvervsmæssige udgifter, hvorfor der skete beskatning heraf. Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med en betaling mellem to af klagerens egne konti.  Da en firmabil var placeret på klagerens bopæl påhvilede bevisbyrden for manglende rådighed klager, der var hovedaktionær i selskabet. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og derudover ejede flere private biler, fandt Landsskatteretten, at det var betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af den pågældende Mercedes Benz R320 var udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatning kunne derfor alene ske i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 jf. SKM2014.504H. Forhøjelsen for indkomståret 2006 ansås herefter ikke for rettidigt foretaget.

Reference(r)

Ligningslovens § 9, § 9A, stk. 1, § 16, stk. 1 og 4, § 16A, stk. 9 (nugældende stk. 5).
Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og § 27, stk. 1, nr. 5.
Statsskattelovens § 4 og § 6, stk. 1, litra a.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit A.A.8.2.1.5.

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit A.A.8.2.2.1.2.5.

Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.1.5.

Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.3.2.1.2.3.


Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2004

Indkomst fra udlandet

372.736 kr.

0 kr.

332.736 kr.

Indkomståret 2005

Indkomst fra udlandet

482.343 kr.

0 kr.

482.343 kr.

Indkomståret 2006

Indkomst fra udlandet

763.285 kr.

0 kr.

763.285 kr.

Værdi af fri bil

278.559 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2007

Indkomst fra udlandet

549.581 kr.

0 kr.

549.581 kr.

Værdi af fri bil

333.874 kr.

0 kr.

333.874 kr.

Indkomståret 2008

Indkomst fra udlandet

407.588 kr.

0 kr.

407.588 kr.

Værdi af fri bil

333.874 kr.

0 kr.

333.874 kr.

Indkomståret 2009

Indkomst fra udlandet

311.207 kr.

0 kr.

311.207 kr.

Værdi af fri bil

84.718 kr.

0 kr.

84.718 kr.

Generelle oplysninger
Klageren var ansat hos H1 A/S. Der er ikke fremlagt en ansættelseskontrakt.

Hans lønindkomst fra H1 A/S udgjorde 801.679 kr. i 2008 og 939.676 kr. i 2009. Han modtog desuden en skattefri rejsegodtgørelse på 41.668 kr. i 2008 og på 63.514 kr. i 2009. Oplysninger for årene før 2008 er ifølge det oplyste ikke tilgængelige længere, men ifølge årsopgørelserne har der også i disse år været en lønindkomst.

Klageren er hovedanpartshaver i H2 ApS, som har adresse på klagerens bopælsadresse.

Selskabets omsætning var på 412.000 kr. i 2007, på 1.800.000 kr. i 2008, på 743.000 kr. i 2009 og på 0 kr. i 2010. Ud fra det oplyste udførte H2 ApS konsulentvirksomhed ved klageren for H1 A/S og H3. Der er ikke fremlagt aftaler vedrørende arbejdet.

H2 ApS udloddede udbytte til klageren i indkomstårene 2004-2009.

Beløb modtaget fra udlandet
Faktiske oplysninger
SKAT modtog i forbindelse med Money Transfer-projektet oplysninger fra F1-Bank om, at klageren havde fået overført penge fra selskaber hjemmehørende i Land Y1 og Land Y2 til sin konto, kontonummer Bankkonto A. Kontoen føres i USD, og pengene blev hævet umiddelbart efter overførslen.

Der er overført følgende beløb til kontoen:

År

Dollars

Omregnet til kr.

2004 (4. kvt.)

16.827

100.002

2005

76.856

461.366

2006

71.944

427.850

2007

81.939

446.239

2008

79.935

407.588

2009

59.963

311.207

Derudover har SKAT fastslået, at der var yderligere indsætninger i indkomstårene.

I 2004, hvor der ikke foreligger kontoudtog vedrørende kontoen, kan det fastslås ifølge konto Bankkonto B, at der blev overført 176.734 kr. til kontoen fra konto Bankkonto A. På kontoen var der i øvrigt følgende ikke identificerede indsætninger:

2.1.2004

100.000 kr.

13.12.2004

40.000 kr.

27.10.2004

60.000 kr.

29.9.2004

40.000 kr.

Derudover har der været følgende ikke identificerede indsætninger på konto Bankkonto B:

2005

28.2.2005

15.000 kr.

11.3.2005

42.000 kr.

7.11.2005

30.977 kr.

2006

2.2.2006

30.000 kr.

2.8.2006

100.000 kr.

28.9.2006

100.000 kr.

29.9.2006

49.800 kr.

18.12.2006

55.635 kr.

2007

8.1.2007

55.980 kr.

10.4.2007

22.066 kr.

18.12.2007

25.296 kr.

SKAT har fremskaffet kontoudtog fra klagerens kreditkort for 2004-2008, MasterCard kort 1, kort 2, kort 3, kort 4 og kort 5, og for H2 ApS' MasterCard kort 6 og kort 7. Heraf fremgår, at der i alle årene er afholdt udgifter i udlandet. Der er foretaget betaling til hoteller, restauranter, diverse butikker m.v. med kortene.

SKAT har alene vedrørende 2004 modtaget kontoudtog for kontoen Bankkonto A for perioden 30. september 2004 - 31. december 2004. I den forbindelse har SKAT konstateret, at klageren har indsætninger på kontoen i perioden 30. september 2004 - 31. december 2004 på 16.827 USD, hvilket svarer til 100.002 kr.

Øvrige indsætninger på kontoen i perioden uden kontoudtog er opgjort ud fra overførsler til konto Bankkonto A i 1.-3. kvartal og udgør 176.734 kr.

Derudover har der været følgende indsætninger på konto Bankkonto B:

"
2.1.2004 Indbetaling ikke identificeret                                  100.000
13.12.2004 Kundekort 4795 0100 ikke identificeret              40.000
Indbetalinger fra udlandet 27.10.2004 ikke identificeret     60.000
Overførsel 29.9.2004 ikke identificeret                                   40.000"

Der har således været indsætninger i 2004 på i alt 516.736 kr.

SKAT har konstateret, at klageren havde indsætninger på kontoen Bankkonto A i 2005 på 76.856 USD, hvilket svarer  til 461.366 kr.

Der var følgende indsætninger i 2005 på konto Bankkonto B:
"
Fra H2 ApS den 28.2.2005 ikke identificeret                      15.000
Fra H2 ApS den 11.3.2005 ikke identificeret                      42.000
Valutahandel 7.11.2005 ikke identificeret                          30.977"

Indsætninger udgjorde i 2005 således 549.343 kr. i alt.

SKAT har konstateret indsætninger på kontoen Bankkonto A i 2006 på 71.944 USD, hvilket svarer til 427.850 kr.

Derudover har der været følgende indsætninger i 2006 på konto Bankkonto B:

"
Overførsel fra udlandet den 3.2.2006 ikke identificeret    30.000
Indbetaling 2.8.2006 ikke identificeret                                100.000
Indbetaling 28.9.2006 ikke identificeret                              100.000
Indbetaling 29.9.2006 ikke identificeret                               49.800
Valutahandel 18.12.2006 ikke identificeret                          55.635"

I 2006 har der således været indsætninger på i alt 763.285 kr.

For 2007 har SKAT konstateret, at der har været indsætninger på konto Bankkonto A på 81.939 USD, hvilket svarer til 446.239 kr.

Derudover har der i 2007 været følgende indsætninger på konto Bankkonto B:

"
Valutahandel den 8.1.2007 ikke identificeret                    55.980
Valutahandel den 10.4.2007 ikke identificeret                  22.066
Valutahandel den 18.12.2007 ikke identificeret                25.296"

I alt et samlet beløb på 549.581 kr.

SKAT har konstateret, at der har været indsætninger på konto Bankkonto A i 2008 med 79.935 USD, hvilket svarer til 407.588 kr.

Derudover har der i 2009 været indsætninger på konto Bankkonto A på 59.963 USD, hvilket svarer til 311.207 kr.

Det er ubestridt, at klageren har haft en vis rejseaktivitet. Der foreligger ingen dokumentation for, hvem der har afholdt udgifterne i forbindelse hermed.

Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af indkomst fra udlandet. Nævnet har i sin afgørelse anført følgende:

"Klager har bopæl i Danmark og er således fuld skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1. Han er således også omfattet af globalindkomstprincippet, jf. statsskattelovens § 4 og ifølge skattekontrollovens § 1 er han forpligtet til at selvangive indkomster mv.

Ifølge dansk skattelovgivning kan faktiske driftsudgifter fratrækkes mod behørig dokumentation, jf. statsskattelovens § 6.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 9A kan rejseudgifter fratrækkes, når visse betingelser er opfyldt. Der skal bl.a. være tale om et midlertidigt arbejdssted. Praksis omkring ligningslovens § 9A er nærmere beskrevet i ligningsvejledningen (2009) afsn. A.B.1.7.1. Der kan videre henvises til Vestre Landsretsdom i SKM2001.490 om en skatteyder, der var udsendt af et dansk selskab som konsulent for et polsk og senere også et litauisk selskab, som det danske selskab var medejer af. Skatteyderen blev anset for at have haft sædvanlige ledelsesmæssige opgaver af permanent og fast tilbagevendende karakter i selskaberne i Polen og Litauen, hvorfor han ikke var berettiget til at modtage skattefri rejsegodtgørelse.

I årene 2004-2009 har klager omtrent hver måned modtaget et ikke nærmere identificeret beløb fra udlandet mv. SKAT har anset beløbene for skattepligtig indkomst.

Klager påstår, at beløbene fra udlandet stammer fra en række kontraktpartnere og er gået til dækning af erhvervsmæssige udgifter, som han har haft i forbindelse med det arbejde han har udført for sin arbejdsgiver, H1 A/S, for disse kontraktpartnere...

Klager har videre oplyst, at han for sit arbejde for H3 fik en symbolsk løn fra dette selskab, da det var en betingelse for, at han kunne arbejde i Land Y3. Det er oplyst, at denne løn er oplyst til skattemyndighederne fra Land Y3 og dannede baggrund for en beskatning af A i Land Y3, men aldrig reelt blev udbetalt til A, hvis faktiske løn blev afholdt af H1 A/S.

Klager har fremlagt sandsynliggørelse af, at han i årene har haft betydelig rejseaktivitet og ophold i udlandet, særligt i Land Y3 og Sydamerika...

Når klager således påstår, at indsætningerne på hans konti er modtaget af kontraktpartnere, som han udførte arbejde for via sin ansættelse i H1 A/S, må klager have bevisbyrden for dels, at godtgøre, hvorfra beløbene stammer dels, at dokumentere, at de modtagne beløb er medgået til afholdelse af fradragsberettigede driftsudgifter/ligningsmæssige fradrag efter statsskattelovens § 6 og ligningslovens § 9. De kontoudtog fra klagers credit cards, som foreligger i sagen, godtgør ikke i sig selv, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter og det ses heller ikke af kontoudtogene, at der har været afholdt udgifter til f.eks. husleje mv. i Land Y3. Videre bemærkes, at nogle creditcards tilhører H2 ApS. Nævnet finder således ikke, at der er belæg for at godkende fradrag for faktiske udgifter.

Nævnet bemærker herved, at inden for skatteretten er det efter praksis den der begærer et fradrag, som har forpligtelsen til at godtgøre, at der er belæg for at indrømme et fradrag, jf. f.eks. Højesteretsdom i SKM2004.162...

Samlet set finder nævnet således, at der ikke er grundlag for at fastsætte et fradrag for erhvervsmæssige rejseudgifter og, at det kan tilskrives klagers manglende selvangivelse af indkomsten, at der ikke på nuværende tidspunkt kan forelægges dokumentation, som kan give belæg for en anden ansættelse.

Øvrige ikke identificerede indbetalinger

Klager påstår videre, at en del af de øvrige ikke identificerede indbetalinger på hans konto, er skattefrie overførsler, som derfor ikke skal beskattes og, at der er tale om,

1. at en del af de ikke identificerede indbetalinger på kontoen er udbytte fra H2 ApS og
2. at en del af de ikke identificerede indbetalinger er overførsler mellem konti mv.

Nævnet har følgende bemærkninger til disse 2 påstande:

Ad. 1

2004
Ingen af indsætningerne på konto Bankkonto B fremgår at stamme fra H2 ApS. For de efterfølgende år fremgår af kontoudtog, at beløb stammer fra H2 og nogen gange er tilføjet "udbytte H2".

Der er tale om transaktioner, som er foretaget for mange år siden og det kan derfor ikke udelukkes, at en del af beløbene stammer fra H2, da der ikke i øvrigt ses at være overført beløb fra H2 ApS.

Nævnet imødekommer efter et konkret skøn den fremsatte påstand og nedsætter ansættelsen med 144.000 kr. Nævnet har herved også henset til, at udbetaling af udbyttet kan vedrøre flere år, da det efter det oplyste hæves fra H2 ApS fra mellemregningskonto og det ikke kan forlanges, at H2 ApS, kan dokumentere transaktionerne, da de er mere end 5 år gamle, jf. herved fristen for opbevaring af regnskabsmateriale.

2005
På kontoudtog for konto Bankkonto B er 29.3 overført 72.000 kr. med teksten "udbytte H2" + H2. Derudover er ingen overførsler benævnt udbytte.

De 2 overførsler på henholdsvis 15.000 kr. og 42.000 kr., som SKAT har beskattet, er imidlertid overført fra H2 og, da der er deklareret udbytte på 200.000 kr. taler formodningen for, at der er tale om udbytte.

SKAT har da også for årene 2007 og 2008 undladt beskatning fra beløb som er overført fra H2, selvom det ikke fremgår, at der er tale om udbytte.

Nævnet finder således, at det er godtgjort, at der er overført 67.000 kr., som allerede er beskattet som udbytte, hvorfor ansættelsen nedsættes med dette beløb. Nævnet har herved også henset til, at det ikke kan forlanges, at H2, kan dokumentere transaktionerne, da de er mere end 5 år gamle, jf. herved fristen for opbevaring af regnskabsmateriale.

2006
Klager accepterer ansættelsen, da der er taget hensyn til de 2 indsætninger på kontoen, som er markeret "udbytte".

2007-2009
For disse indkomstår har SKAT alene beskattet klager af ikke identificerede beløb modtaget fra udlandet, dvs. fra USD-kontoen og "valutahandel". Klagers påstand om, at der er sket dobbelt beskatning af udbytter fra H2 ApS, kan således ikke imødekommes.

For en ordens skyld bemærkes, at deklareret udbytte beskattes på retserhvervelsestidspunktet og, at klager da også har selvangivet herefter. Selve beskatningen af udbyttet er i øvrigt ikke en del af det påklagede.

Ad. 2
Af konto Bankkonto B fremgår, at ved overførsler mellem konti fremgår normalt "afsender". F.eks. 21.01.05, 27.03.2006 og 12.04.07.

Klagers påstand om, at transaktioner benævnet "kundekort" skulle være overførsler mellem konti ses således ikke tilstrækkeligt godtgjort. Der er ikke fremlagt kontoudtog, som viser fra hvilken konto overførslen skulle være foretaget.

At beløbene benævnet "valutahandel" skulle være overførsler fra kontoen i USD til den private konto ses ikke tilstrækkeligt godtgjort. Der er ikke overensstemmelse mellem beløbene på kontien. F.eks. er der 8.1.2007 på konto Bankkonto B indsat 55.980 kr. benævnt "valutahandel". På USD kontoen ses ikke et tilsvarende beløb.

Nævnet finder således at der vedrørende Ad. 1 og Ad. 2 kan konkluderes, at de indbetalinger på, som ikke er identificerede, i overensstemmelse med SKATs afgørelse, må anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
..."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af indsætninger på klagerens bankkonti.

Indsætningerne på klagerens konti stammer fra kontraktpartnere, som han har udført arbejde for via sin ansættelse hos H1 A/S. Beløbene dækker over hans udlæg af rejseomkostninger. Der foreligger ingen dokumentation for udgifterne.

Der foreligger ikke kontrakter eller aftaler med de selskaber, som har udbetalt pengene til klageren, og der foreligger ikke yderligere dokumentation vedrørende relationerne til disse selskaber. Relationen til de udenlandske selskaber eksisterer alene i kraft af hans ansættelse i koncernen, som selskaberne er tilknyttet.

Klageren har endvidere oplyst, at han ikke ejer en andel i form af aktier eller lignende i de udbetalende selskaber.

Klagerens repræsentant har bl.a. oplyst følgende om klagerens forbindelse til H3 og om hans arbejde i Land Y3:

"Frem til 2003 var A ejer af hovedparten af anparterne i selskabet H1 A/S.

H1 A/S producerer og handler med råvarer inden for korn og foderstoffer, der sælges som råstoffer til europæiske producenter af foderprodukter til hunde og katte, minkfarme, rævefarme og dambrug.

Selskabet blev stiftet af A i 1991 og blev over en 10-årig periode udviklet til [...] til brug for råvarer inden for korn og foderstoffer.

Selskabet eksporterede sine varer til hele verden, herunder særligt til Land Y3, europæiske og mellemøstlige lande.

I 2001 påbegyndte H1 A/S i fællesskab med et selskab fra Land Y3, H3, opførelse af en fabrik til blanding af proteiner og foderstoffer i By Y1.

I 2003 afhændede A aktierne i H1 A/S til moderselskabet fra Land Y3 i en større koncern, H3.

Ved afhændelsen af aktierne i selskabet fortsatte A som overordnet direktør i H1 A/S samtidig med, at han blev tilknyttet H3 som indkøbschef med fokus på etablering og udvikling af de betydelige investeringer, der i de efterfølgende år skulle foretages i produktionsfaciliteterne beliggende i By Y1. Tilknytningen til H3 betød, at A overgik til efter nærmere aftale med H3 at arbejde en betydelig del af tiden med base i Land Y3.

Aftalen i forbindelse med As overgang til at fungere alene som direktør for H1 A/S var, at A i forbindelse med de øgede ophold i Land Y3, der var til fordel for såvel H1 A/S og selskabets investeringer i By Y1 som H3, skulle oppebære sin sædvanlige løn som direktør for H1 A/S samt have dækket omkostningerne til de erhvervsmæssige ophold i and Y3 samt erhvervsmæssige udlæg af H3 i den efterfølgende periode.

Omkostningerne ved As ophold i Land Y3 blev således officielt delt mellem H1 A/S, der afholdt lønudgifterne til A, og H3, der afholdt øvrige omkostninger i forbindelse med As erhvervsmæssige ophold i Land Y3 samt repræsentationsomkostninger m.v. i forbindelse med As virke som indkøber og konsulent vedrørende etablering og udvikling af H3, herunder H1A/S' udbygning og videreudvikling af produktions- og kvalitetssikringsanlægget i By Y1.

Arbejdet i Land Y3
I den i nærværende sag omhandlede periode var det at drive virksomhed og investering ud fra en normal vestlig betragtning i Land Y3 lidt a la "det vilde vesten". Det var helt normalt og almindelig praksis, at såvel udenlandske medarbejdere som konsulenter, forretningsforbindelser og ledende medarbejdere fra Land Y3 blev aflønnet med en relativ lav løn fra Land Y3 og herudover modtog beløb fra udlandet på samme måde, som det er tilfældet for A.

I koncernen H3 fra Land Y3 indgår en række offshore selskaber, hvilket tillige er helt normalt i forbindelse med transaktioner i den størrelsesorden, som H3 arbejder med. Selskaberne indgik og indgår formentlig stadig i koncernens opbygning, hvilket har baggrund i såvel de betydelige investeringer som de særlige politiske og erhvervsmæssige forhold i Land Y3 særligt i den periode, hvor produktionsanlægget og hovedparten af investeringerne blev foretaget.

I lighed med øvrige medarbejdere i koncernen samt hovedparten af de udenlandske ansatte og aktionærer i såvel H3 samt andre tilsvarende selskaber og koncerner i Land Y3 i perioden, fik A i den omhandlede periode overført et månedligt beløb til dækning af de erhvervsmæssige leveomkostninger og udgifter, der påløb i forbindelse med hans ophold i Land Y3.

Med henblik på at kunne opnå opholds- og arbejdstilladelse i Land Y3 var det lovgivningsmæssigt nødvendigt for A at have såvel en bolig til rådighed som et lønnet arbejde hos en virksomhed fra Land Y3, hvilket er en forudsætning for opnåelse af såvel opholds- som arbejdstilladelse i Land Y3.

Med henblik på at opfylde betingelserne for at opnå opholds- og arbejdstilladelse blev der til myndighederne i Land Y3 opgivet en relativ lav løn til A. Lønnen blev i realiteten aldrig udbetalt, idet A i overensstemmelse med de underliggende indgåede aftaler blev aflønnet via H1 A/S og fik dækket sine omkostninger i forbindelse med opholdet og arbejdet i Land Y3 via midlerne overført fra offshore selskaberne i koncernen.

Til dokumentation for nogle af de afholdte omkostninger, A har dækket via de modtagne midler fra offshore selskaberne, fremlægges som bilag 2 en lejekontrakt indgået af A på leje af en bolig i Land Y3 (By Y1). Huslejen udgjorde 35.000 Valuta fra Land Y3 svarende til 1.200 USD pr. måned, hvilket i 2006 svarede til Ca. kr. 7.200. Vi skal beklage, at det ikke har været muligt på nuværende tidspunkt at få oversat lejekontrakten til dansk. Den fremlagte lejekontrakt er indgået i 2009, men A har tidligere lejet tilsvarende eller dyrere ejendomme, hvorfor den foreliggende lejekontrakt kan lægges til grund af skatteankenævnet.

Til at belyse den betydelige rejseaktivitet, A har haft i den i sagen omhandlede periode, fremlægges kopi af As telefonregninger for den omhandlede periode i det omfang, det har været muligt at fremskaffe disse. Telefonregningerne dækker hovedsageligt perioden 2006-2009, idet det ikke har været muligt at fremskaffe specifikationer for de tidligere indkomstår. Telefonspecifikationer fremlægges som bilag 3. Aktiviteten på telefonen samt antallet af opkald modtaget og foretaget fra udlandet dokumenterer med al tydelighed As rejsemønster i de omhandlede år. For god ordens skyld skal det bemærkes, at As rejseaktivitet i de senere år fra 2009 og fremefter har været en smule faldende, idet A af familiære årsager har forsøgt at neddrosle rejseaktiviteten.

Til yderligere dokumentation for antallet af rejsedage og destinationer fremlægges som bilag 4 kopi af statistikker fra G1 K/S, som A i vidt omfang har benyttet som rejsecenter i forbindelse med sine erhvervsmæssige rejser. For god ordens skyld bemærkes, at statistikkerne fra G1 K/S ikke udgør et fuldstændigt præcist udtryk for As rejsedage eller tidspunkter, idet billetterne kan have været åbne eller benyttet inden for en nærmere bestemt tidsperiode. Imidlertid giver rejsestatistikken et glimrende overblik over As reelle rejsedage i årene 2007-2010. For god ordens skyld bemærkes, at det på baggrund af et skifte i G1 K/S' økonomisystem ikke har været muligt at udskrive rejseplanen for de forudgående år.

Til yderligere dokumentation af As rejseaktivitet i de omhandlede år fremlægges som bilag 5 kopi af As pas for perioden. Stemplerne i passet dokumenterer en betydelig rejseaktivitet i Østeuropa.

Udover omkostningerne til rejser og husleje har de overførte midler skullet dække almindelige repræsentations- og leveomkostninger i Land Y3 i de perioder, hvor A har opholdt sig her.

Repræsentationen har i vidt omfang bestået i at ledsage potentielle investorer i Land Y3, sørge for at de udover en præsentation af anlægget og planerne i By Y1 tillige fik mulighed for at opleve Land Y3 med de muligheder, som landet kan tilbyde i form af forskellige almindelige repræsentationsarrangementer.

Det var og er fortsat helt almindeligt, at der i Land Y3 ikke udstedes kvitteringer i forbindelse med almindelig repræsentation, restaurationsbesøg, overnatninger, betaling af rejseguider m.v., idet der ganske enkelt ikke eksisterer en kultur herfor. Dette er baggrunden for, at det ikke er muligt at dokumentere de afholdte repræsentationsudgifter nærmere...

Nærmere om H2 ApS
I tilknytning til arbejdet ved H1 A/S samt arbejdet i Land Y3 har A drevet konsulentvirksomhed i selskabet H2 ApS.

Selskabet har udført en række opgaver for såvel H1 A/S som H3 i Europa i forbindelse med, at investorer eller potentielle investorer har ønsket en forevisning af produktionen i Danmark eller det øvrige Europa eller på anden måde har haft et ønske om at blive sat nærmere ind i den virksomhed, der drives herfra. Disse opgaver er løst af A i H2 ApS efter nærmere aftale med hvervgiverne.

..."

Derudover har repræsentanten anført følgende:
"... For god ordens skyld skal det fremhæves, at det ikke var H1 A/S, men derimod selskabets hovedaktionær, H3, der forestod opførelsen af anlægget i By Y1 og overførsel af de løbende kompensationsbeløb på henholdsvis 6.000 dollars og senere 8.000 dollars til dækning af As leveomkostninger og udgifter i By Y1. Det er således H3 som helhed, der i 2004 havde omtrent 1.000 og i dag over 2.500 ansatte, herunder en række andre udlændinge, der i forbindelse med ophold og arbejde i Land Y3 blev kompenseret på præcis samme måde, som det var tilfældet med A.

H3 havde og har - så vidt vides - en række datterselskaber placeret offshore, ligesom en række af investorerne i H3 eller datterselskaber i koncernen foretager disse investeringer vis offshore-selskaber. Dette var og er til dels fortsat en helt normal praksis i Land Y3...

Endelig bemærkes, at der i forhold til overførslerne markeret med "kundekort" i As kontoudtog ikke er tale om overførsler fra hans kundekort til hans konto, men derimod interne overførsler mellem konti kontrolleret af A...

Vedhæftet fremsendes dokumentation for, at H3 har indberettet løn til myndighederne i Land Y3 vedrørende A i indkomstårene 2008 og 2009. Der foreligger desværre ikke en oversættelse af oplysningsskemaerne til myndighederne i Land Y3. Af oplysningsskemaet for 2008 fremgår det, at der fra 4. til 12. måned i 2008 er indberettet en indkomst på 2.000 dollars pr. måned, samt at skatteprocenten heraf er 13 %. I 2009 er der for alle årets 12 måneder indberettet 2.000 dollars i indkomst pr. måned.

Til orientering vedhæftes endvidere As arbejdstilladelse med tilhørende dokumentation samt H3s autorisation til at have A ansat...

I forbindelse med overgangen fra direktør i H1 A/S til bestyrelsesmedlem i selskabet ændredes As reelle opgaver i H1 A/S sig glidende fra at være varetagelse af den daglige drift i H1 A/S til at være mere overordnet tilsynsførende med selskabets ansatte direktør. I forbindelse med As salg af aktierne i H1 A/S, blev der ansat en direktør til varetagelse af den daglige drift. Direktøren forestod driften med direkte reference til og hjælp fra A, der var indtrådt i selskabets bestyrelse og havde udviklet selskabet til den markedsposition, den havde på salgstidspunktet.

Efterhånden som den nyansatte direktør fik mere og mere overblik over selskabets daglige drift, skiftede As fokus glidende fra supportfunktionen til H1 A/S' direktør til arbejdet med planlægning af logistikken i relation til driften af produktionsanlægget i By Y1. Her bistod A som drøftet H3 med at fastlægge leveringskæden til og fra anlægget i By Y1, herunder med at fastlægge og finde et kundenetværk til afsætning af eksportprodukterne fra By Y1 samt til at planlægge og sikre den løbende tilgang af soyabønner m.v. til produktionsanlægget. Det var i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver på vegne af H3, at A fik dækket sine omkostninger ved ophold i Land Y3."

Efterfølgende har repræsentanten gjort følgende gældende:

"Vedrørende Ligningslovens § 9 A gør vi også i forhold til sagen ved Landsskatteretten gældende, at der skal indrømmes et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige udgifter afholdt af A i de omhandlede år. Dette under den forudsætning at overførslerne til dækning af disse omkostninger betragtes som skattepligtig indtægt. Hvorvidt hjemlen skal findes i ligningslovens §§ 9, 9 A, statsskattelovens § 6 eller i praksis vedrørende dobbelt husførelse er set fra min stol ikke afgørende. Det afgørende er, at der er tale om erhvervsmæssige omkostninger der alene er påført A som følge af arbejdet i Land Y3. Derfor er udgifterne fradragsberettigede - eventuelt ud fra et skøn hvis den foreliggende dokumentation ikke anses for tilstrækkelig og præcis nok. Det er min klare opfattelse at vi har fremlagt et betydeligt dokumentationsgrundlag som godtgør ophold og udgifter i Land Y3 som har en sikker og præcis tilknytning til As ansættelse.

Ifølge repræsentanten skal der skønsmæssigt godkendes fradrag svarende til beløbene modtaget fra udlandet. Herefter udgør et skøn over de erhvervsmæssige udgifter i 2004-2010 henholdsvis 100.000 kr., 460.000 kr., 425.000 kr., 445.000 kr., 405.000 kr. og 310.000 kr.

Repræsentanten har desuden anført:
"Det gøres videre gældende, at fradraget som minimum bør fastsættes til udgiften til lejligheden i Land Y3, hvori ophold alene skete på erhvervsmæssig baggrund efter arbejdsgiverens ønske. Herudover bør der tillige gives et sædvanligt fradrag for dobbelt husførelse samt et vist skønsmæssigt fastsat fradrag for erhvervsmæssige repræsentationsudgifter og udlæg svarende til en normal stilling, som der A besad i H2.

Baseret på en husleje omregnet til ca. kr. 7.000 pr. måned, udgifter til dobbelt husførelse på kr. 5.000 pr. måned og skønsmæssigt fastsatte erhvervsmæssige udlæg på kr. 10.000 pr. måned gøres det gældende, at der som minimum skal godkendes et årligt skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige omkostninger på kr. 264.000."

Indlæg ved retsmødet
Klagerens repræsentant påpegede ved retsmødet i forbindelse med en gennemgang af de enkelte overførsler, at der den 29. september 2004 var overført 40.000 kr. til klagerens konto af klageren via netbank.

Efterfølgende accepterede SKAT ved retsmødet, at klageren ikke skulle beskattes af 40.000 kr., som det var dokumenteret, at han havde overført til sig selv. Der var således tale om en intern overførsel.

Landsskatterettens afgørelse
Udgangspunktet er, at al indtægt er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Der kan godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ifølge ligningslovens § 9 kan lønmodtagere, der afholder udgifter i forbindelse med udførelsen af indtægtsgivende arbejde, fratrække udgifterne, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

Godtgørelse til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2, jf. ligningslovens § 9A, stk. 1.

Det kan på det foreliggende grundlag ikke fastslås, at indsætningerne på klagerens konto er refusion eller forudbetaling for afholdte erhvervsmæssige udgifter. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der er indgået en aftale mellem H3 og klageren. Det er desuden ikke på anden måde tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om refusion af erhvervsmæssige udgifter, ligesom størrelsen heraf heller ikke kan fastslås. Der kan således ikke godkendes et fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 9, ligesom der ikke er grundlag for at fastslå, at der er tale om rejsegodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 A.

Endvidere er det hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de øvrige indsætninger henholdsvis benævnt "kundekort" og "valutahandel" er overførsler mellem klagerens bankkonti. Da der desuden ikke foreligger dokumentation for grundlaget for overførslerne, der ikke nærmere kan identificeres, anses beløbene for skattepligtige.

Det bemærkes desuden, at det ud fra det oplyste ikke kan fastslås, at der er tale om beløb, der allerede er blevet beskattet som lønindtægt fra H3, bortset fra overførslen på 40.000 kr. den 29. september 2004, som blev overført af klageren via netbank til hans egens bankkonto. Klageren er derfor skattepligtig af indsætningerne i 2004-2009 bortset fra de 40.000 kr., jf. statsskattelovens § 4. Dette er tiltrådt af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt dog ikke vedrørende indkomståret 2004, hvor klagerens personlige indkomst nedsættes med 40.000 kr.

Fri bil
Faktiske oplysninger
Den 25. januar 2005 købte H2 ApS en ny Mercedes Benz SLK 350 (reg.nr. [...]) for 1.040.122 kr. Bilen var på hvide plader. Klageren købte bilen af selskabet den 3. oktober 2006, og solgte den igen den 6. august 2007.

H2 ApS købte den 1. september 2006 en ny Mercedes-Benz R320 (reg. nr. [...]) for 1.594.373 kr. Klageren købte bilen af selskabet den 22. april 2009.

Klageren ejede i løbet af de påklagede indkomstår flere mindre biler (Peugeot 107, Fiat Stilo, Mini). Klagerens ægtefælle står ikke selv som ejer af en bil.

Klageren selvangav værdi af fri bil vedrørende bilen Mercedes Benz SLK 350 i 2005 med 148.666 kr. og i 2006 med 167.268 kr. Værdi af fri bil blev medregnet for 8 måneder for 2005 og for 2006 blev værdi af fri bil medregnet for 9 måneder. Klageren selvangav ikke værdi af fri bil vedrørende bilen Mercedes-Benz R320 i indkomstårene 2006-2009.

Det er oplyst, at bilerne var parkeret på klagerens adresse, som også er selskabet H2 ApS' adresse. Der foreligger ikke kørselsregnskab for bilerne.

SKAT har anset bilerne for at være stillet til rådighed for klageren. Der skal derfor beregnes værdi af fri bil for de måneder, hvor bilerne har været til klagerens rådighed. SKAT har opgjort værdi af fri bil således:

"
Beregning for Mercedes-Benz R 350:
25% af 300.000                                                      75.000
20% af 1.040.000-300.000=                                148.000
Helårlig basis                                                        223.000

Beregning for Mercedes-Benz R 320:
25% af 300.000                                                      75.000
20% af 1.594.373-300.000 =                               258.874
Helårlig basis                                                        333.874
Efter
Beregning:
25% af 300.000                                                    75.000
20% af (1.594.373 *0,75) - 300.000=                 179.155
Helårlig basis                                                        254.155

Klageren er herefter blevet beskattet af værdi af fri bil, Mercedes-Benz SLK 350, i 2005 med yderligere 74.334 kr. (223.000 kr. - 148.666 kr.).

Værdi af fri bil i 2006 vedrørende selskabets Mercedes-Benz SLK 350 er opgjort således: 223.000 kr./12x9= 167.268 kr., hvilket svarer til den selvangivne værdi. Værdi af fri bil i 2006 for selskabets Mercedes-Benz R320 kan opgøres således: 333.874/12 x4 =111.291 kr.

Værdi af fri bil for 2009 vedrørende selskabets Mercedes-Benz R320 er beregnet således af SKAT: 254.155/12x4=84.718 kr.

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil som løn.

Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil. Nævnet anfører følgende:
"
...
Som det fremgår af praksis jf. ligningsvejledningen 2008 afsn. A.B.1.9.2 og f.eks. Højesteretsdom i SKM2005.138 og Byretsdommen i SKM2011.578, er det hovedanpartshaveren, der har bevisbyrden for, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det gælder også selvom han har andre private biler til rådighed. Efter praksis anses bevisbyrden alene at kunne løftes ved et kørselsregnskab eller ved at der foreligger konkrete forhold, som i tilstrækkelig omfang godtgør, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt.

Nævnet hæfter sig ved, at klagers påstand om, at bilen er anskaffet for at selskabet skulle transportere vigtige forretningsforbindelser, ikke er underbygget. Nævnet bemærker herved, at H2 ApS´ omsætning i 2007 til 2010 har lagt på mellem 0 kr. og 1,8 mio. kr. Desuden har nævnet bemærket, at klager i 2009 selv har købt bilen af selskabet og, at bilen på det tidspunkt havde kørt 65.000 km. Henset til selskabets omsætning ses det ikke for sandsynliggjort, uden et behørigt kørselsregnskab, at der alene skulle være tale om erhvervsmæssig kørsel. Herved bemærkes, at der ikke ses at være ansatte i selskabet og, at klager selv anfører, at han ofte er ude at rejse..., når bilen er parkeret på bopælsadressen og det ikke ved kørselsregnskaber eller lignende er godtgjort, at den alene har været anvendt i erhvervsmæssigt øjemed for selskabet.

Nævnet finder således, at klager ikke har godtgjort, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt og ikke også stået til rådighed for privat benyttelse.

Ifølge ligningslovens § 16A, stk. 9 beskattes hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der f.eks. stilles bil til rådighed. Værdien af godet fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4 og indkomsten beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4a, stk. 2."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil i indkomstårene 2006-2009.

Repræsentanten har anført følgende:
"Det gøres gældende, at det under de foreliggende omstændigheder er godtgjort, at den omhandlede Mercedes Benz R320 ikke har været stillet til rådighed for A.

Det skal fremhæves, at der var et konkret erhvervsmæssigt behov for bilen. A havde ikke i personligt regi behov for yderligere biler, idet husstandens kørselsbehov uden problemer kunne dækkes af de private biler. Konstant har der været 3-4 biler i husstanden, bestående af 2 voksne. Hertil kommer, at A i lange perioder har opholdt sig i udlandet i hvilken forbindelse, der ikke på nogen måde har været behov for biltransport."

Repræsentanten har desuden oplyst følgende:
"...
Den 1. september 2006 anskaffede H2 ApS i stedet en Mercedes Benz R320 for en anskaffelsessum på kr. 1.594.373. Denne bil er alene benyttet til erhvervsmæssig transport af besøgende i Danmark og Europa i forbindelse med udførelse af konsulentarbejde i selskabet. Bilen har ikke på nogen måde været benyttet privat af A eller hans familie. Bilen er benyttet til transport af kunderne, der var i Europa med henblik på at besigtige udstyr og fabrikker.

Bilen blev i 2009, hvor konsulentvirksomheden til en vis grad blev neddroslet, forsøgt afhændet til Mercedes. Mercedes ville primo 2009 - umiddelbart i forbindelse med finanskrisens indtræden - alene købe bilen til en kontantpris på kr., 450.000. Reelt var Mercedes ikke interesseret i at købe bilen i en kontanthandel. A fik vurderet bilen til en kontant værdi på kr. 600.000..."

Landsskatterettens afgørelse
Ifølge den dagældende ligningslovs § 16A, stk. 9 (nugældende stk. 5), beskattes hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der f.eks. stilles bil til rådighed. Værdien af godet fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen skal medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Den skattepligtige værdi af fri bil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 % af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens værdi ansættes dog altid til mindst 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt.

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to efterfølgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.

Klageren var i de påklagede indkomstår hovedanpartshaver og direktør i H2 ApS. Bilerne har stået parkeret på klagerens private bopæl, hvor selskabet har adresse.  Der er herefter en formodning for, at klageren har haft rådighed over bilerne i de påklagede indkomstår. Der foreligger ikke en rådighedsfraskrivelse fra klageren, der kan afkræfte formodningen, ligesom der ikke ført et kørselsregnskab, som kan dokumentere, at bilen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Det bemærkes desuden, at klageren efterfølgende har købt bilerne af selskabet.

Klageren anses herefter for at have haft rådighed over selskabets biler i indkomstårene 2006-2009, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16A og ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår indkomstårene 2007-2009. Vedrørende indkomståret 2006 henvises til Landsskatterettens bemærkninger nedenfor.

Ekstraordinær genoptagelse
Faktiske oplysninger
SKAT anmodede klageren om materiale vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2004-2010. Den 14. december 2011 indsendte klagerens repræsentant kontoudtog for klagerens konto i F1-Bank i USD samt for klagerens lønkonto i F1-Bank til SKAT. Ifølge repræsentantens brev vedrører kontoudtogene perioden fra 1. oktober 2004 til 31. december 2010. Det fremgår desuden heraf, at der ikke er vedlagt kontoudtog for klagerens Euro Card og MasterCard i den omhandlede periode, da klageren ikke længere var i besiddelse heraf.

Den 10. januar 2012 anmodede SKAT om yderligere materiale m.v.

SKAT modtog et brev af 31. januar 2012 fra klagerens repræsentant den 1. februar 2012. Af brevet fremgår, at repræsentanten indsendte kontoudtog vedrørende klagerens MasterCard og AmericanExpress for de omhandlede perioder. Repræsentanten oplyste desuden i brevet, at klageren ikke havde haft yderligere private kontokort i den omhandlede periode.

Det fremgår endvidere af brevet, at SKAT havde anmodet om specifikation af og dokumentation for alle rejseudgifter. Hertil oplyste repræsentanten, at det ikke havde været muligt at fremskaffe dokumentationen.

Derudover anmodede SKAT om kontrakter og aftaler med de selskaber, som havde udbetalt penge til klageren. Hertil oplyste repræsentanten, at der ikke var udarbejdet skriftlige aftaler, der nærmere beskrev rammerne for de foretagne afregninger.

Repræsentanten oplyste desuden ved brevet af 31. januar 2012, at der ikke forelå yderligere dokumentation vedrørende udbetalinger, der fremgår af en tidligere udleveret liste.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 15. juni 2012 og traf afgørelse den 11. juli 2012.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår SKAT fik kendskab til, at klageren havde fri bil fra indkomståret 2006 i forbindelse med H2 ApS' køb af en Mercedes-Benz R320.

Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har anset SKATs afgørelse for gyldig.

Skatteankenævnet har anført:
"..., at klageren via sin undladelse af at oplyse SKAT om pengeoverførslerne fra de udenlandske selskaber, har handlet mindst groft uagtsomt. SKAT har derfor været berettiget til at genoptage skatteansættelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Nævnet har herved lagt vægt på Byretsdommen i SKM2011.399 og Landsskatterettens afgørelse i SKM2012.224, hvor manglende angivelse af oplysninger om udenlandsk formue suspenderede den ordinære ansættelsesfrist og berettigede til ekstraordinær genoptagelse.

Endelig bemærker nævnet, SKAT har sendt forslag den 15. juni 2012, hvilket er mindre end 6 måneder efter, at SKAT for endelig kundskab til pengeoverførslerne, hvilket nævnet finder først er sket ved modtagelse af materiale 1. februar 2012. Afgørelse er herefter sendt 11. juli 2012. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er således overholdt.

SKAT har foretaget ansættelserne for 2005-2008 efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer udløber fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. herved skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Som det fremgår af Højesterets dom af 23. marts 2012 (SKM 2012.221) omfatter bestemmelsen enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner. Det må efter nævnets opfattelse indebære, at det også gælder, når det selskab (H2 ApS), som klager er hovedanpartshaver i, stiller bil til rådighed. Herved bemærkes, at klager har fri bil i kraft af sin status som hovedanpartshaver, da han ikke er lønnet direktør i selskabet. Når værdien heraf således ikke er beregnet korrekt, idet der kun er beregnet værdi af fri bil for en del af 2005 og 2006 og slet ikke for 2007-2008, må SKAT være berettiget til at korrigere dette efter bestemmelsen i § 26, stk. 5.

Nævnet finder for øvrigt, at klager for indkomstårene 2007 og 2008 har handlet mindst groft uagtsomt, idet han ikke har selvangivet værdi af fri bil og H2 ApS (selskabet) heller ikke har indberettet det. Herved har nævnet også henset til, at der gælder en formodningsregel for, at en hovedanpartshaver også må anvende selskabets biler til privat kørsel, hvorfor en ho-vedanpartshaver skal kunne godtgøre, at han er afskåret fra at anvende bilen privat. Det er altså hovedanpartshaveren, som har bevisbyrden for, at bilen ikke anvendes privat. Klager har ikke løftet denne bevisbyrde. Ansættelserne for disse 2 år vil således også kunne foretages efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Hvad angår skatteansættelsen for 2009 er den foretaget indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1."

Klagerens bemærkninger

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2004-2008 er ugyldig. Han har gjort gældende:

"at SKAT ikke har været berettiget til at gennemføre en ekstraordinær ændring af As skatteansættelser for de omhandlede indkomstår i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. A har ikke forsætligt eller groft uagtsomt bevirket at SKAT har foretaget en ukorrekt skatteansættelse.

A havde ingen baggrund for at oplyse om eller selvangive overførslerne fra udlandet, idet disse alle vedrørte refusion af eller forskud til dækning af erhvervsmæssige udgifter afholdt på vegne af den koncern, i hvilken han er ansat. A har selvangivet skattepligtig løn og udbytte modtaget af hans arbejdsgiver og udbetalt fra hans selskab H2 ApS. For så vidt angår øvrige indtægter, er disse skattefri og ikke selvangivelsespligtige, hvorfor de kvalificeres som således af A med bistand fra sin revisor.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKAT var bekendt med de gennemførte overførsler til As konti forud for den 1. februar 2012. Dermed er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 på 6 måneder ikke overholdt."

Landsskatterettens afgørelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fastslår, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat dog foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, bl.a.,  at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1. Klageren har ikke selvangivet de beløb, der er indsat på hans bankkonti, og klageren har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de omhandlede beløb ikke er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Klageren burde således have selvangivet indkomsten ved indsætninger på sine bankkonti.

Klagerens repræsentant har indsendt materiale efter anmodning fra SKAT henholdsvis den 14. december 2011 og den 31. januar 2012. Det kan på det foreliggende grundlag ikke fastslås, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, før SKAT modtog det sidste materiale den 1. februar 2012. SKAT sendte forslag til afgørelse den 15. juni 2012. Fristen på 6 måneder fra den 1. februar 2012 er således overholdt, jf. statsskattelovens § 27, stk. 2. SKATs afgørelse er derfor gyldig for så vidt angår beskatningen af overførsler til klagerens bankkonto. 

Derudover har klageren ikke selvangivet værdi af fri bil vedrørende selskabets Mercedes Benz R 320. Da klageren har haft rådighed over bilen som hovedanpartshaver, skulle han have selvangivet værdi af fri bil i 2006-2009.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren har selvangivet og er blevet beskattet af en anden fri bil i 2005 og 2006 og derudover ejede flere private biler, er det Landsskatterettens opfattelse, at det vil være betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af fri bil af Mercedes Benz R320 i de omhandlede indkomstår er udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatningen kan derfor alene ske i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. SKM2014.504.H. Dette medfører, at klageren kan blive beskattet af værdi af fri bil vedrørende selskabets Mercedes Benz R 320 i indkomstårene 2007-2009, men ikke i indkomståret 2006, der for så vidt angår beskatningen af Mercedes Benz R 320'eren er forældet.

                                                                                                            

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter