Dato for udgivelse
31 Oct 2016 13:06
SKM-nummer
SKM2016.484.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
14-3525787
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Momspligtig, solcelleanlæg, selvstændig økonomisk virksomhed, levering af elektricitet mod vederlag.
Resumé

Landsskatteretten fandt, at levering af elektricitet fra et solcelleanlæg mod vederlag måtte anses for selvstændig økonomisk virksomhed, der berettigede til momsregistrering.

 

Reference(r)

Momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og 2, § 47, stk. 1, § 48 stk. 1 og § 49, stk. 1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, D.A.3.1.4.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, D.A.4.1.2


Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om momsregistrering af solcelleanlæg, idet der ikke udøves selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Det fremgår af oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren er registreret med virksomheden H1, som er registreret med branchekoden 351100 "Produktion af elektricitet".

Den 17. oktober 2012 erhvervede klageren et solcelleanlæg til en samlet pris af 67.090 kr., hvortil kommer moms på 16.772,50 kr. Dette anlæg blev tilmeldt nettoafregning Gruppe 6 hos Energinet.dk den 14. november 2012 med virkning fra den 5. oktober 2012. 

Nettoafregning Gruppe 6 omfatter solcelleanlæg, som senest er købt den 19. november 2012, og for at være omfattet af Gruppe 6 skal solcelleanlægget være privat ejet og opsat på privatbolig. Gruppe 6 er en årsbaseret nettoafregning, og kaldes også nettomålerordningen eller den "gamle" ordning. Den lokale netvirksomhed laver en opgørelse en gang om året, og såfremt der ved opgørelsen er overskud, vil Energinet.dk få besked og afregne for overskudsproduktion til solcelleejeren og fremsende afregningsbilag.

Under sagens behandling i SKAT har klageren oplyst, at solcelleanlægget årligt producerer 4000 kWh, og at det private forbrug er på 5000 kWh. Klagerens solcelleanlæg har ingen oplagringskapacitet.

Den 22. november 2013 udstedte SKAT et styresignal refereret i SKM 2013.818.SKAT om ændring af praksis for husstandsvindmøller og solcelleanlæg som følge af EU-domstolens dom i sagen C-219/12, Fuchs. Ved styresignalet ophævede SKAT bl.a. styresignal af 8. januar 2013, refereret i SKM 2013.23.SKAT, om afmeldelse fra momsregistrering af bl.a. solcelleanlæg.

Den 17. marts 2014 anmeldte klageren start af virksomheden hos Erhvervsstyrelsen med startdato den 1. december 2012. I den forbindelse anmodede han om momsregistrering.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten oplyst, at såfremt et solcelleanlæg producerer mere på årsbasis end ejeren af anlægget forbruger i sin private husstand, så afregner Engerginet.dk med 60 øre pr. kWh.

Der er endvidere under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt kopi af årsopgørelse fra elselskabet [...] El-Forsyning for år 2015. Det fremgår heraf bl.a., at klageren i 2015 har erhvervet 3.853 kWh fra elselskabet og leveret 2.229 kWh til elselskabet via elnettet. Endelig fremgår det, at klageren har betalt i alt 4.236,79 kr. for differencen mellem erhvervet og leveret elektricitet på 1.624 kWh.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet anmodningen om momsregistrering af solcelleanlægget, idet klageren ikke anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2.

Der er herved bl.a. henvist til følgende (uddrag):                  

"...
Det fremgår af det indsendte materiale, at solcelleanlægget er leveret og monteret den 17. oktober 2012, og at det er tilmeldt nettoafregning hos Energinet.dk pr. 5. oktober 2012.

Da anlægget er leveret, monteret og nettilsluttet senest den 19. november 2012, er det omfattet af den gamle ordning. Der sker dermed nettoafregning af el på årsbasis.

Forudsætningen for at solcelleanlæg, der afregner efter den gamle ordning, er omfattet af SKM2013.818.SKAT er, at produktionen af el på årsbasis er større end forbruget.

Det er oplyst, at forbruget er større end produktionen. I henhold til den gamle nettoafregningsordning er der ikke tale om levering af el mod vederlag til elselskabet, når forbruget på årsbasis er større end produktionen, og betingelsen i momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. er derfor ikke opfyldt.

Det er på baggrund heraf vores vurdering, at der ikke er tale om selvstændig økonomisk virksomhed med levering af el mod vederlag. Virksomheden er derfor ikke omfattet af momslovens §§ 3, stk. 1 og 4, stk. 1-2, og kan på den baggrund ikke blive momsregistreret, jfr. momslovens §§ 47-49.
..."

Der er ved afgørelsen bl.a. også henvist til lov nr. 1390 af 23. december 2012 (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.). Det fremgår heraf, at ejere af vedvarende energianlæg, hvor der er indgået bindende aftale om køb af anlægget og anlægget er nettilsluttet senest den 19. november 2012, afregner efter den gamle ordning.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen er der indhentet en udtalelse fra SKAT Jura, som bl.a. har udtalt følgende (uddrag):
"...

Jura i SKAT er enig i, at der ikke kan ske momsregistrering af As solcelleanlæg.

Det fremgår af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår endvidere af momslovens § 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

I EU-dommen C-219/12, Fuchs fastslås, at artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF, nu momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 1. og 2. afsnit, skal fortolkes således, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet »økonomisk aktivitet« som omhandlet i denne artikel.

Driften af et solcelleanlæg vil dermed i almindelighed kunne anses for økonomisk virksomhed og vil skulle momsregistreres efter momslovens § 47. Det er imidlertid en forudsætning, at mængden af produceret elektricitet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter. Der skal således også foreligge afgiftspligtige leverancer, jf. herved momslovens § 4.

Følgende fremgår af dommens præmis 9:
"Anlægget har ingen oplagringskapacitet, og hele elproduktionen leveres til nettet i henhold til en aftale om adgang til dette net, som trådte i kraft den 1. juli 2005, og som blev indgået for ubestemt tid med selskabet Ökostrom Solarpartner, Ö Vertriebs-GmbH. Leveringerne betales til markedets højeste pris, 0,181 EUR pr. brutto-kWh, og er momspligtige. Den for hjemmets behov nødvendige elektricitet købes tilbage fra selskabet til samme pris, som den blev leveret til."

Klagerens solcelleanlæg har i lighed med situationen i dommen heller ikke oplagringskapacitet, og hele elproduktionen leveres ligeledes til selskabet Energinet. Klageren modtager imidlertid i modsætning til situationen i dommen ikke et vederlag for sine leverancer og driver dermed ikke selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Der kan således ikke ske momsregistrering af klagers solcelleanlæg.

Det er SKATs opfattelse, at den el fra Energinet, som klager anvender til privat forbrug, ikke kan udgøre et vederlag for den el, som han leverer til Energinet. Der er dels tale om en svingende mængde el til privat forbrug uden oplysninger om værdien heraf, dels er der tale om to uafhængige handlinger.
..."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens solcellevirksomhed kan momsregistreres.

Der er herved bl.a. anført følgende (uddrag):

" ...

Praksis for momsregistrering at husstandsvindmøller og solcelleanlæg har mildest talt været omskifteligt i de 3 seneste år.

I 2011 fastslog Skatterådet i et par afgørelser, at mindre vedvarende energianlæg tilknyttet en husstand, som er forbundet med elnettet, godt kunne anses for at være økonomisk virksomhed med deraf følgende ret til momsregistrering.

Efter nogle nye afgørelser i Skatterådet strammede SKAT imidlertid op med Styresignal SKM 2013.23, som meldte ud, at hustandsmøller og mindre solcelleanlæg, som kun lige dækkede ejerens private forbrug, ikke kunne anses som økonomisk virksomhed.

Den nye skærpede praksis blev imidlertid ændret helt og holdent på baggrund af en EU-dom fra juni 2013, hvor en østrigsk husejer hr. Fuchs fik medhold i, at han kunne momsregistrere sit solcelleanlæg i tilknytning til boligen desuagtet at det kun producerede ca. halvdelen at hans private forbrug. Sagen der var for EU-domstolen, var helt identisk med klagers situation, Hr Fuchs var også tilknyttet elnettet på den måde at han solgte overskydende strøm og købte når der var brug for det.

EU-dommen bevirkede, at SKAT måtte trække deres skærpede praksis tilbage, og det skete med Styresignal SKM 2013.818, som er korrekt refereret SKAT's afgørelse af 2. juli, som vi nu påklager.

Det kan undre os, at SKAT vel vidende, at der lige er udsendt et styresignal, der tillader momsregistrering af mindre solcelleanlæg, alligevel nægter momsregistrering i denne sag.

Der er efter vores opfattelse ikke tvivl om, at As solcelleanlæg er omfattet af EU-dommens praksis og den praksis, som SKAT selv har meldt ud i SKM 2013.818.
...

Det fremgår direkte af den i Styresignalet citerede EU-dom, at dommen omfatter en situation, hvor den producerede elektricitet altid er mindre end den mængde elektricitet, som ejeren bruger privat. EU-retten stiller altså ikke krav om, at der netto produceres mere strøm end ejeren selv forbruger. Det var netop det anbringende fra den østrigske stat, som blev anfægtet af EU domstolen. Styresignalet SKM 2013.818 stiller heller ikke ifølge ordlyden krav om at der skal være tale om nettoproduktion af elektricitet.

Ifølge SKAT's afgørelse side 3, så er SKAT på det rene med, at styresignal SKM 2013.818 også omfatter anlæg på den gamle ordning. Det afgørende stridspunkt opstår, fordi SKAT indfortolker et krav om, at der kun kan ske momsregistrering på anlæg omfattet af den gamle ordning, hvis produktion af el på årsbasis er større end forbruget af el på årsbasis.

Denne fortolkning har efter vores opfattelse ikke nogen berettigelse. Det er helt i modstrid med EU-dommen, som SKAT har refereret på side 2, og det fremgår heller ikke noget sted i styresignalet. Tværtimod udtaler styresignalet, at de virksomheder der allerede har ladet sig afmelde pga. den forkerte praksis i 2012 kan lade sig registrere igen. Det betyder jo, at styresignalet også anerkender, at folk omfattet af den gamle ordning, som stort set alle solcelleejere er omfattet af, har krav på momsregistrering.

Jeg har fundet de mest relevante citater fra EU-dommen nedenunder til støtte for, at der ikke kan stilles krav om, at der produceres mere el end der forbruges og at besparelse på elregning også anses for at være en betaling for en leverance:

30        Det bemærkes således, at  . . .den producerede elektricitet på grund af det omhandlede anlægs tekniske karakteristika (anlægget kan ikke oplagre strøm) leveres til nettet, og for det andet, at den forbrugte elektricitet købes fra operatoren af dette net. Som den forelæggende ret har anført, vil det - da der er tale om et anlæg produktion af elektricitet, som er forbundet med nettet - ­være umuligt at klassificere og identificere omhandlede fungible gode, nemlig elektricitet, efter at det leveres til nettet og leveres tilbage fra dette.

31        Under disse omstændigheder bemærkes, at den virksomhed, der består i levering af elektricitet som omhandlet sagen, er uafhængig af den handling, hvorved operatøren af solcelleanlægget henter elektricitet fra nettet til dække hans husholdnings behov, og at forholdet mellem på den ene side mængden af den producerede elektricitet og på den anden side mængden af den forbrugte elektricitet er uden betydning for at kunne karakterisere denne leveringsvirksomhed som økonomisk virksomhed.

32        Som følge deraf må den østrigske regerings argument forkastes,

(Det, domstolen forkaster, er den østrigske regerings argument om at det forhold, at den producerede elektricitet ikke overstiger husholdningens eget behov, viser, at indtægterne fra levering af elektricitet til nettet er resultatet af, at solcelleejeren søger at reducere sin elektricitetsregning, og at virksomheden med drift af dette anlæg derfor ikke udøves med henblik på at opnå indtægter,

Dommens pkt. 30 må fortolkes sådan, at der er tale om en leverance af strøm, selvom en til leverancen svarende mængde strøm købes tilbage igen senere, fordi strøm af en sådan beskaffenhed, at når det først er leveret til nettet ikke kan købes tilbage igen. Med andre ord, det er altså noget andet strøm man køber tilbage, end den strøm man leverer.

Ifølge SKAT's afgørelse side 3 er anlæg efter den nye ordning altid omfattet af krav på momsregistrering, uanset om der netto produceres strøm til el-nettet. Den nye ordning kører på et timebaseret system medens den gamle ordning kører på et årsbaseret afregningssystem.

Det er vores opfattelse at der ikke er hjemmel til at sondre mellem leverancer på årsbaserede opgørelser og leverancer hvor opgørelserne der sker time for time.

Uanset hvor kort tid der accepteres nettoafregning er det ifølge EU-domstolens ræsonnement aldrig den samme strøm man får tilbage igen.

Det er derfor vores opfattelse, at EU-dommen og styresignalet omfatter alle solcelleejere, der er tilsluttet elnettet og som derfor på visse tidspunkter, når solen skinner, netto leverer strøm til elnettet og på andre tidspunkter forbruger el fra nettet. Der er ifølge EU-domstolen tale om en økonomisk leverance, selv om modydelsen alene består af besparelse på elregningen.

At afregningen fra elselskabet til solcelleejeren sker ved modregning på elregning kan ikke berøre det faktum, at der på tidspunkter er tale om nettolevering af strøm til nettet.

Hvorvidt afregning fra elselskabet sker månedsvist eller på årsbasis bør ikke have nogen som helst betydning for vurderingen af, om der foreligger en leverance i momsmæssig forstand.

..."

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende til SKAT Juras udtalelse (uddrag):

"...

Solcelleejere omfattet af Styresignal SKM 2013. 818
Vi skal henlede Skatteankenævnets opmærksomhed på, at SKAT i deres kommentar af 22. maj har valgt ikke at kommentere vores anbringende om, at klager er direkte omfattet af SKAT's eget styresignal offentliggjort i SKM2013.818.

I omtalte styresignal fremgår det generelt på side 2, at praksisændringen betyder:

"At husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven".

Der fremgår ikke nogen betingelser i styresignalet om, at afregning af el skal ske på en særlig måde. Således ses det ikke være afgørende, om levering af el til Energinet sker som en nettoafregning over elregningen eller der sker kontant afregning.

Så godt som alle solcelleejere benyttede nettomålerafregning i henhold til Energistyrelsens favorable afregning 1-1. Det ville derfor være at gøre styresignalet illusorisk, hvis det ikke skulle gælde for 99 pct. af disse solcelleejere. Hvis det var meningen at undtage hele denne store gruppe, så burde styresignalet have nævnt den præmis.

Når styresignalet ikke nævner, nogen undtagelse for alle de ejere, der benyttede nettomålerordningen på årsbasis, så bør SKAT ikke efterfølgende kunne indskrænke styresignalet, når folk vælger at gøre brug af det.

Fakta og præmisser i EU-dommen C-219/12
SKAT starter i deres kommentar med at erklære sig enige i, at klagers situation på mange måder minder om den østrigske solcelleejer Thomas Fuchs.

Således var det i dommen tydeligt tilkendegivet, at solcelleejer Thomas Fuchs på årsbasis aldrig producerede mere el end han forbrugte i sin private husstand.

SKAT mener imidlertid, at de har fundet en afgørende forskel på klagers situation og situationen i EU­ dommen. SKAT mener således, at klager ikke modtager vederlag for sin leverance af el til Energinet. Den præmis er imidlertid efter vores klare opfattelse helt forkert.

Klager modtager et vederlag. Hvis klagerens private forbrug af el på årsbasis er højere end den leverede mængde el, så sker afregningen over elregningen ved at elregningen reduceres. Det sker efter den gamle nettomålerordning, som gælder for anlæg opstillet før 2013.

SKAT's argument i denne sag er nøjagtig det samme argument, som blev forsøgt fremført af det østrigske Finanzamt -altså den østrigske pendant til SKAT. Argumentet blev imidlertid forkastet af domstolen.
...
at EU-domstolen i præmis 32 netop forkaster den østrigske regerings argument om, at afregning af el, der sker som en reduktion af operatørens el-regning, ikke kan sidestilles med indtægter.

EU-domstolen fastslår med dommen, at reduktion af elregningen også må anses som en indtægt ved økonomisk virksomhed, også i den situation, hvor elforbruget, som købes af nettet, altid overstiger den solgte mængde el.

Der er da heller ikke tvivl om, at der er tale om et vederlag, selvom der ikke modtages kontant afregning, men alene levering af en anden eller tilsvarende ydelse. Vi skal i den forbindelse henvise til SKAT's egen juridiske vejledning om byttehandel ...

Det ligger således klart, at hvis man i stedet for kontant afregning af en leverance modtager en anden vare/ydelse i bytte, så anses det også for et vederlag i momslovens forstand.

Hvis Skatteankenævnet kommer frem til at en byttehandel ikke anses for vederlag, så vil det efter vores opfattelse være i direkte strid med EU-retten og SKAT's egen praksis. ..."

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af momslovens §§ 3, stk. 1 og 4, stk. 1 og 2:

"§ 3
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
...

§ 4
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde og lign. anses som varer.

..."

Det fremgår videre af momslovens §§ 47, stk. 1, 48, stk. 1 og 49, stk. 1:

"§ 47
Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. ...

§ 48
Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. ...

§ 49
Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere. ..."

Momsloven kan findes på www.retsinfo.dk

Momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, (tidligere sjette momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2), hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Artikel 9. Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Momssystemdirektivet kan findes på www.eur-lex.europa.eu.

EU-domstolen har sagen C-219/12, Fuchs, afsagt dom vedrørende et solcelleanlæg placeret på taget af en beboelsesejendom tilhørende Fuchs. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Fuchs drev selvstændig økonomisk virksomhed ved driften af solcelleanlægget, selv om anlæggets elproduktion til stadighed var mindre end Fuchs' samlede private elforbrug i boligen, jf. dommens præmis 15.

Dommen kan findes på www.curia.europa.eu.

Af oplysningerne i dommen fremgår det bl.a., at anlægget ikke havde oplagringskapacitet, og at hele elproduktionen blev leveret til nettet til en given pris pr. brutto-kWh. Den for hjemmets behov nødvendige elektricitet blev købt tilbage fra elselskabet til samme pris, som den blev leveret til, jf. dommens præmis 9. Endvidere fremgår det, at Fuchs i perioden 2005-2008 havde et privat elforbrug på 44.600 kWh i husstanden, og at han endeligt leverede 11.156 kWh til nettet og havde et direkte forbrug på 8.645 kWh. Den samlede leverede mængde produceret elektricitet fra solcelleanlægget udgjorde således 19.801 kWh, jf. dommens præmis 10.

EU-domstolen konkluderede, at driften af solcelleanlægget, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, var omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet", jf. dommens præmis 37.

Af dommens præmis 28 til 32, som omhandler den omstændighed, at mængden af den producerede elektricitet altid er mindre end mængden af elektricitet, som operatøren forbruger privat, fremgår følgende:

"28. I det omfang det i hovedsagen omhandlede solcelleanlæg producerer elektricitet, som leveres til nettet som modydelse for indtægter af en vis varig karakter, må det fastslås, at betingelserne for, at denne virksomhed kan henhøre under begrebet »økonomisk virksomhed« som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, er opfyldt.

29. Denne konklusion berøres ikke af den omstændighed, som den forelæggende ret har anført, at mængden af elektricitet produceret på det nævnte anlæg altid er mindre end mængden af elektricitet, som operatøren forbruger til sin husholdnings behov.

30. Det bemærkes således, at det i den foreliggende sag for det første fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at den producerede elektricitet på grund af det omhandlede anlægs tekniske karakteristika leveres til nettet, og for det andet, at den forbrugte elektricitet købes fra operatøren af dette net. Som den forelæggende ret har anført, vil det - da der er tale om et anlæg til produktion af elektricitet, som er forbundet med nettet - være umuligt at klassificere og identificere det omhandlede fungible gode, nemlig elektricitet, efter at det leveres til nettet og leveres tilbage fra dette.

31. Under disse omstændigheder bemærkes, at den virksomhed, der består i levering af elektricitet som omhandlet i hovedsagen, er uafhængig af den handling, hvorved operatøren af solcelleanlægget henter elektricitet fra nettet til at dække hans husholdnings behov, og at forholdet mellem på den ene side mængden af den producerede elektricitet og på den anden side mængden af den forbrugte elektricitet er uden betydning for karakteriseringen af denne leveringsvirksomhed som økonomisk virksomhed.

32. Som følge deraf må den østrigske regerings argument om, at den omstændighed, at den ved solcelleanlægget producerede elektricitet ikke overstiger husholdningens eget behov, viser, at indtægterne fra levering af elektricitet til nettet er resultatet af, at operatøren søger at reducere sin elektricitetsregning, og at virksomheden med drift af dette anlæg derfor ikke udøves af denne med henblik på at opnå indtægter, forkastes."

Den 8. januar 2013 udstedte SKAT styresignalet SKM2013.818.SKAT om ændring af praksis i konsekvens af EU-domstolens dom i sagen C-219/12, Fuchs. Det fremgår bl.a. af styresignalet:

"...
Praksisændring
EU-Domstolen har i dom af 20. juni 2013 i sag C-219/12, Fuchs, truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet “økonomisk aktivitet", som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

Dette er en ændring af den praksis, der kom til udtryk i SKM2013.23.SKAT. Her blev det bestemt, at husstandsvindmøller med en effekt på højst 25 kw og solcelleanlæg med en effekt på højst 6 kw, der efter Skatterådets praksisændring i SKM2012.392.SR m.fl. ikke længere opfylder betingelserne for at være momsregistreret, skal afmeldes fra registrering senest den 9. juli 2013. Ved SKM2013.439.SKAT blev denne frist udskudt indtil videre.

I SKM2012.392.SR, SKM2012.393.SR, SKM2012.394.SR og SKM2012.395.SR svarede Skatterådet, at solcelleanlæg (VE-anlæg), som skal tilvejebringe husstandens private elforbrug, og hvor eventuel overskydende el-produktion skal sælges til elnettet, ikke kan anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Spørgerne kunne derfor ikke lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi.

Praksisændringens betydning
Praksisændringen medfører, at styresignalet offentliggjort som SKM2013.23.SKAT om “Praksisændring - Afmeldelse fra momsregistrering - husstandsvindmøller og solcelleanlæg" ophæves.

Det betyder:
at husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, der skal momsregistreres, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 48, stk. 1. Overstiger den momspligtige omsætning ikke registreringsgrænsen på 50.000 kr. årligt, kan virksomheden vælge at lade sig momsregistrere, jf. momslovens § 49, stk. 1,

at husstandsvindmøller og solcelleanlæg, der allerede er momsregistreret for levering af el til elnettet, alligevel ikke skal lade sig afmelde fra momsregistrering,

at husstandsvindmøller og solcelleanlæg, der allerede har ladet sig afmelde fra momsregistrering som følge af retningslinjerne i SKM2013.23.SKAT, skal momsregistreres igen, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. årligt. Overstiger den momspligtige omsætning ikke registreringsgrænsen på 50.000 kr. årligt, kan virksomheden vælge at lade sig registrere. Ved registrering kan den reguleringsforpligtelse/udtagningsmoms, der er indbetalt i forbindelse med afmeldelsen, blive tilbagebetalt, og

at virksomheder, der som følge af retningslinjerne i SKM2013.23.SKAT har indbetalt en reguleringsforpligtelse/udtagningsmoms, uden samtidig at blive afmeldt fra momsregistrering, kan få den indbetalte reguleringsforpligtelse/udtagningsmoms tilbagebetalt, hvis momsregistreringen igen skal omfatte levering af el til elnettet.

..."

Styresignalet SKM2013.818.SKAT kan findes på www.SKAT.dk.

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har givet afslag på anmodningen om momsregistrering af solcelleanlægget, jf. momslovens §§ 47-49, med henvisning til, at der ikke er tale om selvstændig økonomisk virksomhed med levering af elektricitet mod vederlag, jf. momslovens §§ 3, stk. 1 og 4, stk. 1 og 2.

Det er som udgangspunkt bl.a. en betingelse for at statuere selvstændig økonomisk virksomhed, at der leveres varer eller ydelser mod vederlag, og at virksomheden udøves med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Spørgsmålet er derfor bl.a. som udgangspunkt, om klageren ved den omhandlede virksomhed leverer varer mod vederlag, og om denne virksomhed udøves med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Det fremgår af den fremlagte årsopgørelse fra elselskabet for 2015, at der på elmåleren er registreret en samlet leverance af elektricitet fra elselskabet til klageren for perioden på 3.853 kWh. Endvidere fremgår det, at klagerens solcelleanlæg ifølge elmåleren i perioden har leveret i alt 2.229 kWh til elselskabet via elnettet, og at klageren er opkrævet 4.236,79 kr. i betaling for differencen imellem den erhvervede elektricitet fra elselskabet og den til elselskabet leverede elektricitet, svarende til 1.624 kWh. Klageren har videre oplyst, at solcelleanlægget i alt årligt producerer ca. 4.000 kWh, og at det private forbrug i alt er på ca. 5.000 kWh årligt.

Det lægges til grund som ubestridt, at klagerens solcelleanlæg ingen oplagringskapacitet har. Det indebærer, at den elektricitet, som solcelleanlægget producerer, enten anvendes direkte af klageren i den private husholdning eller leveres til elselskabet via elnettet. Klageren er tilmeldt nettoafregning, Gruppe 6, som indebærer, at der årligt udarbejdes en opgørelse, og såfremt denne udviser et overskud, afregner Energinet.dk herfor overfor klageren.

Landsskatteretten finder, at klageren ved den omhandlede aktivitet leverer varer mod vederlag, og at der er tale om en virksomhed, som indebærer, at klageren opnår indtægter af en vis varig karakter.

Det bemærkes herved, at klagerens solcelleanlæg under hensyn til dagslys og vejrforholdene leverer elektricitet til elselskabet via elnettet, og at elselskabet får overdraget retten til som ejer at råde over elektriciteten, jf. momslovens § 4, stk. 1 og 2.

Der henvises herved særligt til præmis 30 og 31 i EU-domstolens dom i sagen C-219/12, Fuchs, hvoraf det fremgår, at elektricitet er et fungibelt gode, og at den virksomhed, der består i levering af elektricitet til elselskabet, er uafhængig af den handling, der består i at hente elektricitet fra nettet til dækning af det private forbrug.

Klageren modtager endvidere et vederlag herfor i form af elektricitet, som leveres fra elselskabet og forbruges af klageren privat, idet klageren på årsbasis alene betaler for den overskydende leverance af elektricitet fra elselskabet. Den omstændighed, at der på årsbasis sker nettoafregning, indebærer ikke i sig selv, at der ikke er modtaget et vederlag for den elektricitet, der er leveret til elselskabet. Der henvises herved til momssystemdirektivets artikel 73, hvoraf det fremgår, at afgiftsgrundlaget omfatter den samlede modværdi, som en leverandør modtager for de pågældende transaktioner.

Fra EU-domstolens praksis kan bl.a. henvises til sagen C-230/87, Naturally Yours Cosmetics Ltd., hvoraf det fremgår, at et vederlag også kan betales i form af en ydelse eller en vare, jf. dommens præmis 18. Der kan i øvrigt også henvises til præmis 25 i Generaladvokat E. Sharpstons forslag til afgørelse af 7. marts 2013 i sagen C-219/12, Fuchs.

Klagerens levering af elektricitet til elselskabet medfører en nedsættelse af hans elregning, hvor nedsættelsen stammer fra en modregning af kWh leveret fra solcelleanlægget til elselskabet i kWh leveret fra elselskabet til klageren til husstandens private forbrug. Det er rettens opfattelse, at nedsættelsen af klagerens årlige elregning må betragtes som et vederlag for den elektricitet, som klageren leverer til elselskabet. Der kan i øvrigt også henvises til præmis 22 i Generaladvokat E. Sharpstons forslag til afgørelse af 7. marts 2013 i sagen C-219/12, Fuchs.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten derfor, at det er med urette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om momsregistrering af solcellevirksomheden, jf. momslovens §§ 47-49, idet klageren må anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med levering af elektricitet mod vederlag, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2.

Den påklagede afgørelse ændres derfor således.

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om momsregistrering af solcelleanlæg, idet der ikke udøves selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter