Betaler du ikke en rykker til det offentlige til tiden, vil gælden blive sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Ønsker du at betale din virksomheds gæld, så ring til os på telefon 70 15 73 04. Vi kan oplyse en betalingslinje direkte over telefonen eller i et brev med Digital Post. Du kan også ringe til os, hvis du har spørgsmål til, eller har mistet, et brev fra os.

Se skatter og afgifter sendt til inddrivelse på din skattekonto

På din Skattekonto i TastSelv Erhverv kan du se de skatter og afgifter, der er sendt til inddrivelse.

Se din Skattekonto i TastSelv Erhverv

Ønsker du at betale din virksomheds gæld, så ring til os på telefon 70 15 73 04. Vi kan oplyse en betalingslinje direkte over telefonen eller i brev med Digital Post.

Betaling fra udlandet

Betaling fra udlandet kan ske ved at benytte bankoverførsel til:

SWIFT-kode: DABADKKK

IBAN- kode: DK6102164069170749.

Husk at oplyse, hvem der indbetaler (cpr-nummer/cvr-nummer), og hvilket krav betalingen vedrører.

Hvilken gæld bliver betalt først

Når du betaler af på din gæld, er der en fast rækkefølge for, hvordan gælden bliver betalt:

  1. Bøder.
  2. Privatretlige underholdsbidrag.
  3. Forskudsvist udlagte underholdsbidrag.
  4. Anden gæld i den rækkefølge, gælden er sendt til inddrivelse, med den ældste gæld først. Renter betales før hovedstol.

Hvis du er uenig i gælden

Er du uenig i størrelsen eller eksistensen af den gæld, der er til inddrivelse, skal du kontakte den myndighed, du skylder pengene til. Hvis du retter disse indsigelser til Gældsstyrelsen, vil vi sende dem til behandling hos den myndighed, der mener, at have et krav mod dig.

Hvis du ikke betaler din virksomheds gæld til en offentlig kreditor til tiden, bliver gælden sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen kan inddrive gælden på flere måder.

Vi kan rykke for gælden

Hvis du ikke betaler din virksomheds gæld, kan Gældsstyrelsen sende et rykkerbrev til dig. Du får i brevet oplyst en betalingslinje, som du kan bruge til at betale din gæld helt eller delvist via dit pengeinstitut eller netbank. Du skal betale beløbet senest den dato, der er fastsat i rykkerbrevet. Hvis vi sender en rykker, koster det 140 kr. i gebyr.

Vi kan foretage udlæg

Hvis du ikke betaler din eller din virksomheds gæld, kan Gældsstyrelsen tilsige dig til en udlægsforretning, hvor pantefogeden kan foretage udlæg i dine eller virksomhedens aktiver og tilgodehavender, fx hus, bil, maskiner eller andet. Det betyder, at vi kan sælge dine ejendele på tvangsauktion og bruge beløbet til at betale af på gælden. Hvis vi sender dig en tilsigelse til en udlægsforretning, koster det 450 kr. i gebyr.

Retsafgiften ved en tilsigelse til udlægsforretning koster en grundafgift på 300 kr. Hvis du skylder mere end 3.000 kr., koster det dig yderligere 0,5 % af det overskydende beløb. Så hvis din gæld er på 150.000 kr., vil din retsafgift være 1.035 kr.

Udlægsforretningen kan foregå på pantefogedens kontor, din virksomhedsadresse eller på din bopæl. Der vil være en tillægsafgift på 400 kr., hvis udlægsforretningen foretages uden for pantefogedens kontor.

Hvis udlægsforretningen foregår på din virksomhedsadresse eller din bopæl, og du ikke er tilstede eller ikke har meldt lovligt forfald ved fx sygdom, kan pantefogeden benytte en låsesmed for at få adgang for at gennemføre udlægsforretningen. En eventuel udgift til låsesmed vil blive lagt til din gæld.

Hvis pantefogeden vurderer, at det er nødvendigt, at du er tilstede ved udlægsforretningen, og du efter en eller flere underretninger om tilsigelse til udlægsforretning stadig ikke møder op, kan pantefogeden anmode politiet om hjælp til at få dig fremstillet hos pantefogeden. Det betyder, at du kan blive tilbageholdt og bragt til pantefogeden af politiet.

Vær opmærksom på, at der bliver lagt renter til din gæld. Du kan få fradrag for renter.

Læs mere under afsnittet Renter og Fradrag.

Vi kan stille krav om sikkerhed for din gæld

Hvis din virksomhed skylder mere end 50.000 kr., og du fx skylder moms og A-skat, kan du modtage krav om, at du skal stille sikkerhed for din gæld fx en bankgaranti for betalingen. Hvis der ikke kan stilles sikkerhed for din gæld, kan du få afmeldt din virksomhed. Det betyder, at det fremover vil være ulovligt for dig at drive selvstændig virksomhed.

Læs mere om, hvilken gæld din virksomhed kan kræves at stille sikkerhed for (Den juridiske vejledning).

Du kan miste din bevilling eller autorisation

Hvis din virksomhed skylder mere end 100.000 kr., kan vi få kommunen eller Erhvervsstyrelsen til at tage fx din taxabevilling eller din autorisation som el-installatør.

Vi kan modregne

Hvis du eller din virksomhed får penge til gode hos det offentlige, fx hvis du skal have skat eller moms tilbage, får du dem ikke altid udbetalt. Gældsstyrelsen kan modregne det beløb, du har til gode og bruge pengene til at betale af på din gæld.

Vi kan indgive konkursbegæring

Hvis vi ikke har kunnet inddrive din gæld, kan vi varsle din virksomhed konkurs. Når du modtager et varsel om konkurs, vil du typisk have fem til ti dage til at betale hele gælden. Hvis gælden ikke betales, indgiver vi en konkursbegæring til Skifteretten.

Læs mere om konkurs (Den juridiske vejledning).

Inddrivelsesrente

Du betaler 8,05 procent i rente pr. år (2019), når du har gæld til det offentlige.

Inddrivelsesrenten beregnes fra den 1. i måneden efter, at gælden er modtaget af Gældsstyrelsen. Renten tilskrives som en simpel dag-til-dag rente af hovedstol og skyldige omkostninger fx rykkergebyrer. Du betaler ikke rentes rente eller rente af retsafgifter og administrative omkostninger.

Rentebeløbet tilfalder den, der har penge til gode som kompensation for den sene betaling. De gebyrer, der opkræves, når gælden inddrives fx tilfalder Gældsstyrelsen. Det samme gør renten af gebyrer.

Hvor kan du se, hvor mange renter, der er tilskrevet?

Som virksomhed kan du se renter i TastSelv Erhverv på skat.dk/Skattekontoen. Er du en enkeltmandsvirksomhed, kan du logge på med dit private NemID. Ellers skal du have en NemID medarbejdersignatur eller TastSelv-kode.

Undtagelser

Ved gæld hvor renten er aftalt mellem dig og kommunen (fx boligydelseslån), eller hvor renten er direkte nævnt i et lånedokument, skal du betale den aftalte rente i stedet for inddrivelsesrenten.

Gæld uden renter

Du betaler ikke renter på straffelovsbøder.

Fradrag for inddrivelsesrenten

Du har altid fradrag for inddrivelsesrenter i det indkomstår, hvor gælden er opstået. Det gælder også for renter, du ikke har betalt. Gældsstyrelsen indberetter automatisk dine renteudgifter til Skattestyrelsen det første indkomstår.

I de efterfølgende indkomstår, har du kun fradrag for inddrivelsesrenter, som du har betalt. Du kan selv indberette renteudgifter i TastSelv Erhverv.

Ekstraordinær afskrivning af gæld sker som følge af en politisk aftale

Regeringen blev i juni 2017 enig med Folketingets øvrige partier om at afskrive en større mængde af danskernes gæld til det offentlige. Der er primært tale om småbeløb fra personer med lav eller ingen betalingsevne, mens eksempelvis politibøder og store gældsposter stadig vil blive inddrevet i det videst mulige omfang.

Aftalen blev indgået som et led i arbejdet med at genoprette en effektiv gældsinddrivelse. De mange udfordringer med gældsinddrivelsen i det tidligere SKAT efterlod et oprydningsarbejde, hvor flere millioner gældsposter skal gennemgås manuelt, før de eventuelt kan inddrives. Når det er besluttet at afskrive en mængde gældsposter, skyldes det blandt andet, at omkostningerne ved at inddrive gælden langt vil overstige gevinsten ved at inddrive dem. Og det ville stå i vejen for, at man kan bruge ressourcerne på store skyldnere.

Partierne er enige om, at afskrivningen af gæld især vil omfatte skyldnere med lavest indkomst, fx pensionister og kontanthjælpsmodtagere, fordi deres meget lave betalingsevne betyder, at der i forvejen er ringe udsigt til, at gælden bliver betalt. Derudover er partierne enige om, at afskrivningen omfatter gældsposter med relativt lav værdi som fx biblioteksbøder, kontrolafgifter og opkrævningsrenter og gebyrer.

Til gengæld fremgår det af aftalen, at der ikke afskrives eksempelvis politibøder og andre gældsposter, hvor en afskrivning særligt kan støde retsfølelsen. De vil fortsat blive forsøgt inddrevet, hvis gennemgangen viser, at de er retskraftige. Det samme gælder privatretlige underholdsbidrag.

Læs den samlede aftale om blandt andet ekstraordinær afskrivning

Læs om loven, der udmønter aftalen

Hvilke gældsposter afskriver Gældsstyrelsen ekstraordinært?

Det er besluttet af et enigt Folketing, at Gældsstyrelsen ekstraordinært skal afskrive en større mængde af danskernes gæld til det offentlige. Afskrivningen sker som en del af oprydningsarbejdet efter udfordringerne med gældsinddrivelsen i det tidligere SKAT og skal være med til at sikre, at Gældsstyrelsen hurtigst muligt kan genoprette en effektiv gældsinddrivelse.

Gældsstyrelsen afskriver de gældsposter, hvor det vurderes, at omkostningerne ved at forsøge at inddrive gælden vil overstige gældens reelle værdi. Det drejer sig især om gældsposter med relativt lav værdi, og hvor skyldneren har lav eller ingen betalingsevne.

Følgende kriterier er lagt til grund for udvælgelsen af gældsposter:

  • Gældsposter, der er sendt til inddrivelse til og med den 19. november 2015, og hvor der den 8. september 2018 var tvivl om retskraften. Renter og gebyrer, der er relateret til de pågældende fordringer, medtages, selv om de er indsendt efter den 19. november 2015.
  • Gældsposter under 1.000 kr.
  • Gældsposter mellem 1.000 kr. og 7.500 kr., hvis skyldneren er en fysisk person med en skattepligtig årsindkomst under 200.000 kr.
  • Ingen gældsposter over 7.500 kr. – uanset skyldnerens indkomst.
  • Gældsposter, hvor en afskrivning kan støde retsfølelsen (fx politibøder, sagsomkostninger fra straffesager og skattebøder), friholdes fra afskrivning.
  • Har en skyldner gældsposter for mere end 50.000 kr., som lever op til kriterierne for afskrivning, begrænses afskrivningen, således at maksimalt 50 pct. af skyldnerens samlede gæld under inddrivelse på over 50.000 kr. kan afskrives.

Borgere og virksomheder, der får afskrevet 20 kr. eller mere, vil få direkte besked via Digital Post eller pr. brev.

Læs mere om kriterierne for afskrivning i den samlede aftale om blandt andet ekstraordinær afskrivning

Læs om loven, der udmønter aftalen

Den automatiserede inddrivelse blev suspenderet i september 2015, fordi der i perioden 2013 – 2015 var fejl i inddrivelsessystemet (EFI).

Gældsstyrelsen undersøger nu, om der er sket fejl i vores inddrivelse af din eller din virksomheds gæld i perioden fra den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015. Der er tale om fejl, hvor vi har inddrevet eller modtaget frivillige betalinger på gæld, som kan have været forældet, da inddrivelsen eller betalingen fandt sted.

Inden den 1. maj 2018 vil du have fået besked via Digital Post, hvis vi undersøger din virksomheds gæld.

Har du modtaget en besked i Digital Post om, at vi undersøger fejl i vores inddrivelse af din gæld, skal du ikke foretage dig noget. Vi skriver til dig igen, når vi har undersøgt gælden, og du vil få mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger, før vi træffer den endelig afgørelse. Gældsstyrelsen genoptager kun sager på eget initiativ, hvis det samlede beløb, der er inddrevet eller modtaget på gælden, er mindst 3.000 kr. 

Hvis du har betalt et beløb af på gælden efter, at den er forældet, får du beløbet med renter udbetalt til din NemKonto, medmindre du har anden gæld til det offentlige. Hvis du har anden gæld, kan vi bruge beløbet helt eller delvist til at betale af på gælden (modregning). Du vil få et brev, hvis vi modregner.

Du kan læse mere i vores styresignal om, hvordan Gældsstyrelsen genoptager sager, der kan have været udsat for uretmæssig inddrivelse.

Gældsstyrelsen har ret til at modregne i din gæld, hvis du har penge til gode hos det offentlige fx overskydende skat. Det sker ud fra de data, som fordringshaver har oplyst os om din gæld. Fordringshaver er den offentlige institution, som du skylder penge.

Når en fordringshaver sender din gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, får vi en række oplysninger om gælden fx gældens beløb, periode, stiftelsesdato, forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato. Gældsstyrelsen bruger oplysningerne til at beskrive gælden i skriftlige meddelelser eller afgørelser om modregning. Gældsstyrelsen bruger også oplysningerne til at kontrollere om gældens sidste rettidige betalingsdato er indtrådt, før vi modregner.

Nogle krav kan være registreret med én eller flere datooplysninger, der ikke svarer til den betegnelse, der står i den skriftlige meddelelse eller afgørelse om modregning fra Gældsstyrelsen. Det drejer sig om datooplysningerne om gældens stiftelsesdato, periode, forfaldsdag og sidste rettidige betalingsdag.

Nedenfor finder du derfor en oversigt over de gældstyper, hvor Gældsstyrelsen har kendskab til at registrerede datooplysninger afviger fra den betegnelse, som datoerne har i Gældsstyrelsens skriftlige meddelelser og afgørelser. Du kan for hver af de enkelte typer af krav se, hvad datoerne er udtryk for.

I de tilfælde, hvor sidste rettidige betalingsdag ikke er retvisende, kan du også se, hvorfor Gældsstyrelsen har vurderet, at betingelsen om afviklingsmodenhed for modregning er opfyldt.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.