Dato for udgivelse
24 Nov 2016 07:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
31 May 2016 12:53
SKM-nummer
SKM2016.549.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
B-1136-15
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift + Motor - Indregistrering og vægtafgift
Emneord
Liebhaverbil - registreringsafgift - tilsidesætte - motorankenævn - skøn - handelsværdi
Resumé

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden (Motorankenævnet) foretagne skøn over handelsværdien af et brugt køretøj i forbindelse med anmeldelse af køretøjet til eksport og anmodning om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b.

Sagsøgeren anmeldte den 16. februar 2013 en brugt bil 1 til eksport og udbetaling af eksportgodtgørelse. SKAT skønnede handelsværdien af køretøjet til kr. 35.000, hvilket Motorankenævnet efterfølgende nedsatte til kr. 30.000. Byretten tilsidesatte Motorankenævnets skøn og foretog sit eget skøn over handelsværdien, som byretten fastsatte til kr. 60.000, jf. SKM2015.263.BR. Skatteministeriet ankede dommen til landsretten af flere grunde, bl.a. fordi byrettens retsanvendelse ikke kunne tiltrædes, lige som det ikke kunne tiltrædes, at byretten satte sit eget skøn i stedet for det skøn, som var udøvet af de sagkyndige medlemmer i Motorankenævnet.

Landsretten anførte, at Motorankenævnets vurderingsmænd anses for at være i besiddelse af en særlig sagkundskab og erfaring med vurdering af biler, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte deres vurdering.

Landsretten fandt på baggrund af en konkret vurdering, at skønnet over handelsværdien af køretøjet var udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, da Motorankenævnet ikke havde inddraget, om køretøjet var en liebhaverbil, hvilket efter landsrettens opfattelse måtte anses at være et forhold af væsentlig betydning for værdiansættelsen. Hertil kom, at Motorankenævnet havde inddraget annoncemateriale, der efter landsrettens opfattelse var mindre relevant.

Idet landsretten bemærkede, at landsretten ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at skønne køretøjets værdi, hjemviste landsretten værdiansættelsen til SKAT til fornyet behandling.

Reference(r)

Registreringslovens § 7 b

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2016-2, E.A.8.1.4.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Se Byrettens dom, SKM2015.263.BR 


Parter

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ advokat David Auken)

Mod

A

(Advokat Lars Lauge Nielsen)

Afsagt af landsretsdommere

Karen Foldager, Elisabeth Mejnertz, Cecilie Maarbjerg Qvist (kst.)

Påstande

For landsretten har appellanten, Skatteministeriet, gentaget sin påstand for byretten og har subsidiært påstået, at værdiansættelsen af motorkøretøjet bil 1, stelnummer ...11 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, A, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært værdifastsættelse af sagens bil efter rettens skøn og mere subsidiært hjemvisning af sagen til SKAT med retningslinjer om, at SKAT ved værdiansættelsen skal tage hensyn til det i sagen gennemførte syn og skøn.

Supplerende sagsfremstilling

Der har under ankesagen været udmeldt syn og skøn.

I erklæring af 20. januar 2016 har skønsmanden, teknisk konsulent fra FDM OJ, besvaret spørgsmålene således:

"...

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af bil 1 Peugeot 205, km 156.000, årgang 1990, stelnummer ...11 (i det følgende benævnt som "bilen") på baggrund af bilagene i skønstemaet.

Svar:

Med baggrund i bilagsmaterialet er det min opfattelse, at der her er tale om en bil i god stand. Bilen skønnes, at have en stand der ligger over middel for en bil i denne alder.

Bilen fremstår som original for modellen og i oprindelig udseende.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt bilen den 16. februar 2013 kunne betragtes som en almindelig brugsbil, eller som en liebhaverbil?

Svar:

Min vurdering er, at bilen ikke skal betegnes som en almindelig brugsbil, men må betegnes som det der kaldes en klassiker eller liebhaverbil.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes vurdere bilens handelsværdi (inkl. Afgift) den 16. februar 2013 på baggrund af bilagene til skønstemaet?

Svar:

Jeg vil skønne at bilens handelspris 16. februar 2013 til kr. 50.000 til kr. 60.000.

Supplerende spørgsmål

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes redegøre for, hvad skønsmanden forstår ved en "almindelig brugsbil" og en "liebhaverbil"

Svar:

En klassiker eller en liebhaverbil er ikke et entydigt begreb og kan defineres på flere måder.

Ingen er i tvivl om, at biler som, Jaguar E-type, Ford Mustang, Folkevogn Boble eller VW Golf GTi er klassiske biler og på samme måde betragtes denne bil 1.

En liebhaverbil eller klassiker er oftest en bil samlere går efter og det er min opfattelse, at denne bil 1 model er med i denne klasse.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes udførligt redegøre for, hvordan den i svar på spørgsmål 3 fastsatte handelsværdi pr. 16. februar 2013 fremkommer, samt at vedlægge besvarelsen dokumentation i form af prisoplysninger eller lignende, som skønsmandens prisfastsættelse måtte bero på.

Svar:

Som svaret i spørgsmål 3, vil en prisfastsættelse tilbage i februar 2013 bero på et skøn.

Der er dog tale om et overvejende sandsynligt prisbud, da både det nationale og det internationale marked i dag, indikere handelspriser på kr. 60.000 til kr. 75.000.

Bilag er vedlagt, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 9. Disse bilag er for biler annonceret i dag, både nationalt og internationalt.

Endvidere støttes prisniveauet med vedlagte bilag for to biler annonceret i marts og september 2013: bilag nr. 7 og 8.

Bilag nr. 7 er en annonce for en cabriolet udgave, som dog prismæssigt støtter op om prisniveauet i 2013.

Bilag nr. 8 er for den omhandlende biludgave, dog med anden motorvariant og af ældre årgang.

Spørgsmål 6:

Skønsmanden bedes udførligt beskrive, hvilke usikkerhedsmomenter, der er forbundet med vurderingen af bilens handelsværdi pr. 16. februar 2013 på baggrund af skønstemaet.

Svar:

Der vil være usikkerhed forbundet med at fastsætte en specifik pris, når fastsættelsen skal foregå år tilbage.

Dog er det min opfattelse, at det vedlagte annoncemateriale giver en fornuftig indikation af prisniveauet tilbage i 2013.

De vedlagte billedbilag i skønstemaet viser en bil i god og velholdt stand. Det er dog er det ikke muligt, at sige noget om bilens tekniske tilstand.

..."

I supplerende erklæring af 7. marts 2016 har skønsmanden besvaret spørgsmålene således:

"...

Spørgsmål 7:

Skønsmanden bedes vurdere bilens handelspris (inkl. Afgift) fra en forhandler til en forbruger i Danmark den 16. februar 2013 på baggrund af bilagene til skønstemaet samt de vedlagte bilag?

Det bemærkes i den forbindelse, at annoncer fra udlandet principielt ikke bør indgå i vurderingen.

Svar:

Som tidligere besvaret i spørgsmål 3, vil jeg skønne bilens handelspris d. 16. februar 2013 til kr. 50.000 til kr. 60.000.

De udenlandske annoncer, bilag 2, 3, 4, 5 og 6, har alene til formål, at støtte op om dagens danske priser og indgår ikke i selve skønnet af prisen.

Spørgsmål 8:

Skønsmanden bedes udførligt redegøre for, hvordan den i svar på spørgsmål 7 fastsatte handelsværdi pr. 16. februar 2013 fremkommer.

Skønsmanden bedes, hvis der inddrages materiale, der tidsmæssigt ligger langt fra tidspunktet for eksport i februar 2013, angive, hvorfor dette materiale er relevant.

Skønsmanden bedes endvidere forklare, hvis der benyttes andre modeltyper end den i sagen omhandlede model (motortype m.v.), hvorfor og hvordan disse andre modeller er relevante.

Svar:

Som tidligere svaret i spørgsmål 5 er handelsprisen fremkommet på et skøn, baseret på dansk annoncemateriale fra 2013 til 2016, bilag 1, 7, 8 og 9.

Prisen er skønnet ud fra konstaterede danske annoncepriser fra Motorclassic 2013, Veteranposten 2015 og bilbasen 2016 bilag 1, 7, 8 og 9.

Disse annoncer indikere en handelspris over de senere år på kr. 60.000 til kr. 75.000.

Ud fra dette og med en øget interesse og efterspørgsmål på modellen, skønner jeg, at prisniveauet har haft en stigende tendens over tidsperioden fra 2013 til i dag.

Dette få mig til at vurdere handelsprisen for bilen i februar 2013, som svaret i spørgsmål 3, til kr. 50.000 til kr. 60.000.

Det er ud fra tilgængeligt annoncemateriale ikke muligt, at konstatere specifikke prisforskelle på detaljeniveau så som: motorstørrelse eller soltag, ligesom kilometertal ofte ikke indgår i annoncerne.

Det kan være relevant at anvende modelvarianter, i dette tilfælde er medtaget en cabriolet, i situationer hvor annonceudbuddet af den pågældende model er begrænset.

Annoncen der ligger noget fra fastsættelses tidspunktet, bilag 9, har relevans for skønnet, da den giver en indikation af tendenserne i markedet for modellen.

Bilpriser er ikke entydige og da prisen skal sættes tilbage i feb. 2013, er vurderingen baseret på et skøn ud fra sandsynlighed og beregning.

Dette er også grunden til, at jeg har vurderet det angivne spænd på mellem kr. 50.000 og kr. 60.000 for prisen i februar 2013.

..."

Ved afgørelse af 21. april 2015 fastsatte SKAT værdien af en bil 2 Peugeot 205 uden katalysator med stelnummer ...12, som havde kørt 225.000 km, til 60.000 kr. Denne bil var også ejet af A.

Ved afgørelse af 23. marts 2016 fastsatte SKAT værdien af en bil 3 Peugeot 205 med katalysator med stelnummer ...13, som havde kørt 148.000 km, til 65.000 kr. Denne bil var ligeledes ejet af A.

Ved afgørelse af 11. april 2016 fastsatte SKAT værdien af en bil 4 Peugeot 205 med katalysator med stelnummer ...14, som havde kørt 155.000 km, til 65.000 kr.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at han i 2007 startede firmaet G1 sammen med SL. I tidsrummet fra 20007 og til ultimo 2013, hvor virksomheden lukkede, har han solgt 25-30 biler af typen 205, enten med v hk eller z hk.

Det var 2005 1,9 GTI, som markedet efterspurgte. Der findes tre forskellige slags: 120 hk med katalysator, 130 hk uden katalysator og CTi-cabriolet med 103 hk. Udvendig ser 205 1,9 GTI med 120 og 130 hk ens ud. I 1990 skulle der monteres katalysator, og herefter fandtes bilerne kun med 120 hk. Hvis bilerne var fra før 1990, var bilerne uden katalysator. Efter hans opfattelse var både 205 GTI med 120 hk og 205 GTI med 130 hk liebhaveri i 2013. Mange biler opnår aldrig liebhaverstatus, og det kan f.eks. være en annonce, som gør, at en bil får liebhaverstatus. Det er ikke sikkert, at Motorankenævnet har haft tilstrækkelig specialviden til at fastslå, at sagens bil var blevet til en liebhaverbil. Hans firma importerede og eksporterede brugte biler. De købte dem både i Danmark og i udlandet og solgte til Europa. Hans firma har anmeldt 4-6 biler af denne type til eksport i perioden.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Skatteministeriet har desuden gjort gældende, at grundlaget for den indhentede skønserklæring og vurderingen heri ikke er i overensstemmelse med de retningslinjer, der følger af registreringsafgiftslovens og værdiansættelsesbekendtgørelsens bestemmelser for værdiansættelse af brugte motorkøretøjer, idet der bl.a. er inddraget tyske annoncer og annoncer fra slutningen af 2015 eller starten af 2016 i forbindelse med prisfastsættelsen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, vedrørende godtgørelse af afgift ved et køretøjs udførelse af landet, henviser til lovens § 10. Efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Efter § 1, stk. 2, i værdiansættelsesbekendtgørelsen fastsættes prisen, hvis køretøjet skal udføres af landet, efter køretøjets stand på udførelsestidspunktet. Efter § 1, stk. 3, er prisen den pris, som en bruger generelt, ved køb fra en forhandler, må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj. Efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen ansættes den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.

Som anført af byretten må Motorankenævnets vurderingsmænd anses for at være i besiddelse af en særlig sagkundskab og erfaring med vurdering af biler. Det kræver derfor et sikkert grundlag at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse af 2. april 2014, hvorved handelsprisen for sagens bil er vurderet til 30.000 kr.

Sagens bil er en bil 1 Peugeot. A har gjort gældende, at denne type bil også i februar 2013 var en liebhaverbil, og at dette forhold ikke indgik i Motorankenævnets vurdering af handelsprisen.

Af skønserklæringen af 20. januar 2016 fremgår det som svar på spørgsmål 2, at skønsmandens vurdering er, at sagens bil i februar 2013 ikke var en almindelig brugsbil, men at den må betragtes som en klassiker eller en liebhaverbil.

Motorankenævnet har i en afgørelse af 3. november 2014 vedrørende As klage over SKATs afgørelse af 15. marts 2013 vurderet handelsprisen på en bil 2 Peugeot 205 til 70.000 kr. Det fremgår af denne afgørelse, at Motorankenævnet har lagt vægt på, at der ikke er tale om en almindelig brugsbil, men en bil der erhverves som liebhaveri.

Motorankenævnet ses ikke ved sin afgørelse af 2. april 2014 at have inddraget, om sagens bil er en liebhaverbil, hvilket må anses for at være et forhold af væsentlig betydning for værdiansættelsen.

Det fremgår desuden af Motorankenævnets afgørelse, at fire annoncer fra Bilinfo indgår i den samlede vurdering af handelsprisen. Af disse fire annoncer vedrører den første annonce sagens bil og er derfor ikke relevant at sammenligne med. Annonce 2 må anses for at være relevant at sammenligne med, mens annonce 3 må anses for at være mindre relevant at sammenligne med, da der er tale om en Peugeot 205 GTI med en 1,6L motor. Endelig må også annonce 4 anses for at være mindre relevant, da der er tale om en bil, som har kørt et betydeligt højere antal kilometer end sagens bil.

Landsretten finder på den baggrund, at skønnet over handelsværdien af sagens bil er udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Idet landsretten ikke har tilstrækkeligt grundlag for at skønne bilens værdi pr. februar 2013, tager landsretten derfor appellantens mest subsidiære påstand til følge, således at værdiansættelsen af sagens bil hjemvises til SKAT til fornyet behandling. Ved behandlingen af sagen bør SKAT inddrage spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en liebhaverbil, og andet materiale om prisniveauet pr. februar 2013 end de fire annoncer, som Motorankenævnet har inddraget i sin afgørelse af 2. april 2014.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 32.117 kr. Beløbet omfatter 500 kr. til retsafgift, 20.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 11.617 kr. til syn og skøn og vidneførsel.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da A ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der har været afholdt syn og skøn for landsretten, samt at A ikke havde advokatbistand for byretten.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Værdiansættelsen af motorkøretøjet bil 1 Peugeot 2015, stelnummer ...11, hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger for landsretten til A med 32.117 kr.

Sagsomkostningerne, der skal betales inden 14 dage, forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter