Dato for udgivelse
18 Nov 2016 09:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 May 2016 10:53
SKM-nummer
SKM2016.540.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 2-20/2015
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skønsmæssig ansættelse, negativt privatforbrug, kontant, indsættelse, vidne, bevisvurdering
Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt SKAT var berettiget til skønsmæssigt at forhøje skatteyderens skattepligtige indkomst med k. 260.000,- i indkomståret 2009 på baggrund af en negativ privatforbrugsberegning.

Skatteyderen var direktør i to selskaber, henholdsvis et moder- og datterselskab, hvor datterselskabet ejede en ejendom i Y1 by. Ejendommen anvendes som klubhus for en motorcykelklub, som skatteyderen var kasserer og medlem af.

Skatteyderen havde over to omgange indbetalt i alt kr. 320.000,- kontant til en klientkonto hos moderselskabets advokatfirma. Indbetalingerne var foretaget af skatteyderen personligt, og SKAT havde derfor indregnet beløbet i skatteyderens privatforbrugsberegning. Det var i sagen omtvistet, hvorvidt beløbet skulle henregnes til skatteyderens privatøkonomi, eller om skatteyderen havde foretaget indbetalingen på vegne af selskabet, således at beløbet ikke skulle indgå hans privatforbrugsberegning.

Skatteyderen ændrede under sagen forklaring og anførte, at midlerne var opkrævet blandt motorcykelklubbens medlemmer til betaling af selskabets skattegæld fra fortjeneste ved salg af klubbens tidligere klubhus. Skatteyderens forklaring blev under sagen bekræftet af en af klubbens øvrige medlemmer, der afgav vidneforklaring. Af selskabets bogføringsmateriale fremgik endvidere, at motorcykelklubbens medlemmer havde udlånt det omtvistede beløb til selskabet, ligesom det fremgik af et udskrift fra selskabets klientkonto, at beløbet var blevet anvendt til betaling af selskabets skattegæld.

Retten fandt på baggrund af en konkret bevisvurdering, at skatteyderen med forklaringerne, selskabernes bogføring samt beløbets anvendelse havde godtgjort, at de kr. 320.000,- ikke tilhørte skatteyderen. SKATs privatforbrugsberegning var derfor foretaget på et forkert grundlag, hvorfor der ikke var grundlag for at forhøje skatteyderens indkomst med kr. 260.000,-.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4. Personskattelovens § 3, stk.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2016-2 A.B.5.3.3.


Parter

A (v/advokatfuldmægtig Jens Egsgaard)

Mod

Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Signe Brehm Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Susanne Madsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, om sagsøgers, As, skattepligtige indkomst i indkomståret 2009 skal forhøjes med 260.000 kr. på grund af negativt privatforbrug.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte skal anerkende, at der ikke skal ske forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst med kr. 260.000,00 i indkomståret 2009.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Sagen er anlagt den 8. januar 2015.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har i sin afgørelse af 10. december 2014 anført følgende:

"...

Klagen vedrører indkomståret 2009.

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Jeres opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Førhøjelse af indkomsten på grund af negativt privatforbrug

260.000 kr.

0 kr.

260.000 kr.

"...

Faktiske oplysninger

SKAT har lavet en privatforbrugsberegning vedrørende klageren for indkomstårene 2007 til 2010 inkl. Privatforbrugene har for husstanden udgjort henholdsvis 233.737 kr., 621.253 kr., - 265.786 kr. og 161.966 kr. Klageren og IT har boet i klagerens ejerlejlighed på Y2, 2 i Y1-By i perioden mellem den 18. januar 2005 til 18. august 2008. Fra den 18. august 2008 har parret boet på Y3-Adresse i Y1-By, som er et parcelhus ejet af klageren.

SKAT har modtaget indberetninger vedrørende 16 konti for klageren:

Pr. 31.12.2008

Pr. 31.12.2009

Konto X1

13.499 kr.

4.206 kr.

Konto X2

4.962 kr.

21.697 kr.

Konto X3

114 kr.

3.409 kr.

Konto X4

0 kr.

3 kr.

Konto X5

55.103 kr.

55.103 kr.

Konto X6

-1.064.630 0 kr.

0 kr.

Konto X7

-2.445.000 kr.

0 kr.

Konto x8

0 kr.

1.070.000 kr.

Konto X9

0 kr.

-2.445.000 kr.

Konto X10

-571.159 kr.

0 kr.

Konto X11

-389 kr.

0 kr.

Konto X12

0 kr.

0 kr.

Konto X13

-93.687 kr.

-88.630 kr.

Konto X14

-75.832 kr.

-72.575 kr.

Konto X15

-1.870 kr.

-1.400 kr.

Konto X16

-2.323 kr.

0 kr.

Klageren har endvidere haft et realkreditlån på 1.070.000 kr. vedrørende Y2-Adresse i Y1-By og et realkreditlån på 2.445.000 kr. vedrørende Y3-Adresse i Y1-By.

Et banklån på 571.159 kr. er anvendt til opførelse af villaen. Banklånet på 530.415 kr. er overført til først anførte banklån. Dette lån er ophørt den 8. juni 2009.

Klageren har haft en skattepligtig indkomst på 153.963 kr. i det påklagede indkomstår.

Klageren har i det påklagede indkomstår været ansat hos G1 og har selvangivet en indkomst herfra på 400.189 kr. Der har været tilbageholdt AM-bidrag på 32.015 kr. og A-skat på 56.914 kr. af lønnen. Klageren har selvangivet overskud af virksomhed med 3.935 kr. vedrørende udlejning af ejerlejligheden i Y2-Adresse, Y1-By. AM-bidrag heraf udgør 314 kr. Klageren har fratrukket 13.600 kr. i beskæftigelsesfradrag. Der er betalt skatter med 636 kr. Klageren har endelig modtaget overskydende skat med 17.431 kr. og 2.321 kr. i

2009.

Klageren har i 2009 ejet en Volkswagen og en Motorcykel.

Klageren har den 24. oktober 2006 købt grunden Y3-Adresse i Y1-By for 750.000 kr. med overtagelse den 1. september 2007. Klageren har opført en villa på 150 m2 på grunden. Han og IT flyttede ind i villaen de 18. august 2008.

SKAT har fordelt udgifterne på grundlag af bilag fremsendt af klageren til opførelse af villaen som følger:

Indkomståret 2007

449.833 kr.

Indkomståret 2008

922.621 kr.

lndkomståret 2009

Indsendte bilag

55.058 kr.

Indkomståret 2009

Konto X10

ikke dokumenteret, jf.

bilag 2

44.661 kr.

99.719 kr.

I alt

1.472.173 kr.

På forskudskreditkonto har der været udgifter til opførelse af villaen og anlæg af have på i alt 678.272 kr. Den offentlige ejendomsvurdering af Y3-Adresse i Y1-By har i 2009 været på 2.300.000 kr., heraf grundværdi 498.300 kr.

Af klagerens budgetkonto og diverse betalingsoversigter fremgår, at klageren har haft større faste udgifter som følger:

Vand og varme (G5)                                          25.435 kr.

El                                                                   10.358 kr.

Forsikringer                                                     15.658 kr.

Vægtafgift                                                         5.640 kr.

Yousee A/S                                                        9.049 kr.

Licens                                                               2.230 kr.

Klageren har i tidligere år købt udstyr hos G2 på afbetaling.  De renteudgifter, der er indberettet herfra til SKAT, er ikke fratrukket i klagerens indkomstopgørelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

SKAT har konstateret, at der er uoverensstemmelser mellem den indberettede gæld pr. 31. december fra G2 og gæld i henhold til kontoudtog.

Klagerens repræsentant har fremlagt udskrift fra retsbogen fra Retten i Y1-By med forlig indgået den 16. august 2012 mellem klageren og G2. Det er i forliget bestemt, at sagsøgte (klageren) betaler til sagsøgeren (G2) 50.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af parternes økonomiske mellemværende.

Klageren har fra den 10. august 2006 været registreret som direktør i G3, Cvr.nr. ...11. Klageren har videre fra den 28. juni 2007 været registreret som direktør i selskabet G4, Cvr-nr. ...12. G3 ejer hele kapitalen i G4. G4 ejer ejendommen Y4 i Y1-By. Ejendommen anvendes som fælleshus for Klub-1.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren den 2. marts 2009 har indbetalt 50.000 kr. og den 23. juli 2009 270.000 kr. på G3's klientkonto hos G6.

Der er ikke foretaget løbende bogføring i de to selskaber. De likvide beholdninger i G3 har ifølge årsrapporterne udgjort 0 kr. ved slutningen af 2007, 2008, 2009 og 2010.

Det fremgår af bogføringen for G3 for 2009, at selskabet har lånt 50.000 kr. og 270.000 kr. af G4, og at pengene er anvendt til at betale skyldig selskabsskat. Revisor har taget forbehold for ikke registrerede poster, idet det ikke har været muligt at afstemme samtlige bilag med tilsvarende pengestrømme. Revisor har videre gjort opmærksom på, at det ikke har været muligt at afstemme alle balanceposter til eksterne opgørelser.

De likvide beholdninger i G4 har ifølge årsrapporterne udgjort følgende:

Pr. 31. december 2007                                            0 kr.

Pr. 31. december 2008                                    55.103 kr.

Pr. 31. december 2009                                    55.172 kr.

Pr. 31. december 2010                                    10.183 kr.

Af bogføringen for G4 for 2009 fremgår, at indbetalingeme på 50.000 kr. og 270.000 kr. er lånt af lejerne (Klub-1), men det fremgår ikke specifikt, hvem selskabet har lånt pengene af.

Selskabets revisor har taget forbehold i årsrapporten for eventuelle ikke registrerede poster, idet det ikke har været muligt at afstemme samtlige bilag med tilsvarende pengestrømme, ligesom regnskabslæseren gøres opmærksom på, at det ikke har været muligt at afstemme alle balanceposte til eksterne opgørelser.

SKAT har følgende indberetninger vedrørende klagerens ægtefælle IT:

Pt. 31.12.2008

Pt 31.12.2009

Konto X17

13.585 kr.

13.682 kr.

Konto X1

13.499 kr.

4.206 kr.

Konto X11

-389 kr.

3 kr.

ITs skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 har været 221.291 kr. Hun har været ansat hos Y1-By Kommune og har selvangivet indkomst herfra med 259.579 kr. Der er tilbageholdt A-skat med i alt 76.148 kr. og fratrukket beskæftigelsesfradrag på 11.033 kr.  IT har modtaget overskydende skatter på i alt 552 kr. i 2009.

..."

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATS afgørelse, hvorefter klagerens indkomst er forhøjet med 260.000 kr. grundet negativt privatforbrug.

Klageren har ved to indbetalinger den 2. marts 2009 og 23. juli 2009 indbetalt kontant i alt 320.000 kr. til G6s konto. Klageren har ikke kunnet dokumentere, hvorfra disse penge hidrører.

SKAT har foretaget privatforbrugsberegning og udarbejdet formueopgørelse samt opgjort udgiftsposter på baggrund af delvist faktisk dokumenterede udgifter og skønsmæssige udgiftsposter. Kreditforeningslån på 2.445.000 kr. er udbetalt i 2007, og provenuet anses delvist at vedrøre indeståendet på 1.077.658 kr. på forskudskredit konto X10. Klageren ses endvidere at have betalt for grunden Y3-Adresse, at have afholdt byggeomkostninger samt at have købte en bil i 2007. Indeståendet på 1.077.658 kr. pr. 31.12.2007 indgår i SKATs formueopgørelser, og der er taget højde for låneprovenuet ved SKATs beregning af klagerens privatforbrug.

Klageren har anført, at de 320.000 kr., der er indbetalt til G6, kan stamme fra låneprovenuet fra kreditforeningslånene. Klageren har ikke dokumenteret at have hævet kontante beløb på sine konti, svarende til indbetalingen på 320.000 kr.

Vedrørende gæld til G2 har SKAT valgt at holde gælden uden for formueopgørelsen, idet der er uoverensstemmelse mellem de til SKAT indberettede oplysninger om gælden pr. 31. december og de beløb, der fremgår af kontoudtogene fra virksomheden. Da renteudgifterne ikke er fratrukket skattemæssigt, har disse ikke påvirket den skattepligtige indkomst. SKAT har ved opgørelsen af klagerens udgifter medregnet klagerens indbetalinger til G2. Skatteankenævnet har fundet, at der ved de af SKAT beregnede privatforbrug for 2007 og 2008, som er forholdsvis store i forhold til 2009 og 2010, kan være indeholdt omkostninger til byggeriet, som ikke er dokumenteret ved den af klageren indsendte dokumentation. Klageren har ikke ved kontoudtog dokumenteret, at privatforbrugene for 2007 og 2008 indeholder kontante hævninger, svarende til indbetalingerne til G6 på 320.000 kr. Skatteankenævnet har henset til Vestre Landsrets dom af 9. januar 2004, hvor Landsretten tilsidesatte forklaringer om, at et negativt privatforbrug var finansieret ved lån fra venner. På denne baggrund tiltrådte landsretten den  skønsmæssige ansættelse foretaget som følge af privatforbrugsberegningen. Der er henvist til statsskattelovens 4 og personskattelovens 3, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse som sket. 50.000 kr. er indbetalt til repræsentantens advokatkontor, og 270.000 kr. er indbetalt kontant i F1. Begge indbetalinger er sket ved klageren, der ved indbetalingen fik et indsættelsesbilag vedrørende advokatfirmaets klientkonto, hvorefter han selv gik over i F1 og indsatte de omhandlede 270.000 kr. kontant.

Selskabet har ikke kunnet få oprettet en konto i noget pengeinstitut, hvorfor betalinger herfra er sket ved checks, som efterfølgende blev vekslet kontant, idet klageren i øvrigt er kunde i F1, Y1-By.

Klagerens repræsentant har anført, at G4 og G3 er selvstændige juridiske personer, hvis indtægtsforhold/ regnskaber er klagerens økonomi uvedkommende.

Klageren har stået for modtagelsen af indbetalinger og udbetalinger vedrørende ovennævnte selskaber, og selskabernes økonomi har intet med klagerens økonomi at gøre.

Der er i øvrigt ikke anført nogen gæld til klageren.

Ved indsættelse af de omhandlede beløb på klientkonto hos G6 skulle klageren identificere sig med sit navn.  De omhandlede anpartsselskaber har dokumenteret, at de havde likvide beløb til overlevering til klageren til indsættelse på klientkontoen.

Klagerens repræsentant har videre anført, at hvis Landsskatteretten finder, at de indsatte beløb måtte relatere sig til klagerens private økonomi og ikke selskabernes, har han haft midler i det provenu han har haft til disposition i forbindelse med lånehjemtagelse til opførelse af nyt hus.

Klagerens repræsentant har bemærket, at det er korrekt, at der er væsentligt større lån i ejendommen Y3-Adresse, end der er kendte udgifter til køb af grund og opførelse af villa. Klageren har foretaget hævninger privat, idet hans lønindtægt var mindre end normalt i byggeperioden. Klageren har derfor finansieret sit privatforbrug ved optagelse af større lån end de faktiske udgifter til byggeriet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning, at klagerens privatforbrug kan opgøres til -265.786 kr. for indkomståret 2009. SKATs beregning af klagerens privatforbrug kan tiltrædes. Det anses ikke for dokumenteret, hvor de betalinger klageren har foretaget på G3 klientkonto hos G6 på 50.000 kr. og 270.000 kr. hidrører fra. Landsskatteretten er enig i, at disse beløb må stamme fra ikke beskattede indtægter. Da ansættelsen ikke anses at være åbenbart urimelig eller foretaget på et fejlagtigt grundlag, stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.

..."

G3 har tidligere ejet ejendommen Y5-Adresse, som blev solgt til Fakta med et provenue, som udløste skat. G3 stiftede G4, som købte ejendommen Y4-Adresse, som blev totalrenoveret, og som er Klub-1´s nuværende fælleshus.

Hverken G3 eller G4 har bankkonti eller bankforbindelser.

Af brev til SKAT af 27. december 2011 fra advokatfuldmægtig IJ, bilag C, fremgår bl.a., at selskaberne G3 og G4 ikke kunne få oprettet nogen konto i noget pengeinstitut, hvorfor udbetalinger fra advokatfuldmægtig IJ: "skete v/cheks, som efterfølgende blev "vekslet" kontant så vidt jeg (IJ) erindrer alle gange i F1, F1 afdeling, idet direktør A i øvrigt er kunde i F1, Y1-By."

Det er ubestridt, at udbetalingerne fra G6 til G3 er sket per checks.

Posteringen på G3´s klientkonto den 28. juni 2007 "indbetalt 5.500.000 kr." udgør købesummen for salg af ejendommen Y5-Adresse. G4 blev stiftet, hvor til G3 overførte 2.650.000 kr., jf. "overført til 59640", ligesom prioriteterne blev indfriet, jf. posteringerne den 13.-17. juli 2007, og der blev udstedt checks fra kontoen af G6 til G3, som oplyst til Skat i brevet af 27. december 2011 med bilag.

Der blev indsat henholdsvis 50.000 kr. den 2. marts 2009 og 270.000 kr. den 23. juli 2009 på IJs klientkonto vedrørende G3 i F1, jf. bilag D.

Det er sagsøgerens opfattelse, at de 320.000 kr. blev indsat af G3 ved A. Det er sagsøgtes opfattelse, at pengene blev indsat af A personligt.

F1 kvitterede for indbetalingerne på advokat IJs klientkonto, konto nr. X19, jf. bilag C. Håndskrevet "1476" på kvitteringen for de 270.000 kr. stemmer med "1476" på posteringen "indbetalt 270.000 kr." på G3 klientkonto den 23. juli 2009, bilag D. Sagsøger har oplyst, at "1476" er påført med håndskrift af advokatfuldmægtig IJs sekretær IL til brug for bogføring.

Advokatfuldmægtig IJ udstedte den 23. juli 2009 en dagsdato kvittering til G3 for modtagelse af 270.000 kr. til dækning af a conto skat, jf. bilag C. Det er ubestridt, at advokatfuldmægtig IJ den 2. marts 2009 udstedte en lignende dagsdato kvittering til G3 for modtagelse af 50.000 kr. til dækning af a conto skat, men kopien heraf i sagen er ulæseligt, jf. bilag C.

Af G3's klientkonto fremgår, at købesummen for salg af ejendommen Y5-Adresse blev indbetalt i 2007, 28. juni 2007, at der herefter er betalt skat første gang den 24. november 2008 med 734.274,07 kr., og derefter den 2. marts 2009 med 50.000 kr. og den 23. juli 2009 med 270.000 kr. Skat returnerede den 19. november 2009 for meget betalt skat 58.415 kr., som den 8. december 2009 blev udbetalt til G3, hvorefter IJs klientkonto vedrørende ejendomsoverdragelsen gik i 0 kr., jf. bilag D.

Af G3 årsrapport for 2009 fremgår, at revisor tog forbehold for eventuelle ikke registrerede posteringer, idet det ikke har været muligt at afstemme samtlige bilag med tilsvarende pengestrømme. Dette skyldes, at selskabet køres på kontantbasis. Videre fremgår et positivt resultat s. 6, som udløste skat, og at selskabet ingen aktiver har udover mellemværende med og anparter i G4. Anden gæld s. 8 er ubestridt ikke bankgæld.

Ifølge årsopgørelsen for 2009 har A et overskud ved virksomhed/ udlejningsejendom på 48.266 kr., som hidrører fra en ejendom, som As forældre bor i. Den 15.10.07 fik A udbetalt et provenue på 2.443.868,73 kr. på et kreditforeningslån, jf. posteringsoversigt, bilag 4. Posteringerne "14 dgs løn" er ikke løn, men hævninger benævnt således, i alt 215.985 kr. Det er den konto, som A har hævet kontanter fra til i stort omfang privatforbrug. Det er ubestridt, at A har haft et stort privat forbrug i 2007, 2008 og 2010, men det er As opfattelse, at der har været basis for det, herunder som følge af overskuddet på lånet fra kreditforeningen til opførelse af huset Y3-Adresse.

Forklaringer

A har forklaret, at han er tømrersvend uddannet i 19xx. Siden har han haft job som tømrer og kun gået 2 måneder arbejdsløs. Han har haft en god indkomst ved det. Han har kendt IT siden 19xx-xx. Hun også haft indkomst. Han har været klubmedlem (Klub-1) i 13 år. Inden da var han medlem i Klub-2, som var en støttegruppe for den gamle Klub-3, som senere blev til Klub-1. Han blev først aktiv, efter han blev medlem af Klub-1. Han er direktør i G3. Han har været kasserer i Klub-1 siden 2006 og indtil deres datter døde for 3 år siden. Han holdt som kasserer, fordi han var meget på sygehuset med sin datter. Han er aldrig blevet dømt for kriminalitet, bortset fra i 19xx-xx, inden han blev medlem af Klub-1. Han har som kasserer stået for at indsamle kontingenter til den 1. og betale regninger, herunder til husleje, vand, varme, el, hybridnet. Klub-1 kører kun med kontant system. Medlemmerne betalte kontingent kontant til ham. Det var ham, som solgte Y5-Adresse. Det var nemmere at få kontingent penge fra nogen end andre, men alle betalte, så regningerne kunne betales. Han og IT mangler ikke noget. Hans forældre bor i en ejendom, som han har udlejet til dem siden 2007/08, da han flyttede ud i huset. Lejligheden købte han i 2002 og havde ikke problemer med at låne til det. De Byggede et nyt hus i Y6-By. Godt 3 mill. kr. er dokumenteret anvendt til det. Han byggede det hele mere eller mindre selv. Han havde hjælp af håndværkere til noget. Han var væk fra arbejde nogle måneder efter aftale med sin chef. Han arbejdede også på nedsat tid. Han har sparet mange penge ved selv at bygge. Han havde brugt for mange penge og blev nødt til at supplere kreditforeningslån med et banklån. De store kontantudbetalinger er både brugt til byggeriet og til privatforbrug. Banken bad aldrig om dokumentation for, hvad pengene blev brugt til, men forventede, at husets værdi ville svare til lånet, når det var færdigbygget. Banken så først huset, da det var færdigt. Han havde tidligere F1, men skiftede til F4. Det kan godt være, at han stadig havde en konto i F1. Til finansiering af huset optog han lån i F3 og F4. Han fik udbetalt penge ved kassen udenom bankrådgiver. Ejendommen Y5-Adresse blev solgt og udløste noget selskabsskat i G3. De havde en anelse om beløbet, og det holdt cirka stik, jf. bilag D posteringen den 24.11.08 "Betalt Skat 734.274,07 kr.". Der var kommet en opkrævning fra Skat på nogle hundrede tusinde kroner mere. Han kontaktede Skat og sagde, at de havde brugt for mange penge på byggeriet på Y4-Adresse og spurgte, om de kunne få udsat skatten. Det kunne de godt, men de skulle så betale 50.000 kr. Han gik til medlemmerne og sagde, at de havde brugt for mange penge. De 50.000 kr. blev samlet sammen i klubkassen blandt medlemmerne. Han kørte derefter til IJ med pengene. Han mener, at han selv satte pengene i banken, F1. Han mener ikke, at han fremviste dokumentation i den forbindelse. Banken kendte ham fra dengang, de byggede huset. Han afleverede de 50.000 kr. enten til IJ eller i banken. Han mener, at han selv var i banken, evt. sammen med IJ. De 270.000 kr. var svære at skaffe sammen. Det tog ca. 1/2 års tid. Han fik løbende indbetalinger fra medlemmerne. Nogle betalte lidt ad gangen, andre betalte et større beløb. TM hjalp ham. IJ ville ikke modtage 270.000 kr. kontant. A gik i stedet i F1, med pengene og fik bagefter en dags dato kvittering af IJ. Det viste sig, at der var indbetalt for meget skat, måske fordi de forinden havde indbetalt 50.000 kr. Privat har han altid haft en budgetkonto, som sjældent går i minus. Han og IT har gode indkomster. 2008 brugte de mange penge. Han synes ikke, at de brugte flere penge end normalt. Der kom en del penge fri fra kreditforeningen. Formentlig er mange af pengene brugt til at opføre huset. Han har aldrig drevet selvstændig virksomhed eller dreven anden virksomhed. Han køber ikke noget for at sælge igen. Han har passet job og familie og været kasserer i G3. MK mente, at A havde solgt narko eller tjent pengene sort. Det blev han meget sur over. Han er ikke en kriminel person. Han oprettede en konto i F1 Bank til brug for huskøbet. Han kan ikke udelukke, at han stadig har en konto i F1.  Hvis G3 skulle have penge fra IJ fik han en check fra IJ, som han fik udbetalt i F1, uden problemer. Pengene lå i en kasse i fælleshuset Y4-Adresse. Han kan huske alle navnene på dem, som skulle betale. Der var ikke tale om lån, men om en forhøjelse af kontingentet.

Vidnet advokatfuldmægtig IJ har forklaret, at han vedrørende de 270.000 kr. kan huske, at A stod med pengene i hånden på hans kontor, og at de udleverede et indsættelsesbilag til A, som herefter gik i F1, og bagefter kom tilbage og fik en dags dato kvittering. Vidnet måtte ikke modtage så mange penge kontant ifølge hvidvaskningsreglerne. Dags dato kvitteringen blev udstedt af vidnet, efter han havde konstateret, at pengene var gået ind på kontoen. A kom tilbage fra banken med dokumentation fra banken på, at pengene var blevet indbetalt i banken. Vidnet udstedte herefter dags dato kvittering, både af hensyn til A og til advokatfirmaets bogføring. Dagsdatokvitteringen blev stillet til G3. Vidnet vidste, at A repræsenterede G3, hvor han var direktør. Vidnet havde ingen sager for A. Vidnet har kun haft en enkelt sag for A om køb af et tv. A var den eneste, som kunne få udbetalt de checks, som vidnet omtalte i brevet til Skat af 27. december 2011, bilag C. Vidnet husker ikke nærmere om de 50.000 kr. Han husker, at A kom med 50.000 kr. til hans kontor, men han husker ikke, hvem som bragte pengene i banken. Men vidnet kan se, at pengene er sat ind i banken samme dag. Det er sjældent, at folk kommer med så mange kontanter. Vidnet har i erstatningssager tidligere kunnet udskrive en check på 10.000 kroner, som klienterne kunne hæve i den lokale bank, som de ikke var kunde i. Vidnet skrev i disse tilfælde bag på checken. Måske har han også gjort det på de i sagen omhandlede checks.

Hvis A skulle hæve 100.000 kr., ringede vidnet nogen gange over i banken forinden, så de kunne åbne kassen, som har en tidslås på 10 minutter. Han har således nogen gange ringet og sagt, at der kommer en klient for at hæve en check. Han har måske også påtegnet nogle af de i sagen omhandlede checks ved at underskrive bagpå sammen med klienten til sikkerhed for klientens identitet. Først skrev klienten under bag på checken, så skrev vidnet under nedenunder, ligesom vidnet har været med i banken.

Vidnet TM har forklaret, at renoveringen af Y4-Adresse blev dyrere end regnet med. Der manglede nogle penge til Skat. Klub-1 bruger ikke bankkonti. Udgifterne til fælleshuset betales af medlemmerne, som er lejere. Kontingentet fastsættes efter, hvor mange penge, klubben har behov for. Der manglede penge til skat. 270.000 kr. skulle samles ind. Vidnet stod for det sammen med A. Det var mange penge, men de fandt dem. Alle betaler et beløb, som de regner ud. Der betales kontant. Det var ca. 270.000 kr. De har nogen gange talt pengene. Der lå mange penge. Vidnet afleverede pengene til A, som skulle betale dem til Skat. De samlede penge ind til Skat. Vidnet vidste ikke, hvordan A betalte til Skat, om det var på giro eller ved indbetaling til IJ eller på anden måde.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvor det bl.a. anføres, at sagsøgte har bevisbyrden for, at der er grundlag for den skønsmæssige forhøjelse.

Sagsøgtes bevisførelse består alene af indsættelse af to kontantbeløb på henholdsvis kr. 50.000,00 og kr. 270.000,00 på G6's klientkonto i F1 (sagens bilag C), som er indsat til kredit for G3, CVR-nr. ...11. Disse bilag dokumenterer ikke, at det er penge, der er indsat af As private midler.

Sagens bilag C viser det indsættelsesbilag på G6s konto, for så vidt angår kr. 270.000,00. Bilaget viser ikke, hvem der har indsat beløbet. Det gør derimod dags dato sedlen, dateret samme dato - den 23. juli 2009 - og der står G3 som indbetaler.

Indsættelsen på klientkontoen i F1 skete alene på foranledning af adv.fm. IJs nægtelse af at modtage et så stort kontantbeløb. Var pengene rent faktisk blevet modtaget hos G6, ville dags dato sedlen være udformet identisk med den under bilag C fremlagte. A var blot den fysiske person (kasserer), der "overbragte" pengene til G6, der så henviste A til at indsætte beløbet på G6s klientkonto i F1.

Sagsøgtes negative privatforbrugsberegning på kr. 265.486,00, der ligger til grund for forhøjelsen, bygger alene på sagsøgtes kontering af de omhandlede kr. 320.000,00 i sagsøgerens privatforbrug. Henset til sagsøgerens i øvrigt helt sædvanlige og dokumenterede privatforbrug for øvrige indkomstår, og As rolle som kasserer for "klubkassen" og "klubbens" manglende bankkonto, bestyrker ligeledes sagsøgerens anbringende om, at det ikke er indtægter, der er unddraget skattebetaling.

Sagsøgte har ej heller på noget grundlag, hverken antydet  eller dokumenteret, på hvilken måde "indtægten" er erhvervet. For at kunne løfte denne bevisbyrde er det ikke tilstrækkeligt at fremlægge to bankbilag (indsættelser), hvor sagsøgeren står anført som indbetaler - navnlig ikke hvor sagsøgerens øvrige fremlagte bilag og forklaringerne i øvrigt beviser/ sandsynliggør, at beløbene ikke stammer fra skattefrie indtægter."

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvor det bl.a. anføres overordnet, at As privatforbrug er negativt i indkomståret 2009, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i det pågældende indkomstår. A har ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

As indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Skattemyndighederne er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis As selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. UfR 1967.635 H, SKM2002.70.HR og UfR 2009.476/2 H, SKM2002.70.HR

SKATs skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag, og dette er egnet til at påvirke den skønsmæssige ansættelse, eller hvis skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. UfR 2009.476/2, UfR 2011.1458 H, SKM2011.209.HR og SKM2015.615.HR.

Bevisbyrden herfor påhviler A, og denne bevisbyrde har han ikke løftet.

På baggrund af blandt andet As selvangivne indkomst samt indkomstårets formueforskydninger har SKAT beregnet det samlede privatforbrug for As husstand til at være negativt med kr. 70.680,-, jf. bilag G, side 2, nederst.

Skattemyndighederne har på baggrund heraf forhøjet As skattepligtige indkomst med (afrundet) kr. 260.000,-, jf. bilag G, side 3, så indkomsten giver mulighed for et antageligt privatforbrug.

SKATs skønsmæssige forhøjelse fremkom således:

Negativt privatforbrug (bilag G, side 2):

kr. 70.680,-

Dokumenterede udgiftsposter (bilag G, side 3):

kr. 102.970,- 

Skønsmæssige udgiftsposter (bilag G, side 3):

kr. 92.136,-

Netto resultat:

kr. 265.786,-

Nedrundet:

Kr. 260.000,-

Ex tuto bestrides det som udokumenteret, at A har haft sådanne midler til rådighed til finansiering af privatforbruget, ligesom det ikke er godtgjort, at midlerne var helt eller delvist i behold primo 2009, jf.  bl.a. TfS 2011,360 V SKM2011.156.VLR, TfS 2007,948 Ø SKM2007.476.ØLR, TfS 2007,798 V SKM2007.345.VLR. A har tidligere gjort gældende, at midler svarende til differencen mellem de i 2007 optagne lån (på ca. kr. 3,1 mio.) og udgifterne til køb af ejendom samt opførelse af villaen (dokumenteret ca. 2,2 mio.), har stået til rådighed til finansiering af hans privatforbrug i 2009, jf. stævningen, side 1, 3. afsnit. Synspunktet er ikke gentaget i påstandsdokumentet, hvorfor Skatteministeriet går ud fra, at det er frafaldet.

As oplysninger om, at der ud over de selvangivne indtægter har været yderligere ikke-skattepligtige indtægter - så som likviditetsoverskud fra optagelse af lån skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før oplysningerne kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsbegningen, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H SKM2009.37.HR, SKM2004.84.ØLR og SKM2004.20.VLR.

A har ikke ført et sådant objektivt bevis.

For så vidt angår beløbet på kr. 320.000,-, som A indbetalte på G3' klientkonto hos G6, gøres det overordnet gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbet hidrører fra ikke skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler.

Det er A selv, som har indbetalt kontantbeløbet på kr. 320.000,- i banken, hvorfor det må lægges til grund, at pengene tilhører ham, medmindre A kan påvise andet, jf. bl.a. UfR 2009.163 H SKM2008.905.HR og SKM2002.70.HR

Der foreligger ingen objektiv dokumentation for, at pengene ikke tilhører A.

Hertil kommer, at As forklaringer vedrørende beløbet på kr. 320.000,- er skiftende og ikke har støtte i de foreliggende faktiske omstændigheder.

A har tidligere i telefonsamtale af 1. marts 2012, overfor SKAT, oplyst, at beløbet på kr. 320.000,- hidrørte fra tidligere hævninger fra G3' klientkonto hos G6, jf. bilag A, side 8, 7. afsnit. Dette bestrides som udokumenteret, idet der ikke er fremlagt kontoudskrifter eller anden lignende dokumentation, der på et objektivt grundlag konstaterer, at der er hævet et beløb på kr. 320.000,- fra klientkontoen. Endvidere er der ingen forklaring på, hvorfor beløbet blev "genindsat" på kontoen.

De likvide beholdninger ultimo 2008 var i henhold til årsrapporterne for 2009 for G3 på kr. 0,- og for G4var på kr. 55.103,-, jf. bilag E, side 7 og bilag F, side 7. Det fremgår endvidere af årsrapporterne, at de likvide beholdninger i ultimo 2009 var på kr. 0 for G3, og på kr. 55.172,- for G4, jf. bilag E, side 7 og bilag F, side 7. Årsrapporterne dokumenterer således ikke, at der har været midler til, at beløbene kan stamme fra selskaberne, ligesom det heller ikke på andet grundlag er dokumenteret, at der på noget tidspunkt har været en kontantbeholdning i selskaberne, hvor de to beløb kan stamme fra.

Efterfølgende har A oplyst, at beløbet stammer fra likviditetsoverskud ved optagelse af realkreditlån, jf. replikken, side 2, 2. afsnit. Dette bestrides af de ovenfor- og i svarskriftet anførte grunde, jf. svarskriftet, side 4.

Endvidere har A gjort gældende, at beløbet på kr. 320.000,- stammer fra lån fra klubbens medlemmer, jf. stævningen, side 2, 2. afsnit, processkrift 1, side 2, 3. afsnit og påstandsdokumentet, side 2, 1. afsnit.

Det følger af fast retspraksis, at private lån eller indbetalinger skal dokumenteres på et objektivt grundlag, jf. bl.a. UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H og TfS 2004,194 V. A har ikke ført et sådant objektivt bevis.

Der foreligger ingen dokumentation i form af lånedokumenter, kontoudskrifter eller lignende objektiv konstaterbar dokumentation, som godtgør, at klubbens medlemmer har indbetalt penge til G4.

A har således ikke godtgjort, at hans privatforbrug i 2009 er finansieret igennem de optagne lån, eller at beløbet på kr. 320.000,- ikke skal medtages ved opgørelsen af hans privatforbrug, idet de påståede forhold ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger.

SKAT har på denne baggrund været berettiget til at ansætte As skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

A har ikke anfægtet det af SKAT udøvede skøn over det mindstebeløb, som han må have haft til privatforbrug, jf. bilag G, side 3.

SKATs skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst med kr. 260.000,- er lempelig, idet denne forhøjelse ikke muliggør et privatforbrug på negativt kr. 265.786,-, som beregnet af SKAT jf. bilag G, side 3, nederst.

Ex tuto bemærkes det, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst med kr. 260.000,- allerede følger af, og er indeholdt i, at A har indsat et samlet beløb på kr. 320.000,- på klientkontoen, henset til, at As indtægtsforhold på ingen måde godtgør, at han har haft mulighed hertil, jf. bl.a. UfR 2009.163 H SKM2008.905.HR

En beskatning af blot kr. 260.000,- er derfor et lempeligt skøn.

As har således ikke løftet bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvorfor Skatteministeriet skal frifindes.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at A var direktør og kasserer i G3, og at hverken G3 eller G4 havde bankkonti eller bankforbindelser.

A, IJ og TM har forklaret, at de 50.000 kr. og de 270.000 kr. blev indbetalt af G3 ved A i sin egenskab af direktør og kasserer i G3, hvilket understøttes af de af F1 udstedte kvitteringer herfor, hvoraf fremgår, at pengene blev indsat på G6 klientkonto, de af advokatfuldmægtig IJ udstedte dagsdato kvitteringer, hvoraf fremgår, at pengene blev modtaget af G3, at pengene blev indsat på G3´ klientkonto og brugt til at betale G3´ skattegæld, jf. posteringerne på G3´ klientkontoen, bilag D, af bogføringen fra G3 for 2009, hvoraf fremgår, at selskabet har lånt 50.000 kr. og 270.000 kr. af G4, og at pengene er anvendt til at betale skyldig selskabsskat, samt af bogføringen for G4 for 2009, hvoraf fremgår, at indbetalingerne på 50.000 kr. og 270.000 kr. er lånt af lejerne (Klub-1), men det fremgår ikke specifikt, hvem selskabet har lånt pengene af. Det bemærkes, at det er ubestridt, at advokatfuldmægtig IJs datokvittering for de 50.000 kr., som er ulæseligt fremlagt, i det væsentlige svarer til den fremlagte læselige datokvittering for de 270.000 kr.

Sagsøger har herefter tilstrækkeligt godtgjort, at de 50.000 kr. og de 270.000 kr., i alt 320.000 kr., blev indbetalt af G3 ved A i sin egenskab af direktør og kasserer i G3. Det ændrer ikke herpå, at A ikke har kunnet dokumentere, at han legitimerede sig som direktør og/eller kasserer for G3 i F1 ved indbetalingerne. Skat har derfor ikke haft grundlag for at henføre pengene til As privatforbrug.

Skats negative privatforbrugsberegning for A på 265.486 kr., der ligger til grund for forhøjelsen, bygger på en medtagelse af nævnte 320.000 kr. i As privatforbrug, som der ikke er grundlag for. Sagsøger har herved godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse med 260.000 kr. hviler på et forkert grundlag.

Sagsøger gives derfor medhold i sin påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at der ikke skal ske forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst med 260.000 kr. i indkomståret 2009.

Som følge af sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til A med 33.420 kr. Beløbet udgør retsafgift 3.420 kr. og rimelige udgifter til advokatbistand 30.000 kr. Retten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og karakter.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at der ikke skal ske forhøjelse af sagsøgerens, As, skattepligtige indkomst med 260.000 kr. i indkomståret 2009.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage til sagsøgeren, A, i sagsomkostninger betale 33.420 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter