Dato for udgivelse
23 Nov 2016 12:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 May 2016 14:34
SKM-nummer
SKM2016.546.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
B-0928-15
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse
Emneord
Statslig, elevstøtte, ej private, indtægter, momskompensation, egenfinansieringsgrad
Resumé

Sagen drejede sig om opgørelsen af H1s egenfinansieringsgrad for 2012 i henhold til den dagældende bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger mv. Egenfinansieringsgraden er bestemmende for, hvilken andel af H1s udgifter til købsmoms som kan kompenseres af statskassen.

Spørgsmålet var nærmere om statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling kunne anses som private indtægter i henhold til den dagældende momskompensationsbekendtgørelses § 1, stk. 1.

Landsskatterettens flertal havde ud fra en formålsfortolkning fundet, at statslig elevstøtte udgjorde private indtægter.

Sagen blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet og blev henvist til landsretten som principiel.

Landsretten gav Skatteministeriet medhold, idet landsretten fandt, at bekendtgørelsen efter sin ordlyd og sit formål må forstås således, at der ikke er hjemmel til at medregne statslig elevstøtte som private indtægter ved opgørelsen af H1s egenfinansieringsgrad.

Reference(r)

Bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2 D.A.23


Parter

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/adv. David Auken)

Mod

H1

(Advokat Line Kjær)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Mogens Heinsen og Esben Hvam

Sagens oplysninger

Denne sag drejer sig om opgørelsen af H1s egenfinansieringsgrad for 2012 i henhold til den dagældende bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger mv. Parternes uenighed i relation til opgørelsen af egenfinansieringsgraden, der afgør, hvilken andel af H1s udgifter til købsmoms, som kan kompenseres af statskassen, angår, om statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling kan anses som en privat indtægt i henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Sagen er anlagt ved Byretten den 16. marts 2015 og er ved kendelse af 29. maj 2015 henvist til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, H1, skal anerkende, at H1s beregnede egenfinansieringsgrad i henhold til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 1007 om momskompensation til velgørende foreninger mv. udgør 28,21 procent for 2012.

H1 har påstået frifindelse mod anerkendelse af, at H1s egenfinansieringsgrad i henhold til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger mv. udgør 52,70 procent for 2012.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten traf den 17. december 2014 følgende afgørelse:

"...

Klager: H1

Klage over: SKATs afgørelse af 20. november 2013

...

SKAT har ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger m.v., ikke anerkendt, at udbetalinger vedrørende statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling og kommunal betaling for specialundervisning kan medregnes som private indtægter.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

...

Faktiske oplysninger

H1 (herefter benævnt H1) har siden 1. januar 1997 været godkendt efter ligningslovens § 8A, og har den 24. juni 2012 ansøgt om udbetaling af delvis momskompensation for 2012.

Det fremgår af et bilag til ansøgningen, at H1s indtægter er opgjort således:

Indtægter:

Statstilskud:

Grundtilskud

580.000 kr.

Taxametertilskud

5.556.730 kr.

Tilskud særlige prio elever

185.317 kr.

Bygningstilskud

666.241 kr.

Specialundervisning

135.482 kr.

7.123.770 kr.

Skolepenge:

Elevbetaling

Elevstøtte

Kommunal tilskud specialuderv

 

3.949.672 kr.

3.690.584 kr.

12.280 kr.

 

 

 

7.652.536 kr.

Andre indtægter:

Udlejning lokaler

Udlejning boliger

Ansatte betaling kost

Lejers betaling for lys m.v.

Gaver og private bidrag

Salg fra køkken

I alt

 

5.500 kr.

55.447 kr.

20.885 kr.

18.877 kr.

193.949 kr.

10.390 kr.

 

 

 

 

 

 

305.048 kr.

15.081.354 kr.

Egenfinansieringsgraden uden offentligt tilskud er herefter opgjort til (7.945.304 kr./7.945.304 kr.) x 100 = 100 %.

SKATs afgørelse

Egenfinansieringsgraden skal fastsættes til 28,21 %.

Det fremgår af § 1, stk. 2, 3. pkt. i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger m.v., at tilskud fra stat og regioner ikke kan betragtes som private tilskud. Der tages i bekendtgørelsen ikke stilling til om der leveres en modydelse for tilskuddet. Der er således ikke hjemmel i bekendtgørelsen til at medtage disse tilskud som private indtægter.

Dertil kommer, at det fremgår af vejledningen "Kompensation for moms til velgørende foreninger", at værdien af naturalier og arbejdskraft ikke må indgå i opgørelsen af private indtægter, ligesom midler modtaget fra stat, regioner, eller offentlige institutioner, som eksempelvis bevillinger i henhold til lovgivningen, tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil, Dania eller offentlige fonde, heller ikke må indgå.

Posterne vedrørende statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling og kommunal betaling for specialundervisning skal således betragtes som et offentligt tilskud, som udbetales til H1 og kan dermed ikke betragtes som private indtægter.

Derfor kan egenfinansieringsgraden opgøres således:

Statstilskud, elevstøtte

10.826.634 kr.

Skolepenge

3.949.672 kr.

Andre indtægter

305.048 kr.

I alt

15.081.154 kr.

Heraf udgør private indtægter 4.252.720 kr.

Egenfinansieringsgraden kan dermed opgøres som (4.254.720 kr./15.081.154 kr.) x 100 = 28,21 %.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at egenfinansieringsgraden skal fastsættes til 52,77 %.

Det er til støtte herfor anført, at posterne vedrørende statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling og kommunal betaling for specialundervisning skal medregnes som private indtægter ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden.

Hvad angår posten på 3.690.584 kr. vedrørende statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling, fremgår det af § 30, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), at den statslige elevstøtte er en støtte til eleven, som indgår i elevens egenbetaling for opholdet på H1 og ikke en betaling direkte til H1.

Der er desuden henvist til § 1 i bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2011 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler, hvoraf det fremgår, at elevstøtten er til nedsættelse af elevbetalingen for deltagelse i kurser på H1.

Det er i den forbindelse uomtvisteligt, at det påhviler eleven at indbetale et beløb til H1, der svarer til det beløb, som H1 har fastsat som egenbetaling. At der er mulighed for at den enkelte elevs forældre kan opnå et tilskud til denne betaling fra staten, der udregnes efter husstandsindtægten, ændrer således ikke på, at der er tale om en betaling fra eleven som i henhold til reglerne om momskompensation skal anses for en privat indtægt At elevens støtte af administrative årsager udbetales direkte til H1 kan ikke ændre på dette faktum.

Det kan heller ikke tillægges betydning, at staten af administrative årsager har givet H1 pligt til at administrere elevernes ansøgninger, ligesom den omstændighed, at elevstøtten udbetales direkte til H1 kan medføre, at beløbet skal anses for et offentligt tilskud til H1.

Det er herefter en alt for indskrænkende fortolkning af momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, 4. pkt. når SKAT har indtaget den holdning, at alene fordi et beløb er udbetalt direkte til H1 fra en offentlig myndighed, skal beløbet anses for at være modtaget fra det offentlige.

En situation, hvor kun den andel af elevens egenbetaling for skoleopholdet, der udgør det beløb, som fysisk indbetales direkte fra eleven, skulle betragtes som privat indtægt for H1, ville medføre, at der ville være en stor difference i H1s private indtægter, alt efter om årets elever havde opnået en stor eller lille individuel støtte til opholdet. Da den individuelle elevstøtte er beregnet efter elevens husstandsindkomst, ville det betyde, at der ville være en økonomisk fordel for H1 i henhold til momskompensationsordningen kun at optage elever fra økonomisk stærke hjem, idet andelen af egenbetalingen, som faktisk er blevet indbetalt af eleven, derved bliver større.

Det kan hverken have været hensigten eller formålet med bestemmelsen om private indtægter kontra offentlige tilskud i forhold til momskompensationsordningen, at selve betalingen skulle være en faktor i sondringen. Der ville således ikke herske tvivl om, at det ville være tale om en privat indtægt for H1 i form af brugerbetaling, hvis staten ikke havde indført en administration, hvor elevstøtten udbetales til H1 i stedet for til den pågældende elev. Derfor kan det ikke tillægges afgørende betydning, at eleven ikke fysisk har fået pengene fra staten, men modtager dem via H1.

Hvad angår posten på 12.280 kr. vedrørende kommunal betaling for specialundervisning, er der tale om betaling for, at H1 varetager nogle særlige tiltag i forhold til en specifik elev efter kommunens nærmere beslutning. Der er således tale om særlige ydelser, som H1 leverer mod betaling, som ikke er en sædvanlig del af H1s virke med undervisning mv. over for andre elever.

Betalinger vedrørende statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling og kommunal betaling for specialundervisning skal herefter begge anses for private indtægter efter momskompensationsbekendtgørelsen § 1, stk. 2 og skal medregnes ved opgørelsen af H1s egenfinansieringsgrad efter momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, 3. pkt.

Derfor kan H1s samlede private indtægter opgøres til 7.957.584 kr., og da H1s samlede indtægter udgør 15.081.354 kr., skal egenfinansieringsgraden fastsættes til 52,77 %.

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Det er i brev af 22. september 2014 anført, at momskompensationsordningen er en tilskudsordning, der ligger uden for momssystemet, og der skal derfor ikke foretages en vurdering af om de beløb H1 modtager fra det offentlige er tilskud eller vederlag for en leverance.

Derfor kan hverken beløb ydet som statslig elvstøtte til nedsættelse af elevbetalingen eller beløb vedrørende kommunal betaling for specialundervisning medregnes til H1s private indtægter. Dette er da også bedst i overensstemmelse med ordlyden i momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, 3. pkt. om, at "private indtægter ikke omfatter beløb modtaget fra... "

SKAT indstiller herefter, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om momskompensation:

Det fremgår af dagældende § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger m.v. (momskompensationsbekendtgørelsen) med ændringer, at:

"...

Almennyttige og velgørende foreninger mv. godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, kan ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter. Der kompenseres for stigningen i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004 med en andel svarende til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad jf. dog stk. 3. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningens samlede indtægter jf. stk. 2. Der kompenseres ikke for udgifter til købsmoms, som allerede er godtgjort jf. momslovens § 45.

..."

Det fremgår af momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, at:

"...

Private indtægter omfatter bl.a. overskud ved indsamlinger samt ved salg af diverse artikler, så længe salget ikke er registreret som momspligtig aktivitet, og indtægter fra donationer, arv, medlemskontingenter, abonnementer og lignende privat indsamlede midler. Såfremt en anden privat organisation yder et bidrag, tilskud eller andet fragår sådanne beløb i den ydende organisations opgørelse og indgår i den modtagende organisations opgørelse. Værdien af naturalier og arbejdskraft indgår ikke i opgørelsen. Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer. Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 m.v. må heller ikke indgå.

..."

Den pågældende bekendtgørelse var en implementering af "Aftaler om Finansloven for 2007" mellem regeringen og de partier i Folketinget, som støttede finansloven for 2007, hvoraf det fremgår, at:

"...

Parterne er enige om at kompensere de velgørende foreninger for stigningen i deres købsmoms i forhold til 2004 (basisår) med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningernes samlede indtægter. Foreningernes indtægter kommer desuden fra offentlige tilskud. Med kompensationen for købsmoms af private indsamlede midler får de velgørende foreninger et stærkere incitament til at øge egenfinansieringsgraden.

..."

Der fremgår af SKATs vejledning om momskompensationsordningen gældende for perioden 2. januar 2009 - 3. april 2014 følgende om private indtægter:

"...

Eksempler på private indtægter:

    • Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger fx lotterier, tombolaer, kollekter og lign.

    • Overskud ved indsamlingsarrangementer og ved salg af handelsartikler som fx julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade m.m., hvis disse aktiviteter ikke er registreret som momspligtige aktiviteter.

    • Medlemskontingenter, abonnementsindtægter og bidrag fra såvel private enkeltpersoner som private fonde, legater, stiftelser eller lignende.

    • Indtægt af arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift.

    • Bidrag, tilskud og donationer, som den pågældende organisation har modtaget fra andre private

    • Organisationer. Sådanne beløb fragår i den ydende organisations opgørelse og indgår i den modtagende organisations opgørelse.

I opgørelsen af private indtægter må værdien af naturalier og arbejdskraft ikke indgå, heller ikke midler modtaget fra stat, regioner eller offentlige institutioner, som eksempelvis bevillinger i henhold til lovgivning, tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil, Danida eller offentlige fonde. Tilskud fra EU og tilsvarende internationale organisationer må ikke indgå og modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 m.v. må heller ikke indgå.

Ved opgørelsen af overskud ved et arrangement m.m. skal kun medregnes de direkte omkostninger. De indirekte omkostninger skal således ikke medregnes. Ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden skal den del, der vedrører momspligtig aktivitet eller momslovens § 45, ikke tælles med ved opgørelsen af de private indtægter eller i foreningens samlede indtægter

..."

Regler om elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling:

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), at:

"...

§ 30. Staten yder indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på efterskoler. Støtten ydes ud fra et indkomstgrundlag, jf. stk. 3. Støtten ydes med et grundstøttebeløb uanset indkomstgrundlagets størrelse på kurser af mindst 5 ugers varighed og derover. Elevstøtten ydes kun for hele kursusuger og afkortede kursusuger efter § 16, stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af elevstøtte, herunder om støtte til elever, som der ikke er indkomstgrundlag for.

Stk. 2. En elev kan efter ansøgning til skolen opnå elevstøtte, når følgende betingelser er opfyldt:

    1. Eleven er dansk statsborger eller har efter international overenskomst ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere eller ligestilles i støttemæssig henseende med danske statsborgere efter regler fastsat af undervisningsministeren.

    2. Efterskolen oppebærer tilskud efter denne lov.

    3. Kurset er tilskudsberettigende.

    4. Eleven opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 3, og har fulgt undervisning i mindst 2 hele kursusuger.

    5. Eleven oplyser ved ansøgningen navn, adresse og dansk personnummer og:

      1. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forældrene med disses navne, adresse(r) og danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.

      2. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forælderen og den eventuelle samlever med navne, adresse og danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.

      3. Hvis der ønskes en nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 5, nr. 2, skal erklæringen fra forældrene eller bopælsforælderen og dennes eventuelle samlever endvidere oplyse navne på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget.

Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) indhenter efter anmodning fra skolen oplysninger om indkomstgrundlag fra told- og skatteforvaltningen og beregner det ugentlige støttebeløb. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder indhente de oplysninger om eleven, dennes forældre og bopælsforælderens samlever, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Kan told- og skatteforvaltningen ikke opgøre indkomstgrundlaget, fastsætter skolen et beregningsgrundlag efter regler fastsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne, herunder om oplysninger, der skal gives i elektronisk form.

Stk. 4. Elevstøtten udbetales til skolen, som herefter beregner elevens egenbetaling. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af støtte til de enkelte skoler og om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling af forskud til skolerne og om tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af styrelsen, og at de enkelte skoler bistår styrelsen i forbindelse med tildeling af støtten. Afgørelser, der træffes af styrelsen, kan ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50, stk. 1.

..."

Hertil fremgår det af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2011 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler, at der til nedsættelse af elevbetalingen for deltagelse i kurser på efterskoler, og hvor betingelserne i lovens § 30, stk. 1 og 2, er opfyldt, ydes indkomstbestemt statslig elevstøtte til elever med dansk statsborgerskab.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udbetaler statslig elevstøtte forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater.

Regler om kommunal betaling for specialundervisning:

Det fremgår af § 52, stk. 3, nr. 9), i bekendtgørelse nr. 254 af 12. marts 2014 af lov om social service, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Det følger af servicelovens § 173, at kommunen endeligt afholder udgifterne efter serviceloven.

To retsmedlemmer finder, at der ud fra formuleringen af den aftalte momskompensationsordning i "Aftaler om Finansloven for 2007", herunder henvisningen heri til, at foreningernes indtægter desuden kommer fra offentlige tilskud, der ligger til grund for tilblivelsen af bl.a. denne bestemmelse, ikke er tilstrækkelige holdepunkter alene ud fra ordlyden i momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, 3. pkt. til at fastslå, at bestemmelsen alene finder anvendelse blot som følge af, at beløbet er modtages fra en af de heri nævnte myndigheder m.v.

Der skal derimod ved anvendelsen af momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, 3. pkt., foretages en vurdering af den bagvedliggende lovgivning vedrørende den enkelte betaling med henblik på at fastslå, om betalingen kan anses for et tilskud til skolen efter denne lovgivning.

Hvad angår posten på 3.690.584 kr. lægges det til grund, at beløbet er ydet som statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling i medfør af § 30, stk. 1 og 4 i bekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Der er således tale om statslig elevstøtte, der udbetales til H1 og direkte reducerer den enkelte støtteberettigedes egenbetaling.

Under disse omstændigheder, finder disse retsmedlemmer, at disse indtægter kan henregnes til H1s private indtægter i momskompensationsbekendtgørelsens forstand.

Hvad angår posten på 12.280 kr. vedrørende kommunal betaling for specialundervisning, lægges det til grund, at beløbet er ydet i medfør af servicelovens §§ 52, stk. 3, nr. 9) og 173 og er udtryk for en kommunes betaling til H1 for H1s levering af særlige undervisnings- eller pædagogydelser eller støtteundervisning m.v. over for en ung/elev med særlige behov herfor. Derfor kan en sådan betaling for denne specialundervisning ikke anses for et tilskud til H1.

De pågældende poster skal således anses for private indtægter efter momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, og H1s private indtægter kan herefter opgøres til 7.957.584 kr.

Da SKATs opgørelse af H1s samlede indtægter på 15.1081.154 kr. ikke er bestridt, kan H1s egenfinansieringsgrad herefter fastsættes til 52,77 %, jf. opgørelsesmetoden i momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Disse retsmedlemmer finder herefter, at egenfinansieringsgraden kan fastsættes til 52,77 %.

Et retsmedlem, retsformanden, finder, at der ved fortolkningen af momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, 3. pkt. må lægges afgørende vægt på ordlyden af bestemmelsen. Da der ikke er klare holdepunkter for at fravige bestemmelsens ordlyd, må det være afgørende, om det enkelte beløb er modtaget fra en af de i bestemmelsen nævnte myndigheder m.v.

Det er i den forbindelse ubestridt, at de pågældende udbetalinger vedrørende statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling og kommunal betaling for specialundervisning er modtaget fra en af de i bestemmelsen nævnte myndigheder m.v., og de pågældende beløb skal derfor ikke medregnes til H1s private indtægter ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden efter momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Retsformanden finder herefter, at egenfinansieringsgraden kan fastsættes til 28,21 % i overensstemmelse med SKATs afgørelse.

Der træffes herefter afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallets votering, hvor der gives medhold i klagen.

..."

H1 har under sagen for landsretten taget bekræftende til genmæle over for den del af Skatteministeriets påstand, der angår kommunal betaling for specialundervisning. Parterne er enige om, at egenfinansieringsgraden for H1 for 2012 herefter kan opgøres til 52,70 %, hvis H1 får medhold.

Procedure

Skatteministeriet har gjort gældende, at der i bekendtgørelse af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger mv. ikke er hjemmel til at medregne statslig elevstøtte som en privat indtægt ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden.

Momskompensationsordningens rækkevidde er i bekendtgørelsen begrænset til "private indtægter" eller "privat indsamlede midler", og disse begreber omfatter efter en naturlig sproglig forståelse ikke statslig elevstøtte. Statslig elevstøtte må desuden anses for beløb, som H1 har "modtaget fra staten", hvilke beløb efter ordlyden af bekendtgørelsen ikke er en "privat indtægt".

Hvis statslig elevstøtte blev medregnet ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden, ville der ske en utilsigtet dobbeltkompensation af H1 i strid med ordningens formål, som er at belønne foreninger mv. med kompensation i det omfang, foreningen tilvejebringer egenfinansiering af sine aktiviteter.

Det er uden betydning for vurderingen af, om den statslige elevstøtte må anses for en "privat indtægt", at elevstøtten knytter sig til den enkelte elev. Statslig elevstøtte overføres direkte fra staten til H1 og er således "modtaget fra staten", og den enkelte elev, som støtten vedrører, kan ikke råde over beløbet.

Støtten må anses som en del af det samlede offentlige tilskud til H1, og der sker da også modregning i H1s taxametertilskud, hvis det viser sig, at kostskolelovens betingelser for støtte ikke er opfyldt.

H1 har gjort gældende, at statslig elevstøtte udgør en privat indtægt i momskompensationsbekendtgørelsens forstand.

Statslig elevstøtte er knyttet til en konkret leverance ydet af H1 til den enkelte elev. Når en elevs egenbetaling udgør en privat indtægt efter bekendtgørelsen, således som parterne er enige om, må elevstøtten, der ligesom egenbetalingen udgør en andel af H1s salg af et skoleophold, ligeledes anses som en privat indtægt.

Tildelingen af elevstøtte afhænger af den enkelte elevs økonomiske forhold og har kun betydning for denne, mens størrelsen af H1s elevbetaling er uafhængig af, hvilket støttebeløb der tildeles den enkelte elev. Statslig elevstøtte er således ydet til eleven og ikke til H1 og kan derfor ikke anses for et statsligt tilskud til H1 i bekendtgørelsens forstand.

Hvis Skatteministeriets retsopfattelse lægges til grund, vil resultatet være, at en skole, der har en høj andel af elever fra ikke formuende familier, vil opnå en mindre momskompensation end en skole, der under i øvrigt tilsvarende forhold har en lav andel af familier fra ikke formuende familier, hvilket ikke vil stemme med momskompensationsordningens formål.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger mv. er egenfinansieringsgraden de private indtægters andel af foreningens samlede indtægter, og der er herved henvist til bestemmelsens stk. 2.

I bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt., angives som eksempler på private indtægter overskud ved indsamlinger, salg af diverse artikler, hvor salget ikke er registreret som momspligtig aktivitet, indtægter fra donationer, arv, medlemskontingenter, abonnementer og lignende privat indsamlede midler. Det er i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 4. pkt., anført, at private indtægter ikke omfatter beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner mv.

Bekendtgørelsen blev udstedt på baggrund af en aftale om finansloven for 2007, hvorefter finanslovsparterne var blevet enige om at kompensere velgørende foreninger for stigningen i deres købsmoms i forhold til basisåret 2004 med en andel svarende til egenfinansieringsgraden. Det fremgår af dokumentet om aftalen, at

"...

med kompensation for købsmoms af privat indsamlede midler får de velgørende foreninger et stærkere incitament til at øge egenfinansieringen.

..."

På den baggrund lægger landsretten til grund, at bekendtgørelsen efter sin ordlyd og sit formål må forstås således, at der ikke er hjemmel til at medregne "statslig elevstøtte" ved opgørelsen af H1s egenfinansieringsgrad. Landsretten lægger herved navnlig lagt vægt på, at den statslige elevstøtte både faktisk og reelt er beløb, som H1 har modtaget fra staten, og at det ikke ville harmonere med momskompensationsordningens formål, hvis en sådan støtte tillige skulle føre til momskompensation. Denne forståelse stemmer også med, at der efter kostskolelovens § 31 sker modregning i H1s taxametertilskud af for meget udbetalt elevstøtte, hvis betingelserne for statslig elevstøtte i lovens § 30, stk. 1 og 2, ikke har været opfyldt, eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det i de nævnte bestemmelser forudsatte antal uger.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 31.680 kr. Beløbet omfatter 1.680 kr. til retsafgift og 30.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet på den ene side lagt vægt på sagens relativt begrænsede økonomiske værdi og omfang og på den anden side, at sagen er henvist til landsretten som principiel.

T h i k e n d e s f o r r e t:

H1 skal anerkende, at H1s beregnede egenfinansieringsgrad i henhold til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger mv. udgør 28,21 procent for 2012.

H1 skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 31.680 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter