Dato for udgivelse
14 Nov 2016 14:28
SKM-nummer
SKM2016.520.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
14-3276172
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Biler, hovedanpartshaver af virksomhed, privat kørsel, erhvervsmæssig kørsel.
Resumé

Landsskatteretten lagde til grund, at en firmabil havde været placeret i en parkeringskælder og ikke på klagers bopæl, og at bilen havde været egnet til at blive anvendt i selskabets tjeneste. Bevisbyrden for, at bilen havde stået til klagers private rådighed påhvilede herefter SKAT. Da denne bevisbyrde ikke kunne anses for løftet fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil.

 

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 1, § 16, stk. 4 og § 16, stk. 5, 2. pkt.

 

Henvisning

-


 

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2011

Beskatning af værdi af fri bil

140.500 kr.

0 kr.

0 kr.

2012

Beskatning af værdi af fri bil

142.766 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren ejer 100 % af selskabet H1 ApS, CVR-nr. [...], som ejer 100 % af anparterne i H2 ApS, CVR-nr. [...]. Klageren er således indirekte hovedanpartshaver i H2 ApS i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4, og han er desuden direktør.

H2 ApS driver handel med og forvalter fast ejendom, primært i By Y1. Selskabet har købt en række sammenhængende ejendomme i By Y1s centrum, hvor det i samarbejde med arkitektfirmaet G1 fik tilladelse til at ombygge bygningerne. Til dette arbejde er entreprenørfirmaet G2 engageret som hovedentreprenør. Byggeriet blev igangsat i vinteren 2009/10, og de første boliger blev sat til salg i sidst på året 2011.

H2 ApS foretog løbende byggetilsyn, og sammen med arkitekterne blev der ugentligt afholdt byggemøde. Klageren er den endelige beslutningstager i selskabet, og han var derfor med både ved projekteringen, under byggeriet og i det efterfølgende salgs- og opfølgningsarbejde.

H2 ApS har kontoradresse i By Y2. På kontoret er der 4 ansatte, som udover klageren omfatter en byggetekniker, en bogholder og en ad hoc medarbejder. Hverdagen er søgt tilrettelagt således, at klageren og byggeteknikeren er på kontoret i By Y2 mandag, onsdag og fredag, mens de er i By Y1 tirsdag og torsdag. I nogle perioder har de været i By Y1 tre gange om ugen. Som følge af det store behov for at være i By Y2, etableredes et kontorlokale i Adresse Y1, hvor klageren og byggeteknikeren kan opkoble til virksomhedens system i By Y2.

Klageren overnatter sjældent i By Y1, men kører til og fra By Y2 samme dag. I enkelte tilfælde har han overnattet på hotel i forbindelse med møder over sammenhængende dage.

Den 27. februar 2010 købte H2 ApS en Audi Q7, årgang 2006 med registreringsnummer [...]. Bilen blev afskaffet den 1. maj 2012 ved køb af en nyere Audi Q7, årgang 2008 med registreringsnummer [...] på hvide plader. Audi'en har været parkeret på selskabets adresse og anvendes af klageren til den erhvervsmæssige transport mellem virksomhedsadressen i By Y2 og byggeprojektet i By Y1. Den primære kørsel foretoges således mellem adresserne Adresse Y2, By Y2 (som var virksomhedens daværende adresse med lukket parkeringskælder) og Adresse Y1, By Y1. Afstanden mellem adresserne er på [...] kilometer (krak.dk), som giver en samlet kørsel på [...] kilometer tur/retur.

I By Y1 holdt klageren og byggeteknikeren også løbende møder med samarbejdsparter, herunder håndværkere, ingeniører, arkitekter mv. Audi'en anvendtes således også til kørsel til disse møder. Når klageren var på kontoret i By Y2, blev bilen endvidere anvendt til kørsel i erhvervsøjemed i forbindelse med indkøb og møder. 

I By Y2 bor klageren 1½ kilometer væk fra det daværende arbejdssted. Nogle dage gik han på arbejde, andre dage kørte han i én af sine private biler. Privat har klageren sammen med sin ægtefælle altid haft to familiebiler, og i 2011 havde de en nyere SAAB Stationcar og en Renault. Begge ægtefæller oftest går eller cykler på arbejde, og de private biler benyttes derfor almindeligvist ikke til transport til og fra arbejde. Bilerne kører årligt ca. 7.000 kilometer hver.

I 2012 blev SAABen solgt til H2 ApS, da selskabets Ford Mondeo skulle have udskiftet motor og gearkasse. Denne reparation fandtes ikke rentabel, og H2 ApS solgte derfor Forden og købte i stedet klagerens private SAAB Stationcar. Klageren og hans hustru købte i den forbindelse en ny VW GOLF. Kort tid forinden havde ægteparret også udskiftet Renaulten med en næsten ny VW FOX.

Ved en kontrolaktion på [...], som SKAT foretog sammen med politiet den 6. december 2012, blev klageren stoppet i Audi'en på vej til By Y1. På denne baggrund blev bilens ejer, H2, bedt om at redegøre for forholdene omkring bilen og anvendelsen heraf. Klageren oplyste i forbindelsen med kontrolaktion, at han var på vej til By Y1 vedrørende byggeopgaver, at han kørte til By Y1 to gange om ugen, at han ikke blev beskattet af værdi af fri bil, idet bilen var parkeret på selskabets adresse, samt at der ikke førtes kilometerregnskab.

SKAT har vedrørende klagerens tur til By Y1 ved kontrolaktionen bemærket, at tidspunktet var sammenfaldende med en rund fødselsdag i klagerens familie. Klageren har benægtet en sådan sammenhæng.

Klageren har lavet en efterkonstruktion af et kørselsregnskab for perioden 10. oktober 2011 til 1. maj 2012. Denne periode er anvendt, da Audi'en var på værksted den 10. oktober 2011, hvor kilometerstanden angav 177.100 kilometer, og var på værksted igen den 1. maj 2012, hvor kilometerstanden angav 201.000 kilometer. I perioden er således kørt 23.900 kilometer.

Klageren anvender ikke firmakort i forbindelse med sine erhvervsmæssige ture til blandt andet By Y1, når han skal betale for parkering, spisning mv. Han betaler i stedet med private midler og laver herefter et udlægsbilag. Det er disse udlægsbilag, der har dannet grundlag for udarbejdelsen af det estimerede kørselsregnskab over den erhvervsmæssige kørsel i perioden 10. oktober 2011 til 1. maj 2012. Ifølge dette kørselsregnskab har klageren i perioden været i By Y1 30 gange. Dette svarer til 21.600 kilometer.

Fra og med indkomståret 2013 har klageren ladet sig beskatte af værdien af fri bil.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 140.500 kr. i 2011 og 142.766 kr. i 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Efter at have modtaget din indsigelse pr. telefon den 18. marts 2014, hvor det blev aftalt, at du skulle have en afgørelse med klageadgang til Skatteankestyrelsen har SKAT ændret grundlaget for din skat for 2011 og 2012 sådan:

2011

Ikke selvangivet værdi af fri bil, jf. efterfølgende opgørelser og begrundelser.

140.500 kr.

2012

Ikke selvangivet værdi af fri bil, jf. efterfølgende opgørelser og begrundelser.

142.766 kr.

Vi anser dig for at være skattepligtig af værdi af fri bil for 2011 og 2012, idet du for hele 2011 og de første fire måneder af 2012 har haft rådighed over en Audi Q7, årg. 2006 med registreringsnummeret [...] og idet du for de sidste 8 måneder af 2012 har haft rådighed over en Audi Q7, årg. 2008 med registreringsnummeret [...]. Begge biler har været/er ejet af H3 ApS, som du har den dominerende indflydelse på via dit ejerskab af anparterne i H1 ApS.

Værdi af fri bil har ikke været selvangivet for 2011 og 2012.

Vi har foretaget vores undersøgelser vedrørende fri bil via kontakter til H3 ApS, og har i den forbindelse også været i kontakt med dig pr. brev og pr. telefon. Vi har modtaget de oplysninger, vi har bedt om - senest ved brev hertil af 8. november 2013, og du har såvel skriftligt som mundtligt tilkendegivet, at du ikke er enig med os i vores betragtninger omkring beskatning af værdi af fri bil fra selskabet.

Ved brev hertil af 8. november 2013 har du bl.a. bemærket følgende:

"Endelig vil jeg endnu en gang gøre opmærksom på, at min hustru og jeg, altid har haft 2 privatbiler. Altid! Siden 2009, hvor vi begyndte at bygge i By Y1, har jeg kørt mellem 60.000 og 80.000 km. årligt for firmaet, så mit ønske om at køre mere privat er ikke eksisterende. Når vi holder ferie, er det almindeligvis enten i sommerhuset, eller med fly til udlandet."

Da det er vores indtryk, at du fortsat ikke er enig i betragtningerne omkring beskatning af værdi af fri bil, så har vi efter aftale med dig valgt at slutte vores sagsbehandling med denne afgørelse, som du kan vælge at acceptere eller påklage videre i ankesystemet, jf. nærmere vejledning herom sidst i dette brev.

Der er ingen tvivl om, at selskabet/selskaberne har og har haft erhvervsmæssige aktiviteter, der nødvendiggør, at der køres meget i selskabets bil (Audi Q7), men der foreligger ikke oplysninger, som viser/dokumenterer, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel. 

Talmæssig opgørelse

De opgjorte værdier af fri bil fremkommer således:

2011

Audi Q7, årg. 2006, reg.nr. [...]

Anskaffelsessum pr. 17-02-2010: 590.000 kr.

25 % af 300.000 kr. =                                                       

75.000 kr.

20 % af 290.000 kr. =                                                       

58.000 kr.

I alt                                                                                 

133.000 kr.

Miljøtillæg: 2 x 3.750 kr. =                                              

+7.500 kr.

I alt

140.500 kr.

Værdi pr. måned, 1/12: 11.767 kr.

2012

Audi Q7, årg. 2006, reg.nr. [...]

Perioden 1/1-30/4 2012: 4/12 af 140.500 kr. = 

46.833 kr.

Audi Q7, årg. 2008, reg.nr. [...]

Anskaffelsessum pr. 01-05-2012: 600.000 kr.

25 % af 300.000 kr. =                                                       

75.000 kr.

20 % af 300.000 kr. =                                                       

60.000 kr.

I alt                                                                                  

135.000 kr.

Miljøtillæg: 2 x 4.450 kr. =                                              

+8.900kr.

I alt for 12 måneder:

143.900 kr.

Perioden 1/5-31/12 2012: 8/12 af 143.900 kr. =

95.933 kr.

Samlet værdi af fri bil for 2012:

142.766 kr.

Værdi pr. måned, 1/12: 11.938 kr.

2013

(Medtaget som supplerende information)

Værdi af fri bil for 2013 svarer stort set til den oplyste/lønangivne værdi.

Værdien kan opgøres således:

Audi Q7, årg. 2008, reg.nr. [...]

Anskaffelsessum pr. 01-05-2012: 600.000 kr.

25 % af 300.000 kr. =                         

75.000 kr.

20 % af 300.000 kr. =

60.000 kr.

I alt

135.000 kr.

Miljøtillæg: 1,5 x (2.967 + 6.187) kr.= 

+13.731 kr.

I alt for 12 måneder:

148.731 kr.

Værdi pr. måned, 1/12:

12.394 kr.

Lønoplyst værdi pr. måned: 12.292 kr. svarende til 147.500 kr. pr. år.

Regler og retspraksis samt SKATs bemærkninger og begrundelser

Reglerne om, hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel fremgår af Den juridiske vejledning for 2014, afsnit C.A. Personbeskatning (Særligt afsnit C.A.5.14.1.11). Her findes bl.a. de oplysninger, som fremgår af det efterfølgende.

Bestemmelserne omkring opgørelse af værdi af fri bil fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4. Bemærk gennemførte ændringer af lovgivningen pr. 1/1 2010 og 1/1 2013 (miljøafgift/ejerafgift).

Værdi af fri bil for årene 2011 og 2012 opgøres som 25 % af grundlaget op til 300.000 kr. og 20 % af resten. Hertil lægges miljøafgift/grøn ejerafgift.

Værdi af fri bil for 2013 og frem opgøres som foran oplyst. Blot skal der tillægges yderligere 50 % af miljøafgiften.

Der skal ske beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat brug. Hvis beskatning skal undgås, skal det kunne dokumenteres, at det ikke på noget tidspunkt har været muligt, at benytte bilen til private formål. Det er altså rådigheden, der beskattes - ikke den faktiske benyttelse.

Selskabet/arbejdsgiver/ejeren af bilen har pligt til at sikre, at værdien af fri bil opgøres korrekt, og at der indeholdes A-skat og indberettes til SKAT for firmabiler, der er til rådighed for privat brug. Det er ligeledes selskabets/arbejdsgiverens/ejerens pligt at sikre, at aftaler vedrørende rådighed eller mangel på samme overholdes. I tilfælde af en ren erhvervsmæssig anvendelse skal udgifter til brændstof og service svare til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel.

En ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning af værdi af fri bil, hvis der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug. Arbejdsgiveren har som nævnt pligt til at sikre, at aftalen overholdes.

Som hovedanpartshaver/eneindehaver af en virksomhed gælder der særlige krav, når det kommer til dokumentationen for, at selskabets bil ikke har været til rådighed for privat kørsel. Da der er tale om interesseforbundne parter er det ikke tilstrækkeligt med en skriftlig erklæring om, at bilen ikke benyttes privat.

Det skal også kunne dokumenteres eller i overvejende grad sandsynliggøres, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel.

For at sikre et ordentligt grundlag for kontrollen af benyttelsen af virksomhedens køretøjer kan der udarbejdes et kørselsregnskab. For, at et kørselsregnskab kan anses for fyldestgørende, skal det opfylde nogle betingelser:
Kørebogen skal føres dagligt, den skal angive kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og slutning, dato for kørsel og den daglige fordeling af kørslen mellem privat og erhverv. Den skal endvidere indeholde oplysninger om bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel.

Kun, hvis det af kørselsregnskabet fremgår, at bilen udelukkende har været anvendt i erhvervsmæssigt øjemed, og at kilometerantallet/kilometerstanden ikke levner plads til privat kørsel, kan beskatning undgås.

I nærværende sag foreligger der hverken kørselsregnskab eller en aftale mellem dig og selskabet, hvorfor du, trods de afgivne forklaringer og indsendte bilag (parkeringskvitteringer og oversigter over arbejdsmæssige aftaler), ikke i et tilstrækkeligt omfang har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du ikke har benyttet bilen til privat kørsel.

Se i den forbindelse bl.a. denne dom fra Østre Landsret (SKM2005.204.ØLR), hvor der ikke var ført kørselsregnskab, og det derfor ikke var blevet sandsynliggjort, at bilen ikke blev benyttet privat.

Skatteministeren har i 1997 udtalt sig om dokumentationskravene for en hovedaktionær/-anpartshaver. Udtalelsen er refereret i TfS 1997, 584. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende:

"Når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Derfor må hovedaktionæren, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over bilen til privat kørsel sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel. Da der imidlertid er tale om interesseforbundne parter, må det formodes, at dokumentationskravene skærpes."

Hvorvidt der er tale om fri bil til rådighed eller ej afhænger altid af en konkret vurdering, og i dette tilfælde har vi vurderet, at de nævnte Audi Q7 har været til rådighed for dig i forbindelse med privat kørsel.

Der henvises i øvrigt til følgende eksempler på afgørelser, hvor rådighed for privat brug ikke har kunnet afvises: SKM2003.53.VLR, SKM2003.327.ØLR og SKM2003.585.VLR."

SKAT har i deres udtalelse til klagen tilføjet:

"(...)

Biler til rådighed
Ifølge indberettede lønoplysninger har A i perioden fra og med januar 2008 til og med januar 2010 haft fri bil til rådighed i forbindelse med en ansættelse hos [...]. Sideløbende med denne bil havde familien/A tillige to private biler til rådighed: SAAB 9-5 og Renault 19, hvoraf SAAB'en fejlagtigt var registreret med H2 ApS som ejer. Den første Audi Q7 anskaffes af H3 ApS i februar 2010. I ejertiden for denne bil (17. februar 2010 - 1. maj 2012) har A/familien været ejer af to private biler (Renault 19 og SAAB 9-5 er i perioden blevet afløst af VW Fox og VW Golf). Efter anskaffelsen af den nyeste Audi Q7 ejes fortsat to private biler.

Bemærkninger i øvrigt
Registreringerne for brobizzen's passage af [...] siger ikke umiddelbart noget om, hvilken bil, der har passeret, og heller ikke noget om anledningen. Måske har det en betydning, måske ikke, men der ikke ses ikke umiddelbart at være fuld overensstemmelse mellem brobizz-registreringerne og den rekonstruerede oversigt over kørte kilometre. Der er således datoer på brobizz-registreringerne, som ikke fremgår af oversigten over kørte kilometre, ligesom der er datoer på oversigten over kørte kilometre, som ikke stemmer overens med brobizz-registreringerne.
H3 ApS: Bestyrelsen består af As nærmeste familie.
H2 ApS: Bestyrelsen består af As nærmeste familie.
(...)"

SKAT har under retsmødet tilkendegivet, at SKAT ikke har nogen forklaring på, hvilken privat fødselsdag klageren angiveligt skulle have deltaget i.

SKAT har under retsmødet endvidere erklæret sig enig i, at bevisbyrden for den private rådighed påhviler SKAT.

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at:

"(...)

A i indkomstårene 2011 og 2012 ikke har haft rådighed

over fri bil, og derfor følgelig heller ikke skal beskattes af værdi af fri bil. Der er derfor

vores påstand, at As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 skal nedsættes med følgende:

  • DKK 140.500 for indkomståret 2011
  • DKK 142.766 for indkomståret 2012."

Der er til støtte for påstanden anført:

"Der har gennem praksis udviklet sig en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og såfremt der ikke er udarbejdet kørselsregnskab over kørsel i bilen. Den formodning gælder særligt, når bilen samtidig står parkeret foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid, hvilket dog ikke tilfældet i nærværende sag.

Det er dog meget væsentligt at holde sig for øje, at der alene er tale om en formodningsregel, som efter praksis kan afkræftes. En skatteyder kan typisk afkræfte formodningsreglen, når skatteyderen er i stand til at fremlægge et kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor skatteyderen har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.

Der foreligger samtidig en omfattende praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, der viser, at en skatteyder konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse, også selv om der hverken er ført et kørselsregnskab og/eller lavet en fraskrivelseserklæring.

Vi henviser til følgende afgørelser:

  • TfS2002,950 (og Skatteministeriets forlig i sagen, offentliggjort i TfS2002,1095 DEP)
  • TfS2004,183
  • TfS2006,380
  • TfS2006, 12
  • Kendelse fra Landsskatteretten af 1. november 2006, jf. journalnr. 2-1-1907-1241
  • Kendelse fra Landsskatteretten af 8. november 2006, jf. joumalnr. 2-1-1907-1129
  • Kendelse fra Landsskatteretten af 15. oktober 2010,jf. journalnr. 09-02699.
  • Kendelse fra Landsskatteretten af 5. december 2012,jf. journalnr. 12-0189410.
  • Landsskatterettens kendelse af 5. marts 2014, jf. journalnr. 12-0255635.

(...)

På baggrund af den ovenfor refererede praksis kan konkluderes, at der netop er tale om en formodningsregel, som efter omstændighederne kan afkræftes.

I nærværende sag er det vores vurdering, at formodningsreglen er afkræftet, og det er således vores vurdering, at der ikke er grundlag for at beskatte A af fri bil for indkomstårene 2011 og 2012.

Ved vurderingen lægger vi særlig vægt på følgende:

  • Bilens placering under for arbejdstid
  • SKAT har ikke foretaget observationer, der indikerer privat kørsel
  • Det erhvervsmæssige formål med bilen og det store erhvervsmæssige kørselsbehov
  • Det efterkonstruerede estimerede kørselsregnskab
  • Adgang til kørsel i private biler.

Ad. Bilens placering underfor arbejdstid

Den omhandlede Audi Q7 er som nævnt placeret på H2 ApS' adresse uden for arbejdstid. I stort set samtlige af de ovenfor refererede afgørelser var den omhandlede bil placeret på skatteyderens private bopæl, hvorefter formodningen for privat brug/rådighed efter vores vurdering er særlig stærk.

At A ikke kører i Audi'en til sin private bopæl indikerer efter vores vurdering, at bilen alene anvendes til erhvervsmæssig brug.

Ad. SKAT har ikke foretaget observationer, der indikerer privat kørsel

Som nævnt er nærværende sag foranlediget af, at A tilfældigt blev stoppet af SKAT i forbindelse med en kontrolaktion. A var denne dag på vej til By Y1 for at afholde tre møder, som han alle måtte ringe og udsætte som følge af kontrolaktionen.

I forbindelse med SKATs behandling af sagen antog SKAT, at de anså A for at have kørt til By Y1 i privat ærinde i forbindelse med sin datters fødselsdag. Denne antagelse var ikke korrekt, og A dokumenterede dette ved fremlæggelse af dokumentation for, at han denne dag var på restaurant med sin hustru. Det skal i den forbindelse nævnes, at As hustru er bestyrelsesformand i H2 ApS, og at hun deltog i turen i By Y1 i embedsmedfør, idet hun hjalp med indretning og dekoration af lejligheder i forbindelse med et åbent husarrangement den efterfølgende weekend.

Vi understreger, at SKAT ikke har foretaget observationer, der indikerer, at A skulle have kørt privat i selskabets biler.

Ad. Det erhvervsmæssige formål med bilen og det store erhvervsmæssige kørselsbehov

Vi har ovenfor redegjort for aktiviteten i H2 ApS, særligt omkring det store ejendomsprojekt i Adresse Y1 i By Y1. A er i høj grad involveret i projektet og varetager sammen med den ansatte byggetekniker løbende byggetilsyn. Herudover deltager A i mange møder mv. med samarbejdsparter, og der er derfor et stort behov for, at A er til stede i By Y1.

As tilstedeværelse og deltagelse er helt afgørende for forretningsgangen i H2 A/S. A er i høj grad en arbejdende hovedaktionær, der har "hænderne i projektet", og som deltager meget aktivt i sin virksomhed. Det er langt fra By Y2 til By Y1, og med op til flere ugentlige dage i By Y1 kører A mange erhvervsmæssige kilometer. A har valgt en bil, der er komfortabel, og som er stabil og sikker, og som kan komme frem i al slagsvejr. At der er tale om en relativt stor bil og på hvide plader medfører, at det er muligt at fragte produkter med til By Y1 og at køre med samarbejdspartere til møder mv. Begge muligheder benyttes ofte af A i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel til By Y1.

Ad. Det efterkonstruerede estimerede kørselsregnskab

Det efterkonstruerede kørselsregnskab viser efter vores opfattelse, at den foretagne kørsel i bilen er erhvervsmæssig. Selv ved et meget forsigtigt skøn over den gennemsnitlige kørselsstrækning på en forretningsmæssig tur fra By Y2 til By Y1 på [...] kilometer tur/retur redegør det efterkonstruerede kørselsregnskab for 23.100 kilometer ud af 23.900 kilometer. Dette svarer til en "fejl-margin" på ca. 3,3 %.

Til sammenligning kan nævnes, at der i sagen refereret i TfS2004.183 var en "fejl-margin" på ca. 4,5 % (det efterkonstruerede estimerede kørselsregnskab redegjorde for 30.815 kilometer ud af 32.275 kørte kilometer).

Vi skal bemærke, at vi ikke anser den beregnede "fejl-margin" på ca. 3,3 % for væsentlig, når der skeles til den erhvervsmæssige kørsel, som A også foretager i By Y2, og som ikke overhovedet er indregnet i det estimerede kørselsregnskab.

I Landsskatterettens kendelse af 8. november 2006, jf. journalnr. 2-1-1907-1129, blev lagt vægt på, at skatteyder netop havde redegjort for de konstaterede uoverensstemmelser mellem det estimerede kørselsregnskab og de faktiske kørte kilometer.

Vi skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på, at også i sager, hvor skatteyderen ikke har forsøgt at udarbejde et efterkonstrueret kørselsregnskab, er formodningen for privat anvendelse efter omstændighederne afkræftet, jf. ovenstående redegørelse for retspraksis. Det er således ikke et ultimativt krav, at skatteyderen efterfølgende kan udarbejde et kørselsregnskab. Men i nærværende sag har A sandsynliggjort den fulde erhvervsmæssige brug af bilen, hvilket efter vores vurdering er et vigtigt element i vurdering af muligheden for at afkræfte formodningsreglen.

Ad. Adgang til kørsel i private biler

A har altid ejet to private biler sammen med sin hustru, og As private kørselsbehov er således fuldt opfyldt via disse biler.

(...)

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at A har afkræftet formodningen for privat rådighed over bilen, og det er således vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil for indkomstårene 2011 og 2012."

Klageren har følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

"(...)

SKAT bemærker, at A i et tidligere ansættelsesforhold hos [...] har haft fri bil til rådighed. Det er vores opfattelse, at aflønningen i et tidligere ansættelsesforhold ikke har nogen relevans overhovedet i relation til vurderingen af, om A har haft fri bil til rådighed i sit nuværende ansættelsesforhold.

Det er korrekt, at A har haft fri bil til rådighed (og ladet sig beskatte heraf efter gældende regler herom) i 2013. Dette skyldes, at A ikke har ønsket yderligere sager med SKAT, hvorfor han besluttede rent faktisk at have fri bil til rådighed i 2013.

SKAT bemærker, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem brobizz-registreringer og det rekonstruerede kørselsregnskab.

Der kan være en række ganske plausible forklaringer hertil. Eksempelvis kan A have glemt at få brobizzen med i bilen, ligesom han naturligvis kan have krydset [...] i sine private biler og i denne forbindelse have anvendt brobizzen. Dette er der ikke noget bemærkelsesværdigt ved."

Repræsentanten har sendt bemærkninger til det udsendte mødereferat, hvori klagepunkterne overordnet blev gentaget.

Landsskatterettens afgørelse
Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær eller hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

For hovedanpartshavere gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedanpartshaveren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Hvis hovedanpartshaveren og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl, påhviler det som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilen til rådighed for klagerens private brug. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.HR. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138.HR og SKM2008.534.HR, at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Det fremgår af klagerens forklaring, at han har benyttet bilen til erhvervsmæssig kørsel, herunder til transport af materialer og samarbejdsparter, hvorfor han har valgt en stor bil som firmabil. Bilen kan desuden benyttes i al slags vejr, fordi den har firehjulstræk. Bilen er derfor egnet til brug for en håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme og kan opfylde selskabets erhvervsmæssige behov.

Landsskatteretten lægger til grund, at bilen har været placeret i en parkeringskælder og ikke på klagerens bopæl, og at bilen har været egnet til at blive anvendt i selskabets tjeneste.  Bevisbyrden for, at bilen har stået til klagerens rådighed, påhviler herefter SKAT. Da denne bevisbyrde ikke kan løftes med henvisning til en kørsel, der efter klagerens forklaring havde erhvervsmæssigt formål, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at opretholde beskatning af fri bil. Det forhold, at klageren i det følgende år vælger at have firmabil til rådighed, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse hermed.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter