Dato for udgivelse
12 Dec 2016 09:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Jun 2016 09:01
SKM-nummer
SKM2016.586.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 72-1916/2015
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Varevogn, gule plader, privatbenyttelsesafgift, fraskrivelseserklæring, rådighed, kørebog
Resumé

Skatteyderen, som var direktør og eneanpartshaver i et selskab, var efter ligningslovens § 16, stk. 4, blevet beskattet af værdien af fri bil vedrørende en varevogn på gule plader. Bilen, som var ejet af selskabet, var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, og der var løbende betalt privatbenyttelsesafgift for bilen i de indkomstår, som sagen angik.

Skatteyderen gjorde navnlig gældende, at det påhvilede Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at han havde haft bilen til rådighed, idet der ikke var adressesammenfald mellem hans og selskabets adresse, og idet bilen ikke faktisk var konstateret anvendt privat. Endvidere bestred skatteyderen, at det var ham, som havde udfyldt og underskrevet en fremlagt erklæring om, at bilen skulle indregistreres til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse.

Retten fandt, at der på baggrund af registreringen til blandet benyttelse og betalingen af privatbenyttelsesafgift var en formodning for, at bilen var stillet til skatteyderens private rådighed. Da der ikke var ført kørebog og heller ikke udarbejdet fraskrivelseserklæring vedrørende bilen, fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 1 og 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2016-2, C.A.5.14.1


Parter 

A

(Advokat, Bjørn Schmidt Jensen)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten a/advokat David Staun)

Afsagt af byretsdommer

Ditte Johanne Sarto

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, har været berettiget til at beskatte sagsøgeren, A, af værdien af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøger ikke skal beskattes af værdien af fri bil i årene 2008, 2009 og 2010.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagen er anlagt den 30. september 2015.

Oplysningerne i sagen

Den 1. marts 2012 fremsender SKAT opkrævning til A, hvorefter han opkræves for privat rådighed over varebil af mærket Mercedes Benz, model: ML 350 med stelnummeret ...11. Bilen har i indkomstårene 2008 til 2010 været registeret til G1 ApS.

Afgørelsen er truffet på baggrund af de af SKATs registrerede oplysninger vedrørende bilen.

Af blanketten "Anmeldelse til SYN og/eller REGISTRERING af motorkøretøjer m.v." fremgår, blanketten er dateret den 9. oktober 2007, og at der er tale om almindelig registrering for registreringsnummer ...Q med stelnummer. Bilen er registeret til G1 ApS V/A, med stelnummer ...11 som:

"Art VAREBIL

...

Anvendelse GODSTRANSPORT

..."

Af erklæring vedrørende anvendelse fremgår, at der er tale om MERCEDES ML 350 med Stelnummer ...11. Der er på erklæringen sat kryds i rubrikken "skal anvendes således:" "Varebil" "Blandet privat og erhvervsmæssigt". Blanketten er underskrevet. Blanketten er fremlagt af SKAT. A har under sagen bestridt, at det er en blanket han har udfyldt og underskrevet.

Af registreringsattestens del 1 fremgår vedrørende anvendelse for DAIMLER/CHRYSLER med Stelnummer ...11, at den er anført til "Godstransport privat/erhverv".

A påklager den 25. maj 2012 SKATs afgørelse af 1. marts 2012 til Skatteankenævnet.

Skatteankenævnet stadfæster den 24. oktober 2012 SKATs administrative afgørelse.

As advokat har under Landsskatterettens behandling af sagen indhentet yderligere oplysninger, blandt andet ved mail af 4. december 2014 fra NC fra G2 til IT, G3, og oplyst følgende vedrørende bilen:

"...

hej mener det bestemt den havde reoler men iike nemt og huske 3 ar tilbage sriv nar du har noget ses.

..."

SKAT har i et mailsvar til As advokat den 23. december 2014 anført:

"...

I henvendelse af 19. december 2014 (J.nr. ...12) har du anmodet om oplysninger fra SKAT Motor.

..."

SKAT kan oplyse følgende:

Varebil af mærket MERCEDES-BENZ, ML, 350 der er anført med stelnummeret ...11 i Motorregistret har fra 09-102007 og til 08-06-2011 været registreret under registreringsnummer ...Q med anvendelse: Godstransport privat/erhverv og gule nummerplader."

Landsskatteretten har den 30. juni 2015 truffet afgørelse i ankesagen med stadfæstelse af Skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatteretten udtaler i sin afgørelse:

"...

En skattepligtig skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.504.HR, at når der ikke er sammenfald af adresse mellem en skatteyder, der er ansat direktør og selskabets hovedanpartshaver og selskabet i den periode, selskabet ejer firmabilen, påhviler det som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet stiller bilen til rådighed for skatteyderens private brug. Der kan dog være konkrete omstændigheder, der gør, at bevisbyrden må overgår til skatteyderen, der herefter må sandsynliggøre, at bilen ikke er stillet til rådighed til privat befordring.

Der kan endvidere blandt andet henvises til Vestre Landsrets dom af 19. december 2003, offentliggjort som SKM2005.585.VLR (red. SKAT SKM2004.12.VLR og Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR.

Indledningsvist skal Landsskatteretten kort bemærke, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som mangelfuld eller ugyldig som følge af langsommelig sagsbehandling hos SKAT, således som påstået af klageren.

På grundlag af sagens oplysninger om bilens indretning er det Landsskatterettens vurdering, at bilen ikke kan anses for at være specialindrettet, og at den ikke er uegnet til privat brug.

Det lægges til grund, at selskabets bil i perioden 2008 til 2010 var indregistreret til blandet anvendelse. Det er oplyst, at der ikke er ført kørebog for bilens erhvervsmæssige kørsel, ligesom der ikke er indgået en fraskrivelseserklæring mellem selskabet og klageren. Selvom bilen ifølge klageren ikke har været parkeret på bopælen, må det på baggrund af sagens oplysninger påhvile klageren som hovedanpartshaver i selskabet at afkræfte en formodning for, at selskabets bil har stået til rådighed for hans private benyttelse.

På grundlag af ovenstående sammenholdt med sagens øvrige oplysninger herunder at der i klagerens husstand, som bestod af tre voksne og to teenagere, var en privat personbil til rådighed for familiens private kørsel er det Landsskatterettens vurdering, at klageren ikke har afkræftet formodningen for, at han i indkomstårene 2008 til 2010 fik stillet selskabets bil til rådighed for privat benyttelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

A har forklaret, at han er handelsuddannet og har drevet G1 ApS siden 1989. G1 ApS er ejet af hans holdingselskab, og han er direktør.

G1 ApS udfører hovedsagligt glarmesteri i Danmark og udlandet. Privat er han gift og har tre børn på henholdsvis 28, 25 og 16 år. I de år fra 2008 til 2010, som sagen drejer sig om indkomstbeskatning af, havde han til privat brug en Chrysler Grand Voyager. Både hans hustru og han selv cyklede begge til arbejde og de anvendte udelukkende deres private bil til private ærinder, i weekenden, i ferier og lignende.

I G1 ApS var der 6 ansatte og 5 varebiler i årene 2008 - 2010. Den bil SKAT mener han skal beskattes af privat anvendelse af, er en af disse varebiler. Varebilerne blev brugt til transport af glas og værktøj under udførelsen af arbejdet for deres kunder. Bilerne blev ikke brugt til andet end arbejdsmæssige opgaver. Bilerne blev parkeret i en aflåst gård om natten, og nøglerne blev opbevaret i et låst nøgleskab efter arbejdstid. Hans ansatte mødte ind om morgenen og blev tildelt en bil og nogle arbejdsopgaver. Den bil, SKAT påstår han skal beskattes af, var en af disse biler. Det var ikke en bil, han særligt anvendte til sine egne arbejdsopgaver. Det var en helt almindelig arbejdsbil, som blev tildelt den eller de medarbejdere på dagen, hvis opgaver passede til bilen. Bilen, som SKAT påstår han skal beskattes af privat anvendelse af, er en Mercedes ML 350. Der var to sæder foran i bilen og ikke nogen sæder bagi. Bag sæderne var der monteret en reol. Reolen var ikke boltet fast, men var monteret med nogle skruer. I reolen var der skruer og sugekopper til at holde glas, og andre remedier de anvendte dagligt i arbejdet. Der var et stativ i bunden af bilen bagi. Stativet var skruet fast til bunden af bilen og blev anvendt til at holde glas i bilen under transport. I siderne af bilen var der endvidere monteret nogle yderligere reoler, som indeholdt nødvendigt værktøj. Der var altid værktøj i bilen, så den var klar til at anvende på diverse opgaver. Bilen var god til mindre opgaver, og skulle den anvendes til større opgaver var der mulighed for at montere en trailer til at holde glaspartier. Bilen var med 5 døre, og de kunne tage værktøj og lignende ud igennem bagdøren. Reolerne kunne de selv afmontere ved at skrue dem fri af bilen. Det ville tage et par timer at fjerne det hele. Bilen bar præg af, at den kun blev anvendt som arbejdsbil. Den så ud som en almindelig "håndværkerbil". Der kunne godt være en del mudder i bilen, og der var da også en del kaffepletter. Bilen blev sjældent gjort ordentlig rent. Bilen var forsynet med reklameskilte for G1 ApS og var på gule plader. På det tidspunkt mener han, at man skulle påsætte et klistermærke for at vise, at bilen tillige måtte anvendes privat. Han tror, at man skulle købe det på motorkontoret, men det havde han ikke gjort, for det var jo kun en firmabil. Han havde ikke anvendt bilen privat og har på intet tidspunkt haft hverken intentioner eller behov for at anvende bilen til andet end erhvervsmæssigt. Bilen var aldrig tiltænkt privat brug for ham eller andre. Han købte bilen, fordi han fik et godt tilbud og fordi han kunne se gode anvendelsesmuligheder i bilen til udførelse af primært småopgaver.

Han fik blanketten "Anmeldelse til SYN og/eller REGISTRERING af motorkøretøjer m.v." med fra forhandleren som midlertidig registreringsattest. Af blanketten fremgår, at det er en varebil, der skal anvendes til godstransport. Der står ikke noget om privat anvendelse. Han har aldrig tilkendegivet overfor hverken forhandleren eller SKAT, at han ønskede, at bilen skulle anvendes til både erhvervsmæssig og privat anvendelse. Den erklæring, som SKAT har fremlagt til dokumentation for, at han har anmeldt bilen til både erhvervsmæssig og privat anvendelse, er ikke underskrevet af ham. Erklæringen er ikke dateret, og han ved ikke hvornår det skulle være erklæret. Det er med sikkerhed ikke ham, der har skrevet under. Han ved ikke, hvordan SKAT er kommet i besiddelse af en sådan erklæring på bilen. Da han modtog registreringsattesten, lagde han den i bilen, som han skulle. Der var ikke andet i brevet fra SKAT end selve registreringsattesten. Der var ikke en vedlagt vejledning eller andet. Han lagde ikke mærke til, at der på registreringsattesten stod, at bilen var registeret til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel. Hvis han havde set det, havde han nok heller ikke været opmærksom på hvad det betød, og at det kunne have store skattemæssige konsekvenser for ham. Han har betalt vægtafgiften, men har ikke været opmærksom på, at han betalte privat anvendelsesafgift af bilen også. Vægtafgiften blev opkrævet på et girokort uden nærmere specifikation af, hvad det samlede beløb dækkede. Så han blev heller ikke ved opkrævning af vægtafgiften opmærksom på, at han betalte privat anvendelsesafgift af bilen.

Han har ikke ført kørebog over kørslen i bilen og har ikke lavet en fraskrivelseserklæring ved erhvervelse af bilen eller den tid G1 ApS havde bilen. Han anede ikke, at bilen var registeret til blandet anvendelse og vidste derfor ikke, at det skulle være nødvendigt. Bilen har aldrig været anvendt til andet end erhvervsmæssig kørsel for G1 ApS.

IT har forklaret, at han arbejder som sælger ved G4 i Y1-by. Han har solgt 3 biler til A og taget lige så mange biler i bytte herfor. Han købte den i sagen omhandlede Mercedes ML 350 i 2011 af A i forbindelse med, at A købte en anden bil hos ham. Han købte bilen af A "som ubeset" og det fortrød han lidt efterfølgende. Bilen var ikke i helt så god stand som beskrevet, idet den bar tydeligt præg af, at den var blevet anvendt som arbejdsbil af håndværkere. Bilen var på gule plader og havde 2 sæder foran og en varerumsbund bagi. Han kan huske, at da de fik bilen ind, grinte de lidt af, at der i den ene side af bilen var monteret et reol på en måde, så bagdøren i den side ikke kunne åbnes.

Han kan ikke huske, om der var yderligere specialindretning i bilen ud over den reol. Modellen Mercedes ML 350 kan fås både som personbil og som varebil. Den her model var ombygget fra personbil til varebil ved blandt andet at udtage bagsæder og lave varerumsbund. Af blanketten "Anmeldelse til SYN og/eller REGISTRERING af motorkøretøjer m.v." der er udfærdiget vedrørende bilen, kan man ikke se andet, end at den er registeret til godstransport. Når han laver blanketten "Anmeldelse til SYN og/eller REGISTRERING af motorkøretøjer m.v.", og udleverer den som midlertidige ejerskabspapirer indtil registreringsattesten modtages, så plejer han at skrive efter godstransport, at den også skal anvendes privat, hvis det er tilfældet. Det står der ikke noget om her. Den erklæring hvoraf det fremgår, at bilen skal registreres til blandet anvendelse, kan man lave efter indregistreringen. Det er ikke en blanket, de bruger hos dem. De skriver det på blanketten "Anmeldelse til SYN og/eller REGISTRERING af motorkøretøjer m.v." Af registreringsattesten kan man se, at bilen er registeret til blandet anvendelse. Når man hentede nummerpladerne på en gulpladebil i 2007, fik man, hvis bilen var registret til blandet anvendelse, udleveret et klistermærke på motorkontoret man kunne sætte på bilen. Nu har man papegøjeplader i stedet.

Sagsøger har under sagen fremlagt en fraskrivelseserklæring dateret den 2. februar 2016.

Sagsøger har endvidere under sagen fremlagt en opkrævning fra Centralregistret for motorkøretøjer, hvoraf det fremgår, at opkrævning af afgift er registeret med den afgiftspligtige periode på grundlag af de oplysninger der fremgår af registreringsattesten. Det fremgår ikke af opkrævningen, at der opkræves for privat anvendelsesafgift.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument hvori det er gjort gældende,

"...

at sagsøgeren ikke har benyttet bilen privat eller haft til hensigt at gøre det og bilen derfor ikke har stået til rådighed for sagsøger,

at bevisbyrden herfor påhviler SKAT, at denne bevisbyrde ikke er løftet,

at bilen var specialindrettet og ikke egnet til privat benyttelse,

at der var en mundtlig aftale mellem selskabet og hovedaktionæren om, at bilen ikke måtte anvendes til privat brug.

at bevisbyrdefordelingen er fastsat af Landsskatteretten og ikke kan ændres,

at der ikke findes konkrete omstændigheder som alligevel får bevisbyrden til at falde over på sagsøger.

..."

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument hvori det er gjort gældende, at

"A er med rette blevet beskattet af værdien af fri bil, da han i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 har haft rådighed over bilen af mærket Mercedes ML 350 med registreringsnummer ...Q.

Værdien af fri bil er således skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, og beløbet skal medregnes til As personlige indkomst i medfør af personskatteloven § 3, stk. 1, jf. § 4, stk. 1.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor bilen var indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, påhviler det A at godtgøre, at bilen ikke har stået til hans fri rådighed. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der, jf. hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes vederlag i form af formuegoder, pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Den skattepligtige værdi af fri bil fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Det bemærkes, at det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel.

Der er i sagen enighed om den beløbsmæssige opgørelse af forhøjelsen, og retten skal således alene forholde sig til, om A har haft rådighed over den i sagen omhandlede varevogn.

A registrerede på vegne af G1 ApS varevognen til blandet brug og dermed både til privat og erhvervsmæssig benyttelse, jf. bilag B og bilag C. Selskabet, som A var direktør og hovedanpartshaver i, har herved klart og entydigt i afgiftsmæssig henseende tilkendegivet, at bilen også skulle stå til rådighed for privat anvendelse, og allerede af denne årsag må det lægges til grund, at A han har haft rådighed over bilen til privat benyttelse.

A har i replikken bestridt, at sagens bilag C, som er en erklæring om blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse af den bil, som sagen omhandler, er underskrevet af ham.

Uanset hvem der måtte have underskrevet sagens bilag C, er As selskab - ubestridt - blevet opkrævet og har faktisk betalt privatbenyttelsesafgift i overensstemmelse med den afgivne erklærings indhold, jf. sagens bilag G. Dette udgør i sig selv i skattemæssig henseende en erklæring over for myndighederne om, at bilen er stillet til rådighed for privat benyttelse.

Det påhviler herefter A - i strid med hans og selskabets tilkendegivelser over for myndighederne - at godtgøre, at bilen desuagtet ikke har stået til privat rådighed.

A var hovedanpartshaver i G1 ApS, som ejede bilen. I sådanne tilfælde skærpes skatteyderens bevisbyrde som følge af interessefællesskabet, jf. Skatteministerens svar i TfS 1997. 584, Den Juridiske Vejledning 2016-1, pkt. C,A,5.14.1.11, samt eksempelvis SKM2003.53.VLR og SKM2005.138.HR.

Det bemærkes endvidere, at kontrolhensyn med stor vægt tilsiger, at bevisbyrden må påhvile skatteyderen i et tilfælde som det foreliggende, hvor bilen er registreret til blandet anvendelse. Såfremt en bil på gule plader, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift, standses i et privat ærinde under en razzia af SKAT eller konstateres holdende på brugerens privatadresse, vil SKAT ikke have anledning til at betvivle retmæssigheden af den private kørsel eller i øvrigt gøre notat om, at en sådan har fundet sted - idet der netop er betalt privatbenyttelsesafgift. SKATs mulighed for at føre stikprøvekontrol med, om bilen anvendes i overensstemmelse med den tilkendegivne anvendelse, er altså ringere i de tilfælde, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift, end i de tilfælde hvor det er tilkendegivet, at bilen alene anvendes erhvervsmæssigt.

A har ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til hans private rådighed.

Bilag 4 udgør ikke dokumentation for, at bilen var specialindrettet på en sådan måde, at den var uegnet til privat brug.

"Fraskrivelseserklæringen" (bilag 6) er derudover udarbejdet i 2016 til brug for retssagen. Erklæringen udgør dermed ikke dokumentation for, at A 6 til 8 år tidligere havde fraskrevet sig rådigheden over bilen. Erklæringen er derfor uden betydning for bevisbedømmelsen i sagen, jf. også princippet i SKM2005.138.HR og SKM2015.344.ØLR.

Også fraværet af et oprindeligt ført kørselsregnskab for de for sagen relevante indkomstår støtter, at bilen har stået til As private rådighed. Et sådant kørselsregnskab er således efter retspraksis et helt afgørende bevis, jf. SKM2009.239.HR, og et efterfølgende rekonstrueret køreregnskab vil ikke udgøre den nødvendige dokumentation, jf. bl.a. SKM2005.138.HR og SKM2015.344.ØLR.

Heller ikke det fremlagte bilag 5, som indeholder en opgørelse vedrørende As tilgodehavende på skattefri kørselsgodtgørelse, udgør dokumentation for, at den i sagen omhandlende bil ikke også var til rådighed privat.

A kan således ikke løfte sin bevisbyrde for, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel, ved at dokumentere at han har haft rådighed over en anden bil, jf. UfR 2000.329 H og UfR 2009.1202 H (SKM2009.239.HR).

Heller ikke As øvrige synspunkter kan føre til, at beskatningen skal bortfalde.

A har gjort gældende, at bevisbyrden for privat rådighed påhviler Skatteministeriet. Til støtte herfor har han henvist til sagen SKM2013.614.BR. Denne dom kan dog ikke tages til indtægt for, at bevisbyrden for, at bilen har stået til privat rådighed, påhviler SKAT, når bilen har været indregistreret til blandet anvendelse. Der henvises i denne forbindelse til Københavns Byrets dom af 11. marts 2016 (BS 44C-992/2015) og SKM2011.578.BR. Det bemærkes om sidstnævnte, at dommen blev anket til Landsretten (j.nr. 11. afd. B-2780-11), hvor den blev procederet og efter Landsrettens votering og tilkendegivelse blev forligt således, at skatteyderen hævede sagen.

A har derudover gjort gældende, at Landsskatterettens afgørelse i sagen (bilag 1) indebærer, at der er truffet afgørelse om bevisbyrden i sagen, således at det er "fastlagt administrativt, " at bevisbyrden i sagen påhviler Skatteministeriet.

Dette bestrides.

Skatteministeriet er ikke under en senere retssag bundet af de betragtninger om bevisbyrden i sagen, som Landsskatteretten måtte have udtrykt. Det står således Skatteministeriet frit for at gøre anbringender om en anden og/eller skærpet bevisbyrdefordeling gældende.

Hertil kommer, at Skatteministeriet ikke i nærværende sag gør en anden bevisbyrdefordeling gældende, end den som Landsskatteretten lagde til grund ved sin afgørelse.

Landsskatteretten udtalte, at det er udgangspunktet, at bevisbyrden for privat rådighed påhviler SKAT, når der ikke er adressesammenfald mellem hovedanpartshaverens og selskabets adresse, jf. bilag 1, side 8, 6. afsnit. Landsskatteretten fandt imidlertid, at dette udgangspunkt måtte fraviges på baggrund af sagens konkrete omstændigheder - herunder bilens registrering til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, jf. bilag 1, side 8, 10. afsnit. Landsskatteretten fandt således, at det påhviler A som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning for, at selskabets bil har stået til rådighed for hans private benyttelse. Dette er netop, hvad Skatteministeriet gør gældende under nærværende sag."

Rettens begrundelse og afgørelse

Privat rådighed over biler der benyttes både til erhvervsmæssig og privat kørsel beskattes hos skatteyderen efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse og et eventuelt omfang heraf, der danner beskatningsgrundlaget.

Parterne er enige om, at det følger af praksis, at når der ikke er sammenfald af adresse mellem A, som direktør og hovedanpartshaver og selskabet G1 ApS i selskabets ejerperiode, påhviler det som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at G1 ApS stillede bilen til rådighed for As private brug. Bevisbyrden kan dog på vanlig vis overgå til A, når der af SKAT er skabt en formodning for privat rådighed.

SKAT har under sagen fremlagt erklæring om anmeldelse til blandet kørsel, som dokumentation for at bilen ikke er forkert registeret af SKAT. A har heroverfor forklaret, at det ikke er en erklæring han har udfyldt og underskrevet. Retten kan ikke foretage en sammenlignende undersøgelse af de underskrifter der fremgår af sagen, og må derfor lægge til grund for afgørelsen, at dokumentet er tilgået SKAT i forbindelse med registreringen af bilen, og at SKAT følgelig har registeret bilen efter de anvisninger der er tilgået. Det er derfor ikke bevist, at SKAT har foretaget en forkert registrering af bilen. Det er endvidere ubestridt, at der i ejerperioden er betalt afgift for privat anvendelse af bilen.

Der foreligger herefter på baggrund af registreringen til blandet kørsel og betalingen af privat anvendelsesafgift en formodning for, at bilen var til rådighed for As private kørsel.

Formodningen for at der foreligger privat rådighed for A som indehaver og direktør for G1 ApS, skal herefter afkræftes af A. Dette kan ske på en eller flere måder. Selvstændigt kan det ske, ved fremlæggelse af korrekt udført kørebog, hvorefter det er kontrollerbart at bilen kun har været anvendt erhvervsmæssigt. Endvidere er der momenter i den samlede bedømmelse, som dog ikke bør stå alene, herunder bilens indretning, husstandens størrelse og kørselsbehov og eventuel skriftlig fraskrivelse af privat kørsel i bilen.

Der er ved kørsel i bilen ikke ført kørebog, og ikke forud eller under bilens registrering til G1 ApS lavet fraskrivelseserklæring. Retten kan ikke på baggrund af sagens fremstilling lægge til grund, at hverken bilens indretning eller As husstands sammensætning udelukker at As rådighed over bilen var reel.

A har herefter ikke løftet sin bevisbyrde overfor den af SKAT skabte formodning for privat rådighed, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 24.000 kr. med tillæg af moms i alt 30.000 kr. Beløbet skal dække rimelige udgifter til advokatbistand. Retten har ved fastsættelse af sagens omkostninger taget udgangspunkt i en sagsgenstand på 124.000 kr. og herefter truffet afgørelsen henset til sagens øvrige omfang og forløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.