Dato for udgivelse
15 Dec 2016 08:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Jul 2016 08:03
SKM-nummer
SKM2016.602.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10B-2159/2014:
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kæremålsomkostninger, sagsomkostninger, overskydende skat, erstatning, modregningserklæring
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt SKAT var berettiget til at modregne et krav på kæremålsomkostninger i skatteyderens krav på overskydende skat.

Sagsøger anlagde i 2010 en sag mod Skatteministeriet med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at der ikke gyldigt kunne foretages modregning med et krav, der tilkom Økonomistyrelsen. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, da det viste sig, at modregningen allerede var ophævet, og at beløbet i stedet var blevet overført til modregning i sagsøgers momsrestance. Sagsøger havde i sagen også nedlagt påstand om godtgørelse for tort, som Skatteministeriet blev frifundet for.

Retten traf i sagen afgørelse om, at hver part skulle bære egne omkostninger. Sagsøger valgte at kære spørgsmålet om sagsomkostninger til landsretten, der tiltrådte byrettens afgørelse. Landsretten bestemte i den forbindelse, at sagsøger skulle betale kr. 1.500,- til Skatteministeriet i kæremålsomkostninger.

Sagsøger betalte ikke kæremålsomkostningerne til Skatteministeriet. SKAT modregnede derfor de tilkendte kæremålsomkostninger i sagsøgers krav på overskydende skat for indkomståret 2012.

Sagsøger klagede til Skatteankestyrelsen, som stadfæstede SKATs afgørelse om modregning. Sagsøger anlagde herefter sag mod Skatteministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at modregningen var uberettiget, da sagsøger var af den opfattelse, at han ikke havde fået tilbagebetalt det beløb, som var genstand for tvist i den første sag fra 2010. Subsidiært nedlagde sagsøger påstand om, at Skatteankestyrelsen skulle tilpligtes at genoptage sagen.

Byretten fandt, at sagsøger allerede tilbage i 2010 fik tilbagebetalt det beløb, der var genstand for tvist i den første sag. SKAT var derfor berettiget til at modregne de tilkendte kæremålsomkostninger i sagsøgers krav på overskydende skat for indkomståret 2012. Byretten fandt endvidere, at sagsøger ikke havde godtgjort, at der var begået sagsbehandlingsfejl af Skatteankestyrelsen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Inddrivelseslovens § 17 (dagældende)

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2016-2, G.A.2.2


Parter

Advokat A

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, v/advokatfuldmægtig Tony Sabbah)

Afsagt af byretsdommer

Hans J. Christensen

Sagens baggrund

Sagen, der er anlagt den xx. juli 2014 vedrører prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af xx. april 2014, hvor det blev bestemt, at SKATs modregning den 1. november 2013 af 1.987,07 kr. i As overskydende skat for indkomståret 2012 var sket med rette.

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har principalt påstået, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at SKATS modregning i sagsøgerens 2012-skat var uberettiget. A har subsidiært påstået, at Skatteministeriet skal tilpligtes at genoptage Skatteankestyrelsens afgørelse af 28. april 2014 i sag ...11

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Den xx. marts 2010 afgjorde Landsskatteretten, at det var berettiget, at SKAT den 26. august 2009 foretog modregning for Økonomistyrelsens påståede krav på 6.567,00 kr. i As overskydende skat for indkomståret 2008.

Den 18. juni 2010 anlagde A den første sag mod Skatteministeriet med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at der ikke kunne modregnes i overskydende skat for 2008 for "krav til Økonomistyrelsen." Den første sag har været behandlet her ved retten under sagsnummer ...12

Det fremgår af Skats udskrifter, at der den 31. juni 2010 blev bogført et beløb på 6.567,00 kr. på As momsmellemværende med SKAT.

Den 7. juli 2010 skrev Skat til Kammeradvokaten:

"...

Som aftalt sendes hermed kopi af brev fra Økonomistyrelsen af 5. marts 2010, hvor de bedes Inddrivelsescentret om at nedskrive kravet.

Vi kan oplyse, at vi har nedskrevet kravet, og at vi den 25. maj 2010 har overført det modregnede skattebeløb på 6.567 kr. til dækning af andet gæld i SKAT.

..."

Den 18. oktober 2010 udbetalte Skat 23.437,00 kr. til A. Som tekst til modtagerens kontoudtog blev anført, "12686145 NEGATIV ANG".

Ved processkrift A af xx. januar 2012 i den første sag, ...12 anerkendte Skatteministeriet, at der ikke hos A kunne modregnes i overskydende skat for 2008 for krav til Økonomistyrelsen. Skatteministeriet fremlagde samtidig bilag, hvoraf fremgik, at der den 26. maj 2010 blev overført 6.567,00 kr. til dækning af As momsrestance for 2. halvår 2009. Der blev videre fremlagt bilag, hvoraf fremgik, at SKAT den 18. oktober 2010 udbetalte 23.437,00 kr. til A, hvoraf 6.567,00 kr. vedrørte det tidligere modregnede beløb, der den 25. maj 2010 var overført til modregning med momsrestancen. Den første sag, der var anlagt den xx. juni 2010 af A mod Skatteministeriet, vedrørte herefter spørgsmålet om tortgodtgørelse.

Den første sag ...12 blev afgjort ved dom af xx. juli 2012, hvor Skatteministeriet som erkendt blev tilpligtet at anerkende, at der ikke hos A kunne modregnes i overskydende skat for 2008 for krav til Økonomistyrelsen. Skatteministeriet blev frifundet for As påstand om tortgodtgørelse, og sagens omkostninger blev ophævet.

A kærede omkostningsafgørelsen i dommen af xx. juli 2012. Østre Landsret stadfæstede ved kendelse af xx. august 2012 omkostningsafgørelsen og pålagde A at betale 1.500,00 kr. i kæremålsomkostninger til Skatteministeriet.

Den 14. september 2012 skrev A til Skat blandt andet:

"...

I anledning af Deres brev af den 13. ds. skal jeg med forbehold for anke, kære, genoptagelse og al anden anfægtelse modregne de pålagte kæremålsomkostninger i mit erstatningskrav mod Deres klient.

..."

Den 2. november 2012 skrev A til SKAT:

"...

Deres brev af den 23. oktober 2012 modtog jeg på min fødselsdag.

Jeg havde nok ventet en anden form for fødselsdagshilsen fra Dem f.eks. at De endelig ville opfylde dommen af 12. juli 2012, hvor byretten efter Deres erkendelse indrømmede, at man i årevis uberettiget havde modregnet min overskydende skat for et ikke eksisterende krav og NU havde tænkt sig at opfylde Deres egen erkendelse OG dommen.

I stedet kræver DE mig for penge.

For god ordens skyld modregner jeg Deres regning i mit erstatnings og rentekrav på Dem med forbehold for anke, kære, genoptagelse, straf og erstatning.

Jeg går ud fra, at Skats foreløbige ikke-opfyldelse af dommen i nu 3½ måned kan tages som et almindeligt udtryk for den tid borgere og Skat har til at ignorere erkendte krav fra den anden ?

..."

Den xx. november 2013 skrev SKAT til A, at der var modregnet 1.987,07 kr. i As overskydende skat for 2012. Det fremgår, at beløbet vedrører de ved Østre Landsrets kendelse af 27. august 2012 pålagte kæremålsomkostninger med tillæg af gebyrer og renter.

Den xx. januar 2014 klagede A over modregningen til Skatteankestyrelsen.

Det fremgår blandt andet af Skatteankestyrelsens afgørelse af xx. april 2014:

".....

Skatteankestyrelsens afgørelse

Efter § 17 i inddrivelsesloven (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelser af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, indbringes for Landsskatteretten, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Sådanne klager afgøres efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 af Skatteankestyrelsen.

Indsigelser om eksistensen eller størrelsen af det krav, der er overgivet til SKAT til inddrivelse, vedrører imidlertid ikke restanceinddrivelsesmyndighedens administration. Vi har derfor ikke kompetence til at tage stilling til dine indsigelser derom. Sådanne indsigelser skal rettes til Skatteministeriet, der er fordringshaver.

Du henvises ligeledes til at rette henvendelse til eller lægge sag an imod ministeriet, hvis du mener, at forløbet kan begrundet en tort-erstatning.

Vi kan alene tage stilling til, om SKAT på det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse om modregning, var berettiget til at anvende den ved årsopgørelsen for 2012 opgjorte overskydende skat til modregning i de restancer, der var overgivet til SKAT til inddrivelse.

Det fremgår af Højesterets dom, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1955, side 13, at det ikke er en betingelse for at foretage modregning, at modfordringen, dvs. det krav, der er til inddrivelse, er erkendt af debitor. Det forhold, at du bestrider gælden eller mener, at denne burde være inddrevet eller betalt ved modregning af dine øvrige tilgodehavender hos staten, er derfor ikke til hinder for, at der foretages modregning.

Tilgodehavender hos det offentlige kan have en sådan karakter, at modregning heri er udelukket. Tilgodehavender i form af overskydende skat har imidlertid ikke en sådan karakter.

Det afgørende for, om modregningen er sket med rette, er således de almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane.

Modregningen er herefter sket med rette, hvis kravene var udjævnelige, retskraftige, gensidige og afviklingsmodne. Der er ikke grundlag for at antage, at disse forudsætninger ikke er opfyldt.

Det er herunder ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret, at Skatteministeriets krav på kæremålsomkostninger er betalt ved modregning.

Vi stadfæster derfor den påklagede afgørelse.

....."

Forklaringer

A har afgivet partsforklaring og har forklaret, at han er uenig i det, Skat har anført om ophævelsen i 2010 af den første modregning for så vidt angår 6.567,00 kr. Han mener ikke, at hans ubestridte tilgodehavende på 6.567,00 kr. blev overført til dækning af en momsrestance. Det med momsrestancen er først oplyst under denne sag. Han har ikke modtaget en afgørelse om den påståede modregning af hans tilgodehavende på 6.567,00 kr. med en momsrestance, og han har ikke hørt noget om nogen momsrestance for 2. halvår 2009. Han har ikke modtaget de i denne sag fremlagte bilag G og H før under denne sag. Vedrørende de 23.437,00 kr., der blev udbetalt den 19. oktober 2010, opfattede han det som vedrørende hans CVR nr. og ikke hans private forhold. Hans tilgodehavende på 6.567,00 kr. vedrørte ikke hans CVR nr. eller hans virksomhed. Ved overførslen blev der henvist til, at beløbet på 23.437,00 kr. vedrørte negativ skat. I 2009 havde han en lav indkomst, så han undrede sig ikke over, at han året efter modtog tilbagebetalinger fra SKAT. Han afgav modregningserklæring den 14. september 2012 for at få sit ubestridte tilgodehavende på 6.567,00 kr. hos SKAT, og da SKAT ikke tidligere havde opfyldt rettens dom af xx. juli 2012. Forbeholdene i modregningserklæringen skyldtes, at han havde ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til kære af landsrettens omkostningsafgørelse.

Parternes synspunkter

Advokat A har gjort gældende, at SKAT ikke har udbetalt hans ubestridte tilgodehavende på 6.567,00 kr., selvom SKAT under den tidligere sag, der blev afgjort ved dommen af xx. juli 2012, erkendte, at han havde krav på udbetaling af dette beløb. Da SKAT ikke opfyldte dommen, afgav han modregningserklæring den 14. september 2012, således at det ham pålagte omkostningsbeløb ved Østre Landsrets kendelse af xx. august 2012, skulle modregnes i hans tilgodehavende på 6.567,00 kr. Han havde forgæves forsøgt at formå Inddrivelsescentret til at udbetale hans tilgodehavende. Den af SKAT påståede modregning den 1. november 2013 er ikke lovlig, da SKAT har fået dækket de omhandlede kæremålsomkostninger. Det bestrides, at han tidligere er godskrevet det ubestridte tilgodehavende på 6.567,00 kr. Der er ikke udsendt en egentlig modregningserklæring herom i 2010, hvor SKAT nu gør gældende, at beløbet blev godskrevet ham ved modregning med en påstået momsrestance. SKAT har ikke godtgjort, at der er sket modregning i en momsrestance for så vidt angår hans tilgodehavende på 6.567,00 kr., som påstået af SKAT. Han havde derfor et krav mod SKAT på dette beløb, da modregningserklæringen af 14. september 2014 blev afgivet. Hvis hans tilgodehavende på 6.567,00 kr. var modregnet i en momsrestance for 2009 som påstået af SKAT, burde SKAT have orienteret ham om det med en modregningsafgørelse, hvilket ikke er sket. Derfor kan den påståede modregning i 2010 ikke lægges til grund og har ikke retskraft. Det bestrides endvidere, at der var en momsrestance i 2009. Dette er fuldstændig udokumenteret, og der var derfor ikke en momsrestance i 2010 som påstået af SKAT, som hans tilgodehavende på 6.567,00 kr. kunne modregnes i. Det må derfor lægges til grund, at sagsøgerens ubestridte tilgodehavende på 6.567,00 kr. ikke var udbetalt, da sagsøgeren afgav modregningserklæring den 14. september 2012. Det er Skatteministeriets bevisbyrde at godtgøre, at SKAT har udbetalt tilgodehavendet på 6.567,00 kr., og denne bevisbyrde er ikke løftet. SKAT´s brev af 7. juli 2010 eller de fremlagte systemudskrifter kan ikke tillægges bevismæssig betydning, da Skatteministeriet efterfølgende under den første sag og helt frem til januar 2012 ikke nævnte noget om den påståede modregning. Under alle omstændigheder gøres det gældende, hvis retten lægger til grund, at der er sket modregning som påstået af SKAT, at det er sket på en sådan måde, at det ikke kan tillægges betydning, da det i givet fald skete uden at orientere sagsøgeren. Hvis sagsøgeren ikke får medhold i den principale påstand, skal sagen hjemvises til fornyet behandling i Skatteankestyrelsen. SKAT har ikke indrømmet ham aktindsigt rettidigt, og han har derfor ikke haft mulighed for at fremlægge samtlige dokumenter i sagen for Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsens afgørelse er derfor truffet i strid med forvaltningslovens bestemmelser, og sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Skatteankestyrelsen. Han var nødsaget til at anlægge sag mod Skatteministeriet, selvom han ikke havde modtaget aktindsigten, på grund af den lovfastsatte frist for at indbringe Skatteankestyrelsens afgørelse.

Skatteministeriet har gjort gældende, at modregningsbetingelserne var opfyldt, da SKAT den 1. november 2013 foretog modregning i sagsøgerens overskydende skat for 2012 til dækning af det omkostningsbeløb på kr. 1.987,07 (inkl. renter og gebyrer), som Skatteministeriet blev tilkendt af Østre Landsret den xx. august 2013. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne modregning. Da sagsøgeren den 14. september 2012 forsøgte at foretage modregning i de kæremålsomkostninger, som han i Østre Landsret blev pålagt at betale til Skatteministeriet, var sagsøgerens krav efter dommen allerede ophørt. Sagsøgeren havde slet ikke en fordring mod Skatteministeriet, og sagsøgeren kunne derfor ikke foretage gyldig modregning i de kæremålsomkostninger, som han af Østre Landsret blev pålagt at betale til Skatteministeriet. Skatteministeriets fordring på de tilkendte kæremålsomkostninger var derfor ikke ophørt den 1. november 2013, hvor SKAT foretog modregning i sagsøgerens overskydende skat for 2012. Hertil kommer, at sagsøgeren efter formuleringen af modregningserklæringerne søgte at foretage modregning i de til Skatteministeriet tilkendte kæremålsomkostninger til dækning af et ikke nærmere specificeret endsige dokumenteret erstatningskrav, som sagsøgeren mente at have imod Skatteministeriet. Sagsøgerens modregningserklæringer er således ikke fremsat til dækning af det krav, som sagsøgeren mener, er opstået som følge af byrettens dom af xx. juli 2012, og modregningserklæringerne er derfor uden betydning for denne sag. Endelig fremgår det af modregningserklæringerne, at sagsøgeren med forbehold for "anke, kære, genoptagelse og al anden anfægtelse" ønskede at foretage modregning. De af sagsøgeren fremsatte modregningserklæringer var således ikke definitive, men var derimod betinget af en række (eventuelle) fremtidige forhold. Modregningserklæringerne opfylder derfor ikke de almindelige betingelser til gyldige modregningserklæringer. Det bestrides, at der er begået fejl under Skatteankestyrelsens sagsbehandling. Sagsøgeren anfører i stævningen, side 2, 3. afsnit, at sagsøgeren ikke fik mundtligt møde som begæret. Der foreligger imidlertid et referat af et møde mellem sagsøgeren og Skatteankestyrelsen af 13. marts 2014 vedrørende SKATs afgørelse om modregning af 1. november 2013. Der blev således afholdt et møde med sagsøgeren. For alle tilfældes skyld gøres det dog gældende, at en eventuel sagsbehandlingsfejl er konkret uvæsentlig, og at der som følge heraf ikke er grundlag for at tilsidesætte eller genoptage Skatteankestyrelsens afgørelse af xx. april 2014

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er As synspunkt, at han havde et krav mod Skatteministeriet på 6.567,00 kr., da han afgav erklæring om modregning den 14. september 2012.

Det er ubestridt, at Skattemyndighederne i 2009 modregnede et påstået krav på 6.567,00 kr. i As overskydende skat for 2008, og at kravet efterfølgende blev frafaldet. Dette har været behandlet under den tidligere sag, ...12, hvor skattemyndighederne erkendte, at modregningen i 2009 var sket med urette.

Det fremgår af oplysningerne i denne og den tidligere sag, at Skat den 25. maj 2010 ophævede modregningen på 6.567,00 kr. Det fremgår videre af Skats systemudskrifter, at beløbet blev overført til dækning af en momsrestance for 2. halvår 2009, hvilket blev bogført hos SKAT den 31. juni 2010. Det fremgår videre, at SKAT den 18. oktober 2010, efter at SKAT havde modtaget negative momsangivelser, udbetalte 23.437,00 kr. til A. I dette beløb indgik beløbet på 6.567,00 kr. Disse oplysninger var som nævnt også fremme under den første sag.

På denne baggrund lægges det til grund, at A i 2010 blev godskrevet beløbet på 6.567,00 kr., som den første sag handlede om. Herefter, og da A ikke i øvrigt har godtgjort, at han havde noget krav mod SKAT, da han den 14. september 2012 afgav sin erklæring om modregning, var det med rette, at skattemyndighederne den 1. november 2013 modregnede de ikke betalte kæremålsomkostninger med tillæg af renter og gebyrer i As overskydende skat for 2012. Skatteministeriet frifindes herefter for As principale påstand.

A har ikke godtgjort, at der er sket sagsbehandlingsfejl under sagen, og der er ikke grundlag for at tage hans subsidiære påstand om hjemvisning til følge. Skatteministeriet frifindes herefter også for As subsidiære påstand.

A skal som den tabende part betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 20.000,00 kr., til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokat. Retten har herved lagt vægt på sagens værdi, omfang og karakter og at oplysningerne om, hvorledes A blev godskrevet beløbet på 6.567,00 kr., også var fremme under den første sag.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 20.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter