Dato for udgivelse
24 Jan 2017 13:38
SKM-nummer
SKM2017.48.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
16-0625382
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Sagsomkostninger, inddrivelse, forældelse.
Resumé

Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle klage over SKATs afgørelse om at klagerens gæld vedrørende sagsomkostninger til politiet ikke var forældet. Landsskatteretten fandt, at klagerens gæld var forældet, idet SKAT ikke havde udfoldet rimelige bestræbelser for at få kendskab til klagerens opholdssted.

Reference(r)

Inddrivelsesloven § 17
Forældelsesloven § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 14, stk. 1 og § 30, stk. 1
Danske Lov 5-14-4

 

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.2.2.2.1


SKAT har ikke anset klagerens gæld vedrørende sagsomkostninger for forældet. 

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
SKAT modtog den 15. marts 2007 følgende tre krav på sagsomkostninger til inddrivelse:

11.602,07 kr. med stiftelsestidspunkt og forfaldsdato den 19. april 1999.
10.625,00 kr. med stiftelsestidspunkt og forfaldsdato den 14. august 2000.
1.210.163,15 kr. med stiftelsestidspunkt og forfaldsdato den 18. august 2005.

I CPR har klageren siden 2002 været registret således:

Adresse                                                Myndighed       Gældende fra               Til

Adresse Y1, By Y1                                  [...]                      01.03.2011                    01.11.2013

Adresse Y2, By Y2                                  [...]                      19.01.2011                    01.03.2011

Adresse Y3, By Y3                                  [...]                      14.10.2010                    19.01.2011

Uden Fast Bopæl, By Y3                        [...]                      14.05.2007                    14.10.2010

Kommunesammenlægning, By Y3       [...]                      05.12.2002                    14.05.2007

Det fremgår af SKATs notat af 30. september 2015, at CPR registret blev ajourført den 4. april 2005 med oplysningen om, at klageren var indsat i Statsfængsel [1] i perioden fra den 8. marts 2005 til den 14. november 2010.

Af SKATs sagsbemærkninger fremgår blandt andet følgende:

Dato

Hændelsestekst

Tekst

Tekst 2

24082010

Telefonisk henvendelse

Deb. opl. at han er fængsl

om ikke havde deb mere. Nej deb sidder nu i Statsfængsel [2] Jeg har bedt deb enten få fængslet til at sende os en bekræftelse på, at deb sidder der, eller kontakte os. Vi skal nemlig også bruge gældserkendelsesblanketten, som vi har udsendt 10.08

10082010

Brev dannet fra RIS

Gældserkn. pr. 10-08-2010

10082010

Forældelse afbrudt

Alle fnr 14022007 adresse

Ifg. CPR fra 2005 er deb i Statsfængslet [1]. Har forsøgt at kontakte Statsfængslet [3] på tlf. [...] for at få bekræftet, at deb var indsat. Det kunne de ikke, men jeg måtte gerne sende post, så ville de returnere post ifald deb ikke var indsat OK

03122009

Brev dannet fra RIS

Skema efterg/kredord deb

03122009

Telefonisk henvendelse

Henv. fra SC da debs

far gerne vil have tilsendt ansøgningsskema om eftergivelse. Deb er pt i fængsel - men skal til udlandet og studere og de vil gerne have ham ud af denne gæld inden. Deb har været HAer Forældrene vil hjælpe ham videre. Lovet at sende brev og ansøgningsskema til debs far. Skal sendes til debs far [navn og adresse udeladt]

SKAT har oplyst, at en person fra Statsfængslet [2] har kontaktet SKAT telefonisk den 24. august 2010. Personen, der var klagerens kontaktperson, bekræftede at klageren var indsat hos dem. Hun oplyste videre, at de havde modtaget gældserkendelsesblanketten fra Statsfængsel [1], samt at de ville fremsende den med klagerens underskrift.

Den 26. august 2010 modtog SKAT bekræftelse fra Statsfængslet [2] på, at klageren var indsat hos dem, men ikke gældserkendelsen.

Den 15. november 2010 sendte SKAT en betalingsaftale til klageren om betaling af 350 kr. pr. måned i afdrag på gæld til politiet. Klageren rettede den 1. december 2010 telefonisk henvendelse til SKAT, idet han ikke kunne betale afdragene.

Den 31. januar 2011 kontaktede klageren SKAT og oplyste, at han havde fået en mindre indkomst og kunne betale marts afdraget. Klageren har afdraget på gælden i perioden fra den 28. februar 2011 til og med den 1. september 2015.

SKAT modtog den 29. august 2011 en ansøgning om gældseftergivelse fra klageren. Ved brev af 31. august 2011 meddelte SKAT klageren afslag på eftergivelse.

Den 17. september 2015 rettede klageren telefonisk henvendelse til SKAT. SKAT har fremlagt et notat af 30. september 2015 herom. Notat har følgende indhold:

"Jeg har haft denne sag på telefonen, og har kigget på sagen, fordi han tidligere ikke har mødt forståelse, og fået af vide at sagen var ok, da han hele tiden havde betalt på aftalen.
Han ønsker snarest afklaring af hans restance. Se min konklusion nederst.

[...] A
Pgl. ringede onsdag d. 17-09-2015 og på baggrund af sag i medierne. Han har tidligere påpeget at hans krav måske var forældet.

[...]

Vi har modtaget alle tre fordringer d. 15-03-2007.
Han har indbetalt 350 kr. på sin betalingsaftale siden 28-02-2011. Betalingsordningen er dateret d. 15-11-2010.
Der er givet afslag på eftergivelse d. 15-08-2011, ansøgt d. 29-08-201.
Cpr. register er ajourført d. 04-04-2005 med at pgl. er indsat i Statsfængsel [1] i perioden 08-03-2005 til 14-11-2010, dvs. vi har haft kendskab til pgl. opholdssted.

Kontakt til [...]politi og svar d. 21-09-2015 på mail.
I samtlige domme (sagsomkostninger) der er oversendt til SKAT fra [...] Politi, vil der ikke stå noget beløb i selve dommen. Der vil blot stå "Tiltalte skal betale sagens omkostninger". Derimod fremgår beløbet altid af retsbogen.
I pågældende tilfælde er der sendt rykker således:
Det største beløb: den 30. november 2005. De 2 små beløb 16. marts 2001.
Så sagerne må være forældet under alle omstændigheder.

[...]

Konklusion:
Forælder efter 1908-loven - 5 års frist.
Vi har ikke afbrudt forældelsen. Betalingsaftalen har ikke afbrudt forældelsen, den første betaling på aftalen er d. 28-02-2011, dvs. efter at fordringen er forældet.
Dvs. alle 3 fordringer er forældet hhv. d. 30-11-2010 og 16-03-2006 (2 små beløb inden de er oversendt til Inddrivelse)

Kravene skal afskrives og indbetalinger/modregninger skal udbetales/omkonteres - også det vi har modtaget i RIS."

SKATs afgørelse
SKAT har ved afgørelse af 4. april 2016 ikke anset klagerens gæld vedrørende sagsomkostninger til politiet for forældet.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

"Kravene er omfattet af DL 5-14-4, hvorfor der er en forældelse på 20 år.

Ovenstående krav forældes henholdsvis den 19/4-2019, 14/8-2020 og 18/3-2025.

Efter den 1. januar 2008 er kravene omfattet af den nye forældelseslov, samt lovens overgangsregler.

Den 18. marts 2005 er du ifølge CPR-register indsat i Statsfængsel [1].
For perioden 14. maj 2007 til 14. oktober 2010 står du registreret med "uden fast bopæl".

Herefter bliver forældelsen suspenderet efter reglerne i forældelsesloven, idet dit opholdssted er ukendt jf. forældelseslovens § 14

Den 26. august 2010 modtager SKAT Inddrivelse et brev fra [navn udeladt] fra Statsfængslet [2], der bekræfter, at du er indsat i herværende institution.

Da dit opholdssted nu kendes, indtræder forældelsen tidligst 1 år herefter, hvorfor kravene forældes den 26. august 2011 jf. forældelseslovens § 14.

Den 15. november 2010 har SKAT Inddrivelse sendt dig et brev vedrørende en betalingsordning.

Du har afdraget på din restance med 350 kr. pr. måneden i perioden 28. februar 2011 til og med 1. september 2015, hvilket er en erkendelse af restancen jf. forældelseslovens § 15.

Den 15. august 2011 har du ansøgt om at få eftergivet din gæld. I ansøgningen erkender du alle 3 krav til SKAT jf. forældelseslovens § 15.
Ansøgningen om eftergivelse af gælden afbryder forældelsen, hvorfor der regnes en ny forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen, som i dette tilfælde er den 15. august 2011 jf. forældelseslovens § 19, stk. 2."

Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen har SKAT fastholdt afgørelsen med følgende begrundelse:

"Sagsomkostninger er underlagt reglerne i forældelsesloven, der trådte i kraft den 1.januar 2008. I henhold til forældelseslovens § 30 stk. 1 finder loven også anvendelse på tidligere stiftede fordringer, som inden ikrafttrædelsesdagen ikke var forældet efter de hidtil gældende regler.

Indtil den 1. januar 2008 var kravene underlagt en 20-årig forældelse efter DL 5-14-4, uanset om kravet fremgik af retsbogen eller af dombogen.

Forældelsesfristerne for de tre påklagede krav skal regnes fra henholdsvis den 19. april 1999, den 14. august 2000 og 18. august 2005. Der er således ikke inden ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov indtrådt forældelse efter DL 5-14-4.

Efter ikrafttrædelse af forældelsesloven blev sagsomkostninger omfattet af den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3, hvis kravet ikke fremgår af dommen.

Efter forældelseslovens § 30 stk. 1 kan forældelse tidligst indtræde den 1. januar 2011, med mindre fordringen inden dette tidspunkt er forældet.

Den 18. marts 2005 er klager ifølge CPR -registeret indsat i Statsfængslet [1].
Klager har i perioden 14. maj 2007 til 14. oktober 2010 stået registreret i CPR med "uden fast bopæl".  SKAT Inddrivelse har den 26. august 2010 modtaget oplysning om at klager er indsat i Statsfængslet [2].

Ukendskab til skyldnerens opholdssted udløser i henhold til forældelseslovens § 14 stk. 1 en 1-årig tillægsfrist fra det tidspunkt kreditor fik eller burde få kendskab til skyldnerens opholdssted.
Da SKAT bliver bekendt med klagers opholdssted den 26. august 2010, indtræder forældelse tidligst den 26. august 2011.
Forældelse er forinden afbrudt jf. forældelseslovens § 15 ved klagers erkendelse af gælden.
Dels har klager den 15. august 2011 søgt gældseftergivelse af sin gæld i alt 1.240.770,22 kr., og dels har klager efter modtagelse af afgørelse om betalingsordning, hvoraf gælden fremgår, afdraget på gælden. Hvert afdrag afbryder forældelse, hvorefter der løber en ny 3-årig forældelse fra den 1. september 2015.

Til det af klager anførte skal det bemærkes, at kreditor skal udfolde rimelige bestræbelser på at opspore skyldners opholdssted. Det betyder opslag i CPR-registeret eller anvendelse af andre oplysningskilder, som kreditor er bekendt med. Kreditor har ikke pligt til at kontakte andre, som kunne give oplysning om skyldners opholdssted. Der kan henvises til Højesteretsdom af 21. oktober 2014, SKM2014.720.HR, hvor SKAT under skyldnerens ophold i udlandet foretog årlige opslag i CPR, men herudover ikke forsøgte at tilvejebringe oplysninger om hans adresse. Højesteret fandt at SKAT ved de opslag i CPR havde udfoldet rimelige bestræbelser på at tilvejebringe oplysninger om skyldners opholdssted. Det kan således ikke være en forudsætning for udskydelse af forældelsen, at SKAT tillige skulle have forsøgt at indhente oplysning om skyldners opholdssted ved henvendelse til udenlandske myndigheder eller gennem den elektroniske skattemappe".

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at sagsomkostninger fra henholdsvis 1999, 2000 og 2005 er forældet.

"Jeg anerkender ikke SKATs afgørelse omkring de tre af kravene. De tre krav jeg ikke anerkender er dem vedrørende sagsomkostninger. Min anke går på at SKAT hævder at de ikke kender min bopæl fra perioden 14 maj 2007 frem til 26 august 2010. De hævder at grunden til at de ikke kender min bopæl er at jeg står som "uden fast bopæl" i folkeregistret mellem 14 maj 2007 og 14 oktober 2010.
Grunden til at jeg står"" uden fast bopæl" " er at jeg er fængslet i bl.a. [...] fængsel i denne periode. Jeg sad fængslet fra december 2002 frem til oktober 2010. Politiet i By Y4, som jeg initialt skyldte pengene for sagsomkostningerne, kendte udmærket min bopæl. Dette gør SKAT i stand til at finde mig uden større anstrengelser. Desuden er grunden til at jeg står "uden fast bopæl" fra 2007 mig ukendt. Jeg kan gisne om at det skyldes at Statsfængsel [1] lukkes, og fængsel [3] overtager. Det må dog stå for statsfængsels [1] regning at min adresse skrives som ukendt. Det kan ikke lægges mig til last, og SKAT kunne uden videre anstrengelse have fundet mig i statsfængsel [3]. Jeg opfatter således SKATs påstand om at da jeg står registreret "uden fast bopæl" ophører forældelsesfristen som forkert. SKAT kunne uden videre anstrengelse have fundet mig, og gjort deres krav gældende. Paragraf 14 i den nye forældelseslov, som bruges som begrundelse for at opretholde de tre krav imod mig, nævner intet om folkeregistret som "endegyldigt" I forhold til at kende folks tilholdssted. SKAT har på ingen måde haft ukendskab til mit tilholdssted.
Jeg mener ikke at jeg kan holdes ansvarlig for Statsfængsel [1] manglende registrering af indsatte, eller SKATs mangel på interesse i at kende mit tilholdssted. Desuden har SKAT i perioden 2009 korresponderet med mine forældre, omkring min gæld til SKAT. I den forbindelse kunne SKAT have hørt hvor jeg befandt mig. Jeg har vedlagt dokumentation for korrespondancen (bilag 2). Dokumentationen er fremkommet gennem SKATs egne registreringssystem efter at jeg bad om aktindsigt i al korrespondance mellem SKAT og mig gennem tiderne.
Jeg opfatter SKAT manglende interesse, og sene ageren i forhold til forældelsen af deres fordring, som mangel på rettidig omhu. Dette prøver de nu at komme udenom på en måde der ikke klæder et statsligt organ.

Konkluderende: jeg ser jeg det ikke som tilstrækkeligt til at sætte forældelsesfristen i bero, at jeg står som ""uden fast bopæl"" i folkeregistret. SKAT kendte godt mit tilholdssted, eller kunne uden videre anstrengelse have fundet det. De tre fordringer må derfor anses som forældede."

Klagerens repræsentant har anført følgende:

"Påstand:
A frifindes for betaling af sagsomkostninger i kr. 1.224.790,22. Herudover tilbagebetaler Skat ydelser betalt af A kr. 350,- pr. måned fra marts 2011 til september 2015 samt yderligere beløb Skat har modregnet i As ydelser med tillæg af renter fra betalingsdato til betaling sker.

Sagsfremstilling:
I forbindelse med retssag blev klager idømt betaling af sagsomkostninger henholdsvis den 19. april 1999, den 14. august 2000 og den 18. marts 2005.
Kravet mod klager vedrørede sagsomkostninger i straffesag, hvor klager blev i dømt fængselsstraf. Klager afsonede fængselsstraffen fra 2002 frem til oktober 2010.

Bilag 1 er udskrift af Skats sagsnoter på sagen. Noterne viser, der var telefonisk kontakt mellem klagers far B og Skat den 3. december 2009. Det fremgår tillige af note at klager pt. var i fængsel.

Den 10. august 2010 havde Skat kontakt med klager, der oplyste, at han sad i Statsfængslet [3]. Statsfængsel [3] oplyste, at post kunne sendes til Statsfængslet. Såfremt personen ikke var indsat ville posten komme retur.

Det fremgår tillige af bilag 1, side 1 øverst, at Skat har noteret, at klager den 24. august 2010 nu sad i Statsfængsel [2], [...].

Klager skifter adresse til Adresse Y3 den 14. oktober 2010 jf. bilag 2.

Fra marts 2011 betaler klager kr. 350,- pr. måned til Skat. Klager ophører betalinger primo 2016.
Skat modregner krav kr. 1.300,- den 24. marts 2011, bilag 3.

Skat modregner krav kr. 330,- den 20. marts 2013, bilag 4.
Skat modregner krav kr. 330,- den 2. april 2011, bilag 5.

Anbringender:
Politiet, som Skat inddriver omkostninger for, må være bevist om klagers bopæl i hele perioden 1. januar 2008 til 1. januar 2011, da klager blev indsat som følge af dom. Sagsomkostningerne vedrører denne fængselsdom.

Det fremgår tillige af bilag 1, at Skat i perioden 1. januar 2008-1. januar 2011 har været bekendt med klagers opholdssted og i denne periode kunne afbryde forældelsen. Da Skat ikke har afbrudt forældelsen jf. Forældelseslovens §16 forældes kravet den 1. januar 2011 jf. Forældelseslovens §3 stk. 1.

Skyldner påbegynder betalinger marts 2011. På dette tidspunkt er der indtrådt forældelse den 1. januar 2011og kravet kan ikke vækkes i live på baggrund af klagers betaling.

Det gøres gældende, at klager i perioden 1. januar 2008- 1. januar 2011 på ingen måde erkender gælden jf. Forældelsesloven §15."

Landsskatterettens afgørelse
Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, indbringes for Landsskatteretten.

Spørgsmålet om forældelse af kravene i perioden hvor kravene har været til inddrivelse, anses for at vedrøre restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Det bemærkes, at SKATs oplysninger om sagsomkostningerne lægges til grund som ubestridt.

Forældelsesloven af 6. juni 2007 trådte i kraft den 1. januar 2008. Lovens § 30, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden."

Indtil den 1. januar 2008 var spørgsmålet om forældelse af sagsomkostningerne reguleret i Danske Lov 5-14-4. Efter Danske Lov 5-14-4 gjaldt en forældelsesfrist på 20 år, der blev regnet fra fordringens stiftelse, og som kunne afbrydes ved, at fordringshaveren påmindede skyldneren om gælden.

Forældelsesfristerne skal således regnes fra henholdsvis den 19. april 1999, den 14. august 2000 og den 18. august 2005.

Der er derfor ikke inden ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov indtrådt forældelse efter Danske Lov.

Efter forældelseslovens § 30, stk. 1, kan forældelse herefter tidligst indtræde den 1. januar 2011, med mindre fordringerne inden dette tidspunkt ville være forældet, såvel efter forældelseslovens bestemmelser som efter Danske Lov.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver kunne kræve fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Forældelsesfristen for sagsomkostningerne udløb således den 1. januar 2011, jf. forældelseslovens § 30, stk. 1, medmindre SKAT afbrød forældelsen inden dette tidspunkt.

Det fremgår af forældelseslovens § 14, stk. 1, at hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholdssted.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen er det en forudsætning, at kreditor udfolder rimelige bestræbelser på at efterspore skyldnerens opholdssted.

Det fremgår af SKATs sagsbemærkninger, at klagerens far i december 2009 rettede telefonisk henvendelse. Klagerens far forklarede efter det oplyste om klagerens planer og anmodede om at få fremsendt et ansøgningsskema om eftergivelse. Ansøgningsskemaet skulle sendes til klagerens far på en oplyst adresse.

Henset til at SKAT, ifølge sagens oplysninger, ikke har spurgt klagerens far om klagerens opholdssted, anses SKAT ikke for at have udfoldet rimelige bestræbelser for at få kendskab til klagerens opholdssted.

Der er heller ikke oplysninger om, at forældelsesfristen inden den 1. januar 2011 skulle være afbrudt på anden vis.

Gælden vedrørende sagsomkostninger er således forældet den 1. januar 2011, og SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår repræsentantens påstand om tilbagebetaling af ydelser til klageren, overlades det til SKAT at træffe afgørelse herom i 1. instans.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter