Du kan få fradrag for småfornødenheder, hvis din arbejdsgiver ikke dækker disse udgifter. Småfornødenheder er fx en kop kaffe, avis eller busbillet.
Du kan få fradrag for 25 procent af standardsatsen for kost. Det svarer til 127,25 kr. pr. døgn i 2019 (124,50 kr. pr. døgn i 2018). Det gælder også, hvis du har fået fri kost på rejsen.
Hvis din arbejdsgiver udbetaler mindre end 127,25 kr., kan du få fradrag for differencen. Hvis din arbejdsgiver fx udbetaler 80 kr. pr. døgn, kan du få fradrag for 47,25 kr. pr. døgn.
Hvis du har fået skattefri rejsegodtgørelse efter standardsatserne, kan du ikke også få 25-procents-godtgørelse.
Skriv dit fradrag på årsopgørelsen, rubrik 53
Turistchauffører kan ikke få 25-procentsgodtgørelse eller et tilsvarende fradrag.