Personer kan kun fratrække tab på aktier, optaget til handel på et reguleret marked, og investeringsbeviser, hvis Skattestyrelsen har fået oplysning om købene af de aktier eller investeringsbeviser, der har været tab på.

Tab på aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der opstår i indkomståret 2015 eller senere, skal være oplyst, for at tabet kan fremføres til modregning i efterfølgende år.

Du skal oplyse Skattestyrelsen om aktiernes:

  • Identitet
  • Antal
  • Købstidspunkt
  • Købesum inkl. handelsomkostninger.

Købstidspunkt mv.

Frist for at oplyse til Skattestyrelsen

Aktier

Aktier købt fra og med 1. juli 2012, som du selv oplyser til Skattestyrelsen

1. juli året efter, at du har købt aktierne.

Dit pengeinstitut kan senere rette og tilføje oplysninger til indberetninger, uanset om tidsfristen (den 1. juli i året efter købsåret) er overholdt. I det tilfælde bevarer du fradrag for et eventuelt tab.

Aktier købt før 1. juli 2012

Oplysningsfristen for købsåret.

Aktier købt før 1. januar 2010

Fristen for at oplyse om køb er opfyldt, hvis aktierne indgår i de beholdningsoplysninger, som dit pengeinstitut har indberettet til Skattestyrelsen pr. 31. december 2009.

Hvis dit pengeinstitut ikke indberetter, for eksempel fordi aktierne ligger i et udenlandsk depot, skulle du selv have oplyst Skattestyrelsen om købet inden oplysningsfristen for 2010.

Aktier udloddet fra et dødsbo

1. juli året efter udlodning. Dog forlænges fristen til samtidig med indlevering af boopgørelsen, hvis boopgørelsen er indleveret efter 1. juli.

Investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Samme frister som for aktier

Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning købt før 1. juni 2014

Tab opstået før 1. juni 2014:

Der er ingen krav om at indgive oplysninger om køb.

Tab opstået den 1. juni 2014 eller senere:

Fristen for at oplyse om køb er opfyldt, hvis investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning indgår i de beholdningsoplysninger, som dit pengeinstitut har indberettet til Skattestyrelsen pr. 31. december 2014.

Hvis du har Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, og der ikke sker indberetning herom, skal du selv oplyse Skattestyrelsen om køb inden udløbet af oplysningsfristen for 2015.

Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning købt 1. juni 2014 eller senere

Hvis pengeinstituttet ikke har indberettet oplysningerne for dig, skal du selv oplyse Skattestyrelsen om købet senest 1. juli året efter, at du har købt investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Dit pengeinstitut kan senere rette og tilføje oplysninger til indberetninger, uanset om tidsfristen (den 1. juli i året efter købsåret) er overholdt. I det tilfælde bevarer du fradrag for et eventuelt tab.

Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning udloddet fra et dødsbo

Tab opstået før 1. juni 2014:

Der er ingen krav om at indgive oplysninger om erhvervelsen.

Tab opstået den 1. juni 2014 eller senere:

1. juli året efter udlodning. Dog forlænges fristen til samtidig med indlevering af boopgørelsen, hvis boopgørelsen er indleveret efter 1. juli.

Tab opstået den 1. juni 2014 eller senere, og hvor erhvervelsen er sket før 1. juni 2014:

Fristen er opfyldt for investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning erhvervet før 1. juni 2014, hvis de indgår i de beholdningsoplysninger, som dit pengeinstitut har indberettet til Skattestyrelsen pr. 31. december 2014.

Hvis du har investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, og der ikke sker indberetning herom, skal du selv oplyse Skattestyrelsen om erhvervelsen inden udløbet af oplysningsfristen for 2015.

Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber

Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber købt før 1. juni 2014

Tab opstået før 1. januar 2015:

Der er ingen krav om at indgive oplysninger om køb.

Tab opstået den 1. januar 2015 eller senere:

Fristen for at oplyse om køb er opfyldt, hvis aktier og investeringsbeviserne i investeringsselskabet indgår i de beholdningsoplysninger, som dit pengeinstitut har indberettet til Skattestyrelsen pr. 31. december 2014.

Hvis du har aktier og investeringsbeviser i et investeringsselskab, og der ikke sker indberetning herom, skal du selv oplyse Skattestyrelsen om købet inden udløbet af oplysningsfristen for 2015.

Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber købt 1. juni 2014 eller senere

Tab opstået før 1. januar 2015:

Der er ingen krav om at indgive oplysninger om køb.

Tab opstået den 1. januar 2015 eller senere:

Hvis pengeinstituttet ikke har indberettet oplysningerne for dig, skal du selv oplyse Skattestyrelsen om købet senest 1. juli året efter, at du har købt aktier og investeringsbeviser i investeringsselskabet.

Dit pengeinstitut kan senere rette og tilføje oplysninger til indberetninger, uanset om tidsfristen (den 1. juli i året efter købsåret) er overholdt. I det tilfælde bevarer du fradrag for et eventuelt tab.

Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber udloddet fra et dødsbo

Tab opstået før 1. januar 2015:

Der er ingen krav om at indgive oplysninger om erhvervelsen.

Tab opstået den 1. januar 2015 eller senere:

1. juli året efter udlodning. Dog forlænges fristen til samtidig med indlevering af boopgørelsen, hvis boopgørelsen er indleveret efter 1. juli. 

Tab opstået den 1. januar 2015 eller senere og hvor erhvervelsen er sket før 1. juni 2014:

Fristen er opfyldt for aktier og investeringsbeviser i investeringsselskabet erhvervet før 1. juni 2014, hvis de indgår i de beholdningsoplysninger, som dit pengeinstitut har indberettet til Skattestyrelsen pr. 31. december 2014.

Hvis du har aktier og investeringsbeviserne i et investeringsselskab, og der ikke sker indberetning herom, skal du selv oplyse Skattestyrelsen om erhvervelsen inden udløbet af oplysningsfristen for 2015.

Der gælder særlige regler, hvis du købt aktier og investeringsbeviser, før du blev skattepligtig til Danmark.

Ingen dispensation

Du kan ikke få dispensation, hvis du ikke overholder fristen for at oplyse om købet. Det betyder, at du mister din ret til fradrag for et senere konstateret tab.

Hvis dit aktiekøb ikke er omfattet af pengeinstituttets indberetningspligt (for eksempel aktier købt gennem en udenlandsk fondshandler), skal du selv oplyse Skattestyrelsen om købet.

Du kan aftale med den udenlandske fondshandler, at denne indberetter på dine vegne. Fondshandleren skal indberette køb inden fristen for danske indberetningspligtige, det vil sige senest den 20. januar året efter købsåret.

Du bevarer altså retten til tabsfradrag, hvis oplysningerne indsendes inden den ovennævnte frist. Den udenlandske fondshandler kan derefter, lige som danske indberetningspligtige, indberette rettelser/supplerende oplysninger.

Ingen genoptagelse

Du kan ikke få genoptaget din skatteansættelse efter oplysningsfristen, hvis du eller din udenlandske fondshandler ikke har overholdt fristen for at oplyse Skattestyrelsen om købet.

Der er nogle overgangsregler om beskatningen for aktier, der er købt før 2006:

Overgangsregler for aktier og investeringsbeviser købt før 2006

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.