Oplever du som operatør en fejl i Motorregistret, eller får du selv lavet en fejl, kan du kontakte Motorstyrelsen på telefon 72 22 28 75.
Det kan ske, at vi beder dig sende dokumentation for fejlen. I så fald skal du skrive en mail til MRsupport@motorst.dk. Du skal beskrive fejlen grundigt, fx:
- Hvilken bruger, du har logget ind som (navn og cvr-nummer).
- Hvilken venstremenu du har brugt, fx Registrering/Foretag ejer/brugerskift.
- KID (køretøjsidentitet), stelnummer, cvr, cpr, AKR eller andre kendetegn, som præcist viser, hvilket køretøj der er tale om.
- Vedhæft skærmdump, der dokumenterer fejlen - gerne både før og efter fejlen opstår.
- Beskriv hvad du forventede, der skulle ske.
- Beskriv hvilke trin du gik igennem, frem til du oplevede fejlen.