Dato for udgivelse
06 Mar 2017 12:41
Dato for afsagt dom/kendelse
30 Nov 2016 08:36
SKM-nummer
SKM2017.135.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
S-1355-16
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, momssvig, skattesvig, uregistreret
Resumé

T var tiltalt for moms- og skattesvig. T havde drevet uregistreret skrotvirksomhed i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012 og i den forbindelse undladt at angive udgående moms for handel med skrot på 89.982 kr. Endvidere havde han undladt at reagere på for lave skatteansættelser for 2010-12, idet han ikke havde selvangivet overskud ved skrothandlen. T havde derved unddraget for 89.982 kr. i moms, 136.796 kr. i skat og 8.300 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T's forklaring blev lydoptaget.

Byretten fandt T skyldig i moms- og skattesvig. T, der tidligere har været momsregistreret, har efter antallet af afleveringer, mængden af skrot og omfanget af den modtagne betaling vidst, at skrotvirksomheden var forpligtet til at afregne moms. Retten fandt det godtgjort, at T var den egentlige virksomhedsindehaver. Efter omfanget af indtjeningen har det stået T klart, at han var forpligtet til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten. T idømtes en bøde på 410.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Reference(r)

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.
Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

 

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af den 30. november 2016, sags nr. S-1355-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Bjarne Overmark)

Afsagt af Landsretsdommerne

Kirsten Thorup, Hanne Aagaard og Lone Drengsgaard (kst.) med domsmænd i ankesag

.................................................................................................... 

Byrets dom af den 23. juni 2016, sag nr. 11-703/2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Berigtiget anklageskrift er modtaget den 25. maj 2016.

T og MM er tiltalt for overtrædelse af

Begge 

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, I.  pkt. og § 52 a, stk.  6 - momssvig,

ved i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012 i forening med fortsæt til momsunddragelse at have drevet uregistreret skrotvirksomhed og i den forbindelse undladt at angive udgående moms for handel med skrot på et beløb på 89.982 kr., hvorved SKAT blev unddraget et tilsvarende beløb.

Skattekontrollovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for indkomstårene 2010-2012 med fortsæt til at unddrage det offentlige skat ved at have drevet uregistrerede skrotvirksomhed og som rette indkomstmodtager at have undladt indberette indtægterne herfra inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelserne, at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt, idet overskud for handel med skrot med henholdsvis 103.758 kr. for indkomståret 2010, 121.230 kr. for indkomståret 2011 og 98.953 kr. for indkomståret 2012, ikke var medtaget i årsopgørelserne, hvorved det offentlige samlet blev unddraget i alt 136.796 kr. i skat (38.342 kr. i 2010, 53.866 kr. i 2011 og 44.588 kr. i 2012).

T

Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. tidligere arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1 litra a,

ved indkomståret 2010 med fortsæt til at unddrage det offentlige skat ved at have drevet uregistrerede skrotvirksomhed og som rette indkomstmodtager af indtægterne herfra at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelsen, at underrette SKAT om, at ansættelsen af bidragsgrundlaget var for lavt med 103.758 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 8.300 kr. i  arbejdsmarkedsbidrag.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T idømmes en bøde.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte MM idømmes tilsyn af kommunen, således at tiltalte MM efterkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde jf. straffelovens § 68, 2. pkt., jf. § 16, stk. 2. Der nedlægges endvidere påstand om, at længstetiden for sanktionen fastsættes til 3 år jf. straffelovens § 68 a, stk. 3.

Tiltalte T har nægtet sig skyldig.

Tiltalte MM har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne G1 v/SJ, G1 v/IG, SKAT v/ØJ og IA.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Vidnet IA forklarede, at hun er søster til tiltalte MM. Hun står for hans pengesager. Hun fungerer som værge for ham, men der er ikke papir på det. Hun har taget sig af tiltalte siden deres far døde for 14 år siden. MM bor for sig selv og køber selv ind. Vidnet har adgang til hans konti, og han henter lommepenge hos hende hver uge til mad m.v. Efter at sagen er kommet frem, har hun fået netbank til tiltaltes konti, idet de fandt ud af, at der skete en masse ting på tiltaltes konto, som ikke skulle ske og som vidnet ikke havde lagt mærke til. Tiltalte kan ikke selv hæve på sin konto - det kunne han før. Vidnet rettede henvendelse til politiet, fordi MM i sommeren kom hen til hende med et brev fra SKAT om, at han skulle indgive et årsregnskab for sin skrotvirksomhed. Vidnet tog kontakt til SKAT, der oplyste hende om, at tiltalte havde kvitteret for en masse skrot. Det kunne vidnet ikke forstå. Hun vidste, at tiltalte havde hjulpet T med at rydde op hos T, og at de har hjulpet andre med at få ryddet op. Vidnet tog fat i MM og spurgte, hvad det var for noget. Vidnet sagde, at hun havde snakket med en person fra SKAT og at tiltalte havde kvitteret for det. MM sagde, at T havde ondt i knæet og sendte MM ind for at hente pengene, hvorefter han havde afleveret dem. Vidnet sagde til MM, at sådan noget må man ikke, og MM svarede, at det ikke var hans penge. MM sagde, at han engang imellem havde fået 50 eller 100 kr. Vidnet sagde, at man ikke måtte kvittere for andre. Vidnet fik at vide fra SKAT af, at det var for skrot, MM havde kvitteret. Vidnet ringede til IS fra SKAT af og sagde, at hun var uforstående overfor det. T har altid været en del af familien og kommet med til familiefødselsdage, og når MM skulle hente lommepenge, kom de ind og fik kaffe og kage. Vidnet ringede til MM og sagde, at når T og MM kom på fredag, kunne de få kaffe og kage, og at de skulle have sig en lille snak. Vidnet havde aftalt med IS fra SKAT, at så ville vidnet forklare T, at der var kommet det her brev. Vidnet sagde til T, at der var kommet et brev, og spurgte, om det var okay, at vidnet skrev det ned, de snakkede om, så hun kunne sende det ind til SKAT. T spurgte ind til det, og vidnet noterede det ned og lavede en mail til SKAT. IS svarede tilbage, at det var fint, men at hun skulle være sikker på, at det var rigtigt, det der stod, og at hun gerne ville have, at de havde et samlet møde - vidnet, T, MM og IS. De blev enige om, at de skulle mødes i SKAT men dagen før de skulle til mødet, ringede MM til vidnet og sagde, at T ikke havde lyst til at deltage i mødet. Vidnet ringede til SKAT og fik at vide, at hun så måtte politianmelde T. Vidnet sagde, at det kunne hun ikke, idet T er en del af familien. Vidnet fik at vide, at det så var hendes bror, der hang på det hele. Derfor tog hun kontakt til politiet. Oplysningerne i hendes mail til SKAT stammer til dels fra MM, som sagde at han havde fået 500 kr. en gang eller to, og ellers har han fået 50 eller 100 kr. engang i mellem men ikke hver gang. MM havde nogle cykler, der blev afleveret også. Vidnet kender ikke til omfanget af det. MM køber nogle gange cykler på politiaktioner eller loppemarkeder, og så makker han med det. Grunden til, at hun fik netbank adgang er fordi, hun lige pludselig fandt ud af, at der var brugt 30-50.000 kr. på 1 år til annonceringer. Det kunne vidnet ikke forstå. Hun tog kontakt til de forskellige aviser og fik aftalt, at MM ikke måtte indlevere annoncer. Det er ikke MM selv, der har lavet annoncer, men andre, der har lavet det. Det var annoncer om salg af gamle cykler. De fik lavet en aftale, at alt skulle foregå gennem hende. Der har ikke været nogen fortjeneste på det. MM og T har selv fortsat med det, hvor vidnet var efter MM, idet hun ikke kunne hjælpe ham, hvis han ikke lyttede til, hvad hun sagde. Vidnet ved, at MM kører med T, men MM kvitterer ikke for tingene. MM har efter ændringerne fortsat været sammen med T hver dag, fordi MM ikke kan se det forkerte i, hvad der er sket. MM ved ikke noget om, hvornår man skal betale moms og skat. Forevist bilag 1-20, side 3 og fremad, forklarede vidnet, at det er MM' baghave, hvor der er nogle cykler. Vedrørende billedet på næste side forklarede vidnet, at sådan har det set ud ved indgangen til MM' bolig. Cyklerne er nu fjernet. Vidnet tror, at det er MM og T, der har fjernet cyklerne. MM har altid været et rodehoved og samlet på cykler. MM får førtidspension. Vidnet vidste ikke, at MM havde nogle indtægter i forbindelse med skrothandel.

Foreholdt bilag 21 forklarede vidnet, at hun også fremadrettet vil være villig til at passe det daglige for MM. Hun har haft et møde med kommunen, hvor hun har søgt om at blive bostøtte for MM og en anden bror, der også er udviklingshæmmet.

Tiltalte MM har forklaret, at han i sin fritid laver cykler og sælger nogen gange nogle af dem. Det er et par måneder siden, han sidst har solgt en cykel. Der er altid gået et par måneder imellem. Tiltalte har lidt cykler i øjeblikket. De andre cykler har han solgt til en der skulle bruge dem til en tandem. Han solgte dem for 300 kr. Tiltalte er gode venner med T. De er sammen en gang imellem. T har en lastbil, og de har samlet skrot i den lastbil. Skrottet har de kørt til skrothandleren. Når de kommer med skrottet, bliver de vejet, og de kører skrottet derhen, hvor de får at vide, det skal hen. Så bliver de vejet igen på vej ud. Når de er blevet vejet, bliver der udbetalt nogle penge. Tiltalte har været inde for at modtage penge. Nogle gange har det været tiltaltes skrot, de har solgt, hvor tiltalte har fået pengene. T har fået lidt for at hjælpe. Tiltalte kan ikke huske, hvor meget T har fået. De har også solgt skrot, som var Ts. Tiltalte har også hentet penge der. T var blevet opereret i knæet og kunne ikke selv hente pengene. Tiltalte sagde så, at han skulle hente penge derinde til T. Tiltalte gav kvittering til T, men ikke hvis det var tiltaltes eget skrot. Tiltalte kan ikke huske, hvad han har gjort med sine egne kvitteringer. Tiltalte kan ikke huske, hvor mange gange, han har solgt skrot. Lidt engang imellem. Tiltalte fik lidt penge engang imellem af T for at hjælpe ham med hans skrot. Tiltalte kan ikke huske, hvor mange gange, han fik penge af T. Tiltalte kan ikke huske, hvor store beløb, han fik af T. Tiltalte kan ikke huske, om han fik penge af T, når tiltalte havde fået penge og afleveret dem til T for Ts skrot. Tiltalte blev foreholdt bilag 1-15. Tiltalte kan godt huske, at han blev afhørt af politiet. Det er rigtigt, at han har forklaret, at han i en del år havde hjulpet sin ven T med at samle og køre skrot ned til skrothandleren i Y1-by. Det er rigtigt, at han forklarede, at de kom enkelte steder, hvor de hentede skrot og nogle gange betale de 100 kr. for skrottet enkelte gange 200 kr. Det er også rigtigt, at de andre gange lagde lidt til "kaffekassen" på virksomheden. Det skiftedes de til at betale. Tiltalte betalte lidt engang imellem. Det er rigtigt, at han har forklaret, at de kørte med det, de havde fået skilt ad. Vidnet kan ikke huske, at han har forklaret, at det var T, der ejede skrottet. Vidnet kan ikke huske, om det mest var Ts skrot, de kørte op til skrothandleren med. Det skrot, der var på gården, var Ts. Når de fyldte lastbilen op med ekstra skrot, var det Ts skrot, der blev fyldt op med. Ifølge politirapporten, hvor tiltalte blev foreholdt, at det var hans navn der stod på fakturaerne, og at det var tiltalte MM, der havde underskrevet fakturaen for modtagelse af pengene, og at dette blev bekræftet af tiltalte, idet det var fordi T var blevet opereret i sine knæ og derfor havde svært ved at komme ud af bilen, eller han sad med hunden ved rattet. Tiltalte blev foreholdt, at han til politirapporten har forklaret, at han, når han kom ud til bilen gav pengene til T og så fik tiltalte 100 kr. - nogle gange 200 kr., og enkelte gange fik han 500 kr. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan til politiet. Tiltalte kan ikke huske, om det var så­dan, det foregik. Foreholdt at tiltalte til politirapport har forklaret, at tiltalte ikke hver gang fik penge af T - nogle gange fik han måske kun 2 gange om ugen, selv om de var ude og levere skrot hver dag. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kan huske det. Tiltalte blev foreholdt, at han til politirapport har forklaret, at pengene blev udbetalt i kontanter og at han forespurgt, hvem der ejede det skrot, der blev afleveret, erklærede tiltalte, at det var T der ejede skrottet - han samlede alt på gården og kun engang imellem havde tiltalte MM lidt skrot. Tiltalte forklarede, at det er rigtigt. Tiltalte har ikke ført regnskab over, hvor mange penge han fik. Han er ikke god til at regne eller læse. Tiltalte forklarede, at han har haft lidt annoncer i avisen om, at han solgte cykler. Han har ikke haft annoncer i avisen om, at han købte skrot. T var altid med, når de hentede skrot. Tiltalte kan ikke køre bil - kun knallert.

Forevist bilag 1-5, de sidste 3 sider, kan tiltalte anerkende, at det er hans underskrift.

Tiltalte T har forklaret, at betjent IJ kom ned til ham dagen efter en afhøring med en seddel. Der var ikke et ord af, hvad tiltalte havde fortalt. Tiltalte er pensionist. Han har været registreret som land­- og skovbrug. Dengang tiltalte blev registreret første gang for moms var grænsen 19.000 kr. Tiltalte mener, at det er 55.000 kr. grænsen er i dag. Tiltalte har en lastbil. Han har indleveret skrot en enkelt gang forud for år 2010. Tiltalte var ikke i starten klar over, at man kunne tjene penge ved at sælge skrot. Han havde en del skrot til at ligge derhjemme. Tiltalte fik af kommunen at vide, at han skulle have kørt noget af skrottet væk. Det gav lidt penge. Tiltalte har enkelte gang hentet skrot ved andre. Han har kørt skrot for MM, idet de kørte sammen med det. De delte de penge, der kom ud af det. Det delte pengene halvt/halvt. Tiltalte skulle have noget til diesel. Det kom an på, hvor meget skrot de havde. De kørte ud og hentede skrot, kørte det hjem til tiltalte og skilte det ad og fyldte op med tiltaltes skrot. Herefter blev det kørt på skrotpladsen. Foreholdt faktura af 8. februar 2010 forklarede tiltalte, at det er vanskeligt at sige, hvor meget af det, der er udgifter. Tiltalte kan ikke huske, hvor mange penge MM beholdt. En gang solgte de for 3.000 kr., og pengene fik de på en check. MM var inde at hente checken. MM satte nogle gange 1.000 kr. ind til sig selv. Tiltalte fik det halve ud af det. Tiltalte ved ikke, om det var en dårlig forretning. Det meste af skrottet var tiltaltes, men noget af det var MM. De delte sådan set pengene lige over. MM fik penge hver gang. MM fik mere end 100 kr. ud af det. Det var mange gange 1.000 kr. MM fik. Tiltalte fik omkring 1.000 kr. ud af det. Hvis det var småbeløb, de fik, kan tiltalte ikke huske, hvor meget MM fik. Hvis de fik omkring 2.000 kr., kan tiltalte ikke huske, hvor meget der var tilbage, de kunne dele.

Foreholdt sin forklaring til politirapport, bilag 1-11, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han var på politigården og blev afhørt af IJ. Foreholdt side 3, 3. afsnit, forklarede tiltalte, at det godt kan være, at han har sagt som anført. Det kan godt ske, at han har handlet skrot siden 2003 i små mængder. Det er nok rigtigt, at han har forklaret, at MM havde hjulpet ham med skrottet, idet MM kom meget hos tiltalte, og at det derfor var naturligt, at han fulgte med, når tiltalte kørte nogle steder. Det er rigtigt, at de fyldte op med skrot hjemme fra tiltalte. Foreholdt sin forklaring til samme rapport side 4, øverst, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Det kan godt ske, at han købte skrot nogle steder for ca. nogle hundrede kroner. Foreholdt samme politirapports sidste afsnit forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har forklaret, at det var ham, der var registreret og havde været det siden sommeren 2013, hvor MM ikke længere ville hente pengene. MM var nok registreret før det. Det var MM, der hentede pengene, fordi det var lige meget, hvem der hentede pengene, når de hjalp hinanden. Når de havde været nede og blive vejet og læsset af og skulle tilbage igen, var det galt med tiltaltes knæ. Foreholdt samme politirapport de sidste to linjer, 5. linje forneden, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, han har forklaret, at når MM kom ud med pengene, tog MM selv dem, han ville have, inden han afleverede resten til tiltalte. Det var uanset om det var tiltaltes skrot eller MM' skrot, de kørte med. De havde lige meget ud af det. MM ved lidt om, hvad det kostede at køre. MM ser jo, hver gang tiltalte tankede op. Tiltalte har ikke nogen anelse om, hvor meget skrot, de har solgt. Foreholdt at de i 2010 har solgt for 169.538 kr. forklarede tiltalte, at han ikke vidste, at det rendte op i det i løbet af året. Når de skilte campingvogne ad derhjemme, var der meget aluminium og kobber og messing i. Foreholdt at der i 2012 blev solgt for 145.000 kr. forklarede tiltalte, at han havde mange campingvogne stående. De skilte dem ad og kom af med det - tiltalte kan ikke sige over hvor lang tid, det var. De var ikke lige nemme at skille ad allesammen. De fik småklatter af skrot forskellige steder fra. Tiltalte ved ikke, hvor mange gange, de fik skrot fra forskellige steder.

Tiltalte forklarede videre, at det er hans opfattelse, at han og MM har delt de penge, de fik ud af det, lige over, og at tiltalte fik lidt til brændstof til bilen. Det er hvad enten, det er skrot hjemme fra tiltalte eller noget, de har fået andre steder fra. Tiltalte kører stadig skrot væk hjemmefra, og MM hjælper ham med det. MM kommer hver dag. Vedrørende fakturaen fra 25. maj 2010 på 6.400 kr. forklarede tiltalte, at MM fik ca. 2.500 kr. og tiltalte fik ca. 2.500 kr. og udgift til brændstof ca. 1.000 kr. Det passer ikke, at MM aldrig har fået mere end 500 kr. Tiltalte er godt klar over, at MM er udviklingshæmmet. MM kan godt regne på regnemaskine. Når de kørte fra stedet, delte de pengene. Det regnede de ud der. Foreholdt bilag 1-11, nederst side 4, forklarede tiltalte, at han ikke har udnyttet MM. Så havde MM da ikke blevet ved med at komme op til tiltalte.

Foreholdt bilag 1-11, side 5, 4. linje foroven, forklarede tiltalte, at de delte pengene. Tiltalte kørte med skrot efter det tidspunkt, hvor han selv var inde at hente penge, og han gør det stadig i dag. Han kører ikke rigtig noget andre steder nu. MM hjalp også efter, at han holdt op med at skrive under for pengene. MM kørte også med til skrothandleren efterfølgende, men MM gik ikke ind og hentede pengene. De delte pengene lige over. Hvis de kørte skrot i dag, så ville de stadig dele over på den måde med udgift til lastbilen og så dele resten.

Foreholdt bilag 1-5, kreditnota, forklarede tiltalte, at han ikke var inde for at hjælpe MM med at blive oprettet som kunde. Det har MM selv gjort. Tiltalte ved ikke, hvordan MM har fået oprettet sig selv.

Vidnet SJ har forklaret, at han arbejder for G1. Han arbejder i Y1-by, der er en skrotvirksomhed. Den hedder G2. Vidnet er med i virksomheden. Vidnet har sommetider hjulpet med at anvise de tiltalte, hvor de skulle læsse af. Han har ikke afregnet med dem. Foreholdt faktura fra 19. januar 2010 forklarede vidnet, at der ikke er moms på jern. Det er ikke noget, de udbetaler. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor fakturaen ser sådan ud. Vidnet snakkede ikke med MM og T om, hvis skrot det var, der blev afleveret. Han anviste dem bare et sted. Det var almindeligt gammelt jern. Det kunne være lige fra et gammelt cykelstel til en gammel brændeovn eller sådan noget i den retning. Det var alt muligt blandet.

Vidnet IG forklarede, at han sidder på kontoret hos G1. Det er ham, der afregner med folk, når de har afleveret eller køber skrot. Det er rigtigt, at han også har afregnet med tiltalte MM. Vidnet har været ansat siden 2005. MM har en konto oprettet hos dem. Det har alle. For at oprette en konto, skal de bruge navn og adresse. Det er noget, de udfylder for folk. De skal kunne forsvare, hvor pengene går hen. Foreholdt kreditnotaer fra 2010 forklarede vidnet, at der ikke er moms på, fordi private ikke må modtage moms, når de ikke har et momsnummer. Hvis de skal sælge videre, skal de lægge moms til. De har ikke kørt med moms på til private personer. De påser ikke, om folk de rammer en grænse for, at de ikke er private længere. MM og T kom forholdsvis tit. De rådgiver normalvis ikke folk om, at de nærmer sig grænsen. Så skal de sætte sig 100% ind i skattereglerne. Kommer de med et momsnummer, bliver det tjekket og sat ind i systemet, og så gør systemet det selv. Der gælder andre regler i dag. Vidnet forklarede videre, at MM selv kom ind og hentede pengene. Fakturaen er delt op i jern, aluminium og messing, da der er forskellige priser. Så vidt vidnet er bekendt, er de altid kommet to. De kom også efter 2012 hos dem, og de kommer der stadig. Umiddelbart kommer de altid to sammen. Det er stadigvæk MM, der kommer og henter pengene og skriver under for pengene. MM skriver under for sig selv - også i dag.

Vidnet forklarede videre, at hvis det havde været en virksomhed dengang, der kom før 1. juli 2012, havde der været moms tillagt og afregningsbeløbet havde været 25 % højere.

Vidnet ØJ, SKAT, har forklaret, at han er chefkonsulent i SKAT og har været ansat i 35 år. Vidnet sidder i en afdeling, som tager sig af sort økonomi. Vidnet var med på selve ransagningen og lidt i baglandet. SKAT har kørt et projekt for nogle år siden, hvor de kun kørte i skrotbranchen. De kender branchen ind og ud. Når bilagene fra 2010 fremstår som kreditnotaer er det fordi køber har udstedt fakturaen på vegne af sælger. Det figurerer som en kreditnota i deres system, fordi det er penge, de skal betale ud. Der er flere ting i det - der er en momspligt, når ens omsætning overstiger 50.000 kr. i en 12 måneders periode. I det her tilfælde har køber registreret sælger som værende en privat person. Virksomheden har ikke pligt til at agere told og skat, for så skulle de allerede i starten have sagt, at nu har du omsat for mere end 50.000 kr. og nu skal du have et momsnummer. Når SKAT via en kontrol konstaterer, at der er en person, der har solgt for mere end 50.000 kr. indenfor en 12 måneders periode, opstår der en momspligt. Momspligten opstår på den omsætning, der ligger. Det er sådan, at moms i Danmark er reguleret af et momsdirektiv, der er vedtaget i EU. Deri har man stadfæstet, at hvis man har kørt uregistreret virksomhed, og man har haft en omsætning, der er større end det momspligtige beløb, så udgør momsen 20 % af den omsætning, man har haft. Det der er sket i den her sag, er at sælger i det foreviste bilag kun har fået 504 kr. Havde det været efter bogen, skulle de have haft 25 % oveni. Det er ikke køber, der har en pligt til at sørge for, at man bliver momsregistreret, det er sælger. Kunden får ikke fradrag for købsmoms. Moms er en merværdiomsætningsafgift, så det man momser er fortjenesten og ikke køb mellem virksomheder. Hvis der havde været moms på, havde G1 haft fradrag for de momsbeløb og sælger skulle medregne momsbeløbet. Når sælger tjener på det, så kommer momsen. SKAT har opgjort det salg, der ligger, og de har beregnet den moms, 20 % af den omsætning, der har været, og har der været nogle udgifter, har man selvfølgelig også fået fradrag for de udgifter, hvis der har været dokumentation ved faktura. Hvis der ikke foreligger en faktura, kan man ikke få fradrag for moms. Statsskatteloven regulerer, hvornår man kan få fradrag. Udgangspunktet er, at man kan få fradrag for udgifter, der er betalt for at erhverve eller opretholde indtjeningen Der er ikke det samme specifikke krav i statsskatteloven, som der er i momsloven om, at der skal ligge en faktura. Hvis de ikke har givet fradrag, har de mere eller mindre postuleret, at det er stjålne varer eller varer, man har fået gratis, der er solgt videre. De tiltalte har i forskellige afhøringer oplyst, at de har købt noget, og noget har de fået gratis, så har de givet et fra­drag på 10 %. Det er en Vestre Landsretspraksis, der siger, at hvis ikke man kan dokumentere noget og ikke ønsker at bidrage til at fortælle, hvor varen er købt, kan man få et fradrag på 10 %. Der er sat fradrag på 15 % til løn til medhjælper. Det er løn til MM. Der er ikke nogen, der ved, hvor mange penge der er givet. Når man ikke får nogen bilag, er man nødt til at foretage et skøn efter bedste evne og hvad, de har mulighed for at skønne ud fra. De har taget den nye årsopgørelse med skønnene indberegnet og "trukket den gamle årsopgørelse fra" og sagt, at forskellen er det, der mangler. SKAT har udlagt pligt, at man skal tilbageholde A-skat efter et skattekort til arbejdsgiver, men de kan ikke udlægge pligten om, at påse momsregistrering til en virksomheds samhandelspartnere.

Vidnet forklarede videre, at hvis kunden er registreret som en virksomhed, skal der lægges 125 kr. mere oveni i de 500 kr. MM har ikke fået pengene, der hvor han solgte varen.

Foreholdt bilag 1-25-4, side 2, midt på, forklarede vidnet, at det er det, som SKAT lægger som baggrund for indstillingen. Det er oplyst, at når man har været ude at samle skrot, kører man det ud på Ts gård, hvor man skiller det ad og deler det op i aluminium, jern m.v. Det bliver suppleret op med det, der ligger ved T. Det fremgår af Ts afhøring, at det er hans skrot der ligger ude på gården. T har varen, selv om det rent teknisk godt nok er MM, der har været inde og sælge det, hvilket er forklaret med, at T ikke kunne gå ind på grund af dårligt knæ eller på grund af der var en hund i bilen. Substansen er, at det der bliver solgt, er Ts. Det SKAT ikke kan se bort fra, er, at det er oplyst, at MM har fået afregning for den ydelse, han har leveret - det vil sige det stykke arbejde, han har lavet. Det er det SKAT skønner til 15 %. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor der rejses sigtelse mod MM.

Vidnet forklarede videre, at staten er blevet snydt for den moms, der ligger på det salg, der har været, når det runder 50.000 kr. Praksis er, at når man har drevet uregistreret virksomhed, hvilket i øvrigt er ulovligt og strafværdigt, udgør momsen 20 % af omsætningen, og så har man begået momssvig. Hvis man skulle have haft 25 %, så har man efter omstændighederne fået en lempelse, fordi man kun regner ud fra de 20 %. Der har tidligere været den praksis, at man har sagt, at man lægger 25 % på, men det er underkendt af EU.

Tiltalte T forklarede supplerende, at MM kommer hen til tiltalte hver dag. MM kommer om morgenen ved 8-9 tiden. De er sammen, indtil MM kører hjem ved 16-17 tiden. Nogle gange senere. Nogle gange hjælper tiltalte MM med at hente nogle sager, MM skal bruge. Så kører de i tiltaltes bil. Tiltalte har været med MM med ude at købe cykler. De kører også sommetider på loppemarkeder, hvor MM køber noget. Tiltalte har også kørt MM, når MM skulle ned til sin søster og hente lommepenge. MM har få en 400 kr. om ugen i lommepenge.

De tiltalte er ikke relevant forstraffede.

Kriminalforsorgen har den 18. december 2014 afgivet en erklæring vedrørende tiltalte MM.

Hospitalet, afdeling for retspsykiatri, har den 10. november 2015 ved lægekonsulent, speciallæge i psykiatri, dr. med JL afgivet en erklæring, hvoraf fremgår. 

Konklusion

MM er en 59-årig enlig mand, førtidspensionist, der er opvokset under stabile forhold. Det var tidligt i barnealderen tydeligt, at han var mentalt tilbagestående, skolegangen er foregået i hjælpeklasse og specialskole. Efter afslutning af skolegang var det tydeligt, at obersvanden ville være ude af stand til at opnå lønnet arbejde, og han blev derfor tilkendt førtidspension. Indtil faderens død boede han med faderen på en gård. En søster har herefter overtaget at hjælpe og støtte ham, hvilket er foregået helt problemfrit. MM er mentalt retarderet i lettere grad, og er derfor omfattet af straffelovens § 16, stk. 2. Det vurderes at være en endog særdeles lav risiko for ny kriminalitet og såfremt den aktuelle sag kan afgøres med et tiltalefrafald eller en korterevarende betinget foranstaltning anses særforanstaltning efter straffelovens § 68, 2. punktum at være overflødig. Såfremt en sådan afgørelse ikke er mulig anbefales dom til tilsyn af kommunen.

Tiltalte T har om sine personlige forhold oplyst, at han er folkepensionist og bor alene på en lille gård.

Rettens begrundelse og afgørelse

På baggrund af de oplysninger, der foreligger om MMs personlige forhold og de oplysninger om det faktuelle forløb, som er kommet frem under sagen, er det ikke godtgjort at MM har den nødvendige tilregnelse i forhold til tiltalen for momsunddragelse, hverken i relation til forsæt eller uagtsomhed, hvorfor MM frifindes for den rejste tiltale.

Efter Ts egen forklaring må det lægges til grund, at han og MM sammen afleverede skrot mod betaling og at en del af pengene, før de blev for­ delt mellem ham og MM forlods gik til dækning af Ts omkostninger ved bildrift m.v. T, der tidligere har været momsregistreret som erhvervsdrivende, har efter antallet af afleveringer, mængden af skrot (ca. 90 tons årligt) og omfanget af den modtagne betaling vidst, at skrotvirksomheden var forpligtet til at afregne moms. T er derfor skyldig i forhold 1.

Efter MMs gentagne og troværdige oplysninger om fordelingen af indtjeningen ved salg af skrot og begge tiltaltes oplysninger om, at skrottet i det store hele tilhørte T, er det godtgjort, at den egentlige virksomhedsindehaver er T.

Efter omfanget af indtjeningen har set stået T klart, at han var forpligtiget til at betale skat af indtægten og at der skulle beregnes arbejdsmarkedsbidrag heraf.

T er herefter skyldig i anklageskriftets forhold 2 og 3.

Der er ikke protesteret mod den beløbsmæssige opgørelse af skatte- og afgiftstilsvaret.

Der er givet T fradrag i indkomsten for drifts- og lønomkostninger i overensstemmelse med administrativ praksis i forbindelse med beskatning af indtægt ved uregistreret virksomhed.

Overtrædelserne er begået forsætligt og bøden kan derfor beregnes som 100% af de første 60.000 kr., der unddrages og det dobbelte af resten af det unddragne beløb, hvilket svarer til 410.156,00 kr.

Bøden fastsættes på dette grundlag til 410.000 kr. med forvandlingsstraf som anført nedenfor.

Straffen fastsættes til en bøde på 410.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52a, stk. 6, skattekontrollovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1 og skattekontrollovens§ 16, stk. 3, jf. tidligere arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1 litra a.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med en bøde på 410.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T betaler de sagsomkostninger, som vedrører ham.

Tiltalte MM frifindes.

Statskassen betaler de sagsomkostninger, som vedrører MM.

...................................................................................................................

Vestre Landsrets dom af den 30. november 2016, sags nr. S-1355-16

Byretten har den 23. juni 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 11-703/2016).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået delvis frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1, således at "og § 52 a, stk. 6" udgår, og i forhold 2, således at "§ 13, stk. 3" ændres til: "§ 16, stk. 3".

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne IA, ØJ og IG har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Endvidere har MM, der for byretten afgav forklaring som medtiltalt, for landsretten afgivet forklaring som vidne.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke længere kører med skrot. Det har han ikke gjort siden byrettens dom. MM kommer stadig hos ham, men de kører ikke med skrot. MM er ikke mere udviklingshæmmet, end at han i mange år har handlet på auktion. Da han og MM kørte skrot sammen, kunne MM se, hvor meget brændstof han tankede. Det var MM, der fyldte brændstoffet på, men tiltalte der betalte. Når de samlede skrot sammen, blev det opbevaret hos tiltalte, indtil der var et fuldt læs. Det var tiltalte, der betalte alle udgifter til bilen. MM vidste godt, hvor mange penge de fik for skrottet, for det var MM, som hentede pengene. Tiltalte tog nogle af pengene til udgifter til bilen, mens de delte resten. Hvis de f.eks. fik 3.000 kr., tog tiltalte 800-1.000 kr. til udgifter til bilen, og så delte de resten. Tiltalte tænkte ikke nærmere over, hvor meget de omsatte for om året. Han ved ikke, hvorfor han ikke momsregistrerede skrotvirksomheden, men han troede vel ikke, at de kom over den beløbsgrænse, der krævede momsregistrering. De kørte også nogle gange med skrot, der tilhørte MM. Når det blev solgt, delte de også beløbet. Det var forskelligt, om det var tiltalte eller MM, der betalte for det skrot, de købte. Han og MM drev skrotvirksomheden sammen.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han ikke har anden indkomst end folkepension og ATP. Han har ingen formue ud over det, der er beslaglagt. Den nedlagte landejendom, som han bor på, har han ejet siden 2000.

IA har supplerende forklaret, at hun fortsat står for MM's pengesager uden formelt at være værge. MM får ca. 500 kr. om ugen til mad, alt efter hvad han har brug for. Tiltalte havde fået et påbud fra kommunen om at rydde op på sin ejendom, hvor der stod en masse campingvogne. Efter hendes opfattelse har MM hjulpet tiltalte med noget skrot og fået lidt betaling for det, 50-100 kr., men ikke større beløb. MM køber selv ind, men forstår ikke penge særlig godt. MM er mentalt som en 6-årig. MM ejer selv det hus, han bor i. Han har ikke hjemmehjælp og holder stort set sig selv med kost. MM har en masse gamle cykler, og han har nogle gange solgt cykler. Han har også købt cykler på politiets auktion. MM havde penge til at købe en cykel, hvis han havde solgt en cykel. Da hun gennemgik MM's konto, kunne hun se, at der en enkelt gang var gået en check ind på 1.100 eller 1.400 kr. MM fortæller hende mange ting, og han ville have fortalt, hvis han havde fået større beløb af tiltalte for salg af skrot.

ØJ, SKAT, har supplerende forklaret, at det ikke er ham, men SKATs juridiske afdeling, der har lavet tiltalebegæringen og indstillingen vedrørende bødens størrelse. Han går ud fra, at bødeberegningen er i overensstemmelse med SKATs bødecirkulære. I den omhandlede periode er der ifølge de fundne fakturaer solgt ca. 300 tons skrot ved minimum 282 leveringer. Ved ransagningen hos tiltalte var ejendommen fyldt med skrot, og når dette blev sammenholdt med tiltaltes og MMs forklaringer, førte dette til, at SKAT fandt det godtgjort, at det var tiltaltes skrotvirksomhed, og dermed tiltalte, der var ansvarlig for den manglende moms.

MM har supplerende forklaret, at han stadig er gode venner med tiltalte. Han og tiltalte var altid sammen, når de kørte med skrot. Tiltalte havde dårligt knæ, så vidnet hentede penge, når de havde afleveret skrot. Han beholdt ikke pengene selv. Han kan ikke huske, hvad han gjorde med pengene. Han kan godt være, at han nogle gange fik 100, 200 eller 500 kr. af tiltalte.

IG har supplerende forklaret, at det oftest var MM, der kom ind på kontoret og hentede penge, når tiltalte og MM kom og afleverede skrot. Så vidt han ved, var der ikke andre, der kom sammen med tiltalte og MM.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er godtgjort, at det er tiltalte, der har drevet den omhandlede skrotvirksomhed. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at virksomheden har været drevet i sameje mellem tiltalte og MM. Herefter, og i øvrigt med samme begrundelse, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Ved fastsættelsen af straffen udgår henvisningen til momslovens § 52 a, stk. 6, ligesom henvisningen til skattekontrollovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1, udgår, idet der i stedet henvises til skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at bøden er fastsat til 410.000 kr.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter