Dato for udgivelse
23 Mar 2017 13:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Sep 2016 09:57
SKM-nummer
SKM2017.216.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
4-3394/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, prøvesag, transfer pricing, dokumentation, bødeudmåling
Resumé

Selskabet var tiltalt for groft uagtsomt eller forsætligt at have undladt at indsende fyldestgørende transfer pricing dokumentation for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 inden for den af SKAT fastsatte frist. SKAT fastsatte i brev af 20. august 2013 en frist til den 25. oktober 2013. Selskabet indsendte for disse indkomstår alene utilstrækkelig og mangelfuld dokumentation, der ikke muliggjorde, at SKAT kunne foretage en fyldestgørende kontrol, hvilket selskabet først rettede endeligt op på den 26. februar 2014.

Selskabet forklarede at det i selvangivelsen for 2009 ikke havde udfyldt rubrikken om TP. For 2010-12 havde selskabet krydset felt 067 af i selvangivelsen. Selskabet havde ikke indsendt blanket 05.021 til SKAT. Selskabets økonomichef havde ment at den valgte fremgangsmåde var anset for fyldestgørende i andre lande og derfor også i Danmark.  Når selskabet laver årsregnskab er revisionskontoret i selskabet 2-5 dage og kontrollerer en række forhold. Revisoren laver selvangivelser bistået af selskabets bogholder. De har 2-3 regnskabsmøder årligt. Selskabet mente at det havde gjort alt hvad SKAT bad om. Selskabet havde haft et udemærket samarbejde med SKAT og det var overrasket over, at SKAT ikke var mere samarbejdsvillig, herunder ved at rette henvendelse før udløbet af fristen den 25. oktober 2013.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Selskabet havde handlet groft uagtsomt. T idømtes en bøde på 250.000 kr. Udgangspunktet er en bøde på 125.000 kr. pr. indkomstår, men retten fandt ikke at der i den konkrete situation skulle ske fuldstændig bødekumulation. Der blev herved henset til det i forarbejderne anførte vedrørte baggrunden for bødeberegningen og at T under sagen må anses for at have samarbejdet og bidraget til fremskaffelse af oplysninger til SKAT.

Reference(r)

Skattekontrollovens § 17, stk. 3, jf. § 3B, stk. 5, jf. § 18

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, C.D.11.13.1.3.3


Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

Afsagt af byretsdommer 

Rasmus Damm

...............................................................................................................

Anklageskrift er modtaget den 13. maj 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrollovens § 17, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 5, jf. § 18,

ved forsætligt eller groft uagtsomt at have undladt at opfylde den af SKAT fastsatte frist i brev af 20. august 2013 til inden den 25. oktober 2013 at indsende transfer pricing-dokumentation for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012, idet selskabet for disse indkomstår alene fremsendte utilstrækkelig og mangelfuld dokumentation, der ikke muliggjorde, at SKAT kunne foretage en fyldestgørende kontrol, hvilket selskabet først rettede endeligt op på den 28. februar 2014.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

MC har forklaret, at han er direktør for T og har været det siden 2009. Selskabet handler med dyrefoder og er i Danmark alene et salgs- og distributionsselskab. Selskabet køber hovedparten af sine varer fra moderselskabet i Bremen, men også varer fra eksterne leverandører. Når selskabet køber varer hos moderselskabet i Tyskland, sker det med udgangspunkt i kostpriserne (HEKO-priser). Hertil lægges der 36 % af produktionsprisen på egenproducerede varer og 12 % af kostprisen på varer, der er videresolgt af moderselskabet. Disse tillæg bliver faktureret en gang om måneden overfor T. Selskabet har ret til at købe varer, hvor man vil. Selskabet køber således eksempelvis kattegrus direkte hos eksterne leverandører. Da han tiltrådte som direktør i 2009 var selskabet i underskud. Han fik G1 ind igen som kunde, og resultatet begyndte at balancere. Det var dog stadig ikke tilfredsstillende, og der var igen nogle dårlige år, før de ændrede strategi og foretog nogle yderligere til tag, som har været positive, idet selskabet i dag har et månedligt overskud på ca. 150.000 kr. Selskabets årsresultat for 2009 efter skat var et underskud på ca. 1 mio. kr. Han ved ikke, hvorfor selskabet for dette år ikke har udfyldt rubrikkerne om transfer pricing i selvangivelsen. Han har dengang nok ikke været opmærksom på problematikken, men han vidste godt, at der var regler om transfer pricing. Selskabets resultat i 2010 efter skat var 104.000 kr. Der er i selvangivelsen for 2010 krydset af i felt 067 om transfer pricing. Han kan ikke huske, hvad der har været drøftet med revisoren om det i 2010, men han går ud fra, at revisoren har gennemgået reglerne med ham. Selskabets resultat for 2011 var efter skat et underskud på knap 3.500.000 kr. Der var i selv angivelsen krydset af i felt 067 om transfer pricing. Han ved ikke, hvorfor selskabet ikke har indsendt blanket 05.021 til SKAT. Selskabets resultat for 2012 var efter skat et underskud på godt 3.700.000 kr. Der var i selvangivelsen for det pågældende år oplyst om transfer pricing. T-koncernen omsætter globalt for ca. 2 mia. kr. T omsætter i år for ca. 35 mia. kr. Der er således tale om en lille brik i koncernen. T har en meget lille organisation med 8-10 ansatte, og han er i et vist omfang "blæksprutte". Selskabet trækker på koncernledelsen i Bremen angående regnskabsspørgsmål og lignende, og han er i løbende dialog med ledelsen om driften. Han drøfter selskabets skatteforhold med UT, der er finanschef i hovedsædet. Når selskabet laver årsregnskaber, er revisionsselskabet R1 hos selskabet i 2-5 dage og kontrollerer en række forhold. R1 laver også selvangivelsen, bistået af selskabets bogholder, IP. Han har 2-3 regnskabsmøder med R1 om året. Der holdes endvidere stormøder der i Tyskland i november og marts, hvor de enkelte datterselskaber fremlægger tal.

I denne sag anmodede SKAT den 20. august 2013 om oplysninger om transfer pricing med frist til den 25. oktober 2013. Han kontaktede koncern-økonomichef SD og finanschef UT. De spurgte, om det alene angik aktiviteterne i Danmark. Han fik oversat SKATs dokumenter og sendt dem til Tyskland. Han forhørte sig endvidere nærmere hos SKAT og fik blandt andet en mail af 27. august 2013 fra LB, SKAT. Han går ud fra, at han herefter har talt med tyskerne om det, og UT sagde, at de i Tyskland havde det relevante transfer pricing-materiale. UT sendte det til ham og sagde, at dette var dækkende. Materialet beskrev principperne for transfer pricing i T-koncernen. Den 30. august 2013 sendte LB ham nærmere oplysninger om SKATs krav til dokumentationen. LB henviste også til de relevante regler. Han kiggede i bekendtgørelsen om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner for at få et overblik over, hvilken dokumentation, der krævedes. Han lænede sig dog op ad tyskerne og sendte de førnævnte 27 sider, han havde modtaget fra UT, til SKAT, fordi UT havde sagt, at dette var dækkende. Dette gjorde han den 11. oktober 2013. Der var ikke de i materialet nævnte annexes/bilag med, men UT havde sagt, at dette i andre lande ikke havde været nødvendigt. Det er rigtigt, at det af materialet fremgår, at dette er fra 2007 og skal opdateres hvert år. Han fik ikke opdaterede versioner, da han sendte materialet frem den 11. oktober 2013. Han gik ud fra, at en redegørelse for principperne var nok for SKAT. Han mener generelt, at han har gjort alt, hvad LB har bedt ham om. Han sendte ikke oplysninger om koncernelemineringer til SKAT, da han havde forståelsen af, at det ikke var nødvendigt. SKAT skrev den 30. oktober 2013, at man manglede materiale, og SKAT fastsatte en frist til den 22. november 2013 for indsendelse heraf.

Han kontaktede hovedkvarteret i Tyskland og fik forskelligt materiale, som han sendte til SKAT den 13. november 2013. Han fik også opdaterede annexes/bilag til det i oktober fremsendte materiale. Dem fremsendte han til SKAT den 19. november 2013. Han anså fremsendelsen af materialet den 11. oktober 2013 som et oplæg til dialog, idet han gik ud fra, at SKAT ville ven de tilbage, hvis de manglede noget. Der blev holdt et møde med SKAT den 26. november 2013, hvor også UT og KJ fra Tyskland deltog. SKAT var stadig ikke tilfredse og udbad sig efterfølgende yderligere materiale. Han rettede henvendelse til R1, som den 27. februar 2014 fremsendte yderligere materiale til SKAT. Dette resulterede i en revisorregning i størrelsesordenen 100.000-150.000 kr. Han havde ikke inddraget revisoren tidligere, fordi de i Tyskland sagde, at den valgte fremgangsmå de var anset for fyldestgørende i andre lande. UT havde dog ikke erfaring med de danske myndigheder. T har aldrig haft skattesager i øvrigt. Han syntes, at han havde et udmærket samarbejde med LB fra SKAT, og var overrasket over, at SKAT ikke var mere samarbejdsvillig, herunder ved at rette henvendelse til ham før udløbet af fristen den 25. oktober 2013.

LB har som vidne forklaret, at han er ansat i SKAT, Store Selskaber, Transfer Pricing. De undersøger prisfastsættelse ved intern handel i store koncerner, idet SKAT søger at undgå uberettiget flytning af overskud i skattemæssigt øjemed. Han bruger her selskabernes selvangivelser om transfer pricing, og han ser også på, om selskaber generer underskud år efter år. T sprang i den forbindelse i øjnene, idet selskabet havde haft underskud i en række indkomstår. Han sendte derfor et brev til selskabet med indkaldelse af dokumentation for transfer pricing. Selskabets direktør, MC, kontaktede ham hurtigt, og han fortalte mere om, hvad det drejede sig om. Han var senere i kontakt med selskabets bogholder, IP. Han sendte mails af 27. og 30. august 2013 med yderligere oplysninger om, hvad SKAT skulle have fra selskabet. Den 11. oktober 2013 sendte selskabet materiale til SKAT. Selskabet skrev ved fremsendelsen, at SKAT skulle sige, hvis der manglede noget. I SKAT betragter man ikke et sådant forløb som en løbende dialog, og det er fast procedure, at SKAT afventer fristens udløb, før man vurderer det modtagne materiale. Det er for at behandle virksomhederne ens, således at der ikke er forskel på, om de indleverer materialet tidligt eller sent i forhold til fristen. Han bemærkede, at dokumentationen for transfer pricing var dateret den 31. december 2007, og således ikke vedrørte årene 2008 - 2012. Han manglede desuden centrale bilag om koncernens opbygning mv., som han først senere og efter fristens udløb modtog i tilfredsstillende stand. I forhold til SKATs brev af 20. august 2013 til selskabet var det alene punkt 1 om selskabets transfer pricing-dokumentation, der ikke var opfyldt ved selskabets fremsendelse af materialet den 11. oktober 2013. Han har udarbejdet et dokument, benævnt "Gennemgang af TP - dokumentation", som er en gennemgang af det materiale, selskabet indsendte den 11. oktober 2013. De to store problemer med materialet var dels, at materialet kun var dækkende til og med 2007, dels at bilag manglede. Ved brev af 30. oktober 2013 sendte SKAT en samtykkeerklæring til selskabet for at kunne gå videre med sagen, idet selskabet nu var sigtet. SKAT fik erklæringen fra selskabet, og man bad herefter om yderligere materiale. Der blev holdt et møde mellem SKAT og T den 26. november 2013, hvor selskabet redegjorde nærmere for selskabets forhold. Til sidst sagde SKAT, at det fremsendte materiale ikke opfyldte betingelserne i skattekontrollovens § 3 B. Det så T's folk ud til at være overraskede over. SKAT modtog den 28. februar 2014 materiale fra R1, som blev anset for tilfredsstillende. Det fremgik heraf, at der var sket visse ændringer i T-koncernens måde at samhandle på i forhold til det, der var beskrevet i materialet fremsendt den 11. oktober 2013. Han ved ikke, om det senest fremsendte materiale var nyudarbejdet eller allerede forelå i oktober 2013. Han vil sige, at T generelt har været samarbejdsvillig i sagen. En virksomhed kan ikke få udsættelse med skattekontrollovens 60 dages-regel. Han giver dog altid et par dage ekstra af hensyn til postgang. Baggrunden for SKAT's bødepåstande er et overslag over de udgifter, virksomhederne normalt vil have ved at få udarbejdet transfer pricing-materialet. Han ved ikke, om selskabet har undladt at lave materialet eller blot ikke har fået det sendt ind til SKAT i oktober 2013. Det ville ikke have været tilstrækkeligt, hvis selskabet i oktober 2013 havde medsendt annexes/bilag til materialet, idet materialet stadig vedrørte tiden før 2008. SKAT har den 28. april 2015 frem sendt brev til T med forslag til ændring af skatteansættelsen for årene 2009 - 2012.

Der har under sagen været fremlagt årsregnskaber og selvangivelser for T for årene 2009 - 2012.

Ved brev af 20. august 2013 indkaldte SKAT transfer pricing-dokumentation fra T. Det fremgår blandt andet af brevet, at SKAT ud bad sig "selskabets transfer pricing-dokumentation efter skattekontrollovens § 3 B for indkomstårene 2008 - 2012". Det fremgår endvidere, at selskabet fik frist for indsendelse til den 25. oktober 2013, at fristen ikke kunne forlænges, og at selskabet kunne pålægges en bøde, hvis SKAT ikke havde modtaget fyldestgørende transfer pricing-dokumentation inden fristens udløb.

Det fremgår af sagen, at der efterfølgende var en mailkorrespondance mellem selskabets direktør, MC, og LB fra SKAT. Det frem går heraf, at LB i mails af 27. og 30. august 2013 har uddybet kravene til dokumentation fra selskabet.

Ved mail af 11. oktober 2013 fremsendte selskabet dokumentation til SKAT. Dokumentationen er benævnt "T Group, transfer price documentation, status 31.12.2007".

Ved brev af 27. februar 2014 fremsendte R1 på vegne af T Dan mark A/S yderligere dokumentation til SKAT. SKAT har meddelt, at denne dokumentation opfylder kravene i skattekontrollovens § 3 B som anført i SKATs brev af 20. august 2013.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 20. august 2013 ud bad sig transfer pricing-dokumentation efter skattekontrollovens § 3 B fra T fra indkomstårene 2008 - 2012, og at SKAT fastsatte frist for indsendelse heraf til den 25. oktober 2013.

Retten lægger efter karakteren af det materiale, dateret den 31. december 2007, som selskabet indsendte til SKAT den 11. oktober 2013, og LBs forklaring herom videre til grund, at materialet ikke opfyldte kravene til behørig transfer pricing-dokumentation for perioden, idet retten herved har lagt vægt på, at materialet ikke var opdateret siden 31. december 2007 og ikke indeholdt de i materialet anførte bilag om T-koncernens opbygning mv.

Endelig lægger retten til grund, at selskabets revisor, R1, den 27. februar 2014 indsendte dokumentation til SKAT, som opfyldte kravene i skattekontrollovens § 3 B.

På baggrund af indholdet af materialet, som selskabet indsendte til SKAT den 11. oktober 2013 og direktør MCs forklaring herom må det lægges til grund, at T-koncernen i 2007 har været klar over, at transfer pricing-dokumentation skal kunne fremlægges overfor skattemyndighederne, og at koncernen til dette formål havde udarbejdet materialet om transfer pricing i T-koncernen.

Det var i materialet fra 2007 forudsat, at dette skulle opdateres en gang årligt, og at der skulle vedlægges bilag om koncernopbygning mv.

T har desuagtet som transfer pricing-dokumentation alene til SKAT fremsendt det uopdaterede materiale uden bilag.

Som anført oven for opfyldte materialet ikke kravene til dokumentation i skattekontrollovens § 3 B, som disse nærmere var specificeret i bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner, og retten finder, at T efter materialets karakter burde indse dette.

Retten finder endvidere, at den manglende overholdelse af reglerne for indsendelse af dokumentation for transfer pricing efter de anførte omstændigheder må tilskrives T som groft uagtsom.

T er derfor skyldig i tiltalen.

Det fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 17, stk. 3, at lovgiver har lagt op til et bødeniveau på 250.000 kr., hvis der ikke efterfølgende fremkommer egnet dokumentationsmateriale, og 125.000 kr., hvis der efterfølgende fremkommer egnet dokumentationsmateriale. Det er om baggrunden herfor anført, at minimumsomkostningerne til udarbejdelse af TP-dokumentation skønnes at være 125.000 kr., og at bøden skal afspejle, at det ikke skal kunne betale sig at lade være med at udarbejde dokumentationen.

Udgangspunktet er herefter en bøde på 125.000 kr. for et indkomstår.

Det fremgår af forarbejderne, at der vil blive beregnet en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke er indgivet fyldestgørende TP-dokumentation.

Der skal således i denne sag, der vedrører 4 indkomstår, beregnes en højere bøde. Retten finder imidlertid ikke, at de hensyn, der begrunder udgangspunktet for bødefastsættelsen, tilsiger, at der i en situation som den foreliggende skal ske fuldstændig bødekumulation.

Retten finder på den baggrund, at straffen passende kan fastsættes til en bøde på 250.000 kr.

Retten har herved taget hensyn til det, der i forarbejderne er anført om baggrunden for bødeberegningen, og til, at tiltalte under sagen må anses for at have samarbejdet og bidraget til fremskaffelse af oplysninger til SKAT.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

T straffes med en bøde på 250.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.