Dato for udgivelse
10 May 2017 08:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Feb 2017 11:42
SKM-nummer
SKM2017.350.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10J-637/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Hundekennelvirksomhed, drift, virksomhed, overdragelsesaftale, vederlagsfrie, bevisførelse, købsaftaler
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder i indkomstårene 2008 og 2009 var rette indkomstmodtager af indkomsten fra en hundekennelvirksomhed. Skatteyderen havde forud for de omhandlede indkomstår drevet hundekennelvirksomhed og havde i 2006 erhvervet en ejendom i Y1-by med henblik på videre drift af virksomheden.

I sagen gjorde skatteyderen gældende, at hun ikke var rette indkomstmodtager, idet hun ikke havde drevet hundekennelvirksomhed i indkomstårene 2008 og 2009. Hun gjorde gældende, at hun - som følge af bl.a. sygdom og manglende lyst - havde overdraget hundene til sin tidligere kæreste LJ, som i stedet var rette indkomstmodtager.

Til dokumentation for sin påstand havde skatteyderen fremlagt en håndskrevet overdragelsesaftale mellem hende og LJ vedrørende LJ's vederlagsfrie erhvervelse af skatteyderens hunde. Yderligere søgte skatteyderen at løfte sin bevisførelse gennem vidneforklaringer.

Byretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen havde drevet virksomhed med opdræt og handel med hvalpe i de omhandlede indkomstår. Byretten lagde i afgørelsen vægt på, at skatteyderen tidligere havde drevet hundekennelvirksomhed, at hun havde opnået tilladelse fra Y1 Kommune til at drive sådan virksomhed, og at hun stod anført som ejer af hundene på parringsbeviser og som sælger på købsaftaler. Desuden lagde retten vægt på, at der på skatteyderens konto var indsat beløb, der ubestridt stammede fra salg af hunde. På denne baggrund fandt byretten ikke, at den håndskrevne overdragelsesaftale mellem skatteyderen og LJ kunne lægges til grund i sagen. Desuden udtalte retten, at de afgivne vidneforklaringer ikke kunne føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A

(v/Adv. mod Gert Dyrn)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Janne Lind Thomsen)

Afsagt af byretsdommer 

Henrik Munkholm

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt A er rette indkomstmodtager af indkomsten fra en hundekennel i indkomstårene 2008 og 2009.

Sagsøgerens påstand:

Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 342.850,00 for indkomståret 2008 og med kr. 323.600,00 for indkomståret 2009 samt at virksomhedens momstilsvar nedsættes med kr. 95.600,00 for indkomståret 2008 og med kr. 90.750,00 for indkomståret 2009.

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at As skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 hjemvises til SKAT til fornyede ansættelser.

Sagsøgtes påstand: Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger A har efter det oplyste foretaget navneskift fra tidligere A1.

Af sagen fremgår, at A1 overtog ejendommen Y2-adresse i Y1-by den 1. august 2006. Forud herfor havde hun drevet en hundepension i Y3-by. A1 ansøgte om tilladelse til at indrette hunde- og kattepension på ejendommen Y2-adresse i Y1-by. Ved afgørelse af 24. oktober 2006 meddelte Y1 Kommune zonetilladelse til at indrette hunde- og kattepension på ejendommen.

Den 7. januar 2010 blev As bopæl ransaget af politiet. Ved ransagningen blev det konstateret, at der på ejendommen var en staldbygning, der var forsynet med diverse bure med halm, foderskåle og vandskåle. Der befandt sig ved ransagningen 10 hunde i stalden og 2 i stuehuset.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet A1s indkomst med 342.850 kr. i indkomståret 2008 og med 323.600 kr. i indkomståret 2009. Virksomhedens momstilsvar blev tilsvarende forhøjet til 95.600 kr. i indkomståret 2008 og 90.750 kr. i indkomståret 2009.

Landsskatteretten har stadfæstet forhøjelserne ved afgørelser af 9. december 2015.

Afgørelsen blev af A1 indbragt for Landsskatteretten, som ved afgørelse af 9. december 2015 stadfæstede forhøjelserne.

Afgørelsen er fremlagt som sagens bilag 3. Heraf fremgår blandt andet:

"Afgørelse fra Landsskatteretten

Sagsnr. 13-4299950

I afgørelsen har deltaget: Helmer Augustesen, Carsten Lønfeldt og Klaus Hækkerup

Klager: A1

Klage over: Skatteankenævnets afgørelse af 19. juni 2013

Cpr-nr.: xxx

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Overskud af virksomhed

342.850 kr.

0 kr.

342.850 kr.

Indkomståret 2009

Overskud af virksomhed

323.600 kr.

0 kr.

323.600 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt telefonisk møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klageren har endvidere anmodet om at fremlægge sagen for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Faktiske oplysninger

SKAT modtog anmeldelse om, at der sker salg af hundehvalpe fra klagerens private adresse. SKAT har modtaget oplysninger fra Politiet, som de har indhentet i forbindelse med ransagning af klagerens bopæl, som er beliggende i en landbrugsejendom på 6,9 ha, med flere driftsbygninger.

Af materialet fremgår parringsbeviser og fødselserklæringer samt hvalpekuld, som er stambogsført. Det fremgår endvidere, at klageren står som hanhundens ejer på parringsbeviset og tævens ejer på fødselserklæringen.

Ud fra det modtagne materiale er der tale om 15 kuld, svarende til 74 hvalpe i 2008 og 18 kuld svarende til 72 hvalpe i 2009.

For 2008 ligger der købsaftaler for næsten alle hvalpe, hvor klageren har underskrevet som sælger. For 2009 har politiet indhentet oplysninger fra 45 købere.

Der er indhentet kontoudtog fra pengeinstitutter, hvoraf fremgår indsætninger i forbindelse med handel med hunde.

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren er rette skatte- og momssubjekt vedrørende drift af hundekennel samt opgørelsen af virksomhedens resultat.

Klageren har indgivet en ansøgning i juni 2006 til Y1 Kommune, hvori der er oplyst ændret anvendelse af bygning fra kvægbrug, lade og værksted til hundekennel, hundepension og kattepension, og klageren har den 1. august 2006 registreret cvr-nr. ...11 med branchekode "blandet drift", som er afmeldt igen pr. 31. marts 2009. Der er for de omhandlede år indgivet nul-angivelser vedrørende moms.

Der er fremlagt en kontrakt dateret den 18. maj 2007 mellem klageren og LJ, hvoraf fremgår, at klageren har overdraget sit hundehold til LJ fra foråret 2007.

Klageren har til SKAT oplyst følgende udgifter til et hvalpekuld på 5 hvalpe:

Tekst

Beløb

Foder

3.500 kr.

Ekstra, kylling-kød-okse eller fisk

1.000 kr.

Olie

591 kr.

Vitaminpulver

200 kr.

Biotinforte

200 kr.

Shampoo

500 kr.

Loppemiddel

450 kr.

Plejemiddel

500 kr.

Legetøj

500 kr.

Håndklæder

300 kr.

Vask

300 kr.

Hvalpepakker, foder, tæpper, snor, skåle, børste

2.400 kr.

Puppy boast

327 kr.

Flory boast

230 kr.

Hvalpemælk

450 kr.

Hvalpemælk, færdigblandet

200 kr.

Sutter - flaske

100 kr.

Sundhedstjek, mor

500 kr.

Vaccination

400 kr.

Betændelse øjne

500 kr.

Ormekur

450 kr.

Dyrlæge hvalpe

3.200 kr.

I alt

16.798 kr.

 

 

Heraf anses følgende at kunne henføres på flere kuld:

Tæpper

2.000 kr.

Transportkasse

450 kr.

Hundekurve

500 kr.

Varmelampe + pære

525 kr.

Kravlegård

1.950 kr.

Klippemaskine

1.500 kr.

Skær

1.000 kr.

Sakse

1.800 kr.

Negleklipper

150 kr.

I alt

9.875 kr.

Der er udarbejdet udstationeringsaftaler vedrørende hvalpene mellem klageren og hendes forældre, som forældrene har afvist kendskab til overfor politiet.

Ifølge politiets afhøringer af købere til hvalpene, har de alle fortalt, at de har haft kontakt til klageren. Der er desuden en enkelt, der har fortalt, at deres hund efterfølgende er blevet klippet af klageren.

Ved ransagningen på klagerens bopæl har politiet taget billeder af stalden, som viser, at den har været anvendt til hundehold, idet der er halm i burene samt forefindes mad- og vandskåle.

Der er købt større mængder foder ultimo 2007, og der er fremlagt en regning fra en dyrlæge udstedt til klageren vedrørende forskellige hunde.

SKAT har anset, at klageren er skatte- og momspligtig af handel med hunde, og hendes indkomst og momstilsvar er derfor blevet forhøjet, hvorefter virksomhedsresultatet er opgjort til 382.400 kr. i indkomståret 2008 og 363.000 kr. i indkomståret 2009 således:

Tekst

2008

2009

Ansat omsætning

643.200 kr.

622.400 kr.

Omkostninger til hvalpe

-236.800 kr.

-230.400 kr.

Udgifter til hanhund i 2009

0 kr.

-5.000 kr.

Papir og stambogsføring

-22.200 kr.

-21.600 kr.

Telefon, lys, vand og varme mv.

-24.000 kr.

-24.000 kr.

Kørsel

 -17.350 kr.

 -17.800 kr.

Resultat af virksomhed

342.850 kr.

323.600 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt for indkomståret 2008 med 342.850 kr. og indkomståret 2009 med 323.600 kr.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at klageren har haft skattepligtig handel med hunde, og har drevet hundekennel. Det fremgår af parringsbeviser, at klageren er hanhundeejer, og af fødselserklæringen fremstår hun som tæveejer. På købsaftalerne står hun som sælger og desuden er der sket indsætninger på hendes bankkonti.

Klageren har for SKAT fremlagt et overslag over udgifter til hundehold. Opgørelsen er udarbejdet på grundlag af et kuld på 5 hvalpe. Skatteankenævnet har taget udgangspunkt i denne af klageren oprindeligt udarbejdede opgørelse.

Det er en forudsætning for opnåelse af fradrag, at der kan dokumenteres afholdelse, størrelse og erhvervsmæssig karakter af en udgift.

Klageren har oplyst, at der er anvendt 10 poser foder á 700 kr. pr. voksen hund, svarende til 322.000 kr. over 2 år ved 23 hunde. Det er oplyst, at der er tale om poser á 12 kg.

Der er hovedsageligt solgt hunde af racen Hund1, og enkelte af racen Hund2 og Hund3. Hundene har en gennemsnitlig vægt på 4 kg. Ifølge indhentede oplysninger fremgår det, at det daglige foderbehov for en hun på 4 kg, er 100 g. Det er oplyst, at der blandt andet er tale om foder af mærket Royal Canin - Yorkshire. Dette foder kan købes i poser á 7,5 kg, til 399 kr. og ved et dagligt forbrug på 100 g. svarer det til en udgift på 5,32 kr. pr. dag pr. hund, i alt 1.941,80 kr. pr. år. Samlet set svarer det til 89.322,80 kr. over 2 år for 23 hunde.

Der er indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 3.500 kr. for et kuld på 5 hvalpe svarende til 700 kr. pr. hvalp. Der er tale om 146 hvalpe for de to år, hvilket svarer til et fradrag til foder på 102.200 kr.

En sammenfatning af udgifterne til foder kan herefter opgøres således:

Tekst

Beløb

Overslag, 23 hunde over 2 år

322.000 kr.

Standard beregning af foderforbrug

89.322 kr.

I SKATs forslag er der indrømmet fradrag for

102.200 kr.

I den seneste opgørelse af udgifter er der medtaget poster som f.eks. "pelspleje - børstning af pels 165.600 kr.", som er skønnede udgifter til frisør. Dette anser SKAT for at være urealistisk.

Klageren har ikke medregnet resultat af virksomhed for de omhandlede år.

Omsætningen er opgjort ud fra det modtagne materiale over hvalpekuld, som er stambogsført. Der foreligger for 2008 en del købsaftaler, og der er for 2009 indhentet oplysninger fra 45 købere om salgspriser. Der er herefter samlet opgjort en salgspris på 643.200 kr. ekskl. moms i 2008 og 622.400 kr. ekskl. moms i 2009.

Udgifterne til hvalpe er sammensat således:

Tekst

2008

2009

Skønnet udgift, 3.200 kr. pr. hund x 74 og 72 hvalpe

236.800 kr.

230.400 kr.

Papir og stambogsføring, 300 kr. pr. hvalp

22.200 kr.

21.600 kr.

Skøn til tlf., annoncer, lys, vand og varme

24.000 kr.

24.000 kr.

Udgifter til hanhund

5.000 kr.

I alt

283.000 kr.

281.000 kr.

Herudover har SKAT anerkendt fradrag for kørsel med 17.350 kr. i 2008 og 17.800 kr. i 2009.

SKATs bemærkninger til yderligere oplysninger

SKAT har indsendt bemærkninger til klagerens yderligere oplysninger.

SKAT har afholdt to møder med klageren, henholdsvis den 9. december 2010 og 24. november 2011, og desuden har klageren været afhørt af politiet den 19. august 2012. På ingen af disse møder har klageren nævnt, at der forelå en skriftlig overdragelse til LJ.

Der er heller ikke nævnt noget om en aftale mellem klageren og LJ i advokatens indsigelse af 22. marts 2012. Aftalen er ikke konkret med antal og hvilke hunde, der er overdraget, ligesom den ikke er udformet som de øvrige aftaler, der findes mellem klageren og LJ.

Det er SKATs opfattelse, at aftalen er konstrueret til formålet.

Klagerens datter er afhørt af Politiet den 11. september 2012 og er blevet forelagt den omtalte aftale. Hun oplyste, at hun ikke havde set denne aftale, og havde heller ikke kendskab til et sådant dokument.

SKAT har haft adgang til materiale, som er sikret ved ransagning på klagerens bopælsadresse, og som er fundet gemt under rockwoolisolering på loftet samt gemt mellem to madrasser i en briks på et kontor. Dette materiale har dannet grundlag for opgørelsen af omsætningen ved skatte- og momsansættelsen.

Der er indsendt dokumentation for udgifter for indkomstårene 2006 - 2009. Der skulle angiveligt være tale om omkostninger til ombygning/renovering af staldanlæg, opsætning af hundehegn mv. samt omkostninger til løbende vedligeholdelse.

Der er ikke på noget tidligere tidspunkt i sagen nævnt den nu omtalte type udgifter.

Indkomstårene 2006, 2007 og 2010 er ikke omhandlet af sagen, ligesom indkomstårene 2006 og 2007 må anses for at være forældede.

Ejendommen Y2-adresse er overtaget den 1. august 2006. Ejendommen består af et stuehus, fire driftsbygninger, carport og et parcelhus, som blev anvendt til udlejning. Stuehuset er brændt i 2006.

Der er som nævnt indgivet ansøgning om ændret anvendelse af en bygning fra anvendelse til kvæg, ungdyr, lade og værksted til i stedet at blive anvendt til hundekennel, hundepension og kattepension. Ansøgningen er indgivet i juni måned 2006.

Der er indgivet momsangivelse for 2006 med en negativ moms, hvilket tyder på opstartsudgifter.

Klageren har på et møde med SKAT den 9. december 2010 fortalt, at hun tidligere har drevet hundepension, da hun boede i Y3-by. Inventaret har hun taget med til Y2-adresse og indrettet i en gammel stald.

Boligen har været under opførelse i 2007 og 2008, så det formodes, at nogle af udgifterne kan henføres hertil. Bilag 8 er fra G1, hvor der er købt ærtesten og harpet muld. Harpet muld anvendes til anlæg af have, bede og græsplæner og ærtesten anvendes i have og indkørsel/ gårdsplads. Det må antages, at der er tale om en privat udgift.

Bilag 102 og 103 vedrører materiale, levering og montering af hegn. Der er købt Supernet ... 17/1900/300, som ifølge oplysninger på www....dk vedrører hjorte- og vildthegn. Der fremgår ligeledes på den ene faktura ringisolator XDI m/skrue, som anvendes til elhegn. Den dimension, som hegnet har, skønnes ikke at kunne tilbageholde små dyr. Det er et hegn på 190 cm med 17 vandrette tråde og 30 cm mellem de lodrette tråde. Der har på ejendommen været andet ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, blandt andet kameler, lamaer, heste og geder. Det formodes, at der kan være tale om udgifter, der kan henføres hertil.

Bilag 123 er til G2 og består af skærehoveder mv. og 5 stk. Pet-Bed. I SKATs afgørelse af 7. maj 2012 er der i afsnit 2.2 pelspleje, taget højde for udgifter til skærehoveder og Pet-Bed er hundekurve, som der er taget højde for i afsnit 2.3. "udgifter, som dækker flere kuld".

Bilag 124 er til G3 til en hund4 kaldet IB. I de opgørelser, der er udarbejdet over salg af hvalpe, er der ikke nogen hund4 iblandt.

Bilag 125 er fra ....dk, hvor der er købt hvalpegårde. Der er taget højde herfor i afsnit 2.3 "Udgifter som dækker flere kuld", hvor hvalpegårde er kaldet kravlegårde.

Det fremgår ikke af de øvrige udgifter, hvad de vedrører, og det kan ikke ud fra bilagene ses, at de vedrører udgifter forbundet med hundehold, eller om de vedrører de øvrige bygninger.

Der er ikke tale om udgifter, som er relateret til hundekennel, og derfor kan de ikke begrunde en ændret skatte- og momsansættelse.

Det kan dog indstilles, at der godkendes et skønsmæssigt anslået beløb til el, vand, forsikring og løbende vedligeholdelse i størrelsesorden af 15.000 kr. pr. år.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har oprindeligt fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2008 og 2009.

Efterfølgende er repræsentanten udtrådt af sagen og indtrådt på ny, og har ved sin genindtræden fremsat fornyede beløbsmæssige påstande, hvorefter SKATs ændringer skal udgøre et lavere beløb.

Klageren har til SKAT oplyst, at LJ var den rette ejer af hundeholdet og derfor også rette skatte- og momssubjekt.

Klageren har fremlagt en genpart af en aftale indgået mellem hende og LJ. Det fremgår heraf, at LJ i de omhandlede år havde overtaget hundeholdet fra klageren, og at hun således alene varetog praktiske og forefaldende opgaver.

Skatte- og momspligten påhviler derfor LJ.

Såfremt det fastholdes, at klageren skattemæssigt har drevet erhvervsmæssig virksomhed, er det hendes opfattelse, at omkostningerne til ombygning/renovering af staldanlæg, opsætning af hundehegn mv. samt omkostninger til løbende vedligehold skal fradrages i den opgjorte indtægt.

Klageren har fremskaffet regnskabsmateriale fra politi og anklagemyndighed omhandlende bilag vedrørende handel med G4, trælast og G1, ligesom hun har fremskaffet øvrige bilag. Klageren har således fremsendt en oversigt over udgifter vedrørende følgende:

Tekst

2006

2007

2008

2009

Tømmerhandel, G4

81.655,44 kr.

36.471,41 kr.

53.004,07 kr.

12.628,29 kr.

G1

11.990,47 kr.

 7.299,03 kr.

13.023,09 kr.

I alt

93.645,91 kr.

43.770,44 kr.

66.027,16 kr.

12.628,29 kr.

Der er herudover indsendt enkelte bilag vedrørende år 2010.

Klageren har endvidere oplyst, at hun har dårlig ryg og skulder på grund af flere skader, som er påført hende i årene 2006 - 2014.

Hun har således i år 2006 fået en arbejdsskade ved fald fra en stige på et betongulv. I år 2006 blev hun opereret i skulderen med nedsat førlighed til en fjerdedel til følge. I november 2008 blev hun opereret i ryggen med nedsat førlighed til følge.

Ved telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren fremført yderligere oplysninger.

Hun har blandt andet oplyst, at skatteankenævnet ikke har indrømmet tilstrækkelige fradrag ved opgørelse af virksomhedens resultat.

Nævnet har således kun beregnet foder-udgifter til hvalpe, men det fremgår af afgørelsen, at der findes 23 voksne hunde.

Der var tale om meget plejekrævende hunde, som skulle have trimmet pelsen 4-6 gange. Visse racer skulle redes og have ordnet pelsen dagligt. Der skal derfor indrømmes yderligere fradrag for pelspleje.

Udgifter til dyrlæge er udelukkende godkendt for hvalpenes vedkommende. De 23 voksne hunde har også krævet udgifter til dyrlæge, herunder vacciner, loppekure, sygdomsbekæmpelse mv.

Det fremgår desuden af oplysninger fra Y4 Kommune vedrørende miljøtilsyn, at der ikke tidligere har været registreret dyrehold på adressen Y2-adresse. Klageren har fået tilladelse til at holde et mindre hønsehold, 3 ponyer, 3 lamaer og 3 dværggeder. Det fremgår desuden af en følgeseddel fra Y4 Kommune af 3. januar 2013, at der ved tilsynet i 2009 ikke var etableret hunde- eller kattepension på ejendommen.

Klageren har desuden oplyst, at der den 1. maj 2014 er udarbejdet en politirapport, hvoraf fremgår, at sigtelserne imod hende for overtrædelse af skattekontrollovens regler, er bortfaldet.

Der er indgået en gyldig kontrakt dateret den 18. maj 2007 mellem klageren og LJ, som indehaveren har fået udleveret efter politiets ransagelse af LJs ejendom. Det fremgår heraf, at klageren har overdraget alle sine hunde til ham.

Årsagen til, at det var klageren, der fremviste hundehvalpene for kunderne var, at LJ ikke havde så stor forstand på det endnu, men han "var i lære". Han havde svært ved at besvare kundernes spørgsmål, hvis der blev spurgt ind til detaljer omkring hundene. Derfor var det klageren, der forestod dette, da hun havde ekspertisen fra sine tidligere år inden for branchen.

Klageren har til Skatteankestyrelsen indsendt flere skemaer med beregninger af foder til voksne hunde, hvalpe samt udgifter til pelspleje og dyrlægeudgifter.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen er virksomhedens repræsentant genindtrådt i sagen og har fremsendt supplerende bemærkninger.

Det bestrides, at aftalen om overdragelse af hundeholdet af 18. maj 2007 fra klageren til LJ ikke kan lægges til grund for vurderingen af de rette ejerforhold.

Klageren oplyser, at hun som udgangspunkt altid udfærdigede dokumenter og førte korrespondancer i hånden. Som eksempler herpå henvises til vedlagte kopier af korrespondancer mellem klageren og G5 og Arbejdsskadestyrelsen. Den foreliggende aftale mellem hende og LJ afviger ikke fra den praksis. Det er efter min opfattelse ikke et gyldighedskrav, at aftaler m.m. er udformet med maskinskrift.

Klageren oplyser endvidere, at datteren i forbindelse med frigivelsen af det af politiet beslaglagte materiale bl.a. indfandt sig på indehaverens tidligere bopæl, hvor datteren indsamlede foreliggende materiale og afleverede dette til klageren i et antal poser og kasser. Datteren har ikke herudover noget kendskab til indehaverens og LJs økonomiske forhold og øvrige dispositioner. Datterens oplysninger til politiet om, at hun ikke har kendskab til den foreliggende aftale kan i lyset heraf ikke med rimelighed tages som udtryk for andet end det indlysende, at datteren generelt ikke var involveret i klagerens økonomiske forhold og i øvrigt ikke har gennemgået og vurderet hvert enkelt dokument, som hun indsamlede på bopælen.

Såfremt datterens udsagn ønskes tillagt vægt som bevis for, at den omhandlede aftale oprindeligt ikke forelå eller betragtes som konstrueret til formålet anmodes om, at datteren indkaldes som vidne for Landsskatteretten.

Det bemærkes hertil, at klageren har været underlagt besøgs- og brevkontrol indtil sin domfældelse.

Der henvises endvidere til, at den omhandlede aftale er underskrevet af LJ, hvilket efter det oplyste ikke er bestridt af hverken politi eller skattemyndighederne. Det forekommer da heller ikke sandsynligt, at klageren under de daværende fængselsforhold skulle være i stand til at forfalske LJs underskrift. Såfremt ægtheden af underskriften bestrides, anmodes om, at spørgsmålet afklares gennem autoriseret håndskriftsanalyse.

Endelig henvises til, at politiet har frafaldet sigtelsen om skatte- og momsunddragelse mod klageren hvorunder bl.a. spørgsmålet om den omhandlede aftale var omfattet. Det er herefter klagerens opfattelse, at aftalen foreslås tilsidesat med urette, og at aftalen danner grundlag for vurderingen af, hvem der kan anses for rette indkomstmodtager af hundeholdet.

Der henvises herudover til klagerens bemærkninger om baggrunden for aftalen fremsat i mit brev til SKAT af 22. marts 2012.

Klageren oplyser endvidere, at ejendommen var tillagt landzonetilladelse den 27. juni 2006, altså før hun overtog ejendommen den 1. august 2006. Sådan tilladelse udløber periodevis med mindre den aktivt søges opretholdt. Tilladelsen fra 2006 skal således alene opfattes som en opretholdelse af tidligere tilladelser, og ikke som en helt ny begivenhed i forbindelse med hendes overtagelse af ejendommen. Samme procedure blev anvendt den 26. november 2009, hvor landzonetilladelsen blev forlænget igen.

Udnyttelse af ejendommen til dyrehold, herunder hundehold, forudsætter yderligere tilladelser efter bygge- og miljølovgivningen, som endnu ikke var opnået i 2009.

Der var ansøgt om byggetilladelse, men tilladelsen var ikke fuldt udnyttet, idet der manglede flere arbejder, herunder udluftningsanlæg, drikkeventiler, lysstyringsanlæg, etablering af udgange til selvstændige udendørs hundegårde, opvarmning, affaldscontainer og rum til isolering af evt. smittede og syge dyr.

Af samme årsag forelå heller ikke godkendelse fra miljømyndighederne.

Klageren henviser også til, at der i forbindelse med ansøgningerne blev afholdt fornyet høring, hvilket ikke ville have været nødvendigt, såfremt der allerede var dyrehold på ejendommen. I forbindelse med høringen blev der foretaget uanmeldte besøg på ejendommen for at kontrollere dette. Der blev afholdt miljøsyn på ejendommen den 9. december 2009, hvor der blev givet tilladelse til hold af 3 lamaer, 3 geder, 3 ponyer og et mindre hønsehold. Det fremgår af tilladelsen, at ændret anvendelse herunder ændret dyrehold forudsætter ny tilladelse efter byggelovgivningen under hensyn til ændringer af lys, loftshøjde, ventilation, brandsikring, afløb, regnvand og affald. Der er ikke ansøgt om tilladelse til noget af dette.

Klageren oplyser, at det af brev fra Y4 Kommune fra 2009 fremgår, at der ikke er konstateret hundehold på ejendommen.

Skatteankestyrelsen opfordres til at rette henvendelse til de lokale plan- og miljømyndigheder for at opdatere status på ejendommen i indehaverens ejertid.

Yderligere oplyses, at jordtilliggender og maskinhus/lagerbygninger var forpagtet til LJ, som anvendte bygningerne til opmagasinering af maskiner. Forpagtningsaftalen foreligger hos SKAT, hvortil Skatteankestyrelsen bedes rette henvendelse.

Det må endvidere fremgå af dokumentation fra Plantedirektoratet, Fødevarer Erhverv, at LJ drev kvægdrift på ejendommen. Det oplyses, at kvægdrift skal registreres til en bestemt matrikel og derfor kan spores til klagerens ejendom.

Indehaveren har fremlagt en lejekontrakt dateret den 29-06-2006 for perioden 15-07-2006 - 15-07-2008 vedrørende udlejning af en stålhal til LJ for 20.000 kr. årligt, som er udlejet til opbevaring af halm.

Der er efter indehaverens opfattelse intet, som indikerer, at hendes oprindelige ønske om at etablere hundehold på ejendommen blev indfriet.

Klageren beklager, at hun ikke tidligere er fremkommet med ovennævnte oplysninger. Dette skyldes et meget stort pres relateret til straffesagen mod hende, varetægtsfængslingen og efterfølgende afsoning og at hun ikke har været i stand til at fremskaffe dokumentation for et samlet billede af forholdene på ejendommen bl.a. som følge af, at væsentlige dokumenter er bortkommet i forbindelse med politiets beslaglæggelser m.v.

Opgørelsen af udgifter til foder

Klageren bemærker, at SKAT og Skatteankenævnets opgørelser over udgifter til foder alene ses at være baseret på 146 hvalpe.

Klageren har tidligere anført, at der tillige bør medregnes udgifter til foder til 23 voksne hunde. I afgørelsen fra SKAT af 7. maj 2012 anerkendes et samlet foderforbrug på kr. 195.581,00, jf. bilag 2A. Dette bilag ses imidlertid alene at omhandle foder til hvalpe og ikke voksne hunde.

Klageren stiller sig endvidere uforstående over for Skatteankestyrelsens forslag til opgørelse af foderforbruget, som hun generelt finder, er ansat for lavt.

SKAT oplyser i afgørelsen af 7. maj 2012, s. 3, at en hvalp som standard skal have 115 g foder pr. dag.

Opmærksomheden henledes på, at foderbruget til voksne hunde i SKATs afgørelse af 7. maj 2012, s. 4, opgør foderforbruget til langt de fleste voksne hunde lavere end det anerkendte forbrug til hvalpe, og at forbruget herudover synes ansat urealistisk lavt.

Det er klagerens opfattelse, at man ikke har taget tilstrækkelig højde for, at forbruget til voksne dyr generelt er højere end forbruget til hvalpe, og at forbruget til tæver i forbindelse med drægtighed og diegivning er betydeligt højere end normalforbruget.

Det er klagerens opfattelse, at forbruget generelt og under hensyntagen til formålet med hundeholdet var at få og opdrætte hvalpe, i gennemsnit pr. voksen hund med rimelighed ikke kan sættes til lavere en 300 g pr. dag.

Opgørelsen over forbruget til voksne hunde jf. SKATs opgørelse i afgørelsen af 7. maj 2012, s. 4, bør derfor korrigeres tilsvarende, hvilket indebærer, at der ansættes ikke under 6 kg foder for samtlige voksne hunde pr. dag svarende til 4.380 kg over en 2-årig periode. Omregnet efter SKATs udgift til foder til kr. 399,00 for 7,5 kg bliver dette kr. 233.016,00 eller kr. 116.508,00 pr. år alene til de voksne hunde.

Opgørelsen er alene baseret på 20 voksne hunde, men klageren mener rettelig, at den bør omfatte 23 hunde. Yderligere bemærkes, at SKAT i afgørelsen af 7. maj 2012 anerkender et samlet foderforbrug på kr. 195.581,00, jf. bilag 2A. Dette bilag ses imidlertid alene at omhandle foder til hvalpe og ikke voksne hunde.

Udgifter til mælkeerstatning til hvalpe

SKAT bemærker selv i side 3 i afgørelsen af 7. maj 2012, at hvalpe i en del af perioden udelukkende lever af mælk, og at mælkeerstatning anvendes i mindre omfang, hvis tæven ikke kan producere nok mælk.

Klageren stiller sig uforstående over for dette, idet en tæve som udgangspunkt ikke kan producere tilstrækkelig mælk til at opfostre det antal hvalpe, der er tale om. Klageren oplyser, at en tæve med en gennemsnitlig kropsvægt på 6-7 kg ikke kan opfostre hvalpe, som i løbet af 4-8 uger når en gennemsnitlig egenvægt på hhv. 1.050 g og 2.000 g. Gennemsnitlig er der tale om en middelvægt over 8 uger på 1.050 g.

Der er endvidere tale om en lille såkaldt “selskabshunde-race", som ikke producerer ret meget mælk. Hertil kommer, at det er en forudsætning for at opnå en god pris for en hvalp, at den er sund, hvilket indebærer, at der skal anvendes væsentlige mængder mælkeerstatning.

Det oplyses tillige, at hvalpe modtager mælkeerstatning alle 8 uger og til tider også indtil 12 uger.

SKAT anerkender, at doseringen heraf udgør 30 ml pr. kilo kropsvægt pr. dag pr. hvalp og at kan købes i færdigblandet form for kr. 69,00 for 326 g.

Efter klagerens opfattelse bør udgifterne til mælkeerstatning korrigeres for ovenstående med udgangspunktet i gennemsnitsvægten på 1.050 g og baseret på, at mælkeerstatning doseres pr. 115 g, således:

1.050 / 115 = 9,13 (vægttal pr. hvalp)

9,13 x 30 ml 274 ml (dagsforbrug pr. hvalp ikke indregnet spild)

Opgjort på 4 uger 28 dage:

28 x 274 = 7.672 ml pr. hvalp

7.672 /325 = 23,6 doseringer å 30 ml

23,6 x 69 1.628,00 kr. pr. hvalp

146 x 1.628,00 = 237.688,00 kr. i alt pr. år

Opgørelse baseret på mælkeerstatning over 8 uger svarer til kr. 475.376,00 pr. år.

Klageren anfører, at SKATs opgørelse på side 5 i afgørelsen af 7. maj 2012 er helt urealistisk. Opgørelsen indebærer, at udgiften pr. hvalp til mælkeerstatning udgør kr. 93 svarende til 1,3 dosering å 30 ml eller 423 ml i alt.

Udgifter til dyrlæge

Klageren bemærker, at SKATs opgørelse af udgifter til dyrlæge på side 7 i afgørelsen af 7. maj 2012 jf. bilag 2A tilsyneladende kun vedrører udgifter til hvalpe. Det er klagerens opfattelse, at dette beløb rettelig bør korrigeres med udgifter, som også er afholdt på voksne hunde.

Beløbet kan efter klagerens opfattelse skønsmæssigt opgøres til samlet kr. 25.000,00 over 2 år omfattende orme- og loppekur, vaccinationer og generelt tilsyn for 23 voksne hunde og med udgangspunkt i SKATs opgørelse i bilag 2A.

Udgifter til pelspleje

På baggrund af karakteren af den omhandlede hunderace, hvis pels er særdeles plejekrævende samt henset til antallet af hunde, forekommer det ikke rimeligt, at der helt bortses fra udgifter til pleje af pels.

Det har efter klagerens opfattelse ikke afgørende betydning for udøvelsen af skønnet over udgifterne i hundeholdet, om der er fundet kvitteringer til hundefrisør eller ej. Det følger af SKATs beføjelser til skønsmæssig opgørelse af den økonomiske aktivitet, at skønnet herover skal inddrage samtlige realistiske og sædvanlige udgifter for den pågældende aktivitet.

Heri indgår efter klagerens opfattelse pleje af pels på den aktuelle hunderace som en sædvanlig udgift. Henset til omfanget af hundeholdet forekommer det helt urealistisk at forestille sig, at der ikke i et vist omfang har været anvendt hundefrisør.

Klageren anerkender dog, at skønnet over udgifterne kan være vanskeligt at foretage, men kan efter omstændighederne oplyse en samlet omkostning over 2 år på kr. 85.000,00. Der henvises til opgørelsen heraf i mit brev af 22. marts 2012.

Afslag på omkostninger, som kan henføres til hundeholdet

Klageren stiller sig uforstående over for, at Skatteankestyrelsen ikke agter at anerkende dele af de ved fakturaer dokumenterede omkostninger til ombygning mm.

Det er klagerens opfattelse, at såfremt ejendommen skattemæssigt pålægges et hundehold med deraf følgende skønsmæssig opgørelse af hundeholdets omsætning, følger heraf også, at dokumenterede omkostninger til ombygningsarbejder mm. på ejendommen skal inddrages med et skønsmæssigt beløb, som med rimelighed kan henføres til hundeholdet.

Det bemærkes, at SKAT ikke bestrider, at de dokumenterede udgifter er afholdt, men at spørgsmålet alene omhandler, om udgifterne fuldt ud kan anses for afholdt til private formål.

Det er oplyst, at ejendommens stuehus nedbrændte i 2006. Genopbygningen heraf må derfor antages at være omfattet af forsikringsdækning, hvorefter fakturaer herfor antageligvis er fremsendt direkte til forsikringsselskabet.

Det er også oplyst, at stald og ladebygninger har gennemgået omfattende arbejder. Idet hundehold ikke kunne etableres inden dele af omkostningerne var afholdt synes fornuftigvis heri at ligge, at SKAT i et vist omfang må anerkende, at dele af omkostningerne kan henføres til hundeholdet ellers vil det være absurd at beskatte en aktivitet, som ikke kan udøves uden afholdelse af omkostningerne.

Det anerkendes, at den skønsmæssige fordeling kan være vanskelig, og at det som udgangspunkt påhviler klageren at dokumentere fordelingen. Dette bør dog ikke have den processuelle skadevirkning, at ingen eller kun ganske få omkostninger anerkendes som fradragsberettigede. Det erindres, at skønsmæssige opgørelser implicit indebærer, at grundlaget for skønnet over udgifter er fiktivt og baseret på en gennemsnitlig betragtning over de sædvanlige og rimelige omkostninger, som kan antages at medgå til den pågældende aktivitet.

Der kan efter min opfattelse ikke herske tvivl om, at dele af omkostningerne for 2008 og 2009 i tidligere fremsendte bilag 1 og bilag 3 kan henføres til istandsættelse og indretning af bygninger mm., hvori hundeholdet antages at finde sted.

Omkostningerne i bilag 1 og 3, som kan henføres til 2008 og 2009 udgør i alt ca. kr. 360.000,00. Det er vor opfattelse, at henved 1/3 heraf eller kr. 120.000,00 med rimelighed kan henføres til hundeholdet.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Der er ikke udarbejdet regnskab, ligesom der ikke er foretaget løbende bogføring vedrørende virksomheden, som dermed ikke har foretaget effektive jævnlige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages.

Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af SKATs materiale blandt andet, at klageren har søgt Y1 Kommune om tilladelse til at drive hundekennel og hundepension på sin ejendom. Ifølge købsaftaler for 2008 for næsten samtlige hvalpe fremgår det, at klageren står som sælger af hvalpene, ligesom hun er bekræftet som sælger ved indhentede oplysninger fra 45 af køberne for 2009.

Hundene har været registreret i G6 i klagerens navn, ligesom parringsbeviser og fødselserklæringer fremstår med hendes navn. Der er indsat beløb på hendes bankkonto, som sandsynligvis stammer fra salg af hvalpe.

Der er udarbejdet udstationeringsaftaler mellem klageren og hendes forældre, som forældrene har afvist kendskab til overfor politiet.

Ifølge politiets afhøringer af købere til hvalpene, har de alle fortalt, at de har haft kontakt til klageren. Der er desuden en enkelt, der har fortalt, at deres hund efterfølgende er blevet klippet af klageren.

Ved ransagning på klagerens bopæl har politiet taget billeder af stalden, som viser, at den har været anvendt til hundehold, idet der er halm i burene og mad/vandskåle.

Der er købt større mængder foder ultimo 2007, og der er en regning fra en dyrlæge udstedt til klageren vedrørende forskellige hunde.

Som følge af disse oplysninger er det sammenfattende Landsskatterettens opfattelse, at klageren har drevet virksomhed med opdræt og handel med hvalpe. Den fremlagte kontrakt af 18. maj 2007 mellem klageren og LJ kan derfor ikke lægges til grund for skattepligten vedrørende salget af hunde.

Der er indsendt en række udgiftsbilag vedrørende ejendommen Y2-adresse, herunder bilag vedrørende indkomstårene 2006 og 2007, som klageren har anset for at vedrøre fradragsberettigede udgifter, og har anmodet om at kunne fradrage. Skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 er ikke ændret af SKAT og kan dermed ikke behandles af Landsskatteretten i henhold til skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1.

For indkomstårene 2008 og 2009 anses det ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede udgifter vedrører ombygning af laden, som har været anvendt til hvalpe. Der kan dermed ikke indrømmes fradrag for disse udgifter i 2008 og 2009.

SKATs opgørelse af udgifter til hvalpefoder mv., som er fastsat på baggrund af klagerens oprindelige opgørelse af udgifter til et kuld på 5 hvalpe anses at kunne lægges til grund for opgørelsen af fradraget for udgifterne i forbindelse med opdræt af hvalpene.

I skønnet fra SKAT vedrørende foder indgår også udgifter til voksne hunde, idet SKATs beregning på 121.374 kr. er sammensat således:

Tekst

Beløb

Foder - hvalpe

8.669 kr.

Modermælkserstatning

13.695 kr.

Foder - voksne hunde

89.710 kr.

Vitaminer - hvalpe

7.300 kr.

Vitaminer - voksne hunde

 2.000 kr.

I alt

121.374 kr.

SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse indrømmet udgifter til foder med 195.581 kr., og på den baggrund stadfæster Landsskatteretten afgørelsen vedrørende udgifter til foder.

Udgifter til modermælkserstatning indgår i foder med 13.695 kr., jf. ovenfor. Beløbet er taget fra klagerens oprindelige opgørelse over udgifter, jf. hendes bilag 2A. Det anses ikke ved den efterfølgende efterrationalisering for godtgjort, at udgifterne overstiger dette, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Udgifter til dyrlæge er af SKAT fastsat til 160.600 kr. ud fra klagerens oprindelige opgørelse af udgifterne. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne, som ligeledes omfatter voksne hunde, jf. klagerens bilag 2A. Det fremgår blandt andet af bilaget, at der er afsat 500 kr. til sundhedstjek (mor) ved et kuld på 5 hvalpe. Herudover er der afsat beløb til vaccination, betændelse øjne, loppemidler, ormekur og dyrlæge hvalpe.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været udgifter herudover, og Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen vedrørende dette punkt.

Der er ikke fremlagt bilag, som dokumenterer, at der er afholdt udgifter til ekstern pelspleje. SKAT har indrømmet fradrag med 37.960 kr. vedrørende udgifter til klippemaskine, skær, sakse og negleklipper, som dækker flere kuld og år. Landsskatteretten kan tiltræde SKATs afgørelse, som tager udgangspunkt i klagerens egen oprindelige opgørelse af udgifterne, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende udgifter til pelspleje.

Det er uomtvistet, at der herudover har været afholdt udgifter til el, vand og forsikring mv., og SKAT har indrømmet skønsmæssigt fradrag for disse udgifter med 24.000 kr. ekskl. moms pr. år for de to indkomstår.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse af virksomhedens resultat på baggrund af de foreliggende oplysninger. Landsskatteretten kan endvidere tiltræde SKATs opfattelse af de enkelte omtalte bilag, nr. 8, 102, 103, 123, 124 og 125.

Det fremgår ikke af de øvrige bilag, at udgifterne vedrører ombygning eller istandsættelse af stalden med hunde. Det er ikke dokumenteret, at udgifterne er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i klagerens hundehold i de påklagede indkomstår, og fradrag kan derfor ikke godkendes for disse bilag.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen."

A1 har under sagen gjort gældende, at hun ved kontrakt af 18. maj 2007 har overdraget sin hundekennelvirksomhed til LJ. Kontrakten er håndskreven og er fremlagt som sagens bilag 4. Heraf fremgår blandt andet:

"Kontrakt

LJ, Y5-adresse, Y6-by, overtager mine hunde i foråret 2007 når der er styr på min brandskade og operation så hundene kan komme langsomt over til dig ingen fast dato. ca. 26 hunde, jeg ønsker ikke at have hundene mere pga. vedvarende sygdom og tabt interesse og kan og vil ikke passe dem dog skal der ved overtagelsen lægges vægt på at såfremt hundene ikke kan falde til i en familie så skal du LJ tage den tilbage og den må ikke igen flyttes men skal aflives for din regning.

LJ overtager G7 hunde som han ikke betaler noget for de er gratis mod at de enten finder et godt nyt hjem eller bliver aflivet.

LJ må bruge hundene til avl. Du må aftale afhentning da jeg også skal aftale.

LJ er bekendt med at han ikke kan flytte hundene i G7 da de er i papirmæssige problemer i mit navn og derfor får de lov til at blive i mit navn så du stadigt kan bruge dem, jeg vil intet have med ansvar og økonomi at gøre. Familierne kan ikke få deres navn på hundens papir men du skal lave en kontrakt med familien så du betaler udgifter mod at må låne hunde til avl. Du skal sørge for ansvarsforsikring ved familien.

Jeg vil ikke have mit navn tlf.nr. på familiens kontrakt da jeg ikke vil ringes op af familien vedr. hunden i tide og utide for så kunne jeg have aflivet i stedet for. Da jeg aldrig vil avle mere.

Jeg vil fortælle dig alt omkring pasning pels foder fødsler osv. og også sygdomme så meget du har lyst jeg vil hjælpe dig med at komme af med hvalpene til at starte med men du skal hente og bringe hvalpe og mor og du må låne plads i Stalden i den uge mor og hvalpe er der da jeg ikke vil have dem i mit hus kun når de sælges og du skal være til stede så du kan høre og lære hvad der sker og rydde op bagefter og du skal passe dem selv.

Jeg skal kontaktes hver gang om jeg har tid og kræfter til det.

Jeg vil hjælpe med at udfylde stambog og købeaftaler men du skal stå 100% inde for økonomi og erstatninger som er 2 år iflg. købeloven da det er mit navn, som bliver brugt er det mig der får henvendelse ved erstatning og det skal du med din underskrift stå inde for.

Y6-by d. 18-5-07"

Forklaringer:

A har forklaret blandt andet, at hun er uddannet landmand og altid har arbejdet indenfor området. Hun købte ejendommen Y2-adresse med henblik på at drive hundepension. Hun havde tidligere haft en hundepension i Y7-by sammen med sin tidligere mand.

I 2006 kom hun til skade på sit arbejde og blev opereret i ryggen og skulderen. Hun havde altid været i arbejde og tænkte, at det ville blive godt igen. Derfor købte hun i august 2006 ejendommen Y2-adresse og opnåede tilladelse til at drive hundekennel fra ejendommen. Ejendommen skulle imidlertid istandsættes og ombygges, idet det var en meget gammel ejendom.

Nogle af hundene fra Y7-by var kommet til staldbygningen på Y2-adresse i 2007, mens de resterende blev i Y7-by under ombygningen. Hun fik hjælp af LJ på ejendommen. Primo 2008 flyttede hun sammen med LJ på dennes ejendom. Han havde også hunde. Han drev en entreprenørvirksomhed og havde også kreaturer på ejendommen.

Da hendes rygsmerter blev forværret besluttede hun, at skille sig af med sine hunde. LJ ville overtage hundene. Det var ham, der passede hundene i staldbygningen. Hun lavede derfor også en skriftlig kontrakt med LJ om overtagelsen af hundene.

Hun var blevet ekskluderet af G7 i efteråret 2007 og hun blev i stedet optaget i G6. Herefter kunne hun sælge sine hunde til LJ, som herefter kunne videresælge disse. LJ risikerede imidlertid at blive ekskluderet af G7, hvis han skrev under på købsaftalerne ved salg af hundene. Derfor underskrev hun mange af de håndskrevne overdragelsesaftaler.

Hun blev varetægtsfængslet den 7. januar 2011 sigtet for drab på LJ. I forbindelse med hendes fængsling blev alle hendes ejendele beslaglagt af politiet. Der var besøg- og brevkontrol. Hendes datter afleverede papirerne til en betjent og derved fandt hun frem til overdragelsesaftalen med LJ, som hun så kunne faxe til hendes forsvarer, NG.

De penge, som blev overført til hendes konto ved salg af hvalpe, har hun efterfølgende givet i kontanter til LJ. Det er hvalpe af hendes voksne hunde.

Pleje af hunde er meget krævende og udgifterne hertil store. SKATs skønsmæssige ansættelse heraf er alt for lavt sat. Udgiften til vedligehold af hunde har hun skønsmæssigt opgjort til 7.520 kr. over 2 år, således som det fremgår af bilag 40 side 4. ... er det hundefoder produkt, som skal anvendes til foder af hunde. Der skal bruges ca. 300 gram pr. voksen hund. Udgiften til hundefoder er alt for lavt sat af SKAT. Hundene skal 4 6 gange årligt til hundefrisør.

NP har forklaret blandt andet, at hun er datter af A. LJ var kæreste med hendes mor.

Efter gården blev frigivet af politiet hentede hun papirer og mapper fra moderens kontor på gården og afleverede dem til politiet. Hun ved ikke om den håndskrevne aftale, bilag 4, var iblandt papirerne.

Hun var ikke så tit på besøg på Y2-adresse. Hendes mor havde hundehold med hendes tidligere mand. Moderen havde også hunde på gården. Der var 3 små hvide hunde indenfor sammen med en Hund5. Der var også hunde i staldbygningen. Hun ved ikke hvor mange. Det var blandt andet Hund2, Hund3, 2 Hund4 og Hund5. Der var i alt 12 hunde på gården, da den blev frigivet af politiet. Det var hende, der sørgede for pasning af hundene på dette tidspunkt og hun sørgede også for, at hundene fik et nyt hjem.

Moderens hunde var små selskabshunde med stor pels. De var meget plejekrævende. De skulle have ugentlige bade, kosttilskud og ofte til hundefrisør afhængig af årstiden.

Hendes mor havde dårlig ryg og skulder og ville ikke kunne passe 26 hunde. Det var moderens plan at trappe ned i forbindelse med, at hun forlod sin tidligere mand.

Hun kendte ikke den håndskrevne aftale om overdragelse af hundene til LJ, før hun fik den forelagt af politiet.

PE har forklaret blandt andet, at hun har været ansat som miljøsagsbehandler hos Y4 kommune i 30 år.

Hun kender til ejendommen Y2-adresse og har talt med ejeren A ved et miljøtilsyn i 2009.

Vidnet blev foreholdt sagens bilag 43, Tilsynskommentar udført den 9. december 2009.

Hertil forklarede vidnet at hun kunne vedstå denne. Hun erindrer fra tilsynet, at der var 2 bokse, hvor der var lamaer indenfor. Hun så ingen hunde. Der var ikke hundekennel eller hundepension ved hendes besigtigelse.

Vidnet blev foreholdt sagens bilag 44, kontornotits vedrørende forespørgsel angående oversigt over husdyrbrugtyper samt DE beregning dateret den 31. maj 2010.

Hertil forklarede vidnet, at A1 ringede. Vidnet spurgte blandt andet til status med hensyn til hundepensionen. Der manglede stadig oplysninger. Landzonetilladelsen var fornyet i 2009. Der var givet tilladelse til hundepension, men ikke givet byggetilladelse til hundepension. Når den var taget i brug, skulle den fornys.

MS har forklaret blandt andet, at han bor på adressen Y2-adresse nr. 10. Det er et aftægtshus til ejendommen Y2-adresse nr. 12. Ejeren af Y2-adresse nr. 12, A1, er udlejer. Han flyttede ind den 24. november 2006. Hans ejendom er beliggende ca. 10 meter bagved laden på Y2-adresse nr. 12. Han arbejder som chauffør. De første år kørte han alene i Danmark, men herefter har han kørt som eksportchauffør. Han husker ikke, hvornår dette skete. Han er nu hjemme fra fredag til søndag, men har også overnattet hjemme på nogle hverdage.

A1 havde geder, 3 heste, en hane og nogle høns, samt 2-3 hunde i stuehuset. Desuden var der 2 kameler og nogle lamaer.

Han har ikke i 2008 og 2009 bemærket flere hunde på ejendommen. Han ville have hørt det, hvis der havde været flere hunde.

Vidnet kendte LJ. Han kom meget på gården hos A1. Han kom på alle tider af døgnet. Vidnet talte ikke meget med LJ, der ikke var så snakkesalig. Han ved ikke, om LJ havde hunde med på ejendommen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument, der i det væsentlige er gentaget under proceduren, gjort gældende, at

"...

- Sagsøger ikke er rette skattesubjekt, idet sagsøger ikke har ejet eller drevet hundekennel i indkomstårene 2008 og 2009.

- Hundeholdet rettelig blev ejet og drevet af LJ.

- Sagsøger alene optrådte pro forma som mellemmand mellem LJ og kundekredsen af hensyn til hundeholdets registreringsmæssige forhold, herunder for at undgå at LJ ville blive ekskluderet af G7, såfremt det blev kendt, at han drev to forskelligt registrerede hundehold.

- Aftalen af 18. maj 2007 i bilag 4 mellem sagsøger og LJ således må betragtes som gyldig og lægges til grund for sagens afgørelse.

- SKAT i forbindelse med opgørelsen af sagsøgers skatte- og momstilsvar for de omhandlede år ikke i tilstrækkeligt omfang har indregnet fradragsberettigede omkostninger, hvorfor opgørelsen heraf hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, såfremt sagsøger ikke får medhold i sin principale påstand.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument, som i det væsentlige er gentaget under proceduren, gjort følgende gældende:

"1. Rette indkomstmodtager

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A har drevet hundekennelvirksomheden i indkomstårene 2008 og 2009, hvorfor hun er skattepligtig af virksomhedens overskud, jf. statsskattelovens § 4 og afgiftspligtig af handlerne med salg af hunde, jf. momslovens § 3.

Under de omstændigheder, der er i den foreliggende sag, herunder, at As navn er anført på henholdsvis parringsbeviser og fødselserklæringer, at hun i de omhandlede indkomstår har været registeret som ejer af hundene i G6, og at beløb for salg af hundene ubestridt er indgået på hendes bankkonto, påhviler det hende, at løfte bevisbyrden for, at hun ikke er skatte- og momspligtig af virksomhedens indkomst.

Denne bevisbyrde har hun ikke løftet.

Det gøres gældende, at A hele tiden har været ejer af den hundekennelsvirksomhed, der er oprettet i hendes navn og drevet fra hendes ejendom. Derfor skal hun beskattes af virksomhedens indkomst.

I sagen foreligger der som nævnt en række omstændigheder, der hver for sig og til sammen viser, at det var hende, der drev hundekennelvirksomheden.

Således har hun henholdsvis den 24. oktober 2006 og den 2. oktober 2009 ansøgt Y1 Kommune om tilladelse til etablering af en hunde- og kattepension på sin ejendom i Y1-by. Hun har i begge tilfælde opnået disse tilladelser, jf. bilag 34 og 35.

At A også i oktober 2009 - efter hendes påståede overdragelse af hundekennelvirksomheden til LJ, jf. bilag 4 - ansøger Y1 Kommune om tilladelse til at drive hundekennel og hundepension på sin ejendom, viser, at det netop var hende, der ejede og drev hundekennelen i de omhandlede indkomstår.

At hundekennelen var hendes ses også af de foreliggende parringsbeviser fra årene 2008-2010, jf. bilag B, og af de foreliggende oplysninger om stamborgsførte hvalpekuld, jf. bilag C.

Det fremgår af parringsbeviserne, bilag B, at A (A1) er anført som ejer af både han- og hunhunden, mens det af stambogsoplysningerne fra 2008, bilag C, fremgår, at hun er opdrætter af det stambogsførte kuld.

Videre ses det af købsaftalerne, bilag D, som dækker perioden fra 2007 - 2008, at hun er anført og har underskrevet disse som sælger. Hendes telefonnummer er også anført på købsaftalerne.

Politiet har desuden afhørt købere, der i 2009 købte hvalpe fra den omhandlede adresse i Y1-by. Alle afhørte har forklaret, at de havde kontakt med A, jf. bilag 3, side 3, 2. afsnit. Det fremgår også af stævningen side 3, nederst, at hun var anført som opdrætter/ aftager af de solgte hunde, samt at hun havde kontakten til kunderne, herunder forestod fremvisninger af hundene.

At det er A, der har forestået hundesalgene, er også dokumenteret ved bilag E, som er en oversigt over beløb, der er indsat på hendes konto i indkomståret 2008 og indkomståret 2009.

Af bilag E ses det, at de oplistede beløb har relation til hundesalg, idet det eksempelvis af bilag E, side 3, fremgår, at der den 19. januar 2009 er indsat kr. 2.000, til "Depositum hund", ligesom der den 28. april 2009 er indsat kr. 2.000 med teksten "NE/tæve".

Det fremgår ikke af kontoudtogene - eller af øvrige bilag i sagen - at de indbetalte beløb senere er hævet eller videreoverført til LJ, dette uanset, at beløbene er indsat i den periode, hvor han angiveligt skulle være ejer af hundene. Det må således også på denne baggrund lægges til grund, at hun var ejer af hundekennelsvirksomheden, jf. lignende situationer i SKM2003.385.HR og UfR 2012.443 H (SKM2011.775.HR). A er dermed rette indkomstmodtager.

I sagen gør A gældende, at det var hendes tidligere samlever, LJ, der drev hundekennelsvirksomheden i indkomstårene 2008 og 2009, og at hun alene agerede som "proforma mellemmand" for at undgå, at LJ skulle blive ekskluderet af G7, jf. stævningen side 5, 2. afsnit.

Det er ikke bevist, at LJ har fået overdraget virksomheden i 2007, ligesom det ikke er bevist, at han drev virksomheden i indkomstårene 2008 og 2009.

I sagen er der fremlagt en kontrakt af 18. maj 2007, bilag 4, mellem hende og LJ omkring sidstnævntes overtagelse af hundene. Kontrakten beviser ikke - under de i øvrigt foreliggende omstændigheder, som viser, at hun har drevet hundekennelen, jf. ovenfor - at LJ overtog og drev virksomheden i 2008 og 2009.

Kontrakten indeholder i øvrigt ingen oplysninger om LJs betaling for overtagelse af virksomheden. Tværtimod fremgår det, at LJ "overtager G7 hunde som han ikke betaler noget for - de er gratis mod at de enten finder et godt nyt hjem eller bliver aflivet". Det har formodningen imod sig, at A skulle have overdraget en virksomhed med aktiver, ca. 26 hunde, uden at modtage noget til gengæld.

Det forhold, at hun har udført alt arbejdet i hundekennelen harmonerer desuden ikke med det i kontrakten anførte om, at LJ skulle overtage hundene, da hun "ikke ønskede at have hundene mere p.g.a. vedvarende sygdom og tabt interesse".

Ikke desto mindre forestod hun i de omhandlede indkomstår både fremvisninger af hvalpe, havde kontakt til købere, gav købere sit telefonnummer mv., dette uden at modtage noget vederlag fra LJ. Det må i almindelighed lægges til grund, at der ydes vederlag for udførelsen af arbejde for andre, jf. UfR 1998.898 H. Den manglende betaling for det udførte arbejde underbygger, at der aldrig er sket en overdragelse af virksomheden til LJ.

Det er desuden udokumenteret, at hun optrådte som "proforma mellemmand" for at undgå LJs eksklusion fra G7. På det tidspunkt, hvor den påståede overdragelse af hundekennelsvirksomheden skete, den 18. maj 2007, jf. bilag 4, var hun endnu ikke ekskluderet af G7.

Eksklusionsafgørelsen fra G7 (bilag 36) er udateret. Det fremgår dog af afgørelsen, at hun er anmodet om at afgive sin udtalelse i sagen den 7. oktober 2007 (bilag 36, side 2, 2. sidste afsnit). På denne baggrund må det lægges til grund, at afgørelsen om eksklusion er truffet på et senere tidspunkt end den 7. oktober 2007.

Da den påståede overdragelse af hundekennelsvirksomheden til LJ skete i maj 2007, altså 5 måneder forud for eksklusionen, var de omhandlede hunde således fortsat registeret i G7 på overdragelsestidspunktet. Dermed var både LJs egne hunde og de overdragne hunde registeret i G7, hvorfor der var intet til hinder for, at LJ kunne få hundene overdraget i sit eget navn.

Indsigelsen om, at A skulle være mellemmand af hensyn til LJs fortsatte medlemskab af G7 er dermed ubegrundet og ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

2. skønsmæssig ansættelse

Hvis retten finder, at A, i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelser, er rette indkomstmodtager, er spørgsmålet, hvorvidt A har bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser.

Efter retspraksis vil en skønsmæssig ansættelse alene blive tilsidesat af domstolene, hvis skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. bl.a. UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR) og UfR 2011.1472 H (SKM2011.211.HR).

Bevisbyrden for, at skønnet skal tilsidesættes påhviler A, og denne bevisbyrde har hun ikke løftet.

I medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan der alene ske fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst. Udgiften skal desuden være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Det er som udgangspunkt skatteyderen, der bærer bevisbyrden for berettigelsen af skattemæssige fradrag, jf. bl.a. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR).

SKAT har skønnet omsætningen i de to år til henholdsvis kr. 642.200, og kr. 622.000,-, jf. bl.a. bilag 3, side 3, nederst. Skatteministeriet gør gældende, at der ikke er noget grundlag for at kritisere denne del af skønnet. A har da heller ingen indsigelser heroverfor.

Hun anfører, at hun er berettiget til fradrag for kr. 1.694.462,-, hvilket beløb er fordelt på henholdsvis driftsomkostninger (kr. 1.334.462,-) samt vedligeholdelsesomkostninger (kr. 360.000,-). Dette bestrides. Det gøres gældende, at A ikke har bevist, at hun - til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af sin indkomst i indkomstårene 2008 og 2009 - har afholdt omkostninger i et større omfang end de af SKAT skønnede. Hun har endvidere ikke anført anbringender til støtte for sin påstand herom.

SKATs skønsmæssige ansættelse tager udgangspunkt i oplysninger og udgiftsopregninger, som er modtaget fra A på et møde hos SKAT den 9. december 2010. Dette fremgår bl.a. af SKATs afgørelse af 7. maj 2012, jf. bilag 1, side 2, 1. afsnit samt af Landsskatterettens afgørelse, bilag 3 side 13, 10. afsnit - side 15 nederst.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, som tilmed er lempeligt, idet der for flere af de omkostninger, som der er givet fradrag for, ikke er vedlagt underliggende dokumentation.

SKAT har bl.a. skønnet over udgifter til foder o.l., dyrlæge, udgifter til klippemaskine, skær, sakse og negleklipper, udgifter til el, vand og forsikring mv. samt udgifter til kørsel, jf. bilag 1. A har ikke dokumenteret, at der har været afholdt driftsudgifter i større omfang end skønnet af SKAT.

Desuden har A ikke dokumenteret, at de vedligeholdelsesomkostninger på kr. 360.000,-, der er omtalt i hendes supplerende processkrift, vedrører ombygning af en lade, der har været brugt til hundekennelvirksomhed.

For dette beløb har A i bilag 41 fremlagt en række fakturaer. Disse fakturaer beviser imidlertid ikke, at udgifterne har tilknytning til hendes hundekennelvirksomhed.

A har under sagen for byretten gjort gældende, at hun er berettiget til fradrag for kr. 360.000, til ombygning. Imidlertid fremgår det af bilag 42, side 8, 5.-7. afsnit, brev til Skatteankestyrelsen af den 10. marts 2015, at:

"Der kan efter min opfattelse ikke herske tvivl om, at dele af omkostningerne for 2008 og 2009 i tidligere fremsendte bilag 1 og bilag 3 kan henføres til istandsættelse og indretning af bygninger mm., hvori hundeholdet antages at finde sted.

Omkostningerne i bilag 1 og 3, som kan henføres til 2008 og 2009 udgør i alt ca. kr. 360.000,00.

Det er vor opfattelse, at henved 1/3 heraf eller kr. 120.000,00 med rimelighed kan henføres til hundeholdet. " Således gøres det gældende, at det opgjorte beløb på kr. 360.000, under alle omstændigheder skal nedsættes til kr. 120.000,-, idet A selv har skønnet, at det alene er dette beløb, der relaterer sig til hundeholdet.

A har ikke fremlagt nogen form for beviser for sin påstand om, at hun har afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end dem, der er skønnet af SKAT.

Det er således ikke bevist, at SKATs skøn hviler på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Der er ikke grundlag for, at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelser. "

Rettens begrundelse og afgørelse

A har efter sin egen forklaring tidligere drevet hundepension i Y7-by sammen med sin tidligere mand. Med overtagelsesdag den 1. august 2006 erhvervede hun ejendommen beliggende Y2-adresse i Y1-by.

Af sagen fremgår, at A i juni 2006 ansøgte Y1 kommune om tilladelse til at drive hundekennel, hundepension og kattepension på ejendommen Y2-adresse i Y1-by. Den 24. oktober 2006 meddelte Y1 kommune tilladelse hertil.

Som sagens bilag B er fremlagt en række parringsbeviser og fødselserklæringer for perioden 21. februar 2008 til 19. april 2009. A har forklaret, at disse alle er underskrevet af hende som ejer.

Endvidere fremgår af sagens bilag D, at A som sælger i perioden 2007 og 2008 har underskrevet flere købsaftaler, som sælger af hvalpe.

Endelig fremgår det af sagens bilag E, at der i den omhandlede periode blev indsat købesummer på As konto vedrørende salg af hundehvalpe. A har ikke bestridt dette, men forklaret at beløbene blev videregivet til LJ. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation herfor.

As forklaring om, at hun overdrog hundekennelen til LJ, og at hun blot hjalp denne med at drive hundekennelen og fungerede som mellemmand af hensyn til LJs medlemskab af G7, kan på ovennævnte baggrund ikke lægges til grund.

Den håndskrevne overdragelsesaftale, fremlagt som sagens bilag 4, hvorved LJ vederlagsfrit overtog hundene, kan under de ovenfor anførte omstændigheder derfor ikke lægges til grund ved sagens afgørelse.

Endelig kan det lægges til grund, at politiet ved en ransagning af As ejendom den 7. januar 2010 bemærkede, at staldbygningen var indrettet med diverse bure til opdræt af dyr med halm, foderskåle og vandskåle. Af de afgivne forklaringer fremgår, at der ved politiets ransagning befandt sig 12 hunde på gården.

A må på ovennævnte baggrund sammenfattende antages at have drevet virksomhed med opdræt og handel med hvalpe på ejendommen også i årene 2008 og 2009. De af A og vidnerne NP og MS afgivne forklaringer kan på denne baggrund endvidere ikke føre til et andet resultat.

Der er ikke i virksomheden udarbejdet regnskaber eller foretaget løbende bogføring vedrørende virksomheden, hvorfor Skat har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Det bemærkes, at Skat herved har foretaget et skønsmæssigt fradrag for udgifter til blandt andet foder og dyrlæge.

A har således ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes ansættelse af hendes indkomst for årene 2008 og 2009 er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgift til advokat.

Der er ved fastsættelsen heraf henset til sagens karakter, omfanget af forberedelsen og hovedforhandlingens forløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.