Dato for udgivelse
27 Mar 2017 12:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Nov 2016 13:09
SKM-nummer
SKM2017.225.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-961-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, frifindelse, fakturaer, uddannelse, hovedaktionær, direktør
Resumé

T var tiltalt for momssvig for perioden 1. januar 2008 til de 31. marts 2008 ved som hovedanpartshaver og direktør i et selskab forsætligt at have angivet et negativt momstilsvar på 72.885 kr., selvom det rettelig var positivt med 49.101 kr. T havde derved unddraget for 121.986 kr. i moms.

T forklarede at hun er uddannet jurist og cand.merc. Hun blev direktør i selskabet og indtrådte i bestyrelsen i 2007. Momsregnskab blev lavet af en ansat hos de tidligere ejere. Der var ikke angivet salgsmoms af to fakturaer, der er bogført i kontospecifikationen den 31. januar 2008, fordi køberne har revet fakturaerne i stykker. T har udstedt fakturaerne, men ikke bogført dem. Selskabet har aldrig modtaget betaling i henhold til disse fakturaer. T indberettede ikke salgsmomsen på 146.500 kr. på fakturaerne til SKAT, fordi køberne havde bestridt, at der var en faktura, og køber har det da heller ikke med i sit regnskab. T havde spurgt revisor hvad hun skulle gøre, og han sagde, at hun skulle udfærdige en kreditnota, og hun tænkte, at den så gik i "nul". T lavede en kreditnota, men den blev ikke indberettet til SKAT. Hun havde ikke noget kendskab til momsreglerne. Hun vidste, at moms skal indberettes i det kvartal, fakturaen er udstedt, og at det var hendes ansvar at angive det.

Byretten fandt T skyldig i momssvig. T måtte når henses til hendes uddannelsesmæssige baggrund have været klar over, at der skulle moms af de fakturaer, der i januar 2008 blev udstedt. Det fritog ikke T for ansvar for momsangivelsen for 1. kvartal 2008, at hun senere udsteder en kreditnota, dateret 2. juli 2009. Revisors erklæring om moms i den interne årsrapport for 2009 er dateret 28. juni 2010, og det måtte derfor lægges til grund, at kreditnotaen ikke er skrevet på revisors foranledning i juli 2009. T idømtes en bøde på 180.000 kr.

Landsretten frifandt T. Retten fandt det ikke godtgjort, at det kunne kræves, at de to fakturaer blev medtaget på momsangivelsen for selskabet for 1. kvartal 2008.

Reference(r)

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af d. 16. november 2016, sags nr. S-961-13

Parter 

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Nikolaj Nikolajsen, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne 

Lone Dahl Frandsen, Sanne Kolmos og Kim Lundgaard Hansen (kst.)

......................................................................................................

Byrettens dom af d. 20. marts 2013, sags nr. 5-9692/2012

Anklageskrift er modtaget den 4. december 2012.

T er tiltalt for overtrædelse af

momslovens § 81, stk. 3, jf., stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. marts 2008 som hovedanpartshaver og direktør i selskabet CVR nr. ...11, G1, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage sig statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet hun angav et momstilsvar på - 72.885 kr., selv om momstilsvaret retteligt var ikke under 49.101 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms for 121.986 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at hun er uddannet jurist og cand. merc. Selskabet G1 skulle udvikle biogasteknologi. Det kan godt passe, at hun blev direktør i selskabet den 8. august 2007, og at hun den 1. oktober 2007 indtrådte i bestyrelsen (bilag 1-6). Momsregnskab blev lavet af en ansat hos de tidligere ejere, PG og UB. Tiltalte oprettede på vegne G2 og G3 et investeringsselskab ved navn G4, der ville investere i energiteknologi. PG og UB henvendte sig til dette selskabs direktør, IJ. PG og UB havde ingen penge, men teknologi. Investeringsselskabet ville ikke investere i det. IJ og tiltalte blev enige om at se på teknologien alligevel. Tiltalte tilbød PG og UB at hjælpe med at få deres selskab G1 på fode og få en aftale med deres kreditorer. PG og UB har også stiftet G5. Tiltalte ved ikke, hvorfor selskabet G1 skulle stiftes. Selskabet var tomt. PG og UB's daværende advokat havde rådet dem til at stifte det. Der skulle være en direktør, og det blev tiltalte. Der er ikke angivet salgsmoms af to fakturaer, der er bogført i kontospecifikationen den 31. januar 2008 (bilag 1-3-5), fordi køberne har revet fakturaerne i stykker. Tiltalte har ikke tidligere set kontospecifikationen. Fakturaerne er udstedt af G1 til G5, fordi tiltalte havde den opfattelse, at G5 havde købt visse ting. Tiltalte har udstedt fakturaerne, men hun har ikke bogført dem. Det kan passe, at fakturaerne er udstedt den 4. januar 2008 (bilag 1-3-10, side 1 og 5, Byrettens dom af 5. januar 2010), fakturaerne blev rekonstrueret til brug for den retssag. G1 har aldrig modtaget betaling i henhold til disse fakturaer. Der blev indkøbt dele til styretavler, og de penge, der blev betalt hertil, blev modregnet. Når G5 fik penge fra deres køber i Korea, blev G1 leverandører betalt direkte, det gik ikke over selskabet. G5 bestred aftalegrundlaget. De byggede selv, forhandlede med leverandørerne og bestilte selv varer hjem. G5 rev fakturaerne i stykker med det samme. Tiltalte købte G1, fordi hun troede, at selskabet havde en ordre hos G5. Byrettens dom af 5. januar 2010 beror på, at tiltalte ville have PG og UB til at anerkende, at der var sådan en aftale således, at hun var berettiget til at skrive en faktura. Tiltalte forstår ikke dommen. Tiltalte anlagde sagen, fordi PG og UB benægtede, at der var en aftale. Tiltalte indberettede ikke salgsmomsen på 146.500 kr. på fakturaerne (bilag 1-3-5) til SKAT, fordi køberne havde bestridt, at der var en faktura, og køber har det da heller ikke med i sit regnskab. Tiltalte blev gjort bekendt med revisors bemærkninger i revisionsprotokollatet (bilag 1-3-8, si­ de 8) og hun så også den interne årsrapport, (bilag 1-3-9, side 4). Tiltalte spurgte revisor, hvad hun skulle gøre, og han sagde, at hun skulle udfærdige en kreditnota, og hun tænkte, at så gik den i "nul". Tiltalte lavede en kreditnota, dateret 2. juli 2009 (bilag A). Den blev ikke indberettet til SKAT. PG havde ikke indvendinger mod at kvittere for modtagelsen af den. PG boede sammen med tiltalte på hendes ejendom fra ultimo 2008 og indtil hun bortviste ham i maj 2010, hvor han fjernede alt regnskabsmateriale m.v. Dommen af 5. januar 2010 og kreditnotaen af 2. juli 2009 havde intet med hinanden at gøre. Tiltalte har ikke noget kendskab til momsreglerne, momsen var ikke anmeldt i første omgang, og så gav det ikke mening at indberette det, da fakturaen blev annulleret. Tiltalte ved, at moms skal indberettes i det kvartal, fakturaen er udstedt, og at det var hendes ansvar at angive det.

Vidnet WP har forklaret, at selskabets bilag var bortkommet. Tiltalte og PG gav gensidigt hinanden skylden for det. SKAT fik adgang til bogføringen fra selskabets revisor. Man konstaterede, at der manglede moms på 146.500 kr., og der var også en del andre mindre afvigelser i forhold til det indberettede Bilag 1-3-5, kontospecifikationen er revisors bogføring, der er lavet på grundlag af selskabets oplysninger til revisor. Revisionsprotokollatet og den interne årsrapport har SKAT faet af revisor. Salgsmoms på fakturaer skal indberettes i samme kvartal, som fakturaen udstedes. Der er ikke foretaget efterangivelse af den omhandlede moms på 146.500 kr. Foreholdt tiltaltes forklaring om kreditnota, har vidnet forklaret, at hvis der foreligger et tab, skal der ikke udfærdiges en kreditnota, tab er noget, der ensidigt konstateres, og så er der alene fradrag for 80 %. Kreditnota udfærdiges, når der foreligger en aftale mellem køber og sælger, og den vil så fremgå af næste momsangivelse. Vidnet har aldrig set kreditnotaen, bilag A. Der skal ske indberetning af salgsmoms, uanset om der er sket betaling. Beregningen af den omhandlede købsmoms hviler på de oplysninger, som selskabet har givet sin revisor.

Sagens oplysninger

Af Revisionsprotokollat til årsrapporten for 2007/2008 fremgår blandt andet: "Endvidere ses der ikke afregnet udgående moms kr. 146.500. Momsrefusion på tab på tilgodehavende kan først endelig modregnes, når tabet er endeligt konstateret."

Af intern årsrapport for 2009, revisors erklæring dateret 28. juni 2010, fremgår blandt andet: "Vi gør opmærksom på, at selskabet ikke har indsendt efterangivelse for merværdiafgift for 2008 og at den løbende moms ikke er indberettet og afregnet korrekt. Dette kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse."

Af Byrettens dom af 5. januar 2010 fremgår blandt andet, at G1 ved tiltalte har krævet PG og UB dømt til at betale 310.255 kr. med tillæg af renter. Det fremgår videre, at der var fremlagt to fakturaer af 4. januar 2008 fra G1 til G5 på i alt 732.000 kr., og at det af en kontoopgørelse af 6. maj 2008 fremgår, at der var indbetalt 422.245 kr.

Bilag A, kreditnota af 2. juli 2009, er ikke tidligere - før proceskrift af 4. marts 2013 - under sagen været forevist for SKAT eller anklagemyndigheden.

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet ved Byrettens dom af 7. februar 2012 for overtrædelse af straffelovens § 289a med betinget fængsel i 3 måneder. Prøvetid 2 år. Dommen er stadfæstet af Østre Landsret, den 6. september 2012. Tiltalte har indbragt sagen for Den Særlige Klageret under henvisning til, at forholdet, som hun er dømt for, ikke er strafbart.

Rettens begrundelse og resultat

Når henses til tiltaltes uddannelsesmæssige baggrund, må det lægges til grund, at hun har været klar over, at der skulle angives moms af de fakturaer, der i januar 2008 blev udstedt til G5. Det støttes tillige af dom af 5. januar 2010, at tiltalte via sit selskab G1 har haft et krav mod dette selskab, som helt eller delvist er betalt. Det fritager ikke tiltalte for ansvar for momsangivelsen for første kvartal 2008, at hun senere udsteder en kreditnota, dateret 2. juli 2009. Revisors erklæring om moms i den interne årsrapport for 2009 er dateret 28. juni 2010, og det må derfor lægges til grund, at kreditnotaen ikke er skrevet på revisors foranledning i juli 2009, som tiltalte har forklaret. Tiltaltes forklaring må tilsidesættes som utroværdig. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 180.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 3 , nr. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal betale en bøde på 180.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

...................................................................................................

Østre Landsrets dom af d. 16. november 2016, sags nr. S-961-13 

Byrettens dom af 20. marts 2013 (5-9692/2012) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet WP.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet NL.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun i byretten ikke har forklaret, at hun har udstedt de omhandlede to fakturaer, idet hun ganske vist har udfærdiget fakturaerne, men de blev straks destrueret. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun sagde ja til at være direktør i G1. Da hun blev direktør, havde selskabet ingen igangværende aktivitet, men selskabet havde, så vidt hun husker, indgået en aftale med en køber i Korea. De ville dele det op, så G1 ejede driften, og G5 ejede patentrettighederne. Man kan sige, at de to selskaber lavede en aftale med "sig selv" om, at G1 skulle bygge anlægget i Korea. Hun kan ikke huske, om hun var direktør, da man flyttede driftsaktiviteten over i G1. Det var noget, som PG og UB ordnede.

Hun har lavet de to fakturaer fremlagt i 2010 til brug for den civile retssag, idet hun ville illustrere, hvilket krav hun mente sig berettiget til at rejse. Hun vil tro, at tallene svarede til den oprindelige skriftlige aftale, som PG og UB havde skrevet under på. Den civile retssag drejede sig om, hvorvidt der var indgået en aftale eller ej, og dermed om PG og UB skyldte hende penge i henhold til aftalen.

Da hun gav de oprindelige fakturaer udfærdiget af hende i 2008 til PG og UB, sagde de, at hun jo ikke havde leveret noget til dem - de havde selv bygget anlægget. Derefter rev de fakturaerne i stykker. Hun havde købt selskabet, fordi der i forvejen var en aftale i selskabet om en aktivitet, som hun kunne tjene penge på. Det gik op for hende, at det ikke så ud, som om hun havde leveret noget. Meningen var, at hun også havde købt rettighederne, og de to skulle overdrage teknologien til hende ved at bygge og overdrage anlægget. For hende var det vigtigt, at der blev bygget et anlæg, så hun havde noget at vise kunderne. Hendes selskab havde en bankkonto, og de to købte ind i hendes navn og leverede selv til kunden i Korea. De to havde udnyttet hendes kreditværdighed, idet de ikke selv kunne åbne en konto og ingen penge havde, og hun havde ageret bank for dem, skaffet likviditet og dermed løbet en risiko. De to handlede i G1's navn med hende som direktør. Selskabet har også leveret arbejdskraft til projektet i Korea.

Hun har sikkert set kontoopgørelsen af 6. maj 2008 på et tidspunkt. Hun anlagde den civile retssag mod PG og UB for at få dom for, at det havde påhvilet dem at levere, og at hun havde krav på fortjenesten på leverancen, hvilken fortjeneste de havde snydt hende for. Der var aftalt en pris på det, som hendes selskab skulle levere, og hun ville have, at de to skulle overholde aftalen. Beløbet på 310.255 kr. må være den forventede fortjeneste på de aftaler, som de to ikke overholdt. Det var udelukkende hendes advokat i den civile sag, som opgjorde kravet og udformede påstanden.

I starten var det en dame ved navn JE der stod for bogføringen og momsangivelser i G1. Tiltalte beskæftigede sig hverken med bogføringen eller regnskabet. Hun fik at vide, hvis noget, herunder en betaling, var kritisk, men ellers var hun ikke "inde over". Momsangivelserne har hun skrevet under på, men hun gjorde dem ikke op. Senere overtog PG JEs opgaver.

Hun har sikkert også anført moms på de oprindelige fakturaer. SKAT og revisor havde også som opfattelse, at der skulle tillægges moms. Hun ved ikke, hvordan fakturaen kom ind i kontospecifikationen. PG stod for at forhandle med leverandører og købe ting hjem. Det må have været revisor, der bogførte. Der har ikke været en løbende bogføring. Hun har betalt de løbende regninger fra sin private konto. Hun har set de dele, der skulle bruges i driften, når de blev modtaget, og hun lagde i øvrigt til grund ved betalingerne, at alt var i orden.

Kreditnotaen af 2. juli 2009 har hun lavet efter, at hun havde talt med revisor i forsommeren 2009. Revisor sagde, at der var et problem med indbetaling af moms. Tiltalte havde nævnt, at de to benægtede købet, hvortil revisor - som havde udfærdiget 2008-årsregnskabet - havde svaret, at det måtte de rette op enten ved at indgive en efterangivelse på momsen eller ved at udstede en kreditnota. Hun husker ikke, om revisor anbefalede den ene løsning frem for den anden, men hun har en idé om, at revisor vist sagde, at en efterangivelse nok var det klogeste. I dag kan hun godt se, at hun skulle have benyttet den første mulighed, men hun lavede en kreditnota.

Bilagene forsvandt den 19. maj 2010, det vil sige efter dommen af 5. januar 2010 i den civile sag. Det var ikke muligt bare at printe bilagene ud igen. PG tog alt fra hendes hjem, inkl. usb-sticks og al teknologi. Politiet gjorde intet for at hjælpe hende. Det endte med, at politiet fik fat i ham, og bad ham om at aflevere nogle af de bærbare computere til hende. Han kom med to computere, hvoraf kun den ene var hendes. Han fortalte grinende, at han havde ødelagt harddisken. Senere har en it-kyndig ven fundet ud af, at computeren er af en type, der "spejler" en harddisk. Ved vennens hjælp fik hun hentet en del filer ud, og dette dokument var iblandt. Hun var i en situation, hvor hun var helt afhængig af den knowhow, som PG havde. Hun følte sig prisgivet og var nødt til at få det til at fungere med ham, så godt hun kunne. Hun kunne godt se, at hun ikke havde meget at have sin påstand i, når PG sagde, at han og UB havde leveret anlægget, og han havde revet fakturaerne i stykker. Chok var årsagen til, at der gik så lang tid, førend hun anlagde den civile sag. I den civile sag blev der dokumenteret kontoudtog. Hun ved, at de to betalte leverandørerne direkte, og det kan derfor se ud som om, at hendes firma ikke har været inde over. Hun kan ikke forklare nærmere om kontoudtoget. Kreditnotaen blev ikke reguleret på årsregnskabet, idet revisor jo ikke havde kreditnotaen, som også var væk. Revisor var nødt til at tage udgangspunkt i det, der var. Revisor kunne ikke give en blank påtegning.

Umiddelbart inden hun blev direktør i G1, var hun ansat ved G3, hvor hun på G3s vegne oprettede et investeringsselskab i samarbejde med G2 og var med til at starte selskabet op. Hun kom i kontakt med PG og UB i forbindelse med investeringsselskabet. Tiltaltes far havde i 1980'erne - 1990'erne arbejdet med at udvikle gasanlæg, og hun kunne se, at PGs og UBs projekt var rigtig godt tænkt, hvorfor hun gerne ville være med i projektet. PG og UB havde behov for at blive reddet fra, at deres planer blev til ingenting, idet de ingen penge havde. Hun havde dengang nok 1,5 mio. kr. og købte G1 og patentrettighederne og begyndte at putte penge i selskabet. Hun lånte i den forbindelse penge ud til at købe forskellige materialer, og hun betalte flyrejser og hoteludgifter i Korea. Da hun udtrådte som direktør, havde selskabet en gæld til hende på nogle hundrede tusinde kroner, og de to andre havde kun en gæld på 4.000 kr. til en insolvent leverandør. Hun har været slæbt igennem et "kafkask" mareridt og har herunder haft sag mod G7 og nærværende sag.

Hendes økonomiske situation i dag er forfærdelig. Hun skylder vel 3 mio. kr. væk og har ikke kunnet få job, siden alt dette begyndte. PG boede i sin tid i en længe på hendes ejendom. Hvis hun ikke havde ham, var selskabet, som hun havde købt, ikke noget værd. Hun var derfor fuldstændig afhængig af, at han var i firmaet. Da G5 ophørte i 2008, blev PGs hus solgt på tvangsauktion, og han gik personligt konkurs. De havde flyttet firmaet til hendes adresse. Det gik op for hende bagefter, at han havde kørt et "parallelt liv", hvor han havde bildt samarbejdspartnere ind, at hendes ejendom var hans, at hendes bil var hans, at hun var hans kone, og at det gik godt. Hun bortviste ham til sidst, fordi han via en amerikansk advokat havde forsøgt at få lavet ejerskabet til patenterne om. Han har købt ind alle mulige steder i hendes og hendes firmas navn, og det er også en af grundene til, at pengene er væk. Hun anlagde den civile sag mod de to, selv om hun vidste, at ingen af dem kunne betale. UB havde inden sagen overdraget sit hus til konen. Hun har ikke haft bekymringer ved at lade SKAT undersøge alt.

Vidnet WP har supplerende forklaret blandt andet, at han gik på pension for 2½ år siden, men husker sagen. Han og en kollega var sagsbehandlere på sagen. Vist i august måned 2010 fik SKAT en henvendelse fra PG om, at han var vidende om, at der var udbetalt negativ moms på baggrund af en falsk faktura. SKAT undersøgte dette nærmere ved at rette henvendelse til firmaet, hvor tiltalte oplyste, at fakturaen ikke var ægte, men fabrikeret på grundlag af en anden faktura. På denne baggrund ville SKAT have adgang til selskabets regnskabsmateriale for at finde ud af, hvordan det hang sammen. I august-september 2010 indkaldte SKAT regnskabsmateriale, men fik at vide, at materiale var stjålet, og at der ikke fandtes kopier. SKAT var derfor efterladt med alene bogføring og andet materiale, som de to revisorer lå inde med, samt dommen i den civile sag. Da SKAT modtog det interne regnskab fra revisoren, kunne de læse en revisorpåtegning om, at der manglede efterangivelse af moms. De undersøgte derfor bogføringsmaterialet og kontospecifikationer nærmere og kunne se, at der var et momstilsvar. Det fremgik af revisionsprotokollatet, at revisor anbefalede efterangivelse af moms. Herefter indledte de selve sagen og forsøgte at fremskaffe yderligere oplysninger blandt andet ved henvendelse til tiltalte.

Han så først kreditnotaen under byrettens behandling af straffesagen i 2013. Revisoren lå ikke inde med bogføringsbilagene. SKAT har heller aldrig set en salgsfaktura på det. Revisor nævnte ikke, at der havde været en kreditnota. PG mente, at tiltalte havde antydet, at det var ham, der havde forfalsket bilaget, og derfor ville han gerne tale med SKAT i august 2010. Det kom her frem, at PG beskyldte tiltalte for at have stjålet hans ting. Da vidnet på grundlag af kontospecifikationen konstaterede, at der ikke var indberettet korrekt moms, konkluderede SKAT, at der skulle betales moms. De fremsendte forslag til regulering af momsen i høring. Selskabet var formentlig ved at lukke ned, og tiltalte meddelte, at hun var fratrådt som direktør, og at revisor også fratrådte. Tiltalte var mest interesseret i den skattemæssige gennemgang af hendes personlige skatteforhold, herunder i at rejseudgifter var godskrevet tiltalte på mellemregningskontoen i selskabet. Da de ikke kunne få dokumentation for udgifterne, og revisor havde gjort anmærkning, meddelte SKAT tiltalte, at udgifter skulle beskattes hos hende som løn. Hvis der havde været en kreditnota i 2009, ville det have haft en betydning for momsangivelsen i 2008. Hvis kreditnotaen var udtryk for en dekort eller annullering, ville det have medført en ændring af momstilsvaret i relation til notaen. Hvis faktura og kreditnota er udstedt i forskellige kvartaler, skal moms indberettes og dernæst anføres som tab. Hvis kreditnotaen udstedes i samme kvartal, kan udligning ske umiddelbart.

Han afgjorde sagen på grundlag af bogført moms. Han lagde vægt på blandt andet, at momsen var afsat som skyldig moms i regnskabet, at der var betalt mere end halvdelen af fakturabeløbene, at tiltalte havde anlagt retssag om, at PG og UB skulle betale fakturaerne inkl. moms, og at PG ved dommen blev dømt til at betale det påstævnte beløb. Byretten anførte, at der var udvekslet ydelser, der modsvarede, hvad der var betalt aconto.

Tiltalte havde givet tilladelse til, at revisor udleverede oplysninger til SKAT. SKAT har ikke indhentet oplysninger fra selskabets bank for 2007-2008, hvis sådanne oplysninger ikke er i sagen. SKAT så betalingerne i bogføringsmaterialet. Da SKAT var i kontakt med PG om især den forfalskede faktura, stillede SKAT ikke spørgsmål til PG om de to fakturaer i sagen. Dengang havde SKAT formentlig ikke regnskabsmaterialet.

Vidnet NL har forklaret blandt andet, at hun har udfærdiget tiltalebegæringen i sagen. Hun havde modtaget et sagsresumé fra WP og traf sammen med en kollega beslutning om, at sagen kunne sluttes administrativt med en bøde på 180.000 kr. Da tiltalte ikke ville vedtage en sådan bøde, blev sagen sendt til politiet. Virksomhedskontrolskemaet dateret 1. oktober 2012 er en udskrift fra SKATS momssystem. SKAT har kontrolleret bogføringen og den civile dom. I forbindelse med nærværende sags behandling i byretten kom det frem, at der var udstedt en kreditnota den 1. juli 2009, hvilket var ca. et år efter, at G5 var lukket. Tiltalte har tidligere forklaret, at tiltalte mente, at der forelå en kreditnota, men at hun ikke kunne dokumentere dette, idet en tidligere medarbejder havde taget materialet og ødelagt en computer. Vidnet hørte om dette første gang i marts 2012. Hun mener dog, at det fremgår af sagen, at tiltalte tidligere har forklaret det samme. Vidnet har udfærdiget standardberegningen af den takstmæssige bøde.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har forklaret, at interessenterne i G5 på tidspunktet for modtagelsen af de to fakturaer af 4. januar 2008 afviste, at der var indgået aftale om leverancerne, og at de derfor rev fakturaerne i stykker. Tiltalte har videre forklaret, at hun på den baggrund ikke mente, at der var grundlag for at angive nogen salgsmoms, da hun ikke følte, at hun havde mulighed for at bevise, at der var indgået en aftale om leverancerne, og hun har endvidere forklaret, at hun heller ikke udstedte nye fakturaer til erstatning af de to fakturaer, som var blevet revet over. Det bemærkes, at medtagelse af de to fakturaer på momsangivelsen for 1. kvartal 2008 for G1 ikke kunne kræves, hvis det i overensstemmelse med tiltaltes forklaring må lægges til grund, at G5 bestred kravet og havde destrueret fakturaerne, uden at der af G1 var udstedt nye fakturaer til erstatning heraf.

Tiltalte har forklaret, at hun ikke ved, hvorfor beløbene i henhold til de to destruerede fakturaer alligevel fremgår af den af revisor udarbejdede kontospecifikation, men at revisor forestod bogføringen på grundlag af bilag, som revisor modtog fra PG og hende selv. Hun har endvidere forklaret, at hun i 2009 med revisor drøftede spørgsmålet om den moms, der ifølge bogføringen skulle have været angivet, og fik det indtryk, at hun for at bringe forholdet på plads enten kunne indgive en efterangivelse til SKAT eller udstede en kreditnota, samt at det var derfor, at hun den 2. juli 2009 udstedte en kreditnota til udligning af de to fakturaer.

Efter NLs forklaring lægges det til grund, at tiltalte også under kontrolsagens behandling oplyste, at der tidligere var blevet udstedt en kreditnota for at bringe forholdet på plads, og at hun tilkendegav, at hun ikke var i stand til at fremlægge den, fordi samtlige bilag var blevet stjålet af PG. Den under straffesagen fremlagte kreditnota er ifølge tiltalte først fremkommet, mens sagen verserede for byretten, fordi det først på dette tidspunkt var lykkedes at få printet en kopi af kreditnotaen ud fra en bærbar computer, hvis harddisk ellers var blevet ødelagt.

Da PG med sin underskrift har kvitteret for modtagelse af kreditnotaen den 2. juli 2009, finder landsretten, at det må lægges til grund, at kreditnotaen faktisk blev udstedt og udleveret til PG den 2. juli 2009, hvilket var før indledningen af SKATs kontrol.

Tiltalte har yderligere forklaret, at de to fakturaer af 4. januar 2008 blev rekonstrueret specifikt til brug for retssagen mod UB og PG, fordi hun ville have dom for, at hun havde krav på den fortjeneste, som tilkom hende efter de indgåede aftaler.

Ifølge hendes forklaring var hun allerede på tidspunktet for sagsanlægget klar over, at hun ikke havde udsigt til at opnå nogen betaling.

Tiltaltes forklaring om det samlede forløb har efter landsrettens opfattelse fremstået som sammenhængende og troværdig.

Tiltaltes forklaring stemmer overens med, at der inden kontrolsagens indledning var udstedt en kreditnota på det fakturerede beløb, og at denne kreditnota blev udstedt, selv om G1 på dette tidspunkt allerede havde anlagt sag mod interessenterne i G5 med henblik på at få dom for det beløb, som tiltalte mente, at de to interessenter skyldte selskabet i henhold til de indgåede aftaler.

Tiltaltes forklaring understøttes desuden af, at G5 ikke har angivet nogen købsmoms for 1. kvartal 2008. Det bemærkes herved, at WP har forklaret, at SKAT ikke har drøftet de to fakturaer af 4. januar 2008 med PG og altså heller ikke har forespurgt ham om baggrunden for, at disse to fakturaer ikke har været medtaget på interessentskabets momsangivelse. Interessenterne i G5 har heller ikke under straffesagen afgivet forklaring om fakturaerne.

Landsretten finder det herefter ikke godtgjort, at det kunne kræves, at de to fakturaer blev medtaget på momsangivelsen for G1 for 1. kvartal 2008.

Det forhold, at tiltalte den 4. februar 2009 anlagde sag mod de to interessenter med henblik på betaling af det beløb, som hun mente at have krav på i henhold til deres aftale og de to rekonstruerede fakturaer, kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Landsretten frifinder derfor tiltalte for den rejste tiltale.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten og for landsretten.