Dato for udgivelse
06 Apr 2017 12:43
Dato for afsagt dom/kendelse
16 Feb 2017 09:38
SKM-nummer
SKM2017.263.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-1848-16
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, lønsumsafgift, kildeskat, ledelsesansvar
Resumé

T var tiltalt for svig med lønsumsafgift, kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. T var daglig leder i en klinik, som hun ejede 75 % af kapitalandelene heri. Hun havde for perioden 01.01.2010-23.02.2011 undladt at anmelde klinikken til registrering for lønsumsafgift. For perioden 24.02.2011-17.08.2011 havde hun drevet lønsumsafgiftspligtig og indeholdelsespligtig virksomhed, selvom SKAT havde nægtet registrering for lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag den 24. februar 2011 på grund af manglende sikkerhedsstillelse. Hun havde indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i en del af perioden uden at angive og afregne det til SKAT, men også for noget af perioden undladt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

T unddrog herved for 17.105 kr. i lønsumsafgift, 341.240 kr. i kildeskat og 99.698 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T forklarede at hun ikke har haft et ledelsesansvar. Det var en anden der skulle stå for det. Hun havde ikke spurgt vedkommende, hvordan registreringen til det offentlige var sket. Hun havde som enlig mor til 3 børn nok at gøre med at klare det og arbejdet.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T var både den formelle og reelle leder af klinikken og dermed ansvarlig for driften af klinikken og forholdet til SKAT, som T undlod at afklare forholdene vedrørende registrering af selskabet med, ligesom det var T, der undlod at indbetale lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

T idømtes 3 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 450.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 4 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste. Der blev herved henset til størrelsen af det unddragne beløb og den tidsmæssige udstrækning.

Reference(r)

Lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1

Opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1 og § 17, stk. 3, 1. pkt., jf. § 11, stk. 9

Kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 med senere ændringer

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af d. 16. februar 2017, sags nr. S-1848-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Kirsten Bindstrup, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Katja Høegh, Dorthe Wiisbye og Christian Schrøder (kst.) med domsmænd

..................................................................................................................

Byrettens dom af d. 9. juni 2016 sags nr. SS 3-4468/2016

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 12. februar 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, if. stk. 1, nr. 2, jf. § 2. stk. 1,

ved i perioden fra 1.januar 2010 til den 23. februar 2011 med forsæt til at unddrage statskassen lønsumsafgift, at have drevet den lønsumsafgiftspligtige virksomhed G1, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, uden at denne var anmeldt til registrering, hvorved hun unddrog statskassen 10.000 kr. i lønsumsafgift.

2a. opkrævningslovens § 17. stk. 3. 1. pkt. jf. § 11, stk. 9,

ved i perioden fra den 24. februar 2011 til den 17. august 2011 med forsæt at have drevet den lønsumsafgiftspligtige virksomhed G1, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, selv om virksomhedens registrering den 24. februar 2011 var nægtet af SKAT.

2b. lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3. jf. stk. 1, nr. 1.

ved under de i forhold 2a nævnte omstændigheder i perioden fra den 24. februar 2011 til den 17. august 2011 som daglig leder og indehaver af 75 pct. af kapitalandelene i virksomheden G1, cvr. nr. ...11, med forsæt til at unddrage statskassen lønsumsafgift, at have fortiet oplysninger om virksomhedens afgiftstilsvar til brug for afgiftskontrollen, hvorved hun unddrog statskassen 7.105 kr. i lønsumsafgift.

3. kildeskattelovens § 74. stk. 2. jf. stk. 1. nr. 1.

ved i perioden fra 1. januar 2010 til 23. februar 2011 som daglig leder og indehaver af 75 pct. af kapitalandelene i virksomheden G1, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat afløn på 628.740 kr., hvorved staten blev unddraget A-skat for 199.094 kr.

4a. arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1 litra b, jf., straffelovens § 3, stk. 1. 2. pkt.,

ved i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2010 som daglig leder og indehaver af 75 pct. af kapitalandelene i virksomheden G1, cvr. nr. ...11, med forsæt til bidragsunddragelse, at have undladt indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag afløn på 538.950 kr., hvorved staten blev unddraget 43.116 kr.

4b. kildeskattelovens § 74, stk. 2. jf. stk. 1 nr. 1,

ved i perioden fra 1. januar 2011 til 23. februar 2011 som daglig leder og indehaver af 75 pct. af kapitalandelene i virksomheden G1, cvr. nr. ...11, med forsæt til bidragsunddragelse, at have undladt indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag afløn på 89.825 kr., hvorved staten blev unddraget 7.186 kr.

5. opkrævningslovens § 17, stk. 2. jf. stk. 1. nr. 2. jf. § 2, stk. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2010 til den 23. februar 2011 som daglig leder og indehaver af 75 pct. af kapitalandelene i virksomheden G1, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, med forsæt til skatteunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v., ved at have undladt at angive indeholdt A-skat med 65.494 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 22.988 kr., idet der var foretaget lønudbetalinger og indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, uden at virksomheden var registreret herfor hos SKAT.

6a. opkrævningslovens § 17. stk. 3. 1.pkt. jf. § 11. stk. 9,

ved i perioden fra den 24. februar 2011 til den 17. august 2011 med forsæt at have drevet den indeholdelsespligtige virksomhed G1, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, selv om virksomhedens registrering som indeholdelsespligtig vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag den 24. februar 2011 var nægtet af SKAT.

6b. kildeskattelovens § 74, stk. 2. jf. stk. 1. nr. 1,

ved under de i forhold 6a nævnte omstændigheder i perioden fra den 24. februar 2011 til den 17. august 2011 som daglig leder og indehaver af 75 pct. af kapitalandelene i virksomheden G1, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag afløn på 224.550 kr., hvorved staten blev unddraget skat med 51.575 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 17.965 kr., i alt 69.540 kr.

6c. opkrævningslovens § 17. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2. jf. § 2. stk. 1,

ved under de i forhold 6a nævnte omstændigheder i perioden fra 24. februar 2011 til 17. august 2011 som daglig leder og indehaver af 75 pct. af kapitalandelene i virksomheden G1, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, med forsæt til skatte- og bidragsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter mv. ved at have undladt at angive indeholdt A-­skat med 25.077 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 8.443 kr., idet der var foretaget lønudbetalinger og indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, selv om virksomheden på grund af manglende sikkerhedsstillelse var blevet nægtet registrering.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en tillægsbøde på ikke under 450.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne KS, NC, WK og UI.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte forklarede, at hun har været statsautoriseret terapeut siden 1987. Fra 1987 til 2009 drev hun virksomheden som et enkeltmandsfirma fra forskellige adresser på Y2-gade og i Y1-adresse. Hun bor privat på Y3-gade, men har aldrig drevet virksomhed herfra. I enkeltmandsfirmaet var hun på nær i begyndelsen fritaget for moms. Virksomheden var registreret til betaling af lønsumsafgift. Virksomheden var registreret som skattepligtig indtil 2009. Der var en revisor, som lavede regnskaber på tiltaltes anvisninger.

Tiltalte forklarede, at hun ikke oprettede G1, hvor hendes privatadresse blev opgivet. Hun havde på det tidspunkt brug for økonomisk hjælp på grund af nogle store udgifter i forbindelse med en vandskade. MN tilbød at hjælpe hende økonomisk. Hun står som ejer i de officielle papirer. Hun følte sig presset til at underskrive dokumenterne, men det var nok lidt naivt. Tiltalte har efterfølgende fra forskellige revisorer fået at vide, at det ikke var en særlig gunstig selskabskonstruktion for hende, men det var den måde MN ville have det udfærdiget på, hvis han skulle indskyde kapital. I starten ejede tiltalte vist 75 procent, og MN ejede 25 procent. Senere i 2011 blev det ændret, så MN pludselig ejede det hele. Hun kan ikke forklare, hvordan selskabskonstruktinen nærmere var, men Holdingselskabet, der var et anpartsselskab ejede vist K/S'et. Hun ved ikke, om hun har ejet Holding-selskabet. Hun husker det ikke.

Tiltalte var ikke klar over, at Holdingselskabet ejede 75% af K/S selskabet. Hun stod som direktør i K/S selskabet, men ved ikke, om hun var bestyrelsesmedlem, men det har hun sikkert været.

Hun var presset økonomisk. Hun vidste godt, at MN skulle have noget ud af det, hvis han skulle indskyde kapital.

Kapitaltilførslen fra MN gik ikke ind på virksomhedens konto. Pengene blev brugt til advokatbistand og betaling af depositum og gik ind på advokatens klientkonto. Mange ting er foretaget på kryds og tværs. Hun havde ingen indflydelse på brugen af pengene. Hun havde ikke adgang til pengene, og nød ikke direkte godt af dem, men pengene blev også brugt til noget, der var i hendes interesse.

Hun stillede spørgsmål til MN omkring brugen af pengene. Hun har ikke fået pengene privat, men til klinikken.

Foreholdt bilag 4-1 aktivitetsoverdragelse af G1, Y2-gade bekræftede tiltalte, at klinikken den 1. januar 2010 overgik til et K/S selskab. Dokumentet blev underskrevet i januar 2010 og ikke som anført i januar 2009. Det er først efterfølgende, hun har set, at der står 2009.

Tiltalte drev K/S'et på Y1-adresse fra januar 2010.

Tiltalte forklarede, at hun arbejdede 14 timer hver dag, hvor hun betjente kunderne. Der var ikke andre terapeuter ansat. Der var 3 andre terapeuter, som var selvstændige, og som havde lejet sig ind.

Det var tiltalte, der havde samtalerne med de terapeuter, der ønskede at leje sig ind. De var ikke ansatte.

Tiltalte havde KS ansat som receptionist. KS startede i arbejdsprøvning i tiltaltes enkeltmandsfirma. Der var ikke andre end KS ansat.

Tiltalte ved ikke, hvordan K/S'et blev registreret hos myndighederne. Det tog MN sig af. NC skulle have været revisor for selskabet, men MN ville have WK i stedet, da han syntes det gik for langsomt med NCs bistand. Tiltalte har ikke spurgt MN, hvordan registreringen til det offentlige var sket. Tiltalte forklarede, at hun som enlig mor til 3 børn havde nok at gøre med at klare det og arbejdet.

Hun har løbende siden 1. januar 2010 stillet MN spørgsmål om, hvordan K/S'et var registreret og om konstruktionen. MN havde kontakten til revisoren. Tiltalte har ikke spurgt revisoren om registreringen.

Hun foretog indkøb af varer til klinikken. Nets ville ikke godkende K/S'et til dankortterminalen, hvorfor dankortaftalen var registreret til hende. Pengene fra kunderne gik ind på selskabets konto, som hun kunne disponere over. Der var ikke andre, der kunne disponere over kontoen.

MN boede i Y4. Han havde fortalt tiltalte, at han boede i Y5-by, men han havde hele tiden boet i Y4.

Tiltalte forklarede, at hun havde mødt MN ved et privat middagsselskab, hvor han fortalte, at han havde beskæftiget sig med selskaber i mange år. Han tilbød at se på hendes virksomhed. Tiltalte ved ikke, hvad han laver i Y4.

Da tiltalte mødtes med MN i 2011, spurgte hun ikke til registreringsforholdene. Tiltalte afleverede bilagene til regnskabet hos revisor, eller de blev hentet på klinikken en gang om måneden af en, der hed JM. Det var WK, der lavede regnskabet. Hun har ikke talt med revisoren omkring regnskabet og virksomhedens forhold. Hun fik ingen instruktioner, hun arbejdede bare. Det var ikke hende, der indberettede til SKAT. Da tiltalte havde enkeltmandsfirmaet, var det hende, der indberettede til SKAT. Efter K/S'et blev oprettet, var det MN og revisoren, der ordnede det hele. Hun afleverede bare bilagene, og forholdt sig ikke til andet. Hun diskuterede heller ikke med revisoren om, hvordan det gik i virksomheden.

Tiltalte forklarede, at hun aldrig havde fået en reel løn ind på sin konto. Hun tog penge ud fra kontoen til sig selv, når der var nogle penge i firmaet. Hun kender ikke noget til en lønseddel på 45.000 kr. Revisoren kunne se på kontoudtogene, at hun tog penge ud til sig selv. Hun tog ikke det samme beløb hver gang. Hun fastsatte selv, hvor meget hun tog.

Foreholdt mappe 2, under fane 2, lønseddel for perioden 1 - 31. januar 2010 forklarede tiltalte, at den har hun ikke set før. Hun har heller ikke set beløbet før.

Tiltalte fortalte ikke SKAT, at hun hævede penge til sig selv. Det gik hun ud fra, at revisor gjorde. KS fik fast månedsløn, men det blev ikke indberettet til SKAT. Det gjorde tiltalte ikke opmærksom på. MN stillede på et tidspunkt en sikkerhed på 870.000 kr. overfor SKAT.

Foreholdt faneblad 2, lønafregninger til KS forklarede tiltalte, at dem har hun set. Tiltalte udbetalte netto ca. 14.227,20 kr. hver måned til KSs konto. Tiltalte har ikke selv lavet lønsedlerne. Det var NL, der lavede dem. Tiltalte havde haft 2 frivillige hjælpere med bogholderiet, pensioneret bogholder NL og senere LK, der er tiltaltes veninde og uddannet bogholder. De var ikke ansat, men hjalp hende med bogføringen.

Det var tiltalte, der havde talt med NL og LK om hjælpen. De var tidligere kunder, og ville gerne bogføre frivilligt for K/S'et. MN var også ind over. De kom på klinikken og bogførte.

Tiltalte forklarede, at der ikke var penge til A-skat og AM-bidrag vedrørende KSs løn. Tiltalte gjorde MN og opmærksom på dette, men hun fulgte ikke op på det.

Tiltalte forklarede, at NC ikke var revisor i 2010-2011. Hun skulle have været revisor i K/S'et, men blev det ikke, og har ikke lavet noget arbejde for K/S'et, så vidt tiltalte husker det. SKAT kom på uanmeldt revision. Tiltalte husker ikke, om hun i den forbindelse ringede til NC, men hun husker et møde hos NC, hvor også MN og UI fra SKAT og måske en mere fra SKAT deltog. Hun husker ikke, om det var samme dag.

SKAT nægtede at registrere K/S'et, så det kunne drive virksomhed, men de valgte at drive det videre alligevel. I princippet skulle firmaet have været lukket ned, men WK og MN gjorde ikke noget. Tiltalte drev firmaet videre, da det var hendes arbejde, og hun tjente penge på det. Der var også andre, der tjente penge ved det, som hun følte et ansvar overfor. Hun talte med MN og WK om det, og fik at vide, at de stillede en sikkerhed overfor SKAT, men ellers fulgte hun ikke op på det.

..."

Vidnet KS har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun har været ansat fra 1. oktober eller 1. november 2008 i en klinik, som tiltalte havde. Klinikken lå på Y6-adresse. Det var tiltalte, der ansatte hende som "alt mulig dame". Hun foretog alt forefaldende arbejde, men behandlede ikke fødder. Der var ikke andre, der have vidnets funktion. Det var tiltalte, der ejede klinikken og var den drivende kraft. Klinikken flyttede til Y7-adresse. Vidnet husker ikke, hvornår den flyttede videre til Y1-adresse i nye lokaler og ved ikke, hvorfor de flyttede. Tiltalte var chefen i foretagendet, og hende der disponerede og stod for indkøb i firmaet. Dette forhold ændrede sig ikke i vidnets ansættelsesperiode. Vidnet hørte fra tiltalte, at der var en, der skulle købe sig ind i klinikken. Vidnet ved ikke, hvem det var. Hun ved ikke, hvad "at skulle købe sig ind" nærmere betød. Vidnet husker heller ikke, hvornår det skete, men måske et års tid før 2011. Vidnet kender heller ikke begrundelsen for, hvorfor der var en, der skulle købe sig ind. Der kom heller ikke nogen på klinikken, som vidnet troede var den person, der havde købt sig ind.

Navnet MN siger ikke vidnet noget, men hun har hørt, at tiltalte skulle ud at spise med en, der hed IN. Vidnet troede, det var en bekendt af tiltalte. Hun har måske hørt navnet 2 gange.

Vidnet forklarede, at NL var en sød dame, som kom og hjalp tiltalte med at rydde op i regningerne. Det blev vidnet senere sat ind i, og arkiverede også i mapper. NL lavede ikke andet på klinikken.

Navnet LK siger vidnet et eller andet, måske som kunde. Det eneste vidnet har hørt om LK er, at der sad en lille post-it med "hilsen LK" på en indberetning af vidnets feriepenge, som vidnet fik tilsendt. Vidnet havde en fornemmelse af, at LK måske havde lidt arbejde på klinikken, men ikke hvad. Vidnet kender ikke firmaets revisor, måske var det NC. Vidnet forklarede, at der vist også har været en revisor, der boede på Y8-gade. Vidnet har været hos NC med nogle bilag, mens de boede på Y1-adresse. NC havde lært vidnet lidt om, hvordan hun skulle lægge bilag ind på nettet.

Foreholdt mappe 2, fane 2 kan vidnet bekræfte, at det er hendes lønsedler. Hun fik en kopi hver måned. Vidnet har efter aftale med tiltalte overført nettoløn fra klinikkens konto til sin egen. Vidnet overførte ikke A-skat. Hun fik ikke sat noget ind til pensionsordning. Vidnet blev lidt for sent opmærksom på forholdene og blev bekymret. Hun tog selv kontakt til SKAT, som bad om lønsedler og ansættelseskontrakt, og fandt ud af, at der ikke blev indbetalt skat. Hun blev usikker, da der ikke altid var penge sidst på måneden til hendes løn. Vidnet ved ikke, hvilken løn tiltalte fik. Hun har heller aldrig talt med tiltalte om, hvordan hun fik løn. Hun har måske set en enkelt lønseddel for tiltalte. Vidnet satte sine egne lønsedler ind i mapper.

Foreholdt mappe 2, faneblad 2 forklarede vidnet, at hun ikke før har set tiltaltes lønseddel for januar 2010.

Vidnet har aldrig drøftet skatteforhold med tiltalte. Vidnet er blevet bedt om at hente nogle mapper hos SKAT. Hun kom dog aldrig derud, da hun kørte galt på vej derud. Tiltalte har aldrig overfor vidnet givet udtryk for noget om forholdet til SKAT.

Vidnet rettede flere gange henvendelse til tiltalte, omkring den manglende indbetaling af pension. Vidnet rettede herefter henvendelse til sin fagforening, som opfordrede hende til at forlade arbejdspladsen uden varsel, hvilket hun gjorde.

..."

Vidnet NC har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"

Vidnet forklarede, at hun er revisor og gik på pension for 4 år siden, efter at have haft firma på Y1-adresse. Hun fik ordnet sine fødder hos tiltalte. Vidnet havde ikke kontakt med tiltalte, da hun drev sin klinik i Y7-adresse. Tiltalte fortalte vidnet, at der havde været problemer med udlejer.

Sekretæren fortalte vidnet, at der ikke blev lavet lønsedler. Vidnet talte med NL om det og begyndte at lave lønafregning for sekretæren. Hun tror det har været i 2010-2011. Vidnet kunne ikke komme ind og indberette til SKAT på SKAT's hjemmeside. Vidnet kontaktede derfor SKAT og fik at vide, at tiltalte havde stor gæld, og derfor ikke måtte drive virksomhed. Vidnet ville gerne hjælpe tiltalte, der havde en sugardaddy, som gerne ville hjælpe hende økonomisk.

Vidnet havde et møde med tiltalte og manden, som det godt kan passe hed MN, hvor de talte om at få det hele gjort lovlig. Han boede ikke i Danmark. De talte om gælden, og hvad det drejede sig om, og om at få virksomheden gjort lovlig og lave regnskaber og budgetter. Det var vidnets indtryk, at tiltalte havde informeret MN om firmaet, men ikke om størrelsen af tiltaltes gæld til det offentlige. Det var vidnets opfattelse, at MN ville redde klinikken og skyde penge ind i klinikken. Han ville sætte tiltalte under administration. Vidnet så ikke regnskaber tilbage i tiden.

Vidnet blev ansat til at hjælpe med at lave regnskabet, men kunne ikke få bogføringsgrundlaget frem, da tiltalte ikke havde tid til at finde det, og sekretæren på kontoret ikke kunne finde ud af det. Efter noget tid opgav hun, da hun heller ingen penge fik for sit arbejde. Vidnet vil tro, at hun var antaget som revisor i mellem 6 og 9 måneder. Vidnet har aldrig lavet løbende bogføring.

MN ville redde firmaet og kom med sin egen revisor. Tiltalte blev sat under administration af MN. Tiltalte var utilfreds og følte sig taget ved næsen af MN, idet hun ikke fik den løn, som han havde lovet hende. Det var på det tidspunkt, hvor vidnet stoppede for at arbejde for virksomheden.

Vidnet forklarede videre, at hun blev ringet op af tiltalte, da der kom uanmeldt besøg af SKAT. Vidnet skulle til tandlæge og sagde, at hun ikke havde mulighed at deltage ret længe. Hun forklarede for medarbejderne fra SKAT, at de var ved at rette op på forholdene i virksomheden og havde lavet lønsedler, men ikke kunne komme ind at registrere det hos SKAT. Vidnet sagde, at hvis de havde behov for det, var de velkommen til at kontakte hende efterfølgende, men hun har ikke hørt fra dem siden.

Vidnet så lønsedler for sekretæren, men ikke for tiltalte.

Foreholdt en lønseddel på 45.000 kr. for tiltalte forklarede vidnet, at det er en lønseddel, hun har lavet, men det er ikke hendes håndskrevne tal, der er skrevet på som cpr.nr. Det er vidnet, der har lavet lønskabelonen. Det er vidnet, der har lavet lønsedlerne til tiltalte og KS. Der var ikke andre, der kunne gå ind og lave lønsedler på hendes system. Vidnet kan ikke sige, hvorfor cpr-numrene er ens på lønsedlerne til KS og tiltalte.

Foreholdt fane 2 e-mail af 26. april 2011 forklarede vidnet, at hun hovedkulds blev ansat i efteråret 2010 som revisor, men ikke valgt på nogen generalforsamling.

Vidnet forklarede, at hun prøvede at lovliggøre tiltaltes klinik, som havde masser af kunder, og hvor der kunne tjenes penge.

Navnene NL og LK siger ikke umiddelbart vidnet noget.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun talte med MN, før han indtrådte i firmaet.

Vidnet så reelt ikke, at IN indskød penge, men hun så det regnskab, som revisoren havde lavet. Det viste tiltalte til vidnet ved en efterfølgende behandling på klinikken. Vidnet mener, at mødet med MN var efter april 2011, men er meget usikker på det.

"

Vidnet WK har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er statsautoriseret revisor og har beskæftiget sig med årsrapporter for G1 og G2.

Vidnet blev kontaktet af MN i 2011 og bedt om at kontrollere om alt blev ført, som det skulle i K/S'et. Vidnet husker ikke, om han rettede henvendelse til tiltalte. Vidnet indhentede diverse bilag fra den person, der bogførte i firmaet. Vidnet lavede regnskabet for 2010 ud fra det materiale, han fik.

Foreholdt mappe 2, faneblad 2, bekræftede vidnet, at han har skrevet brevet af 28. oktober 2011. Vidnet forklarede, at det er tallene stammer fra bogføringen i virksomheden, som han har regnet ud fra.

Foreholdt mappe 2, fane 8 forklarede vidnet, at det er en årsrapport, han har lavet for K/S'et for 2010. Han har afgivet erklæring på den. Han lavede også årsregnskabet for G2. Han husker ikke grundlaget herfor.

Vidnet blev valgt på generalforsamlingen. Vidnet ved ikke, hvor meget MN havde med firmaet at gøre. MN var bosiddende i Y4. Det er direktionen, det vil sige den daglige leder, der skal foretage indberetning til SKAT. MN sad ikke i ledelsen og der var vidnet bekendt ikke nogen aftale om, at han skulle foretage indberetninger til SKAT. Det var tiltalte, der skulle indberette til SKAT.

Foreholdt mappe 2, faneblad 3 korrespondance af 7. november 2011 mellem UI og vidnet, husker han ikke, om han har svaret.

Vidnet husker umiddelbart ikke kapitaloverdragelsen. Da kommanditselskabet blev etableret, var der en advokat, der var med ind over. Det var en personlig drevet klinik, som blev lavet om til et K/S. MN ejede 75% af kommanditselskabet fra begyndelse af, og tiltalte eller hendes anpartsselskab ejede 25%. På et tidspunkt blev der handlet anparter, så MN kom til at eje 100 %. Foreholdt mappe 1, bilag 4-17, hvor MN overtager 25%, mener vidnet ikke at have set denne aftale. Bilag 4-18 og bilag 4-19 er ikke en aftale, vidnet er bekendt med.

Vidnet forklarede, at han opfatter punkt 3,1 i bilag 4, 18 sådan, at det var MN, der ejede de 75%, men kender i øvrigt ikke til aftalen.

Vidnet ved ikke, hvem der ejede G2 - han husker det ikke.

Vidnet husker, at der var noget korrespondance med SKAT, og mener at MN stillede en stor deponering til dækning af SKAT's tilgodehavende, da virksomheden ikke havde indberettet til SKAT. SKAT ville derfor have sikkerhed for udestående tilgodehavende. Han mener også at kunne huske, at en hel de af beløbet blev anvendt til betaling af udeståender til SKAT.

"...

Vidnet UI har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun er ansat ved SKAT og stod for kontrolsagen. SKAT fik en anmeldelse i slutningen af marts 2011 om uregelmæssige forhold i virksomheden. De undersøgte forskellige forhold i firmaet og tog derefter ud på kontrolbesøg. De vidste, at tiltalte var blevet tvangsafmeldt med sin private virksomhed. Vidnet og PI traf tiltalte og den ansatte KS. Der var andre til stede, som ikke var ansatte. Mens de var der, tilkaldte tiltalte sin revisor NC. De fik oplyst, at KS var ansat, og tidligere havde været ansat i tiltaltes enkeltmandsfirma.

Revisoren forklarede vidnet, at tiltalte ikke havde nogen kompetence indenfor regnskab, men at de sammen var ved at rette op på forholdene. Vidnet bad om at få regnskabsmaterialet tilsendt, da de konstaterede, at der blev drevet uregistreret virksomhed på adressen. Det var vidnets opgave at opgøre, hvor meget der skyldtes.

Vidnet forklarede, at der ikke var indberettet til SKAT, men at det i følge NC var forsøgt i februar. Firmaet var nægtet adgang til registreringen, idet det var blevet tvangslukket. De talte en del med NC, som forklarede, at det var tiltalte, der drev K/S'et på samme måde som enkeltmandsfirmaet.

Foreholdt bilag i mappe 1 under fane 2 forklarede vidnet, at NC den 26. april 2011 bad om at få et møde med SKAT. De holdt mødet den 12. maj hos NC, hvor de fik noget materiale. På mødet deltog vidnet, MJ, tiltalte og NC. De skulle finde ud af rodet i firmaet. Vidnet mener, der blev nævnt en mand, der hed MN, som NC omtalte som sugardaddy. Han havde tilført firmaet penge. Det blev ikke nævnt, at han var ansvarlig for registreringen. Formålet med mødet var at få firmaet lovliggjort.

Foreholdt mappe 1, bilag 4-6 kan vidnet bekræfte, at mail af 26. april er brev, hvori SKAT referer til et brev af 9. februar og opkræver sikkerhed for tilgodehavende, før der kunne åbnes op for registrering.

Foreholdt bilag 4-7 bekræftede vidnet, at det er brev af 25. februar, hvoraf fremgår, at tiltalte er registreret i deres register.

Foreholdt bilag 4-8 bekræftede vidnet, at det er brev af 26. februar, hvori SKAT skriver, at der ikke blive registreret, idet der er for stor restance.

Foreholdt mappe 2, fane 3 forklarede vidnet, at det er afgørelse af 30. juni som blev sendt til tiltalte personligt samt til K/S'et.

Vidnet har udfærdiget afgørelsen blandt andet på grundlag af det oplyste om løn til tiltalte. Hun ikke har set 12 lønsedler a 45.000 kr., men kun en enkelt. De gik ud fra, at der var udbetalt 12 x 45.000 kr. da det var lønnen. De forventede, at der ville komme en rigtig registrering. De godkendte at udregne det som løn og lavede derfor det udbetalte om til nettoløn for at tiltalte ikke skulle komme til at betale mere end højst nødvendigt, da de forventede at forholdene ville blive bragt i orden.

Vidnet forklarede, at der skete et revisorskifte, hvor der kom en statsautoriseret revisor på, og størstedelen af tallene kom derfra.

Foreholdt mappe 2, faneblad 4 forklarede vidnet, at K/S'et blev registreret i oktober/november 2011. Revisoren oplyste lønsummen, A-skat m.v.

Vedrørende afgørelsen vedrørende K/S'et og foreholdt mappe 2, fane 3 forklarede vidnet, at de modtog bogføring fra revisor i maj 2001 og lagde hans tal til grund for udregningerne til brug for udregningen af skat m.v. som tiltalte skulle have gjort.

Foreholdt mappe 2, fane 8 forklarede vidnet, at der er tale om årsregnskaber, som vidnet ikke har brugt i sit arbejde med sagen.

Foreholdt mappe 2, fane 9 forklarede vidnet, at det er SE numre, som tiltalte har eller har haft.

SKAT foretog den 30. november 2010 tvangsafmelding af tiltaltes enkeltmandsvirksomhed på grund af den ubetalte gæld til det offentlige.

Vidnet forklarede, at K/S'er blev registreret 14. september 2011, men firmaet havde mulighed for at registrere tilbage fra januar 2010, da der blev stillet sikkerhed for tilgodehavender, hvorfor der blev åbnet for registrering med tilbagevirkende kraft.

Foreholdt korrigeret tiltalebegæring af 21. januar 2015 bilag 1-6 forklarede vidnet, at lønsumsafgift er en slags surrogat for moms for en momsfritaget virksomhed. Det opgjorte beløb i forhold 1 og 2b stammer fra tallene oplyst i revisor WK brev.

Vedrørende forhold 3 unddraget skat for 199.094 kr. vedrørende KS og tiltalte for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 23. februar 20111 forklarede vidnet, at beløbet består af 178.464 kr. for 2010, og 20.630 kr. for de to måneder i 2011, i alt 199.094 kr. Vidnet har brugt oplysninger fra revisor, der brudt op på 2 perioder.

AM-bidrag kom pr. 1. januar 2011 ind under kildeskatteloven i stedet for arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor beløbene er opgjort derefter i forhold 4a og 4b. Vidnet har i opgørelsen lagt revisors tal og oplysningerne i lønsedlerne til grund, og det revisor NC havde anført i bogføringen.

Vedrørende forhold 5 har vidnet forklaret, at det er lønsedler fra KS, der ligger til grund.

Vedrørende forhold 6b har vidnet forklaret, at tallene for K/S'et kommer fra opgørelse af 9. december 2011, men udregnet for en kortere periode på grund af overdragelsen af virksomheden.

Vedrørende forhold 6c forklarede vidnet, at dette vedrører samme periode som forhold 6b. Beløbet er reduceret i forhold til det anførte i ansvarsredegørelsen, idet beløbet her var opgjort til og september 2011.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun har 3 børn, herunder et barn på 16 år, der stadig er hjemmeboende. Hun driver fortsat klinik.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 - 6c

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte var ansat som direktør og tillige var bestyrelsesmedlem i G1 som hun ejede 75% af via G2 frem til den 17. august 2011. Det var blandt andet tiltalte, der oprindeligt havde ansat KS og havde taget hende med over i den nye klinik på Y1-adresse, og det var tiltalte, der havde indgået aftaler med andre terapeuter om leje af en plads i klinikken, og tiltalte der var den eneste, der kunne disponere over selskabets konto, som hun blandt andet udbetalte KS løn fra og trak penge ud til sig selv fra. Disse oplysninger understøttes af de af KS og NC afgivne forklaringer om driften af klinikken.

Det var således tiltalte, der var både den formelle og reelle leder af klinikken og dermed ansvarlig for driften af klinikken. Tiltalte var herunder ansvarlig for forholdet til SKAT, som tiltalte undlod at afklare forholdene vedrørende registrering af G1 med, ligesom det var tiltalte, der undlod at indbetale lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som anført i anklageskriftet.

På baggrund af SKAT's ansvarsredegørelse og afgørelser, de foreviste lønsedler og den af skattemedarbejder UI afgivne forklaring og det i øvrigt oplyste om grundlaget for udregningen af de unddragne beløb i de enkelte forhold, lægges beløbene til grund for sagens afgørelse.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1, opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. l, nr. 2, jf. § 2, stk. I og § 17, stk. 3, 1 pkt., jf. § 11, stk. 9, kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, arbejdsmarkedslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb og den måde tiltalte har udført det på over en længere periode.

På grund af sagens lange sagsbehandlingstid, som anklagemyndigheden ikke har oplyst baggrunden for sammenholdt med sagens forholdsvis ukomplicerede karakter, finder retten, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer, jf. straffelovens §§ 62 og 63.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 450.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T straffes med fængsel i 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden og

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en længstetid på 6 måneder.

Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 450.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 20.100 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat PJ.

.........................................................................................................

Østre Landsrets dom af d. 16. februar 2017, sags nr. S-1848-16

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 9. juni 2016 (SS 3-4468/2016) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse for at have begået forholdene med forsæt til at unddrage statskassen skatte- og afgiftsbeløb, således at forholdene alene anses for begået uagtsomt, og mere subsidiært i det hele formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Til støtte for påstanden om frifindelse har tiltalte som for byretten gjort gældende, at hun ikke har haft et ledelsesansvar, der medfører, at pligten til at lade virksomheden registrere eller til at undlade virksomhedsdrift skulle påhvile hende. Af samme grund har hun heller ikke haft pligt til at indeholde A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag eller at give oplysninger om afgiftstilsvar. I hvert fald kan den manglende registrering og undladelse af at betale skatter, afgifter og bidrag højst tilregnes hende som uagtsom.

Tiltalte har ikke bestridt anklagemyndighedens beløbsmæssige opgørelse af ikke indbetalte skatter, afgifter og bidrag, bortset fra, at hun har gjort gældende, at den for hendes vedkommende unddragne løn skal opgøres ud fra en månedsløn på 32.000 kr. Tiltalte har herved henvist til en direktørkontrakt underskrevet den 18. august 2011 af hende på vegne kommanditselskabet og holdingselskabet og som arbejdstager. Kontrakten er underskrevet, efter at tiltaltes ejerandel i kommanditselskabet (G1) blev overdraget til MN ved aftale af 17. august 2011 mellem holdingselskabet (G2) og MN. Det fremgår af kontrakten, at ansættelsen har virkning fra den 1. januar 2011.

For landsretten har anklagemyndigheden yderligere dokumenteret afgørelse af 30. juni 2011 fra SKAT vedrørende ændring af tiltaltes skat for 2009 og 2010. Heraf fremgår:

"...

Opgørelse lønindkomst til beskatning 2010:

Ifølge lønsedler 12 x 45.000 kr.

540.000 kr.

Fri telefon, multimediebeskatning

3.000 kr.

Arbejdsgivers afholdte udgifter til din bil

45.940 kr.

Hævet privat hos arbejdsgiver minus nettoløn

(Hævet privat 361.748 kr. jf. regnskab. Nettoløn 12 x 26.445 kr.)

44.408 kr.

Lønindkomst i alt 2010 fra CVR ...11

633.348 kr.

 

 

Indeholdt A-skat, jf. lønsedler udgør

178.464 kr.

Indeholdt AM-bidrag, jf. lønsedler udgør

43.116 kr.

I alt

221.580 kr.

..."

Tiltalte har fremlagt og dokumenteret yderligere bilag i form af blandt andet kontoudtog fra tiltaltes personlige bankkonti, kontokort over mellemregningskonto vedrørende tiltalte og virksomheden, lønafregningsbilag for tiltalte for 2011 med en månedsløn på 32.000 kr., afslag på betalingskortaftale for Dankort, samt opkrævninger og indkaldelse til udlægsforretning for tiltalte fra SKAT. Der er endvidere dokumenteret mailkorrespondance mellem MN og WK og andre fra revisionsfirmaet R1, herunder en e-mail af 21. oktober 2011 til tiltalte fra JM fra revisionsfirmaet R1 om, at hun arbejdede på "oprettelsen af jeres løn i lønsystemet", mellem tiltalte og revisionsfirmaet R2 i 2009 om konsekvenserne af at anvende et kommanditselskab for tiltalte og for MN, og mellem skattemyndighederne og tiltalte og WK.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne KS, WK og UI.

Forklaringen, som vidnet NC afgav i byretten, er dokumenteret for landsretten, jf. retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun forgæves forsøgte at få virksomheden registreret, men at myndighederne ikke ville registrere virksomheden på grund af hendes tidligere gæld på 405.000 kr. MN lovede at låne hende beløbet, men pengene nåede aldrig at blive sendt af sted og blev stillet til sikkerhed som krævet af myndighederne. Hun blev holdt udenfor de økonomiske dispositioner i virksomheden af MN og revisoren og de andre. Hun var presset økonomisk og måtte gøre, som de andre sagde. MN har været inde over alt, der angik økonomien, og hun videregav alle henvendelser fra SKAT til ham. Hun bad MN tage affære, og han sagde, at han nok skulle sørge for det. Hun arbejdede 14 timer i døgnet og havde ikke tid til at tage sig af det regnskabsmæssige. MN bad hende videregive alt om økonomien til ham eller WK. Hun fik ikke en fast månedsløn, fordi der ikke var penge nok til at give hende løn. Når der endelig var penge på kontoen, hævede hun og skrev "privat" eller "hævet" eller lignende i kontofeltet. Hun var nødt til det for at kunne betale udgifter for sig selv og børnene. Hun har ikke haft mulighed for at regulere i det samlede sammentalte beløb af sine hævninger, f.eks. for køb til brug for virksomheden. Hun har ikke lavet en eneste af lønsedlerne og ved ikke, hvordan man skulle udfærdige dem.

Selv efter møderne med SKAT fortsatte hun virksomhedens drift, fordi hun følte sig nødt til det. Også andre end hun var afhængig af virksomheden, og MN stillede hende hele tiden i udsigt, at han ville skyde penge ind i virksomheden.

Hun har ikke anmeldt, at NG skulle være revisor for virksomheden til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen er forkert; WK var revisor.

Angående årsrapporten for 2010 kan hun ikke forklare, hvordan beløbet på 819.259 kr. til lønninger er fremkommet. Kun hun og KS arbejdede i virksomheden, samt et par andre, som fik løn omfattet af frikortordningen. Det kan godt passe, at KS fik ca. 258.000 kr. årligt i løn. Selv fik hun imidlertid ikke 561.000 kr. i løn. Nogle andre kan i 2010 have fået løn under frikort-ordningen. Revisor WK udfærdigede 2010-regnskabet, og hun blev blot indkaldt til at underskrive det. Hun var nødt til at underskrive det, uanset at hun havde spørgsmål, som hun først ønskede svar på, idet der nu kun var 3 timer til udløbet af fristen for indlevering af regnskabet. Hun kunne ikke nå at få fat i WK inden fristens udløb. Hun har heller ikke været indkaldt til bestyrelsesmøde eller generalforsamling i selskabet. Hendes underskrift på aftaler, referater af generalforsamlinger etc. i forbindelse med overdragelserne i august 2011 af ejerskabet til kommanditselskabet til MN og til holdingselskabet til LG er fremkommet ved, at hun f.eks. i pause mellem forbehandlinger for kunder skulle gå op på advokat SLs kontor, som lå i nærheden og underskrive. Selskabsregistreringerne i 2012 med NL som direktør og bestyrelsesformand og herefter hende selv aner hun intet om.

I 2012 hørte hun fra JM fra revisionsfirmaet R1, som skulle i gang med bogføring i forbindelse med årsregnskabet for 2011, at der manglede masser af bilag. Hun svarede, at det var uforståeligt, da der havde været mapper til stede. Hun fandt derfor mapperne frem i virksomheden, og tog hen til revisionsfirmaet og foreholdt WK, at mapperne indeholdt alle de efterlyste bilag. Der kom herefter en ny revisor på. En revisorbekendt ville ikke bistå og frarådte hende at underskrive det regnskab, som blev udarbejdet af det nye revisionsfirma. Derfor afslog hun at underskrive regnskabet for 2011 og blev af den grund bortvist. Hun ved ikke noget om, hvorledes beløbet 706.003 kr., som er omtalt som "gager, pension og vederlag" i note 1 i 2011-årsrapporten, er fremkommet.

Den løn på 32.000 kr. om måneden, som er omtalt i hendes direktørkontrakt fra august 2011, pkt. 4.1. har hun således ikke modtaget. Hun har ikke afleveret lønsedler for sig selv for 2011 til SKAT. Lønsedlerne for 2011 er lavet i januar 2012 af LK med tilbagevirkende kraft.

Der blev aldrig skudt penge ind i selskabet. Alle indtægterne kom fra hendes indtjening via kunder. På et tidspunkt lånte hun 55.000 kr. af sin far. Hun flyttede dem fra sin private konto og over til kommanditselskabets konto, som hun også havde adgang til. Hun har i dag ikke længere adgang til denne konto. Kun revisor har adgang til de gamle konti.

LG, som der også er indgået en aftale med om overdragelse af hendes ejerandel i holdingselskabet ved aftalerne af 19. august 2011, er far til MN. Hun har aldrig set LG. Hun ved ikke, hvorfor hans selskab G3 skulle have holdingselskabets anparter overdraget. Der skete overdragelse med tilbagevirkende kraft, pr. 1. januar 2011, og det burde hun måske ikke have skrevet under på. Imidlertid følte hun, at hun var nødt til at skrive under på denne aftale, fordi hendes virksomhed var i økonomiske vanskeligheder, som hun på grund af sin gæld var årsag til.

NL var bogholder og sagde nej til at lade sig registrere som direktør. I stedet blev tiltalte sat ind som direktør.

Mellemregningskontoens posteringer er lavet ud fra overførsler, der ikke har kunnet findes bilag for. Hun har ikke fået mulighed for at kontrollere dette eller at protestere over posteringerne eller kommentere angående beløbene.

Vidnet KS har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte ejede klinikken. Vidnet fik udbetalt sin løn på den måde, at tiltalte gav hende en seddel om, hvilket beløb hun skulle overføre til sig selv, hvorefter vidnet sørgede for overførslen. Nogle gange skete det på grundlag af en lønseddel. Hun har aldrig overført A-skat og har heller ikke fået besked på dette. Hun har aldrig skullet taste penge ind over for SKAT. Hun fik oprindeligt, da tiltalte drev virksomheden personligt, lønsedler fra lønsystemet, men med dem fulgte ikke en overførsel direkte til hendes konto. Hun skulle overføre den selv fra klinikkens konto. Af og til fik hun sin løn kontant af tiltalte. Hun gik ud fra, at det var, fordi der ikke var midler på virksomhedens konto, men tiltalte havde midlerne fra kundernes kontante betalinger. I to perioder, hvor hun var syg, går hun ud fra, at tiltalte har overført lønnen til hende.

Efter at hun fra sit pensionsselskab blev gjort opmærksom på, at der ikke blev indbetalt til pension, blev hun bekymret. Tiltalte lovede at rette op på de manglende pensionsbetalinger, men dette skete ikke. Vidnet rettede herefter henvendelse til SKAT.

Hun har været ansat i virksomheden fra efteråret 2008, det vil sige også i den tid, hvor den blev drevet som personligt drevet virksomhed for tiltalte. Vidnets lønsedler kom så at sige lidt i bunker. Hun havde ikke nogen fornemmelse af, at det gik økonomisk dårligt i virksomheden.

Vidnet UI har supplerende forklaret blandt andet, at hun på mødet med tiltalte og NC i maj 2011 forklarede, at skattemyndighederne nødvendigvis skulle modtage bilagsmateriale og foreløbig bogføring, så at der kom styr på tingene i virksomheden, og at virksomheden måtte få opgjort perioden bagudrettet og få alt indberettet. Hun gjorde, som hun var forpligtet til, også opmærksom på strafansvaret for den manglende registrering og drift uden registrering og skatteindbetaling mv.

Den første revisor, som vidnet havde kontakt med angående virksomheden, var NC. Senere fik hun kontakt med revisor WK.

Den årlige A-indkomst for tiltalte er på grundlag af den ene lønseddel for januar 2010, som blev fundet i materialet fra virksomheden beregnet til 45.000 kr. x 12. Ved gennemgang af materialet havde det i øvrigt vist sig, at tiltaltes private hævninger oversteg det, der ville være tiltaltes nettoløn, nemlig 26.445 kr., hvis hun blev lønnet med 45.000 kr. pr. måned jf. herved nærmere afgørelsen af 30. juni 2011 fra SKAT vedrørende ændring af tiltaltes skat for 2009 og 2010. Ved beregningen af unddragne beløb i relation til straffesagen har SKAT imidlertid alene taget udgangspunkt i det, der ville være skatte- og afgiftspligtigt ved en månedsløn på 45.000 kr. SKAT har således ikke forhøjet de beregnede unddragne hævede beløb med den del af de private hævninger, der lå ud over, hvad der ville svare til nettoløn af 45.000 kr. Tiltalte har herved fået en meget lempelig behandling.

Vidnet er som led i sin forberedelse af afhøringen i landsretten af anklagemyndigheden blevet gjort bekendt med den direktørkontrakt fra august 2011, som tiltalte har påberåbt sig. SKAT har ikke modtaget nogen af de lønsedler for 2011, som tiltalte har fremlagt og har oplyst er udarbejdet efterfølgende. Vidnet har således kun set den lønseddel fra januar 2010, der angik et lønbeløb på 45.000 kr.

Efter at have fået forevist lønsedler med angivelse af en månedsløn på 32.000 kr. for tiltalte har vidnet forklaret, at hun ikke kan se, hvem der har udfærdiget disse lønsedler, eller hvor pengene er overført fra og til. Hun ville derfor ikke have kunnet tage sådanne bilag i betragtning ved beregningen af skyldige skatter og unddragne beløb. Hertil kommer i øvrigt, at tiltaltes hævninger som allerede forklaret både oversteg lønnen, hvis den beregnes på grundlag af en månedsløn på 45.000 kr., og af 32.000 kr.

Hverken hun eller andre fra SKAT tog kontakt til nogen "Sugardaddy" i Y4 og er heller ikke blevet kontaktet af en sådan person om virksomhedens forhold under forløbet i 2011. Tiltalte fremstod på enhver måde som daglig leder af virksomheden og er derfor efter SKATs opfattelse den, som er ansvarlig for de unddragne skatter mv.

Vidnet WK har supplerende forklaret blandt andet, at han har gjort tiltalte opmærksom på, at der skulle ske indberetninger til SKAT, og at det var virksomhedens daglige ledelse, der havde pligten til løbende at indberette.

Han husker ikke, om han har talt nærmere med tiltalte om, hvordan det generelt gik økonomisk for firmaet. Han har bistået med at søge at genoprette virksomhedens regnskabsførsel; blandt andet var der drevet virksomhed helt uden registrering hos myndighederne. Han kom først ind som revisor for virksomheden medio 2011. Han foretog ikke forud herfor bogføring og lavede ikke lønsedler for tiltalte, og der var heller ikke nogen aftale om, at han skulle forstå dette. Det, han og hans firma har bistået med i efterforløbet, er at genoprette de mangler, der var i relation til manglende registrering, lønsedler mv. Han husker ikke de nærmere detaljer om, hvad det præcist var, hans firma bistod med.

Lønsedlerne for KS fra før han kom ind som virksomhedens revisor kender han ikke. Han husker heller ikke, hvad tiltaltes månedsløn var. Han mener, at der var 2- 3 ansatte i virksomheden, men er ikke sikker.

Beløbet på 819.259 kr. til lønninger under punktet "Personaleomkostninger" i klinikkens årsregnskab for 2009-2010 husker han ikke nærmere om. Han har ingen erindring om, hvad tiltaltes årsløn var. Den fremlagte kontoplan for klinikken med posteringer kan have indgået som en del af det bogføringsmæssige grundlag for regnskabet, men han husker det ikke længere. Han mener, at tiltalte har fået regnskabet for 2010 sendt i udkast og har underskrevet det. Det er rigtigt, at det blev udarbejdet sent, idet grundlaget var meget mangelfuldt.

Ledelsen i virksomheden er ansvarlig for regnskabet, men hans firma har bistået hermed og har herudover påtegnet regnskabet, hvilket som man kan se er sket med forbehold om blandt andet manglende skatteindberetninger mv.

Før afgivelsen af 2011-regnskabet fratrådte han som revisor for virksomheden, fordi han blev bedt om at fratræde. Så vidt han husker, havde han ikke frem til dette tidspunkt opgaven med at bogføre for virksomheden, men for at være sikker vil han skulle se nærmere i sit arkiv herom.

Personlige oplysninger

Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret, at hun fortsat driver klinik som enkeltmandsvirksomhed, efter at hun har stillet sikkerhed over for SKAT. Hun har ingen ansatte. Hun har en revisor, som udfører bogføring og udarbejder regnskaber.

Hvis hun mod forventning måtte blive kendt skyldig, vil hun gerne udføre samfundstjeneste og ser ingen fysiske eller psykiske hindringer for dette.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Herunder tiltræder landsretten efter vidneforklaringerne fra UI og WK, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen beløb som anført i anklageskriftet.

Straffen fastsættes efter lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1, opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, og § 17, stk. 3, 1. pkt., jf. § 11, stk. 9, kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 med senere ændringer.

Henset til størrelsen af det unddragne beløb og den tidsmæssige udstrækning finder landsretten, at straffen bør forhøjes til fængsel i 4 måneder. Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at straffen er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten bestemmer, at tiltalte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder, og prøvetiden fastsættes til 1 år som nedenfor nævnt.

Henset til det samlede beløb, som er unddraget statskassen, tiltræder landsretten, at der i medfør af straffelovens § 58, stk. 2, er fastsat en tillægsbøde på 450.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod T ændres således, at straffen forhøjes til fængsel i 4 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter udløbet af en prøvetid på 1 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden,

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder, og

at tiltalte undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Prøvetid og længstetid regnes fra denne dom.

Dommens bestemmelse om tiltaltes betaling af tillægsbøde på 450.000 kr. og om forvandlingsstraf for tillægsbøden stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter