Dato for udgivelse
04 May 2017 11:56
Dato for afsagt dom/kendelse
03 Apr 2017 06:51
SKM-nummer
SKM2017.334.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 41B-1334/2016
Dokument type
Dom
Emneord
Bankkonto, indsætninger, tilbagebetaling, lån, bodelingsgæld, gældsbrev
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af beløb, som hun havde modtaget på sin bankkonto fra sin tidligere ægtefælle i indkomståret 2013.

Skattemyndighederne havde kvalificeret indsætningerne som underholdsbidrag, der er skattepligtige i medfør af ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt., jf. statsskattelovens § 4.

Sagsøgeren gjorde heroverfor gældende, at indsætningerne på hendes bankkonto var udtryk for tilbagebetaling af et lån, som blev ydet i forbindelse med parternes skilsmisse i 2009.

Afgørende var derfor, om det måtte anses for bevist, at indsætningerne var udtryk for afdrag på en såkaldt "bodelingsgæld", som ikke er skattepligtig fremfor ydelse af underholdsbidrag, som er skattepligtige i medfør af ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Sagsøgeren havde under sagen fremlagt to såkaldte "gældsbreve" dateret henholdsvis i forbindelse med parternes skilsmisse i 2009 og efter den administrative skattesags opstart i 2015. Sagsøgeren havde derudover ikke efterkommet visse af Skatteministeriets opfordringer om at belyse forhold omkring parternes skilsmisse.

Retten fandt ikke, at det ved bevisførelsen, herunder ordlyden af det første gældsbrev, var godtgjort, at der var tale om ikke skattepligtige afdrag på bodelingsgæld. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren og hendes tidligere ægtefælles forklaringer herom ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger, samt at det af det første gældsbrev, der var udarbejdet af parterne, alene fremgik, at der var tale om en aftale om betaling, som var indgået i anledning af parternes skilsmisse.

Retten lagde endvidere vægt på, at ingen af parterne holdt regnskab med de indbetalte beløb, herunder om beløbene var udtryk for afdrag på bodelingsgæld eller betaling af børnebidrag, som der ligeledes var indgået aftale om.

Retten lagde endelig vægt på, at det gældsbrev, der efterfølgende blev oprettet, hvoraf fremgik, at der var tale om et lån, ikke kunne tillægges betydning, idet gældsbrevet var oprettet efter skattesagens opstart, samt at det måtte tillægges bevismæssig betydning til skade for sagsøgeren, at hun trods opfordring herom, ikke havde fremlagt parternes skilsmissebevilling.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.8.6.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A

(v/Adv. Jan Moosmand)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v(Adv. Fm. Julie Kristine Nybo Henriksen)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Henriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 9. marts 2016, har sagsøger, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for 2013 nedsættes med 397.800 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2015 fremgår blandt andet:

"...

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 11. september 2014

...

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Beskatning af pengeoverførsler

505.800 kr.

0 kr.

397.800 kr.

Faktiske oplysninger

Det er oplyst, at klageren og IY blev skilt i februar 2009. I forbindelse med skilsmissen blev følgende aftale udfærdiget:

"GÆLDSBREV

Mellem undertegnede

A

...

og

IY

...

har dags dato i anledning af vores skilsmisse indgået følgende aftale vedrørende IYs betaling til A:

§ 1

1.1 IY skal betale kr. 4.500.000,00 til A i forbindelse med skilsmissen.

1.2 Beløbet skal være betalt senest ved udgangen af 2025.

1.3 Beløbets størrelse pr. måned er ikke fastsat. Beløbets størrelse pr. måned vil afhænge af, hvor stort et beløb, der blive frigivet pr. måned, men beløbet betales månedsvis forud, første gang den februar 2009.

1.4 Såfremt afdragene ikke betales rettidigt, kan A lade de skyldige beløb inddrive gennem det offentlige efter reglerne i inddrivelsesloven.

§ 2

2.2. Udover ovennævnte beløb skal IY også betale børnebidrag til A med kr. 3.000,00 kr. pr. barn pr. måned det vil sige kr. 9.000,00 pr. måned. Størrelsen af beløbet har parterne selv fastsat.

2.2 Beløbet betales månedsvis forud hver den første i måneden, første gang den 1. februar 2009.

§ 3

3.1 Ved underskrift af nærværende bodelingsoverenskomst erklæres det, at ingen af parterne kan kræve yderligere beløb af den anden part.

..."

Aftalen er underskrevet af de to parter den 1. februar 2009 henholdsvis i Y1-by og London.

SKAT har på grundlag af klagerens kontoudtog beregnet, at klageren i 2013 i alt modtog overførsler på 505.800 kr. fra IY. Overførslerne er sket løbende med mellem 1 og 3 overførsler pr. måned.

Klagerens repræsentant har efterfølgende indsendt følgende dokument til Skatteankestyrelsen, som er underskrevet den 26. august 2015:

"Undertegnede

IY

...

(i det følgende kaldet låntager)

erkender herved at skylde

A

...

(i det følgende kaldet långiver)

Et beløb stort kr. 4.500.000,00..., hvilket beløb hidrører fra et lån.

§ 1

1.1. Lånet er rentefrit og afdrages med et ikke-fastsat beløb hver den første i måneden, første gang den 1. februar 2009.

1.2. Restgælden pr. 31. juli 2015 kan opgøres til kr. 3.250.000,-

§ 2

2.1 Långiver kan til enhver tid opsige lånet til hel eller delvis indfrielse uden varsel.

2.2. Lånet forfalder til fuld indfrielse ved långivers død.

2.3. Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller delvist.

§ 3

3.1 Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jfr. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

§ 4

4.1 Parterne er bekendt med, at gælden forældes på 10 år efter gældsbrevets udstedelse, men at forældelsen afbrydes, såfremt låntager forinden over for långiver udtrykkeligt eller ved sin handlemåde har erkendt gælden, eller såfremt långiver forinden har foretaget retlige skridt til inddrivelse af gælden.

§ 5

5.1 Dette gældsbrev underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af långiver, og en kopi, som opbevares af låntager. "

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af overførte beløb med i alt 505.800 kr.

SKAT har ved årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2013 af 11. september 2014 beskattet klageren af anden personlig indkomst med 505.800 kr.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 12. august 2014, at pengeoverførslerne fra klagerens tidligere ægtefælle er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, idet overførslerne ikke opfylder betingelserne i boafgiftsloven.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun ikke skal beskattes af pengeoverførsler på i alt 505.800 kr.

Pengeoverførslerne, som klageren har modtaget fra sin tidligere ægtefælle, IY, er afdrag på lån, hvilket også fremgår af parternes gældsbrev af 1. februar 2009. Pengeoverførslerne er således ikke skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Det fremgår ligeledes af gældsbrevet, som er underskrevet af begge parter, at IY hver måned skal afdrage på lånet med et ikke fastsat beløb. Grunden til, at klageren ikke fik pengene ved skilsmissen skyldes, at beløbet er låst fast i investeringer, hvorfor klageren heller ikke modtager et fast beløb pr. måned. Det modtagne beløb afhænger af hvor stort et beløb, der bliver frigivet pr. måned.

Det er endvidere aftalt, at beløbet skal være tilbagebetalt senest ved udgangen af 2025. Lånet løber således over en periode på 16 år, hvorfor størrelsen på de årlige afdrag til klageren gennemsnitligt vil ligge på ca. 281.000 kr., hvilket må anses for et realistisk beløb for IYs samlede årlige afdrag til klageren.

Det bør tillægges betydning, at der foreligger et gældsbrev mellem A og IY der er indgået 1. februar 2009. Der var på daværende tidspunkt allerede indgået en aftale om, at IY skulle afdrage og dermed betale månedsvis forud, hvilket første gang skete den 1. februar 2009.

Der foreligger en startdato og en slutdato for lånet, og betingelser for størrelsen af de månedlige afdrag til klageren er ligeledes opfyldt. Der er en realitet bag gældsbrevet indgået mellem klageren og hendes tidligere ægtefælle, eftersom begge parter har underskrevet gældsbrevet i forbindelse med skilsmissen i 2009. Der har på intet tidspunkt været nogen former for misligholdelser i forhold til den indgåede aftale.

SKATs udtalelse til klagen

Det er SKATs vurdering, at det indsendte dokument ikke er et gældsbrev. Af aftalens indhold og ordlyd fremgår, at det er en bodelingsoverenskomst. I dokumentets § 3 er det således nævnt, at det er en bodelingsoverenskomst, og indledningsvis fremgår det, at aftalen er indgået i forbindelse med skilsmissen. Derudover fremgår det af § 1, at klageren kan lade beløbet inddrive igennem det offentlige efter reglerne i inddrivelsesloven. Der er herefter tale om en aftale om bl.a. underholdsbidrag.

Underholdsbidrag er skattepligtigt for modtageren og fradragsberettiget for giveren.

Ud fra det modtagne beløb på 505.800 kr. udgør modtaget børnebidrag i alt 108.000 kr., jf. klagerens oplysninger. Såfremt det er korrekt, skal klagerens skatteansættelse nedsættes med dette beløb. Det endelige beløb til beskatning vil herefter udgøre 397.800 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Indtægter er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Bidrag, der betales til underhold af en tidligere ægtefælle i anledning af separation eller skilsmisse, medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Bidrag til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 4. pkt.

Ud fra ordlyden af den fremlagte aftale mellem klageren og hendes tidligere ægtefælle lægges det til grund, at der ikke er tale om et gældsbrev. Det aftalte beløb, der er betalt hvert måned, anses at være underholdsbidrag. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om afdrag af gæld, som følge af en bodeling mellem klageren og IY.

På det foreliggende grundlag anses det samlede overførte beløb på 505.800 kr. for både at indeholde underholdsbidrag til klageren og børnebidrag til klagerens 3 børn på 9.000 kr. pr. måned, svarende til et årligt beløb på 108.000 kr., som ikke er skattepligtigt, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, nr. 4. Klageren er herefter skattepligtig af 397.800 kr. (505.800 kr. - 108.000 kr.), jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Landsskatteretten nedsætter klagerens skattepligtige indkomst med 108.000 kr. til 397.800 kr.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og IY.

A har forklaret, at hun og IY mødte hinanden for ca. 19 år siden, da de boede på kollegium i Y2-by. Hun læste til lærer, og IY læste på Universitetet. De var kærester i 9 år, før de blev gift i 2007. De fik 3 børn, mens de var samboende. De har under deres samliv boet i Danmark, London og New York på grund af IYs arbejde i en it-virksomhed. Da de havde fået det tredje barn, blev de enige om, at deres samliv skulle ophøre. De boede på det tidspunkt i New York. Hun ville gerne rejse til Danmark med børnene for at give dem et dansk fundament. IY, der er israeler med tysk pas, blev ked af det, og han var i starten imod, at børnene skulle flytte til Danmark. De blev dog enige om, at hun skulle flytte til Danmark, og at IY skulle se børnene med jævne mellemrum.

Hendes fokus var at komme til Danmark med børnene, og hun tænkte ikke så meget på økonomi. De var i gang med at arbejde sig op økonomisk, men havde ikke købt fast bolig. Deres eneste aktiv var nogle optioner, som IY havde i sit firma. De indgik en aftale om, at dele værdien af optionerne, som IY ansatte til 9 mio. kr. Hun ved ikke, hvordan IY ansatte værdien, og optionerne kan meget vel have været mere værd, da der skete meget i firmaet. Hun accepterede IYs udspil og gik med til, at IY ikke skulle udbetale beløbet på 4,5 mio. kr. her og nu, men kunne afdrage beløbet over en årrække. Hun ville ellers have ruineret ham, og det gav hende muligheden for at rejse til Danmark med de 3 børn. IY blev i starten boende i New York, og han har afdraget så meget på beløbet, som han har kunnet. Det var aldrig på tale at lave en egentlig boopgørelse. De aftalte også, at IY skulle betale 3.000 kr. pr. barn om måneden i børnebidrag.

De blev skilt, mens IY boede i New York, og hun boede i Danmark. Skilsmissen blev ordnet via ambassaden. Datoen for skilsmissen er den 1. februar 2009. Hun har ikke noget på skrift vedrørende skilsmissen. Hun husker ikke, om hun har fået en skilsmissebevilling. IY har heller ikke kunnet finde noget på papir vedrørende skilsmissen. Den 1. februar 2009 var IY flyttet til London, så han kunne være tættere på børnene.

Gældsbrevet blev udarbejdet, fordi det gik op for hende, at det var en god idé at have noget på papir. De fik nogen til at udarbejde gældsbrevet, som de skrev under. De har ikke haft brug for gældsbrevet, før under skattesagen.

Det nye gældsbrev, der blev oprettet den 26. august 2015 blev oprettet, fordi det oprindelige gældsbrev ikke var acceptabelt for SKAT. De fik derfor skrevet gældsbrevet på den rigtige måde. Det kan godt passe, at restgælden den 31. juli 2015 var på 3.250.000 kr. Differencen på 1.250.000 kr. har hun fået udbetalt løbende siden skilsmissen. De var kun gift i 1 år, og det var aldrig på tale, at IY skulle betale hustrubidrag. Hun fik halvdelen af det, de sammen havde opbygget under samlivet, og det var efter hendes opfattelse en god deal.

De 3 børn er henholdsvis 9, 14 og 15 år. De bor hos hende. IY ser børnene hver 3. weekend og i alle ferier.

Hun holder ikke regnskab med de beløb, hun løbende får udbetalt fra IY, da hun stoler på, at han betaler det, de har aftalt. Børnebidragene holder hun ikke adskilt fra de afdrag, hun modtager på lånet. Pengene fra IY går i en stor pulje, og hun lever af de beløb, der kommer.

IY har forklaret, at han er født i Israel, men er tysk statsborger. Han mødte A i Y2-by i 1999, mens de boede på kollegium. De blev kærester i foråret 2000. De flyttede sammen i 2001, hvor de købte en lejlighed. De har boet sammen, indtil de blev skilt. De har 3 børn sammen. De flyttede senere til London, og i august 2006 til New York. De flyttede på grund af hans arbejde. Han arbejder i et firma, der sælger teknologi til reklamebranchen Worldwide. Han er beskæftiget med det kommercielle. De blev gift i november 2007, da det var nemmest i relation til de amerikanske myndigheder. I forbindelse med skilsmissen aftalte de, at børnene skulle flytte med A til Danmark. Han husker ikke, hvad de aftalte om børnebidrag. Han ser børnene så meget som muligt.

Deres aktiver bestod af hans optioner i det firma, han arbejder i. Værdien på tidspunktet for skilsmissen var 9 mio. kr., som de aftalte at dele. Firmaet var på det tidspunkt tæt på at lade aktierne noter på børsen i USA. Det var folk fra firmaet, der hjalp ham med at værdiansætte optionerne. Han var meget tæt på ledelsen i firmaet. De 9 mio. kr. var på den baggrund hans bud på, hvad optionerne var værd. En ekstern revisor eller advokat ville ikke have kunnet skønnet værdien bedre.

Han boede på tidspunktet for skilsmissen i New York. A flyttede til Danmark i august 2008, og børnene startede i skole i september 2008. Gældsbrevet er oprettet den 1. februar 2009, der er det tidspunkt, hvor deres ægteskab officielt blev opløst. Papiret har aldrig betydet noget for ham. For ham handler det om at være fair, og de delte det, de havde bygget op sammen.

Han flyttede senere til London for at være tættere på børnene. Han kan ikke huske præcist, hvorfor gældsbrevet af 26. august 2015 blev oprettet. Differencen mellem 4,5 mio. kr. og 3,25 mio. kr. har han overført til A. Han har betalt beløb til A hver måned, men der er ikke tale om et fast beløb, og han holder ikke præcist regnskab med, hvor meget han har betalt. Det er ikke så vigtigt for ham, at holde et præcist regnskab.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 20. februar 2017 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A har løftet bevisbyrden for, at indsættelser i indkomståret 2013 på i alt kr. 397.800,00 ikke er skattepligtige, jf. statsskatteloven § 4, da der er tale om tilbagebetaling af lån.

A og dennes tidligere ægtefælle, IY har aftalt ved deres afslutning af deres ægteskab, at IY skulle betale A et beløb på stort kr. 4.500.000,00, som var den værdi deres fælles bo og fælles investeringer havde.

I forbindelse hermed overtog IY alt mod, at han overdrog et beløb i form af afdrag til A hver måned.

Der var tale om et betydeligt lånebeløb, hvorfor der blev udarbejdet et gældsbrev/bodelingsoverenskomst i forbindelse med skilsmissen (bilag 3).

Af gældsbrevets § 3, stk. 1. (bilag 3) fremgår det tydeligt, at gældsbrevet af 1. februar 2009 ligeledes skal anses som en bodelingsoverenskomst, hvorefter ingen af parterne kan kræve yderligere beløb.

At der er tale om en bodelingsoverenskomst understøttes endvidere af, at der i gældsbrevet § 2, stk. 1 (bilag 3) fremgår, at IY er forpligtet til at betale børnebidrag til A for deres tre fælles børn.

Det er derfor ikke korrekt, når Skatteministeriet fremfører i replik, side 2, at A ikke har besvaret opfordringer 1, 2 og 3, da gældsbrev af 1. februar 2009 blev fremlagt som bilag 3 sammen med stævningen, hvorfor opfordring 2 allerede var imødekommet, da denne fremkommer i svarskriftet.

Opfordring 1 og 3 er der i duplik, side 2 blevet givet tilkendegivelse om, at disse vil blive belyst til hovedforhandlingen ved partsforklaring, hvorfor der ikke kan tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejeloven § 344, stk. 2, 1. pkt. da opfordring 2 var unødvendigt, da bodelingsoverenskomsten var fremlagt sammen med stævning samt, at de øvrige 2 opfordringer belyses ved hovedforhandlingen.

Det er på baggrund af dette gældsbrev/bodelingsoverenskomst, at IY månedligt overfører afdrag, som det fremgår af kontoudtog fra A.

Endvidere dokumenterer bilag A, som er kontoudtog, at A månedligt modtager et beløb fra IY. Der er derfor transaktionsrækkefølge, idet der i 2009 indgås aftale om lån parterne imellem med månedlig betaling og der i 2013 indsættes månedlige beløb fra IY.

I SKM2015.109.BR fandt byretten ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at indsætninger udgjorde tilbagebetaling af et lån. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens udlån af pengene ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, der kunne dokumentere pengestrømmene. (Min understregning).

En objektiv kendsgerning kan f.eks. være et lånedokument, som er fremlagt i sagen (bilag 3).

Låneforholdet er yderligere bekræftet ved gældsbrev af 26. august 2015 (bilag 4), hvor der udarbejdes gældsbrev, som kun vedrører den gæld, som der er mellem A og IY.

På baggrund af overstående er det As påstand, at A med fremlæggelse af lånedokumenter sammenholdt med transaktionsrækkefølgen i forhold til lånedokumentets indhold og indbetalinger fra IY fuldt ud har løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter.

De indsatte beløb på i alt kr. 397.800,00 er derfor ikke at anse som værende skattepligtig indkomst i indkomståret 2013 efter statsskatteloven § 4 for A.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af anført følgende:

"...

I svarskriftet blev A opfordret til,

- at fremlægge skilsmissebevillingen i anledning af oplysningen om, at hun og hendes tidligere ægtefælle, IY, blev skilt i februar 2009, jf. opfordring 1 (side 2, 4. afsnit),

- at dokumentere bodelingen ved f.eks. at fremlægge boopgørelse, bodelingsoverenskomst eller lignende, jf. opfordring 2 (side 3, første afsnit), samt til

- at oplyse og i givet fald dokumentere, om der i forbindelse med skilsmissen er truffet bestemmelse om, at IY skal yde bidrag til hendes underhold ved aftale eller ved rettens bestemmelse herom, jf. opfordring 3 (side 3, 2. afsnit).

Skatteministeriets opfordringer er ikke blevet besvaret.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at indsætningerne på As konto skal anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Bidrag, som i anledning af skilsmisse udredes af den ene ægtefælle til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

A bærer bevisbyrden for, at de på hendes bankkonto indsatte beløb, jf. bilag A, ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, men derimod stammer fra tilbagebetalinger af lån og/eller anden ikke skattepligtig indtægt, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR), SKM2008.905.HR og SKM2015.109.BR.

Dette gælder ikke mindst, når der er tale om betydelige beløb. As forklaring om, at der er tale om ikke-skattepligtige indtægter, skal således være bestyrket af objektive kendsgerninger.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Tværtimod skal As manglende besvarelse af de af Skatteministeriet fremsatte opfordringer, jf. ovenfor, og den manglede vilje til herved at belyse sagen, tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt., jf. også duplikken, side 2, næstsidste afsnit.

Det eneste, A har gjort gældende til støtte for sin påstand om, at indsætningerne ikke er skattepligtige, er, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af et lån, som hun ydede sin tidligere ægtefælle, IY, i forbindelse med deres skilsmisse i 2009 (stævningen, side 2, 5. afsnit, side 3, 1. afsnit samt replikken, side 2, 3. afsnit ff.).

Heroverfor gøres det gældende, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at indbetalingerne udgør tilbagebetaling af lån. Det er således udokumenteret, at A skulle have udlånt penge til IY.

Det som bilag 3 fremlagte dokument (betegnet "gældsbrev") dokumenterer ikke, at der består et låneforhold mellem A og IY. Derimod fremgår det af dokumentet, at der er tale om en aftale om "betaling", som er indgået i anledning af parternes skilsmisse, jf. bilag 3, side 1, 4. afsnit m.fl.

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af dokumentet (bilag 3, § 1, pkt. 1.3), at første afdrag betales samme dato som aftalen er indgået, ligesom dokumentet er underskrevet i henholdsvis Y1-by og London den samme dag.

Det forhold, at A og IY i det senere udarbejdede dokument fremlagt som bilag 4 (ligeledes betegnet "gældsbrev") anfører, at beløbet "hidrører fra et lån", jf. side 1, 4. afsnit, ændrer ikke herved al den stund, at dokumentet er underskrevet den 26. august 2015 og således efter, at SKAT den 12. august 2014 underrettede A om, at SKAT agtede at træffe afgørelse om at forhøje hendes skattepligtige indkomst med de modtagne beløb i medfør af ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt., jf. bilag B.

A har således ikke dokumenteret, at der består et låneforhold mellem hende og IY.

Det er endvidere ikke dokumenteret, at der er tale om afdrag af gæld som følge af en bodeling mellem A og IY.

Det fremgår ikke af det som bilag 3 fremlagte dokument (betegnet "gældsbrev") - eller af sagens dokumenter i øvrigt - hvad grundlaget for parternes aftale om betaling er. Hertil kommer, at den aftalte afdragsordning, jf. bilag 3, § 1, pkt. 1.2-1.3, ikke er fast, men derimod er så løs, at det ikke er muligt at relatere indsætningerne på As konto til de 4.500.000 kr., som IY i medfør af bilag 3, § 1, pkt. 1.1, skal betale til A i forbindelse med skilsmissen. Det bemærkes endvidere, at der til trods herfor ikke i det senere udarbejdede dokument fremlagt som bilag 4 (ligeledes betegnet "gældsbrev") - eller ved tilhørende bilag - er redegjort for, hvorledes den i § 1, pkt. 1.2, anførte "restgæld" er opgjort.

Indsætningerne på As bankkonto kan derfor ikke anses for tilbagebetaling af gæld, men skal derimod anses for bidrag, som IY i anledning af parternes skilsmisse udreder til As underhold. Indsætningerne er derfor skattepligtige i medfør af ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt. og statsskattelovens § 4, og skal som følge heraf henregnes til As personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Som anført i Landsskatterettens kendelse er indtægter som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Bidrag, der betales til underhold af en tidligere ægtefælle i anledning af separation og skilsmisse, medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

A gør gældende, at beløbet på 397.800 kr., som hendes tidligere ægtefælle har indsat på hendes konto i 2013, ikke er skattepligtigt, idet beløbet skal betragtes som afdrag af bodelingsgæld og ikke som underholdsbidrag.

Efter bevisførelsen, herunder ordlyden af den fremlagde aftale af 1. februar 2009 mellem A og hendes tidligere ægtefælle, findes A ikke at have godtgjort, at der er tale om ikke skattepligtige afdrag af bodelingsgæld. Retten lægger herved vægt på, at A og hendes tidligere ægtefælles forklaringer herom ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger. Det gældsbrev, som A henviser til, angiver alene, at der er tale om en aftale om betaling, som er indgået i anledning af parternes skilsmisse. Ingen af parterne har holdt regnskab med de indbetalte beløb, herunder om beløbene var afdrag på gæld eller betaling af børnebidrag. Det gældsbrev, der efterfølgende er oprettet, kan ikke tillægges betydning, idet gældsbrevet er oprettet efter skattesagens start. Herefter, og da det må tillægges betydning til skade for A, at hun, trods opfordret hertil, ikke har fremlagt en skilsmissebevilling, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 30.000 kr. inkl. moms. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=14-5182044&docId=dom-lsr-14-5182044-full

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter