Dato for udgivelse
03 May 2017 08:45
Dato for afsagt dom/kendelse
11 Jan 2017 10:01
SKM-nummer
SKM2017.328.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
S-2160-16
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, importør, punktafgiftssvig, varemiodtager
Resumé

T var tiltalt for den 5. juni 2013 ved grænsen at have indført 5.976 dåser øl, 180 dåser cider og 69 liter vin og 2.088 dåser mineralvand bestemt til videreoverdragelse i Danmark, uden at være registreret som varemodtager, uden at anmelde varetransporten til SKAT og uden at indbetale afgiften inden varetransporten fra Tyskland samt uden at være tilmeldt som importør hos Dansk Retursystem A/S. T havde i juni 2012 fået en indskærpelse.

T's forklarede at de 60 kasser øl og 30 kasser cola tilhørte hans barn. Endvidere var varerne indført med henblik på eget brug. Han skulle anvende en del af de indkøbte drikkevarer, som var hans, til en fødselsdag, ligesom der også skulle afholdes en fest for folkene på nogle minkfarme.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde navnlig vægt på mængden af drikkevarer og T's usikre og skiftende forklaringer samt den indskærpelse T modtog den 19. juni 2012. T idømtes en bøde på 20.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Reference(r)

Øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, punkt 2, jf. stk. 5 og 6, jf. § 6, stk. 1, 2. punktum

Dagældende mineralvandsafgiftslov § 21, stk. 1, punkt 2 og stk. 5 og 6, jf. § 10 a, stk. 5, jf. straffelovens § 3

Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3 og stk. 8, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, jf. pantbekendtgørelse § 106, stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1 og 3.

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af d. 11. januar 2017, sags nr. S-2160-16

Parter 

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Thomas Jensen)

Afsagt af Landsretsdommerne 

John Lundum, Lars Christensen og Henrik Præstgaard (kst.) med domsmænd

...........................................................................................................

Byrettens dom af d. 20. oktober 2016, sags nr. 6-2184/2016

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

øl- og vinafgiftsloven § 25, stk. 1, punkt 2, jf. stk. 5 og 6, jf. § 6, stk. 1, 2. punktum,

ved forsætligt eller groft uagtsomt, den 5. juni 2013 ved den dansk-tyske grænse, at have indført 5.976 dåser øl, 180 dåser cider og 69 liter vin bestemt til videreoverdragelse i Danmark, uden at være registreret som midlertidig registreret varemodtager, uden at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og uden at indbetale afgiften inden varetransporten fra Tyskland,

2.

dagældende mineralvandsafgiftslov § 21, stk. 1, punkt 2, og stk. 5 og 6, jf. § 10a, stk. 5, jf. straffelovens § 3,

ved forsætligt eller groft uagtsomt, den 5. juni 2013 ved den dansk-tyske grænse, at have indført 2.088 dåser mineralvand, bestemt til videreoverdragelse i Danmark, uden at være registreret som midlertidig registreret varemodtager, anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften inden varetransport til Tyskland,

3.

miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3 og stk. 8, jf. § 9 stk. 2, nr. 3, jf. pantbekendtgørelse § 106, stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1 og 2

ved forsætligt eller groft uagtsomt, den 5. juni 2013 ved den dansk-tyske grænse, at have indført 5.976 dåser øl, 180 dåser cider og 2.088 dåser mineralvand i pantpligtig emballage bestemt til videresalg, uden at han var tilmeldt som importør hos Dansk Retursystem A/S,

4. 

miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3 og stk. 8, jf. § 9 stk. 2, nr. 3, jf. pantekendtgørelse § 106, stk. 1, , nr. 5, jf. § 10, stk. 1 og 3 

ved forsætligt eller groft uagtsomt, den 5. juni 2013 ved den dansk-tyske grænse, at have indført 5.976 dåser øl, 180 dåser cider og 2.088 dåser mineralvand i pantpligtig emballage bestemt til videresalg, uden at produkter og emballagetyper var tilmeldt Dansk Retursystem A/S.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, da der var tale om indkøb til eget brug, og da fra tiltaltes side ikke er udvist grov uagtsomhed eller forsæt.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at Landsskatteretten den 4. december 2013 traf afgørelse om, at tiltalte var forpligtet til at betale øl-, vin- og mineralvandsafgift af de varer, der blev indført af tiltalte den 5. juni 2013. Ved dom af 8. december 2014 blev Landsskatteretten frifundet i en sag anlagt af tiltalte. Tiltalte ankede dommen til Vestre Landsret, der den 9. november 2015 stadfæstede byrettens dom.

I landsrettens præmisser hedder det blandt andet følgende:

"...

Landsretten tiltræder af de grunde, der anført af byretten, at det ikke er godtgjort, at nogen del af de indførte 2.789,52 liter afgiftspligtige drikkevarer, heraf 1.792,08 liter øl, tilhørte IC eller UM.

Under hensyn til de indførte mængder af drikkevarer, herunder navnlig mængden af øl, der er mere end 16 gange større end den vejledende mængde, som kan indføres til eget forbrug uden betaling af afgift, måden som drikkevarerne er transporteret på, oplysningerne om Ts tidligere indførsler af drikkevarer fra Tyskland og SKATs indskærpelse af 19. juni 2012, må det påhvile T at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at der er tale om indførsel af afgiftspligtige drikkevarer til eget forbrug.

Landsretten finder, at T ikke alene ved sin egen forklaring og sin søns og barnebarns forklaringer sammen med et billede af tomme øl- og sodavandsdåser har godtgjort eller sandsynliggjort, at der er tale om indførsel til eget forbrug. Landsretten bemærker herved, at forklaringerne ikke er underbygget ved objektive kendsgerninger.

Landsretten kan således ikke lægge til grund, at drikkevarerne var bestemt til indtagelse ved fester afholdt af T, og som følge heraf og efter oplysningerne om Ts tidligere indførsler er der heller ikke grundlag for at reducere afgiftsbeløbet med et beløb svarende til afgiften af den mængde drikkevarer, der efter de vejledende bestemmelser ville kunne anses for at være til eget forbrug.

..."

T har forklaret, at der ganske rigtigt befandt sig de varer i bilen, som er nævnt i anklageskriftet. Han kan også bekræfte, at han personligt havde betalt for alle drikkevarerne, som var blevet indkøbt i Tyskland. Bilen blev tømt af tolderne, selvom han forklarede, at ikke alle drikkevarer var hans drikkevarer. Han ønskede ikke at betale afgift for varer, som tilhørte en anden person. Tiltalte har ofte været i Tyskland for at købe ind uden problemer. Han kan bekræfte, at han i juni 2012 var en tur over grænsen sammen med en nabo, hvor han fik en indskærpelse. De indkøb, der blev foretaget i april måned samme år, blev imidlertid foretaget af tiltaltes søn, som havde lånt tiltaltes dankort. Tiltalte kan bekræfte, at han i december måned 2012 var en tur over grænsen, hvor der blev købt ind til tiltaltes guldbryllup.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han skulle anvende den del af de indkøbte drikkevarer, som var hans, til en fødselsdag, ligesom der også skulle afholdes en fest for folkene på nogle minkfarme. Det beror på en misforståelse, hvis han i et brev af 3. juli 2013 skulle have skrevet under på, at han var i besiddelse af alle bonerne fra indkøbet den 5. juni 2013. Han sagde netop til tolderne på stedet, at IC havde bonerne for de varer, som var hendes. Tiltalte har ikke under en afhøring hos politiet den 13. april 2016 forklaret, at drikkevarerne skulle anvendes til et guldbryllup. Det giver ingen mening, da guldbryllupsfesten allerede var blevet afholdt.

NA har som vidne forklaret, at han har en stilling som fagkonsulent i SKAT. Det var vidnet, der standsede tiltalte, da han kom kørende i sin bil. I bilen befandt sig 2 passagerer. Vidnet foretog i første omgang en afhøring af de 2 passagerer og derefter af tiltalte. IC forklarede, at hun havde købt nogle få varer, men ingen øl og sodavand. Alle øl og sodavand var blevet købt af tiltalte. Tiltalte forklarede på stedet, at han skulle bruge drikkevarerne til et guldbryllup og til en skov/havefest. Vidnet fik at vide, at tiltalte tidligere havde fået en indskærpelse, og vidnet valgte blandt andet derfor at få tiltalte med ind på skattecentret. Her var en 6-7 medarbejdere beskæftiget med at tømme bilen og tælle op. På skattecentret begyndte tiltalte og de 2 passagerer nu at tale om, at IC skulle have eller købe nogle af drikkevarerne. Vidnet kunne dog ikke få nogen endelig oplysning om, hvor mange af drikkevarerne, der skulle købes af IC. Vidnet kan bekræfte, at han bad om at se tiltaltes pung, hvor han fandt de omtalte dankortboner og indbydelsen til guldbryllup.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan på baggrund af den skete bevisførelse anses for bevist, at alle de afgiftspligtige varer var blevet betalt af tiltalte, da de pågældende varer blev indført til Danmark. Tiltaltes forklaring om, at 60 kasser øl og 30 kasser cola tilhørte tiltaltes datter, må derfor forkastes.

Retten må også forkaste tiltaltes forklaring om, at varerne var indført med henblik på eget brug. Retten har i den forbindelse navnlig lagt vægt på mængden af drikkevarer og tiltaltes usikre og skiftende forklaringer.

Under hensyn til de foreliggende omstændigheder, herunder navnlig mængden af drikkevarer og den indskærpelse, som tiltalte modtog den 19. juni 2012, kan det endelig også anses for bevist, at tiltalte har udvist forsæt eller handlet groft uagtsomt ved indførelse af de afgiftspligtige varer.

Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til en bøde på 20.000 kr., jf. øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, punkt 2, jf. stk. 5 og 6, jf. § 6, stk. 1. 2. punktum, dagældende mineralvandsafgiftslov § 21, stk. 1, punkt 2, og stk. 5 og 6, jf. § 10a, stk. 5, jf. straffelovens § 3, miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3 og stk. 8, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, jf. pantbekendtgørelse § 106, stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1 og 3.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

T skal betale en bøde på 20.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

...........................................................................................................

Østre Landsrets dom af d. 11. januar 2017, sags nr. S-2160-16

Sagens oplysninger

Byretten har den 20. oktober 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-2184/2016).

Påstande

Tiltalte T har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet NA har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af LS.

Tiltalte har supplerende forklaret, at IC var med på turen. Han har ingen familiemæssig relation til IC. De skulle have været til Y1-by for at hente nogle reoler, han havde købt. IC tog vist med, fordi hun ellers bare skulle sidde og kede sig. Det viste sig, at de ikke kunne have reolerne på traileren. De kørte videre til grænsen for at købe en fryser, idet hans fryser var gået i stykker. De fik dog ikke købt en fryser, fordi den skulle have været bestilt i forvejen. Han skyldte ICs mand nogle penge for køb af en knallert. Derfor lagde han ud for de øl og sodavand, IC købte. Bonerne på de varer, der blev købt til IC, gav han til hende. Han fortalte også tolderne flere gange, at IC havde disse boner. Han har aldrig sagt, at han havde alle bonerne.

Forevist brev af 3. juli 2013, ekstraktens side 34, har tiltalte bekræftet, at han har udfærdiget og underskrevet dette brev. Når der står i brevet, at han havde alle bonerne, skal det blot forstås således, at han havde alle de boner, der vedrørte hans egne varer. IC havde bonerne på de varer, der var hendes.

De blev stoppet af LS på en almindelig landevej. De tog med til et skattecenter, hvor nogle andre toldere begyndte at optælle varerne. Han så ikke NA på noget tidspunkt. Han er sikker på, at det ikke var NA, der stoppede dem på landevejen.

NA har supplerende forklaret, at der på tiltaltes bil og trailer vist også var nogle få sodavand i 1½-liters plasticflasker, og disse var købt af IC. De indgår ikke i de sodavand, der er omfattet af tiltalen. Tiltalte fremviste en bon på vist 81 kasser øl og sodavand, men det var vidnets fornemmelse, at der var væsentligt flere, og han bad dem køre med til skattecentret for nærmere undersøgelse. Han var alene, da han standsede tiltaltes bil. LS deltog i det efterfølgende arbejde på skattecentret, herunder tømning af bilen. Allerede da han standsede bilen på landevejen, spurgte han IC og UM, om de havde boner vedrørende varerne på bilen, men det afkræftede de. IC sagde også, at de ikke havde købt nogle af dåserne med øl og sodavand.

Da de var fremme ved skattecentret, sagde IC på et tidspunkt, at nogle af kasserne med øl og sodavand var hendes. Han spurgte ind til det, men hun kunne ikke nærmere redegøre for, hvor mange af kasserne der var hendes.

Han så kun én bon vedrørende køb den 5. juni 2013, og det var bonen på køb af 81 kasser øl og sodavand. Han bad på et tidspunkt tiltalte tømme sin pung, og der fandt han yderligere boner, men disse var fra tidligere datoer.

LS har supplerende forklaret, at han blev involveret i sagen, da NA kom til skattecentret med tiltalte og de to passagerer, der var med i tiltaltes bil. Han var ikke meget involveret i afhøring af tiltalte og passagerne, men han fik på et tidspunkt oplyst, at kasserne med øl og sodavand skulle anvendes til et guldbryllup og en havefest. Han hørte også, at IC skulle anvende nogle varer til en 40-års fødselsdagsfest, men det angik ikke øl og sodavand. Han mener, at IC og hendes mand selv fandt de kasser frem, som var deres, og det var kasser, der ikke indeholdt dåser med øl og sodavand.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det kan lægges til grund, at alle de varer, der er omfattet af tiltalen, er købt og betalt af tiltalte. Det tiltrædes, at det på baggrund af tiltaltes skiftende forklaring og forklaringerne fra NA og LS herefter må anses for bevist, at varerne tilhørte tiltalte, og at forklaringen om, at nogle af varerne tilhørte IC således er forkastet.

Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig, og at straffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter