Dato for udgivelse
04 May 2017 12:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Apr 2017 11:14
SKM-nummer
SKM2017.336.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 6-698/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Berettiget, godtgjort, væsentlige, oplysninger, begrunde, fremlagt, lønsedler, indberetning, forelå, særlige, omstændigheder, lønsedler, aconto, konkurs
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at den løn, som sagsøgeren modtog i indkomstårene 2009 og 2010 alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs ansættelse af sagsøgerens indkomst i de nævnte indkomstår derfor var for høj. Sagsøgeren var ansat i et selskab, som sagsøgeren ejede halvdelen af, og det blev under sagen lagt til grund, at sagsøgeren også selv havde en særlig indsigt i selskabets økonomi.

Vedrørende den ordinære genoptagelse af indkomståret 2010 fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der forelå væsentlige nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at lønudbetalingerne i 2010 ændredes til hele, runde beløb, som efter sagsøgerens forklaring var udbetalt som en acontoløn. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke var fremlagt lønsedler for 2010, og at der ikke var sket indberetning til SKAT om indeholdt A-skat m.v., ligesom der ikke var sket indbetaling heraf. Slutteligt lagde retten vægt på, at sagsøgerens årsopgørelse gav det klare billede, at der ikke var blevet indberettet lønindkomst til SKAT, uden at sagsøgeren reagerede herpå. Da SKAT desuden i medfør af kildeskattelovens § 68 havde været berettiget til at rette kravet direkte mod sagsøgeren, fandt retten, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke var opfyldt.

Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse af indkomståret 2009 bemærkede retten, at det eneste, sagsøgeren havde fremlagt til støtte for sin påstand, var lønsedler for første halvdel af 2009, hvoraf det fremgik, at der angiveligt var indeholdt A-skat m.v. i lønnen. Det fremgik dog af sagsøgerens årsopgørelse, at der ikke var blevet indberettet A-skat m.v. til SKAT, uden at sagsøgeren reagerede herpå. Retten fandt på denne baggrund, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at SKATs skatteansættelse var materielt forkert. Retten bemærkede herefter, at sagsøgeren derudover ikke havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder og bemærkede i den forbindelse, at anmodningen om genoptagelse alene var støttet på forhold, som sagsøgeren hele tiden havde været bekendt med. Da SKAT desuden i medfør af kildeskattelovens § 68 havde været berettiget til at rette kravet direkte mod sagsøgeren, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt.

Sagen blev i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, behandlet i forbindelse med rettens sags nr. BS 6699/2016. (SKM2017.337.BR)

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, A.A.8.2.2.2.2.8

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, A.A.8.2.1.2.2


Parter

A

(v/Adv. Mette Pugholm)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Maja Højholt-Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Gry Berdiin

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålene om, hvorvidt A er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen er i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, behandlet i forbindelse med sagen anlagt af JH mod Skatteministeriet under rettens sagsnr. BS 6-699/2016.

As påstand er:

Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009 og dermed hjemvisning til SKAT til fornyet behandling.

Ordinær genoptagelse af indkomståret 2010 og dermed hjemvisning til SKAT til fornyet behandling.

Skatteministeriets påstand er:

Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Af Landsskatterettens afgørelse af 26. april 2016 fremgår blandt andet:

"Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009

Er der grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af indkomstopgørelsen for 2009?


Nej


Ja


Nej

2010

Er der grundlag for en ordinær genoptagelse af indkomstopgørelsen for 2010?


Nej


Ja


Nej

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat hos G1, CVR-nr. ...11 siden februar 1996 indtil den 2. juli 2010, hvor klageren blev opsagt. Selskabets kapital var ejet af IJ og klagerens ægtefælle med 50 % til hver. Klageren har endvidere oplyst, at det var hans ægtefælle, der har stået for indberetning af told, moms og A-skat mv. Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 22. juni 2010 af Skifteretten.

G1 har ikke foretaget lønindberetning for klageren i indkomstårene 2009 og 2010, hvorfor en lønindkomst og eventuelt indeholdt A-skat mm. for disse år ikke fremgår af SKATs edb-systemer, ligesom der ikke fremgår noget krav fra SKAT i boopgørelsen for G1 under konkurs.

Klageren ligger ikke inde med sine lønsedler for indkomstårene 2009 og 2010 bortset fra 1. halvår 2009, hvoraf fremgår, at der er beregnet A-skat m.v.

Da klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at den indeholdte A-skat mm. er afregnet, finder SKAT, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2009 eller for ordinær genoptagelse for indkomståret 2010.

R1 er uenig heri, og har anmodet om ekstraordinær genoptagelse for 2009 og ordinær genoptagelse for 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om en ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2009 og en ordinær genoptagelse for indkomståret 2010.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. andet anført:

"Vi mener, at grundlaget for din skat for 2009 ikke kan ændres. Det er fordi, vi har fået din ansøgning for sent. Fristen for ansøgningen var 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb (1. maj 2013 for 2009). Vi mener ikke, at din sag falder ind under de undtagelser, der gælder for tidsfristen, fordi det ikke ses, at der er begået fejl af SKAT i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse. Derudover har du ikke dokumenteret, at der er grundlag for at ændre den skønsmæssige skatteansættelse, ligesom der ikke er indsendt en beløbsmæssig opgørelse.

Tidsfristen står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

2010

Det er en betingelse for ordinær genoptagelse, at der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKAT har ved brev af 3. oktober 2013, bedt dig om at indsende sådanne oplysninger, der kan begrunde en genoptagelse.

Din rådgiver har den 17. oktober 2013 sende en mail med følgende ordlyd:

“Vi har modtaget deres skrivelse af 3. oktober 2013 og drøftet denne med vores klient. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke yderligere dokumentation, end hvad skattemyndighederne allerede er i besiddelse af, hvorfor vor klients mundtlige oplysninger skal lægges til grund. Vi skal derfor bede Dem om at træffe en afgørelse på baggrund af ovenstående. "

Der er således ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for 2010, ligesom der heller ikke er indsendt en beløbsmæssig opgørelse.

Anmodningen kan derfor, på det foreliggende grundlag, ikke imødekommes."

SKAT henviser til den juridiske vejledning afsnit A,A.8.2.3.10.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til en ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2009 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, samt at klageren er berettiget til en ordinær genoptagelse for indkomståret 2010 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Som begrundelse for opstandene er bl.a. anført:

"Reglen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er en opsamlingsregel også kendt som “sikkerhedsventilen". Reglen kan finde anvendelse når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Reglen er dog betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller alvorlig sygdom eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr. vil dette tale for genoptagelse af skatteansættelserne.

Endvidere skal der være sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

Er der tale om en genoptagelse på borgerens initiativ, skal borgeren efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det er herfor en betingelse for genoptagelsen, at skatteyderen fremlægger nye oplysninger. Skatteyderen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske oplysninger eller væsentlige nye retlige forhold.

Skatteyderen har et egentligt betinget retskrav på en genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber sandsynlighed for, at sagen ville få et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget vedmyndighedens oprindelige stillingtagen til sagen.

Kravet om oplysninger vil i praksis være opfyldt, allerede fordi skatteyderen har fremskaffet fornødne dokumentation for en indtægtseller fradragspost, eller fordi en korrekt selvangivelse kan erstatte en skønsmæssig ansættelse.

Hertil kan UfR 1982.1177VLD nævnes, hvor afgørelsen oprindelig var truffet på baggrund af et skøn efter skattekontrolloven i mangel af behørig selvangivelse, men hvor skatteyderen senere fremkom med fakta, der kunne erstatte skønnet.

Kildeskattelovens § 69 har følgende ordlyd:

Stk. 1. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

(...)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at når A-skat ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for den ikke indeholdte A-skat. Det vil sige, at den ikke indeholdte A-skat umiddelbart kan opkræves enten hos indkomstmodtageren eller den indeholdelsespligtige.

Vi mener, at kravet skal rettes mod den indeholdelsespligtige, G1, og ikke indkomstmodtageren, A, idet G1 har udvist forsømmelighed.

Indkomståret 2009

A har for indkomståret 2009 fremsendt 6 lønsedler. Af lønsedlerne fremgår det tydeligt, at der er betalt A-skat og AM-bidrag.

Det er altså et faktum, at der foreligger lønsedler, der dokumenterer, at der rent faktisk er blevet indeholdt A-skat mm. af As løn fra G1 i indkomståret 2009.

På baggrund af ovenstående er vi derfor uforstående overfor, at SKAT vælger ikke at imødekomme vor anmodning om ekstraordinærgenoptagelse af indkomståret 2009.

Indkomståret 2010

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt for A at fremskaffe lønsedler for indkomståret 2010. Der arbejdes ihærdigt på dette. Vi vil derfor fremsende lønsedlerne i et supplerende indlæg hurtigst muligt.

Talmæssig opgørelse

Vi vil hurtigst muligt fremsende en talmæssig opgørelse i et supplerende indlæg, herunder årsopgørelser for de pågældende indkomstår.

Af praksis henvises der til TFS 2004 923 H (SKM2005.9.HR), hvor en arbejdsløshedskasse, der havde udbetalt befordringsgodtgørelse til sine medlemmer, uden at have indeholdt A-skat, skønt arbejdsløshedskassen vidste, at der var tale om indeholdelsespligtige udbetalinger, blev anset for ansvarlig efter § 69."

Supplerende indlæg

"(...)

Vi har udarbejdet et skema over As og JHs lønsedler for perioden 01.01. til 30.06. 2009.

(...)

Af skemaet kan det konkluderes, at A og JH tilsammen har fået udbetalt 30.803 kr. hver måned i indkomståret 2009. Dette beløb er efter AM-bidrag, A-SKAT mm. A har ikke, ud fra sin lønseddel, kunne se, at G1 ikke har foretaget lønindberetning, hvorfor han har været i god tro.

På baggrund heraf er det ikke rimeligt, at A straffes for G1 fejl. En fejl som han har været fuldstændig uvidende om.

Ud fra ovenstående mener vi fortsat, at det ud fra de 6 indsendte lønsedler kan konkluderes, at A har været uvidende om den manglende lønindberetning fra G1 i indkomståret 2009, og at A derfor har handlet i god tro.

Alene på baggrund heraf bør vor anmodning om genoptagelse imødekommes.

Kontoudskrift for indkomståret 2009 og 2010

A har indhentet kontoudskrift fra F1-bank, konto nr. X1, for perioden 30.12.2008 til 30.06.2010. Kopi heraf vil blive fremsendt hurtigst muligt.

Af kontoudskriftet fremgår gage udbetalt til både JH og A.

Vi har udarbejdet et skema over JH og As samlede gage for perioden 01.01.2009 til 30.06.2010.

Sammenholdes skemaet over lønsedlerne med ovenstående skema fremgår det, at JH og A hver måned har fået udbetalt et beløb i overensstemmelse med deres lønsedler. "

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen

"Skatteankestyrelsen bemærker, at det af kildeskattelovens § 6 følger, at er der ikke sket indeholdelse Af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er erhvervet af en her til landet skattepligtig person eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.

Som vi tidligere har bemærket i sagen, så mener vi, at det er kildeskattelovens § 69, som gør sig gældende i nærværende sag. Kildeskattelovens § 69 har følgende ordlyd:

“Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb"

Vi mener fortsat, at kravet skal rettes mod den indeholdelsespligtige, G1 og ikke indkomstmodtageren A, idet G1 har udvist forsømmelighed ved ikke at indberette skat og AM-bidrag. At kravet efter SKATs opfattelse ville være illusorisk på baggrund af selskabets driftsmæssige status, kan ikke ændre på, at kravet retsmæssigt skal indhentes hos G1. Det fremgår desuden af sagsfremstillingen, at A har oplyst, at det var hans ægtefælle, der har stået for indberetning af told, moms og A-skat mv. Hertil skal vi bemærke, at ægtefællen i forbindelse hermed, blot har stået for at indberette oplysninger, som er givet til hende. Hun har således ikke stået for udregninger i forbindelse hermed. Hendes opgave har således udelukkende bestået i at angive de tal, som hun fik besked på.

Vi mener således, at vi sagen har påvist, at A har været i god tro og at han på baggrund af sine lønsedler, har været af den opfattelse, at der af G1 har været indeholdt og indberettet skat og AM-bidrag til SKAT af den løn som han har fået udbetalt.

Som dokumentation for ovenstående påstand, har vi fremlagt lønsedler samt kontoudtog, som meget tydeligt viser, at udbetalte beløb fra G1 var nettoløn. Af lønsedlerne fremgår det, at der af det udbetalte beløb er fratrukket A-skat og AM-bidrag. A har ikke haft grund til at tro andet end det som fremgik af hans lønsedler.

Særligt vedrørende skatteansættelsen for 2009

Skatteankestyrelsen finder i deres forslag til afgørelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. i nr. 8.

Vi er ikke enige med Skatteankestyrelsen og deres udtalelse herom. På baggrund af de i sagen redegjorte omstændigheder heraf særligt den af G1s udviste forsømmelighed, fastholder vi berettigelsen af vor anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. i nr. 8, da der i sagen ikke bør være tvivl om, at der er udvist svig fra tredjemand.

Særligt vedrørende skatteansættelsen for 2010

Skatteankestyrelsen finder ligeledes, at der ikke kan ske genoptagelse for 2010, idet Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af ansættelsen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Vi er ikke enige med Skatteankestyrelsen og deres udtalelse herom. På baggrund af de i sagen nu fremlagte oplysninger og dokumentationer heraf lønsedler, kontoudtog samt yderligere fremførte redegørelser, fastholder vi berettigelsen af vor anmodning om genoptagelse af indkomståret 2010. Her skal der ligges særligt vægt på, at SKAT i deres afgørelse af den 12. marts 2013, se hertil bilag 2, oplyser, at de havde valgt at foretage opkrævningen af den manglende skat og AM-bidrag hos A blandt andet fordi det ikke syntes godtgjort, at de udbetalte beløb fra G1 var nettoløn f.eks. i form af lønsedler med oplysning om indeholdt A-skat og AM-bidrag. Vi har i sagen fremlagt både lønsedler og kontoudtog som dokumenterer, at udbetalte beløb til A i indkomstårene 2009 og 2010 er blevet udbetalt som nettoløn. SKAT har desuden lagt vægt på, at G1 i 2012 blev opløst som led i konkursbehandling, og at et krav mod selskabet ville være illusorisk. Som tidligere anført, så mener vi ikke, at denne omstændighed kan føre til et andet resultat, når der henses til, at selskabet har udvist forsømmelighed i perioden, hvor det blev drevet.

At selskabet er gået konkurs, og at et krav mod selskabet herefter kan forekomme illusorisk, bør selvfølgelig ikke lide A til last.

Vi fastholder således, at A kan få genoptaget skatteårene 2009 og 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26 og 27.

Afslutningsvist skal vi bede om at udtale os mundtligt for Landsskatteretten under et retsmøde."

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af kildeskattelovens § 68, at er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er erhvervet af en her til landet skattepligtig person eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetalte det manglende beløb til det offentlige.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er truffet afgørelse om nulstilling jf. SKATs afgørelse og udtalelse, idet lønnen for både 2009 og 2010 er udbetalt uden, at den månedsvis er angivet/lønoplyst af selskabet/arbejdsgiveren. Der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at den af SKAT foretagne ansættelse er fejlagtig eller, at SKAT har handlet ansvarspådragende. Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for, at der reelt er sket indeholdelse af A-skat.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.

Landsskatteretten finder ligeledes, at der ikke kan ske genoptagelse for 2010, idet der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse."

Der er fremlagt lønsedler for 1. halvår 2009 og kontoudskrift fra JH og As konto.

Der er endvidere fremlagt årsopgørelser for 2009 og 2010, hvoraf det fremgår, at der ikke er indberettet lønindkomst.

Forklaringer

JH har forklaret, at hun har arbejdet i G1 siden 1997, og indtil selskabet gik konkurs. Det var en virksomhed, hvor de købte og solgte produkter til fliser og klinker. Om hendes arbejdsopgaver har hun forklaret, at hun startede med at gøre rent og være "all round". Hun havde ingen kontoruddannelse. Hun passede også telefon og blandede klinkeplejeprodukter. På et tidspunkt fik hun truckcertifikat.

Det var direktørens mor, NL, der stod for indberetning af moms og skat. NL stod for alt, der havde med bogføring at gøre. JH stod for fakturering. Det lærte hun at gøre i forbindelse med, at hun sendte varer ud. NL havde ikke sin daglige gang i virksomheden, men kom med alle sine mapper og ordnede, hvad der skulle gøres. Det var først senere, at JH begyndte at fakturere. NL stod for bogføring og udbetaling. Lønsystemet var ikke til stede hos dem i virksomheden, men var hos det andet selskab, G2. hvis NL var på ferie eller i øvrigt fraværende, så kunne det ske, at der var dobbeltlønning. Men det betød så, at der jo var en måned, hvor der ikke var løn.

De havde ingen mistanke om, at lønnen ikke var en nettoløn. De kunne se på bankkontoen, at lønnen var gået ind. En gang imellem smed NL nogle lønsedler på bordet, andre gange fik de ikke en lønseddel. Nogle gange måtte de klage over, at de ikke havde fået løn og rykke for den. Lønnen var ikke forskellig fra, hvad de plejede at få.

Arbejdsopgaverne i 2009-2010 var de samme, som de tidligere havde været. Hun var i produktionen og tappede på livet løs. Der blev også tappet for selskabet G2.

Foreholdt As brev af 1. november 2010 til kurator i konkursboet, hvoraf det fremgår blandt andet, at "JH har gennem årene udført en lang række af forskelligartede opgaver i virksomheden, herunder kan nævnes fakturering, udfærdigelse af export dokumenter, bogføring af kundeindbetalinger, indkøb og kontakt til virksomhedens leverandører, betalinger af indgående fakturaer, udarbejdelse af opgørelser over refunderbare emballageafgifter i forbindelse med export, afstemning og rykning af udestående fordringer, gennemgang af indgående post, rapportering af told, moms og A-skat", forklarede JH, at beskrivelsen ikke er rigtig. Hun stod ikke for indberetning af moms og skat. Det var NL, der gjorde det. Det var temmelig barsk at skulle igennem den periode med konkursen, og det gjaldt om at få noget dividende. De skulle dokumentere, at de havde været i firmaet. Det er rigtigt, at hun stod for at fakturere og for emballageafgift, men det var NL, der stod for moms og skat. Det skulle ingen blande sig i. Det var jo direktørens mor, og det havde hun altid gjort.

Hun ved ikke, hvorfor de ikke tidligere har bestridt oplysningen om, at hun stod for indberetningen. Hun har ikke læst SKATs afgørelse. Hun synes bare, at det var mærkeligt, at de skulle have den korrespondance, for der var penge nok i firmaet.

Der var 4 ansatte i virksomheden - JH, A samt direktøren, IJ, og dennes ægtefælle. NL var ikke ansat. NL var ansat i G2 og havde sin daglige gang der.

Foreholdt, at lønnen i 2010 ændrede sig fra et meget specifikt tal til et helt rundt tal, forklarede hun, at hun ikke reagerede på det. Det var NL, som stod for lønnen, og som bare smed en lønseddel en gang imellem. Nogle gange fik de en lønseddel, andre gange ikke. Hun kan ikke huske, om de fik lønsedler efter første halvår 2009. Det gjorde de måske, måske ikke. Hun kunne på sin konto blot konstatere, at lønnen var gået ind.

A har forklaret, at NL havde hele lønsystemet hos sig i G2. Der var meget små forskelle i udbetalingerne år for år.

I 2010 kom der pludselig et rundt beløb. Lønnen var ikke gået ind. Han sagde til NL, at de skulle have løn. Han kunne selv trække løn på firmaets bankkonto. De havde brug for penge til at betale termin. Han kunne derfor ringe til NL og spørge; "er det ca. 32.000?" Hun svarede ja, og så kunne han selv overføre pengene som et acontobeløb. Hvor der er overført 32.000 eller 64.000, er det derfor ham, der har overført pengene som et acontobeløb. Det kan også være, at det var NL eller direktøren IJ, der overførte acontobeløbene, for de havde også adgang til det. Men informationerne kom fra NL, og det var fortsat hende, der skulle beregne den præcise løn, og det var også hende, der normalt skulle udbetale lønnen og indeholde skat. 32.000 var det tal, der kunne stampes ud af NL, når man gik hende på klingen. Det var først på året, hvor man ikke kendte det nye tal. Udbetalingen ville nok blive ligesom sidste år, og derfor lå det tæt på det beløb, som det plejede at være. Lønnen blev udbetalt uden, at NL havde lavet den præcise udregning. Han ved dog ikke, om NL havde været i lønsystemet inden for at lave en udregning. En af de 3 fuldmagtshavere sørgede for at overføre via banken. Han kan ikke tro andet, end at de også fik lønsedler for den sidste periode, men han kan ikke huske det. Han kan ikke huske, at han i 2010 fik lønsedler fra NL, Hvor hun havde udregnet den præcise løn.

Han var sælger i firmaet og var også selv med til at produktudvikle og med til det praktiske. De var kun 4 medarbejdere tilbage.

De havde problemer med at få deres ting, da firmaet gik konkurs. De har derfor ikke deres lønsedler. Der var også mange personlige ting, som de ikke kunne få fat i. De havde ikke taget deres lønsedler med hjem, fordi de var i firmaet i så mange timer. De havde heller ikke brug for dem derhjemme. De kunne ikke trænge igennem ved kurator.

Forevist lønseddel i bilag 2 forklarede A, at når han fik en sådan lønseddel, så lagde han dem bare i et chartek i en skuffe. Han undrede sig ikke, kiggede ikke nærmere på dem. Han kunne konstatere, at lønnen gik ind på kontoen. Lønnen ændrede sig ikke væsentligt over årene.

G1 gik konkurs. Han havde haft indtryk af, at de havde svaret en hver sit. De havde ikke indtryk af, at der ikke var penge i firmaet. De kan derfor ikke forstå, at de skal sidde her i dag. Han havde en klar fornemmelse af, at alt var betalt.

Foreholdt brev af 1. november 2010 til kurator i konkursboet med beskrivelsen af JHs arbejdsopgaver i selskabet forklarede A, at han mente, at JH kørte skemaer på posthuset, når NL havde lavet dem. Der var en mission med brevet, nemlig at få arbejdsopgaverne til at "fylde" i den kontekst, som brevet var skrevet i. Foreholdt, at SKAT ved sin afgørelse har lagt vægt på, at JH har indberettet moms og skat, og at A ikke tidligere har bestridt dette, forklarede han, at det vidste han ikke, hvorfor han ikke havde gjort det.

Han tænkte ikke over indholdet af årsopgørelsen 2009, og det er muligt, at han overhovedet ikke så på den. Han vidste godt, at virksomheden var i opløsning. Han tænkte nok, at hvis der var noget, der manglede, så ville det nok blive korrigeret på det tidspunkt. Han havde ikke forestillet sig, at han skulle gå skattefri.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 24. februar 2017, hvoraf fremgår:

"Sagen vedrører spørgsmålene, om hvorvidt sagsøger er berettiget til henholdsvis ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagsøger gør overordnet gældende, at betingelserne for såvel ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 og for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 er opfyldt og der følgelig jf. sagsøgers sideordnede påstande skal ske både ordinær og ekstraordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 26, stk. 2.

Det fremgår af sagen, at parternes månedlige indtægter udgjorde følgende:

JH Månedsløn efter skat

A Månedsløn efter skat

Parternes samlede månedsløn efter skat

Indtil 1. januar 2009

13.377,70 kr.

15.766,70 kr.

29.144,40 kr.

Pr. 1. januar 2009

14.274,70 kr.

16.528,70 kr.

30.803,40 kr.

Pr. 1. januar 2010

14.750,00 kr.

17.280,00 kr.

32.000,00 kr.

Det fremgår, at parternes udbetalte lønninger efter skat udgør lidt mere i 2010 end 2009 og lidt mere i 2009 end 2008. Denne stigning skyldes skattemæssige forhold - ikke at parterne har fået en lønstigning.

Den 22-12-2008 er der i udbetalt 58.288,80 kr. til parternes fælleskonto, svarende til betaling af to måneds-lønninger til parterne (29.144,40 kr. + 29.144,40 kr.). Det fremgår også direkte af den angivne tekst Gage 11 og 12, at beløbet vedrører gage for både 11. og 12 måned.

I nogle måneder er der i 2009 udbetalt 61.606,80 kr. til parternes fælleskonto, svarende til betaling af to månedslønninger til parterne (30.803,40 kr. + 30.803,40 kr.).

I en måned er der i 2010 udbetalt 64.000 kr. til parternes fælleskonto, der tilsvarende svarer til betaling af to månedslønninger til parterne (32.000 kr. + 32.000 kr.).

Dette svarer også fuldstændig overens med de fremlagte kontoudtog, hvor der mangler lønbetalinger for nogle måneder, hvorfor der i stedet er udbetalt to månedslønninger på en gang i nogle af de følgende måneder.

Følgende fremgår således af kontooversigten:

28-04-2008

Gage 03

29.142,40 kr.

14-05-2008

Gage 04

29.142,40 kr.

06-06-2008

Gage 05

29.142,40 kr.

22-06-2008

Gage 06-07

58.284,80 kr.

15-09-2008

Gage Aug.

29.144,40 kr.

03-10-2008

Gage 09

29.144,40 kr.

07-11-2008

Gage OKT

29.144,40 kr.

22-12-2008

Gage 11 og 12

58.288,80 kr.

 

05-02-2009

Gage 01

30.803,40 kr.

06-04-2009

Gage

30.803,40 kr.

24-04-2009

Gage

30.803,40 kr.

25-05-2009

Gage April

30.803,40 kr.

03-07-2009

Gage

30.803,40 kr.

11-08-2009

Gage

30.803,40 kr.

09-09-2009

Gage

30.803,40 kr.

19-11-2009

Gage

61.606,80 kr.

18-12-2009

Gage

61.606,80 kr.

24-02-2010

Gage

64.000,00 kr.

16-04-2010

Gage

32.000,00 kr.

07-05-2010

Gage

32.000,00 kr.

20-05-2010

Gage V+J 04

32.000,00 kr.

03-06-2010

Gage 05

32.000,00 kr.

22-06-2010

Gage

32.000,00 kr.

Ordinær genoptagelse af indkomståret 2010 jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at sagsøger for at opnå ordinær genoptagelse skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagsøger har jf. ovenfor fremlagt kontooversigter fra sagsøger og dennes ægtefælles fælleskonto jf. bilag 5.

Derudover er en del af sagsøgers lønsedler for den relevante periode fremlagt som sagens bilag 2 og 4.

At sagsøger ikke er i besiddelse af samtlige lønsedler ændrer ikke på, at der faktisk alene er indgået den nettoløn, som fremgår af kontoudtogene og som i øvrigt svarer til den løn, der er angivet på lønsedlerne.

Sammenholdes den fremlagte dokumentation er det derved godtgjort, at der er nye oplysninger i sagen, der utvivlsomt kan danne grundlag for at sagsøgers skatteansættelse i indkomståret 2010 ikke er ansat korrekt.

Sagsøger har derved opfyldt betingelserne for at opnå ordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

1. Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 sammenholdt med den juridiske vejledning afsnit A,A.8.2.2.2.2.8, at følgende to betingelser skal være opfyldt for, at sagsøger er berettiget til ekstraordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.:

1. Det skal ved nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter være sandsynliggjort, at SKATs afgørelse er materiel forkert og

2. der skal foreligge helt særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige for, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse.

For så vidt angår betingelsen om, at der i sagen er nye faktiske eller retlige oplysninger i sagen, der godtgør, at skatteansættelsen i indkomståret 2009 ikke er fastsat korrekt, er som det er tilfældet ift. den ordinære genoptagelse opfyldt med de af sagsøger fremlagte bilag.

Afgørende for om sagsøger er berettiget til ekstraordinær genoptagelse, er således, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder i sagen, der gør, at der skal bortses fra fristen for ordinær genoptagelse.

Ad. Særlige omstændigheder

Det fremgår af sagen, at selskabet, som sagsøger har været ansat i, har eksisteret i mere end 10 år, ligesom det er uomtvistet, at der er indeholdt korrekt A-skat mv. i lønnen i hvert fald til og med 2008. Det er således alene for 2009 og 20010, at SKAT mener, at der ikke skulle være indeholdt korrekt A-skat.

Når et selskab i mange år korrekt har indeholdt A-skat for sine ansatte, har det formodningen imod sig, at selskabet pludselig skulle ophøre hermed, ikke mindst når der ikke i øvrigt er nogle faktiske omstændigheder, der indikerer, at forholdene er ændret.

Dertil skal yderligere bemærkes, at SKAT ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at selskabet skulle være stoppet hermed.

Af bilag 2, sagsøgers ægtefælles lønsedler for en del af 2009, fremgår det, at der er indeholdt A-skat. Sagsøger har således ingen forudsætninger for at vide, hvis det ikke er tilfældet for den resterende del af 2009 og 2010.

Når det af lønsedler fra en del af 2009 fremgår, at der er indeholdt A-skat i lønnen har det ligeledes formodningen imod sig, at selskabet alene skulle have indeholdt korrekt A-skat i halvdelen af 2009 og 2010.

Der har således som følge af de faktiske omstændigheder i sagen formodningen imod sig, at der ikke af selskabet skulle være indeholdt korrekt A-skat i lønudbetalingen samtidig med, at sagsøger reelt ikke har haft nogen grund til at tro at det ikke skulle være tilfældet eller i øvrigt kunne kontrollere dette, hvorfor der utvivlsomt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der, jf. den juridiske vejledning afsnit A,A.8.2.2.2.2.8 ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Derudover er der tale om en forhøjelse på langt over 5.000 kr., som således også har væsentlig økonomisk betydning for sagsøger.

Sagsøger har dermed også godtgjort, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers indkomstgrundlag i år 2009 ikke alene er ansat på mangelfuldt grundlag, men også at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i sagen, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 23. februar 2017, hvoraf fremgår:

"Sagen vedrører spørgsmålene om, hvorvidt A er berettiget til 1) ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og 2) ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A hverken er berettiget til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 eller ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009.

1. Ordinær genoptagelse af indkomståret 2010

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

As anmodning af 12. september 2013 om ordinær genoptagelse af indkomståret 2010 blev dermed fremsat rettidigt.

Det er dog en forudsætning for (både ordinær og ekstraordinær) genoptagelse, at den skattepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at skatteansættelsen er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR.

For at dokumentere eller sandsynliggøre, at SKATs afgørelse af 18. marts 2013 (bilag 3) er materielt forkert, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal A godtgøre, at den løn, han har fået udbetalt, alene udgør nettolønnen, jf. SKM2004.458.VLR, eller at SKAT ikke var berettiget til at rette kravet mod ham.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Der er for det første ikke foretaget lønindberetning i relation til A-indkomst, A-skat m.v. til SKAT, og en eventuelt indeholdt A-skat er ikke blevet indbetalt til SKAT, jf. bilag 1, side 2.

Derudover har A ikke fremlagt lønsedler for 2010, og det bemærkes, at lønsedler vedrørende indkomståret 2009 ikke kan tjene som bevis vedrørende indkomståret 2010.

Der foreligger heller ikke anden dokumentation fra eksempelvis G1 for, at der skulle være indeholdt A-skat m.v. i As løn.

Disse momenter var afgørende i UfR 1998.1538 H, hvor Højesteret fandt, at SKAT havde været berettiget til at betragte en direktørs udbetalte løn som bruttoløn, netop under henvisning til, at der ikke forelå lønsedler, at der ikke i selskabets bogholderi var foretaget posteringer af indeholdt skat, og at der ikke var sket indberetning til skattevæsenet om indeholdt skat.

Af de fremlagte kontoudtog (bilag 5) fremgår det, at størrelsen på lønudbetalingerne ændredes i 2010. Den 24. februar 2010 blev der således indbetalt præcis 64.000 kr., hvorefter der i perioden frem til 22. juni 2010 skete fem indbetalinger på præcis 32.000 kr.

De runde udbetalinger understreger, at udbetalingerne ikke udgjorde nettolønnen, og at A var bekendt hermed. Det forekommer således ganske usandsynligt, at en lønudbetaling efter indeholdelse af A-skat og AM-bidrag m.v. skulle udgøre sådanne runde beløb. Tværtimod understøtter disse runde udbetalinger, at der har været tale om bruttoløn, der typisk vil udgøre runde beløb.

Den eneste omstændighed, som A påberåber sig til støtte for, at SKATs afgørelse af 18. marts 2013 (bilag 3) skulle være materielt forkert, er, at det skulle have formodningen imod sig, at G1 skulle være stoppet med at foretage indeholdelse og indberetning til SKAT, når G1 tidligere havde foretaget korrekte indberetninger til SKAT. Det bemærkes hertil, at et sådant rationale ikke udgør hverken en faktisk eller retlig oplysning, som kan begrunde en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Dertil kommer, at formodningen faktuelt kan afkræftes, idet der utvivlsomt ikke blev foretaget indberetninger til SKAT.

Det bemærkes i øvrigt, at A i kraft af sin nære tilknytning til virksomhedens medejer og ledelse (As ægtefælle) og i kraft af egne arbejdsopgaver i virksomheden må antages at have haft en særlig indsigt i driften af G1 og dermed have været vidende om, at der ikke blev indberettet A-skat m.v. af den udbetalte løn, jf. bilag A og bilag 3, side 8.

Tilsvarende gav As årsopgørelse det klare billede, at lønindkomst m.m. fra G1 ikke var blevet korrekt indberettet, jf. bilag D, som indeholder As årsopgørelse for 2010 udskrevet henholdsvis den 14. marts 2011 og den 9. april 2013. Den første årsopgørelse i bilag D viser tydeligt, at G1 ikke havde indberettet lønindkomst for A. A fandt imidlertid ikke anledning til at rette dette og foretage indberetning af sin lønindkomst. Denne indberetning blev derimod foretaget af SKAT, hvilket fremgår den anden årsopgørelse i bilag D.

Det er på denne baggrund hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at A skulle have fået udbetalt løn i overensstemmelse med kildeskattelovens regler, herunder at der skulle være indeholdt skat i det udbetalte beløb, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

SKAT var således berettiget til at rette kravet mod A i stedet for mod G1, som var under konkursbehandling, jf. kildeskattelovens § 68, ifølge hvilken lønmodtageren hæfter for ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

A er på denne baggrund ikke berettiget til ordinær genoptagelse af indkomståret 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

2. Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009

For så vidt angår indkomståret 2009 har A begæret ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det er således ubestridt, at de objektive betingelser i § 27, stk. 1, nr. 1-7 ikke er opfyldt.

Der kan derfor kun ske ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009, hvis der foreligger "særlige omstændigheder", jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ligesom for ordinær genoptagelse, er det en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at den skattepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at skatteansættelsen er materielt forkert, jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR, SKM2013.119.ØLR og SKM2012.170.ØLR. En forkert skatteansættelse er dog ikke i sig selv en "særlig omstændighed", jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR.

Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, idet ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at en urigtig ansættelse skyldes f.eks. myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, jf. bemærkningerne til lovforslaget til den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 4, stk. 2 (FT 1995/96, Tillæg A, side 2585).

Derudover er det alene forhold, som skatteyderen ikke tidligere har været opmærksom på, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. bl.a. UfR 2003.1986 H (SKM2003.288.HR) og SKM2011.140.VLR.

Det gøres overordnet gældende, at A ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Som anført ovenfor vedrørende indkomståret 2010 har A hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at hans skatteansættelse er materiel forkert, og A er derfor allerede af denne grund ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

A har til støtte for sin påstand fremlagt lønsedler for månederne januar til juni 2009 (bilag 2). Det fremgår af disse lønsedler, at der angiveligt skulle være indeholdt A-skat og AM-bidrag i lønnen.

Imidlertid er denne A-skat m.v. ikke afregnet til SKAT, og lønsedlerne dokumenterer ikke, at der reelt er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. A har ikke fremlagt anden dokumentation for, at der i strid med SKATs oplysninger skulle være sket indeholdelse af A-skat mv. i lønnen, eksempelvis i form af bogføringsmateriale fra G1.

Heller ikke de fremlagte kontoudtog (bilag 5) dokumenterer, at der reelt er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag; tværtimod viser de uregelmæssige lønudbetalinger, at der bestod betydelige vanskeligheder ved administrationen af G1.

A har således ikke dokumenteret, at den modtagne indkomst alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs afgørelse på den baggrund er materielt forkert.

SKAT var dermed berettiget til at rette kravet mod A, jf. kildeskattelovens § 68.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at selv hvis retten måtte anse det for dokumenteret, at der er sket indeholdelse af A-skat m.v. i lønnen for så vidt angår indkomståret 2009, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opnå genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR samt Højesterets dom afsagt tirsdag den 21. februar 2017 i sag 119/2016. (SKM2017.224.HR)

Der skal herudover foreligge særlige omstændigheder i form af f.eks. myndighedsfejl, svig fra tredje mand eller helt uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes A. Sådanne særlige omstændigheder har A ikke godtgjort skulle foreligge.

Tværtimod havde A i kraft af sin nære tilknytning til virksomhedens medejer og ledelse (As ægtefælle) og i kraft af egne arbejdsopgaver i virksomheden en særlig indsigt i driften af G1 og dermed i, at der i indkomstårene 2009-2010 ikke blev indberettet A-skat m.v. af den udbetalte løn. Det var sågar As ægtefælles opgave at foretage indberetninger til SKAT for G1, jf. bilag A og bilag 3, side 8.

At G1 stoppede med at foretage indberetninger til SKAT efter at have opfyldt sine forpligtelser i henhold til kildeskatteloven forud for indkomstårene 2009-2010, er derfor ikke et uforudsigeligt tilfælde, der udgør en sådan særlig omstændighed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Tilsvarende gav As årsopgørelse det klare billede, at lønindkomst m.m. fra G1 ikke var blevet korrekt indberettet, jf. bilag E, som indeholder As årsopgørelse for 2009 udskrevet henholdsvis den 5. marts 2010 og den 9. april 2013. Den første årsopgørelse i bilag E viser tydeligt, at G1 ikke havde indberettet lønindkomst for A. A fandt imidlertid ikke anledning til at rette dette og foretage indberetning af sin lønindkomst. Denne indberetning blev derimod foretaget af SKAT, hvilket fremgår den anden årsopgørelse i bilag E.

Det bemærkes i øvrigt, at størrelsen på indkomstforhøjelsen ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. f.eks. SKM2008.48.BR, hvor den foretagne forhøjelse var på mere end 7,4 mio. kr., og det er derfor i denne sammenhæng uden betydning, at indkomstforhøjelsen er over 5.000 kr., jf. stævningens side 5.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er dermed ikke opfyldt."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det bemærkes indledningsvis, at As ægtefælle, JH, var medejer af G1. Foruden de to ejere af selskabet var der kun to ansatte i selskabet, og det var ejernes ægtefæller. Der er derfor grundlag for at antage, at såvel JH som A havde en særlig indsigt i selskabets økonomi.

Om indkomståret 2010

Lønudbetalingerne i 2010 ændrede sig i forhold til 2009, således at der blev udbetalt runde, hele beløb. A har herom forklaret, at der var tale om acontoudbetalinger, som enten han eller en af de to andre fuldmagtshavere overførte, og at NL herefter udregnede den præcise løn.

Der er ikke fremlagt lønsedler for 2010, hvoraf det fremgår, at G1 har indeholdt skat i forbindelse med lønudbetalingerne, og der er ikke sket indberetning til SKAT om indeholdt A-skat eller foretaget indbetaling heraf.

Af årsopgørelsen for 2010, som A modtog den 14. marts 2011, fremgik det endvidere, at G1 ikke havde indberettet lønindkomsten. A reagerede ikke på dette. Skatteansættelsen blev først ændret af SKAT i 2013. A har på denne baggrund ikke dokumenteret, at lønudbetalingerne alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs afgørelse dermed er materielt forkert.

A har således ikke godtgjort, at der foreligger væsentlige, nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

Da SKAT endvidere i medfør af kildeskattelovens § 68 var berettiget til at rette kravet mod A, tiltrædes det derfor, at der ikke er sket genoptagelse af dette indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Om indkomståret 2009

A har for dette indkomstår fremlagt lønsedler for månederne januar til juni. Det fremgår af disse lønsedler, at der angiveligt skulle være indeholdt A-skat og AM-bidrag i lønnen. A-skat mv. er dog ikke indberettet og indbetalt til SKAT af G1. Der foreligger ikke anden dokumentation, der kan godtgøre, at der i strid med SKATs oplysninger skulle være sket indeholdelse heraf.

Af årsopgørelsen for 2009, som A modtog den 5. marts 2010, fremgik det endvidere, at G1 ikke havde indberettet lønindkomsten. A reagerede ikke på dette. Skatteansættelsen blev først ændret af SKAT i 2013. A har på denne baggrund ikke dokumenteret, at lønudbetalingerne alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs afgørelse dermed er materielt forkert.

A har heller ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009. Retten bemærker i øvrigt i den forbindelse, at As anmodning om ekstraordinær genoptagelse udelukkende er støttet på forhold, som han hele tiden har været bekendt med.

Da SKAT endvidere i medfør af kildeskattelovens § 68 var berettiget til at rette kravet mod A, tiltrædes det derfor, at der ikke er sket ekstraordinær genoptagelse af dette indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteministeriets påstand tages derfor til følge.

A skal som følge heraf betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 17.500 kr. Beløbet skal dække udgifterne til advokatbistand, og der er ved fastsættelsen heraf foruden sagens værdi og omfang taget hensyn til, at sagerne BS 6-698/2016 og BS 6-699/2016 er forberedt og hovedforhandlet i forbindelse med hinanden.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagens omkostninger med 17.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.