Dato for udgivelse
05 May 2017 12:05
SKM-nummer
SKM2017.341.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
15-3019855
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
Emneord
Virksomhedsdrift, virksomhedsordningen, tilskud, EU-støtte
Resumé

En mindre landejendom, der var uden erhvervsmæssig aktivitet, men havde indkomster udelukkende hidrørende fra EU-tilskud og miljøtilskud, kunne ikke anses for erhvervsmæssig drevet. Virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes.

 

Reference(r)

Ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 9
Personskattelovens § 3, stk. 1, § 4, nr. 6
Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, § 15, stk. 1
Statsskattelovens § 4, § 6, stk. 1, litra a samt stk. 2

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.C.1.3.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.C.8.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.C.5.2.2.1


Indkomståret 2012:
SKAT har nægtet fradrag for underskud af virksomhed og beskattet resultat af beboelsesejendom, herunder modtagne tilskud og EU-støtte, som kapitalindkomst med 3.806 kr.

SKAT har endvidere nægtet anvendelse af virksomhedsordningen og foretaget beskatning af indestående på konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og foretager yderligere forhøjelse.

Landsskatteretten anser modtagne tilskud og EU-støtte for skattepligtig personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten godkender fradrag for udgift til ansøgning om støtte, hvorefter nettobeløbet til beskatning udgør 12.323 kr. og således en yderligere forhøjelse på 8.517 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om nægtelse af anvendelse af virksomhedsordningen samt beskatning af indestående på konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat.

Indkomståret 2013:
SKAT har nedsat overskud af virksomhed og beskattet resultat af beboelsesejendom, herunder modtagne tilskud og EU-støtte, som kapitalindkomst med 8.712 kr.

SKAT har endvidere nægtet anvendelse af virksomhedsordningen.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og foretager yderligere forhøjelse.

Landsskatteretten anser modtagne tilskud og EU-støtte for skattepligtig personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten godkender fradrag for udgift til ansøgning om støtte, hvorefter nettobeløbet til beskatning udgør 11.243 kr. og således en yderligere forhøjelse på 2.531 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om nægtelse af anvendelse af virksomhedsordningen.

Indkomståret 2014:
SKAT har nedsat overskud af virksomhed og beskattet resultat af beboelsesejendom, herunder modtagne tilskud og EU-støtte, som kapitalindkomst med 8.107 kr.

SKAT har endvidere nægtet anvendelse af virksomhedsordningen.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og foretager yderligere forhøjelse.

Landsskatteretten anser modtagne tilskud og EU-støtte for skattepligtig personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten godkender fradrag for udgift til ansøgning om støtte, hvorefter nettobeløbet til beskatning udgør 8.185 kr. og således en yderligere forhøjelse på 78 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om nægtelse af anvendelse af virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger
Klageren ejer og bebor en mindre landejendom på samlet 5,7 hektar beliggende Adresse Y1 i By Y1. Ejendommen er vurderet som "mindre ejendom i landzone".

Klageren overtog sammen med sin nu afdøde ægtefælle ejendommen den 1. juni 2002.

De første år blev ejendommen drevet med fårehold. Indkomsten blev ifølge klagerens repræsentant selvangivet hos klageren ud fra bestemmelserne om, at det er den ægtefælle, der driver virksomheden, som skal beskattes af overskuddet. Ægtefællen havde fuldtidsudearbejde.

Klageren har i en række år selvangivet negative resultater af ejendommen som selvstændig virksomhed. I 2013 og 2014 er der selvangivet et mindre overskud.

Klageren har modtaget tilskud for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger via MVJ-ordningen med 3.840 kr. årligt. Den tidligere ejer af ejendommen fik i 1999 tilsagn om tilskuddet fra det daværende [...] Amt. Der blev givet tilsagn om tilskud på 3.840 kr. årligt i 20 år, således frem til og med 2019. Ved køb af ejendommen overtog klageren retten til tilskuddet. Tilskuddet gives for et areal på 2,4 ha og gives ifølge klagerens repræsentant til dækning af det driftstab, der er ved miljøvenlig jordbrugsdrift. Tilskuddet gives på grund af, at der ikke må tilføres handelsgødning, der må ikke sprøjtes på arealet og det skal afgræsses. Kravene til opnåelse af tilskuddet fremgår af kontrakten med [...] Amt.

Klageren har endvidere modtaget afkoblet EU-støtte. Klagerens repræsentant har benævnt støtten "Det almindelige tilskud (afkoblet støtte) gives til alle arealer der drives landbrugsmæssigt". Repræsentanten anfører, at beløbet varierer lidt hvert år. Ifølge fællesskema arealstøtte og husdyrpræmier til Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, NaturErhvervstyrelsen søges der enkeltbetaling (støtte) til et samlet areal på 3,56 ha, fordelt på arealer på 0,61 ha, 0,55 ha og 2,4 ha. De 2,4 ha er samme areal, som der modtages tilskud for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger til.

Jordstykket på 2,4 hektar er beliggende mellem 8 og 10 kilometer fra den øvrige ejendom. Arealet benyttes til afgræsning for klagerens nabos køer.

Af regnskaberne for 2010 - 2014 fremgår følgende specifikation af resultatet i kr.:

 

2014

2013

2012

2011

2010

Andre driftsindtægter

Tilskud miljøforanstaltninger / MVJ

3.840

3.840

3.840

7.334

0

Afkoblet EU-støtte

4.767

9.086

9.083

8.290

8.938

Tilskud

8.607

12.926

12.923

15.624

8.938

Anden indtjening

0

0

80

0

0

Omkostninger mark

-422

-1.683

-600

-1.245

-1.277

Andre eksterne omkostninger:

Regnskab

0

-1.694

-7.771

-6.850

-6.405

Kontingenter m.m.

0

-763

-763

-763

-763

Ejendomsskat

-7.832

-7.932

-7.928

-8.139

-6.596

Skadedyrsbekæmpelse

-78

-75

-63

0

0

Privat andel renovation

Privat andel ejendomsskat

0

0

0

100

0

100

539

100

587

100

Maskinstation

0

0

0

0

-1.496

Resultat før afskrivninger

275

880

-4.023

-733

-6.912

Finansielle indtægter

0

206

5.012

13.357

17.890

Resultat efter renter

275

1.086

990

12.624

10.978

Der er i ingen af årene foretaget afskrivninger.

Klagerens repræsentant har oplyst, at udgiften skadedyrsbekæmpelse vedrører udgiften, som optræder på ejendomsskattebilletten til rottebekæmpelse, som alle ejere af fast ejendom skal betale.

Udgifter til mark er betaling for ansøgning om EU-støtte. [...] Landbrugsforenings planteavlskontor bistår med ansøgning og kræver penge for det. Der er fremsendt fakturaer til dokumentation heraf.

Klagerens repræsentant har beskrevet den arbejdsindsats klageren har udført således:

"Arbejdsindsatsen til at drive arealet består i at sætte husdyr på arealet, lave indhegning og føre tilsyn. Derud over er der en del papirarbejde med tilskudsansøgning. Yderligere er der i nogle år kontrol på arealet fra Natur erhvervsstyrelsen. Kontrollen tilsigter at sikre at betingelserne for opnåelse af tilskud er opfyldt. Når der kommer kontrol skal ansøger være tilstede og fremvise arealet og i øvrigt hjælpe med at fremvis al nødvendig dokumentation.

Jorden benyttes til afgræsning."

I forbindelse med klagen har klagerens repræsentant fremsendt udskrift af klagerens R-75 kontroloplysninger for indkomståret 2014, hvoraf fremgår, at klageren har modtaget B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag på i alt 8.607 kr. i form af Tilskud udbetalt af NaturErhvervstyrelsen.

Klageren har i indkomståret 2011 opsparet 12.619 kr. i virksomhedsordningen.

I forbindelse med virksomhedsdrift har klageren i henholdsvis 2002 og 2011 opsparet overskud i virksomhedsordningen. Disse overskud er primo 2012 på henholdsvis 1.589.953 kr. og 12.619 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har anset klageren for ikke at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2012-2014.

Vedrørende de påklagede forhold har SKAT nægtet fradrag for selvangivet underskud af virksomhed i 2012 på 4.022 kr. og har forhøjet kapitalindkomsten med 3.806 kr. vedrørende resultat af virksomhed. SKAT har foretaget beskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen på 1.602.572 kr.

SKAT har nedsat indkomsten for 2013 med selvangivet overskud af virksomhed på 880 kr. og har forhøjet kapitalindkomsten med 8.712 kr. vedrørende resultat af virksomhed.

SKAT har nedsat indkomsten for 2014 med selvangivet overskud af virksomhed på 275 kr. og har forhøjet kapitalindkomsten med 8.107 kr. vedrørende resultat af virksomhed.

SKAT har ændret skatteansættelserne således:

"2012
Selvangivet resultat af selvstændig virksomhed annulleres, idet du ikke anses for at drive selvstændig virksomhed i skattemæssig forstand jfr. statsskattelovens §§ 4 og 6.
Se punkt 1 nedenfor

4.022 kr.

Resultat af MVJ tilskud reduceret med de tilknyttede udgifter medtages som en kapitalindkomst jfr. personskattelovens § 4
Se punkt 1 nedenfor

3.806 kr.

Selvangivne renteindtægter og renteudgifter vedr. virksomheden flyttes til samme felter vedr. privatsfæren, og du tages ud af virksomhedsordningen.

Overført fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat

1.602.572 kr.

2013
Selvangivet resultat af selvstændig virksomhed annulleres, idet du ikke anses for at drive selvstændig virksomhed i skattemæssig forstand jfr. statsskattelovens §§ 4 og 6.
Se punkt 1 nedenfor

-880 kr.

Resultat af MVJ tilskud reduceret med de tilknyttede udgifter medtages som en kapitalindkomst jfr. personskattelovens § 4
Se punkt 1 nedenfor

8.712 kr.

Selvangivne renteindtægter og renteudgifter vedr. virksomheden flyttes til samme felter vedr. privatsfæren, og du tages ud af virksomhedsordningen.

2014
Selvangivet resultat af selvstændig virksomhed annulleres, idet du ikke anses for at drive selvstændig virksomhed i skattemæssig forstand jfr. statsskattelovens §§ 4 og 6.
Se punkt 1 nedenfor

-275 kr.

Resultat af MVJ tilskud reduceret med de tilknyttede udgifter medtages som en kapitalindkomst jfr. personskattelovens § 4
Se punkt 1 nedenfor

8.107 kr.

Selvangivne renteindtægter og renteudgifter vedr. virksomheden flyttes til samme felter vedr. privatsfæren, og du tages ud af virksomhedsordningen."

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende: 

"Da din ejendom er vurderet som en mindre ejendom i landzone, kan den sidestilles med en beboelsesejendom og er dermed omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, hvorfor ligningslovens § 15 J også gælder for ejendommen.

Det betyder, at ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme omfattet heraf, og som tjener til bolig for ejeren, alene fradrage renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages.
Det betyder videre, at resultatet af ejendommen skal medtages som kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6., når ejendommen tjener til bolig for ejeren.

Miljø-tilskuddet skal medtages som indtægt, og de udgifter, som kan godkendes fratrukket efter statsskattelovens § 6 a, er udgifter, der er knyttet til indkomsterhvervelsen så som udgifter til regnskab og enkelte andre ting:

Resultatet kan opgøres som følger:

2012

2013

2014

Modtaget MVJ tilskud

12.923

12.926

8.607

Andre indtægter

80

Omkostninger mark

600

1.683

422

Regnskab + kontingent

8.534

2.456

0

Andet/div

63

75

78

RESULTAT til kapitalindkomst

3.806

8.712

8.107

Din konsulent anfører i sin indsigelse, at græsarealet er på 5 hektar, hvilket ikke stemmer med den foreliggende kontrakt med [...] Amt, idet arealet angives til 2,4 hektar.
Det anføres videre i indsigelsen, at de modtagne tilskud og eu-støtte reduceret med tilknyttede udgifter skal indtægtsføres som personlig indkomst, idet der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet, som er uden tilknytning til ejendommen som sådan. Nærmere at sammenligne med en revisor, der driver revisionsvirksomhed fra sin beboelsesejendom.
Det anføres videre at SKATs udlægning af reglerne typisk omhandler lejeindtægter ved udlejning fra lignende ejendomme.
Det er din konsulents opfattelse at SKATs fortolkning af reglerne er urigtig.

SKAT anser ejendomsvurderingen for at være retvisende, idet der ikke er nogen væsentlig erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen, som vil kunne begrunde en vurdering som landbrugsejendom. Revisor synes at være enig heri.
Endvidere anser SKAT modtagelse af MVJ-tilskud for en aktivitet, som kan sidestilles med udlejning af bygninger eller bortforpagtning af jord. I disse tilfælde er der til indtægtserhvervelsen knyttet mindre aktiviteter med tilsyn og vedligehold af bygninger, arealer, læhegn, grøfter mm, men aktiviteten er uvæsentlig og uden sammenligning med driften af en revisionsvirksomhed fra en beboelsesejendom.

Det fremgår af MVJ-ordningen og den indgåede kontrakt med [...] Amt, at de 2,4 hektar skal være udlagt til vedvarende græs. Der må etableres småbeplantning og mindre vildtremiser på arealet, men i begrænset omfang. Arealet må ikke omlægges til almindelig kommerciel udnyttelse, og der må ikke vandes eller gødskes på arealet.
Der er således tale om en væsentlig rådighedsindskrænkning i forhold til sædvanlig landbrugsdrift, og denne honoreres med en 20-årig aftale om tilskud.

SKAT finder således stadig, uanset din revisors indsigelse og begrundelser for at anse tilskud som personlig indkomst og udtryk for en selvstændig erhvervsmæssig aktivitet uden tilknytning til ejendommen, at resultatet af tilskud reduceret med de oplistede udgifter skal medtages som kapitalindkomst jfr. personskattelovens § 4.

Tilskud efter MVJ-ordningen må efter SKATs opfattelse anses for at være indtægter fra ejendommen, nærmere betegnet jorden. Vi finder ikke, at de i det konkrete tilfælde kan anses for at være indtægter af en selvstændig erhvervsmæssig aktivitet.
Vi finder således at tilskud kan sidestilles med lejeindtægter/forpagtningsindtægter på ejendommen(bygninger-jord), hvorfor resultatet skal behandles som disse og medtages som kapitalindkomst på selvangivelsen jfr. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Din selvangivne virksomhedsindkomst for årene 2012, 2013 og 2014 vedrørende ejendommen slettes og i stedet tillægges ovennævnte resultater som kapitalindkomst."

SKAT har som begrundelse for afgørelsen vedrørende beskatning af opsparet overskud anført følgende:

"SKAT har under punkt 1.1 ovenfor gengivet de faktiske forhold vedrørende den virksomhedsaktivitet, som du har været i virksomhedsordningen med i de her aktuelle indkomstår.
SKAT har som anført den opfattelse, at modtagelse af MVJ-tilskud vedr. en ejendom, der ikke er vurderet som en landbrugsejendom, men derimod som en mindre ejendom i landzone, ikke kan anses som selvstændig virksomhedsindkomst i skattemæssig forstand, men derimod skal medtages som en kapitalindkomst på selvangivelsen efter personskattelovens regler.

Virksomhedsordningen kan anvendes, når der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Dette fremgår af virksomhedsskattelovens § 1.
Da du ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes vedrørende denne aktivitet.
Din konsulents indlæg omkring begrebet erhvervsmæssig virksomhed og den særlige ligningspraksis for landbrug anses ikke for at være relevant i denne sag. Både fordi der er tale om positive resultater ved tilskuddene, men også fordi der er tale om en mindre ejendom i landzone og ikke en landbrugsejendom.

Tidligere års opsparet overskud skal beskattes og da det er SKATs opfattelse, at du er ophørt med erhvervsmæssig virksomhed senest inden udgangen af 2011, formentlig før, skal indeståendet på konto for opsparet overskud medregnes til din personlige indkomst i 2012.

Der henvises til virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1.

Når virksomhedsordningen ikke kan anvendes vil renteindtægter og renteudgifter i virksomheden ikke længere indgå i den personlige indkomst. Opsparet overskud pr. 01.01.2012 medregnes således til din personlige indkomst for 2012, og du vil blive godskrevet den tidligere indeholdte a conto virksomhedsskat.

Opsparet overskud inkl. skat hæves i henhold til denne opstilling med (1.589.953 + 12.619)= i alt 1.602.572,- kr."

Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at klagerens virksomhedsaktivitet med tilskud og EU-støtte er erhvervsmæssig, hvorfor resultatet heraf skal opgøres som resultat af virksomhed i den personlige indkomst og virksomhedsordningen kan anvendes. Klageren accepterer, at der ikke kan godkendes fradrag for ejendomsskatter.

Der er således nedlagt påstand om, at resultat af erhvervsmæssig virksomhed skal ansættes til 3.806 kr. i 2012, 8.712 kr. i 2013 og 8.107 kr. i 2014.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

"Begrundelsen for at ændre indkomsten er, at Skat ikke anser landbrugsejendommen for erhvervsmæssig drevet. Dette forhold, at Skat ikke anser det for en erhvervsvirksomhed er ikke udsprunget af driftsunderskud, idet der har været driftsoverskud alle de anførte år.
Begrundelsen for at anse landbruget for ikke erhvervsmæssig er, at indtægterne udelukkende består af tilskud som skat sidestiller med udlejning. Dermed ændrer Skat de selvangivne driftsoverskud fra personlig indkomst til kapitalindkomst med den konsekvens at Skat mener, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes.

Skats afgørelse omfatter også nægtelse af fradragsret for ejendomsskat på grund af at ejendommen er vurderet som beboelsesejendom med benyttelseskode 1. Denne del af Skats afgørelse accepteres og er ikke omfattet af nærværende klage.

Faktuelle fejl i Skats afgørelse 

En del af indtægten på landbrugsjorden er MVJ tilskud, men ikke hele indtægten. Det har Skat misforstået. Det fremgår af side 2 under pkt "Beskrivelse af virksomheden" at indtægten på arealet udgøres af MVJ tilskud til 2,4 ha. Det er ikke rigtigt. Tilskuddet gives til 3,58 ha med enkeltbetaling til dette areal. Derudover er der yderligere tilskud til 2,4 ha(MVJ tilskud) således at dette delareal opnår dobbelt tilskud. Jeg vedlægger fællesskema 2015, hvoraf både det samlede tilskudsareal fremgår og hvor også arealet med dobbelt tilskud fremgår.

Jeg skal også gøre opmærksom på en fejl i skats afgørelse på side 6, hvoraf det fremgår at "Både fordi der er tale om positive resultater ved tilskuddene, men også fordi der er tale om en mindre ejendom i landzone og ikke en landbrugsejendom." Naturligvis er det en landbrugsejendom. Jeg vedlægger tingbogsattest, hvoraf det fremgår, at ejendommen er noteret i matriklen som en landbrugsejendom og den er dermed omfattet af landbrugspligt som landbrugsloven foreskriver.

Beskrivelse af virksomheden 

I forbindelse med indkaldelse af materiale til Skat er der indsendt en beskrivelse af virksomheden. Dette fremgår også af Skats afgørelse. Jeg skal gentage enkelte forhold.

Skatteyder ejer en landbrugsejendom i By Y2. Areal 5,7 ha hvoraf 3,58 ha drives med græs. Der er indgået en 20 årig kontrakt med [...] Amt f s v angår 2,4 ha med den aftale, at dette delareal skal drives på miljøvenlig måde men ikke resten af arealet. Der er således indgået en kontrakt med en offentlig myndighed, der foreskriver at arealet skal drives på en bestemt måde mod at få penge for det. Jeg vedlægger kontrakten, hvoraf alle vilkår fremgår.

Vurdering af erhvervsmæssig drift 

Skat anfører i sin begrundelse at driften af arealet er så passiv, at det må sidestilles med udlejning. Derfor er tilskudsbeløbet ikke personlig indkomst men kapitalindkomst. Det fremgår tydeligt af kontrakten med [...] Amt, at der er mange restriktioner på arealet. Der må ikke gødes og arealet skal enten afgræsses eller der skal tages slæt og slætgræsset skal fjernes. Det kan efter praksis på området anses for en del af det almindelige driftsoverskud. Det fremgår tydeligt af Landsskatterettens kendelse af 3 nov 2006 journaliseret under sagsnummer 2-7-1889-0796. I denne sag var skat også af den opfattelse, at EU støtte (enkeltbetalingstilskud) ikke er en del af virksomhedens driftsoverskud, hvor det side 3 fremgår af skats vurdering at "Det at oppebære tilskud er efter vores opfattelse ikke erhvervsvirksomhed. Tilskuddet falder efter de nye støtteordninger i form af udnyttelse af betalingsrettighederne begrundet i at eje det landbrugsjord herunder udtagne arealer og permanente græsningsarealer. Desuden i flg det oplyste i form af tilskud fra Amtet. Der anses ikke at være nogen risikobetonet udøvelse af virksomhed forbundet hermed. Det er med baggrund heri vores opfattelse, at landbrugsdriften fra din ejendom ikke har karakter af erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand"

Landsskatteretten var dog af den modsatte opfattelse og tilsidesatte Skats fortolkning af begrebet "Erhvervsvirksomhed". Det fremgår af resumeet hvor der står "Udbetalinger fra EU s enkeltbetalingsordning skulle medregnes i landbrugets ordinære driftsresultat og dermed i bedømmelsen af om landbruget er drevet erhvervsmæssig" Jeg vedlægger kendelsen som ovenikøbet er hentet fra Skats egen database.

Jeg skal endvidere henvise til Landskatterettens afgørelse af 14-3226229 af 15 juli 2015. Jeg vedlægger Seges beskrivelse af sagen.

I denne sag var der tale om en beboelsesejendom med benyttelseskode 1. Skatteyder havde udlejet svinestald og gyllebeholder fra denne parcelhusejendom. Skat havde nægtet adgang til kapitalafkastordningen begrundet i driftsunderskud. Landsskatteretten nåede frem til at kapitalafkastordningen kunne anvendes selvom der var underskud på udlejningen 

Beskatning ved udlejning 

Skat har vurderet at driften af arealet er at sidestille med udlejning hvorved indkomsten er kapitalindkomst og ikke personlig indkomst. Det er heller ikke rigtigt. Dvs at selvom Skat har ret i, at driften af arealet er at sidestille med udlejning (hvad det dog ikke er jvf ovenfor) er det alligevel personlig indkomst med ret til at benytte virksomhedsordningen. Jeg skal henvise skatteministerens svar herpå af 25 sep 2015. Jeg vedlægger udskrift fra Seges, hvoraf det fremgår, hvad skatteudvalget har udtalt.

Spørgsmålet drejer sig om beskatning af udleje af bolig, kælderrum loftsrum eller garage. Af udvalgets svar fremgår at:

"Selvstændig erhvervsvirksomhed 

Udlejning af en bolig eller garage kan være selvstændig virksomhed og virksomhedsordningen kan anvendes" 

Jeg vedlægger notatet.

Jeg skal endvidere henvise til Skats egen hjemmeside, hvor reglerne for beskatning af udlejede boliger fremgår. Jeg vedlægger notatet, hvoraf det fremgår

"Hvis du udlejer en ejerbolig, som du ikke selv bor i i en periode på mindst 12 måneder, er det erhvervsmæssig udlejning. Videre hedder det. Dit overskud er personlig indkomst, som du skal betale skat og AM bidrag af som var det almindelig løn"

Skattemappen R 75 

I skattemappen står anført at modtagne tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen er B indkomst hvoraf der skal betales AMB. Dermed kan tilskuddet ikke være kapitalindkomst. Jeg vedlægger kopi af en enkelt side fra skattemappen 2014 hvoraf det fremgår.

Afsluttende sammenfatning 

Skat har godkendt de opnåede driftsoverskud for årene 2012-2014 efter mindre korrektion vedr ejendomsskat. Alligevel anser skat ikke driften af landbrugsjorden for erhvervsmæssig og nægter adgang til virksomhedsordningen begrundet på den måde at driften er at sidestille med udlejning. Det er klart forkert

Havde det været rigtigt at sidestille driften af arealet med udlejning er det alligevel personlig indkomst og ikke kapitalindkomst som skat mener. Og udlejning er også adgangsgivende til virksomhedsordningen."

Klagerens repræsentant har endvidere anført følgende overfor Skatteankestyrelsen:

"Med henvisning til ankestyrelsens brev af 1 sep dette år sender jeg hermed yderligere oplysninger vedr spørgsmålet om hvorvidt ejendommen har været benyttet til anden virksomhed end landbrug.

Jeg kan oplyse, at en driftsbygning har været udlejet i årene 2004-2006. Lejen var 25.000 kr årligt.

Derud over kan jeg anføre, at efter min vurdering er gården vurderet forkert. Da arealet overstiger 5,5 ha burde den være vurderet med benyttelseskode 5"

SKATs udtalelse til klagen
SKAT har i udtalelse til klagen anført følgende:

"Klagerens revisor har en række bemærkninger og begrundelser for sin klage.
Først påpeges der faktuelle fejl i SKATs afgørelse, nemlig hvor stort et areal der modtages tilskud for, samt hvorvidt der er tale om en landbrugsejendom eller ej.

Dernæst en række bemærkninger om praksis omkring udlejning af ejendomme, samt den skattemæssige behandling af eu-tilskud af forskellig art.

Med hensyn til arealstørrelsen skal man anføre, at ejendommen samlet er på 5,7 hektar. Kontrakten med [...] Amt om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger omfatter 2,4 hektar Revisor indsender nu et fællesskema om arealstøtte og husdyrpræmier hvoraf fremgår, at ejendommens marker omfatter 3,58 hektar, hvoraf de 2,4 ha ovenfor indgår.

De 2,4 hektar anføres med afgrødekode 254 som er "Miljøgræs MVJ-tilsagn" og de 1,18 ha er med afgrødekode 252 som er "permanent græs, normalt udbytte".

De 1,18 ha omfatter formentlig de 2 græsmarker som ligger ved beboelsen og driftsbygningerne, og som i denne periode benyttes til klagerens private hestehold.

Hvad angår betegnelsen landbrugsejendom, så er det korrekt, at der på tingbogsattesten fremgår, at noteringen er "landbrugsejendom". Det er imidlertid lige så klart, at den vurderingsmæssige status på ejendommen er "beboelse -mindre ejendom i landzone", hvilket ikke ses kritiseret af klageren, ligesom den aktuelle anvendelse næppe heller ville kunne medføre en ændret vurdering, uanset om man klagede over denne til vurderingsmyndigheden.

Denne ejendom, som klagen vedrører, er således at sidestille med et enfamilieshus, som ejeren selv bebor.
Udlejning af en sådan ejendom eller dele heraf kan ikke, som anført af klageren, være erhvervsmæssig udlejning, hvilket heller ikke fremgår af SKATs vejledninger.
Der er netop anført i vejledningen, at det er hvis man ikke selv bebor sådan en ejendom, at der kan være tale om selvstændig virksomhed.

Med hensyn til EU-støtte og dennes indkomstmæssige behandling, så er det, som det også fremgår, anerkendt, at ved drift af et landbrug skal eu-støtten indgå i virksomhedens driftsresultat inden vurdering af det skattemæssige resultat, og hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.
Dette viser jo, at eu-støtten i sig selv ikke kan begrunde erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, hvis aktiviteterne giver vedvarende underskud.
I dette konkrete tilfælde er resultatet positivt, idet der netop ikke er anden aktivitet en modtagelse af eu-støtten.

Der ses imidlertid ikke at være nogen afgørelse af hvordan eu-støtte skal selvangives, hvis der ikke findes nogen erhvervsmæssig og indtægtsgivende aktivitet udover eu-støtten.
Umiddelbart synes støtten at måtte knyttes til ejendommen og dermed være kapitalindkomst såfremt ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom, som ejeren selv bebor. Subsidiært må eu-støtten kunne medtages som en b- eller honorarindkomst, såfremt ejeren ikke selv bebor ejendommen.

I det konkrete tilfælde fremgår det, at der ikke er nogen ordinær landbrugsdrift. Ejendommen er vurderet som beboelsesejendom, og driftsbygninger og arealer omkring stuehuset benyttes privat til eget hestehold.
De 2,4 ha jord, som er beliggende 8-10 km fra hovedejendommen, ligger hen med græs, og den krævede afgræsning af arealet sker, ved at naboens kreaturer får lov til at gå på arealet, uden at der betales nogen leje for det.
De 2 marker ved hovedejendommen på 1,18 ha, som der modtages eu-støtte på, benyttes i det private hestehold.

SKAT finder ikke på dette grundlag, at der sker nogen landbrugsmæssig drift, hverken af det ene eller andet areal. Der ses heller ikke at være afholdt væsentlige driftsudgifter ifølge regnskabet.

Der er således tale om en vurderet beboelsesejendom omfattet af ligningslovens § 15 J, hvor der modtages EU-tilskud, men hvor der ikke ses at være nogen erhvervsmæssig virksomhed eller drift. SKAT har på det foreliggende grundlag vurderet, at der er tale om en passiv indtægtserhvervelse, der må sidestilles med udlejning, idet indtægten er tæt forbundet med en slags rådighedsafgivelse eller indskrænkning på en del af ejendommen, nemlig de 3,58 ha jord, som er eu-tilskudsberettiget.

Da der er tale om en ejendom, som ejeren selv bebor, finder SKAT at indtægterne er kapitalindkomst jfr. personskattelovens regler. Se SKM2002.581.LSR.

Klagerens revisor henviser i sin klageskrivelse til afgørelser, hvor vurderede beboelsesejendomme godkendes behandlet som erhvervsejendomme/landbrugsejendomme bl.a. Landskatterettens afgørelse 14-3226229.
Til dette skal man bemærke, at der som anført i en række tilfælde er bortset fra den vurderingsmæssige status, og i stedet lagt vægt på den faktiske benyttelse, hvilket også er begrundelsen i den nævnte afgørelse.
Sammenfattende kan man sige, at såfremt den faktiske anvendelse af en ejendom klart medfører at ejendomsvurderingen er forkert eller ville være blevet ændret såfremt SKAT havde været opmærksom herpå eller ejeren havde klaget, så bortser man fra den vurderingsmæssige status og godkender forholdene efter den faktiske anvendelse. Se f.eks. Landsskatterettens afgørelse 11-02821

I det konkrete tilfælde finder SKAT imidlertid ikke, at de faktiske forhold kan begrunde en anden behandling, end den afgørelsen er udtryk for. Dette begrundes med, at der jo ikke som i den refererede afgørelse finder en stor erhvervsmæssig aktivitet sted på ejendommen. I denne sag ligger bygningerne enten tomme hen eller anvendes i det privat hestehold og af jordens 5,7 hektar anvendes 2,4 hektar til miljøvenligt jordbrug i form af græs, der afgræsses af naboens kreaturer vederlagsfrit. Det øvrige areal ligger hen i 2 marker til det private hestehold og haveanlæg og læ-beplantning.

SKAT finder grundlæggende at det opnåede positive resultat er udtryk for et afkast af ejendommen ligesom en udlejning af jord, bygninger eller værelser ville være fra en ejendom vurderet som mindre ejendom i landzone eller beboelsesejendom som ejeren selv bebor, og ikke udtryk for en selvstændig erhvervsmæssig aktivitet og drift. Indtægter fra en ejendom af denne type skal selvangives som kapitalindkomst.

Problematikken i sagen er klart eksemplificeret ved, at der modtages eu-tilskud for 2 græsmarker ved beboelsen, som benyttes af/til det private hestehold.
Indtægterne i form af eu-tilskud fra disse 2 marker vil ingen vel hævde er udtryk for erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT skal på det foreliggende grundlag indstille afgørelsen fastholdt."

Klagerens indsigelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Klagerens økonomikonsulent og klagerens repræsentant har fremsendt indsigelser til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Af indsigelsen fremgår at de fastholder, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed samt at virksomhedsordningen kan anvendes.

Klagerens økonomikonsulent har anført følgende i indsigelsen:

"Benyttelse af en del af arealet til privat hestehold
Af ankestyrelsens sagsfremstilling side 11 er det anført, at 2 marker hjemme ved gården på 1,18 ha benyttes til privat hestehold. Det er kun delvis rigtigt Skatteyder har ingen heste mere. Der har været 2 heste som er foræret bort i 2013. At hestene har afgræsset en mark har ikke været til hinder for modtagelse af tilskud til arealet. 

Erhvervsrisiko ved arealets drift
Af ankestyrelsens sagsfremstilling fremgår det, at modtagelse af EU tilskud og MVJ tilskud er af en sådan passiv karakter, at det er uden risiko og dermed at sidestille med udlejning. Drift af arealet er ikke uden risiko. Der er mange betingelser, som skal være opfyldt for at modtage støtte. Jeg skal henvise til sagsfremstillingen side 3 hvoraf det fremgår at afkoblet støtte blev reduceret i 2014 til 4767 kr mod normalt ca 9.000 kr. Jeg har talt med [landbrugsforeningens] planteavlskontor om hvad årsagen kan være. Planteavlskonsulenten oplyser, at så vidt han husker blev der "trukket" i støtten i 2014 på grund af manglende plantedække på en del af arealet. Det skyldtes for tæt bevoksning med siv. Jeg bemærker endvidere at støttebeløbet ikke modtages uden videre. Der foretages kontrol på arealet til afgørelse af om betingelserne for opnåelse af tilskud er opfyldt. Senest har der være kontrol fra Natur erhvervsstyrelsen den 17 feb 2016. Kontrolrapporten vedlægges sagen. Bilag på støtteudbetaling vedlægges ligeledes. Jeg skal henvise til udbetalingsspecifikation yderste højre kolonne, hvoraf sanktioner på grund af overtrædelser er anført. I dette tilfælde er der ingen sanktion, men det er noget man skal regne med at det kan ske. Dermed er der erhvervsrisiko ved arealets drift. 

Nægtelse af udgift til regnskab
Af ankestyrelsens sagsfremstilling fremgår det at udgift til at få udarbejdet årsregnskab ikke kan fradrages. Det er tilsyneladende et brud på mangeårig praksis på området.

Afskrivning på driftsbygning
Af ankestyrelsens sagsfremstilling fremgår det, at der ikke er foretaget skattemæssige afskrivninger på gårdens driftsbygning. Det er korrekt og det er begrundet i at driftsbygningen ikke er benyttet til afskrivningsberettigede formål. Bygningens areal er 273 kvm og den opfylder betingelserne for at indgå i virksomhedsordningen ud fra 25 % reglen."

Klagerens repræsentant har anført følgende i indsigelsen:

"Vi kan ikke tilslutte os Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse, idet det er vores opfattelse, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Der henvises i den forbindelse til vedlagte skrivelse, som er udarbejdet af [medarbejder i landbrugsforeningen], hvor de nærmere betingelser for modtagelse af EU tilskud fremgår, og hvor der er sket præcisering af faktuelle forhold i relation til hestehold. Beskrivelsen på side 11 i sagsfremstillingen er ikke fuldstændig korrekt.

SKAT tillægger det tilsyneladende vægt, at resultatet af virksomheden er opgjort uden skatte- eller driftsmæssige afskrivninger. Der er ikke hjemmel til skattemæssig afskrivning på bygningen, da den ikke anvendes til afskrivningsberettiget formål i de pågældende indkomstår jf. afskrivningslovens § 14. Ifølge årsregnskabslovens regler skal et materielt anlægsaktiv nedskrives til skrapværdi, der afhænger af brugstiden. Ejendommen er nedskrevet til skrapværdi, hvorfor der ikke skal tages hensyn til driftsøkonomiske afskrivninger ved vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ikke.

Skatteankestyrelsen har henført EU-tilskuddene som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag.

Vi er enige i, at der skal ske beskatning af tilskuddene som personlig indkomst, det er dog som anført vores opfattelse, at der er tale om indkomst ved selvstændig virksomhed.

Af afsnit C.C.1.3.2.1 i SKATs Juridiske Vejledning fremgår det, at Udbetalinger fra EU's enkeltbetalingsordning skal henregnes til et landbrugs driftsresultat og dermed indgå ved bedømmelsen af, om der er tale om erhvervsmæssig drift. Dette fordi udbetalingerne er betinget af landbrugsmæssig drift.

Landsskatteretten traf afgørelse om spørgsmålet ved SKM2006.794.LSR, hvor følgende fremgår af Landsskatterettens begrundelse:

"Landsskatteretten bemærker, at enkeltbetalingsordningen er en del af EU's landbrugsreform, der trådte i kraft 1. januar 2005. Enkeltbetalingsordningen erstatter hektarstøtten, markfrøstøtten og en række dyrepræmier. 

Med enkeltbetalingsordningen er landbrugsstøtten delvist uafhængig af hvad den enkelte landbruger producerer. Det er dog et krav, at landbrugeren har betalingsrettigheder og er aktiv landbruger samt har råderet over et støtteberettiget areal i mindst 10 måneder. Endvidere skal arealet holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand, og bl.a. skal miljøkrav og dyrevelfærd ifølge reglerne om krydsoverensstemmelse være overholdt. 

Udbetalingerne fra enkeltbetalingsordningen er dermed begrundet i den landbrugsmæssige drift, selvom landbrugsstøtten er blevet delvis uafhængig af, hvad den enkelte landbruger producerer. Dermed er tilskuddene betinget af landbrugsdrift, hvorfor Retten finder, at indtægterne herfra skal henregnes til landbrugets ordinære driftsresultat og indgå i bedømmelsen af, om der foreligger erhvervsmæssig drift."

Det er vores opfattelse, at præmisserne i denne afgørelse også må være gældende ved behandlingen af denne sag. Det bemærkes, at ved kendelse nr. 2-7-1889-0530 af 15. april 2005 kom Landsskatteretten frem til samme resultat.

Ved SKM2016.110.LSR havde en skatteyder påklaget et bindende svar fra Skatterådet, som vedrørte spørgsmålet, om der kunne ske skattefrit salg af en ejendom, der var vurderet som landbrug. Der blev udbetalt MVJ støtte til ejeren af ejendommen. Denne indtægt var eneste indtægt, ejendommen genererede på salgstidspunkt. Ved Landsskatterettens bedømmelse af, om der var tale om landbrugsejendom eller ikke blev der lagt vægt på, at der blev modtaget MVJ støtte, som kun udbetales til aktive landbrugere. Landsskatteretten mente herefter, at ejendommen på salgstidspunktet havde karakter af en landbrugsejendom, hvorfor den ikke kunne sælges skattefrit.

Skatteankestyrelsens generelle henvisning til, at der kræves almindelig landbrugsproduktion ved siden af modtagelse af MVJ tilskud og andre EU tilskud, finder vi ikke kan indeholdes i ovenstående afgørelser fra Landsskatteretten.

Der foretages aktive handlinger i forbindelse med modtagelse af tilskuddene fra EU. Dels skal arealerne holdes med henblik på opfylde betingelserne for at oppebære tilskud, hvilket kontrolleres. Dels skal der indgives ansøgning til Natur- og Erhvervsstyrelsen for at opnå støtten.

Som det fremgår, skete der for 2014 reduktion af støtten, da plantedækket var mangelfuldt, og der var for meget siv på området.

Det følger af den særlige ligningspraksis for landbrug, som også Skatteankestyrelsen henviser til, at det er afgørende, om landbruget er teknisk landbrugsfagligt forsvarligt drevet, og om der er udsigt til at opnå et resultat på omkring 0 eller derover efter driftsmæssige afskrivninger.

Der er tale om en teknisk landbrugsfagligt forsvarlig drift på ejendommen, idet driften på ejendommen netop er anlagt med henblik på at opnå overskud. Dette bør anerkendes af Landsskatteretten.

Den dom Skatteankestyrelsen henviser til, som er refereret i SKM2005.301.HR er afsagt 4. juli 2005. SKM2006.794.LSR er afsagt af Landsskatteretten den 3. november 2006. Der er således tale om en nyere praksis, som Landsskatteretten har videreført i SKM2016.110.LSR.

I As situation genereres der overskud af virksomheden før renter.

Der er ikke nogle forhold, der tilsiger, at der skal foretages driftsøkonomiske afskrivninger. Der skal ifølge årsregnskabslovens regler ikke foretages afskrivning på driftsmateriel eller ejendomme, når disse aktiver er nedskrevet til skrapværdi.

Virksomhedsordningen:
Virksomheden skal anses for en aktiv drevet virksomhed jf. ovenstående. Derfor kan virksomhedsordningen anvendes på resultatet fra ejendommen. Spørgsmålet er herefter alene, hvilke aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen.

Om en ejendom opfylder betingelserne for at kunne indgå i virksomhedsordningen eller ikke, er ikke ensbetydende med, at det resultat, som aktivet genererer, ikke kan beskattes i virksomhedsordningen.

§ 1 i virksomhedsskatteloven omhandler, hvilke personer, der kan anvende virksomhedsordningen. Det fremgår af bestemmelsen at virksomhedsordningen kan anvendes, hvis man driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Dog kan virksomhedsordningen ikke anvendes, hvis man driver virksomhed, som er omfattet af personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 9 eller 11.
Allerede fordi der er er tale om aktiv landbrugsdrift, er der ikke tale om indkomst, som skal beskattes som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 6. Betingelsen for at lade indkomsten beskatte i virksomhedsordningen er derfor opfyldt.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1 stk. 3, hvilke aktiver der kan indgå i virksomhedsordningen. Dette må ikke forveksles med, om indkomsten der genereres fra det enkelte aktiv kan beskattes i virksomhedsordningen.

Således vil en tømrer, der driver virksomhed som tømrer fra et værksted på en ejendom, som er vurderet som bolig, ikke være afskåret fra at benytte virksomhedsordningen, selvom ejendommen ikke kan indgå ved opgørelse af indskudskonto og kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen.

Under henvisning til SKM2016.110.LSR hvor Landsskatteretten fandt, at en ejendom hvor der var oppebåret MVJ støtte, ikke havde skiftet karakter fra landbrugsejendom til boligejendom, er det vores opfattelse, at ejendommen bør kunne ligge i virksomhedsordningen uanset den vurderingsmæssige status. Det følger både af SKATs og Landsskatterettens praksis, at hvis en ejendom ville kunne vurderes som en landbrugsejendom, kan ejendommen indgå i virksomhedsordningen.

Selvom Landsskatteretten måtte nå frem til, at ejendommen ikke kan indgå i virksomhedsordningen, er dette ikke afgørende for at afkastet - de tilskud der oppebæres som led i aktiv erhvervsvirksomhed - ikke kan beskattes i virksomhedsordningen.

Konklusion
Resultat af egentlig landbrugsdrift på en kode 01 ejendom kan beskattes i virksomhedsordningen

En ren kode 01 ejendom kan ikke indgå på kapitalafkastgrundlaget og indskudskontoen i virksomhedsordningen.

Omkostninger til udarbejdelse af regnskab:
Uanset om Landsskatteretten måtte nå frem til, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ikke, er det vores klare opfattelse, at udgift til udarbejdelse af regnskab er fradragsberettiget. Der er tale om en driftsomkostning, og udgiften er nødvendig for at opgøre resultat af virksomheden, hvad enten der er tale om nettoindkomstprincippet eller ikke."

Landsskatterettens afgørelse
Klageren bebor ejendommen Adresse Y1, By Y1. Der er tale om en i vurderingsmæssig sammenhæng mindre ejendom i landzone omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 9. Der ses ikke at være indgivet klage til SKATs ejendomsvurdering over ejendommens vurderingsmæssige status. Henset til ejendommens størrelse på 5,7 ha og ejendommens primære anvendelse til beboelse ses der ikke at været grundlag for at antage, at ejendommens vurderingsmæssige status er forkert.

Overskud eller underskud af ejendomme, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 9 medregnes til kapitalindkomsten i henhold til personskattelovens § 4, nr. 6. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at såfremt, der drives erhvervsmæssig virksomhed fra ejendommen, skal resultatet af denne virksomhed medregnes i den personlige indkomst.

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen på indkomst fra virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Bemærkninger til lovforslaget til virksomhedsskatteloven, L107 FT 1985-86, indeholder ingen definition af erhvervsmæssig virksomhed. I stedet for henvises til, at den foreliggende praksis inden for skattelovgivningen må lægges til grund ved afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde kan anses for at foreligge erhvervsmæssig virksomhed. Begrebet "selvstændig erhvervsvirksomhed" skal således forstås på samme måde inden for hele skattelovgivningen.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Klagerens indtægter bestod i de omhandlede indkomstår 2012, 2013 og 2014 af

  • tilskud til 2,4 ha jord fra MVJ-ordningen med 3.840 kr. årligt
  • samt enkeltbetaling (EU-støtte) på henholdsvis 9.083 kr. i 2012, 9.086 kr. i 2013 og 4.767 kr. i 2014 til et samlet areal på 3,56 ha, fordelt på arealer på 0,61 ha, 0,55 ha og samme 2,4 ha som til MVJ-ordningen.

Til opfyldelse af kravene for opnåelse af tilskud har klagerens nabos køer afgræsset de 2,4 ha uden betaling herfor.

Klageren ses i de omhandlede og 2 foregående indkomstår alene at have haft omkostninger til ansøgning om tilskud, regnskab, ejendomsskat, kontingenter og renovation.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, anfører, at en virksomhed kan have et så beskedent omfang, at virksomheden allerede af denne grund ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Disse to retsmedlemmer er af den opfattelse, at modtagelse af EU-støtte ikke i sig selv kan anses som udtryk for, at der har været aktiv virksomhedsdrift. Derimod skal den arbejdsindsats, der er ydet for at opnå EU-støtten, indgå i vurderingen. Henset til klagerens indtægter i virksomheden, som udelukkende har bestået af tilskud og støtte, samt klagerens manglende arbejdsindsats i virksomheden og benyttelsen af ejendommen, finder disse to retsmedlemmer, at klageren hverken kan anses for at have drevet en erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Denne konkrete bedømmelse af klagerens virksomhed strider ikke mod praksis på området, hvor det er anerkendt, at tilskud og støtte skal indgå i et landbrugs driftsresultat ved vurderingen af virksomhedens rentabilitet i tilfælde, hvor der i modsætning til i klagerens tilfælde faktisk er en egentlig landbrugsdrift på ejendommen. Det bemærkes, at tilskud og støtte ikke, som anført af SKAT, kan sidestilles med udlejning. Tilskuddet fra [...] Amt gives bl.a. for miljøvenlig drift af jorden, ligesom EU-støtten gives som støtte til landbrugsjord. Tilskuddene og EU-støtten kan ikke sidestilles med lejeindtægter. Endvidere bemærkes, at der ikke foreligger drift af en virksomhed, hvorfor tilskud og støtte ikke kan indgå ved opgørelsen af resultatet af en ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Tilskuddene og støtten må anses for at være skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Beløbene kan ikke anses for erhvervet som led i et lønmodtagerforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed og ses i øvrigt ikke at være omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven. Da tilskuddene og støtten således ikke indgår i driftsresultatet for en erhvervsmæssig virksomhed, anses beløbene ikke for arbejdsmarkedsbidragspligtige. Ud fra nettoindkomstprincippet i statsskattelovens § 4 finder disse to retsmedlemmer, at der ved opgørelsen af skattepligtigt tilskud og støtte kan fratrækkes udgifter til ansøgning om tilskud og støtte, da de er direkte forbundet med selve erhvervelsen af tilskud og støtte. Udgiften til regnskab anses ikke at være direkte forbundet med erhvervelsen af tilskud og støtte, men derimod klagerens personlige indkomstopgørelse. Udgifter til kontingent og skadedyrsbekæmpelse anses ligeledes ikke at være direkte forbundet med erhvervelsen af tilskud og støtte, hvorfor de heller ikke kan nedsætte de skattepligtige nettobeløb.

Disse to retsmedlemmer opgør beløbene til beskatning for indkomstårene 2012-2014 således:

2012:

Tilskud og støtte i alt

12.923 kr.

- udgift til ansøgning om tilskud

-600 kr.

Nettobeløb til beskatning

12.323 kr.

2013:

Tilskud og støtte i alt

12.926 kr.

- udgift til ansøgning om tilskud

-1.683 kr.

Nettobeløb til beskatning

11.243 kr.

2014:

Tilskud og støtte i alt

8.607 kr.

- udgift til ansøgning om tilskud

-422 kr.

Nettobeløb til beskatning

8.185 kr.

Beløbene beskattes som personlig indkomst, jævnfør personskattelovens § 3, stk. 1.

Disse to retsmedlemmer stemmer for at ændre SKATs afgørelse i overensstemmelse med ovennævnte.

To retsmedlemmer finder, at da der for at modtage tilskud og støtte stilles krav til arealpleje skal dette sidestilles med en landbrugsmæssig aktivitet. Resultatet af virksomheden har givet mindre overskud i indkomstårene 2013 og 2014, hvorfor virksomheden efter den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug anses for erhvervsmæssig. Disse to retsmedlemmer stemmer for, at skatteansættelsen skal foretages som selvangivet.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertal. Da der er stemmelighed, træffes der afgørelse i overensstemmelse med retsformandens votering.

Virksomhedsordningen
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, anser ikke klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i de påklagede indkomstår, hvorfor disse to retsmedlemmer stemmer for, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Klageren anses for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed senest ved udgangen af indkomståret 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2012, 2013 og 2014. Disse to retsmedlemmer stemmer for, at klageren dermed ifølge virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 skal beskattes af hele det opsparede overskud (senest) i indkomståret 2012, der er året efter ophørsåret, og der kan ikke foretages opsparing i virksomheden efter virksomhedsordningen.

Disse to retsmedlemmer stemmer for at stadfæste SKATs afgørelse på dette punkt.

To retsmedlemmer finder, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2012, 2013 og 2014. Disse to retsmedlemmer stemmer for, at klageren kan anvende virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår og at skatteansættelsen i relation til virksomhedsordningen, skal foretages som selvangivet.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertal. Da der er stemmelighed, træffes der afgørelse i overensstemmelse med retsformandens votering.