Dato for udgivelse
19 Jun 2017 08:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 May 2017 08:52
SKM-nummer
SKM2017.405.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10F-2705/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Lån, låneforholdet, tilstrækkeligt, bestyrket, objektive, kendsgerninger
Resumé

Fra udlandet blev der i indkomstårene 2008-2010 overført ca. kr. 9,5 mio. til skatteyderens konto i Danmark. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om et lån ydet af skatteyderens mor. Retten fandt ikke, at låneforholdet var tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst.

Retten fandt endvidere, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Skattekontrollovens § 1, stk. 1

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, A.B.1.1.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, A.A.8.2.2.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2017-2, afsnit C.A.6.1.2.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A

(v/Adv. Morten Riise-Knudsen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Tony Sabbah)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Munkholm

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger, A er skattepligtig af indsætninger på sin konto i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 eller om disse er familielån fra sagsøgers moder. For så vidt angår indkomståret 2008 vedrører sagen tillige, hvorvidt betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse er opfyldt.

Påstande 

Sagsøgeren, A, har endeligt nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKAT's afgørelse af 21. februar 2013 vedrørende indkomståret 2008 er ugyldig.

Subsidiært påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der foretoges følgende indkomstændringer for indkomstårene:

2008: Sagsøgers personlige indkomst nedsættes med kr. 5.667.727

2009: Sagsøgers personlige indkomst nedsættes med kr. 1.644.357

2010: Sagsøgers personlige indkomst nedsættes med kr. 2.229.824.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt nedlagt påstand om frifindelse.

Subsidiært: As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 forhøjes med renteindtægter af indeståender på hans udenlandske konti. Opgørelsen heraf hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne, og mere subsidiært: As skatteansættelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Oplysningerne i sagen 

Af sagen fremgår, at SKAT i forbindelse med projekt "Money Transfer" i 2010 konstaterede, at der til sagsøgers konti var overført beløb fra udlandet. Det fremgik, at beløbene var overført fra sagsøgers udenlandske konto og fra sagsøgers moders udenlandske konto.

Sagsøger har gjort gældende, at der var tale om låneforhold og ikke indtægter, hvorfor disse ikke skal beskattes.

Ved afgørelse af 21. februar 2012 forhøjede SKAT sagsøgers indkomst for årene 2008, 2009, 2010 med henholdsvis 5.657.727 kr. 1.644.357 kr. og 2.229.824 kr.

Afgørelsen fra SKAT er dateret den 21. februar 2013 og er fremlagt i sagen som bilag A. Heraf fremgår blandt andet:

"Afgørelse: Vi har ændret din skat 

SKAT har gennemgået det materiale du har indsendt og den indkomst, du har selvangivet for 2008-2010.

Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 9.531.908 kr.

SKAT's ændring 

Forhøjelse af personlig indkomst 2008

5.657.727 kr.

Forhøjelse af personlig indkomst 2009

1.644.357 kr.

Forhøjelse af personlig indkomst 2010

2.229.824 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse 

1. Forhøjelse af personlig indkomst for 2008-2010

1.1  De faktiske forhold

SKAT har via projekt money transfer fået kendskab til, at der er sket overførsler fra Udlandet til din konto i F1-bank, kontonummer X1 med følgende beløb:

16.05.2008

748.421,48 kr.

07.01.2009

1.644.357,32 kr.

SKAT har indhentet kontoudtog fra F1-bank for perioden 2008-2011 og konstateret, der yderligere er indsat følgende beløb fra udlandet:

18.03.2008

372.221,52 kr.

11.11.2008

74.075,02 kr.

19.12.2011

3.533.224,33 kr.

29.12.2008

929.784,29 kr.

4.909.305,16 kr.

01.02.2010

1.486.656,97 kr.

05.02.2010

743.166,98 kr.

2.229.823,95 kr.

Du har indsendt et anfordringsgældsbrev, hvor du erkender at skylde din moder 5 mio. udenlandske valuta (ca. 4,5 mio. dkk. ved kurs 90). Anfordringsgældsbrevet er dateret den 6.december 2006 og underskrevet af dig. Du er blevet bedt om at indsende dokumentation for overførsel af lånet. Du har via F1-bank sendt to betalingsmeddelser, hvoraf det af den ene fremgår, at beløbet på 748.421,48 kr. er overført fra din konto X2 på din foranledning.

Beløbet på 1.644.357,32 er overført fra konto X3 på foranledning af SE, som du har oplyst er din moder.

Du har endvidere indsendt kontoopgørelser pr. 31.12.2008 og pr. 31.12.2009 for fem konti din bank F2-bank, Udlandet. Kontiene viser følgende indestående:

Kontonummer

valuta

Indestående pr. 31.12.2008

Beløb

dkk

Indestående pr. 31.12.2009

Beløb

dkk

X4

...

61.135,57

58.079

11.554,44

10.997

X5

...

0,00

0

0,00

0

X6

USD

2.789,23

14.727

992,58

5.151

X2

GRB

2.665,22

20.362

5.424,45

44.643

X7

EUR

0,00

0

0,00

0

93.168

60.771

Ud fra de oplysninger, som årligt bliver indrapporteret til SKAT fra bl.a. realkredit- og pengeinstitutter beregner vores system et vejledende privatforbrug. Beregningen viser, at dit privatforbrug har været negativ i 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis -5.218,543 kr., -1.189.933 kr. og -1.482.583 kr.

På baggrund af beregningen blev du i brev af 3. oktober 2012 bedt om dokumentation for de indsættelser, der har været på din konto og endvidere oplysninger om dit privatforbrug i hovedposter.

Efter SKAT sendte forslag til ændringer af din skat, har vi modtaget endnu et anfordringsgældsbrev, hvor du erkender at skylde din moder 12,5 mio. udenlandske valuta. Gældsbrevet er underskrevet af dig i Y1 den 5. januar 2007.

1.2  Dine bemærkninger
I redegørelse, dateret den 21. oktober 2012 oplyser du, at de penge som er indsat på kontoen stammer fra det lån, som du har modtaget fra din mor. Lånet blev overført i mindre beløb i løbet af 2007, 2008 og måske 2009. De eneste indtægter, du har haft siden 2007 er dagpenge, folkepension og udbetalinger fra pensionsordninger. Hele sit privatforbrug er baseret på disse udbetalinger samt lånet fra din moder. Du har ingen anden formue eller kontanter ved siden af.

Du har tidligere oplyst, at hele lånet fra din moder ikke var blevet overført til dig endnu. Lånet var at betragte som en "slags kassekredit"

1.3. Retsregler og praksis
Statsskattelovens § 4

1.4 SKAT's bemærkninger og begrundelse
SKAT har konstateret, at der er overført 9.531.908 kr. til din konto fra konti i udlandet. SKAT anser dette beløb, som yderligere skattepligtig indkomst, idet du ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, hvor beløbet kommer fra.

Det er SKAT's opfattelse, at der ikke er tale om et reelt låneforhold mellem dig og din moder. Gældsbrevet er dateret den 6. december 2006 og kun underskrevet af dig. Der ses ingen sammenhæng mellem datoen for gældsbrevets oprettelse overførslerne i 2008-2010, idet den eneste udbetaling, som er dokumenteret fra din mors konto sker i 2009. Endvidere ses gældsbrevet pålydende på ca. 4,6 mio. ikke at stå i forhold til de faktiske overførsler.

Gældsbrevet på 12,5 mio. udenlandske valuta dateret den 7. januar 2007 er ligeledes kun underskrevet af dig. Henset til at dokumentet først er fremkommet den 7. januar 2013 sammenholdt med dine tidligere forklaringer, er det SKAT's opfattelse, at gældsbrevet ikke dokumenterer et reelt låneforhold. Endvidere er det ikke dokumenteret, at beløbene er overført fra din moders konto.

..."

Denne afgørelse blev af sagsøger indbragt for Landsskatteretten, som den 19. juni 2014 stadfæstede SKATs afgørelse af 21. februar 2012. Landsskatterettens kendelse er fremlagt i sagen som bilag 1. Heraf fremgår blandt andet:

"Afgørelse

fra

Landsskatteretten 

Sagsnr. 13-0112545

I afgørelsen har deltaget:  I. Otzen, Jens Rosenløv, Lissa Mathiasen og Charlotte Antonsen

Klager:                          A

Klager over:                  SKATs afgørelse af 21-02-2013

Cpr-nr.:                         xxx

Indkomståret 2008

Personlig indkomst
SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 5.657.727 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2009

Personlig indkomst
SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 1.644.357 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2010

Personlig indkomst
SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 2.229.824 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde 

Din repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Hun har endvidere fremlagt sagen for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Faktiske oplysninger 

SKAT har som led i projekt Money Transfer fået kendskab til, at der er sket overførsler fra Udlandet til din konto i F1-bank med kontonummer X9 med følgende indsætninger:

Indkomstår 2008

Dato

Beløb

Beløb stammer fra

16.05.2008

748.421,48 kr.

Konto X2, udlandet

18.03.2008

372.221,52 kr.

Konto X4, udlandet

11.11.2008

74.075,02 kr.

Konto X4, udlandet

19.12.2008

3.533.224,33 kr.

Konto X10, mors konto i udlandet

29.12.2008

929.784,29 kr.

Konto X10, mors konto i udlandet

I alt

5.657.726,64 kr.

Indkomståret 2009

Dato

Beløb

Beløb stammer fra

07.01.2009

1.644.357,32 kr.

Konto X3, mors konto i Udlandet

Indkomståret 2010

Dato

Beløb

Beløb stammer fra

01.02.2010

1.486.656,97 kr.

Konto X4, udlandet

05.02.2010

743.166,98 kr.

Konto X4, udlandet

I alt

2.229.823,95 kr.

Du har til SKAT indsendt et anfordringsgældsbrev dateret den 6. december 2006, hvor du erkender at skylde din mor 5 mio. udenlandske valuta svarende til ca. 4,5 mio. dkk. ved kurs 90. Du har endvidere via F1-bank sendt betalingsmeddelelser, hvoraf fremgår, at beløbene er overført fra konto X2 og X4 på henholdsvis din og din mors foranledning.

Der er herudover indsendt et anfordringsgældsbrev dateret den 5. januar 2007, hvor du erkender at skylde din mor 12,5 mio. udenlandske valuta.

Gældsbrevene på henholdsvis 5 mio. og 12,5 mio. udenlandske valuta er udarbejdet med enslydende tekst, hvorefter du erkender at skylde din mor beløbene. Gælden er i begge tilfælde rente- og afdragsfri, og begge gældsbreve er underskrevet af dig, men ikke af din mor.

Der er desuden indsendt kontoopgørelser pr. 31. december 2008 og 31. december 2009 for fem konti i F2-bank, udlandet, som viser følgende indeståender:

Konto

Valuta

31/12-2008

31/12-2008

31/12-2009

31/12-2009

Beløb

DKK

Beløb

DKK

X4

...

61.135,57

X5

...

0,00

0

0,00

0

X6

USD

2.789,23

14.727

992,58

5.151

X2

GBR

2.665,22

20.362

5.424,45

44.643

X7

EUR

0,00

0

0,00

0

Der er desuden indsendt kontoudtog for perioden 12-12-2006 - 28-02-2013 for konto X4 ovenfor.

SKAT har beregnet dit privatforbrug ud fra indberettede oplysninger for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 til henholdsvis -5.218.543 kr., -1.189.933 kr. og -1.482.583 kr.

Der er til SKAT angivet en udenlandsk konto i udlandet med konto nr. X8, som er lukket allerede i 2004 og erstattet af ovenstående konto nr. X4.

Boopgørelsen fra din mors dødsbo nævner ikke lånene, men der er til Skatteankestyrelsen indgivet en erklæring fra din bror og dig om, at du skylder din bror 6.248.376 udenlandske valuta.

SKATs afgørelse 

SKAT har konstateret, at der er overført 9.531.908 kr. til din F3-bankkonto fra konti i udlandet. SKAT har anset beløbet som yderligere skattepligtig indkomst, da det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, hvor beløbet kommer fra.

Der er ikke tale om et reelt låneforhold mellem dig og din mor. Det ene gældsbrev er dateret den 6. december 2006 og kun underskrevet af dig. Der ses ingen sammenhæng mellem datoen for gældsbrevets oprettelse og overførslerne i 2008 - 2010, da den eneste udbetaling, som ellers er dokumenteret fra din mors konto, er sket i 2009. Endvidere ses gældsbrevets pålydende på ca. 4,6 mio. kr. ikke at stå i forhold til de faktiske overførsler.

Det fremgår af din mor, SEs konto, at der er hævet to beløb på henholdsvis 5 mio. og 12,5 mio. valuta ved checks. Disse beløb er indsat på din udenlandske konto henholdsvis den 13. december 2006 og den 15. januar 2007. Fra denne konto er beløbene overført til andre konti i perioden 15. januar 2007 til 22. marts 2007.

Ingen af kontiene, som pengene overføres til, tilhører dig ifølge de erklæringer, du har afgivet om udenlandske konti. Endvidere er der indsat henholdsvis 5 mio. valuta og 12 mio. valuta den 20. juni 2007 og 18. juli 2007 benævnt CBE CDS Maturity. Advokaten har oplyst, at der er tale om indskudskonti med særlig rente. Der er ikke vedlagt dokumentation for, hvilken konto beløbet er overført fra.

Du har til SKAT tidligere oplyst, at der ikke var større indestående på de udenlandske konti, da de ikke blev benyttet. Der er heller ikke indberettet renter på årsopgørelsen.

De fleste overførsler er i henhold til betalingsmeddelelser sket på foranledning af dig. Det er ikke angivet på betalingsmeddelelserne, hvilke konti overførslerne er sket fra.

Overførsler i indkomståret 2007 er ikke hævet på den udenlandske konto, som du har indsendt til Skatteankestyrelsen, og de øvrige overførsler for indkomstårene 2008-2010 har ikke sammenhæng med de optagne lån.

Din opfattelse 

Din repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal bortfalde. Du er enig i den talmæssige opgørelse for årene 2008-2010, og har indsendt dokumentation i form af kopi fra F1-bank af samtlige overførsler fra din konto i udlandet til din konto i Danmark, udvisende overførsler for 14.431.683 kr.

Indbetalingerne på din konto i udlandet stammer fra lån optaget hos din mor i udlandet i december 2006 og januar 2007 på i alt 17,5 mio. udenlandske valuta, hvilket svarer til ca. 17 mio. dkk. Der er vedlagt lånedokumenter for lån på henholdsvis 5 mio. udenlandske valuta og 12,5 mio. udenlandske valuta, ligesom der er vedlagt kopi af kontoudtog af din mors bankkonto, hvor beløbene er indgået henholdsvis den 13. december 2006 og den 15. januar 2007.

Beløbene, som du har lånt af din mor, stammer fra hendes salg af fast ejendom i indkomståret 2006 for 22,5 mio. udenlandske valuta. Kopi af salgsaftale er ligeledes vedlagt.

Din mor er i 2011 afgået ved døden, hvilket er dokumenteret ved dødsattest. Der er udarbejdet en boopgørelse, hvoraf det fremgår, at du har arvet 11.251.624 udenlandske valuta.

I forbindelse med afslutningen af boet skylder du herefter din bror 6.248.376 udenlandske valuta.

Af lånet på 17,5 mio. udenlandske valuta (ca. 17 mio. dkk.) er der overført 14.431.683 dkk. til Danmark i perioden 2007 til 2010.

Du kan derfor ikke anerkende SKATs forhøjelse af indkomsterne for årene 2008 til 2010, og indkomsten bedes derfor fastsat i overensstemmelse med det selvangivne.

Efter SKATs udtalelse til den indsendte klage til Landsskatteretten har du indsendt yderligere redegørelse og dokumentation.

Efter at provenuet af lånet fra din mor blev overført til din konto i udlandet i 2006 og 2007, har du haft den fulde råderet over beløbene.

At nogle af pengene undervejs midlertidigt har været tilbagelånt til din mor eller der har været andre bevægelser i perioden på kontoen, ændrer ikke på det forhold, at de foretagne overførsler mellem udlandet og Danmark stammer fra lånet på de 17,5 mio. udenlandske valuta.

Det fremgår af overførselsbilag fra F1-bank vedrørende overførsler fra udlandet, at disse er foretaget på foranledning af dig, hvilket normalt kun kan ske, hvis man også er ejer af kontoen.

Der er endvidere fremlagt dokumentation fra din mors bank hos F2-bank, hvorfra 3 overførsler er foretaget, ligesom det er dokumenteret, at konto X8 allerede i 2004 er overgået til et nyt nummer, X4, i forbindelse med ændring af systemet i banken.

Af lånet på 17,5 mio. udenlandske valuta (ca. 17 mio. dkk.) er der overført 14.431.683 dkk. til Danmark i perioden 2007 til 2010.

Dine bemærkninger til sagsfremstillingen 

Det er nævnt, at bankkonto X8 skulle være lukket i 1994. Dette er ikke korrekt, idet A på møde hos SKAT i 2012 og ved bilag fremsendt den 13. november 2013 til Skatteankestyrelsen fremgår, at kontoen er overført til konto X4 i 2004.

Det fremgår endvidere af Skatteankestyrelsens forslag, at gældsbrevene er udarbejdet på dansk af As advokat og ikke underskrevet af hans mor som långiver. Det fremgår desuden ikke af gældsbreve, hvornår eller hvordan eller hvornår lånet er opstået.

Et gældsbrevs gyldighed kræver ikke långivers underskrift, men kun at låntager underskriver. Gældsbrevene er udarbejdet af dansk advokat og ved efterfølgende tro og love erklæring af 9. april 2013 bekræftes ægtheden og dateringen af gældsbrevene.

Med hensyn til, hvornår lånene er opstået/udbetalt henvises til overførsler fra moderens konto til As konto X4 henholdsvis den 13. december 2006 med 5 mio. udenlandske valuta og den 15. januar 2007 med 12.495.000 udenlandske valuta.

A har således haft råderet over beløbene fra dette tidspunkt og pengene har fra dette tidspunkt været en del af hans økonomi.

Lånene er opstået ved moderens salg af fast ejendom for 22,5 mio. udenlandske valuta i 2006. Af provenuet er udlånt i alt 17,5 mio. udenlandske valuta til A.

Dine yderligere bemærkninger 

Din repræsentant har i et brev den 28. april 2014 fremsat yderligere påstande i sagen.

Der er herefter fremsat formelle påstande, hvorefter det principielt er påstået, at sagen er ugyldig på grund af forældelse, og subsidiært, at du var i god tro, idet der var tale om lån i familieforhold.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan varsle forhøjelse af den skattepligtige indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT har fremsendt forslag til afgørelse for indkomståret 2008 den 5. december 2012, det vil sige 5 måneder efter varslingsfristens udløb. Den fremsendte ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2008 er udsendt den 21. februar 2013. Såvel varslings som ansættelsesfristen for indkomståret 2008 er dermed overskredet, hvorved kravet er forældet.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 finder ikke anvendelse, idet der ikke er handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at oplyse SKAT om overførslerne, idet der er tale om et anfordringslån mor og søn imellem. Udlån på anfordring familiemedlemmer imellem er ikke skattepligtige.

Landsskatterettens afgørelse 

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Du har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Formalitet

Overførslerne fra din mors bankkonto til din er foretaget henholdsvis den 6. december 2006 og 5. januar 2007. Nærværende sag omhandler indkomståret 2008, og der har i perioden efter den 6. december 2006 og 5. januar 2007 været en række indsætninger og hævninger på din udenlandske bankkonto. Det er dermed ikke nødvendigvis pengene fra din moder, som udgør de skattepligtige beløb.

Det er dermed udokumenteret, hvorfra beløbene stammer, som du har overført fra udlandet til Danmark, og SKAT har dermed været berettiget til at anse, at overførslerne stammer fra ubeskattede midler, hvorefter forholdet må karakteriseres som mindst groft uagtsomt.

Skatteankestyrelsen anser på den baggrund, at forholdet kan henføres til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og afgørelsen er ikke ugyldig på formaliteten.

Realitet

Det er uomtvistet, at du via dine bankkonti har modtaget beløbene, som anført af SKAT.

Der er ifølge skattemappen angivet en udenlandsk konto i udlandet med konto nr. X8, som ifølge oplysninger fra dig afgivet i 2012 skulle være lukket allerede i 2004 og erstattet af konto nr. X4. Dette er dokumenteret ved en erklæring fra banken.

De indsendte kontoudtog vedrørende din mors konto i udlandet, som angiver hævninger af henholdsvis 5 mio. og 12,5 mio. udenlandske valuta fra din mors konto, angiver, at beløbene er hævet på check ved henholdsvis nr. ...1 den 14. december 2006 og nr. ...2 den 16. januar 2007. Beløbene er ifølge kontoudskriften fra dig indsat på konto X4, som tilhører dig, henholdsvis den 13. december 2006 og den 15. januar 2007.

De udarbejdede anfordringsgældsbreve på henholdsvis 5 mio. udenlandske valuta dateret den 6. december 2006 og 12,5 mio. udenlandske valuta dateret den 5. januar 2007 er udarbejdet på dansk af din advokat og kun underskrevet af dig selv, og dermed ikke af din mor som långiver. Gældsbrevene angiver, at du skylder beløbene til din mor, men ikke hvornår eller hvordan lånet er opstået.

Boopgørelsen fra din mors dødsbo nævner ikke lånene.

Sammenfattende anser vi herefter ikke, at du har dokumenteret, at beløbene, som er indsat på dine bankkonti i indkomstårene 2008-2010, vedrører lån eller andre skattefri overførsler eller overførsler af allerede beskattede midler, idet der henvises til SKM2011.208.HR. Det er derfor med rette, at SKAT har anset pengeoverførsler til din konto for at udgøre skattepligtig indkomst.

Beløbene er skattepligtige på det tidspunkt, hvor du har erhvervet ret til dem. Der er kun for konti i udlandet indsendt kontoudskrifter vedrørende kontoen med konto nr. X4.

Da der ikke er indsendt kontoudtog for din udenlandske konto nr. X2, er det ikke muligt at konstatere, hvornår beløbet på 748.421,48 kr. indgår i din økonomi. Beløbet er dog overført til din danske konto den 16. maj 2008, og retserhvervelsestidspunktet anses på den baggrund at være denne dato.

Beløbene anses for at udgøre skattepligtig indkomst, da det ikke er godtgjort, at beløbene hidrører fra lån eller gave. Der er tale om følgende beløb, som du har modtaget:

Dato

Beløb

19.12.2008

3.533.224,33

29.12.2008

929.784,29

I alt 2008

4.464.008,62

 

 

07.01.2009

1.644.357,32

I alt 2009

1.644.357,32

Beløbene på henholdsvis 372.221,52 kr. og 74.075,02 kr., som er overført fra din udenlandske konto med konto nr. X4 i indkomståret 2008 anses ligeledes for skattepligtige i indkomståret 2008, da der løbende er indgået beløb på din udenlandske konto med konto nr. X4, som ikke er godtgjort at stamme fra skattefrie eller allerede beskattede midler.

For indkomståret 2010 er der den 28. januar 2010 indsat 2.300.000 udenlandske valuta på kontoen, og overførslerne på henholdsvis 1.486.656,97 kr. den 1. februar 2010 og 743.166,98 kr. den 5. februar 2010 anses at være tilgået din økonomi og dermed være retserhvervet i dette indkomstår.

Forhøjelsen stadfæstes derfor.

..."

Som sagens bilag 30 er fremlagt sagsøgers oversigt over betalinger fra udlandet til sagsøger. Heraf fremgår:

"OVERSIGTSBILAG 30

Jævnfør Bilag E + bilag 24

BS 10F-2705/2014 - A mod Skatteministeriet

BETALINGER FRA UDLANDET:

BELØB:

AFSENDER:

Den 26. marts 2007

kr. 557.724,31

A

Den 3. juli 2007

kr. 1.114.487,05

A

Den 1. august 2007

kr. 2.972.067,08

A

Den 6. november 2007

kr. 255.501,00

A

Den 18. marts 2008

kr. 372.221,52

Den 16. maj 2008

kr. 748.421,48

Fra A's mor

Den 11. november 2008

kr. 74.075,02

Den 19. december 2008

omregnet til

(Euro 474.970,00)

kr. 3.533.224,33

Fra A's mor

Den 29. december 2008

kr. 929.784,29

Fra A's mor

Den 7. januar 2009

kr. 1.644.357,32

Fra A's mor

Den 1. februar 2010

kr. 1.486.656,97

A

Den 5. februar 2010

kr. 743.166,98

A

I alt

kr. 14.431.687,35

..."

Som sagens bilag K er fremlagt kopi af anfordringsgældsbrev dateret den 6. december 2006 og underskrevet af sagsøger. Heraf fremgår:

"Anfordringsgældsbrev 

Undertegnede, A, cpr.nr. xxx, boende Y2-adresse erkender herved at skylde min mor, SE, født den ..., boende Y3-adresse, den sum stor

5.000.000,00 udenlandske valuta 

Skriver udenlandske valuta femmillioner og 00 øre pr. 6. december 2006. Gælden er rente- og afdragsfri.

Gældsbrevet kan indfries når som helst af debitor, ligesom kreditor kan opsige gældsbrevet når som helst.

Y1-by, den 6. december 2006

A"

Som sagens bilag L er fremlagt anfordringsgældsbrev dateret den 5. januar 2007 og underskrevet af sagsøger. Heraf fremgår:

"Anfordringsgældsbrev 

Undertegnede, A, cpr.nr. xx, boende Y2-adresse erkender herved at skylde min mor, SE, født den ..., boende Y3-adresse, den sum stor

12.500.000,00 udenlandske valuta 

Skriver udenlandske valuta tolvmillionerogfemhundredetusinde og 00 øre pr. 5. januar 2007. Gælden er rente- og afdragsfri.

Gældsbrevet kan indfries når som helst af debitor, ligesom kreditor kan opsige gældsbrevet når som helst.

Y1-by, den 5. januar 2007

A"

Forklaringer:

A har forklaret blandt andet, at han er 72 år gammel. Han er født i udlandet. Han har en uddannelse som ingeniør. Han kom til Danmark i 1969, som 23 årig. Han fik job i Y1-by hos ingeniørfirmaet G1. De sidste fem år af sin ansættelse var han administrerende direktør. Fra 2003 til 2006 var han ansat i ingeniørfirmaet G2, som direktør. Hans månedsløn var mellem 5075.000 kr.

Fra 2006 var han arbejdsløs. Han var på dagpenge og senere på pension. Hans mor havde i december 2006 solgt sit hus i udlandet og de blev enige om, at han ligeså godt kunne låne nogle af pengene, idet han alligevel senere skulle arve dem. Der blev udstedt et gældsbrev på beløbet overfor moderen.

Han var gammel kunde i F1-bank og drøftede køb af en ejerlejlighed med sin bankrådgiver. Han tænkte, at han ville flytte i en ny lejlighed og købe en ny bil for pengene. Dette er baggrunden for, at der på gældsbrevet er anført den nye adresse på Y2-adresse, selvom han på tidspunktet for oprettelsen af gældsbrevet stadig boede på sin tidligere adresse på Y4-aresse. Det var simpelthen for at sikre, at hans familie i Udlandet også kunne finde ham på den nye adresse.

Hans ægtefælle og han havde fået nogle uoverensstemmelser, men de flyttede sammen til Y2-adresse. Han var bange for, at arveforskuddet ville gå i fællesboet.

Købet af Y2-adresse blev finansieret af F1-bank. Der blev også lånt et beløb på 500.000 kr. til køb af møbler m.v.

I forbindelse med skilsmissen fra sin ægtefælle købte han en lejlighed til hende på Y5-adresse. Derudover fik hun 200.000 kr. kontant. Herefter var fællesboet endeligt delt.

Hans køb af en Mercedes blev finansieret af sælger og han fik 100.000 kr. for sin gamle bil.

Han købte for 6 millioner kr. aktiemajoriteten i G3 ved at optage et lån i lejligheden. Han havde 1 million i kontanter til driften og oprettede en kassekredit.

Firmaet gik konkurs efter nogen tid og han skylder i dag F3-bank 20 millioner kroner, idet han havde underskrevet som selvskyldnerkautionist på lånene i banken. Han skylder også 6 millioner til sin bror, som havde lånt ham penge af sine egne penge. Han har afgivet en insolvenserklæring i fogedretten.

Han har på intet tidspunkt snydt i skat. Han har ikke gemt nogen indtægter, men er insolvent. Han vil ikke have stående, at han har snydt i skat. Pengene er et lån fra hans mor. Han kan erkende, at han ikke har oplyst om renteindtægter fra de udenlandske konti.

I dag bor han i en lejlighed og er gift. Han har ingen udsigt til arv. Han arbejder som Limousine chauffør.

Foreholdt sagens bilag 7, kontoudskrift fra hans udenlandske konto, forklarede han, at når der henholdsvis den 13. december 2006 er indsat 5 millioner og den 15. januar 2007 er indsat 12,495 millioner udenlandske valuta ved checks, så er det hans mor, som har udstedt disse. Dette var helt sædvanligt.

Foreholdt sagens bilag 3, sagsøgers brev af 21. oktober til Skat, forklarede han, at han ikke husker, hvorfor gældsbrevet på 12,5 millioner kroner ikke er omtalt.

Forholdt sagens bilag 4, Historik om penge overførsler fra udlandet, forklarede han, at det er korrekt, at han har brugt 15.668.916 kroner, som det fremgår.

Foreholdt sagens bilag N, boopgørelse fra sagsøgers moders dødsbo, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor det ikke af boopgørelsen fremgår, at han skyldte sin mor 13 millioner. Måske var det for at spare i skat i udlandet.

Parternes synspunkter 

A har i påstandsdokument af 9. november 2016 gjort følgende gældende:

".....

Sagsøger har i perioden 2006 til 2008 modtaget modværdien af 17.500.000 udenlandske valuta fra sagsøgers mor, hvilke beløb er blevet ydet som lån, og dermed ikke er skattepligtige for sagsøger.

Sagsøgers mor havde solgt en ejendom i udlandet i 2006, og modtog som bevis for lånene hidrørende fra salget, anfordringsgældsbrev af 6. december 2006 og 5. januar 2007. Begge anfordringsgældsbreve blev underskrevet af sagsøger, idet det gøres gældende, at et anfordringsgældsbrev ikke skal underskrives af långiver (kreditor), jævnfør Landsskatterettens kendelse BILAG A, som indeholder ukorrekte oplysninger herom.

Det gøres gældende, at sagsøger i tiden op til omtalte lån ikke havde en større formue, men levede af dagpenge fra Ingeniørernes A-Kasse. Lånene satte sagsøger i stand til at erhverve henholdsvis to ejerlejligheder i Y1-by, en automobil og en post aktier i selskabet G3 (2011). Sidstnævnte selskab blev erhvervet for 21 millioner kroner (bilag 27) med en kontant betaling på kr. 15 millioner, der delvis var finansieret af F3-bank. Lånebeløbene blev overført gradvis alt efter behovet, idet beløbene var akkumuleret på rentebærende konti i udlandet. Desuden blev der i 2008 (bilag 17) investeret i værdipapirer i F1-bank, herunder obligationer.

Det gøres gældende, at lånene ikke var skattepligtige, og at sagsøger ikke i øvrigt modtog skattepligtige indtægter udover de ovenfor anførte dagpenge og udbetalinger fra pensionsordninger, idet han var arbejdsløs fra 2006. Sagsøger har siden 2006 ikke haft nævneværdige indtægter hidrørende fra arbejde eller andre indkomstarter.

------o 0 o------

Ejerlejligheden beliggende Y2-adresse, der blev erhvervet den 1. marts 2007 blev finansieret med maksimalt realkreditlån i F4-finans efter der var stillet bankgaranti af F1-bank overfor købers bank.

Mercedes'en blev finansieret af sælger fuldt ud, og sagsøger gav ældre bil ...Q i bytte (værdi 100.000 kroner).

Lejligheden på Y5-adresse blev betalt kontant af sagsøger (Bilag 22+23, sammenholdt med bilag 13 side 9)

Sagsøger har hverken før 2006 eller efter 2010 modtaget midler hidrørende fra moderen. De optagne lån harmonerer fint med anskaffelsen af de ovenanførte aktiver. De foretagne overførsler til sagsøger i Danmark oversteg i øvrigt den senere konstaterede arv, hvorfor sagsøger er skyldig et større beløb til broderen, der var ligestillet livsarving.

Sagsøger gør gældende, at SKAT ikke kan varsle forhøjelse af den skattepligtige indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jævnfør Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT har fremsat forslag til afgørelse for indkomståret 2008 den 5. december 2012, det vil sige 5 måneder efter varslingsfristens udløb. Den fremsendte ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2008 er udsendt den 21. februar 2013.

Såvel varslings- som ansættelsesfristen for indkomståret 2008 er dermed overskredet, hvorved kravet er forældet.

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 finder ikke anvendelse, idet der ikke er handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at oplyse SKAT om overførslerne, idet der er tale om anfordringslån mor og søn imellem, og at der er fremlagt dokumentation herfor. Synspunktet understøttes af, at sagsøger allerede tilbage i sommeren 2004 (bilag 2) registrerede sin udenlandske konto i udlandet overfor SKAT.

Det fastholdes, at udlån på anfordring mellem mor og søn ikke er skattepligtige, og at sagsøger gennem de dokumenterede erhvervelser har sandsynliggjort sammenhængen mellem familielån og de købte aktiver.

....."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 10. november 2016 gjort følgende gældende:

".....

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det følger af fast højesteretspraksis, at den skattepligtiges indkomst kan ansættes skønsmæssigt, hvis selvangivelsen viser et negativt privatforbrug, eller hvis det selvangivne beløb er urealistisk lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H og TfS 2001.980 H.

A har i årene 2008, 2009 og 2010 haft et betydeligt negativt privatforbrug, og der er i disse indkomstår ikke selvangivet skattepligtig indkomst, der på nogen måde modsvarer det negative privatforbrug. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at forhøje As skatteansættelse. Det påhviler A at godtgøre, at indsættelserne stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, jf. eksempelvis UfR 2006.3295 H (SKM2006.621.HR), UfR 2009.163 H , UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) og UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR).

Skattemyndighedernes forhøjelse kan kun tilsidesættes, såfremt A godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H (SKM2007.96.HR), UfR 2010.2537 H (SKM2010.433.HR) og UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR).

A har ikke løftet bevisbyrden herfor.

A har anført, at de udenlandske beløb fra konti i udlandet, der er indgået på hans danske konto i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, stammer fra to lån på 5.000.000 udenlandske valuta og 12.500.000 udenlandske valuta, som er ydet af hans mor i december 2006 og januar 2007. A har i den forbindelse henvist til gældsbrev af 6. december 2006 (bilag K) og gældsbrev af 5. januar 2007 (bilag L).

Når A gør gældende, at overførslerne fra udlandet stammer fra et lån ydet af et familiemedlem, er bevisbyrden herfor skærpet, jf. UfR2007.1049 H.

Et lånedokument godtgør ikke, at der reelt har været et låneforhold, jf. eksempelvis UfR 2008.2177 H (SKM2008.611.HR), UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR) og TfS 2016, 411 Ø. Hertil kræves, at lånedokumentets indhold er bestyrket af objektive kendsgerninger. De pågældende gældsbreve er ikke bestyrket af sådanne objektive kendsgerninger.

Tværtimod er der en række forhold, der klart taler imod, at de omtvistede indsættelser hid-rører fra eventuelle lån ydet af As mor.

A anfører i processkrift III, side 2, 2. afsnit, at de hævdede lån fra moren på ca. kr. 14.000.000 blev anvendt til køb af Y2-adresse i 2007 for kr. 7.500.000 inkl. omkostninger, til køb af en Mercedes i 2007 for kr. 1.000.000 og endelig i 2007 til køb af Y5-adresse for kr. 3.600.000 i forbindelse med bodelingen efter skilsmissen med hans tidligere ægtefælle. I 2007 købte A således to lejligheder og én bil for samlet kr. 12.100.000.

Det kan dermed lægges til grund, at kr. 12.100.000 af det hævdede lånebeløb på ca. kr. 14.000.000 blev brugt på erhvervelse af to lejligheder og ét køretøj inden overførslerne i marts 2008 - februar 2010, som denne sag angår, blev foretaget. Det kan dermed også lægges til grund, at langt størstedelen af overførslerne i marts 2008 - februar 2010, var de hævdede lån uvedkommende.

Det er udokumenteret, at købet af Mercedesen blev finansieret af sælger. Det forhold, at der efterfølgende er optaget lån i Y2-adresse, ændrer ikke på, at A i første omgang berigtigede købesummen ved kontant betaling, jf. også skødets pkt. 7 (bilag 26, side 6).

Hvis det lægges til grund, at indsættelserne på As udenlandske konto på henholdsvis 5.000.000 udenlandske valuta den 16. december 2006 (bilag J) og 12.495.000 udenlandske valuta 15. januar 2007 udgjorde lån fra moren, betyder det samtidig, at overførslerne direkte fra morens konto til As danske konto i indkomståret 2008 på kr. 4.463.031,62 og i indkomståret 2009 på kr. 1.644.357,52 (bilag 9, side 1-3) ikke havde nogen sammenhæng med de hævdede lån, idet de hævdede lån blev indsat på As konto den 16. december 2006 og 15. januar 2007 (bilag J).

De hævdede lån har ikke været medtaget i morens boopgørelse som et aktiv (bilag N). I stedet fremgår det af certifikatet over boet (bilag N), at der tilfaldt A og hans bror hver 11.251.624 udenlandske valuta. Først i forbindelse med skattesagen for Skatteankestyrelsen (bilag l, side 3) har A oplyst, at han skylder sin bror et beløb, som vedrører de to lån. A har i replikken, side 4, oplyst, at han ikke har betalt beløbet til sin bror.

Gældsbrevene, som A har fremlagt som dokumentation for et låneforhold (bilag K og L), er udfærdiget på dansk og angiver at være rente- og afdragsfrie. Det forekommer usædvanligt i en situation, hvor moren ikke taler dansk, og hvor opfyldelsen af gældsforpligtelsen i udenlandske valuta er i udlandet hos en kreditor. As mor har endvidere ikke underskrevet dokumentet, hvilket i betydelig grad svækker bevisværdien heraf. Der er ikke i øvrigt fremlagt korrespondance eller lignende, der understøtter, at der var tale om et reelt låneforhold.

Det fremgår af gældsbrevene af 6. december 2006 og 5. januar 2007 (bilag K og L), at A boede på adressen Y2-adresse. Det fremgår imidlertid af skødet (bilag 24), som blev underskrevet af A den 22. februar 2007 og af sælger den 25. februar 2007, at der var overtagelse den 1. marts 2007. Det fremgår også af udskrift fra CPR-registret (bilag M), at A først flyttede adresse til Y2-adresse den 12. marts 2007. Under hensyn hertil forekommer det mærkværdigt, at adressen Y2-adresse er anført i gældsbrevene på et tidspunkt, hvor der slet ikke forelå en underskrevet købsaftale, og hvor A fortsat var registreret med bopæl på adressen Y4-adresse.

Advokat KM har i brev af 30. januar 2015 (bilag 10) oplyst, at A, som advokat KM erindrer det, ikke ønskede den daværende adresse anført, da gældsbrevene netop vedrørte købet af lejligheden på Y2-adresse, og da han allerede var ved at afslutte købsaftalen vedrørende køb af lejligheden.

Advokat KMs forklaring gør ikke adresseangivelsen mindre mærkværdig. Der er ingen rationelle årsager til, at adressen Y2-adresse skulle anføres i et gældsbrev, alene af den grund, at lånet fra gældsbrevet skulle anvendes til erhvervelse af Y2-adresse. Købsaftalen blev indgået 2 måneder og 21 dage efter, at gældsbrevet af 6. december 2006 blev underskrevet og 1 måned og 21 dage efter, at gældsbrevet af 5. januar 2007 blev underskrevet. Der er ingen oplysninger, der dokumenterer, at der blev indgået en endelig og bindende aftale vedrørende Y2-adresse på et tidligere tidspunkt.

I brev af 21. oktober 2012 (bilag 3) henviser A til et lån "ifølge det gældsbrev", som advokaten sendte til SKAT. På dette tidspunkt havde SKAT kun modtaget gældsbrevet af 6. december 2006 (bilag K).

Gældsbrevet dateret den 5. januar 2007 (bilag L) blev først sendt til SKAT den 7. januar 2013, dvs. efter SKAT havde fremsendt sit forslag til afgørelse den 5. december 2012 (bilag O). A har ikke redegjort for, hvorfor gældsbrevet af 5. januar 2007 først blev sendt til SKAT på dette tidspunkt, eller hvorfor gældsbrevet slet ikke nævnes i brevet af 21. oktober 2012 (bilag 3).

Det fremgår endvidere af udskriften for den udenlandske konto (bilag J), at A har modtaget ikke ubetydelige beløb forud for nogle af overførslerne til Danmark i indkomståret 2008 og 2010. Disse beløb vedrører ikke et eventuelt låneforhold, og den skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst for 2008 og 2010 kan rummes heri.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst med renteindtægter - subsidiær påstand 

Det er ubestridt, at A ikke er blevet beskattet af renteindtægter af indestående fra sine udenlandske konti, og at disse renter er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, litra e.

Ministeriet gør gældende, at A skal beskattes heraf. A har opgjort renteindtægterne til 216.200 udenlandske valuta. Det er ikke dokumenteret, at dette beløb ikke er højere for de omhandlede tre indkomstår.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at beskatningen af indtægterne kan rummes inden for forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Det forhold, at indtægterne, ifølge A bør beskattes som kapitalindkomst, er ikke afgørende i relation til skattemyndigheders forhøjelser af hans skattepligtige indkomst.

Finder retten, at renteindtægterne ikke kan rummes inden for de foretagne forhøjelser af skatteansættelserne, skal rentespørgsmålet hjemvises til beløbsmæssig opgørelse ved skattemyndighederne.

Hjemvisningspåstanden 

Den mere subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at en del af den skattemæssige forhøjelse i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 stammer fra allerede beskattede midler. Det følger af fast retspraksis, at retten ikke selvstændigt foretager udøvelse af skatteansættelsen, men derimod overlader dette til skattemyndighederne, jf. eksempelvis UfR 1978.660 H og TfS 2007, 265 H (SKM2007.32.HR).

SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2008 

Skatteministeriet gør gældende, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og at SKATs forhøjelse på kr. 5.667.727,- for indkomståret 2008 er foretaget rettidigt, jf. § 27, stk. 2.

Efter § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne foretage en ændring i skatteansættelsen uanset de ordinære ansættelsesfrister i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter § 27, stk. 2, 1. pkt., er det en forudsætning for en sådan ekstraordinær skatteansættelse, at den er varslet af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister.

A har, ved at undlade at selvangive de modtagne skattepligtige beløb, bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. TfS 2011, 673 Ø (SKM2011.459.ØLR). A har ubestridt ikke løbende årligt fremsendt oplysninger til SKAT om sine konti i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 A.

Der påhviler således A en lovbestemt handlepligt til såvel at selvangive al indkomst til skattemyndighederne, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 16, stk. 1, samt til at oplyse om konti i udlandet.

A har ved disse undladelser handlet mindst groft uagtsomt.

Fristen begynder at løbe fra tidspunktet, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i § 26. Efter fast praksis er kundskabs-tidspunktet det tidspunkt, hvor myndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, jf. f.eks. TfS 2012, 291 Ø (SKM2012.168.ØLR), TfS 2014,444 V (SKM2014.335.VLR) og TfS 2014,523 Ø (SKM2014.214.ØLR).

Det tidligst mulige tidspunkt, fristen kan løbe fra, er ultimo juni 2012, hvor SKAT modtog betalingsbekræftelser fra F1-bank, kontoopgørelser fra konti i udlandet og et anfordrings-gældsbrev (bilag D). På dette tidligere tidspunkt havde SKAT dog ingen oplysninger om størstedelen af de beløb, som A havde modtaget fra udlandet i 2008, ligesom SKAT manglede yderligere oplysninger om låneforholdet Der var på dette tidspunkt derfor endnu ikke det fornødne grundlag til at sætte 6-måneders fristen i gang.

Først efter modtagelsen af kontoudskrifter fra F1-bank den 21. november 2012 (bilag F) og efter SKAT havde konstateret, at A ikke ville kunne belyse låneforholdet yderligere, havde SKAT det fornødne grundlag til at fremsende forslag til afgørelse af 5. december 2012 (bilag O). Den endelige afgørelse blev herefter sendt den 21. februar 2013 (bilag A) og dermed inden 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er dermed overholdt, og SKATs forhøjelse er foretaget rettidigt.

Selv hvis tidspunktet ultimo juni 2012 lægges til grund som det afgørende tidspunkt for SKATs kundskab, er SKATs forslag til afgørelse af 5. december 2012 under alle omstændigheder fremsendt inden for 6-måneders fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt.

....."

Rettens begrundelse og afgørelse 

Alle former for indtægt er i medfør af Skattekontrollovens § 4 for så vidt skattepligtige.

Det kan ved sagens afgørelse lægges til grund, at der mellem parterne er enighed om sagens beløbsmæssige opgørelser. Der er således enighed om, at der på sagsøgers konto i F1-bank er indsat beløb, som anført af SKAT i afgørelsen af 21. februar 2013. Det kan derfor lægges til grund, at der i 2008 blev indsat i alt 5.657.726,64, i 2009 indsat i alt 1.644.357,32 og i 2010 indsat i alt 2.229.823,95 kr.

Af SKATs afgørelse af 21. februar 2013 fremgår, at sagsøger i årene 2008, 2009 og 2010 havde et negativt privatforbrug. Dette er af SKAT opgjort til -5.218.543 kr. i 2008, -1.189.933 kr. i 2009 og -1.482.583 kr. i 2010. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger, der kan begrunde en tilsidesættelse heraf.

Sagsøger har under sagen gjort gældende, at indsætningerne af disse beløb stammede fra lån fra sagsøgers mor. Til dokumentation herfor har sagsøger fremlagt to anfordringsgældsbreve. Det ene gældsbrev er dateret den 6. december 2006 og har et pålydende på 5.000.000,00 udenlandske valuta. Det andet gældsbrev er dateret den 2. januar 2007 og har et pålydende på 12.500.000,00 udenlandske valuta.

Begge gældsbreve er alene underskrevet af sagsøger. Det fremgår endvidere af gældsbrevene, at sagsøgers adresse er Y2-adresse. Imidlertid fremgår det af skødet vedrørende sagsøgers køb af denne lejlighed, at skødet er underskrevet af sagsøger den 22. februar 2007 med overtagelse den 1. marts 2007.

Sagsøgers forklaring herom, hvorefter dette skyldtes at han ville sikre, at hans familie i udlandet ville kunne finde ham må tilsidesættes, som utroværdig.

Endelig bemærkes, at de af sagsøger påståede lån fra sagsøgers mor ikke fremgår som et aktiv i boopgørelsen i dødsboet efter denne, jf. sagens bilag N.

Sagsøgers låneoptagelser hos sagsøgers mor er således ikke tilstrækkeligt bestyrket ved andre objektive kendsgerninger.

På ovennævnte baggrund har sagsøger herefter ikke godtgjort, at de af SKAT skønsmæssigt foretagne ansættelser af sagsøgers indkomst for årene 2008, 2009 og 2010 er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, jf. Højesterets dom af 27. november 2008, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009.476/2.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for årene 2008, 2009 og 2010.

Sagsøger har særligt vedrørende indkomståret 2008 gjort gældende, at SKAT ved forslag til afgørelse fremsat den 5. december 2012 ikke har overholdt varslings- og ansættelsesfristen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Hertil bemærkes, at det af sagen fremgår, at SKAT tidligst ultimo juni 2012 modtog kontoopgørelser fra udlandet og gældsbrevet fremlagt som bilag D og den 21. november 2012 modtog kontoudskrifter fra F1-bank, sagens bilag F, hvorfor SKAT først på dette tidspunkt havde det fornødne grundlag for at fremkomme med et forslag til afgørelse.

Sagsøger har ikke selv på et tidligere tidspunkt oplyst om sine udenlandske konti. Betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 har herefter været opfyldt.

Fristen i Skatteforvaltningslovens § 26 har på denne baggrund været overholdt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

På ovennævnte baggrund og idet det af sagsøgers advokat i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat frifindes Skatteministeriet.

Sagsøger, A skal betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet med 100.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgift til advokat.

Der er ved fastsættelsen heraf henset til sagens karakter, omfanget af sagsforberedelsen og hovedforhandlingens forløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter