Dato for udgivelse
10 Oct 2017 09:19
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Sep 2017 11:31
SKM-nummer
SKM2017.577.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
17-1293138
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Vedtægtsændring, økonomiske rettigheder, uafhængige parter, børsnotering
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor tre aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt efter vedtægternes fordelingsbestemmelser, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, at aktionærerne oprindelig havde aftalt, hvilken fordelingen der skulle gælde i tilfælde af en børsnotering, at der er tale om uafhængige parter, og at den konkrete fordelingsmetode var udarbejdet af eksterne rådgivere. Skatterådet bekræftede desuden, at selskabet kunne ændre vedtægterne tilbage til udgangspunktet, hvis børsnoteringen ikke blev gennemført.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven § 30

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 30

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.2.1.4.8.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.3.1.


Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en rettet fondsemission til fordel for de nuværende B- og C-kapitalejere, og en samtidig ophævelse af Spørgers kapitalklasser inden offentliggørelse af prospekt, ikke giver anledning til beskatning af Spørgers nuværende A-, B- eller C-kapitalejere (A-, B- og C-kapitalejerne herefter samlet benævnt ”Kapitalejerne”)?
  2. I den situation, hvor markedsværdien af Spørger målt på den endelige udbudskurs er lavere end antaget ved den ovennævnte fondsemission (i praksis vil det være relevant, hvis udbudskursen fastsættes lavere end den højeste kurs i udbudskursintervallet, som offentliggjort i prospektet):
    Kan Skatterådet bekræfte i tilknytning til spørgsmål 1, at en yderligere rettet fondsemission i forbindelse med børsnoteringens gennemførelse til en eller flere af de nuværende kapitalklasser som nærmere beskrevet med henblik på at justere for den endelige udbudskurs, ikke giver anledning til beskatning af Spørgers Kapitalejere?
  3. I den situation, hvor Kapitalejerne ikke ønsker at gennemføre børsnoteringen:
    Kan Skatterådet bekræfte i tilknytning til spørgsmål 1, at en vedtægtsændring med en genetablering af de nuværende ejerforhold med de nuværende kapitalklasser med tilsvarende rettigheder og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne i udbudsperioden (eller umiddelbart derefter) med henblik på at neutralisere den i spørgsmål 1 nævnte fondsemission og klassesammenlægning, og dermed stille Kapitalejerne som før den omtalte fondsemission og klassesammenlægning i forhold til deres kapitalandele i Spørger, ikke giver anledning til beskatning af Spørgers Kapitalejere?
  4. I den situation, hvor Kapitalejerne ikke ønsker at gennemføre børsnoteringen og spørgsmål 3 besvares benægtende:
    Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, kan Skatterådet bekræfte i tilknytning til spørgsmål 1, at (i) en rettet fondsemission eller en rettet kapitalforhøjelse med kontant tegning til kurs pari i en eller flere nye præferenceklasser til fordel for de nuværende B- og C-kapitalejere og (ii) en rettet fondsemission eller en rettet kapitalforhøjelse med kontant tegning til kurs pari i A-klassen til fordel for Kapitalejerne i udbudsperioden (eller umiddelbart derefter) med henblik på at neutralisere den i spørgsmål 1 nævnte fondsemission og klassesammenlægning, og dermed stille Kapitalejerne som før den omtalte fondsemission og klassesammenlægning i forhold til deres kapitalandele i Spørger, ikke giver anledning til beskatning af Spørgers Kapitalejere?

Svar:

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Med henblik på en børsintroduktion af Spørger er der behov for, at der sker en ophævelse af de nuværende kapitalklasser i Spørger, således at Spørger kun har en aktieklasse på tidspunktet for offentliggørelsen af prospektet (og dermed påbegyndelsen af udbudsperioden).

De omhandlede kapitalstrukturændringer har alle som formål at undgå, at ophævelsen af kapitalklasserne og børsintroduktionen medfører en formueforskydning mellem Kapitalejerne i strid med de økonomiske rettigheder knyttet til de forskellige kapitalklasser.

Spørgers kapital består på nuværende tidspunkt af tre kapitalklasser, A-, B- og C-aktier.

Spørgers B- og C-klasse er præferenceklasser. Kapitalklasserne er rangordnet således i relation til likvidationsprovenu:

  1. Først har C-aktierne ret til forlods at modtage uddelinger svarende til C-anparternes indbetalte kapital inkl. overkurs + 10 % pr. år (såkaldt ”hurdle rate”).
  2. Derefter har B-aktierne ret til forlods at modtage uddelinger svarende til B-anparternes indbetalte kapital inkl. overkurs + 10 % pr. år.
  3. Derefter fordeles uddelinger pro rata mellem alle aktieklasserne.

Dette præferencevandfald gælder også ved børsnotering.

Spørgers ejerkreds består af både udenlandske og danske aktionærer. Der er tillige warrantindehavere, som er danske medarbejdere og danske samt udenlandske bestyrelsesmedlemmer.

Spørgers A-, B- og C-Kapitalejere er ikke interesseforbundne. Inden for C-klassen er to mindre aktionærer dog interesseforbundne.

I forbindelse med børsnoteringen skal der som nævnt ske en sammenlægning/ophævelse af aktieklasserne i Spørger, således at Spørgers B- og C-aktier ændres til A-aktier, dvs. blot ordinære aktier uden en klasseopdeling.

Ophævelse af aktieklasserne er således udelukkende begrundet i ønsket om at have en mere sædvanlig kapitalstruktur i forbindelse med en børsintroduktion af Spørger. 

Det fremgår af ejeraftalen som forudsat i vedtægterne, at der ved en sammenlægning af aktieklasser i Spørger ikke må ske en formueforskydning mellem Kapitalejerne.

Nedenstående ændringer i kapitalstrukturen foretages således netop med henblik på at kompensere for præferencen for B- og C-aktionærerne og stille disse aktionærer – og dermed også A-aktierne – neutralt, når præferenceaktierne ved ophævelsen af aktieklasserne skal konverteres til A-aktier i forholdet 1:1. Kompensationen gennemføres ved, at kapitalejerne af B- og C-aktier skal modtage et antal A-aktier (ved en rettet fondsemission), som modsvarer værdien af den økonomiske præference for de oprindelige B- og C-aktier. Antallet af A-aktier vil afhænge af værdiansættelsen af Spørger, som fastsættes i forbindelse med børsnoteringen.

Inden nedenstående ændringer iværksættes, udarbejdes der et tillæg til ejeraftalen specifikt med henblik på at forpligte alle Kapitalejere til at stemme for samtlige ændringer i kapitalstrukturen (alt efter behov). 

Tillægget til ejeraftalen beskriver den praktiske og matematisk korrekte fremgangsmåde for en ophævelse af aktieklasserne, så der ikke ved ophævelsen sker en formueforrykkelse af aktionærernes økonomiske rettigheder. Metoden er udarbejdet og verificeret i et samarbejdet mellem flere eksterne uafhængige rådgivere.

Samtlige Kapitalejere vil underskrive tillægget til ejeraftalen, således at alle Kapitalejerne forud for implementeringen har bekræftet, at de er enige i den i tillægget anviste fremgangsmåde for en ophævelse af aktieklasserne, og at de som aftalt i ejeraftalen stemmer for de i den forbindelse nødvendige selskabsretlige dispositioner med sædvanlig fuldmagt til formanden for bestyrelsen (eller en anden ikke-aktionær) med henblik på at beslutte de ændringer, som måtte blive fundet hensigtsmæssige eller nødvendige for at gennemføre de selskabsretlige dispositioner, så der ikke sker en formueforrykkelse af Kapitalejernes nuværende økonomiske rettigheder i forbindelse med børsnoteringen og den heraf følgende ophævelse af de eksisterende aktieklasser. Eventuelle ændringsforslag skal således afspejle de fastlagte principper i vedtægterne og ejeraftalen.

Ophævelse af aktieklasserne og den indledende rettede fondsemission

SKAT bedes i besvarelsen forudsætte, at A-aktieklassen beholder deres A-aktier (som ordinære aktier), dvs. A-aktieklassen vil modtage aktier i forholdet 1:1, og vil alene opleve en udvanding som følge af, at B- og C-aktierne ombyttes i et andet – højere – forhold for at tage højde for præferencen.

For at undgå en formueforskydning mellem A-, B- og C-aktierne ved børsintroduktionen påtænkes en fremgangsmåde, hvorefter der dagen før offentliggørelse af prospektet og åbning af udbudsperioden gennemføres en rettet fondsemission (baseret på højeste kurs i udbudskursintervallet, som offentliggøres i prospektet) til fordel for B- og C-aktieklasserne og i sammenhæng hermed gennemføres en sammenlægning af aktieklasserne i forholdet 1:1, dvs. at alle B- og C-aktier konverteres til A-aktier (dvs. ordinære aktier).

Dette gennemføres ved én (gensidigt betinget) beslutning på generalforsamlingen, hvor ”første del” af beslutningen er, at der gennemføres en ophævelse af aktieklasserne. ”Anden del” af beslutningen er, at der gennemføres en rettet fondsemission til fordel for de nuværende B- og C-kapitalejere for at kompensere for præferencen på disse og stille Kapitalejerne neutralt. Fondsanpartsudstedelsen sker på grundlag af den højeste kurs i det i prospektet angivne kursinterval.

Ved ”gensidigt betinget” skal blot forstås, at beslutningen om sammenlægningen af aktieklasser ikke besluttes uden vedtagelse af den tilhørende fondsemission, og at fondsemissionen ikke besluttes uden vedtagelse af klassesammenlægningen. Der er således ikke tale om en gensidigt betinget beslutning selskabsretligt, da beslutninger om ophævelsen af aktieklasserne og den rettede fondsemission vil blive behandlet under samme dagsordenspunkt på den pågældende generalforsamling til samlet vedtagelse.

Efterfølgende rettet fondsemission

En efterfølgende rettet fondsemission påtænkes foretaget i følgende tilfælde:

Den endelige udbudskurs og dermed – på dette tidspunkt – den endelige værdiansættelse af Spørger vil først foreligge umiddelbart før aktierne i Spørger optages til handel og officiel notering. I forbindelse hermed gennemføres der til fordel for B- og C-aktionærerne – hvis den faktiske udbudskurs er lavere end den anvendte estimerede højeste kurs i udbudskursintervallet, som offentliggjort i prospektet – endnu en fondsemission til B- og C-kapitalejerne med henblik på at justere for det værditab af Spørger, som den endelige udbudskurs medfører (i forhold til den estimerede højeste udbudskurs i prospektet). Hvis der eksempelvis i forhold til spørgsmål 1, er gennemført en fondsemission på grundlag af en forventet udbudskurs på 120 kr., og den endelige udbudskurs ender i 100 kr. pr. aktie i udbudskursintervallet 100-120 pr. aktie, skal der reguleres for værditabet fra 120 kr. pr. aktie til 100 kr. pr. aktie.

Der udstedes fondsaktier alene med henblik på at stille B- og C-kapitalejere (præferencekapitalejere) – og dermed tillige A-kapitalejerne - provenuneutralt i forbindelse med aktieklassesammenlægning på grundlag af den realiserede markedskurs ved børsnoteringen.

Der udstedes ikke fondsaktier til A-kapitalejere, idet konverteringskursen tager udgangspunkt i værdien pr. A-aktie før konvertering.

Nedenfor følger et simpelt/forenklet taleksempel, der viser den påtænkte mekanisme:

Fordeling af aktiekapital (eksempel):
Udestående A-aktier før konvertering: 50.000 stk. á nominel 1 kr.
Udestående B-aktier før konvertering: 600.000 stk. á nominel 1 kr.
Udestående C-aktier før konvertering:    600.000 stk. á nominel 1 kr.
Aktiekapital i alt:   1.250.000 kr. nominelt

 

Værdiansættelse og præferencer (eksempel):
Pre-money værdiansættelse af Spørger realiseret på markedsvilkår ved børsnotering:  190 mio. kr.
Samlet værdi for aktiekapitalen før præference:  58 mio. kr.
Præference for C-kapitalejere:  66 mio. kr.
Præference for B-kapitalejere:    66 mio. kr.

Fordeling af værdi baseret på aktier før konvertering (eksempel):

Værdi af A-kapital:

     50.000/1.250.000 x 58 mio. kr. = 2,32 mio. kr.

     + præference = 0 kr.

     Værdi pr. A-aktie: 2,32 mio. kr./50.000 styk = 46 kr. pr. A-aktie

Værdi af C-kapital:

     600.000/1.250.000 x 58 mio. kr. + 66 mio. kr. (præference)

     = 93,84 mio. kr.

 Værdi af B-kapital:

     600.000/1.250.000 x 58 mio. kr. + 66 mio. kr. (præference)

     = 93,84 mio. kr.

Udstedelse af nye fondsaktier som A-aktier til fordel for B- og C-kapitalejere (eksempel):

B-kapitalejere:

     66 mio. kr. (præference)/46 kr. (værdi pr. A aktie) = 1.434.782 stk.

C-kapitalejere:

     66 mio. kr. (præference)/46 kr. (værdi pr. A aktie) = 1.434.782 stk.

I alt udstedes således 2.869.564 fondsaktier som A-aktier til fordel for B- og C-kapitalejerne. Derudover ombyttes B- og C-aktier 1-til-1 med A-aktier.

Ejerstruktur efter aktieklassesammenlægning (eksempel):

Kapitalejere

Nominelt før aktieklassesammenlægning

Nye fondsaktier

Nominelt A-aktier efter aktieklassesammenlægning

Værdi af aktier efter aktieklassesammenlægning (provenuneutralt)

C

600.000

1.434.782

2.034.782

93,84 mio. kr.

B

600.000

1.434.782

2.034.782

93,84 mio. kr.

A

50.000

-

50.000

2,32 mio. kr.

I alt

1.250.000

2.869.564

4.119.564

190 mio. kr.

Genopretning af aktieklasserne og rettet kapitalnedsættelse hvis der ikke gennemføres en børsnotering

I den situation, hvor Kapitalejerne ikke ønsker at gennemføre børsnoteringen, skal der gennemføres en ”tilbagerulning” af de ændringer, som er foretaget i forbindelse med fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne og med henblik på at kompensere for den økonomiske præference, idet kriteriet for denne kompensation, dvs. en børsnotering som anført i vedtægterne og ejeraftalen, ikke opfyldes.

Udbudskursen fastsættes af Spørgers bestyrelse baseret på en book-building proces, der finder sted i udbudsperioden på baggrund af de afgivne ordrer, og med udgangspunkt i det kursinterval, der oplyses i prospektet. I princippet kan bestyrelsen vælge at fastsætte udbudskursen udenfor det oplyste kursinterval, men det er i praksis kun sket uhyre sjældent. Det er i den konkrete sag usandsynligt at børsnoteringen af Spørger vil ske til en udbudskurs, der ligger under det kursinterval, der angives i prospektet.

”Tilbagerulningen” gennemføres ved en vedtægtsændring umiddelbart efter børsnoteringen er blevet tilbagekaldt, hvorved aktierne genopdeles i genoprettede aktieklasser med tilsvarende rettigheder som de nuværende kapitalklasser, og en rettet kapitalnedsættelse uden udlodning mod Kapitalejerne med henblik på at stille Kapitalejerne, som de stod før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne, i forhold til deres aktier i Spørger.

Genopdelingen af aktierne i de genoprettede aktieklasser sker med henblik på at genetablere B- og C-aktionærernes nuværende økonomiske rettigheder i Spørger i relation til deres B- og C-præferenceaktier, som de bestod før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne.

Den rettede kapitalnedsættelse sker med henblik på at genetablere det nuværende ejerforhold i Spørger i forhold til Kapitalejernes antal aktier og procentuelle ejerandele i Spørger, som de bestod før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne. Kapitalejerne opnår således også samme antal og forhold i stemmerettighederne i Spørger, som de havde før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne.

Formålet med denne ”tilbagerulning” er således (i) at neutralisere enhver ændring i henhold til ovenstående fremgangsmåde, (ii) at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i Spørger knyttet til de forskellige nuværende kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i Spørger, som de bestod før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne, og (iii) at undgå en formueforskydning mellem Kapitalejerne og rulle tilbage til status quo, hvis børsnoteringen ikke gennemføres.

Ovenstående ”tilbagerulning” gennemføres ved én (gensidigt betinget) beslutning på generalforsamlingen, hvor ”første del” af beslutningen er, at der gennemføres en genopretning af og genopdeling i aktieklasserne. ”Anden del” af beslutningen er, at der gennemføres en rettet kapitalnedsættelse mod Kapitalejerne som nærmere beskrevet med henblik på at genetablere det nuværende ejerforhold i Spørger (samme antal aktier og procentuelle ejerandele i Spørger).

Tillægget vil indeholde bestemmelser med henblik på at forpligte alle Kapitalejere til at stemme for enhver beslutning, som kræves for at gennemføre en sådan ”tilbagerulning”.

Rettet fondsemission eller kapitalforhøjelse i nye og eksisterende aktieklasser hvis der ikke gennemføres en børsnotering

Som et alternativ til den beskrevne ”tilbagerulning” og også i den situation, hvor Kapitalejerne ikke ønsker at gennemføre børsnoteringen, skal der gennemføres en ”tilbagerulning” af de ændringer, som er foretaget med henblik på at kompensere for den økonomiske præference, idet kriteriet for denne kompensation, dvs. en børsnotering som anført ovenfor, ikke opfyldes.

Denne alternative ”tilbagerulning” gennemføres umiddelbart efter, at børsnoteringen er blevet tilbagekaldt ved både (i) en rettet fondsemission eller en rettet kapitalforhøjelse med kontant tegning til kurs pari i en eller flere nye præferenceaktieklasser til fordel for de nuværende B- og C-kapitalejere og (ii) en rettet fondsemission eller en rettet kapitalforhøjelse med kontant tegning til kurs pari i A-aktieklassen til fordel for Kapitalejerne med henblik på at stille Kapitalejerne, som de stod før offentliggørelsen af prospektet, i forhold til deres aktier i Spørger.

Udstedelsen af aktier i en eller flere nye aktieklasser sker med henblik på at genetablere B- og C-aktionærernes nuværende økonomiske rettigheder i Spørger i relation til deres B- og C-præferenceaktier, som de bestod før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne.

Udstedelsen af aktier i A-aktieklassen sker med henblik på at genetablere det nuværende ejerforhold i Spørger i forhold til Kapitalejernes procentuelle ejerandele i Spørger, som de bestod før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne. Kapitalejerne opnår således også samme forhold i stemmerettighederne i Spørger, som de havde før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne.

Der vil i øvrigt ikke ske ændringer i de aktier, som består efter gennemførelse af de under spørgsmål 1 nævnte ændringer, dvs. sammenlægning af aktieklasser og rettet fondsemission til fordel for B- og C-aktionærerne.

Formålet med denne alternative ”tilbagerulning” er således (i) at neutralisere ændringer i henhold til ovenstående fremgangsmåde, (ii) at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i Spørger knyttet til de forskellige nuværende kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i Spørger, som de bestod før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne og (iii) at undgå en formueforskydning mellem Kapitalejerne i det tilfælde, at børsnoteringen ikke gennemføres.

Ovenstående ”tilbagerulning” gennemføres ved én (gensidigt betinget) beslutning på generalforsamlingen, hvor ”første del” af beslutningen er, at der gennemføres en rettet fondsemission eller kapitalforhøjelse til kurs pari til fordel for B- og C-aktionærerne i nye præferenceklasser. ”Anden del” af beslutningen er, at der gennemføres en rettet fondsemission eller kapitalforhøjelse til kurs pari til fordel for Kapitalejerne med henblik på at genetablere det nuværende ejerforhold i Spørger (samme procentuelle ejerandele i Spørger).

Tillægget vil indeholde bestemmelser med henblik på at forpligte alle Kapitalejere til at stemme for enhver beslutning, som kræves for at gennemføre en sådan ”tilbagerulning”.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørgeren finder, at spørgsmål 1 skal besvares med ”ja”.

Den rettede fondsemission:

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, at gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Gevinst og tab medregnes dog ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren, jf. aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 2. 

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16 A, stk. 4, at en tildeling af fondsaktier og friaktier er skattefrit.

I forbindelse med en rettet fondsemission fremgår følgende af Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1.:

”Hvis en aktionær modtager fondsaktier, ud over det han er berettiget til i forhold til hans aktiebesiddelse, og dette sker som følge af afkald fra andre aktionærer, kan der ske beskatning ud fra et gave- eller tilskudssynspunkt.” (Repræsentantens understregning).

Der kan således ske beskatning af et selskabs aktionærer ved en rettet fondsemission i den situation, hvor der foreligger en gave- eller tilskudshensigt.

I nærværende anmodning foreligger der hverken en gave- eller tilskudshensigt, idet den rettede fondsemission og ophævelse af kapitalklasserne må ses samlet under ét. Formålet med løsningen, der er aftalt mellem uafhængige parter, er netop at undgå, at der sker en formueforskydning mellem parterne i strid med ejeraftalen eller vedtægterne.

Det må således lægges til grund, at der ved den rettede fondsemission ikke er grundlag for en beskatning af Kapitalejerne.

Identitetsskifte på aktierne ved en ophævelse af kapitalklasserne:  

I forhold til en ophævelse af kapitalklasserne fremgår det af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.8, at der efter praksis er tale om afståelse af aktier, hvis aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet. 

I Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.8, er dog tillige angivet følgende:

”Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.”

I afgørelsen SKM2008.232.SR udtalte Skatterådet, at det er en forudsætning for afståelsesbeskatning, at ophævelse af aktieklasserne medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Herefter udtalte Skatterådet, at der i praksis er blevet lagt vægt på aktionærkredsens sammensætning, herunder om der er tale om få ejere, der har et interessefællesskab eller om der er en bred kreds af investorer, sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Skatterådet lagde herefter følgende til grund:

”På baggrund af det oplyste er det SKATs vurdering, at formålet med vedtægtsændringen ikke er, at der skal ske nogen formueforskydning mellem aktionærerne.

SKAT finder ikke ud fra det oplyste, at der skulle foreligge et interessefælleskab mellem fonden og C-aktionærerne.

Ud fra en konkret vurdering finder SKAT, at vedtægtsændringen i denne sag, hvor alle aktionærer opgiver rettigheder og der henses til formålet og manglen på interessefælleskab, ikke medfører nogen formueforskydning mellem aktionærerne og derfor ikke nogen afståelsesbeskatning”

I afgørelsen SKM2011.169.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring i et børsnoteret selskab, hvor en fond afgav sin bestemmende indflydelse ved sammenlægning af aktieklasserne, ikke medførte skattemæssige konsekvenser.

Skatterådet lagde følgende til grund:

”Følgende fremgår af det oplyste vedr. vedtægtsændringen:

  • Formålet med vedtægtsændringen er at gøre det muligt at gennemføre en kapitaltilførsel, så selskabet kan få de nødvendige kreditfaciliteter.
  • Der er tale om en generel vedtægtsændring, hvor alle aktionærerne deltager.
  • A-aktionærerne opgiver deres 10:1 stemmeret, mens B-aktionærerne opgives deres fortrinsret til udbytte og fortrinsstilling ved likvidation.
  • Fonden og aktionærerne er ikke interesseforbundne.

Det er Skatteministeriet vurdering, at den fremlagte sammenlægning af aktieklasserne ikke vil medføre skattemæssige konsekvenser for aktionærerne, da der ikke sker formueforskydning mellem aktionærerne.”

Det ses således som en forudsætning for beskatning ved ophævelse af et selskabs aktieklasser, at der sker en formueforskydning mellem aktionærerne.

I nærværende sag vil der som beskrevet ovenfor ikke ske nogen formueforskydninger, og samtlige skridt har netop til formål at undgå en formueforskydning i forbindelse med en ophævelse af aktieklasserne. Den rettede fondsemission og ophævelsen af kapitalklasserne må ses under ét, som én samlet disposition, der netop er indrettet sådan, at der ikke sker formueforskydninger. Værdien af den enkelte aktionærs aktier i Spørger vil være den samme før og efter beslutningen ved generalforsamlingen. Der er videre tale om ikke interesseforbundne parter.

Det må således lægges til grund, at der ved ophævelsen af aktieklasserne ikke er grundlag for beskatning af Kapitalejerne.

Spørgsmål 2

Spørgeren finder, at spørgsmål 2 skal besvares med ”ja”.

Når en oprindelig rettet fondsemission ikke er skattepligtig for Kapitalejerne, jf. spørgsmål 1, ses der heller ikke at være grundlag for en beskatning af Kapitalejerne af en yderligere rettet fondsemission, som tillige sker med henblik på at sikre, at der ikke sker en formueforrykkelse mellem parterne ved ophævelse af kapitalklasserne og børsintroduktionen. 

Spørgsmål 3

Spørgeren finder, at spørgsmål 3 skal besvares med ”ja”.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.6.14 vedrørende en ophævelse af aftale om overdragelse af fast ejendom:

”Hvis de betingelser, der er aftalt i en handel, ikke bliver opfyldt, og handlen derfor hæves, får overdragelsen i visse tilfælde ikke skattemæssig virkning. En eventuel beskatning af sælgeren i forbindelse med handlen skal derfor ophæves.

Udgangspunktet er, at der er aftalefrihed og, at parterne frit kan aftale, hvilke lovlige betingelser, der skal være opfyldt for, at handlen er indgået.

Det gælder i de situationer, hvor handlen fx er betinget af, at ejendommen skifter zone, eller at der opnås udstykningstilladelse, eller hvor handlen fx er gjort betinget af, at sælgeren ikke bliver beskattet af fortjenesten eller lignende. Når handlen herefter anses for en nullitet, skal parterne skattemæssigt stilles, som om handlen ikke var indgået.

Manglende opfyldelse af en objektivt konstaterbar betingelse, der er kendt på aftaletidspunktet, medfører, at aftalen også skattemæssigt skal anses for en nullitet. Se Skd.1977.42.171.”

Som det fremgår af sagsfremstillingen vil der forud for igangsætningen af ophævelsen af aktieklasserne blive indgået et tillæg, hvor det fremgår, at Kapitalejerne er forpligtet til at stemme for enhver beslutning, som kræves for at gennemføre en ”tilbagerulning” i den situation, hvor der ikke sker en børsnotering af Spørger. 

En tilbagerulning vil således ske på grundlag af et oprindeligt vilkår herom aftalt mellem Kapitalejerne.

I overensstemmelse med de citerede principper for fast ejendom må det lægges til grund, at der ikke er grundlag for en beskatning af Kapitalejerne i nærværende sag ved en ”tilbagerulning” og genoprettelse af kapitalklasserne.

I det tilfælde, hvor der ikke sker en børsnotering må aftalen om ophævelsen af kapitalklasserne mv. således betegnes som en nullitet, og genoprettelse af kapitalklasserne med henblik på at stille Kapitalejerne som før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne vil derfor kunne ske uden skattemæssige konsekvenser.

Spørgsmål 4

Spørgeren finder, at spørgsmål 4 skal besvares med ”ja”.

Som redegjort for under spørgsmål 3 vil en ”tilbagerulning” og en genoprettelse af kapitalklasserne på grundlag af et oprindeligt vilkår herom aftalt mellem Kapitalejerne ikke udløse beskatning af Kapitalejerne.

I denne variant vil ”tilbagerulningen” og genoprettelse af kapitalklasserne ske ved en rettet fondsemission eller en rettet kapitalforhøjelse til fordel for de nuværende B- og C-kapitalejere og ved en rettet fondsemission eller en rettet kapitalforhøjelse i A-aktieklassen til fordel for Kapitalejerne. Dette med henblik på at genoprette B- og C-aktionærernes økonomiske rettigheder i forhold til deres aktier i Spørger, og at genetablere ejerforholdet i Spørger, som det bestod før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne.

Denne fremgangsmåde for ”tilbagerulning” vil som fremgangsmåden i spørgsmål 3 være omfattet af tillægget, hvor Kapitalejerne er forpligtet til at stemme for enhver beslutning, som kræves for at gennemføre en ”tilbagerulning” i den situation, hvor der ikke sker en børsnotering af Spørger.

En ”tilbagerulning” ved denne fremgangsmåde i det tilfælde, hvor der ikke sker en børsnotering af Spørger, vil således også ske på grundlag af et oprindeligt vilkår herom aftalt mellem aktionærerne, og vil derfor som i spørgsmål 3 kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for Kapitalejerne.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en rettet fondsemission til fordel for de nuværende B- og C-kapitalejere, og en samtidig vedtægtsændring, der medfører en sammenlægning af alle aktieklasserne, ikke vil have skattemæssige konsekvenser for selskabets nuværende A-, B- eller C-kapitalejere.

Begrundelse

Repræsentanten har oplyst, at selskabet ønsker at ophæve nuværende aktieklasser med henblik på at gøre selskabet klar til børsnotering.

Den nuværende opdeling af aktieklasser indeholder forskellige økonomiske rettigheder. I forbindelse med vedtægtsændringen vil de særlige præference rettigheder for B- og C-aktierne forsvinde.

SKAT lægger ved besvarelsen til grund, at samtlige nuværende aktier, inklusive A-aktierne, ombyttes til ordinære aktier i forholdet 1:1, og at B- og C-aktierne derudover modtager et antal yderligere ordinære aktier for at tage højde for den nuværende præference til B- og C-aktierne. Derimod er der ikke taget stilling til den situation, hvor markedsværdien af selskabet i forbindelse med børsnoteringen vil medføre, at der skal ske helt eller delvis annullering af den nuværende A-aktieklasse.

Repræsentanten har oplyst, at selskabets vedtægter og ejeraftale regulerer fordelingen af den økonomiske præference ved ”Uddelinger”, herunder ved fordeling af fondsaktier i forbindelse med børsnoteringen.

Skatterådet fandt i SKM2010.763.SR, at ophævelsen af selskabets forskellige aktieklasser, der var forbundet med forskellige økonomiske rettigheder, ikke medførte formueforskydning. Det blev ved afgørelsen tillagt vægt, at aktionærerne oprindeligt havde aftalt – via vedtægterne – at de økonomiske rettigheder ikke skulle gælde i tilfælde af børsnotering.

Det er derfor SKATs opfattelse, at vedtægterne i nærværende sag kan danne grundlag for den korrekte tildeling af fondsaktier, idet aktionærerne tilsvarende på tegningstidspunktet havde aftalt, at præference skal anvendes ved børsnotering.

Repræsentanten har desuden oplyst, at der inden sammenlægning af aktieklasserne udarbejdes et tillæg i ejeraftalen. Tillægget beskriver den praktiske og matematiske korrekte fremgangsmåde ved en ophævelse af aktieklasserne. Repræsentanten har endvidere oplyst, at modellen er udarbejdet og verificeret i et samarbejde mellem flere eksterne uafhængige rådgivere med henblik på at sikre, at der ikke sker formueforskydning. Endeligt skal tillægget i ejeraftalen underskrives af samtlige Kapitalejere, således at det bekræftes, at alle Kapitalejere er enige i den anviste model for ophævelse.

SKAT bemærker, at der er to mindre interesseforbundne aktionærer i C-klassen, men finder ikke anledning til at konstatere, at den konkrete fremgangsmåde medfører en formueforskydning. Metoden er således udarbejdet af uafhængige rådgiver. De øvrige aktionærer i A- eller B-aktieklassen kan ligeledes ved uenighed blokere ophævelsen ved ikke at underskrive aftalen.

Det fremgår endvidere af tillægget til ejeraftalen, at Kapitalejerne ved deres underskrift tilkendegiver, at der skal foretages selskabsretlige dispositioner, der findes nødvendige for at sikre, at der ikke sker en formueforskydning. Det er således SKATs opfattelse, at den indledende rettede fondsemission i sammenhæng med den efterfølgende rettede fondsemission skal anses for én samlet plan med henblik på at sikre, at der ikke sker formueforskydning.

Når der efter SKATs opfattelse er tale om én samlet plan, vil konsekvensen for en manglende efterfølgende korrektion i forbindelsen med børsnoteringens gennemførelse medføre, at der mellem Kapitalejerne sker formueforskydning. Derudover vil manglende korrektion frembringe en skævdeling, idet den endelige fordelingen ikke foretages på baggrund af markedsværdien.

SKAT finder på baggrund af ovenstående, at vedtægtsændringen i den konkrete sag ikke medfører afståelsesbeskatning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en yderligere rettet fondsemission i forbindelse med børsnoteringens gennemførelse til en eller flere af de nuværende kapitalklasser med henblik på at justere for den endelige udbudskurs, ikke giver anledning til beskatning af Spørgers Kapitalejere.

Begrundelse

SKAT henviser til begrundelsen vedrørende spørgsmål 1.

Det fremgår heraf, at SKAT anser den indledende rettede fondsemission, og den efterfølgende endelige justering som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke sker formueforskydning mellem Kapitalejerne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en vedtægtsændring med en genetablering af de nuværende ejerforhold med de nuværende kapitalklasser med tilsvarende rettigheder og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne i udbudsperioden (eller umiddelbart derefter) med henblik på at neutralisere den i spørgsmål 1 nævnte fondsemission og klassesammenlægning, og dermed stille Kapitalejerne som før den omtalte fondsemission og klassesammenlægning i forhold til deres kapitalandele i spørger, ikke giver anledning til beskatning af Spørgers Kapitalejere.

Begrundelse

Repræsentanten har oplyst, at der foretages endnu en vedtægtsændring, hvis børsnoteringen ikke gennemføres, med det formål at stille Kapitalejerne med de oprindelige rettigheder og aktier.

Skatterådet fandt i SKM2010.763.SR, at selvom en børsnoteringen ikke blev gennemført, kunne vedtægterne ændres tilbage til udgangspunktet, uden at dette gav anledning til afståelsesbeskatning.

Det er SKATs opfattelse, at Kapitalejerne i den konkrete sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skal stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke gennemføres. Det er derfor SKATs opfattelse, at tilbagerulningen ikke giver anledning til afståelsesbeskatning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, at (i) en rettet fondsemission eller en rettet kapitalforhøjelse med kontant tegning til kurs pari i en eller flere nye præferenceklasser til fordel for de nuværende B- og C-kapitalejere og (ii) en rettet fondsemission eller en rettet kapitalforhøjelse med kontant tegning til kurs pari i A-klassen til fordel for Kapitalejerne i udbudsperioden (eller umiddelbart derefter) med henblik på at neutralisere den i spørgsmål 1 nævnte fondsemission og klassesammenlægning, og dermed stille Kapitalejerne som før den omtalte fondsemission og klassesammenlægning i forhold til deres kapitalandele i Spørger, ikke giver anledning til beskatning af Spørgers Kapitalejere.

Begrundelse

Som følge af besvarelsen i spørgsmål 3, bortfalder spørgsmål 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Bortfalder”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Ligningsloven § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4

(..)

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1)      Friaktier og friandele.

2)      (..)

3)      (..)

Forarbejder

Den nuværende § 30 i aktieavancebeskatningsloven blev indsat ved lov nr. 1413 af 21 december 2005. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgik følgende:

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Praksis

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb

Former for udlodning der kan tilgå aktionærerne

Dette afsnit beskriver de forskellige former for værdier, der kan tilgå aktionærerne fra selskabet, og som betragtes som udbytte.

e)      Fondsaktier og friaktier

Ad e. Fondsaktier og friaktier

Tildeling af fondsaktier og friaktier er skattefri jf. LL § 16 A, stk. 4. Det er ikke en forudsætning for skattefriheden, at der er tale om nyudstedte aktier.

Reglen finder også anvendelse

  • når et selskab udlodder af sin beholdning af egne aktier til aktionærerne i forhold til deres hidtidige aktiebesiddelse
  • eller hvor der sker en forhøjelse af de eksisterende aktiers pålydende værdi.

Bemærk

Hvis en aktionær modtager fondsaktier, ud over det han er berettiget til i forhold til hans aktiebesiddelse, og dette sker som følge af afkald fra andre aktionærer, kan der ske beskatning ud fra et gave- eller tilskudssynspunkt.

SKM2010.763.SR

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor fire aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, der var tale om uafhængige parter og aktionærerne havde oprindeligt aftalt, at de økonomiske rettigheder ikke skulle være gældende i tilfælde af en børsnotering.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Praksis

SKM2010.763.SR

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor fire aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, der var tale om uafhængige parter og aktionærerne havde oprindeligt aftalt, at de økonomiske rettigheder ikke skulle være gældende i tilfælde af en børsnotering.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter