Dato for udgivelse
26 Oct 2017 14:00
SKM-nummer
SKM2017.607.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-5509573
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Ugyldighed, aktindsigt, momsansættelse
Resumé

Klagerens skatteansættelse var som følge af regnskabstilsidesættelse og lavt eller negativt privatforbrug blevet forhøjet skønsmæssigt. Da forhøjelsen var foretaget eksklusiv moms, var der ikke grundlag for at anvende princippet i SKATs styresignal SKM2014.783.SKAT. Endvidere blev en påstand om ugyldighed ikke taget til følge.

 

Hjemmel

Lbk.nr. 760/2016

Reference(r)

Forvaltningsloven § 9, stk. 1-2, § 11, stk. 1-2, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1-2, § 21, stk. 1-2
Momsloven § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 55, stk. 1, § 57, stk. 1
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2 D.A.8.1.1.12


Klagepunkt

SKATs afgørelse

Virksomhedens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Principal påstand

Ugyldighed

Nej

Ja

Nej

Subsidiær påstand

Forhøjelse af momstilsvar for afgiftsperioden 2010

62.600 kr.

0 kr.

62.600 kr.

Forhøjelse af momstilsvar for afgiftsperioden 2011

81.400 kr.

0 kr.

81.400 kr.

Faktiske oplysninger
Virksomhedens indehaver drev i indkomstårene 2009-2011 virksomheden H1 v/A, cvr-nr. […], med branchekode 452010 ”Autoreparationsværksteder mv.”

Det fremgår af virksomhedens regnskaber, at virksomheden i indkomstårene 2009-2011 havde en omsætning på henholdsvis 2.227.102 kr., 1.986.955 kr. og 2.301.079 kr. og et resultat før renter på henholdsvis 127.123 kr., 138.299 kr. og 188.158 kr.
Virksomhedsindehaverens ægtefælle drev ligeledes selvstændig virksomhed, H2 v/B, i indkomstårene 2009-2011. Virksomhedens indehaver har over for SKAT fremlagt ægtefællens regnskaber, hvoraf det fremgår, at dennes virksomhed i indkomstårene 2009-2011 havde en omsætning på henholdsvis 10.880 kr., 96.280 kr. og 96.208 kr. og et resultat før renter på henholdsvis -59.481 kr., 8.857 kr. og 68.800 kr.

SKAT har ved en gennemgang af det foreliggende materiale konstateret, at virksomhedens regnskabsgrundlag er mangelfuldt. Ifølge bogføringen fremkommer der negative kassebeholdninger og debitorsaldi, og kontiene er løbende blevet udlignet i forbindelse med bogføringen.

Som følge heraf har SKAT ikke anset kravene til regnskabsgrundlaget for opfyldt og har derfor tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag.

I indkomstårene 2009-2011 bestod virksomhedsindehaverens husstand af indehaveren, hans ægtefælle samt deres to børn.

Virksomhedsindehaverens revisor har opgjort hustandens privatforbrug for indkomstårene 2009-2011 til henholdsvis 87.265 kr., 95.698 kr. og 87.371 kr.

SKAT har opgjort husstandens privatforbrug for indkomstårene 2009-2011 til henholdsvis 5.348 kr., -112.928 kr. og -207.155 kr.

Den 25. april 2013 sendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende ændring af virksomhedsindehaverens skatteansættelse for indkomstårene 2009-2011 og moms for afgiftsperioden 2010 og 2011 med frist for at komme med indsigelse til forslaget den 16. maj 2013.

SKAT forhøjede i den forbindelse virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2011 med henholdsvis 194.500 kr., 250.400 kr. og 325.600 kr. som følge af husstandens henholdsvis lave og negative privatforbrug i de pågældende indkomstår. SKAT har anset forhøjelserne som overskud i virksomheden.

Den 15. maj 2013 anmodede virksomhedsindehaverens revisor om henstand med at komme med indsigelse til forslaget til den 31. maj 2013, idet der var kommet en advokat ind over sagen også, hvilket SKAT imødekom samme dag.

Den 31. maj 2013 bad revisoren om yderligere henstand i 14 dage, hvilket blev imødekommet af SKAT samme dag.

Den 3. juni 2013 kontaktede virksomhedsindehaverens advokat SKAT vedrørende udsættelse af sagen. SKAT meddelte her, at der var indrømmet 14 dages henstand, og advokaten oplyste, at han ville vende retur inden 14 dage. SKAT har i deres telefonnotat af samtalen noteret, at advokaten formentlig ville have et møde med SKAT.

Den 19. juni 2013 sendte advokaten følgende mail til SKAT:

”(…)

I ovennævnte sag skal vi venligst på vegne af A anmode om et møde med Skat om sagen, samt om aktindsigt i videst muligt omfang efter forvaltningslovens regler.

Vi skal samtidig anmode om, at afgørelse i sagen først træffes efter afholdelse af møde i sagen, samt når vi har haft rimelig tid og lejlighed til at sætte os ind i sagens samlede materiale efter modtagelse af den fulde aktindsigt.

Vi kan samtidig oplyse, at der foreligger nye oplysninger i sagen, da A bl.a. i 2009 har solgt en [bil], der er solgt i 2009 for 71.000, hvilket jo således er penge, der indgår som en del af As privatforbrug.”

SKAT svarede følgende til advokaten pr. mail den 20. juni 2013:

”Jeg har modtaget din mail. Vedr. salg af [bil] er kr. 71.000 kr. indarbejdet i privatforbruget for 2009 – se tidligere fremsendt opgørelse. (oplysninger herom har jeg modtaget fra revisor pr. mail 11.04.13.)

Med hensyn til agtindsigt kan jeg oplyse, at jeg ikke har andre oplysninger end dem revisor har sendt til mig. Er det det materiale I vil have retur?

Privatforbrugsopgørelserne er udarbejdet på grundlag af revisors bogføring, udarbejde regnskaber, samt oplysninger fra R75 som I kan trække i skattemappen.

Jeg vil foreslå vi holder et møde i næste uge f.eks. Torsdag.

Afventer jeres tilbagemelding senest fredag.”

Den 25. juni 2013 ringede SKAT til advokaten, hvoraf følgende fremgår af SKATs telefonnotat af samtalen:

”Ringet til advokat, da jeg ikke har hørt fra ham. Han oplyste, at det var fordi han havde behov for yderligere udsættelse. Aftalt, at sagen skal være færdig inden ferien. Han fremsender nogen inden tirsdag i næste uge så er der tid til at holde et møde hvis nødvendigt. Meddelt at 71.000 kr. er indarbejdet i privatforbruget 2009.”

Den 4. juli 2013 sendte SKAT følgende mail til advokaten:

”(…)

Vi har den 25. juni aftalt pr. telefon, at jeg skulle have indsigelsen over agterskrivelsen inden tirsdag i denne uge. Jeg har endnu ikke modtaget noget fra dig.

Såfremt jeg ikke har indsigelsen senest den 9. juli vil jeg sende en kendelse hvori ansættelsen bliver fastholdt.”

Som følge af at SKAT ikke modtog nogen indsigelse, udsendte SKAT en afgørelse den 15. juli 2013 i overensstemmelse med forslaget af 25. april 2013.

Den 23. juli 2013 sendte advokaten følgende mail til SKAT:

”(…)

Som en del af aktindsigten anmodes om kopi af al korrespondance i sagen, herunder kopi af de mails, der er sendt om anmodning om aktindsigt i sagen, og anmodning om afholdelse af møde i sagen.

Venligst send materialet til undertegnede i henhold til tidligere anmodninger herom – vi anmodede første gang om aktindsigt i sagen d. 19. juni 2013, og her ca. 1 måned efter, er aktindsigten fortsat ikke opfyldt fra Skats side.”

Hertil har SKAT den 5. august 2013 svaret følgende:

”(…)

Jeg stiller mig undrende over din mail vedrørende manglende aktindsigt. Jeg kontaktede dig pr. telefon den 25.6.13 angående dette.

(…)

Det er ikke et spørgsmål om, at jeg ikke vil give aktindsigt eller ej – hvilket I har krav på.

(…)”

Den 9. august 2013 ringede SKAT til advokaten, hvoraf følgende fremgår af SKATs telefonnotat af samtalen:

”Ringet til advokat. Han er ikke enig i min opfattelse – er ikke korrekt at vi har aftalt at han ikke ville have aktindsigt men yderligere henstand.

Aftalt at jeg sender materialet til ham og vi betragter sagen som en genoptagelse og starter derfra.”

Virksomhedsindehaverens advokat indsendte den 15. oktober 2013 en klage til henholdsvis Skatteankenævn […] og Landsskatteretten.

Den 22. april 2015 indsendte advokaten en skrivelse til SKAT vedrørende genoptagelse af skatte- og momsansættelsen for indkomstårene 2009-2011. Advokaten skrev i den forbindelse følgende:

”(…)

Vi har hverken p.t. fortsat ikke modtaget aktindsigt i den oprindelige sag, ligesom vi ikke har fået afholdt i hverken den oprindelige sag eller i genoptagelsessagen.

(…)”

SKAT har i brev af 28. april 2015 oplyst til advokaten, at SKAT ikke kan imødekomme anmodning om genoptagelse af virksomhedsindehaverens skatte- og momsansættelse for indkomstårene 2009-2011, da sagen er påklaget til henholdsvis Skatteankenævnet og Landsskatteretten.

Det fremgår af samme brev, at materialet vedrørende aktindsigt er fremsendt til advokaten den 9. august 2013.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet momstilsvaret for virksomheden i afgiftsperioderne 2010 og 2011 med henholdsvis 62.600 kr. og 81.400 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(…)

Vedrørende indkomståret 2010

(…)

Yderligere beregnet moms i henhold til momslovens § 1 er ansat til 62.600 kr.

(…)

Vedrørende indkomståret 2011
(…)

Yderligere beregnet moms i henhold til momslovens § 1 er ansat til 62.600 kr.

(…)”

SKAT har yderligere anført, at de flere gange har modtaget anmodninger om udsættelse med fristen for at komme med indsigelse fra virksomhedsindehaverens revisor og advokat.

Da SKAT ikke havde modtaget nye oplysninger til sagen, som indehaverens advokat havde oplyst, at de ville fremlægge, traf SKAT afgørelse og fastholdt ansættelsen i sin helhed.

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

Vedrørende aktindsigt.
Jeg henviser til sagsforløbet i sagsnotatet. Den 5. august 2013 sendes en mail til [klagers advokat] hvori jeg meddeler, at jeg stiller mig undrende over hans mail vedrørende manglende aktindsigt (mail vedhæftet).

Den 19. juni 2013 modtager jeg mail hvor advokat […] beder om aktindsigt. I mail af 19. juni 2013 meddeler jeg advokaten, at jeg kun har det materiale som revisor har sendt og de oplysninger som fremgår af Skattemappen. Om det var det de ville have og advokaten skulle kontakte mig senest fredag. Da jeg intet havde hørt kontaktede jeg advokat […] pr. telefon den 25. juni 2013.
Jeg havde opfattelsen af telefonsamtalen den 25. juni 2013, at det var fordi han havde behov for yderligere udsættelse. Derfor blev det aftalt, at han skulle fremsende noget inden tirsdag i den næste uge så der var tid til at holde møde inden ferien. Den 4. juli 2013 sendes en mail til [klagers advokat] hvor der rykkes for indsigelsen og jeg skal have den inden 9. juli 2013 ellers ville der blive afsagt kendelse.
(kendelse for 2009 skal afsendes inden 1. august 2013.)

Kontakt med [klagers advokat] pr. telefon den 9. august 2013. Han var ikke enig i min opfattelse af sagen. Meddelt, at det måtte bero på en misforståelse. Aftalte, at jeg fremsendte materialet til ham.

Meddelte advokaten, at jeg ville genoptage sagen og starte derfra når vi havde modtaget indsigelsen over skatteansættelsen.

Jeg stiller mig fortsat undrende over påstanden om manglende frist for indsigelse samt afholdelse af møde med SKAT. Forslag til ændring af skatteansættelsen sendt 24.4.2013. Med hensyn til manglende aktindsigten må det bero på en misforståelse mellem advokat […] og SKAT.

(…)”

SKAT er desuden kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(…)

SKAT er enig i, at den manglende aktindsigt sammenholdt med SKATs dialog med klagers repræsentant om møde m.v. samt repræsentantens manglende reaktion samlet må føre til, at SKATs afgørelse ikke kan anses for at være ugyldig.

SKAT er ikke enig i, at opgørelsen af den udeholdte omsætning er omfattet af SKATs styresignal af 17. november 2014 offentliggjort som SKM2014.783.SKAT.

Det fremgår af sagen, at opgørelsen af forhøjelsen af momstilsvaret har taget udgangspunkt i de af SKAT skattemæssigt udarbejdede privatforbrugsopgørelser, hvorved SKAT skønsmæssigt har forhøjet klagers skattepligtige indkomst.

Det fremgår at forhøjelsen for 2009 er foretaget i henhold til statsskattelovens § 4 med 194.500 kr. For årene 2010 og 2011 er forhøjelsen sket i henhold til statsskattelovens § 4, men her eksklusive moms til henholdsvis 250.400 kr. og 325.600 kr. SKATs udgangspunkt for 2010 og 2011 har således været en forhøjelse af den skattepligtige indkomst eksklusive moms, hvorfor den afledte momsmæssige forhøjelse ligeledes må tage udgangspunkt i samme forhøjelse eksklusive moms. Det bemærkes, at SKAT ikke har foretaget en forhøjelse af momstilsvaret for 2009 på grund af fristreglerne i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Derfor må den skattemæssige forhøjelse af indkomsten for 2009 ligeledes anses for at være eksklusiv moms.

Skatteankestyrelsen har i sag 13-5648180 i det skattemæssige forhold i klagers sag indstillet, at SKATs forhøjelse af klagers skattemæssige indkomst skal nedsættes med momsen i nærværende sag. Hvis dette blev resultatet ville den skattemæssige forhøjelse ikke svare til det af SKAT forudsatte som grundlag for at have et rimeligt privatforbrug.    

Det fastholdes at den anvendte metode for beregning af den udeholdte omsætning ikke ses omfattet af princippet i SKATs styresignal i SKM2014.783.SKAT, idet SKATs beregning i sagen konkret har taget udgangspunkt i en forhøjelse af klager skattepligtige indkomst eksklusive moms og ikke i et modtaget vederlag, der som udgangspunkt ville være omfattet af styresignalet. Styresignalet er omtalt i Den juridiske Vejledning afsnit D.A.8.1.1.12.

Den af SKAT beregnede forhøjelse af momstilsvaret for 2010 og 2011 fastholdes derfor til henholdsvis til 62.600 kr. og 81.400. kr.

(…)”

Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens indehaver har principalt nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Subsidiært har virksomhedens indehaver nedlagt påstand om, at momstilsvaret for afgiftsperioden 2010 og 2011 skal nedsættes med henholdsvis 62.600 kr. og 81.400 kr.

Virksomhedsindehaverens repræsentant har til støtte for den principale påstand anført følgende:

”(…)

at Skats afgørelse af 15. juli 2013 i bilag 1 er ugyldig som følge af, at Skat har undladt at efterkomme klagerens anmodning om fremsendelse af sagens væsentlige akter, som Skat selv har været i besiddelse af i forbindelse med Skats gennemgang af sagen, og som klagerens repræsentant er nødsaget til at have for også at kunne sætte sig ind i sagen, og som derfor har afgørende betydning for, at klageren og klagerens repræsentant har mulighed for at imødegå Skat særdeles væsentlige forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst og momsansættelser i perioden 2009 – 2011,

at Skat således har undladt at give klageren og klagerens repræsentant mulighed for at sætte sig ind i sagen ved at Skat har undladt at fremsende sagens væsentlige materiale til klageren, men Skat har blot i stedet for truffet en afgørelse i sagen den 15. juli 2013,

at klageren således er berettiget til både at få fuld aktindsigt i sagen, samt at få et møde med Skat om sagen, men at Skat blot i stedet har truffet en bebyrdende afgørelse i sagen, der fastholder Skats forslag til afgørelse i sagen og uden at give klageren aktindsigt i sagen og uden at afholde møde med klageren.

Skats fremgangsmåde er således i strid med forvaltningslovens § 11, hvoraf det fremgår, at "Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. ". Skat har således ikke iagttaget og overholdt forvaltningslovens § 11 i nærværende sag, hvilket medfører, at Skats afgørelse er ugyldig,

at Skat har undladt at opfylde klagerens anmodning om aktindsigt for så vidt angår det for sagen helt afgørende materiale som alene Skat er i besiddelse af og som ligger til grund for Skats afgørelse i sagen, ligesom Skat har undladt at indkalde til aftalt møde med klageren om sagens materialitet,

at klageren således har haft en klar og berettiget forventning om, - og retskrav til – fuld aktindsigt i sagen, og at klageren fik rimelig tid til at gennemgå sagens særdeles omfattende sagsakter, samt at klageren havde mulighed for – og retskrav til – at forelægge sagens materialitet for Skat på et møde,

at Skat derfor retsstridigt har tilsidesat de processuelle regler, herunder bestemmelserne i både forvaltningsloven og skatteforvaltningslovens om aktindsigt og høringspligt, og at Skats undladelse af at give klageren rimelig tid til at sætte sig ind i sagens omfattende akter og at afholde det aftalte møde med sagsøgeren efter dennes gennemgang af sagens akter i sig selv medfører, at Skats afgørelse af 15. juli 2013 er ugyldig, da forvaltningslovens og skatteforvaltningslovens regler giver klageren mulighed for og adgang til at gennemgå sagens akter, samt har et retskrav på at afholde møde med Skat om sagens materialitet,

at det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. punktum, at "Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagen faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.".

Det fremgår videre af forvaltningslovens § 21, stk. 1, 1. punktum, at "Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.".

Det fremgår herom videre om forvaltningslovens § 21, stk. 1, 1. punktum af noterne til bestemmelsen i Karnov, at "Parten kan således også ved sagens begyndelse fremsættekrav om, at sagen ikke afgøres, før den pågældende har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, eventuelt efter forinden at have haft lejlighed til at gøre sig bekendt med dokumenterne i sagen. Udtalelsen kan afgives mundtligt eller skriftligt efter partens valg, og parten kan benytte en anden (en repræsentant) til at affatte udtalelsen eller som bisidder, eventuelt som repræsentant, til at fremkomme med udtalelsen mundtligt under en forhandling.".

Det er således et retskrav for klageren, at Skat ikke træffer afgørelse i sagen, når der i sagen – som i nærværende sag – direkte er meddelt til Skat, at klageren får aktindsigt i sagens særdeles omfattende dokumenter og herefter lejlighed til at udtale sig om sagen på et møde forinden, at Skat træffer afgørelse i sagen eller såfremt klageren fremsætter sådan en anmodning, hvilket klageren jo netop har gjort i nærværende sag, jf. også bilag 3.

Såfremt myndigheden (her: Skat) derfor træffer afgørelse i en sag, og uden på dette grundlag at give parten (her: klageren) lejlighed til både at få fuld aktindsigt i sagen, samt fremkomme med en udtalelse om sagen på et møde om sagen, inden afgørelsen blev truffet, bliver myndighedens (her: Skats) afgørelse ugyldig, jf. forvaltningslovens § 21 eller dennes analogi.

Dette fremgår også af Landsrettens afgørelse refereret i UfR 2003.1417 Ø.

Det er endog en særdeles skærpende og væsentlig sagsbehandlingsfejl i nærværende sag, at Skat blot træffer en afgørelse i sagen uden at klageren får den fulde aktindsigt, og uden at klageren får lejlighed til at udtale sig om sagen.

at det er således er en væsentlig sagsbehandlingsfejl fra Skat, at Skat ikke har givet aktindsigt idet helt – for sagen – væsentlige materiale for 2009 – 2011, som Skat selv har anvendt ved udarbejdelsen af forslag til afgørelse i sagen, jf. bilag 1, samt at klageren ikke som aftalt har haft tid og mulighed for at gennemgå sagens særdeles omfattende sagsakter forinden, at Skat har truffet afgørelse i sagen, og at det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl fra Skat, at sagsøgeren heller ikke som aftalt og som meddelt af Skat har haft mulighed for et møde med Skat, hvor klageren kunne imødegå Skats forslag til afgørelse efter gennemgang af sagens omfattende akter,

at der således ikke afholdt aftalt og imødekommet ønske om møde, hvor klageren har haft lejlighed til at mundtligt at redegøre for klagerens synspunkter omkring sagens materielle indhold (kontradiktionsprincippet), og at det ikke kan udelukkes, at Skat havde nået frem til en anden afgørelse, hvis der havde været afholdt et møde for drøftelse af sagens materielle indhold, og hvor klageren og klagerens repræsentant havde haft lejlighed til at gennemgå det væsentlige materiale, der ligger til grund for Skats afgørelse. Der foreligger således både sagsbehandlingsfejl, der er væsentlig på generelt niveau og der er konkret væsentlig.

at Landsretten i SKM2011.236.ØLR anså det som en sagsbehandlingsfejl, at SKAT i forbindelse med forhøjelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst ikke havde foretaget nogen selvstændig vurdering af hans skattemæssige forhold, men alene henvist til en kendelse fra Landsskatteretten vedrørende selskaber personligt ejet af skatteyder og dermed til en sag, hvor han ikke var part. Landsretten fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig, idet Landsretten foretog en konkret væsentlighedsvurdering. I den forbindelse lagde Landsretten bl.a vægt på, at forhøjelsen havde karakter af en konsekvensændring i forhold til kendelser fra Landsskatteretten vedrørende skatteyders to selskaber. Sagen SKM2011.236.ØLR viser således, at der er tale om en 2-leddet væsentlighedsvurdering, hvor der både på et generelt og konkret niveau skal være tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfører afgørelsens ugyldighed. I nærværende sag er sagsbehandlingsfejlen både på et generelt og konkret niveau væsentlig.

I nærværende sag er der endog tale om et groft brud på en væsentlig garantiforskrift. Til støtte herfor henvises der også til Skattestyrelsesloven med kommentarer af Poul Bostrup m.fl., 1. udgave, DJØF, s. 254, samt Landsskatterettens afgørelser refereret i TfS 1996.890 Ø og TfS 2001.518 LSR.

Nedenfor er foretaget en uddybning af de enkelte regler i forvaltningslovens, som Skat ikke har overholdt i nærværende sag.

Ad. Manglende aktindsigt og manglende partshøring:

at Skat ikke har overholdt forvaltningslovens § 11, § 19, stk. 1, 1. punktum, § 21, stk. 1, 1. punktum, og

at klager sædvanligvis har mindst 14 dage til at gennemgå sagens akter og at komme med sine kommentarer og bemærkninger til sagens akter, og 14 dage må således anses som en absolut minimums rimeligt tid, som sagsøgeren skulle have til at gennemgå sagens akter efter at Skat har fremsendt materialet til klageren, hvilket Skat imidlertid slet ikke har gjort, og at klageren havde et retskrav på afholdelse af et møde efter gennemgang af sagens akter.

(…)”

Virksomhedsindehaverens repræsentant har til støtte for den subsidiære påstand anført følgende:

”(…)

at klagerens privatforbrug for 2009 udgør kr. 87.625, jf. bilag 2, og at selvom dette privatforbrug kan synes lavt, så er det tilstrækkeligt for en indvandrerfamilie som klagerens, da familien lever – og altid har levet – meget spartansk sammenlignet med danske familier, og privatforbruget er af den sådan rimelig størrelse, at privatforbruget på  kr. 87.625  både  forekommer  realistisk og sandsynligt, og det er  således  korrekt beregnet,
at klagerens privatforbrug for 2010 og 2011 selvsagt er positivt, hvorfor det er fejlagtigt beregnet af Skat, hvis Skat kommer frem til et negativt privatforbrug, og klageren vil snarest fremsende yderligere dokumentation på, at privatforbruget for både 2010 og 2011 er positivt.”

Virksomhedsindehaverens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”(…)

Det bemærkes samtidigt, at klagerens principale påstande i både skatte – og momssagen er, at Skats skatteansættelse for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, og Skats momsansættelse for indkomstårene 2010 og 2011 er ugyldige, da Skat (Skattecenter By Y1) ikke har imødekommet klagerens anmodning om aktindsigt og afholdelse af møde forinden, at Skat traf afgørelser i sagerne, hvilket således er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der både er væsentlig på/efter et/en generelt og konkret niveau/vurdering, og det kan ikke udelukkes, at Skat var kommet frem til en anden afgørelse, hvis Skat havde imødekommet klagerens anmodning om aktindsigt og møde i sagen.

(…)”

På mødet mellem virksomhedsindehaverens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte repræsentanten, at han som ny repræsentant for indehaveren havde anmodet om aktindsigt i sagens dokumenter hos SKAT for at få oplyst sagen samt anmodet om møde med SKAT.

Repræsentanten bestred SKATs udlægning af sagsforløbet, idet han anførte, at han ikke havde frafaldet anmodning om aktindsigt eller møde ved telefonsamtale med SKAT den 25. juni 2013, og han opretholdt derfor påstanden om ugyldighed som følge af manglende aktindsigt og mødeafholdelse.

Landsskatterettens afgørelse
Ugyldighed
Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Dette fremgår af forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at en parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b, nævnte undtagelser alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Fremsætter en part under sagens behandling anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, jf. forvaltningslovens § 11, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, jf. § forvaltningslovens 11, stk. 2.

Det er den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, der træffer afgørelse om og i hvilken form en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, hvilket fremgår af forvaltningslovens § 16, stk. 1.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder i medfør af stk. 2, som udgangspunkt ikke, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Videre fremgår det af forvaltningslovens § 21, stk. 1, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder i medfør af stk. 2, ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

En afgørelse kan være ugyldig, såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået fejl. Det er dog en forudsætning for ugyldighed, at sagsbehandlingsfejlen er væsentlig, hvilket kræver, at den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed, og at det forhold, at der er begået en fejl i den konkrete sag, må antages at have medført, at afgørelsen materielt set er forkert.

Det fremgår af SKATs e-mail til indehaverens repræsentant af 20. juni 2013, at SKAT imødekom anmodningen om møde, og at SKAT i den forbindelse foreslog en bestemt mødedato med angivelse af svarfrist, som de herefter afventede repræsentantens tilbagemelding på. Repræsentanten havde desuden fået yderligere fristudsættelse til at fremsende materiale til SKAT den 25. juni 2013 og blev efterfølgende grundet passivitet gjort opmærksom på, at SKAT skulle have indsigelsen til SKATs forslag senest den 9. juli 2013.

Den manglende mødeafholdelse anses ikke for at kunne medføre afgørelsens ugyldighed. Der er lagt vægt på, at mødeanmodningen blev imødekommet af SKAT den 20. juni 2013, og at de samtidig hermed foreslog en mødedato. Repræsentanten reagerede ikke herpå og på intet tidspunkt i løbet af den måned, der gik, fra SKAT sendte deres mail med forespørgsel om mødedato, og til afgørelsen blev udsendt, tilkendegav repræsentanten, om der fortsat ønskedes møde. Indehaverens repræsentant anses således for at have haft mulighed for et møde med SKAT, og den manglende mødeafholdelse må anses at skyldes repræsentantens manglende reaktion på SKATs henvendelser, da det var repræsentanten bekendt, at der var en frist for, hvornår mødet skulle være afholdt.

Uanset at manglende aktindsigt som udgangspunkt må anses for at være en væsentlig sagsbehandlingsfejl, anses den manglende aktindsigt ikke at kunne medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at anmodningen om aktindsigt blev imødekommet den 20. juni 2013, og at SKAT i den forbindelse gjorde repræsentanten opmærksom på, at SKAT ikke havde andre oplysninger end dem, som revisoren havde sendt til SKAT, og oplysninger, som kunne trækkes i indehaverens skattemappe. Endvidere blev repræsentanten direkte i mailen adspurgt, om det var dette materiale, han ønskede aktindsigt i. Repræsentanten reagerede ikke på SKATs forespørgsel.

SKAT har således oplyst, at der alene var materiale, som indehaveren måtte anses for at være bekendt med i sagen, og SKAT har afventet repræsentantens tilbagemelding på, om dette materiale på trods heraf ønskedes tilsendt. Da repræsentanten ikke reagerede på SKATs henvendelse uanset SKATs rykkere, anses der ikke at foreligge en sagsbehandlingsfejl, og afgørelsen anses derfor ikke for at være ugyldig som følge af manglende aktindsigt.

SKATs afgørelse anses således ikke for at være ugyldig.

Momsansættelse
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55, stk.1.

Efter momslovens § 57, stk. 1, skal virksomheder registreret efter § 47, efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs opgørelse af yderligere omsætning i virksomheden for indkomstårene 2010 og 2011, som skal danne grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioden 2010 og 2011.

Under henvisning hertil finder Landsskatteretten, at virksomheden har været forpligtet til at afregne moms i virksomheden, og at SKAT har været berettiget til at fastsætte momsen som 25 % af den yderligere beregnede omsætning i virksomheden.

Landsskatteretten kan således tiltræde det af SKAT anførte om, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligt indkomst er foretaget eksklusiv moms og ikke i et modtaget vederlag, hvorfor forhøjelsen ikke er omfattet af princippet i SKATs styresignal SKM2014.783.SKAT.

SKATs afgørelse stadfæstes således for så vidt angår momsansættelsen.