Dato for udgivelse
17 Nov 2017 12:04
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Sep 2017 14:23
SKM-nummer
SKM2017.652.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-831-17
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, skattesvig, momssvig, kildeskat, dokumentfalsk, frikendt
Resumé

T1 og T2 var tiltalt for moms- og skattesvig i forening ved at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed og udstede fakturaer med moms uanset nægtet registrering; ved at have angivet virksomhedens momstilsvar for lavt samt at have undladt at foretage indeholdelse af AM-bidrag og A-skat af udbetalte lønninger. Endvidere var de tiltalt for dokumentfalsk ved at gøre brug af 329 totalforfalskede fakturaer til at skuffe i retsforhold, idet fakturaerne blev overdraget til SKAT som bevis for, at selskabet benyttede sig af de nævnte selskaber som underleverandører. T1 og T2 unddrog herved for 2.126.111 kr. i moms, 2.927.918 kr. i A-skat og 462.911 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T2 var endvidere tiltalt for skattesvig ved at undlade at selvangive indtægter ved personlig virksomhed. Han har herved unddraget for 386.064 kr. i skat og arbejdsmarkedsbidrag.

T1 ønskede ikke at afgive forklaring om sin rolle i virksomheden i byretten.

T2 forklarede at han har hjulpet sin bror T1 med at drive udlejningsvirksomheden. T1 ejede og styrede virksomheden, herunder lavede fakturaer og regnskaber samt indgik aftale med både kunder og ansatte. Om sin egen rolle i virksomheden forklarede T2, at han hverken var ansat eller medejer. Han arbejdede frivilligt på fuld tid i virksomheden og fik ikke løn for sit arbejde. Han sørgede for udstyr og sikkerhedsgodkendelser til personalet, indgik kontrakter med de kunder, som de skulle arbejde for, og ansatte personale og hyrede underleverandører.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. T1 idømtes fængsel i 1 år og 9 måneder, tillægsbøde på 5.5 mio. kr. samt 5 års rettighedsfrakendelse. T2 idømtes fængsel i 2 år, tillægsbøde på 5.750.000 kr. samt 5 års rettighedsfrakendelse.

T1 forklarede for landsretten, at han ikke har haft noget med virksomheden at gøre, men at han i marts 2012 blev klar over, at en virksomhed med det navn var registreret i hans navn.

Landsretten frifandt T1, idet det ikke fandtes tilstrækkeligt bevist, at T1 før efter gerningsperioden blev nærmere bekendt med forholdene vedrørende udlejningsselskabet. T2 fandtes skyldig i tiltalen. Han idømtes ubetinget fængsel i 2 ½ år, en tillægsbøde på 5.450.000 kr. samt rettighedsfrakendelse. Landsretten lagde foruden forholdenes omfang og tidsmæssige udstrækning vægt på, at etableringen og driften af virksomheden ansås for planlagt af T2 med henblik på unddragelse af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og at dette er sket sideløbende med og i forlængelse af, at han var under tiltale og blev dømt i en anden sag vedrørende momssvig og dokumentfalsk.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171

Straffelovens § 89

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af den 25. september 2017, sags nr. S-831-17:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T1

(v/Adv. Mikael Skjødt, besk.)

T2

(v/Adv. Christian Kirk Søllner, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Bo Østergaard, Julie Skat Rørdam og Chr. Ankerstjerne Rønneberg (kst.) med domsmænd

…………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 13. marts 2017, sags-nr. 60-2546/2016

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. september 2016.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Tiltalte T2

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89,
ved for indkomstårene 2010 til 2012, hvor tiltalte ikke selvangav, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt, efter at han modtog sin årsopgørelse for det pågældende år, at underrette SKAT om, at skatteansættelsen var for lav, idet den ikke indeholdt indtægter fra personlig virksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget skat og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 386.068 kr., alt som nedenfor beskrevet:

Indkomståret

selvangivelse udskrevet

manglende angivelser

unddragelse

2010

4/3-2011

248.357 kr.

64.745 kr.

2011

7/3-2012

447.950 kr.

188.297 kr.

2010

21/11-2013

292.741 kr.

113.026 kr.

2.

Begge de tiltalte

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1 . pkt. og § 52 a, stk. 6, jf. f.s.v. tiltalte T tillige straffelovens § 89,

ved i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med for­ sæt til at unddrage statskassen afgift i perioden januar til december 2010 at have drevet momspligtig virksomhed og udstedt fakturaer pålagt moms, uagtet at virksomheden ved brev af 18. januar 2010 blev nægtet momsregistrering på grund af manglende sikkerhedsstillelse, alt hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 62.089 kr.

3.

Begge de tiltalte

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1, jf. f.s.v. angår tiltalte T til dels straffelovens § 89,
ved for perioden 1. kvartal 2011 til og med 4. kvartal 2013 i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, som indehavere og ansvarlige i virksomheden G1, cvr.nr. …11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger samt fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet virksomhedens momstilsvar blev angivet for lavt i 2011 med 131.515 kr., i 2012 med 849.905 kr. og i 2013 med 1.082.602 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget et samlet beløb i moms på 2.064.022 kr.

4.

Begge de tiltalte

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved i perioden 01.01.2012 til 31.12.2013, som indehavere og ansvarlige i virksomheden G1, cvr.nr. …11, med forsæt til at und­ drage det offentlige skat, at have undladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af AM-bidrag og A-skat af udbetalte lønninger, alt hvorved det offentlige blev unddraget 3.390.829 kr. i A-skat og AM-bidrag alt som nedenfor beskrevet:

År

udbetalte lønninger

unddraget AM-bidrag

unddraget A-skat

2012

2.808.320 kr.

224.665 kr.

1.421.010 kr.

2013

2.978.080 kr.

238.246 kr.

1.506.908 kr.

5.

Begge de tiltalte

straffelovens § 171, jf. § 172,
ved den 4. marts 2014 at have gjort brug af falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet de tiltalte forud for den 4. marts 2014 fremstillede eller lod fremstille i alt 329 totalforfalskede faktura­ er, der i strid med sandheden fremstod som værende udstedt af "G2" (85 fakturaer), "G3" (47 fakturaer), "G4" (72 faktura­ er), "G5 (50 fakturaer) samt "G6." (72 fakturaer), hvilke fakturaer den 4. marts 2014 blev overdraget til SKAT som bevis for, at selskabet G1 havde benyttet sig af de nævnte selskaber som underleverandør, for der ved uberettiget at opnå et fradrag som en driftsudgift.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt endelig påstand om, at de tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tillægsbøder på henholdsvis 5.750.000 kr. for tiltalte T2 og på 5.500.000 kr. for tiltalte T1.

Endvidere har anklagemyndigheden i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2, nedlagt påstand om, at de tiltalte i et af retten fastsat tidsrum frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte T2, samt af vidnerne, SH, SP, ØN, NF og LT.

Tiltalte T1 har ikke afgivet forklaring.

Tiltalte T2 har forklaret, at han ikke har nogen erindring om, at han selv har prøvet at søge om registrering af en virksomhed kaldet G7. Han tror, at det er SKAT selv, der har søgt om registrering af G7. Han begyndte at handle med biler på et tidspunkt, og der opdagede han pludselig, at han var blevet registreret. Det er ikke et selskab, han selv har prøvet at registrere. Han har ikke selv opfundet navnet G7. Han har ikke talt med SKAT om, at han solgte biler.

Foreholdt mappe 1, bilag 10-A, side 2 nederst, rubrik 14 forklarede tiltalte, at det er ham, der har skrevet sit navn med blokbogstaver og har skrevet under med skråskrift. Det er ikke ham, der har skrevet navnet på side 1, rubrik 5. Han ved ikke, hvem der har påført hans navn der. Han ved ikke, hvad det er, som han har skrevet under på. Han har ikke modtaget et afslag vedrørende registrering af G7.

Foreholdt mappe 1, bilag 10-B, skrivelse stilet til T2, Y1-adresse, forklarede tiltalte, at han boede på den adresse i meget kort tid ca. 3 måneder. Han husker ikke, om han modtog det pågældende brev. Det er mange år siden. Tiltalte har ikke drevet virksomhed med salg af biler. Han har kun handlet med en bil. Han havde købt en bil til 3.000 kr., som han solgte videre til 6.000 kr., men der var alt for meget arbejde med det, og han havde ofret 4-5.000 kr. på at sætte bilen i stand.

Tiltalte kender til G1. Det er T1’s virksomhed. T1 er tiltaltes bror. Tiltalte hjælper sin bror. Han husker ikke, hvor længe T1 har haft dette firma.

Foreholdt at G1 blev registreret første gang i 2007, blev registreret ophørt i 2008 og genregistreret i 2011 forklarede tiltalte, at han i 2008-2009 var fastansat i G8 som servicedirektør i Y2-by, hvor han arbejdede i 1½ årstid. Han husker ikke tidspunktet og længden af perioden helt præcist, men under denne ansættelse drev han ikke selvstændig virksomhed.

Tiltalte hjalp sin bror i G1, og tiltaltes rolle var at køre rundt på byggepladserne, hvor han sørgede for, at de folk, de havde indlejet, fik deres sikkerhedsudstyr. Tiltalte var hverken ansat eller medejer. Det var helt frivilligt arbejde, og han fik ikke betaling for det. Det var fuldtidsbeskæftigelse. Han husker ikke, hvor længe han gjorde det, for det er mange år siden. Han har ikke lavet regnskaber eller momsindberetninger for sin bror. Han hjalp til og gik til hånde, hvor der var brug for det. Han lavede sikkerhedsgodkendelser til medarbejderne på byggepladserne og sørgede for, at de fik ID. Skulle der indhentes straffeattester, var det også tiltalte, der hjalp med del. Han var med til at lave kontrakten med G9. Det var både tiltalte og T1, der forhandlede. Der var ikke så meget forhandling i det. De skrev bare under på, at de skulle leje folk ud til G9. Både tiltalte og T1 indgik aftaler med de folk, som skulle arbejde for dem og for eksempel lejes ud til G9. Der var både ansatte og indlejede folk, der sendte firmaet en regning, i G1. Der var ingen, der styrede aftalerne med disse folk, og det var både tiltalte og T1, der indgik aftaler. Det var enten tiltalte eller T1, der betalte penge til de ansatte og indlejede. De brugte tiltaltes konto, for han havde NemID, så det var lettest. Han ved ikke, hvorfor det ikke var T1’s konto, der blev brugt.

Foreholdt mappe 1, bilag 13-C, registrering af virksomheden G1, forklarede tiltalte, at den anførte adresse Y3-adresse, er hans forældres adresse siden 1998. Han ved ikke, hvorfor virksomheden er registreret på denne adresse og ikke på T2’s adresse. Tiltalte har selv haft registreret adresse der i ca. et halvt år. Han ved ikke, om T2 også har været tilmeldt med adresse der. Det anførte telefonnummer ……70 siger ham ikke lige noget.

G1 er ikke tiltaltes virksomhed. Det kan det jo ikke være, når det står registreret i T2’s navn.

Foreholdt mappe 1, bilag 20 B, faktura fra 19. september 2011 til G10, forklarede tiltalte, at den til G1 anførte adresse Y-4 adresse, er tiltaltes adresse. Tiltalte har været med til al lave timesedler og udstede fakturaer. Han ved ikke, hvorfor det var hans adresse, der blev brugt på fakturaerne, og ikke T1’s adresse.

Foreholdt en række ansættelsesbeviser i mappe l, bilag 20 C, forklarede til­ talte, at han har indgået alle disse aftaler og underskrevet alle de pågældende ansættelsesbeviser. Der var dog ingen af disse personer, der kom i arbejde, fordi SKAT hindrede det.

Foreholdt mappe 1, bilag 20 D, underentrepriseaftale mellem G9 og G1 forklarede tiltalte, at han indgik denne aftale med G9, og det er også ham, der har underskrevet aftalen.

Forespurgt, hvilken rolle tiltalte T1 havde i virksomheden G1, forklarede tiltalte, at T1 var den, der ejede virksomheden, og han styrede virksomheden. T1 lavede regnskaber. Han ved ikke, om T1 lavede momsindberetninger. Det var tiltaltes adresse, der var anført på fakturaerne, men det var ikke tiltalte, der udstedte dem.

Foreholdt mappe 1, bilag 20 D, kreditorkontoudtog fra G9 for perioden fra den 17. april 2012 til den 18. december 2013 ved­ rørende fakturaer fra G1 for i alt 9.764.688,75 kr. forklarede tiltalte, at han ikke har udstedt de pågældende fakturaer, selvom til­taltes adresse er anført herpå. De er vel udstedt af den person, der ejer G1, men han ved det ikke.

Tiltalte havde intet med bogføring at gøre i G1. Der var heller ikke noget at bogføre, for de penge der kom ind, røg ligeså hurtigt ud igen. Der kom så lidt ind, at når udgifterne var betalt, var der alligevel intet tilbage. Der var ingen, der stod for at holde regnskab med, hvad der kom ind, og hvad der gik ud.

Den konto, som pengene gik ind på, var tiltaltes. Der var ikke andre, der havde råderet over denne konto. Tiltalte var ansvarlig for at betale underleverandører, når der kom penge ind.

Foreholdt mappe 1, bilag 6 I og J, korrespondance af 6. januar 2014 mellem SKAT og F1-bank og kontoudskrift, bekræftede tiltalte, at kun han kunne disponere over kontoen. Om de med grønt markerede udbetalinger på konto­ udskriften forklarede tiltalte, at han ikke husker noget konkret om de enkelte betalinger, men det har formentlig været betaling af lønninger eller af regninger fra underleverandører. Tiltalte husker ikke, hvem der var ansatte, og hvem der var underleverandører. Han vil ikke oplyse navne i dag. Han har ikke haft styr på de regninger, som de modtog fra underleverandører. De fleste er blevet væk. Når han fik en regning, så betalte han den, og herefter lagde han den måske i en skuffe. Han ved ikke, hvor disse regninger er blevet af.

Tiltalte var med sin bror til et møde hos SKAT en enkelt gang vedrørende G1. Han ved ikke, hvorfor han deltog. Det gjorde han bare. Der blev afleveret nogle fakturaer til SKAT. Han ved ikke, hvem der afleverede disse.

De i forhold 5 anførte virksomheder G2, G3, G4. G5 og G6 kender tiltalte intet til. Det er ikke underleverandører, som de har brugt i G1.

Foreholdt mappe 2, faktura 296 af 30. januar 2012 fra G5 til G1, forklarede tiltalte, at han aldrig har set denne faktura. Han kender ikke selskabet. Han kender ingen af de i forhold 5 nævnte selskaber, og der er ikke realitet bag de fakturaer, som er nævnt i forhold 5.

"..." er tiltaltes initialer, og initialerne i G1 kunne sagtens stå for T2, men det ved han ikke noget om.

Tiltalte var klar over, at T1 drev en sandwichbar, hvor T1 selv arbejdede. Tiltalte har været der en enkelt gang.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke har modtaget breve fra SP. Tiltaltes forældre har ikke overdraget breve til ham. Tiltalte har ikke haft ansvaret for at indberette moms for G1 og har ikke haft koderne til at kunne gøre det elektronisk.

Vidnet, SH, har forklaret, at hun er ansat ved SKAT. Hun startede en skattesag på T2 efter at have modtaget kontroloplysninger fra et firma, G10, som oplyste, at de brugte en underleverandør, G1. T2 havde drevet virksomhed fra 2004 til 2009. Han var stoppet i 2009 og havde ikke stillet den fornødne sikkerhed for at starte igen. Arbejdet for G10 skulle laves i 2009. Hun rettede henvendelse til G10 og fik nogle ansættelseskontrakter udleveret. Det fremgik heraf, at G1 havde ansat folk, og at det var T2, der havde skrevet under på vegne af G1. Hun skrev til T2 og bad om materiale. Han ringede til hende, og han sendte noget materiale til hende, men ikke alt. Hun måtte derfor selv anmode banken om kontooplysninger. Af kontooplysningerne kunne hun se, at der var indsætninger på hans konto fra betalinger af fakturaer, og det så derfor ud som om, at han fortsat drev virksomhed. Hun modtog ikke noget regnskab fra ham, og hun måtte derfor selv regne et resultat sammen ud fra de beløb, der var indsat på kontoen. Hun brugte dette regnskab til at beregne moms og skat. T2 havde ikke indberettet moms eller selvangivet skat.

Foreholdt mappe 1, faneblad 14, bilag A, T2’s årsopgørelse 2010, bekræftede vidnet, at der var selvangivet 0 kr. i personlig indkomst. Det var ikke, hvad hun beregnede sig frem til. Efter hendes opfattelse viste indsætningerne på T2’s konto, at han havde haft en omsætning, som ikke var indtægtsført. I denne beregning medtog hun, hvad hun vurderede var indtægt fra virksomhed.

Hun udarbejdede på denne baggrund et forslag til ændring af moms og skat for T2, som blev fremsendt til ham med en indsigelsesfrist. Hun hørte ikke fra ham, og der blev derfor udarbejdet en afgørelse, som var identisk med det fremsendte forslag til afgørelse. T2 reagerede heller ikke på afgørelsen.

Vidnet, SP, har forklaret, at hun er ansat i SKAT. Hun har behandlet sagen for årene 2011 og 2012. Efter hvidvaskningsoplysninger startede hun en kontrolsag op. T2 havde ikke selvangivet noget beløb for 2011, heller ikke selv om han som en service efter den tidligere afgørelse var blevet gjort opmærksom på, at han skulle gøre det. Han havde heller ikke indberettet moms. 

Hun skrev til T2 og anmodede om fremsendelse af materiale, men han reagerede ikke herpå. Hun måtte derfor selv indhente materiale. Hun kontaktede banken og fik kontoudtog fremsendt. Hun kunne konstatere, at der blev indsat mange beløb fra G9, og at fakturanumre var anført. Hun udarbejdede et forslag til afgørelse, og forslaget var næsten udelukkende baseret på de mange indsætninger med et anført fakturanummer. Forslaget blev fremsendt til T2, men der var ingen reaktioner herpå fra ham. Hun udarbejdede derfor en afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Han reagerede heller ikke på afgørelsen.

Vidnet, ØN, har forklaret, at han har været ansat hos SKAT, men at han ikke længere arbejder for SKAT. Om nærværende sag forklarede han, at han lavede en kontrol hos G9, som førte til en kontrol af G1. Han bad G9 om alle fakturaer fra G1 og ved at sammenholde indholdet heraf med oplysningerne om G1, kunne han konstatere, at der ikke var betalt moms og skat.

Foreholdt mappe 1, faneblad 7, bilag A, bekræftede vidnet, at han skrev til T1 og bad om at få udleveret en hel del oplysninger om G1. Der var en, der ringede og bad om udsættelse på indsendelse af oplysningerne. Det var en repræsentant for virksomheden, men han husker ikke hvem. Som han husker det i dag, fik han at vide, at der var en, der hjalp virksomheden med et regnskab, og at der derfor ville komme noget materiale. På det tidspunkt forelå der intet. Efter et stykke tid kom der en person og afleverede noget bogføring og bilag. Han fik senere tilsendt kontoudtog fra en repræsentant, IN.

Han gennemgik materialet. Saldobalancen så fin ud, men bilagene - fakturaer fra underleverandørerne - virkede ikke troværdige. De fleste var blevet betalt kontant. Mange af fakturaerne var på det samme beløb lige under 10.000 kr., og beløbene stemte ikke overens med de indbetalte beløb. Adressen på Y5-vej var en adresse, der var SKAT bekendt i forvejen. Det virkede mistænkeligt. Han fik fakturaerne sammen med bogføringen. Det var ikke en af de tiltalte, der indleverede mapperne. Han husker ikke, hvem det var. Han talte ikke med personen, idet materialet blot blev afleveret.

En af de virksomheder, som der var fakturaer fra, var G2. Han foretog derfor en krydsrevision i forhold til denne virksomhed, og denne revision viste, at momsen ikke kunne indeholdes i det, der var indberettet fra G2. Der var endvidere ikke sammenhæng mellem fakturaerne og indsætninger på bankkonto, hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt. Han husker ikke, om han skrev til G2 og indkaldte til kontrol. Han husker ikke i dag om virksomheden var igangværende eller lukket. Når han selv indhentede kontoudtog, betyder det formentlig, at han havde skrevet til G2, men ikke modtog svar på sin henvendelse.

Foreholdt mappe 2, faktura nr. 65 fra G2, forklarede vidnet under henvisning til mappe 1, faneblad 4, bilag A, side 7, at han så på denne faktura blandt andre. Der var ingen sammenhæng mellem fakturaen modtaget fra G1 og indsættelsen på G2’s bankkonto hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt. Betaling fandt sted 3 måneder efter fakturadato og med et beløb på 20.000 kr. mod fakturaens pålydende på 9.900 kr.

Han kunne også konstatere, at virksomheden G5 var gået konkurs i 2011. Kurator havde ingen bilag liggende, som svarede til det fremsendte. Endvidere var fakturaerne fra 2012 og 2013, altså efter virksomhedens konkurs.

Vidnets formodning var herefter, at fakturaerne var blevet konstrueret til lejligheden, og han kunne derfor ikke godkende dem som udgifter til underleverandører. Kontoudtogene viste endvidere, at de fleste beløb ved G1 blev hævet kontant. Formodningen var derfor, at der reelt var tale om betaling af sort arbejde.

Han fremsendte derfor forslag til afgørelse til T1. Det førte til, at der blev afholdt et møde, hvor begge de tiltalte deltog. Det var T2, der under mødet førte ordet for G1. Temaet for mødet var underleverandørerne, og de tiltalte holdt fast i, at der var tale om underleverandører og ikke lønansatte. Fakturaerne blev formentlig drøftet, men vidnet husker det ikke i dag.

Foreholdt mappe 1, faneblad 7, bilag F, side 1, sidste afsnit, mødereferat, bekræftede vidnet, at det var T2, der svarede på stort set alle spørgsmål, og at det var vidnets indtryk, at det var T2, der var bestemmende i forhold til driften af virksomheden. Det undrede ikke vidnet, at det var T2, der førte ordet, for det var gået op for ham, at det var T2, der var styrende. T2 fortalte under mødet, at der var en bestemt person, som de kontaktede, når de skulle bruge mandskab. Det var en person ved navn IA. Fakturaerne kunne efterfølgende komme fra forskellige virksomheder, men det var altid IA, som de kontaktede.

Efter mødet lavede vidnet sin afgørelse, som var i overensstemmelse med forslaget. Han har ikke oplysninger om, at afgørelsen blev påklaget. Han sendte afgørelsen til T1, fordi han stod som registreret ejer af virksomheden. Det var G1’s egne regnskabsmæssige tal, der blev lagt til grund ved afgørelsen, idet disse tal blot blev korrigeret for brugen af underleverandører, som SKAT ikke ville godkende.

G1 brugte T2’s bankkonto, og han lagde i afgørelsen til grund, at det var den primære konto.

G1 havde G9 som sin primære kunde. Vidnet fik af ledelsen i G9 at vide, at det var T2, der repræsenterede G1. Han husker ikke, hvem han talte med.

Vidnet, NF, har forklaret, at han er stifter af G4, som er et pizzaria. Han kender intet til de tiltalte T1 og T2 eller G1.

Foreholdt fakturaer fra G4 i mappe 2 forklarede vidnet, at han ikke kender noget til disse. Han udsteder ikke fakturaer på denne måde. Han driver ikke virksomhed fra den anførte adresse. Virksomhedens navn og CVR­ nr. er korrekt anført. Der er tale om misbrug af virksomhedens navn og CVR-nr. Det er aldrig sket før. Han ved ikke, hvem der har lavet fakturaerne.

Vidnet, LT, har forklaret, at han er stifter af G11. Der er ingen aktivitet i selskabet, og det har der ikke været på noget tidspunkt. Han har en enkeltmandsvirksomhed, hvorfra han driver virksomhed. Han havde i følge sin revisor dog ikke mulighed for at lukke G11 ned, men revisoren sørgede for, at det blev overdraget. Han kender ikke en virksomhed, der hedder G1, og han har intet haft at gøre med denne virksomhed. Han kender ikke noget til virksomheden G6.

Foreholdt fakturaer fra G6 forklarede vidnet, at han ikke kender noget til disse fakturaer. Det anførte CVR-nr. er rigtigt, men det tilhørte G11.

Sagens øvrige oplysninger

Det fremgår af sagen, at tiltalte T2 den 26. oktober 2009 søgte om registrering af virksomheden G7 ved SKAT og Erhvervs- og Selskabs­styrelsen, og at han som svar på sin registreringsanmodning for moms den 12. november 2009 blev mødt med et krav om sikkerhedsstillelse på grund af gæld til staten fra en tidligere virksomhed i samme branche. Den 18. januar 2010 blev han nægtet registrering af virksomheden, idet sikkerheden ikke var indbetalt, og samtidig oplyst om, at påbegyndelse eller fortsættelse af virksomheden ville være strafbar.

Det fremgår endvidere, at tiltalte T2 den 5. november 2007 søgte om registrering af virksomheden G1 ved SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at han registrerede virksomheden som ophørt pr. 22. maj 2008. Den 23. februar 2011 søgte han igen om registrering af denne virksomhed. Den 28. marts 2012 søgte han tillige om registrering af virksomheden G12, som blev registreret med samme CVR-nr.

Tiltalte T2 er tidligere straffet

ved

dom af 1. september 2015 med bøde på 2.500 kr. og førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1,

ved

bødeforelæg den 7. august 2014 med bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1,

ved

indenretlig vedtagelse den 18. juni 2013 af bøde på 5.500 kr. og førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 119 A,

ved

udenretlig vedtagelse den 21. august 2012 af bøde på 3.500 kr. og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 119 A,

ved

bødeforelæg den 2. december 2011 med bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, og

ved

dom af 6. oktober 2011 med fængsel i 40 dage og bøde på 350.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 172, jf. § 171 og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nu lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011.

Tiltalte T1 er tidligere straffet

ved

udeblivelsesdom af 15. april 2013 med bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, og

ved

bødeforelæg af den 10. maj 2011 med bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

Kriminalforsorgen har oplyst, at de tiltalte ikke har reageret på henvendelser om udarbejdelse af personundersøgelser.

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han bor sammen med sin kæreste og deres 2 børn på 3 og 5 år. Tiltaltes kæreste er selvstændig erhvervsdrivende, og tiltalte er ansat i hendes firma, G13, hvor han laver tømrerarbejde og lignende opgaver. Det er fuldtidsarbejde. Han har ikke hørt fra Kriminalforsorgen, men er indstillet på og i stand til at udføre samfundstjeneste. I 2012 var han indehaver af en cafe og sandwichbar i Y6-by, og han arbejdede der selv. Han ved ikke om G1 fortsat eksisterer.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er uddannet maskinarbejder. Han bor sammen med sin kone og søn på 3 år. Han arbejder i dag på en bistro, som hans kone ejer. Han har ikke hørt fra Kriminalforsorgen, men er indstillet på og i stand til at udføre samfundstjeneste. Han får så mange breve fra SKAT, at han smider dem ud, da han ikke kan holde styr på dem.

Rettens begrundelse og afgørelse

Virksomheden G1 er registreret med T1 som ejer. T1 har ikke ønsket at forklare om sin rolle i virksomheden under denne sag.

T2 har forklaret, at han har hjulpet sin bror T1 med at drive virksomheden G1. Han har videre forklaret, at T1 ejede og styrede virksomheden, herunder lavede T1 fakturaer og regnskaber. T1 indgik også aftaler med både kunder og ansatte.

T2 har om sin egen rolle i G1 forklaret, at han hverken var ansat eller medejer. Han arbejdede frivilligt i virksomheden og fik ikke løn for sit arbejde. Han arbejdede fuldtid. Han sørgede for udstyr og sikkerhedsgodkendelser til personalet. Han indgik kontrakter med de kunder, som de skulle arbejde for, og han ansatte personale og hyrede underleverandører. Han udstedte fakturaer og anvendte sin egen adresse på disse, lige­som det var T2’s konto, der blev brugt som virksomhedens konto. Det var kun T2, der havde adgang til denne konto. T2 havde intet med bogføring at gøre, for efter hans opfattelse var der ikke noget at bogføre.

På denne baggrund og sammenholdt med de fremlagte kontrakter indgået af T2 på virksomhedens vegne og kontoudtog fra T2’s konto finder retten, at det er godtgjort, at T2, uanset at han ikke formelt var registreret som ejer af virksomheden, sammen med T1 var reelt ansvarlig i virksomheden.

Såvel T1 som T2 var derfor forpligtede til at sikre, at virksomheden var momsregistreret, og at der blev afregnet moms og indeholdt A-skal og AM-bidrag for de ansatte i virksomheden.

Om forhold 2 bemærkes, at de tiltalte i perioden fra januar til december 2010 ikke var momsregistrerede. T2 var nægtet momsregistrering på grund af manglende sikkerhedsstillelse. Retten finder det bevist, at de tiltalte i denne uregistrerede periode drev momspligtig virksomhed og udstedte fakturaer pålagt moms, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i anklageskriftet.

T1 lod sig genregistrere, men først med virkning fra februar 2011. Om forhold 3 bemærkes således, at T1 i den omhandlede periode var momsregistreret, men efter bevisførelsen må det lægges til grund, at de tiltale til trods for, at de fortsat udstedte fakturaer pålagt moms, undlod at angive denne eller kun angav meget lave beløb, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i anklageskriftet.

Om den beløbsmæssige opgørelse bemærkes, at retten ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte de opgjorte unddragelser.

De tiltalte indleverede saldobalancer for 2012 og 2013 til SKAT, og SKAT har ved sagens behandling lagt de tiltaltes oplysninger for disse år til grund, dog således at SKAT ikke har accepteret, at de tiltalte i disse år havde udgifter til underleverandører, som berettigede til fradrag som driftsudgift, idet der efter SKATs opfattelse reelt var tale om ansatte, der var aflønnet uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Om forhold 5 bemærkes herefter særligt, at T2 har forklaret, at han ikke kender noget til de virksomheder, som er nævnt i forholdet. Det er ikke underleverandører, som de har anvendt i G1, og der er ikke realitet bag fakturaerne. Han ved ikke, hvem der har afleveret fakturaerne til SKAT.

Vidnerne NF og LT har som ansvarlige stiftere af 2 af de i forhold 5 nævnte selskaber forklaret, at de intet kender tit G1 og intet har haft med virksomheden at gøre.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de 329 fakturaer blev afleveret til SKAT sammen med saldobalancerne for 2012 og 2013. Materialet blev afleveret efter, at SKAT havde anmodet om materiale fra G1, og inden afholdelse af et møde ved SKAT med deltagelse af begge de tiltalte.

T2’s antagelse om, at en tredje person af egen drift skulle have produceret 329 fakturaer og afleveret disse til SKAT i de tiltaltes skattesag, må tilsidesættes som ganske utroværdig. Da det herefter er ubetænkeligt, at lægge til grund, at materialet, der blev afleveret til SKAT, herunder fakturaerne, blev afleveret på foranledning af de tiltalte, og da fakturaerne efter forklaringerne fra T2, NF og LT er falske og uden realitet, finder retten, at det er bevist, at de tiltalte er skyldige i dokumentfalsk, idet de gjorde brug af de falske fakturaer til at skuffe i retsforhold, da fakturaerne blev overdraget til SKAT som bevis for, at G1 havde benyttet de pågældende selskaber som underleverandører og for dermed uberettiget at få et fradrag.

T2 har videre forklaret, at der både var underleverandører og ansatte i G1. Han har ikke redegjort nærmere herfor under hovedforhandlingen. Der er fremlagt en række ansættelsesbeviser, og af T2’s bankkontoudskrift fremgår det, at der er overført runde beløb til en række personer, som blot er anført med fornavn eller initialer, ligesom der er mange kontanthævninger. Der er ingen overførsler til virksomheder. Da de fakturaer, der blev overdraget til SKAT som dokumentation for anvendelsen af underleverandører, tillige som ovenfor anført er falske, er der ikke grundlag for at antage, at G1 anvendte underleverandører.

På denne baggrund finder retten, at det i forhold 4 er bevist, at de tiltalte gjorde brug af lønmodtagere, og at de tiltalte som indehavere og ansvarlige i virksomheden undlod at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM­-bidrag af udbetalte lønninger. Det offentlige blev dermed unddraget A-skat og AM-bidrag som anført i anklageskriftet.

Endelig bemærkes det for så vidt angår forhold 1, at det er bevist, at T2 i indkomstårene 2010 og 2011 havde forsæt til at unddrage det offentlige skat, idet han efter modtagelse af årsopgørelser for de pågældende år, undlod at underrette SKAT om, at skatteansættelserne var for lave, idet års­opgørelserne ikke indeholdt indtægter fra personlig virksomhed. T2 selvangav således ikke nogen indtægt overhovedet i de pågældende år.

Efter anklagemyndighedens påstand frifindes T2 i dette forhold for så vidt angår indkomståret 2012, idet den opgjorte unddragelse ikke vedrører ham.

Tiltalte T2 er herefter skyldig i sagens forhold 2-5, og tiltalte T2 er skyldig i sagens forhold 1-5, idet han i forhold 1 findes skyldig for indkomstårene 2010 og 2011, men ikke 2012.

Straffen fastsættes for tiltalte T1 til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52 a, stk. 6, og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, samt straffelovens § 171, jf. § 172, jf. til dels § 89.

Straffen fastsættes for tiltalte T2 til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 289, jf . momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52 a, stk. 6, og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk 2. jf. stk. 1. nr. 1, samt straffelovens § 171, jf. § 172, og skattekontrollovens § 16. stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

Straffene er fastsat under hensyntagen til, at der er tale om overtrædelse af skatte- og momslovgivningen af særlig grov karakter, herunder de enkelte forholds grovhed. Størrelsen af de unddragne beløb og for tiltalte T2 tillige under hensyntagen til tiltaltes for straf for ligeartet kriminalitet. Retten har lagt vægt på, at de tiltalte systematisk over en årrække undlod at af­ regne moms og indeholde A-skat mv., og at de for at dække over deres kriminalitet anvendte 329 forfalskede fakturaer for at opnå et uberettiget fradrag.

Tiltalte T1 skal, jf. straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde, der efter størrelsen af det unddragne beløb fastsættes til 5.500.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor anført.

Tiltalte T2 skal, jf. straffelovens§ 50, stk. 2, betale en tillægsbøde, der eller størrelsen af det unddragne beløb fastsættes til 5.750.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor anført.

De tiltalte frakendes i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2, for en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Retten har lagt vægt på, at de tiltalte på stort set intet tidspunkt i de omhandlede år har opfyldt forpligtelserne efter moms- og skattelovgivningen til at afgive rigtige oplysninger, indberette moms og indeholde A-skat mv. Endvidere under henvisning til det, der er anført under straffastsættelsen om grovheden og om brugen af forfalskede fakturaer, finder retten, at der er en nærliggende risiko for misbrug, såfremt påstanden om rettighedsfrakendelse ikke tages til følge.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.500.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes for en periode af 5 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.750.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes for en periode af 5 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, som vedrører dem hver især.

………………………………………………………………………………….

Østre Landsrets dom af den 25. september 2017, sags-nr. S-831-17

Byrettens dom af 13. marts 2017 (60-2546/2016) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om frifindelse i forhold 1 -2, domfældelse i forhold 3-5 og skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte T1 og vidnet MR og supplerende forklaring af tiltalte T2 og vidnet ØN.

De i byretten af vidnerne SH, SP, NF og LT afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke fik del i overskud­ det af virksomheden. Der var ikke vel ikke noget overskud, men han ved det ikke. Han ved ikke, hvad hans bror T1 foretog sig i G1. Fakturaerne blev ikke nævnt på det møde, som han og T1 var til hos SKAT. Han har aldrig set fakturaerne for i byretten. Telefonnummeret ……70 er ikke hans, men T1’s. Deres forældre bor på Y3-adresse. T1 kom også hos forældrene og har måske fået lov til at oprette firmaet på deres adresse. Han tror ikke, at T1 har nemid. Det er nok derfor, at T1 har brugt hans konto.

Han kan godt have oprettet G7, men han husker det ikke. ... stod i den sammenhæng for T2. Det kan godt passe, at han talte med SKAT i 2011, og at registreringen af G7 ikke blev til noget, fordi han ikke kunne betale. Han har ikke siden prøvet at stifte virksomhed selv. Han fik efterfølgende fast arbejde. Han har på et tidspunkt haft telefonnummeret ……70, men overdrog siden nummeret til T1. Han ved ikke, hvorfor politiet har registreret det nummer som vedrørende ham, eller hvorfor han på en præmieudbetaling fra F2-bank den 5. oktober 2011 står med det nummer. G14 havde firmaadresse på Y7-adresse. Det var nok ham, der fandt på navnet. Han husker ikke, hvad virksomheden G15 skulle bruges til. Han har ikke udfyldt blanketterne dateret 5. november 2007 og 23. februar 2011 om registrering af G1. Han kender ikke noget til rådgiveren MR. Han har mødt ham en gang på en cafe, men husker ikke, om han har haft et møde med ham.

Tiltalte T1 har forklaret blandt andet, at han ikke afgav forklaring i byretten, da han håbede, at hans bror ville sige sandheden, men det gjorde han ikke. Han har hverken stiftet eller drevet G1 eller haft noget andet med virksomheden at gøre. Det er ikke ham, der har skrevet under på blanketterne dateret den 5. november 2007, 22. maj 2008 og 23. februar 2011 vedrørende registrering og ophør af G1. ……70 er T2’s telefonnummer. Han blev først, da han i marts 2012 ville åbne en sandwichbar i Y6-by, klar over, at virksomheden var registreret i hans navn. Det havde han ikke givet T2 lov til. Han ringede til T2, som, sagde, at G1 var under afvikling. Han hørte herefter ikke mere til det, før han fik et brev fra SKAT om, at han skyldte et større beløb. Han tog i september 2014 med til et møde hos SKAT, fordi T2 sagde, at han skulle. Han sagde ikke noget på mødet, men underskrev en samtykkeerklæring . Han har ikke på noget tidspunkt ringet til SKAT vedrørende G1. Han kender intet til de fakturaer der indgår i sagen. Han mødte ikke til afhøring hos politiet, fordi T2 sagde, at han skulle lade være. Han sagde ikke noget under mødet hos SKAT og i byretten, fordi det var svært, når T2 sad ved siden af. Han tænkte, at de måtte kunne regne ud, at han ikke havde noget med det at gøre. Da han blev dømt, blev han klar over, at han måtte anke og afgive forklaring. Han har ikke længere nogen kontakt med T2.

Vidnet ØN har supplerende forklaret blandt andet, at han efter sagens behandling i byretten har fået at vide, at sagen blev startet op på baggrund af hvidvask­ oplysninger. På mødet i september 2014 sagde T1 ikke noget om, at han ikke havde noget med virksomheden at gøre. Det var T2, der svarede på alle spørgsmål, men T1 gav ikke udtryk for uenighed. T2 fastholdt, at de indleverede fakturaer vedrørte underleverandører til G1. Han foreholdt dem, at aftalen med G9 ikke tillod brug af underleverandører, hvortil T2 svarede, at der var indgået en ny aftale, som han ville fremsende, men den kom aldrig. I kædesvigsager, hvor man ofte ikke har noget materiale, indlægger SKAT ved opgørelsen typisk skønsmæssigt 10 % i købsmoms, men det var ikke relevant her, hvor der var indleveret saldobalancer for 2012 og 2013, som man kunne gå ud fra.

Vidnet MR har forklaret blandt andet, at han har været chefjurist i G16, som udfører jurist- og revisionsarbejde. Han er uddannet bac. jur. og var den eneste jurist i G16. T2 henvendte sig om hjælp vedrørende moms og skat, og de havde et møde. Han skrev et brev til SKAT på grundlag af drøftelserne med T2. T1’s ejerskab var kun proforma. Det var T2, der drev virksomheden.

Personlige oplysninger

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808 vedrørende tiltalte T1.

T2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er fraskilt. Hans søn bor dels hos ham, dels hos sin mor. Han er pt. jobsøgende.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter parternes samstemmende påstande frifindes tiltalte T2 i forhold 1 og begge de tiltalte i forhold 2.

Tiltalte T1 har for landsretten benægtet at have haft noget med G1 at gøre, idet han dog har erkendt, at han i marts 2012 blev klar over, at en virksomhed med dette navn var registreret i hans navn. Heroverfor står alene medtiltalte T2’s forklaring, der i det hele fremstår utroværdig. Henset hertil samt til, at der ikke i bevisførelsen i øvrigt er holdepunkter for, at T1 før efter gerningsperioden blev nærmere bekendt med forholdene vedrørende G1, findes der ikke at foreligge det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at T1 er skyldig i forhold 3 -5. T1 frifindes derfor.

Landsretten lægger efter vidneforklaringerne, dokumenterne og pengestrømmene i sagen til grund, at G1 blev etableret og drevet af T2, og tiltræder af de af byretten i øvrigt anførte grunde, at han er skyldig i forhold 3-5, dog således at forholdene ikke er begået i forening med T1 efter forudgående aftale eller fælles forståelse.

Straffen, der fastsættes i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, jf. i det hele straffelovens §  89, forhøjes til fængsel i 2 år og 6 måneder.

Landsretten har foruden forholdenes omfang og tidsmæssige udstrækning lagt vægt på, at etableringen og driften af virksomheden må anses for planlagt af T2 med henblik på unddragelse af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at dette er sket sideløbende med og i forlængelse af, at han var under tiltale og blev dømt i en anden sag vedrørende momssvig og dokumentfalsk med hensyn til falske købsfakturaer.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.450.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte T2 er frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.. jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2. Frakendelsestiden regnes fra endelig dom, jf. § 79, stk. 3.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

T1 frifindes

T2 straffes med fængsel i 2 år 6 måneder.

T2 skal betale en tillægsbøde 5.450.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T2 frakendes for en periode på 5 år fra endelig dom retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

T2 skal betale sagens omkostninger for landsretten, herunder salæret til den for ham beskikkede forsvarer.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for by- og landsret vedrørende T1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter