Dato for udgivelse
19 Jan 2018 09:33
Dato for afsagt dom/kendelse
14 Dec 2016 06:54
SKM-nummer
SKM2018.38.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
S-1529-13
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, skattesvig, frifindelse
Resumé

T var tiltalt for særlig grov skattesvig for indkomstårene 2001-2005 ved med forsæt at have selvangivet honorarer for lavt med i alt 6.430.768 kr. T havde derved unddraget for 3.470.020 kr. i skat og 514.455 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T forklarede at han i perioden alene har haft den indkomst, der er selvangivet. Han har modtaget betydelige beløb, som ikke var indkomst for ham, men skulle anvendes til forskningsprojekter. Disse betydelige forskningsmidler blev blandet sammen med hans private midler i en ”pærevælling”. Han havde sammen med en anden kørt et system med en såkaldt kaffekasse for at effektivisere betalingsgangene i forbindelse med forskningsprojekter, da det var for tungt at afvente den administrative behandling. Han koncentrerede sig om forskningen og fokuserede ikke på administrationen af hverken sin privatøkonomi, som hans kone plejede at tage sig af, eller af forskningsmidlerne. Han havde hævet beløbene med de udenlandske kreditkort i Danmark og var kontohaver. Han har ikke kunnet fremskaffe kontoudskrifter fra de udenlandske konti.

Byretten fandt T skyldig i særlig grov skattesvig. T idømtes 1 år og 3 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 3.373.000 kr.

Landsretten frifandt T. Ud fra de foreliggende oplysninger var der en konkret mistanke om, at T uberettiget har tilegnet sig midler fra et hospital i Danmark, der skulle have været anvendt til forskning og den væsentligste del af de midler, der blev overført eller hævet af T, stammede herfra. Hvis T havde selvangivet overførslerne og hævningerne som skattepligtig indkomst, ville T derved have afgivet oplysninger om et strafbart forhold. T havde derfor ikke haft pligt til at selvangive beløbene og retten henviste til grundprincippet om sigtedes ret til at undlade at udtale sig og beskyttelsen mod selvinkriminering.

Reference(r)

Straffelovens § 289

Skattekontrollovens § 13, stk. 1

Tidligere arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af den 14. december 2016, sags nr. S-1529-13

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Jan Schneider)

Afsagt af Landsretsdommerne

Peter Buhl, Hanne Harritz Pedersen og Lisbeth Kjærgaard (kst.) med domsmænd

…………………………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 2. juli 2013, sags nr. 3-1207/2009

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2009.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 skattesvig af særlig grov karakter

ved for indkomstårene 2001 til 2005 med forsæt at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med i alt 6.430.768 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 3.470.020 kr. i skat således:

a

For indkomståret 2001 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.231.587 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 667.822 kr. i skat.

b

For indkomståret 2002 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.451.873 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 781.150,00 kr. i skat.

c

For indkomståret 2003 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende forlavt med 1.004.962 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 537.736 kr. i skat

d

For indkomståret 2004 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.007.063 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 544.595 kr. i skat.

e

For indkomståret 2005 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.735.282 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 938.717 kr. i skat.

2.

arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 2001 til 2005 med forsæt til bidragsunddragelse at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med i alt 6.430.768 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 514.455 kr. i arbejdsmarkedsbidrag således:

a

For indkomståret 2001 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.231.587 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 98.525 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

b

For indkomståret 2002 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.451.873 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 116.148 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

c

For indkomståret 2003 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.004.962 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 80.395 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

d

For indkomståret 2004 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.007.063 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 80.565 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

e

For indkomståret 2005 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.735.283 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 138.822kr. i arbejdsmarkedsbidrag

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse i forhold til anklageskriftet for et beløb på 610.516 kr.

Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, og har påstået tiltalte idømt ubetinget fængsel i ikke under 1 år og 3 måneder.

Anklageren har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en tillægsbøde på 3.373.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom, navnlig således, at straffen gøres betinget.

Sagens oplysninger

Der er nedlagt navneforbud ved kendelse af 12. april 2013.

Efter indlevering af anklageskriftet var sagen stillet i bero på drøftelser mellem anklagemyndigheden og tiltaltes forsvarer. Sagen blev derefter berammet til hovedforhandling den 8. februar 2012. Forsvareren påstod sagen afvist på grund af mangler ved anklageskriftet. Dette spørgsmål blev særskilt procederet og afgjort af domsmandsretten ved kendelse af  15. februar 2012. Domsmandsrettens kendelse gik ud på, at anklageskriftet opfyldte kravene i retsplejeloven. Kendelsen blev af forsvareren påkæret til Vestre Landsret, der ved kendelse af 23. marts 2012 tog forsvarerens påstand til følge.

Spørgsmålet blev indbragt for Højesteret, der ved kendelse af 13. december 2012 stadfæstede byrettens kendelse og derfor hjemviste sagen til behandling i byretten.

Sagen har påny været berammet til hovedforhandling, som er gennemført over 5 retsdage med start den 24. maj 2013.

Sagen blev indledt med en kort forelæggelse for at præsentere sagens problemstillinger. I forbindelse med forelæggelsen er der sket dokumentation af nogle bilag, som både anklagemyndigheden og forsvareren har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til. Dette fremgår af retsbogen for den 24. maj 2013.

Der har under sagen været fremlagt en lang række bilag i form af selvangivelser, kontoudskrifter, diverse bankbilag med tilhørende korrespondance, privatforbrugsberegninger fra SKAT, "regnskab" fra den såkaldte kaffekasse både med og uden overstregninger, regneark med opgørelse over hævninger på to udenlandske kreditkort i Danmark, knyttet til tiltaltes Y4-land konti og materiale fra T’s computer, der blev fundet ved ransagning hos ham. Der er bl.a. tale om nogle budplaner. En del af bilagsmaterialet har været i SKATs og senere politiets besiddelse. Anklagemyndigheden har udfærdiget en ekstrakt. Denne indeholder en del af det materiale, anklagemyndigheden har påberåbt sig. Forsvareren har udarbejdet en ekstrakt, som indeholdte både noget af det materiale, der har været i myndighedernes besiddelse og nogle nye bilag, der er fundet frem af tiltalte under straffesagens behandling.

Forsvareren har fremlagt en model over en "pengestrømsanalyse" til belysning af tiltaltes forklaring om hvorledes de samme penge kan have figureret flere stedet som indtægter og udgifter. Endelig har forsvareren fremlagt en udleveringsbegæring fra de Y4-landske myndigheder i en straffesag, der angår bedrageri med forskningsmidler for indkomstår, der ligger efter de i nærværende sag involverede indkomstår. Forsvareren har understreget, at han og tiltalte er uenige i de Y4-landske myndigheders synspunkter. Udleveringsanmodningen er fremlagt af forsvareren for at underbygge tiltaltes forklaring om, at han har fået tildelt betydelige forskningsmidler, mens han var i Y4-land. Disse forskningsmidler kan ikke karakteriseres som skattepligtig indkomst.

Anklagemyndigheden har oplyst, at de danske myndigheder ikke har kend­skab til bedragerianmeldelser med forskningsmidler, der ligger forud for indkomståret 2006. Y1-universitet har indgivet en bedragerianmeldelse for de fakturaer i indkomstårene 2006-2008, der også er omfattet af de Y4-landske myndigheders udleveringsanmodning. De danske myndigheder har intet kendskab til og har ingen mulighed for at undersøge de nærmere omstændigheder for tildeling af forskningsmidler til tiltalte i Y4-land.

Sagen er gennemført på den måde, at der i forbindelse med afhøring af tiltalte og vidnerne er sket dokumentation. Tiltalte er afhørt flere gange, og dommen er bygget op på den måde, at afhøringerne og dokumentationen fra de enkelte retsdage er ført over i dommen i den rækkefølge, forklaringerne er afgivet. Dette giver bedst mening, da sagens tvistepunkter løbende er blevet belyst ved de afgivne forklaringer og de fremlagte bilag. Bevisførelsen blev afsluttet den 20. juni 2013, og sagen er procederet den 25. juni 2013.

Efter bevisførelsen har SKAT foretaget en ny skatteberegning. Den reviderede skattebregning danner grundlag for anklagemyndighedens påstand om delvis frifindelse, som blev nedlagt ved procedurens start.

Ændret skatteberegning i sagen mod T

Den samlede unddragelse andrager 6.430.768. Skatten heraf andrager 3.470.022 kr. Den gennemsnitlige skatteprocent andrager ( 3.470.022/ 6.430.768) eller 54%

Skatteprocenten afrundet andrager for

2001; 54%

2002; 54%

2003; 53,3%

2004; 54%

200S; 54%

Arbejdsmarkedsbidraget er for alle årene 8%

Såfremt anklageskriftet skal ændres således, at der i straffesagen gives fradrag på 642.971 kr. vedr. erhvervsmæssige udgifter samt 175.000 kr. der anses for at hidrøre fra salg af indbo i Y4-land, 5.306,64 vedr. beløb til stedsøn, 59.185 kr. vedr. erstatning udbetalt fra forsikringsselskab, 12.241,96 vedr. 2005 samt salg af bådplads på 90.000 kr. i 2005 vil det give en samlet nedsættelse på

Yderligere fradrag

642.971 kr.

Salg af indbo

175.000 kr.

Beløb tilhørende stedsøn

5.307. kr.

Erstatning

59.185 kr.

Vedr. 2005

12.242 kr.

Salg bådplads

90.000 kr.

984.705 kr.

Samlet nedsættelse

984.705 kr.

Skat heraf (54 %)

531.741 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag (8%)

78.777 kr.

Den samlede unddragelse bliver herefter

Unddragelse for

6.430.768 kr.

Yderligere nedsættelse

984.705 kr.

5.446.363 kr.

Unddraget skat;

Unddraget skat før

3.470.022 kr.

Nedsættelse

531.741 kr.

Unddraget skat herefter

2.938.281 kr.

Unddraget arbejdsmarkedsbidrag;

Unddraget arbejdsmarkedsbidrag før

541.455 kr.

Nedsættelse

78.777 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag herefter

435.678 kr.

Anklagemyndigheden har præciseret, at dette er sket ud fra en konkret vurdering af sagens oplysninger og karakter og ud fra en vurdering af de for­skellige krav til bevis og bevisbyrde i civile sager og i straffesager.

Tiltalte var i de af sagen omfattede indkomstår fuldt skattepligtig til Dan­mark. Tiltalte har gjort gældende, at samtlige indtægter fra Danmark og Y4-land er selvangivet. Beløbene i anklageskriftet fremkommer for det første ved, at SKAT har forhøjet tiltaltes skattepligtige indkomst med de beløb, til­talte i Danmark har hævet med 2 udenlandske kreditkort på to konti i Y4-land, hvor han var kontohaver. For det andet har SKAT forhøjet tiltaltes skattepligtige indkomst med nogle beløb, der er indsat på tiltaltes og hustruens bankkonti i Danmark.

For at give et indledende overblik over sagens start citeres i det følgende fra udvalgte dele af SKATs sagsfremstilling.

Af SKATs sagsfremstilling af 3. januar 2008 fremgår bl.a

SAGSFREMSTILLING

Skattemæssige forhold

Vedrørende indkomstårene 2001-2005

T har i indkomstårene 2001 - 2005 selvangivet følgende indtægter:

 

2001

2002

2003

2004

2005

Lønindkomst, Danmark

332.060

370.160

405.378

410.385

422.561

indkomst, Y4-land (omregnet)

432.551

391.963

447.339

511.958

525.166

I alt

764.611

762.123

852.717

922.343

947.727

Lønindkomsten fra Danmark er fra Y1-universitet. Indkomsten fra Y4-land er fra G1, som T i de pågældende indkomstår har haft en kontrakt med.

For så vidt angår indtægterne fra G1, har T betalt skat i Y4-land af disse indtægter. Indtægterne er også selvangivet i Danmark, da T i hele perioden har været fuld skattepligtig til Danmark.

Ved beregning af indkomstskatterne til Danmark er der givet creditlempelse vedrørende indtægterne fra Y4-land, hvilket vil sige, at T ved beregning af de danske indkomstskatter er blevet godskrevet de i Y4-land betalte skatter.

Talmæssig opgørelse 

2001

2002

2003

2004

2005

Forhøjelse vedrørende ikke selvangivne indtægter fra Y4-land

 1.231.587

 1.451.873

 1.004.962

1.007.063

1.735.283

1. Opgørelse af yderligere indtægter fra Y4-land

1.1.   Sagens faktiske forhold

Indledning

SKAT har med Ligningsrådets (nu Skatterådets) tilladelse indhentet oplysninger fra Pengeinstitutternes Betalings Service (PBS) om hævninger foretaget i Danmark ved anvendelse af kreditkort med bankkonto m.v. i udlandet. Endvidere har Ligningsrådet givet SKAT tilladelse til at indhente oplysninger i forretninger, pengeinstitutter m.v. for at kunne identificere de kunder, som har benyttet kreditkortene.

SKAT har bearbejdet disse oplysninger og har i den anledning konstateret, at T har hævet i alt kr. 3.576.548 i perioden 1.9.2001-30.9.2004 på to udenlandske kreditkort.

Bilag 1

Det ene kreditkort er udstedt af F1-bank, y4-land, og der er på dette kreditkort hævet kr. 2.194.874 i perioden 30.6.2001 - 22.2.2003.

Bilag 2.

Det andet kreditkort er udstedt af F2-bank, Y4-land, og der er på dette kreditkort hævet kr. 1.381.674 i perioden 25.2.2003 - 27.9.2004.

Skatterådet har efterfølgende givet tilladelse til, at der også kunne indhentes oplysninger fra PBS for perioden 1.10.2004 - 30.9.2006.

Bilag 3

Det er konstateret, at der for denne periode er foretaget hævninger på i alt kr. 127.729 på kreditkortet udstedt af F2-bank.

Ud fra de af T selvangivne indtægter sammenholdt med oplysningerne om hævningerne på de udenlandske kreditkort, var det SKATs opfattelse, at T havde haft væsentlige indtægter, som ikke var kommet til beskatning, idet det ikke ud fra de selvangivne indtægter har været muligt at indsætte beløb på bankkontiene i Y4-land svarende til de i Danmark hævede beløb.

SKAT anmeldte derfor T for skattesvig af særlig grov karakter.

På baggrund af SKATs anmeldelse blev der foretaget ransagning på T’s privatadresse den 1. februar 2007, hvor der blev beslaglagt indhold på computere samt diverse bilag.

Ud fra det ved ransagningen beslaglagte materiale, finder SKAT, at det kan dokumenteres, at T i indkomstårene 2001-2005 har haft væsentlige indtægter fra udlandet, som ikke er kommet til beskatning i Danmark.

Beskrivelse af yderligere indtægter

T’s erhvervsmæssige aktiviteter, som har været kendt af skattemyndighederne, er beskrevet ovenfor.

Ved gennemgang af det ved ransagningen beslaglagte materiale har man ikke direkte kunnet konstatere, hvor T har haft yderligere indtægter fra, men man har dog via bankindsætninger m.v. kunnet konstatere, at T har modtaget betydelige indtægter fra Y4-land.

T har endvidere i flere budgetter redegjort for indtægter fra Y4-land.

.................................................................................

Det må således konstateres, at T har budgetteret med væsentlige større indtægter efter skat, end han rent faktisk har selvangivet før skat.

Det kan også konstateres, at T har foretaget mange og store hævninger i Danmark på kreditkortene, som er udstedt i Y4-land, og at langt de fleste af disse store hævninger helt eller delvist er indsat enten på T eller SL’s konti i F3.1-bank.

Det kan videre konstateres, at der er indsat en række checks på T eller SL’s konti i F3-bank, hvor der foreligger dokumentation for, at der er tale om checks i Y4-land valuta, som banken har købt af T eller SL, og hvor provenuet fra checken i danske kroner er indsat på deres konti i F3-bank.

Endelig kan det konstateres, at der er overført en del penge til T’s konto i F3-bank fra forskellige venner/ bekendte. Disse overførsler vedrører reelt checks i Y4-land valuta, som T har foranlediget udstedt til disse venner/bekendte. Disse venner/bekendte har så vekslet checkene, indsat beløbene på egen konto, og derefter overført beløbene til T’s konto i F3-bank

1.2. Begrundelse for forslag til ændring

Det er SKATs opfattelse, at T har haft væsentlige indtægter fra Y4-land, som ikke er kommet til beskatning i Danmark.

1.2.1 Vedrørende indkomstårene 1997 - 20

........................................................................

1.2.2.Vedrørende indkomstårene 2001- 2005

For indkomstårene 2001 2005 har T selvangivet følgende indtægter:

2001

2002

2003

2004

2005

Lønindkomst, Danmark

332.060

370.160

405.378

410.385

422.561

Indkomst, Y4-land (omregnet)

432.551

391.963

447.339

511.958

525.166

I alt

764.611

762.123

852.717

922.343

947.727

Lønindkomsten fra Danmark er fra Y1-universitet. Indkomsten fra Y4-land er fra G1, som T i de pågældende indkomstår har haft en kontrakt med.

T er i årene 2001 -2005 blevet beskattet Y4-land af indkomsten fra G1. Der er tale om en begrænset skattepligt til Y4-land, idet han overfor myndighederne i Y4-land har erklæret, at han er hjemmehørende i Danmark i relation til overenskomsten mellem Y4-land og Danmark.

Der foreligger ikke oplysninger om, at T er blevet beskattet af yderligere indtægter i Y4-land.

T har således budgetteret med væsentlig større indtægter end de selvangivne indtægter, og der er indsat væsentlige beløb på T og SL’s bankkonti i Danmark, som stammer fra Y4-land.

SKAT ved ikke, hvor indtægterne stammer fra eller hvad de vedrører, idet T ikke har ønsket at udtale sig.

Det er imidlertid helt klart SKATs opfattelse, at der er tale om skattepligtige indtægter med relation til T’s hverv som læge, lektor og forsker.

1.2.3.Opgørelse af yderligere indtægter for indkomstårene 2001- 2005

For så vidt angår de udenlandske bankkonti, har SKAT alene kendskab til de hævninger, som er foretaget i Danmark i perioden 30.6.2001-30.9.2006.

T er blevet anmodet om at fremskaffe kontoudtogene vedrørende de to bankkonti i Y4-land, hvilket han ikke mener er muligt.

SKAT ved således ikke, hvad der er indsat på kontiene i Y4-land og hvem indsættelserne stammer fra.

Det er derfor alene muligt at opgøre indtægterne ud fra de i Danmark foretagne hævninger, idet der som minimum har været indtægter svarende til de foretagne hævninger.

SKAT har herefter opgjort de yderligere indtægter, således:

A

2001

Bilag 4

Indsætninger på SL’s konto i F3-bank, kontonr. X1, som anses at hidrøre fra T’s indtægter fra Y4-land (excl. indsætninger som stammer fra hævninger på F1-bank kontoen)
63.838 kr.

Bilag 5

Indsætninger på T’s konto i F3-bank, kontonr. X2, som anses at vedrøre T’s indtægter fra Y4-land (excl. indsætninger som stammer fra hævninger på F1-bank kontoen)
826.270 kr.

Bilag 1

Hævet på kontoen i F1-bank, Y4-land

644.265 kr.

I alt

1.534.373 kr.

- selvangivne indtægter fra Y4-land (G1)           432.551 kr.

- betalt skat i Y4-land                                   - 129.765 kr.

- 302.786 kr.

Ikke beskattede indtægter fra Y4-land

1.231.587 kr.

Det er SKATs opfattelse, at de opgjorte yderligere indtægter for indkomståret 2001 også først er erhvervet i 2001.

Begrundelsen herfor er, at T’s kassekredit i F3-bank har et maksimum på 250.000 kr., som allerede er overskredet primo 2001, hvorfor T løbende må overføre penge fra kontoen i F1-bank til kassekreditten i F3-bank.

I forbindelse med betaling af afgift på bil i maj 2001 optages der endvidere et banklån på kr. 250.000. Såfremt T havde store bankindeståender i Y4-land, finder man det mest sandsynligt, at han havde overført disse til Danmark til betaling af afgiften.

Endelig skal det bemærkes, at T i oktober 2000 har udarbejdet et budget i forbindelse med køb af G2, jf. koster 1, DK5. Af dette budget fremgår der ingen oplysninger om, at der skulle være et indestående på bankkonti i Y4-land.

2002

Bilag 4

Indsætninger på SL’s konto i F3-bank, kontonr. X1, som anses at hidrøre fra T’s indtægter fra Y4-land (excl. indsætninger som stammer fra hævninger på F1-bank kontoen)
66.318 kr.

Bilag 5

Indsætninger på T’s konto i F3-bank, kontonr. X2, som anses at vedrøre T’s indtægter fra Y4-land (excl indsætninger som stammer fra hævninger på F1-bank kontoen)
272.909 kr.

Bilag 1

Hævet på kontoen i F1-bank, Y4-land

1.387.020 kr.

I alt

1.726.247 kr.

- selvangivne indtægter fra Y4-land (G1)                   391.963 kr.

- betalt skat i Y4-land                                          - 117.589 kr.

Ikke beskattede indtægter fra Y4-land

1.451.873 kr.

2003

Bilag 4

Indsætninger på SL’s konto i F3-bank, konto nr. X1, som anses at hidrøre T’s indtægter fra Y4-land (excl. Indsætninger som stammer fra hævninger på F2-bank kontoen)
55.231 kr.

Bilag 5

Indsætninger på T’s konto i F3-bank, konto nr. X2, som anses at vedrøre T’s indtægter fra Y4-land (excl indsætninger som stammer fra hævninger på F1-bank kontoen og F2-bank kontoen
301.968 kr.

Bilag 1

Hævet på kontoen i F1-bank, Y4-land
163.588 kr.

Bilag 2

Hævet på kontoen i F2-bank, Y4-land

797.312 kr.

I alt

1.318.099 kr.

- selvangivne indtægter fra Y4-land (G1)              447.339 kr.

- betalt skat i Y4-land                                     - 134.202 kr.

- 313.137 kr.

Ikke beskattede indtægter fra Y4-land

1.004.962 kr.

2004 

Bilag 4

Indsætninger på SL’s konto i F3-bank, kontonr. X1, som anses at hidrøre fra T indtægter fra Y4-land
227.353 kr.

Bilag 5

Indsætninger på T’s konto i F3-bank, kontonr. X2, som anses at vedrøre T’s indtægter fra Y4-land (excl. indsætninger som stammer fra hævninger på F2-bank kontoen)
425.993 kr.

Bilag 2

Hævet på kontoen i F2-bank, Y4-land (01.01-30.09)
584.361 kr.

Bilag 3

Hævet på kontoen i F2-bank, Y4-land

(1.10.2004 – 19.1.2005)

127.729 kr.

I alt

1.365.436 kr.

- selvangivne indtægter fra Y4-land (G1)               511.958 kr.

- betalt skat i Y4-land                                      - 153.585 kr.

- 358.373 kr.

Ikke beskattede indtægter fra Y4-land

1.007.063 kr.

2005

Bilag 4

Indsætninger på SL’s konto i F3-bank, kontonr. X1, som anses at hidrøre fra T’s indtægter fra Y4-land
542.136 kr.

Bilag 5

Indsætninger på T’s konto i F3-bank, kontonr. X2, som anses at vedrøre T’s indtægter fra Y4-land

1.560.763 kr.

2.102.899 kr.

- ikke selvangivne indtægter fra Y4-land (G1)             525.166 kr.

- betalt skat i Y4-land                                           - 157.550 kr.

-367.616 kr.

Ikke beskattede indtægter fra Y4-land

1.735.283 kr.

1.2.4. Indtægtsart og beskatningsform

Som beskrevet ovenfor ved SKAT ikke, hvorfra de yderligere indtægter stammer, eller hvad de direkte vedrører, men ud fra de skrivelser og budgetter m.v. der er fundet i det ved ransagningen beslaglagte materiale m.v., finder SKAT, at de yderligere indtægter er honorarer, som er erhvervet udenfor et tjenesteforhold.

1.4. Foreløbig afgørelse

Der sendes foreløbig afgørelse i overensstemmelse med ovenstående, hvorefter T’s personlige indkomster forhøjes med følgende beløb:

2001

1.231.587 kr.

2002

1.451.873 kr.

2003

1.004.962 kr.

2004

1.007.063 kr.

2005

1.735.283 kr.

Bilag 4.

Indsætninger på SL’s konto i F3-bank, kontonr. X1, som anses at hidrøre fra T’s indtægter fra Y4-land (excl. indsætninger som stammer fra hævninger på de udenlandske kreditkort)

2001

Tekst på kontoudtog

Beløb

bemærkninger

26.01

kundekort

18.000,00

14.02

indb. ved check

5.306,64

24.04

kundekort

5.000,00

01.06

kundekort

10.000,00

10.08

Indb. ved check

25.531,00

63.837,64

2002

Tekst på kontoudtog

Beløb

bemærkninger

11.01

indb. ved check

9.000,00

15.04

check

57.317.68

Y4-LAND VALUTA 6.800,00

66.317,68

2003

Tekst på kontoudtog

Beløb

Bemærkninger

28.03

Check

55.231,40

Y4-LAND VALUTA 8.000,00

55.231,40

2004

Tekst på kontoudtog

Beløb

Bemærkninger

09.01

Indb. ved check

11.386,65

20.04

Check

54.294,39

Y4-LAND VALUTA 8.726,00

10.05

Check

54.957,73

Y4-LAND VALUTA 8.774,00

29.06

Check

53.083,28

Y4-LAND VALUTA 8.719,00

03.09

check

53.631,44

Y4-LAND VALUTA 8.808,00

227.353,49

2005

Tekst på kontoudtog

Beløb

Bemærkninge

17.02

Check

54.965,77

Y4-LAND VALUTA 9.661,00

09.03

Check

54.014,04

Y4-LAND VALUTA 9.713,00

29.03

Check

54.520,71

Y4-LAND VALUTA 9.491,00

14.04

Check

56.111,75

Y4-LAND VALUTA 9.684,00

20.05

Check

56.654,28

Y4-LAND VALUTA 9.621,00

10.06

Check

56.733,97

Y4-LAND VALUTA 9.348,00

30.06

Check

50.722,21

Y4-LAND VALUTA 8.258,00

28.07

Check

56.542,20

Y4-LAND VALUTA 9.198,00

30.08

Check

50.116,38

Y4-LAND VALUTA 8.212,00

16.12

Check

51.754,80

Y4-LAND VALUTA 8.349,00

542.136,11

Bilag 5

Indsætninger på T’s konto i F3-bank, kontonr. X2, som antages at vedrøre indtægter fra Y4-land (excl. indsætninger som stammer fra hævninger på de udenlandske kreditkort)

2001

Tekst på kontoudtog

Beløb

Bemærkninger

05.01

Visa

30.000,00

18.01

Kundekort

22.000,00

26.01

Indb.

40.000,00

02.02

Kundekort

58.000,00

19.02

Kundekort

32.000,00

28.02

Kundekort

50.000,00

02.03

Indb.

50.000,00

08.03

Kundekort

57.700,00

16.03

Kundekort

55.000,00

28.03

VJ

19.000,00

03.04

Indbetaling

30.000,00

23.04

Kundekort

50.000,00

01.05

Kundekort

57.000,00

07.05

Kundekort

58.000,00

17.05

Kundekort

58.000,00

01.06

Indbetaling

48.000,00

07.06

Kundekort

58.000,00

22.06

Indb. ved check

32.200,00

09.08

Indb. ved check

21.370,00

826.270,00

2002

Tekst på kontoudtog

Beløb

bemærkninger

06.02

VJ

10.000,00

15.04

Check

57.317,68

06.06

check

21.797,84

31.07

VJ

11.420,00

08.08

Inbetalt ved check

142.374,00

16.08

Iflg. Sept. advis

30.000,00

272.909,52

2003

Tekst på kontoudtog

Beløb

bemærkninger

28.03

Check

55.231,40

Y4-LAND VALUTA 8.000,00

10.04

Check

56.005,00

07.05

Iflg. Sep. Advis

12.377,29

29.07

Indbetalt ved check

74.169,00

01.10

Indb. ved check

59.185,00

24.11

Iflg. Sep. advis

45.000,00

301.967,69

2004

Tekst på kontoudtog

Beløb

Bemærkninger

20.04

Check

55.622,15

Y4-LAND VALUTA 8.939,00

03.05

MJ

53.526,93

Y4-LAND VALUTA 8.621

04.05

ST

55.675,48

Y4-LAND VALUTA 8.914,00

10.05

Check

53.621,13

Y4-LAND VALUTA 8.561,00

19.05

MJ

54.963,12

Y4-LAND VALUTA 8.879,00

29.06

Check

53.778,65

Y4-LAND VALUTA 8.833,00

26.08

Indb. ved check

26.010,00

30.09

Check

52.795,70

Y4-LAND VALUTA 8.671,00

03.12

VJ

10.000,00

30.12

VJ

10.000,00

425.993,16

2005

Tekst på kontoudtog

Beløb

Bemærkninger

05.01

VJ

28.306,27

14.01

check

56.384,27

UDS 9.953,00

17.02

Check

55.153,86

Checks sendt fra PT til NI

21.02

Check

55.769,53

Y4-LAND VALUTA 9.812,00

09.03

Check

53.880,33

Y4-LAND VALUTA 9.689,00

11.03

NS

49.063,50

Y4-LAND VALUTA 9.421,00

29.03

check

54,077,57

Y4-LAND VALUTA 9.414,00

04.04

Ifølge sep advis

53.888,71

Y4-LAND VALUTA 9.423,00
(overført fra NS)

14.04

Check

55.949,22

20.04

Iflg. Sep. Advis

55.057,08

Y4-LAND VALUTA 9.624,00
(overført fra NS)

03.05

ST

54.982,00

Y4-LAND VALUTA 9.610,00

03.05

Check

86.637,50

Y4-LAND VALUTA 15.000,00 (konsulentarb.Y8)

11.05

ØN

55.419,08

Y4-LAND VALUTA 9.694,00

20.05

Check

56.996,42

Y4-LAND VALUTA 9.679,00

27.05

MJ

44.720,35

08.06

Ind. Ved check

90.000,00

10.06

Check

56.192,87

Y4-LAND VALUTA 9.259,00

30.06

check

51.239,17

Y4-LAND VALUTA 8.342,00

12.07

Indb. Ved check

12.241,96

28.07

Check

56.825,48

Y4-LAND VALUTA 9.244,00

15.08

Check

54.702,93

Y4-LAND VALUTA 9.100,00

30.08

Check

51.455,57

Y4-LAND VALUTA 8.431,00

02.09

Check

17.713,40

Y4-LAND VALUTA 3.000,00

14.10

Indb. Ved check

192.000,00

19.10

Check

56.033,00

Y4-LAND VALUTA 9.000,00

16.12

Check

52.201,99

Y4-LAND VALUTA 8.421.00

23.12

check

53.871,51

Y4-LAND VALUTA 8.592,00

1.560.763,57

Bilag 4 og 5 fra SKATs sagsfremstilling er indsat i anklagemyndighedens ekstrakt, ringbind 5, faneblad 2, hvortil der er henvist i forbindelse med af­ høringen af både tiltalte og vidner.

Skattesagen er sat i bero i Landsskatteretten efter tiltaltes begæring. Det er således ikke afgjort civilretligt, om tiltalte skal efterbetale skat for de indkomstår, sagen angår.

"Tiltalte forklarede, at han har taget studentereksamen, er uddan­net læge, har taget en ph.d. samt en uddannelse som speciallæge. Han gik ud af universitetet midt i 1980'erne. Første gang, han tog til Y4-land for at arbejde, var i maj 1997. Indtil da var hans titel læge og ph.d. studerende. Han færdiggjorde denne i 1997/98.

Han fik tilbudt et job i Y4-land via Y4-land’s Sundhedsstyrelse, Y22. Han var ansat på en kontrakt, som blev forlænget fra år til år, men som egentlig var tidsubegrænset. Det var alene visummet, der begrænsede det. Han var ikke ansat i Den Y4-landske Sundhedsstyrelse, idet den ikke kan ansætte en udlænding. Hans kone, SL, tog med til Y4-land. I perioden var han dels i Y4-land og dels i Danmark. I starten var han størstedelen af tiden i Y4-land. Fra midten af 2001 var han primært i Danmark. Han var nok i Y4-land i 3½ år, hvor han boede i Y4-by. I disse 3½ år havde han noget af tiden tillige ansættelse i Danmark. Det var en forskertilknytning til Y1-universitet.
Han var hovedsagelig i Y4-land, men var i Danmark ca. hver anden måned. Han fik både indtægter fra Y4-land og fra Danmark. I starten modtog han i Y4-land ikke egentlige indtægter, men en slags support for eksempel til husleje og til goder, som gjorde tingene lidt nemmere. Han fik først en reel løn fra 1998. I Y4-land havde han kun en indtægt. Han fik tillige en bevilling fra Forskningsrådet i Danmark, som han førte med til Y4-land og levede af her.

Fra 2001 fortsatte han med tilknytning til G1 som blev udvidet, idet der kom andre opgaver til. De arbejdede med ...sygdomme. Det var en fortsættelse af det, han tidligere havde arbejdet med. I 2001 fik han udbetalt løn fra G1. Han startede for dem i 1998, og opgaverne blev udvidet fra ca. 2001. Han fik løn fra G1 fra 1998. Denne løn har han selvangivet fra 2001. Fra Y4-land har han selvangivet 432.551,00 kr. før skat. Han havde ikke andre indtægter fra Y4-land i denne periode. Han fik også løn som adjunkt fra Y1-universitet. Det er ikke en unormal situation, at man på Y1-universitet aflønner folk, mens de er i udlandet med henblik på forskning.
Han har selvangivet hele sin indkomst fra Y1-universitet som 332,060 kr. Det var de indtægter, han havde i 2001. Han havde kun indtægterne fra G1 og Y1-universitet.

Fra 2001 var han mest i Danmark og rejste frem og tilbage. Han var ansat ved G1 fra 1998 - 2005 og også i 2006 og 2007. Han husker ikke helt, hvornår det sluttede. Hovedansættelsen fra 2001 til 2005 var i Danmark under Y1-universitet. Arbejdet i Y4-land var hans bijob, og hans hovedjob var som adjunkt/lektor hos Y1-universitet. Det hele var en sammenblanding. Når man er forsker, er det ikke et spørgsmål om løn som sådan. Det er resultatet, som han går op i. Han var ansat hos Y1, og selvom han ikke arbejdede primært for dem, fik de også noget ud af det i form af artikler og forskning. I 2001 var han i Y4-land 61 dage fordelt på 6 perioder, i 2002 var han i Y4-land i 56 dage fordelt på 6 perioder. I 2003 var han i Y4-land 63 dage fordelt over 7 perioder. I 2004 var det 71 dage fordelt over 8 perioder, og i 2005 var han i Y4-land i 76 dage fordelt på 7 perioder. Resten af tiden var han i Danmark. I Y4-land var han kun ansat hos G1. Han havde ikke ansættelser ved siden af i Y4-land. I Y4-land mødtes han med samarbejdspartnere, holdt foredrag/indlæg, plejede sine forbindelser, og hvad der ellers var nødvendigt. Der var megen rejseaktivitet indenfor Y4-land. Det var vedrørende global forskning. Han fik løn for arbejdet i Y4-land fra G1 i årene 2001 - 2005.

Foreholdt bilag i ringbind 5, faneblad 9 bekræftede tiltalte, at dette er den løn, der er selvangivet fra Y4-land fra 2001 - 2005. (Bilaget er en del af SKATs sagsfremstilling.)

I relation til Skats sagsfremstilling side 2 af 14, der er indsat i ringbind 1, under faneblad 1, forklarede tiltalte, at indtægterne vedrørende Y4-land, er den løn han har modtaget fra G1. Der har ikke været andre indtægter fra Y4-land i denne periode end de selvangivne. Den danske indtægt er fra Y1-universitet. Han har ikke haft andre indtægter i Danmark i perioden 2001-2005.

I 1998 fik han sin Y4-land løn på en check tilsendt hver 14. dage pr. brev. Senere blev den Y4-landske løn elektronisk overført til hans konto i Y4-land. Han fik 2 hævekort/kreditkort fra F1-bank. Det var fordi, han så havde et kort, han kunne bruge i Danmark også. I begyndelsen var der ingen kredit på kortet. Senere kunne han få mere og mere kredit på kortet. Han fik det første kort i 1997. Han kan ikke sige, hvor mange gange kontoen kan være ændret. Kortene kan have været tabt eller stjålet og derfor ændret. Det dog var ret stabilt, men på et tids­punkt fik han et andet kort. Det var fordi, kreditdelen under den første bank blev solgt til en anden bank, F2-bank. Derfor var det påtvunget, at han fik yderligere et kortet. Disse to kreditkort havde han oprettet i privat regi. Han foretog de hævninger, som han havde behov for. I Y4-land brugte han både disse to kreditkort samt hans danske Mastercard. Kontoen blev oprettet, da han startede med at arbejde i Y4-land i 1997. Han havde kun denne ene konto i Y4-land. Det var naturligt for ham, at få et Y4-land kreditkort, når han boede og arbejdede i Y4-land.

Foreholdt ringbind 5, faneblad 1, oversigt over hævninger i Danmark med det første kreditkort, forklarede tiltalte, at det er ham, som har foretaget disse hævninger og betalinger. I februar 2003 fik han kreditkortet fra F2-bank, og hævninger starter den 25. februar 2003.

Grunden til, han skulle have dette kreditkort, var, som anført, at kre­ditfunktionen blev overtaget fra F1-bank. Det er også ham, der har foretaget hævningerne med dette kort i 2003, 2004 og 2005. På spørgsmål om, hvorfor han benyttede de udenlandske kreditkort i Danmark, for­klarede tiltalte, at hans private midler indgik i hans forskningsaktiviter. Det var faktisk en sammenblanding af hans private midler, hans aktiver i hans firma G3 og hans forskningsmæssige aktiviteter.

Det var en stor pærevælling, og i dag kan han godt se, at det har været uhensigtsmæssigt, men sådan var det. Han kan ikke helt huske, hvor­når han sluttede sit arbejde i Y4-land. Årsagen hertil var, at muligheden for forlængelse ophørte og forskningsarbejdet sluttede. Herefter var han alene ansat som lektor på Y1-universitet.

Han var leder af en forskningsenhed, som hed G16-projektet ved Y1-universitet. Det var en del af hans arbejde som adjunkt/lektor. Det startede i 2000, og forskningen vedrørte ...sygdomme Mens han var i Y4-land, kørte projektet stadig på Y1-universitet med mindst 1 ansat forsker ud over ham. Projektet startede langsomt op med 3 ansatte, og så kom der flere til. Da de var på det højeste, var de mellem 35 og 40 ansatte i dette projekt, som sluttede i 2009, hvor han også sluttede sin ansættelse på Y1-universitet De ansatte personer i projektet fik deres løn primært fra Y1-universitet, men i en periode også fra Y2-hospital, hvor en del af det administrative foregik. Han selv fik udelukkende sin løn fra Y1-universitet. Projektet var en del af hans opgaver som adjunkt/lektor. Han arbejdede med projektet både på Y1-universitet og i Y4-land, mens han var hos G1, selv om ansættelserne var uafhængige af hinanden. Y1-universitet og G1 var interessemæssigt knyttet til hinanden gennem ham i kraft af forskningen. Hans primære opgave også for Y1-universitet var forskning. G1 blev finansieret via støttemidler fra den Y4-land stat fra det der svarer til den danske sundhedsstyrelse. Han skulle ikke af egne midler aflønne de andre forskere eller andet personale, men dermed ikke sagt, at han ikke indimellem støttede de ansatte, hvis de for eksempel var strandet i Y4-land og ikke havde penge eller kreditkort. Så hjalp han dem økonomisk. Der var også andre personer end ham fra forskningsprojektet, der var i Y4-land i op til 1½ år. Disse personer fik ikke løn fra G1. De fik deres løn fra Y1-universitet og Y2-hospital, mens de var i Y4-land. Af og til betalte han af egen lomme til disse personer, som kunne være strandet i Y4-land. De havde en kaffekasse, som var oprettet på Y1-universitet, fordi de i forskningsprojektet rent administrativt ellers ikke kunne administrere hverdagen uden. Det var en slags "bufferkasse", som de kunne tage af. Det var en ret omfattende "buffer" for at kunne hjælpe folk her og nu og gennemføre møder eller andet i Danmark og udlandet, som ellers ikke kunne gennemføres. Det kunne f.eks. være betaling af en kursusafgigt.   Kaffekassens midler kom udelukkende fra ham. Det var for eksempel penge, som han hævede på sit eget kreditkort og gav videre til sin assistent, som så indsatte dem på kaffekassekontoen. De ansatte kunne også af­levere bilag, som skulle refunderes. Hans kontante penge røg ned i kaffekassen som et aktiv på den kaffekassekonto, der var oprettet af VJ. Der var en strøm af penge på kontoen, som kom fra privat opsparede midler og salg af nogle effekter fra Y4-land. De kom også fra midler, som han havde til rådighed i Y4-land, hidrørende fra hans løn, udnyttede Y4-land kreditter og salg af egne aktiver. Det kunne også være betalinger fra samarbejdspartner vedrørende nogle små projekter. Det er nok den måde, som han er skruet sammen på; Han var ligeglad med, om det var hans private midler, der blev brugt. Han havde fået oparbejdet en del kreditter på sine Y4-landske konti og har i dag stadig gæld i Y4-land. Det, der blev trukket ud af kaffekassen, var for eksempel til ansatte, som stod og manglede nogle penge i Y4-land. De udlæg, han havde givet de ansatte, blev refunderet af kaffekassen. Kaffekassen var en nødvendighed i tilfælde, hvor en ansat for eksempel skulle til Y4-land og skulle lægge penge ud til rejsen. Det kunne også være til andre ting, for eksempel gebyr til forskellige foredrag rundt omkring i Europa. Medarbejderne kunne bruge kaffekassen, uden at han nødvendigvis var involveret. Det skulle dog altid godkendes i hvert fald efterfølgende af ham. Når der manglende penge i kassen, var han nødt til at lægge penge i kassen. Når medarbejderen så fik dækket udlægget, kom disse penge ind i kaffekassen. Der har ikke været andre end ham, der har indskudt midler/aktiver i kaffekassen.

VJ var ansat på Y1-universitet i denne periode. I begyndelsen var han muligvis også ansat på Y2-hospital.

Han startede som altmuligmand, men senere var han primært inde over det økonomiske. Han er kontoruddannet og startede som langtidsledig i 1994.

Foreholdt ringbind 5, faneblad 3, som er bilag fundet ved ransagningen den 1. februar 2007, forklarede tiltalte, at det er budgetter, han har lavet.

Anklageren fremhævede afsnittet ''nærmeste fremtid" på side 1, og tiltalte forklarede hertil, at han på det tidspunkt eksperimenterede med en kontrakt med ''G4'' i Y4-land og G4-Nordic. Han havde forbindelse med en velgører IL i Y3-by, som oprindelig var læge. De ønskede at udvikle en "hurtig-test" for ...sygdom. Den 31. marts 1999 lavede han dette budget, hvis hovedformål var at give hans hustru et indtryk af, hvordan deres økonomi ville se ud i fremtiden. Han arbejdede jo i Y4-land, og hun kunne godt blive lidt utryg for, om de havde til dagen og vejen. Når man er forsker, ser man jo nogle gange lidt urealistisk lyst på fremtiden. Man er nødt til at, tro på, at ens forskning lykkes. Budgettet var udelukkende til privat brug overfor hende. Foreholdt samme bilag, 3. afsnit under "Nærmeste fremtid" forklarede tiltalte, at den ekstra indkomst forventedes at komme fra testen. De var langt fremme med at får underskrevet kontrakten. Det var en "bedsidetest", som skulle kunne laves lige ved siden af sengen. Det blev dog aldrig til noget, så han fik aldrig den budgetterede indtægt. Foreholdt ringbind 5, faneblad 3, side 3, forklarede tiltalte, at dette er en fortsættelse af det tidligere budget for at skabe overblik over deres økonomi for hans kone. Foreholdt side 5, 6 og 7 i bilaget forklarede tiltalte, at det også er det samme som tidligere. Det er både vedrørende hans og hans kones indtægter. Der er bare et budget, som er lavet på baggrund af den forventede aftale, som de skulle have haft med G4.

Foreholdt ringbind 5 faneblad 3, 6. sidste side, bilag h, forklarede tiltalte, at det er et brev, hvor de forsøger at overbevise banken om, at de skal have noget kredit til køb af en tøjbutik. Han kan ikke huske, hvilket budget han havde vedlagt. NC kender godt den kontakt, som de havde til G4. Foreholdt ringbind 5, faneblad 3, side 7, forklarede tiltalte, at det er, hvad han oplyste banken, at han regnede med at tjene dette år. Han kom dog ikke til at tjene så meget. Det var fordi, G4 trak sig. Han havde møder med både G4, Y4-land samt den danske pendant G4-Nordic og IL i Y3-by.

Foreholdt budgettet under faneblad 3 og hævningerne under faneblad 1, bilag 1 forklarede tiltalte, at budgettet jo var et gæt, og da han lavede det, troede han på aftalen med G4, som jo så ikke blev til noget. Med hensyn til hævningerne er de trukket fra egne midler. I tiden i Y4-land fra 1998 - 2000 havde han haft indtægter fra G1, som han havde sparet op fra. Han husker ikke, hvor meget han havde sparet op. De havde dels trukket fra egne midler samt fra kreditterne på kredit­kortene. Der er ikke nogen samlet opgørelse over de opsparede midler i Y4-land og de udnyttede kreditter. Der er dog nogle punktvise opgørelser, som viser enkelte transaktioner på de Y4-landske konti. Hvis man for eksempel betaler en regning, kan man se, at der står et negativt beløb på kontoen. Han kan på et senere tidspunkt dokumentere kontoudtog og bilag, der beviser, at han har trukket på kreditter i Y4-land.

Han modtog også nogle betalinger fra samarbejdspartnere fra hele Y4-land og Y5-land. Disse penge gik ind på den konto, der var knyttet til kreditkortet. Det har han bilag på. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem mange forskellige samarbejdspartnere med ham i spidsen. Han fik derfor betalinger for ydelser, som de udførte for samarbejdspartnerne i relation til forskningsprojekter. Det er penge, som de skulle bruge til deres forskningsarbejde.

Vedrørende indkomståret 2002 og foreholdt ringbind 5, faneblad 3, bilag d, forklarede tiltalte, at denne budplan 03042002 er en del af det budget, han havde lavet på et tidligere tidspunkt til sin kone, bare mere detaljeret. Foreholdt side 2 i bilag d forklarede tiltalte, at dette budget "har ingen gang på jorden”. Det er meget langt fra virkeligheden. Han mener, at det er lavet noget tidligere end 3. april 2002. Han mener, at det knyttede sig til tidspunktet, hvor de troede, at de fik den aftale med G4.

Foreholdt hvad der i 2002 i alt er opgivet som indkomst til SKAT og hvad der er hævet på kreditkortet i 2002 samt anklageren bemærkning om, at disse to beløb ikke umiddelbart er ret langt fra hinanden, forklarede tiltalte, at disse to ting ikke hænger sammen. De hævede beløb vedrører midler, som de kunne trække på vedrørende den virksomhed de havde, plus at disse ting ofte går i ring. Hvad der blev hævet på de udenlandske kreditkort, blev refunderet på de danske kort- f.eks. kan en hævning på 58.000 kr. godt figurere 3 gange. Det skyldes, at pengene kan gå i ring i et lukket kredsløb. Han henviste til det af forsvareren udleverede støttebilag.

Foreholdt ringbind 5, faneblad 1, hævninger på kreditkort fra 3. til 12. januar 2002, forklarede tiltalte, at hævningerne også har noget med forskningsprojektet at gøre, og ikke kun er til privat forbrug. Nogle af disse posteringer har han fået refunderet fra Y1-universitet eller Y2-hospital. Han gav tit gaver til samarbejdspartner og ansatte. Posteringen fra … 12. januar 2003 på 1.047,95 har han benyttet til sig selv privat, men posteringen samme dag på 350 kr. fra … vil han mene, er til en gave. Han kan dokumentere det på refunderede eller ikke-refunderede bilag fra kaffekassen. Det vil han gerne undersøge.

Foreholdt budgetoplysningen sammenholdt med summen af hævninger på de to udenlandske kreditkort sammenholdt med den selvangivne skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 forklarede tiltalte, at det er på samme måde som for 2001. Hævningerne er finansieret både af betalinger fra samarbejdspartnere, opsparede midler og udnyttede kreditter i Y4-land, som jo steg gradvis gennem årene.

Vedrørende indkomståret 2003 og foreholdt ringbind 5, faneblad 3, bilag e, budplan 24032003, forklarede tiltalte, at så vidt han husker, blev dette budget lavet på et meget tidligere tidspunkt som et "bud på fremtiden". Budplan 1, 2 og 3 er formentlig lavet sammen før 2001. Disse budgetter skulle dels anvendes til at overbevise banken om, at de skulle have kredit til køb af tøjbutikken og dels for at dokumentere deres samlede økonomi overfor hans hustru. Tiltalte fastholdt samme forklaring vedrørende budgetter for 2001 og 2002 og 2003.

Foreholdt budgetoplysningen i bilag e sammenholdt med summen af hævninger på de to udenlandske kreditkort sammenholdt med den selvangivne skattepligtige indkomst for indkomståret 2003, forklarede tiltalte, at det er på samme måde som for 2001 og 2002.

SL’s løn er optjent i Danmark. I Y4-land arbejde hun kun som frivillig uden løn. SL’s løn 2001 - 2003 er skattepligtige indtægter i Danmark. SL har ikke haft arbejdstilladelse i Y4-land og har ikke haft lønnet arbejde i Y4-land.

Foreholdt ringbind 5, faneblad 5, skrivelse og kontoudtog af 28. marts 2003, også fundet under ransagningen samt ringbind 5, faneblad 2, forklarede tiltalte, at han ikke kan sige, hvad det er for nogle penge - men det er penge, der er tilvejebragt enten ved tilførte midler i form af træk på kreditter eller betalinger/bevillinger fra samarbejdspartner eller opsparede midler i Y4-land. Der er ikke tale om løn. Det var måden, han og SL fik penge til Danmark på grund af regler om hvidvask af penge. Beløbet var på 2 checks, fordi JN fra banken har fortalt, at de helst skulle holde sig under 60.000 kr. pr check for at banken kunne slippe for at skulle dokumentere en masse vedrørende hvidvaskning af penge. Han kan ikke svare på, hvorfor den ene check skulle gå ind på hans konto og den anden på SL’s konto. Størstedelen er forskningsmæssige beløb. Han ved ikke, hvorfor nogle af penge skulle gå ind på SL’s konto. Det var sikkert meningen, at de skulle gå ud igen fra hendes konto. Tiltalte bekræftede sin tidligere forklaring om, at SL ikke havde indkomst i Y4-land.

Foreholdt ringbind 3, faneblad 7, bilag 10-7-6, forklarede tiltalte, at de 10.000 kr., der er differencen mellem det beløb, der er indsat ved check på SL’s konto og det, der er taget ud og sat på hans konto, angår private formål. Det er ikke noget, han har dokumentation for.

Vedrørende indkomståret 2004 og foreholdt ringbind 5, faneblad 3, bilag f, forklarede tiltalte, at forklaringen er ligesom for tidligere år. Han kan ikke sige, hvornår denne budplan er lavet. Vedrørende budgettet på 1.073.600 kr. efter skat, det at der til skat er opgivet 511.958 kr. som indtægt før skat, og at hævningerne på de udenlandske kredit­ kort er på 712.000 kr. afgav tiltalte samme forklaring som ved de øvrige år.

Foreholdt ringbind 5, faneblad 3, 3. sidste side, bilag i, også fundet under ransagningen, forklarede tiltalte, at dette vedrører nogle checks, hvorved han overfører penge til Danmark. Checkene er for eksempel sendt til MJ. Det samme forklaring på, hvorfra penge kommer som vedrørende de tidligere indkomstår. Beløbene kommer fra samarbejdspartner, fra opsparede midler, brug af kreditter fra kreditkortene samt salg af private effekter fra Y4-land. Man kan ikke præcis sige, hvor pengene kommer fra, men det kan for eksempel være fra samarbejdspartnere i Y4-land eller fra hans egne midler - bortset fra lønindkomst, som er oplyst til skattevæsnet. Han husker, at, at et beløb på omkring 50.000 Y4-land valuta stammer fra en samarbejdspartner vedrørende en analyse i relation til forskningsprojektet. Disse penge blev sat ind på hans private konto. Han kan i dag godt se, at det ikke var en særlig hensigtsmæssig måde at køre det på. Det beklager han dybt, men det var sådan, det var. Han var helt fokuseret på de forskningsmæssige resultater og ikke på pengestrømmene. Dengang tænkte han ikke over, at midlerne blev blandet sammen, og at de samme penge kan figurere flere steder. Han henviste på ny til forsvarerens støttebilag.

Foreholdt ringbind 5, faneblad 6, herunder brev fra tiltalte af 19. april 2004 til banken om indsættelse af checks på hans og hustruens konto, materiale fundet i forbindelse med ransagningen, forklarede tiltalte, at pengene hovedsagelig var til forskning og måske også til privat forbrug og stammede fra opsparede midler eller tilførte midler.

Anklageren oplyste, at det er anklagerens synspunkt, at de checks, der fremgår af ringbind 5, faneblad 6, reelt er skattepligtig indkomst for T, som ikke er selvangivet. Checkene udgør i alt 96.445,00 Y4-land valuta omregnet til en middelkurs på 6,15 til danske kroner 593.136,75 kr.

Anklageren dokumenterede på ny fra ringbind 5 faneblad 2,1. side, indsat på SL’s konto er 227.353,49 kr. og for T i alt 425.993,16 kr. Beløbene fra checkene er medregnet i opgørelsen i ringbind 5, faneblad 2. Set i relation til Skats sagsfremstilling ringbind 1, faneblad 1, side 10 ud af 14, bemærkede anklageren, at det er anklagerens opfattelse at tallene i sagsfremstillingen for så vidt angår spørgsmålet om T’s indtægter placeret hos SL ligningsmæssigt støtter sig på de checks, anklageren har  dokumenteret fra ringbind 5, faneblad 6, som tiltalte har indsat på hendes konto.

Vedrørende indkomståret 2004.

Tiltalte bekræftede forholdt ringbind 5, faneblad 2, vedrørende indkomståret 2004, at beløbene, der i 2004 er indsat på SL’s konto i Danmark, 27.353,00 kr. samt indsat på T’s konto i Danmark, i alt 425.993,16 kr., alle bortset fra 2 x 10.000 kr. fra VJ til tiltalte, er sket ved checks.

Anklageren dokumenterede herefter fra faneblad nr. 6, side 3, brev af 19. april 2004 til MJ fra T samt side 4 brev til ST samt ringbind 3, faneblad 1, kontoudskrifter, og ring­ bind 5 faneblad I. Det fremgår heraf, hvad der er hævet pt kreditkortene i Danmark i 2004 i alt 584.361 kr.+ 127.728,00 kr. ialt 712.090,00 kr. og ialt indsat og hævet: 1.363.456,00 kr. indsat på SL og T’s konti via checks, og for så vidt angår 2 x 10.000 kr. overført til T’s konto fra VJ.

Forsvareren bestred ikke, at beløbene er indsat på SL og T’s konti. For så vidt angår de beløbsmæssige hævninger på kreditkortene tog forsvareren fortsat forbehold, idet han ikke fuldt ud har haft lejlighed til at gennemgå anklagerens materiale.

Faneblad 9, hvoraf fremgår, hvad der er opgjort til skattemyndighederne i 2004 før skat 511.958,00 kr., bestrider forsvareren ej heller.

Tiltalte forklarede hertil, at pengene på SL’s konto kom fra nogle checks, som han har sendt. Hvis de skulle overføre større beløb, var de blevet anbefalet af banken at holde sig under 60.000 for at undgå mis­tanke om hvidvaskning af penge. Pengene kom fra opsparede midler, salg af personlige effekter, udnyttelse af kreditter i Y4-land samt midler, der er tilgået ham fra tredjemand. Når han har fået penge fra tredjemand, er det ikke penge, der skal opgives til skat idet det er penge, som har relation til forskningsprojekter, hvilket han godt kan dokumentere. Senere blev pengene overført fra SL’s konto til tiltaltes konto. Det skete nogle gange, at de brugte deres egne midler til at dække forskningsaktiviteter. Foreholdt ringbind 5 faneblad nr. 2, oversigt over checks, der er er overgået fra ham til SL’s konto, og at det er 3 af disse checks, hvor beløbene ikke er blevet ført tilbage til tiltaltes konto, ca. 158.000 kr., forklarede tiltalte, at grunden hertil er, at det var penge fra salg af personlige effekter samt fra opsparede midler. De har været gift siden 1997, så de midler, som er opsparet, er jo også hendes. Han husker ikke nøjagtigt, hvorfor disse midler skulle overføres til Danmark. Pengene, der tilgår direkte på T’s konto via checks i alt 425.000 kr., kommer også fra opsparede midler, salg af personlige effekter, udnyttelse af kreditter samt midler, der er tilgået ham fra tredjemand.

Foreholdt faneblad nr. 6, brev til MJ den 19. april 2004, forklarede tiltalte, at baggrunden for dette var, at de havde behov for at bruge ekstra midler i Danmark, og de valgte efter råd fra banken, at holde sig under 60.000 kr. pr. check, for ikke at få en unødvendig opmærksomhed for hvidvask af penge. Med en medarbejder stab på over 30 er der mange forskningsmæssige aktiviteter i Danmark og dermed et stort flow af midler. MJ skulle bruges som en træde­sten for at overføre pengene til tiltaltes konto for ikke at tiltrække opmærksomhed. Han kan i dag godt se, at det et uhensigtsmæssigt at sammenblande egne konti og forskningsmæssige konti men det var sådan, det var. MJ er en af tiltaltes kammerater, som ikke har haft noget med forskningen at gøre. Det samme gælder ST. Hele denne måde at gøre tingene på var ikke noget, han havde talt med Y1-universitet eller med Y2-hospital om. Det kørte han helt selv. Han overvejede slet ikke at tale med dem om det. Det var helt normalt, at der røg penge ind på hans konti fra forskningsmæssige midler. Det gav ham og hans medarbejdere en frihed til at få gennemført tingene her og nu i stedet for at gå gennem et meget bureaukratisk system. De havde også et skyggeregnskab, fordi Y1-universitet’s regnskab kommer ud meget sent. Grunden til, at tingene blev gjort sådan, var for at være effektiv og gøre tingene mere smidigt. Det, han har forklaret om pengestrømmene for 2001-2003 gælder også for 2004.

Eksempler på at pengene kan køre i ring og derfor indgå i SKATs opgørelse flere gange:

1.

Hævninger på de udenlandske kreditkort i Danmark, i alt 712.000 kr. Der sker cirkelbevægelser, det vil sige, at penge, som er hævet i Danmark for at lukke huller i Y4-land, er indgået andre steder og hævet igen i Y4-land. Altså tæller mange af disse posteringer dobbelt i SKATs opgørelse. Under faneblad 1, 3. sidste side, hævninger i 2004, eksempelvis hævning på 30.000 kr., på et dansk kreditkort kunne være et udlæg i forbindelse med en rejse i Y4-land, hvor han har brugt et udenlandsk kort eller hans mastercard. Han har ikke adgang til kontoudtogene i Y4-land. Det har ikke været muligt for ham at fremskaffe disse, selvom han har forsøgt.

2.

Ringbind 3, faneblad 1, bilag 10.1.4, vedrørende 2004, eksempelvis er der den 2. februar overført 50.670 kr. til mastercardkontoen Disse penge kan være brugt for at lukke et hul på nogle udlæg/udgifter han har haft for nogle forskningsaktiviteter. I ringbind 3, faneblad 2, bilag 10.2.4, på den 3. side, kan man se, at de 50.670 kr. er overført til denne konto.

Anklageren bemærkede, at anklageren på grundlag af posteringer vedrørende de 50.000 kr. den 2. februar 2004 har dokumenteret, at der både er dokumentation for hævning og indsættelse på anden konto, derved mener anklageren at have dokumenteret, at beløbet ikke er medregnet 2 gange for så vidt angår de 50.000 kr.

Anklageren spurgte herefter T om baggrunden for så vidt angår de 30.000,00 kr., der er hævet på det udenlandske kreditkort i Danmark den 29. januar 2004, og som fremgår i ringbind 5, faneblad 1, af udskriften vedrørende den 29. januar 2004.

Forsvareren bemærkede, at de 30.000 kr. må figurere på bilag 10.1.4 side 2 den 29. januar 2004.

Årsagen til, at de går ind på danske konti, er for at dække nogle udgifter. Disse penge er ikke og skal ikke opgivet til skattevæsenet.

Anklageren bemærkede, at anklageren herefter for så vidt angår posteringen på 30.0000 kr. den 29. januar 2004 har samme synspunkter, som vedrørende posteringen på de ca. 50.000 kr., altså at beløbet ikke kan være medregnet 2 gange til skade for tiltalte.

Tiltalte fastholdt, at alle indtægter både fra Y4-land og Danmark er selvangivet korrekt i Danmark. Han fastholdt, at den beløbsmæssige difference mellem det selvangivne og de hævede midler dels skyldes, at de samme penge figurerer flere gange på grund af systemet med kaffekassen, ligesom der er tilført penge i form af udnyttelse af kreditter i Y4-land, salg af private effekter og indbetalinger af beløb fra tredje mand vedrørende forskningsprojekter, der ikke har haft karakter af indkomst for tiltalte. Indbetalingerne fra "tredje mand" er en bred betegnelse for samarbejdspartnere med relation til forskning for eksempel universiteter og fonde.

Forsvareren bemærkede, at forsvarerens overordnede anbringende til støtte for frifindelsespåstanden er, at der i tiltaltes økonomi er indgået betydelige midler, der stammer fra forskning, og som har skullet anvendes til forskning, hvilket også er sket. Disse forskningsmidler har ikke karakter af skattepligtig indkomst. Der er derfor ikke et skattekrav for så vidt angår disse beløb og endnu mindre et strafferetligt an­svar. Der vil senere blive fremlagt dokumentation for dette synspunkt, dog ikke krone for krone.

Frifindelsespåstanden støttes i anden række på, at et eventuelt privat forbrug af forskningsmidler ikke kan straffes som skatteunddragelse.

Forsvareren bemærkede, at beløbene på de 30.000 kr. og de 50.000 kr. som eksempler på penge, der figurerer 2 gange godt kan være rigtige, uanset anklagemyndighedens dokumentation. Dette skyldes, at beløbene kan være splittet op i mindre beløb og derfor ikke nødvendigvis kan ses som henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr., dette vil blive belyst nærmere af forsvareren.

Tiltalte forklarede vedrørende ringbind 5, faneblad 2, hvor man kan se, at der er indgået 2 x 10.000 kr. på T’s konto den 30. december 2004 fra VJ, at disse penge var til dækning af udlæg, som tiltalte havde haft i forbindelse med et møde i Y4-land. Beløbene er betalt fra kaffekassen i 2004. Tiltalte havde forskellige muligheder for at dække udgifter i Y4-land, blandt andet hans mastercard og visacard, men hvis der ikke var kreditter nok herpå, kunne det være nødvendigt at bede VJ om nogle penge fra kaffekassen. Som tidligere nævnt var det jo en stor blanding af økonomiske midler, både private og forskningsmæssigt. Han er ikke revisor og tænker ikke som en revisor. Så var han nok ikke nået så langt forskningsmæssigt. Det er rigtigt, at kaffekassen havde en konto, og her kan man se, at der er hævet de 2 x 10.000 til tiltalte.

Vedrørende 2005

Anklageren foreholdt tiltalte ringbind 5, faneblad 2, hvoraf det fremgår, at der ialt på SL’s konto udelukkende i Y4-landske checks er overført 542.136,11 kr. Anklageren henviste til faneblad 8, vedrørende en check på 9.661 Y4-land valuta omregnet til 54.955,77 kr., hvilket svarer til den første check på kontoen. På bilagene i faneblad 2 fremgår det, at der i 2005 er indgået på tiltaltes konto 1.560.763,00 kr. Der er ikke hævet fra nogen Y4-landske kreditkort i Danmark i 2005. Det fremgår af ringbind 1, SKATs sagsfremstilling side 11.

Tiltalte forklarede, at pengene på SL’s konto også kom fra opsparede midler i Y4-land, tidligere indtægter, salg af personlige effekter, opsparede kreditter og midler fra samarbejdspartnere. Pengene skulle her til landet, fordi de havde brug for dem i deres private økonomi og til forskningsprojekter.

Tiltalte modtog sine private indtægter, som han havde lov til at bruge, samt forskningsmidler, som skulle bruges til alt muligt, for eksempel møder, rejser for nogle af de folk der var i Danmark eksempelvis gæsteforskere. På et tidspunkt boede der en mand fra Y4-land i Danmark i 1 - 3 måneder. Han havde sin kone med. Der var mange udgifter forbundet med at have den Y-land forsker boende. Forskningsmidlerne var også til studerende, som måske var dårlig stillet. Forskningsmidlerne skulle bruges til forskning i bred forstand.

Ud af de penge, der blev indsat på SL’s konto forblev ca. 75.000 kr. på SL’s konto. Omkring 475.000 kr. blev ført fra hendes konto over på tiltaltes konto. Man kan se forbruget af disse penge på kontoudtogene.

Anklageren foreholdt tiltalte ringbind 3, faneblad 7, bilag 10-7-8, kontoudtog, side 2, eksempelvis, at der den 17. februar 2005 blev indsat en check på 54.965 kr. Den 18. februar 2005 blev der overført 44.000,00 kr. til tiltaltes konto. Det fremgår under faneblad 1, bilag 10-1-5.

Tiltalte forklarede, at de 10.000 kr., der forblev på SL’s konto, er private midler. Man kan ud fra hans kontooversigt på dankort og mastercard se, hvad de 44.000 kr. er blevet brugt til. Der blev herved henvist til mastercardkontoen, ringbind 3, faneblad 2, bilag 10-2-4, De 44.000 kr. er brugt til udlæg i forbindelse med hans arbejde.

Tiltalte forklarede, foreholdt bilag 10-1-5, side 4, postering vedrørende avisens forlæg, at det kunne være en faglig bog. Han har købt en del forsknings/læringsbøger gennem avisens forlæg. Disse er købt i forbindelse med forskningen.

Foreholdt posteringen vedrørende billetsalg forklarede tiltalte, at det nok er en udgift til transport i forbindelse med hans arbejde til for eksempel et møde i Y20-by. Det er udlæg, som han ikke nødvendigvis får refunderet.

Tiltalte bekræftede, at der 1-2 gange om måneden gik penge fra hans konto til hans mastercard-konto. Der er en stor pærevælling mellem hans private forbrug, og hvad han skulle bruge arbejdsmæssigt.

De beløb, der i 2005 er indgået på hans og SL’s konti, kommer fra de samme steder, som han har forklaret vedrørende de tidligere indkomstår. Han har ingen kontoudtog som dokumentation for hans opsparede midler i Y4-land. Han tænker ikke i de baner. Hans kone plejer at klare sådan noget. Hun har heller ikke kontoudtog eller andre bilag.

Langt hovedparten af de 1.500.000 kr., som er overgået til ham i 2005, er penge, som ikke kom ham til gode personligt. De blev indsat på hans private konto. Det var bare sådan det var - nok bare fordi det fungerede. Det vat dog ikke særlig hensigtsmæssigt, kan han se i dag. Dengang gik det stærkt, og hans fokus var ikke på det økonomiske.

Han var økonomisk ansvarlig for projektet, men det var ikke noget, der havde hans opmærksomhed. Det drejede sig om at få resultater ud. Det var fuldstændig tåbeligt og han vil aldrig gøre noget sådant igen. Det var bare en rutine, at han sørgede for aldrig at overføre mere end de 60.000 kr. ad gangen. Derfor var det ikke noget, han behøvede at tænke meget på.

Tiltalte bekræftede, at de ialt 3.700.000 kr., som fra 2001 - 2005 er hævet på de udenlandske kreditkort, er kommet via de ting, han har gjort rede for. Det har intet at gøre med, at han har haft en indtægt, som han ikke ville opgive til skattevæsenet. Tiltalte bekræftede, at SL kom til Y4-land i løbet af 1997.

På forsvarerens foranledning forklarede tiltalte, at han blev uddannet som læge i sommeren 1989. Allerede fra 1986-87 startede ham med frivillig forskning. Det fortsatte også fremadrettet. Fra 1989 til 1992 arbejdede han som læge. I 1992 begyndte han på fuldtidsforskning for at få en ph.d. I 1998 fik han sin ph.d. grad. Han startede i Y4-land i maj 1997. I dag er han ved at tage en hoveduddannelse/specialistuddannelse som gynækolog. Han mangler 22 måneder ud af samlet 60 måneder. Han har haft en lang karriere som forsker, som sluttede ret brat med denne sag. Hans uddannelse som speciallæge foregår dels i Y6-by og dels i Y19-by. Inden 30. marts 2015 vil han være færdig. Han er glad for, at han sprang fra forskning til at have med patienter at gøre. Tiden, hvor han arbejdede om forsker, har været en god ballast. De professorer, der er ansat på afdelingen, når ham ca. til knæene men det har også haft sin pris.

Fra 2001 - 2005 modtog han forskningsmidler/penge fra samarbejdspartnere, og løn fra Y1-universitet. Derudover havde han en indtægt fra Y4-land, som blev selvangivet. Det var delvis for at stå for under­visning og for at stå til rådighed i forbindelse med forskningsprojekter, som lappede ind over den forskning, han også udførte her i Danmark. I begyndelsen i Y4-land indbetalte han selv sin skat, men ca. fra 2001 blev skatten indeholdt i lønnen. Herudover fik han også penge, som skulle anvendes til forskningsaktiviteter enten i Y4-land eller i Danmark. De var ikke nødvendigvis øremærket til noget bestemt. Det kunne f.eks. være i forbindelse med projekter omkring vorter. Det var alene forskningsmidler og var ikke tiltænkt ham personligt.

Foreholdt forsvarerens bilag B-1, brev fra den 2. november 2000, for­ klarede tiltalte, det var et projekt, som knyttede sig til det projekt, han lige nævnte. De havde en y4-land ph.d. studerende i Danmark, som deltog i forskningen. Han var i Danmark sammen med sin kone i 3 måneder. Pengene skulle anvendes til hans ophold i Danmark. De skulle finde data og måtte grave i gamle journaler på Y7-hospital. Dette projekt deltog tiltalte også i sammen med nogle af Universitets øvrige medarbejdere.

Foreholdt bilag B2, 2. store afsnit, forklarede tiltalte, at disse penge skulle bruges til at drive et projekt, som handlede om, hvorvidt anvendelse af vaccine mod ...sygdom kunne udvikle autisme. Disse penge blev anvendt til denne forskning.

Foreholdt indholdsfortegnelse vedrørende gruppe B, beløb, som han har fået tildelt til forskning, forklarede tiltalte, at beløbene ikke var til ham selv, og at beløbene ikke har været anvendt til ham selv privat. Han fik for eksempel 15.000 Y4-land valuta fra Y8-universitet indsat på sin konto. Dette beløb skulle dække udgifterne ved, at tiltalte skulle få lavet nogle test på Y9. Det blev anført som konsulentarbejde, men skulle anvendes til udgifter vedrørende laboratorieanalyse og tillige til øvrige udgifter i forbindelse hertil for nogle af de øvrige ansatte i projektet.

Vedrørende faneblad C, indtægter fra solgte private effekter og bilag C1, forklarede tiltalte, at dette er en kvittering for, at tiltalte solgte nogle billeder til en person, som tiltalte mødte i forbindelse med den Y10-klub. Det var nogle billeder, som tiltalte havde haft længe. De var i hvert fald ikke købt i 2001.

Tiltalte forklarede vedrørende bilag C2, at han solgte nogle tæpper, han købte i begyndelsen, da han kom til Y4-land. Han kendte nogle danskere, hvor konen var fra Iran, og han købte nogle tæpper af dem, som han så efterfølgende solgte.

Disse midler – købesummerne - har han højest sandsynlig f-åaet som kontanter. Han har aldrig kontanter liggende, så han har sandsynligvis indsat pengene på en konto i Y4-land. Så når han hæver på sine kort i Danmark, kan det blandt andet være nogle af disse penge.

Forsvareren dokumenterede fra forsvarerens ekstrakt faneblad D og oplyste, at arbejdsrelaterede udlæg, dankort, findes i mappe 3, faneblad 1, og arbejdsrelateret udlæg, mastercard, findes i mappe 1, faneblad 2. Forsvareren bemærkede, at beløbet totalt i højre kolonne på 642.971,32 efter forsvarerens opfattelse er udlæg, tiltalte har haft vedrørende forskningsprojekter, som ikke er refunderet, selvom de skulle have været det.

Forsvareren præciserede, at de ikke refunderede udlæg er udlæg, der relaterer sig de to konti, hvor henholdsvis mastercard og dankortet er tilknyttet. Forsvareren bekræftede, at tiltalte er kontohaver i Y4-land på de to konti, hvor de udenlandske kreditkort har været knyttet til.

Henvist fra bilag D, side 12 og ringbind 3, faneblad 1, bilag 10-1-1, var der mellem forsvareren og anklageren enighed om, at der var hævet 2 beløb fra ..., -300 kr. og 1.000 kr.

Tiltalte forklarede, at disse beløb stammer fra et møde, hvor de har hentet mad. De 1.000 kr. var til en række personer til et forskningsrelateret møde. Vedrørende postering fra 13. marts "G8en" forklarede tiltalte, at dette er 10 bøger til personalet. Postering fra 9. april 3.000 kr. er et udlæg fra en studerende, som på daværende tids­ punkt havde fået noget hjælp. Alle posterne bliver ialt 120.476 kr. og er udtryk for, hvad der har været af arbejdsrelaterede udgifter, som han har trukket på sit dankort i 2001.

Foreholdt side 22, bilag D9, udlæg på mastercard, eksempel 2 posteringer fra den 24. januar 2001 "G6" på 3.520 kr. -9.682 kr. og ringbind 3, faneblad 2, bilag 2-10-1, 3. side, postering G6 med 3520,00 og 9.682,00 forklarede tiltalte, at det er vedrørende rejser i Y4-land. G6 er et amerikansk luftfartsselskab. Det er enten tiltalte eller en hans medarbejder, som har rejst.

Foreholdt side 25, udlæg på mastercard, beløb som er ført over i regnearket, forklarede tiltalte, at de 204.000 kr. er de arbejdsrelaterede udgifter, som tiltalte har haft i 2001, og som er trukket på hans mastercard. Forsvareren oplyste, at der ikke er bilag på alle disse posteringer. Tiltalte bekræftede, at der kun er bilag på nogle af dem. Når han ikke har bilag for udlæg, er det fordi han har smidt dem væk.

Forsvareren oplyste, at der er anført med fed til højre på SL’s liste over udlæg, hvilke udlæg, der er bilag på, f.eks. ses det på side 26 nederst, vedrørende de to nederste poster, at der er bilag, som er refunderet, vedrørende udgiften Y11. Her henviste forsvareren til side 41 og bemærkede, at differencen på de 49 kr. udgør drikkepenge, der ikke kan refunderes som udlæg. De beløb, hvor der ikke med fed står f.eks. UOH 02020, er der ikke bilag på, men de kan godt være refunderet.

Tiltalte forklarede, at han har fået bilagene af sin regnskabstekniske medarbejder VJ. Det er nogen, de har gravet efter. Det har været et stort arbejde. Forklaringen på, at der er en stor del udlæg, som de ikke har fundet bilag på er, at det er bilag, som han for en stor dels vedkommende har beholdt, og dermed ikke har fået dem refunderet.

Disse bilag er formentlig smidt ud. Som han har sagt tidligere, har han ikke gået op i dette, og har ikke systematisk gemt og arkiveret bilagene. For den øvrige del er der den mulighed, at bilagene er sendt ind og refunderet, men at man bare ikke har gemt bilagene.

Forsvareren dokumenterede bilag D2, side 12, som er vedrørende en indsættelse i april på 16.475, kr. samt fra ringbind 3, bilag 10-1-1, indsættelse på dankortkontoen i april på 16.475 kr. som må være en refusion af udlægget.

Tiltalte forklarede i relation til opgørelsen over refunderede/ikke re­funderede udlæg, at da han lavede opgørelsen har han medtaget refunderede udlæg, der har haft forbindelse med hans forskningsmæssige arbejde. Udlæg, som han var i tvivl om, har han taget med for at lade tvivlen komme SKAT til gode. Det hat været elektroniske overførelser fra Y1-universitet, fra Y2-hospital eller fra VJ (kaffekassen).

Forsvarerens formål med dokumentationen er at vise erhvervsmæssige udgifter fra kontoen. Forsvareren dokumenterede side 16, gave til personalet G7, hvortil tiltalte forklarede, at det var en indramning af en litografi, som de skulle have hængende på kontoret. G7 er et sted, hvor de blandt andet indrammer billeder.

Forsvareren dokumenterede side 93, postering på 1.990 kr. til G7. Tiltalte forklarede, at Y1-universitet stillede et hus til rådighed for forskningsaktivitet. De skulle dog selv sørge for indretningen, hvorfor tiltalte lagde ud af sine personlige midler i første omgang. Det var nødvendigt at gøre noget her og nu, idet de var blevet smidt ud af deres tidligere lokaler.

Anklageren tilkendegav, at tallene på side 11 ikke anfægtes ligesom sammentællingen af tallene ikke anfægtes. Det bestrides, at der er tale om arbejdsrelaterede udlæg.

Vedrørende forsvarerens ekstrakt faneblad E.

Forsvareren dokumenterede fra side 148 og 150, næstsidste afsnit.

Forsvareren dokumenterede videre fra ekstraktens side 151 og frem, som er VJ’s regnskab over den såkaldte kaffekasse, som er afleveret af VJ til skattevæsenet. Forsvareren dokumenterede vedrørende bilag eksempelvis side 239 og oplyste, at beløbet er refunderet til VJ’s private konto. Forsvareren mener, at kaffekassekontoen er identisk med VJ’s private konto.

Forsvareren dokumenterede fra ringbind 5, faneblad 2, 2 x10.000 ind­sat på tiltaltes konto fra VJ sammenholdt med side 165 i forsvarerens ekstrakt, hvoraf fremgår, at der den 29. december 2004 er anført 2 x 10.000 kr. benævnt som forskud. Forsvarerens synspunkt er, at det er disse penge, som går ind på tiltaltes konto den 30. december 2004. Der er derfor tale om refusion af udlæg. Det skal ses i sammenhæng med ringbind 5, faneblad 2 vedrørende 2005 en indsætning på 28.306,27. På side 165 i kaffekasseregnskabet kan man se, at der den 4. januar på kaffekassen hæves 28.306,27.

Det samlede beløb på 48.306, 27 kr. er dermed refunderet, fratrukket de 2 x 10.000 - altså med 28.306,27 kr. Forsvareren dokumenterede si­de 165, bilag for 48.306,27 med bilagshenvisning Y4-land - 029, 030 og 031 samt side 357 og 358, hvoraf bilagsnummer 029 fremgår, side 355 - 356, med bilagsnummer 030 samt side 343 vedrørende flybilletter, G6, bilagsnummer 031.

Tiltalte forklarede, at han ikke var blandet ind i, hvordan VJ ordnede og refunderede bilagene i kaffekassen. Tiltalte har bare givet ham bilagene, hvorefter VJ har samlet nogle bilag sammen og eventuelt grupperet dem, der vedrørte de samme mennesker. Han fik 2 x 10.000 kr. som forskud, fordi han manglede pengene i forhold til, at han havde haft udlæg. Nogle gange skal man betale forud for hoteller og flybilletter. Julegaverne var til udenlandske samarbejdspartnere og ikke til ham privat.

Anklageren bemærkede, at eksemplet fra forsvareren vedrørende de 2 x 10.000 og det samlede udlæg på de godt 48.000 kan have en vis formodning for sig, forstået på den måde at det ikke kan udelukkes, at tiltaltes forklaring på dette punkt kan tiltrædes af anklagemyndigheden. Anklageren bemærkede, at eksemplet ikke er et retvisende billede af tiltaltes indkomstforhold eller af anvendelsen af den såkaldte kaffekasse. Anklageren henledte opmærksomheden på, at der flere steder i kaffekasseregnskabet f.eks. på side 151, 5. nederste postering er anført; at "T" kontant har fået 10.000 kr., ligesom der står "kontant" uden andre angivelser andre steder i regnskabet f.eks. på side 152. Anklageren og SKAT bemærkede, at de ikke er i besiddelse af et egentligt konto­udtog over bevægelserne på kaffekassekontoen.

Forsvareren bemærkede, at heller ikke forsvareren er i besiddelse heraf.

Vedrørende forsvarerens ekstrakt faneblad F.

Tiltalte forklarede vedrørende side 431, at dette var et forsøg på at begære ham selv personlig konkurs i Y4-land i 2010. Baggrunden herfor var, at de ikke havde noget at gøre længere i Y4-land, og at de her havde en voldsom gæld. En ven anbefalede ham at begære sig konkurs. I Y4-land er det noget, man kommer igennem på en rimelig tid. Gælden var opstået over tid, helt tilbage fra han startede i 1997. I 1997 oprettede han visakortet, og status i 2000 var en negativ balance på knap 14.000 Y4-lands valuta. I 2010 skyldte han 117.000 Y4-lands valuta på kreditkortene, hvilket fremgår af side 431. Dette bilag er udarbejdet af et advokatfirma, som er specialister i konkursbegæringer. Tallene har advokaten trukket direkte fra banken, efter at han opgav kontonumrene og gav tilladelse hertil. Gælden er opstået kontinuerligt. I 2005 havde han nok stiftet halvdelen af gælden. Den resterende halvdel stiftede han senere. Det vil sige, at halvdelen af gælden var stiftet i den periode, som anklagemyndigheden interesserer sig for. Gælden opstod fordi, han i denne periode havde behov for at trække på nogle midler. Hvis der ikke var tilstrækkelig kredit, bad ham om yderligere kredit, hvilket skete hurtigt og nemt. Han havde et hus i Y4-land, som han også skyldte penge i. Huset var mindre værd end der var gæld for. Han ville gerne have konkursen for at lukke og slukke i Y4-land og komme videre. En konkurs i Y4-land har ikke de samme langsigtede virkninger som Danmark.

Budgetter

Forsvarerens ekstrakt ringbind, side 453 og 454 samt ringbind 5, faneblad 3.

Forsvareren oplyste vedrørende side 453, at dette stammer fra T’s computer og vedrører 2006. Dokumentet er oprettet den 26. august 1999.

Tiltalte forklarede, at han en gang i mellem laver budgetter langt ud i fremtiden. Dette budget hang sammen med, at han fik tilbudt et job fra et ledelseudviklingsfirma, som hedder G8. Firmaet ligger på havnen og er delvist ejet af G9. Derfor legede med dette budget, ligesom han også har leget med nogle af de andre langsigtede budgetter, som han har lavet. Det må karakteriseres som drømme.

Anklageren oplyste, at anklageren ikke ved, om der under ransagningen er fundet en budplan for 2006.

Tiltalte oplyste, at der tillige er en budplan for 2005 og en for 2007. Han laver tit nogle urealistiske budgetplaner. Disse budplaner eksisterer jo i flere af de filer, som er beslaglagt. Politiet beslaglagde både hans og hans kones computere under ransagningen. Han har fået sin computer tilbage og herpå lå budplanen for 2005. Politiet har taget en fuldstændig kopi af computeren.

Tiltalte forklarede supplerende, at den løn han fik fra Y1-univesitet fra 2001 2005 elektronisk blev overført til hans nemkonto i F3-bank''X2-kontoen" hvortil der er knyttet et dankort. For­svareren henviste i den forbindelse til ringbind 3, fane 1, bilag 10-1-1. Lønnen er ikke gået ind på hans Y4-land konti.

Den løn, han fik udbetalt fra G1, gik ind på hans Y4-land konto. Denne konto var ikke direkte knyttet til nogen af de konti, der var knyttet til de udenlandske kreditkort. Hvis han skulle bruge den Y-land løn ved træk på kreditkortene, skulle lønnen flyttes fra den Y4-land lønkonto til en af de andre konti. Der er flyttet penge fra den danske lønkonto til kontoen i Y4-land for at udfylde huller der. Det er foregået via masterkortet. Han har derved hævet kontanter på masterkortet, som han har fået i hånden, og derefter har han indsat kontanterne på de Y-land konti, hvortil de 2 udenlandske kreditkort var knyttet.

(Forsvareren henledte herved opmærksomheden på billag 10-1-1, 1. si­de, en postering på 41.305,11 kr. den 1. februar samt på bilag 10-2-1, masterkortkontoen, side 3, hvor de 41.305,11 blev indsat.)

Hævningerne med de udenlandske kreditkort, som fremgår af ringbind 5, under faneblad 1, er primært relateret til forskning, men også til privat. Posteringer/hævninger til en dametøjsforretning sagtens kan være privat. Nogle gange købte de dog gaver til medarbejdere eller samarbejdspartnere, men disse posteringer er højst sandsynlig privat. SL kom til Y4-land i 1997 og var der i 15 måneder i alt. I 2001-2005 opholdt SL sig i Y21-by, men var dog muligvis med i Y4-land et par gange. I denne periode havde de ikke noget hus i Y4-land.

VJ har som vidne afgivet følgende forklaring:

VJ forklarede, at T har været hans chef i 16 år. De begyndte at samarbejde i starten af 90'eme. Vidnet startede på Y2-hospital og kom efterfølgende til Y1-universitet og til Y12-hospital. Han arbejdede sammen med T hele tiden. Han startede i et løntilskudsjob med forefaldende arbejde, f.eks. arkivering og kopiering, men har også været inde over økonomien. Kaffekassen opstod, da han blev ansat. T arbejdede meget væk fra kontoret, men dukkede af og til op og smed 500 kr. på bordet, så de kunne gå ud at spise eller lignende, fordi de havde været effektive. Vidnet smed bare pengene ned i en skuffe. Dette fortsatte et stykke tid, og vidnet mente, at det var tåbeligt, at T gav sine private penge ud på den måde. Med tiden blev det derfor mere systematisk. Vidnet spurgte regnskabsafdelingen, om diverse udgifter kunne dækkes af projektet. Nogle udgifter kunne og nogle kunne ikke. Vidnet sendte bilagene over til regnskabsafdelingen, når de f.eks. havde været ude at spise. I starten var det udelukkende deres egne udgifter. Omkring 2001 og frem begyndte han at føre regnskab. Man kan kun få udlæg refunderet til en konto. Derfor oprettede han en privat bankkonto i eget navn. Denne konto havde kun med kaffekassen at gøre. På et senere tidspunkt kom hans egen økonomi dog ind over kontoen - det var hvis det var underskud i kaffekassen - så overførte han nogle at sine egne penge på kontoen, og når der så var overskud igen i kaffekassen, førte han dem tilbage på sin egen konto igen. Det kunne f.eks. være udgifter til handel på internettet.

Forsvareren dokumenterede regnskabet, side 151 i forsvarerens ekstrakt, og vidnet forklarede, at han godt kan genkende det, som noget han har lavet. Vedrørende posteringen den 17. november 2002 "T kontant" 10.000,00 kr. forklarede vidnet, at der her kan drages sammenligning til linjen overfor, nemlig at T solgte en bærbar computer til en eller anden for 10.600 kr. Der er dog ingen sikkerhed for sammenhængen. Det er noget, han antager. Vedrørende posteringen side 153 fra den 19. juni 2003 "G10" på 749,50 forklarede vidnet, at det kan have været en gave til en, der har været på sygehuset eller en barselgave. Posteringen af 20. juni 2003 "kontant til kaffekasse + blomster minus 12.000 kr. siger ham ikke umiddelbart noget. Vidnet kunne godt få regnskabet til at stemme. Der var af og til udlæg, som de ikke umiddelbart kunne få refunderet. Der gik han så privat ind og dækkede hullet i kaffekassen. Der gik tit en måneds tid, før de fik dækket udgifterne. T kom med jævne mellemrum med bilag på udgifter, som han havde betalt. Vidnet spurgte T, om han selv ville have pengene, men mange gange sagde T nej. Så når pengene blev refunderet, røg pengene ind på kaffekassekontoen. Vidnet husker ikke, om T kom med kontanter til kaffekassekontoen. Han er kontoruddannet i et autofirma for mange år siden. Han har ikke nogen økonomiuddannelse. Hans arbejde for T var alt forefaldne arbejde. Nogle af de udgifter, som T havde i perioden 2001-2005 blev refunderet fra Y1-universitet eller Y2-hospital. Der var dog også nogle udgifter, der ikke kunne dækkes. Der var nogle faste regler om, hvornår man f.eks. kunne gå ud at spise med folk. Han kan ikke huske, om det var hovedparten af udgifterne, det blev dækket.

Foreholdt side 152 i kaffekasseregnskabet, postering af 13. januar 2003, -2.000 kr. forklarede vidnet, at disse penge er gået ud af kaffe­kassen, men han husker ikke til hvem. Det samme er gældende vedrørende postering af 27. februar 2003, -3.000 kr. samt postering på side 153 af 10. april 2003-2.000 kr.

Vedrørende postering på side 156 af 3. december 2003 - "Kontant til T" "'10.000 kr. forklarede vidnet, at det er penge, som T har fået, men vidnet ved ikke hvorfor, han har fået dem. Vidnet har ikke set bilag, der viser, at der er overført penge fra T til kaffekassen. Vidnet har set T komme med bilag fra udlæg, som han har ønsket at få refunderet fra kaffekassen. I relation til posteringen af 3. december 2003 er det givetvis T, som har fået pengene. Vidnet behøvede ikke at interessere sig for, om T havde ret til pengene, idet det var jo hans penge. Kaffekassen var startet med midler fra T.

Foreholdt side 157, postering af 6. december 2003 "Hævet kontant", -4.000,00 kr. og postering af 22. december 2003, Hævet kontant" -500 kr. forklarede vidnet, at det kunne være til hvem som helst. Vedrørende posteringen af 22. december 2003 "Honorar" 4.500 kr. kan vidnet ikke se, om det er til T eller til en anden.

Vedrørende posteringen den 11. februar 2004 "overført gevinstopsparing" -50.000 kr., forklarede vidnet, at det er tilbagebetaling af et lån, som vidnet har givet kaffekassen. Vidnet et ret sikker på, at det er rigtigt, at det er en tilbagebetaling, men datoen kan være forkert. Det kan være andre store runde beløb, som han har overført til sig selv til dækning af lånet til kaffekassen. Han ved dog, at det nøjagtigt var 50.000 kr., som han lånte kaffekassen. Han var omhyggelig med at sikre sig at få sine penge tilbage.

Anklageren foreholdt vidnet, at startdatoen på dette regnskab var den 22. juli 2002, men at man ikke nogen steder kan se, at der er indgået 50.000 kr. Vidnet forklarede, at han mener, at datoen den 11. februar 2004 så må være en fejl. Den kan skulle have stået et andet sted i regn­skabet. Foreholdt posteringer side 158 af 25. februar 2004 "overført fra gevinstopsparing" - +10.000 kr., den 1. marts 2004 - også "overført fra gevinstopsparing" - +10.000 kr. samt postering af 25. marts 2004 - "lån" - +20.000 kr. og 6. april 2004 "tilbageført lån" -20.000 og på side 161, postering af 27. juli 2004 og 16. august 2013 - 2 x 25.000 kr. Det er alle penge, som vidnet har lagt ud og som efterfølgende er tilbage ført til vidnet. De 50.000 kr. som han havde lånt kaffekassen, kan godt være tilbagebetalt i store runde beløb. Gevinstopsparingen er vidnets konto.

Anklageren henviste til side 167, postering 9. februar 2005 ''Bonus" -10.000 kr. Det kan sagtens være T eller en anden, der har fået disse penge. Det samme er gældende for postering på side 170 af 31. maj 2005 - "kontant til" -60.0000 kr. Alt er muligt. Han kan ikke huske, hvem der har fået disse penge. Posteringen Y2-hospital er refunderede regninger fra Y2. Regnskabet fortsatte efter 2005. Det fortsatte indtil 2009/2010. Vidnet startede med at føre kaffekasseregnskabet, da han blev ansat i 1994.

I relation til ekstrakten side 151, vedrørende de to talkolonner mod højre, der ikke har en overskrift, forklarede vidnet, at han ikke i dag kan svare på, hvilke beløb, der er anført i de pågældende kolonner.

Når han satte penge ind på kontoen, var det bare en bankoverførsel via netbank. Der var udelukkende ham selv, der bestemte, at han skulle lægge penge ud til kaffekassen. Han snakkede ikke med nogen om det. Han vidste, at der var bilag ude at svømme, der rigeligt dækkede det beløb, som han lånte til kaffekassen. Derfor bekymrede det ham ikke at lægge ud af egne midler.

UT, SKAT, har som vidne afgivet følgende forklaring:

UT forklarede, at han på et tidspunkt lavede en kontrol på VJ’s konti for perioden 2006 og 2007. Det skete på baggrund af en anonym anmeldelse om, at der var udbetalinger fra den pågældende konto til navngivne personer. SKAT indkaldte VJ til et møde i begyndelsen af oktober 2008. SKAT fandt ud af, at der ikke var noget at beskatte VJ af fra 2006 og 2007. De kiggede ikke på andre indkomstår. Forevist forsvarerens ekstrakt, faneblad E, forklarede vidnet, at det regnskab har han set. I 2006 og 2007 gik der penge til og fra en gevinstopsparing og den konto der blev kaldt kaffekassen. Han kunne afstemme overførelserne, så SKAT har derfor ikke for 2006 og 2007 foretaget sig noget vedrørende VJ.

KH, SKAT, har som vidne afgivet følgende forklaring:

KH forklarede, at hun er chefkonsulent i SKAT, hvor hun har været ansat siden 1981. Hun er oprindelig uddannet skatterevisor og har efterfølgende tager diverse kurser. Denne sag er en kreditkortsag, hvilket vil sige, at SKAT indhentede oplysninger hos PBS efter en tilladelse fra Skatterådet. SKAT indhentede fra PBS oplysninger på samtlige hævninger på udenlandske kreditkort, der blev foretaget i Danmark. Det gav rigtig mange hævninger. Derefter skulle man identificere, hvilke personer, der havde foretaget hævningerne. De relevante personer blev fundet, og de udvalgte sager blev sendt til en afdeling i SKAT, som herefter behandlede disse sager.

I denne sag har der været 2 udenlandske kreditkort, som blev anvendt af T. Foreholdt ringbind 5, faneblad 1, hævninger, der er foretaget med de 2 udenlandske kreditkort, forklarede vidnet, at disse oplysninger kommer fra PBS. Det er en direkte udskrift herfra. Der er ikke ændret noget heri. Der er ikke tale om, at SKAT har rørt ved beløbene. Det eneste, der er indsat, er overskrifterne, f.eks. "Hævninger på kreditkortnr....... "

Foreholdt ringbind 5, faneblad 2, 1. side, indsætninger på SL’s konto, forklarede KH, at de første tal fra PBS stammede fra den 30. juni 2001. Der var nogle penge på kontoen før 2001, som SKAT antog også stammede fra T’s indtægter fra Y4-land. Grunden hertil var, at når der efterfølgende blev hævet på de udenlandske kreditkort, gik der også penge ind på SL’s konto, og SKAT kunne endvidere ikke se, hvor pengene på SL’s konto ellers skulle komme fra. SL havde en selvstændig virksomhed, men indtægterne herfra gik ind på en anden bankkonto. De beløb, der på SL’s private konto, er anført som "løn", må være fra hendes firma, idet hun ikke har haft andre job.

Foreholdt ringbind 1, faneblad 1, side 9 af 14, T’s økonomi omkring 2001, forklarede KH, at SKAT byggede deres opfattelse på, at han ikke havde nogen særlig god økonomi, og det havde betydning, at T både var skattepligtig i Danmark og i Y4-land. SKAT gik ud fra, at de hævninger, der blev foretaget i Y4-land, var fra midler optjent, mens han var i Y4-land, men SKAT tror ikke på, at T har opsparet midler i Y4-land. Dette bygger SKAT på de i Danmark kendte oplysninger om hans formueforhold. Hans kassekredit i F3-bank havde en maksimumkredit på 250.000 kr. og var overtrukket allerede primo 2001. Derudover optog han et banklån på 250.000 kr. til at betale afgift på sin bil i forbindelse med, at de flyttede hjem til Danmark. Såfremt de i Y4-land havde haft opsparede midler, ville de nok ikke have optage et lån herhjemme til at dække denne afgift.

Foreholdt ringbind 1, faneblad 5, 6 og 7, forklarede vidnet, at en privatforbrugsanalyse foregår ved, at man kigger på de kendte indtægter og formueforhold. Man ser på formuen primo og ultimo året, hvad man tjener i løbet af året, samt hvad man betaler i SKAT. Det kontante privatforbrugsbeløb udgør det beløb, man har til kost, tøj, rejser, bil­omkostninger altså til stort set alt på nær husleje/de lån, man har i huset om året. Beløbet på de ca. 10.000 kr. er det beløb, tiltalte og hans husstand med udgangspunkt i tiltalte og husstandens egne oplysninger til skattevæsenet har haft til rådighed til at leve for - altså privatforbruget i 2001.

Vedrørende 2002 forklarede KH at husstandens privat forbrug udgjorde 8.548,00 kr.

I 2003 steg det markant til 470.505 kr. SKAT har ikke umiddelbart nogen forklaring på stigningen i ''privatforbruget".

Foreholdt faneblad 6, vedrørende 2003, forklarede KH, at opgørelsen er lavet efter at SKAT havde modtaget alt det materiale, der indgår i sagen ved SKATs behandling. Privatforbrugsberegningerne er renset for større anskaffelser f.eks. rejser, hvilket er specificeret under faneblad 7, side 2. Vidnet forklarede videre i relation til oplysningerne under faneblad 6, at der til beløbet på 296,098 kr., der stammer fra T skal tillægges 24.000 kr. fra SL, idet der er tale om en husstandsopgørelse. Det giver ca. 320.000 kr. Differencen mellem de 320.000 kr. og de ca. 470.000 kr. udgør det beløb, husstanden efter husstandens egne opgørelser har haft tilrådighed til privat forbrug.

Vedrørende indkomståret 2004, faneblad 5, forklarede KH at det er opgjort til 1.120.095 kr. Her er det samme gældende som ved 2003. I 2004 blev der købt en båd for knap 1.000.000 kr. Så der har faktisk været et negativt privatforbrug på godt 100.000 kr.

Vedrørende indkomståret 2005, faneblad 6, forklarede vidnet, at det kontante privatforbrug angives til 962.229 kr. Også her gælder det samme beregningsmetode som de øvrige år. Vedrørende regnearket i ringbind 1, faneblad 6 vedrørende 2005, beløbene på godt 800.000 kr. er der optaget et byggelån og afholdt udgifter af denne størrelse til ombygning. I 2005 har husstanden haft udgifter (eksklusiv privatforbrug) på 1.656.000 kr. Ligesom i 2004 giver dette et negativt privatforbrug på ca. 700.000 kr. for blot at komme op på 0.- kr.

Vedrørende Ikke-refunderede udlæg

Foreholdt forsvarerens ekstrakt, faneblad D, side 11, forklarede KH, at kravene til at man vil refundere arbejdsrelaterede udlæg er, at det kan dokumenteres, at det er erhvervsmæssige udgifter. Der stilles skattemæssigt krav om dokumentation for refusion af arbejdsrelaterede udgifter i form af bilag evt. med en forklaring om, hvad beløbet angår på samme måde som f.eks. når Y2-hospital har refunderet udlæg.

Vedrørende udlæg fra G11 forklarede KH, at SKAT vil nægte fradrag for denne, idet der ikke findes noget bilag som dokumentation for, hvem det er til, samt at det er erhvervsmæssigt.

Udlæg vedrørende computer til medarbejder kan også godt være arbejdsrelateret, men der skal være bilag for, at den er købt, og det skal fremgå, hvem der har fået computeren.

Vedrørende udlæg fra ... oplyste KH, at møder i kantinen godt kan være afholdt erhvervsmæssigt, men at det er ikke dokumenteret. Helt overordnet set kræves dokumentation for, at man kan trække udlæg fra. 

Kaffekassen

Foreholdt regnearket vedrørende kaffekassen side 151 ff i forsvarerens ekstrakt forklarede KH, at SKAT først efterfølgende har set dette regneark. Det har ikke givet anledning til mange bemærkninger i relation til T’s sag. Det skyldes, at det ikke kan konstateres, at T fra egene midler har indsat penge i kaffekassen. Det er tilsyneladende VJ, der f.eks. fra en gevinstopsparingskonto i eget navn har indsat penge. Det kan godt være, at T har bidraget til kaffekassen f.eks. ved salg af en computer, men det kan ikke underbygges med bilagsmateriale. Regnskabet er iøvrigt hæmmet af, at noget er overstreget med tusch f.eks. kan det ikke ses, hvem der har fået en udbetaling på 60.000 kr.

Vedrørende 2 x 10.000 kr. og 28.000 kr. i relation til kaffekassen.

Foreholdt ringbind 5, faneblad 2, jf. forsvarerens ekstrakt, side 151, om 2 x 10.000 kr. og 28.000 kr. i relation til T, forklarede KH, at den måde det er fremlagt på viser, at der er en decideret forbindelse mellem udbetalingerne fra kaffekassen til T og indbetalingerne på T’s konto. Disse beløb har SKAT oprindelig sagt er en udeholdt indtægt. Efter at have fået de underliggende bilag fra kaffekassen, anerkendes det, at der er tale om refusion af udlæg. Det vil sige, at SKAT accepterer, at det er dækning af udlæg.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af materialet i straffesagen ikke fundet andre beløb, der kan godkendes som refusion af udlæg eller som i øvrigt giver SKAT anledning til at ændre vurderingen af, hvorledes tiltaltes skatteforhold har været for indkomståtene 2001 - 2005.

Vedrørende PBS-tallene, ringbind 5, faneblad 1, forklarede KH, at det ikke er hende, der har lavet bilaget. Hun har alene lavet overskriften. Hun har modtaget det i det format, hun også har sendt til forsvareren og anklageren. De har samtidig fået det som regneark. De personer i SKAT, der har klargjort sagen, er skattefolk, som også sidder med EDB. Hun har tillige modtaget filen med tallene som Excel regneark. Fra PBS har hun modtaget en pdf-fil, som hun tillige har sendt til forsvareren. SKAT har benyttet systemet ACL, som har behandlet tallene og konverteret det til excel-regneark, som vidnet efter retsmødet vil sende til forsvareren.

Vedrørende checks indsat på T’s konto i 2005, ringbind 5, faneblad 2, forklarede KH, at hun startede i 2007 med at arbejde med sagen. Ved henvendelse til bankerne kunne skattevæsenet godt i 2007 have skaffet bilag for de pågældende checks. Det har skattevæsenet ikke gjort ud fra en vurdering af den samlede sag. SKAT sendte et forslag til T om sagens afgørelse. Det er vidnets opfattelse, at T derved havde mulighed for at vende tilbage med sine bemærkninger til sagens afslutning. Det er vidnets opfattelse, at T skatteretsligt set havde bevisbyrden for, at beløbene på checkene ikke hidrørte fra skattepligtig indkomst, og at han havde pligt til selv at underbygge dette med fremskaffelse af bilag.

Hun mener, at de checks, som tiltalte selv skulle have skaffet skattemæssig dokumentation for, er checkene af den 14. oktober 2005 og den 8. juni 2005, idet der på disse alene stod "indbetalt på check".

Derfor er det SKATs opfattelse at indkomsten for 2005 skal forhøjes med beløbene fra disse to checks.

Foreholdt ringbind 5, faneblad 7, bilag vedrørende check af 2. september 2005, som er en check i Y4-lands valuta på 3.000, forklarede KH, at den check har hun ikke og har heller ikke gjort noget for at skaffe den. Hun har antaget, at der var tale om erhvervsmæssig indkomst fra Y4-land på grund af checkens fremtræden, ligesom andre checks f.eks. checken indsat den 3. maj 2005, som har sammenhæng med et brev af 2. maj 2005, som er et brev, hvor T anmoder NI, F3-bank, om at indsætte pengene på hans konto.

Forsvareren bemærkede, at dette beløb er omtalt i retsmødet den 6. juni 2013 af tiltalte i forbindelse med hans forklaring og forsvarerens ekstrakt, side 4. Forevist mailen forklarede KH, at hun ikke ud fra mailen kan se, at den har sammenhæng med indbetalingen på checken den 2. maj 2005.

KH forklarede, at der også er indbetalt checks via T’s venner. SKAT har bedt T om at skaffe bilag vedrørende disse checks, hvis han mente, det hade betydning. T har selv ønsket at skaffe bilag og kontoudtog ved at rette henvendelse til banken. Det kunne SKAT acceptere. Det er aftalt med den tidligere forsvarer og kan ses i sagsakterne.

SKAT har ikke forsøgt at skaffe kontoudtog fra Y4-land. Dels fordi dette er en straffesag, hvorfor bilag jo bør skaffes via politiet, og dels fordi T selv har ønsket at indhente alle bankkontoudtog. T har til SKAT oplyst, at det ikke har været muligt at få konto­ udtogene fra Y4-land, og når han ikke selv har været i stand til at få dem, har SKAT skønnet, at heller ikke politiet, og slet ikke SKAT, ville kunne få udleveret kontoudtogene. Den ene bankkonto var endvidere i Y13 som er et kendt skattely i Y4-land.

Privat forbrug

Vedrørende ringbind 1, faneblad 5, opgørelse af privat forbrug, forklarede KH, at privatforbruget er et udtryk for de penge, der var til rådighed. Det er en indirekte beregning af privatforbrug ud fra de kendte oplysninger. Vedrørende opgørelsen 2001 forklarede KH, at beløbet på 512.266,00 kr. benævnt skattepligtig indkomst, er tiltaltes indkomst før skat. Sammenholdt med sagsfremstilling fra SKAT (uddrag mappe 5, faneblad 9), som er anført som 764.611 kr., forklarede vidnet, at differencen skyldes, at der i de 764.611 kr. er lønindkomst uden hensyn til f.eks. fradrag. Dette findes også på årsopgørelsen. Ved beregningen af privat forbruget tages også hensyn til ægtefællens indkomst og formueforhold.

Formueopgørelse for primo 2001 baserer sig på ultimo 2000, hvor der ingen kendte formueoplysninger var på SL. Det betyder, at hvis SL f.eks. havde haft 100.000 kr. stående på en bankkonto, ville de have været til rådighed, hvis der ikke samtidig var gæld. SKAT havde ingen R75. I dag kan man finde den slags oplysninger.

Vedrørende formueopgørelse fra 2002 forklarede KH, at når bilen ikke figurerer på formuekontoen for 2003, må man formode, at den var solgt. Et evt. salg kan have givet mulighed for et forøget privatforbrug i forhold til SKATs privatforbrugsberegninger.

Vedrørende formue primo 2002, benævnt samlet gæld til banker på 3.166.926 kr. forklarede KH, at det tal stammer fra R75-opgørelsen.

Foreholdt anklagerens mappe 5, faneblad 2, indsætninger på T’s konto, side 2, indsætninger fra VJ, forklarede vidnet, at det godt kan have tilknytning til kaffekassen. Vidnet mener ikke, at VJ har udbetalt løn/honorar til T. Vedrørende disse checks på 19.000 fra den 28. marts 2001, check på 10.000 kr. fra den 6. februar 2002 og check på 11.420 kr. fra den 31. juli 2002, som alle formentlig hidrører fra VJ, forklarede vidnet, at hun i relation til en straffesag mener, at det bør anerkendes til fordel for T, at disse tre beløb har karakter af godtgørelse for udlæg af erhvervsmæssig karakter.

Følgende er tilført retsbogen i retsmøde den 20. juni 2013:

Den 20. juni 2013 kl. 09.00 blev retten sat af dommer Merete Strøm med domsmænd.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Jan Schneider)

Sagens bilag var til stede.

Advokat Jan Schneider var mødt som beskikket forsvarer.

KJ og JA, begge fra Skat, var mødt.

T var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig.

Forsvareren dokumenterede fra ringbind 5, faneblad 2, sidste si­de, sammenholdt med side 455 samt side 357,358,355,356,345,347,348,349,351,354,352 og side 456 i forsvarerens ekstrakt.

Forsvareren bemærkede, at beløbene på de 2 x 10.000 og de 28.000 kr., der fremgår af oversigtsbilaget på side 455 med henvisninger til underbilagene, ikke er inkluderet i forsvarerens opgørelse over ikke-refunderede udgifter på 642.971,32 kr., jf. side 11.

Anklageren bemærkede, at anklageren mener, at de 2 x 10.000 kr. er inkluderet i de 642.971,32 i forsvarerens ekstrakt på side 11. Anklageren henviste til forsvarerens ekstraktside 18 og side 19, jf. side 11. Anklageren bemærkede, at de 28.000 kr. efter anklagerens opfattelse tillige er inkluderet i de 642.971,32 kr. og henviste til forsvarerens ekstrakt side 20.

Forsvareren dokumenterede fra forsvarerens ekstrakt, side 498-508 og gjorde opmærksom på, at forsvareren og tiltalte er uenige i de beskyldninger, det fremgår af udleveringsbegæringen. Han anførte endvidere, at de penge denne sag angår blandt andet angår forskningsmidler, som ikke er skattepligtig for tiltalte.

Anklageren dokumenterede fra udleveringsbeg ringen, bilag 508, nederst, pkt. 11, samt side 509, 510, 511 og side 512 forneden; pkt. 18 og pkt. 19 og bemærkede, at de der anførte fakturerer efter anklagemyndighedens opfattelse, er dem bedragerisagen i Y4-land angår, og som udleveringsbegæringen støttes på.

Forsvareren påpegede, at det af forsvarerens dokumentation, navnlig side 508, fremgår, at der efter Y22's opfattelse fra 2000 til og med 2009 af Y22 er tildelt over 7.000.000 Y4-lands valuta. Til G13 er overført over 4.000.000 Y4-lands valuta til G14 for undersøgelserne. Forsvareren henledte endvidere opmærksomheden på side 503, hvoraf fremgår, at forældelsesfristen for bedrageriforhold i Y4-land er 5 år.

Anklagemyndigheden bemærkede, at anklagemyndigheden ikke er bekendt med, hvilke forskningsmidler, der i perioden fra 2000 til 2009 af Y22, måtte være tildelt T. Der er ikke i denne sag fremlagt dokumentation for de midler, der er omtalt i udleveringsbegæringen på side 508.

Forsvareren dokumenterede fra side 529, 530 og 531 i forsvarerens ekstrakt, hvoraf det fremgår, at regningen fra Y18 blev betalt den 13. november 2004 med tiltaltes mastercard.

Anklageren bemærkede i relation til ekstrakten side 539, jf. 531, at det er anklagemyndighedens synspunkt, at beløbet på 4.690 kr. enten allerede er udbetalt til T, fordi det var ham, der skød midler i kaffekassen, eller at T har et tilgodehavende i kaffekassen. Anklageren henviste til kaffekasseregnskabet, hvoraf fremgår, at der er udbetalt 35.000 kr. kontant til personer, man ikke kan se, hvem er, idet der blot står ” Hævet kontant". T har fået  85.000 kr. fra kaffekasseregnskabet i form af 2 x 10.000 kr., 60.000 kr. og 5.000 kr. Der er ikke tale om de 2 x 10.000 kr., som anklagemyndigheden, efter at have modtaget SKATs korrigerede skatteberegning mener, bør udgå af tiltalen.

Forsvareren dokumenterede fra forsvarerens ekstrakt side 532 sammenholdt med ringbind 5, faneblad 2, sidste side, hvoraf det fremgår, at provenuet fra ophævet terminskonti i F4-bank er blevet anset for skattepligtig indkomst.

Anklageren oplyste at anklagemyndigheden mener, at de 12.241,96 kr. skal fragå skattekravet og også skal udgå af straffesagen.

Forsvareren dokumenterede i relation til ringbind 5, faneblad 2, sidste side fra 2005, check indsat på konto 3. maj på 86.637,50 kr. sammenholdt med forsvarerens ekstrakt side 533 og bemærkede, at bilagene dokumenterer, at de 86.637,50, svarende til 15.000 Y4-lands valuta, er forskningsmidler. Forsvareren henviste til side 536, som er en oversigt over forskningsprojekter og oplyste, at beløbet på de 15.000 Y4-lands valuta angår forskningsprojektet i 2. kolonne.

Forsvareren dokumenterede fra forsvarerens ekstrakt side 538, midt på siden, og tiltalte forklarede hertil, at dette vedrørte projektet. Det var for at imødekomme de udgifter, som vedrørte dette projekt.

Forsvareren dokumenterede fra side 539, øverste højre hjørne, hvoraf det fremgår, at de 9.000 Y4-lands valuta er stilet til G16, og tiltalte forklarede herom, at dette beløb vedrører laboratorieanalyser.

Forsvareren bemærkede at forsvarerens materiale gruppe B - tilførte midler - omfatter forskningsmidler. Der er tale om eksempler til belysning og understøttelse af T’s forklaring om, at al indkomst er selvangivet, og at de øvrige midler, der har været i omløb, skyldes de forhold, han tidligere har nævnt, herunder at han har fået tilført forskningsmidler, som er sammen­blandet med hans privatøkonomi.

Der var mellem anklageren og forsvareren enighed om, at de eksempler på forskningsmidler i forsvarerens ekstrakt gruppe B udgør 179.172 Y4-lands valuta. Anklageren bemærkede, at anklagemyndigheden gør gældende, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om forskningsmidler, ligesom beløbene ikke er dokumenteret.

Forsvareren bemærkede hertil, at anklagemyndigheden har bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtig indkomst, og at det med den af forsvareren fremlagte dokumentation og tiltaltes forklaring er bedre dokumenteret, at der er tale om forskningsmidler end om løn.

Forsvareren dokumenterede fra sin ekstrakt, side 547, sammen­holdt med side 540, kaffekasseregnskabet nu uden udstregninger.

Forsvareren dokumenterede videre fra side 565, brev fra F5-bank af 19. september 2003, et beløb på 59.185 kr. - erstatning for tyveri, sammenholdt med ringbind 5, faneblad 2, næst­sidste side, næstsidste post, hvoraf det fremgår, at dette beløb er indsat på kontoen, og forsvareren oplyste, at dette indebærer, at SKAT har anset erstatningen for tyveri som skattepligtig indkomst, og at beløbet også er medregnet i anklageskriftet.

Anklageren erklærede sig enig i forsvarerens synspunktet vedrørende erstatningen for tyveri og oplyste, at der kommer en revideret opgørelse.

Forsvareren dokumenterede fra side 567 og 568 overdragelses­aftale af 8. juni sammenholdt med ringbind 5, faneblad 2, sidste side, indsætninger på T’s konto under 2005, hvoraf det fremgår, at der den 8. juni er indbetalt check 90.000 kr.

T forklarede, at han den 8. juni solgte sin bådplads for et beløb svarende til i alt 90.000 kr.

Anklageren oplyste, at han vil vende tilbage med bemærkning hertil.

Forsvareren henviste til side 569, udbetaling til SL, dateret 25. januar 2001, udbetaling på 1.797,00 kr. samt side 570, opgørelse af kapitalpension, kr. 3.509,64, et samlet beløb på 5.306,64 kr. - sammenholdt med ringbind 5, faneblad 2, første side, hvoraf det fremgår, at der den 14. februar er indgået 5.306,64 kr. på SL’s konto. T er blevet beskattet af denne indtægt, som er indgået på SL’s konto.

Tiltalte forklarede, at det er hans stedsøns penge, som stammer fra dødsbo fra hans stedsøns far. Det er beløb fra en kapitalpension og fra ATP.

Anklageren tilsluttede sig forsvarerens synspunkt og oplyste, at beløbet på de 5.306,64 kr. vil blive trukket ud.

Forsvareren bemærkede, at bilaget side 532 i forsvarerens ekstrakt er fundet af T på Politigården sidste fredag i forbindelse af gennemgang af politiets materiale.

Anklageren dokumenterede fra ringbind 5, faneblad 3, sidste side i bilag A, og anførte, at det heraf fremgår, at dokumentet har været ændret den 2. maj 2002, og på forsiden står der Budplan 2002 - 0305. Det samme er gældende vedrørende bilag B, sidste side, hvor der er sket en ændring den 25. april 2003, samt at der på forsiden står Budplan 2003-240403.

Anklageren dokumenterede endvidere fra bilag C, som ses at være ændret 22. oktober 2006. Det fremgår af sidste side, at T, som indtægter i Y4-land, har selvangivet 611.480 kr. Af forsiden fremgår det, at T har haft indtægter de første 9 måneder på i alt 941.319,82 kr., hvorfra man dog skal trække 3 posteringer fra 2005, hvorefter beløbet er på ca. 800.000 kr. efter skat.

Forsvareren bemærkede, at forsvareren anser bilaget for irrelevant, idet der ikke er rejst tiltalte for forhold i indkomståret 2006.

Foreholdt ringbind 5, faneblad 7, side 5, forklarede tiltalte, at beløbet er overført til NS’s konto af samme grund som de øvrige overførsler til bekendte, nemlig hensynet til reglerne om hvidvaskning af penge. NS er en kammerat.

Foreholdt sin forklaring i retsbog af 24. maj 2013, side 9, forneden, samt retsbog af 6. juni 2013, side 6, første afsnit, forklarede tiltalte, at de penge, der er indgået på hans og SL’s konti, hovedsagelig stammer fra Y4-land, og stammer fra de kilder, han tidligere har forklaret, uden at han mere konkret kan sige hvorfra end det, der nu er dokumenteret ved bilag. De har forsøgt at finde nogle eksempler. Foreholdt ringbind 5, faneblad 2, side 2, for­ klarede tiltalte vedrørende 2001-posteringerne "kundekort" at her gælder det samme vedrørende kilderne, som han tidligere har forklaret. Foreholdt de to nederste indbetalinger på henholdsvis 32.200 kr. og 21.370 kr. forklarede tiltalte, at disse beløb sagtens kan være refusion på bilag fra Danmark. De var normalt ikke nærmere specificerede. Vedrørende check indbetalt den 26. januar på 40.000 kr. og check indbetalt den 2. marts på 50.000 kr. forklarede tiltalte, at dette kan være hvad som helst. Det kan være kommet fra Y4-land eller fra Danmark. Han kan huske, at det ofte var refusion fra Y1-universitet eller fra Y2-hospital pt. check, men han kan ikke være 100 % sikker. Vedrørende 2002, postering af 16. august "Advis" forklarede til­talte, at der kan være tale om refusion af udgifter fra Y1-universitet eller fra Y2-hospital. Han husker, at formuleringen på udlæg herfra typisk var "Advis", men han kan ikke være helt sikker. Vedrørende 2002, postering fra henholdsvis 15. april og 6. juni forklarede tiltalte, det også kan være hvad som helst. Det kan stamme både fra Danmark og Y4-land.

Vedrørende 2003, 2 posteringer vedrørende check fra henholdsvis 28. marts og 10. april forklarede tiltalte, at den første check, som er i Y4-lands valuta, stammer fra Y4-land. Den anden check kan tiltalte ikke sige præcis, hvor stammer fra. Han mener, at det er et eller andet herhjemme fra. Han kan ikke sige, om den også kan stamme fra Y4-land.

Forsvareren bemærkede, at han nu har fået de ønskede materialer fra SKAT vedrørende hævningerne på de udenlandske kreditkort, som er indsat i ringbind 5, faneblad 1. Forsvareren er enig i, at tallene er korrekt aflæst.

Anklageren oplyste vedrørende beløbet på de 90.000 kr., som tiltalte har forklaret angår salg af bådplads i 2005, at anklageren ud fra en samlet bedømmelse af sagen er indforstået med, at beløbet udgår af skatteberegningen og dermed også af anklageskriftet.

Anklagerens skriftlige procedurebemærkeninger:

PROCEDURE I SAGEN MOD

T, cpr.nr. xxxxxx-xxxx

Sanktion

a)  fængselsstraf

b)  bødepåstand

Ad 1. a)

Kreditkortssag udenlandske kreditkort anvendt i DK (projekt Credit Cards) - SKATs indflydelse på tallene/sammentælling

Ad 1. b)

Kort gennemgang af relevante bestemmelser i straffelov/skattekontrollov m.v

Ad 1. c)

Gennemgang af tiltaltes forklaring til de indgåede beløb og hævede beløb

- Hævninger på kreditkort (retsbog 24/5-13, side 5 nederst)

- Indsættelser på sin og kones konti (retsbog 24/5-13, side 1011)

- Hvor kom midler fra ?

Ad 1. d 1)

Opsparede midler arbejdede/boede i Y4-land fra 1998 - 2001 (retsbog 24/5-13, Side 4, 1. store afsnit). se bilag "pengestrømme". opgjort løn. Gennemgå.

Ad 1. d 2)

Salg af personlige effekter - side 9 + 10 i forsvarers ekstrakt. Salg i 2001 + 2002, i alt 25.340 Y4-land valuta (ca. 175.000,00 kr.) Trukket fra det samlede beløb. Altså solgt effekter for dette beløb fordelt på 5 år 35.000,00kr. pr. år. Se ringbind 5, faneblad 2 - indgåede beløb på T + Side 3 SL's konti 1 /6-01 + 15/4-02 - kan være betaling for malerier og tæpper.

Ad 1. d 3)

Kreditter i Y4-land hvad er der oplyst til sagen om disse -ingenting ...

Forsvarerens ekstrakt faneblad F - tilsyneladende papirer fra en amerikansk advokat - gæld opstået senere - huset kom til efter 2005 skyldte 70.000 Y4-land valuta i årene 2001-05 -gælden steget betydeligt efter 2005 - nu tilsyneladende 117.000 Y4-land valuta. Ingen dokumentation/sandsynliggørelse for udnyttede kreditter i Y4-land Se endvidere retsbog 24/5-13, side 8 midterste afsnit.

Ad 1. d 4)

Forskningsmidler: Der er tale om honorar/løn/konsulentarbejde/ foredrag/evt. egen forskning m.v.= midler tilgået T privat= brugt privat

betaling fra 3. mand – forsvarerens ekstrakt, faneblad B, Side 1-8 - gennemgå mand (B1 + B2 beløb særskilt gennemgang) resten minus beløb
Gennnemgå specielt side 4.
Sammentælling af beløb på siden for indholdsfortegnelse = 179.172 Y4-land valuta over 5 År.

Principalt - tale om midler personligt til T

- i alt 1.075.032,00 kr. cfr. hævet i alt 3.7 mill. kr.

Se endvidere retsbog 24/5-13, side 8, 2. nederste afsnit.

Se endvidere samme retsbog, side 10, 2.nederste afsnit.

Ad 1. d 5)

Ikke refunderede udlæg - forsvarerens ekstrakt, faneblad D, side 11-147, i alt Ikke refunderede udlæg 642.971,32 kr. Gennemgå eks. kort side 12.

Dokumentation for beløbene ? NEJ

I straffesagen anerkendes ovennævnte beløb, som der ikke skal betales skat af.

Ad 1. d 6)

Famøse "kaffekasse" - hvad siger T selv om denne kasse. Se retsbog 24/5-13, side 6 + side 7 fra lidt under midten.

Slå fast : Der er ingen beviser for, at der er betalt beløb Side 4 fra T's beskattede midler til den såkaldte "kaffekasse-konto" eller midler fra beløb hævet fra de udenlandske kreditkort i Danmark.

Denne konto har ingen betydning i relation til straffesagen

VJ's egen konto (hvad siger VJ se retsbog 7/6-13, side 2-4)

T er ikke kommet med kontanter til indsættelse på kontoen (jfr. VJ's forklaring se retsbog af 7/6-13)

Gennemgå "regnskab for kaffekasse" diverse poster "hævet kontant / kontanter til kaffekasse = 34.500,00 kr.

"T kontant" = 85.000,00 kr.

Ingen indskud fra T /ingen overførsler fra T's bankkonti eller lignende.

Eks. forsvarerens ekstrakt side 529-531 (restaurantbesøg) 4.690,00 kr. enten har han allerede fået beløbet (kontant fra kaffekassen, jfr. ovenfor-
eller har han et tilgodehavende hos kaffekassen

Ad 1. e)

T sidder med nøglen til sagen kontoudtogene fra kreditkortskonti i Y4-land.

Dem har han ikke ville fremskaffe

Er der en rimelig begrundet tvivl der skal komme T til gode i forbindelse med den opgørelse som danner grundlag for straffesagens unddragne skattebeløb?

Består af to hovedbestanddele : 1) Hævede beløb + 2) Indsatte beløb

Naturligvis fratrukket allerede opgivet indkomst+ betalt skat.

Ad 1. e 1)

I alt hævet 3.710.273,00 kr. i den relevante periode /to konti/to kort

Ikke tale om cirkulære beløb (ikke regnet med flere gange) e eksempel. =

Ringbind 3, faneblad 1 : kontoudtog 2001, se under juli måned

Andet eks. Ringbind 5, faneblad 1 hævet fra 3/7-01 6/9-01 319.000,00 kr.!

Ad 1. e 2)

Indsatte beløb T's konto og på kones konto.

Kones konto : Ringbind 5, faneblad 2 sammenholdt med samme ringbind faneblad 6, 7 og 8 sammenholdt med kontoudtog ringbind 3, faneblad 7

Kort gennemgang af indsatte beløb Ringbind 5, faneblad 2

I alt overført på kones konto (bevisligt 882.037 kr. fra Y4-land checks) = 949.568 kr.

Ikke alle midler er efterfølgende tilgået T ( i alt bare for 2004 og 2005 forblevet på kones konto = ca. 235.000,00 kr.)

Sammenhold T's forklaring, hvor penge kommer fra = utroværdig/ ikke sandt

T's konto: Ringbind 5, faneblad 2 sammenholdt med samme ringbind faneblad 5, 6 og 7 sammenholdt med kontoudtog ringbind3, faneblad 1.

Kort gennemgang af indsatte beløb - forskel på 2001 – 2003 sammenholdt med 2004 og 2005 (Y4-land valuta checks i 2004 og 05 - stort set ingen 2001-03

Gør dette nogen forskel? (sammenhold med løn /sammenhold med hævninger eks. Hævning 3/7-01 58.000,00 ctr. 38.000,00. I alt indsat på T's konto= 3.156.750 kr. (heraf bevisligt fra Y4-land checks 1.572.761,00 kr.)+ (555.700,00 kr. vedr. 2001)

Hvad siger T om penge ? = utroværdigt / ikke sandt

AD 1. e3)

Hvad støtter påstanden ud over eksakte hævninger og indsættelser og tilbagevisningen af T's påstande og forklaringer ?

Ad 1. e3a)

Budgetter/budplaner udarbejdet af T (ringbind 5, faneblad 3) + bilag A, B

(placeret bagerst i ringbind 5, faneblad 3)

Udgangspkt. i 6. og 5. sidste side faneblad 3 - T's brev til banken.

Sammenlign med budget fra 2001/2000 og til dels 2002.

Hvis man følger "Bemærkninger til budget" (5. sidste side) passer disse informationer med de udskrevne budgetter (giv eksempler)

Indkomst i Y4-land EFTER skat 1.444.800,00 kr. for 2001 Side 6 Hvad er selvangivet FØR skat 432.551,00kr. for 2001

Kig eks. på "kassekreditter og konti"= ingen Y-land....

Kig på formue - ingen Y4-land

Sammenhold med bilag A

Ændringer på budplaner forekommer år for år (vis eksempler bilerne nedskrives, sommerhus ændres, indtægter ændres.

Se indtægter i Y4-land 2002 EFTER skat 1.158.800 kr. Selvangivet i Y4-land 2004 FØR skat 391.963 kr. (Ringbind 5, faneblad 9)

Se indtægter i Y4-land 2003 EFTER skat 953.600 (bilag B, side 2) Selvangivet indtægt i Y4-land FØR skat 447.339 kr.

Se indtægter i Y4-land 2004 EFTER skat 1.173.600,00 kr. Selvangivet i Y4-land 2004 FØR skat 511.958,00 kr.

Samlet indtægt EFTER skat 2001-2005 4.730.800,00 kr.

Eksempler på, hvad T selv har opfattet som pers. indtægt (udover hvad der er anført i budgetter) 1) ringbind 5, faneblad 7, brev af 2. maj 2005 sammenholdes med forsvarers ekstrakt side 533-537

2) Bilag C (ringbind 5, faneblad 3, sidste bilag .. "Y4-land indtægt.. sammenholdes med faneblad 2 indsættelser på T's konto i 2005, sidste checks)

Ad 1. e3b)

Ringbind 1, faneblad 5-7 bygger på egne oplysninger til

SKAT Forsvarer påpegede små mangler - hustru indestående primo 2001, værdi Fiat og SAAB. Mangler for enkelte år

Billedet et klart : Det har ikke været muligt at leve, hvis man havde de indkomstforhold der er blevet opgivet til SKAT (se Ringbind 1, faneblad 6)

Ad 1. e3d

T med rimelighed godtgjort noget andet end SKATs opgørelse NEJ, jfr. Det tidligere om T's udsagn anførte.

Ad 1. f)

Forsætlig skatteunddragelse se teori herom

Ad 1. g)

Rimelig begrundet tvivl skal komme T til gode

Ad 1. h)

Konklusion på skyldsspørgsmålet

Ad 2.)

Sanktion

Afgørende for denne (det unddragne beløbs størrelse - tidsrum - forsæt -hvor lang tid siden er det gerningerne er begået - sagsbehandlingstiden - personlige forhold)

Ad 2. a)

Fængselsstraf - udgangspkt. = det unddragne beløbs størrelse.

Der henvises til fremlagte afgørelser

Sagsbehandlingstiden / hvor lang tid siden er det gerningerne er begået?

Der henvises til "Tidsforløb i straffesagen”

Der henvises til "Straffastsættelse og lang sagsbehandlingstid"

Personlig forhold

Der nedlægges påstand om en sanktion på ikke under 1år og mdr.

Ad 2b)

Bødepåstand - tale om forsætlig skatteunddragelse

= bødestørrelse en gang det unddragne beløb

Forsvarerens skriftlige procedureindlæg:

1. Disposition for procedure

  1. “ løn, honorar eller lignende” ctr. Forskningsmidler. Det ene er skattepligtig – det andet er ikke !
  2.  Den beløbsmæssige opgørelse i sagen
  3. Strafudmåling

2. "Løn. honorar eller lignende"

a.Juridisk

i. Statsskattelovens § 4 - mat. saml. s. 1

ii. Skatteretten I, mat. saml. s. 2-3 "I almindelig vil f.eks. en berigelsesforbryder ikke ved et  tyveri erhverve nogen skattepligtig berigelse..." !

iii. U 1999.426, mat. saml. løst bilag

iv. Skatte- og afgiftsstrafferetten, mat. saml. s. 6: "Alene tilfælde, hvor erhvervelsen er sket egenmægtigt og i strid med tidligere ejerforhold f.eks. tyveri, underslæb, røveri, bedrageri etc. vil være undtaget skattepligt".

v. Sammenfatning vedrørende jus - løn, honorar eller lignende dækker ikke forskningsmidler tildelt til brug for forskning.

b.Faktum

i. SKAT har ikke fastslået nogen indtægtskilde til løn, honorar eller lignende

ii. Beløbenes størrelse er det muligt og sandsynligt?

iii. Konkrete beviser for at pengene er forskningsmidler

  1. Forsvarerens ekstrakt side 1 og 538, 12.000 Y4-lands valuta

  2. Forsvarerens ekstrakt side 2, 25.000 Y4-lands valuta

  3. Forsvarerens ekstrakt side 533, 15.000 Y4-lands valuta

  4. Forsvarerens ekstrakt side 539, 9.000 Y4-lands valuta

  5. Forsvarens ekstrakt, indholdsfortegnelsen samt bilag under gruppe B. Opgørelsen er ikke udtømmende men kun eksempler.

iv. Y4-land myndigheder mener der er tale om forskningsmidler. Forsvarerens ekstrakt side 499: " ......havde tildelt Danmark til forskning relateret til skavanker hos spædbørn;'. Forsvarerens ekstrakt side 500  "•...han skaffede sig ligeledes adskillige bankcheck med udbyttet af bedrageriet".

v. Anklager har anerkendt at i hvert fald kr. 642.971,32 er anvendt til forskning. Udgifter kan ikke fratrækkes i løn, honorar eller lignende og hvem ville bruge løn eller honorarer på at dække arbejdsgiverens udgifter?

c. Sammenfatning vedrørende jus og faktum

i. Det må lægges til grund at de penge der er indgået udover det selvangivne er forskningsmidler.

ii. Er disse anvendt til forskning er der ikke noget "problem". Er de anvendt til privatforbrug er der et tilbagebetalingskrav og der opstår ikke nogen skattepligt.

iii. Allerede derfor skal der ske frifindelse beløbenes anvendelse er uden betydning således som tiltalen er rejst.

d. Korte bemærkninger omkring bevisbyrden i relation til beløbenes karakter. Betydningen af at sagen ikke er undersøgt behørigt af SKAT og/eller politiet ved indhentelse af checkkopier hos banken.

3.  Den beløbsmæssige opgørelse i sagen

a. Bevisbyrden i relation til den beløbsmæssige opgørelse i sagen .

i. Mat. saml. s. 9-19, TfS 2002.1055 (SKM2002.544.VLR)

ii. Mat. saml. s. 19-29, TfK 2003.775 (SKM2003.378.VLR)

iii. Mat. saml. s. 30-32, SKM2004.317.VLR. Statsadvokaten påstod frifindelse: "Da der i sagen ikke blev foretaget en efterforskning, som kunne støtte det grundlag, som skattemyndighederne lavede sit kvalificerede skøn ud fra, og da T efter min vurdering har sået en rimelig tvivl om i hvert fald væsentlige dele af beregningsgrundlaget, har jeg efter en samlet vurdering besluttet at nedlægge påstand om frifindelse".

b. Konkrete beviser vedrørende den beløbsmæssige opgørelse

i. Gæld skabt i Y4-land. Forsvarerens ekstrakt side 432.

ii. Salg af personlige effekter - anerkendt af anklager

iii. Øvrige beløb frafaldet af anklager.....

iv. Andre beløb som ikke er frafaldet af anklager men som logisk set ikke kan hidrøre fra Y4-land uden allerede at være beskattet en gang

  1. Kontante indbetalinger af runde beløb

  2. Gennemgang af SL’s konto

  3. Gennemgang af T’s konto

  4. Sammenfatning vedrørende disse beløb

c.De fremlagte budgetter

d.Privatforbrugsberegningerne

e. Sammenfatning vedrørende den beløbsmæssige opgørelse

i. Anklager har ikke for så angår et eneste konkret beløb bevist at der er tale om løn, honorar eller lignende som ikke allerede er selvangivet

ii. Væsentlige dele af beløbene er modbevist af T hvilket anklager anerkender.

iii. Øvrige - meget væsentlige dele af beløbene - "ligner" ikke udbetalinger fra Y4-land i Y4-lands valuta. Der er tale om kontante indsætninger eller checks på "runde" beløb.

iv. Det helt oplagte efterforskningsskridt - indhentelse af checkkopier er undladt af både SKAT og politiet.

v. Der er herved skabt en sådan usikkerhed omkring den beløbsmæssige opgørelse i sagen at der bør ske frifindelse·.

vi. ....men som nævnt indledningsvist anvendelsen er beløbene er uden betydning for sagens afgørelse.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 21. marts 2011 oplyst, at tiltalte er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er mellem anklagemyndigheden og tiltalte enighed om, hvilke beløb til­talte og dennes hustru har selvangivet i indkomstårene 2001-2005. Der er endvidere enighed om, at tiltalte var skattepligtig i Danmark. Tiltalte har forklaret, at han i perioden alene har haft den indkomst, der er selvangivet. Han har ikke modtaget løn, honorer eller lignende, som ikke er selvangivet. Han har oplyst at have modtaget betydelige beløb, der skulle anvendes til forskningsprojekter, og derfor ikke var indkomst for ham. Han har forklaret, at disse betydelige forskningsmidler blev blandet sammen med hans private midler i form skattepligtig indkomst, aktiviteter vedrørende hans selskab, provenue fra salg af private effekter, træk på kreditter og opsparede midler. Pengene blev blandet sammen i en "pærevælling." Han og vidnet VJ kørte et system med en såkaldt kaffekasse for at effektivisere betalingsgangene i forbindelse med forskningsprojekter, da det var for tungt at afvente den administrative behandling ved f.eks. refusion af udlæg til kursusudgifter på Y1-universitet og Y2-sygehus. Tiltalte har forklaret, at han koncentrerede sig om forskningen og ikke fokuserede på administrationen af hverken sin privatøkonomi, som hans hustru plejede at tage sig af, eller af forskningsmidlerne.

Tiltalte har således ikke bestridt, at der har været flere penge i omløb i hans privatøkonomi end den selvangivne skattepligtige indkomst, men han har bestridt, at der er tale om skattepligtig indkomst i form af f.eks. honorar for konsulentbistand, da han ikke har modtaget sådanne honorarer.

Det påhviler anklagemyndigheden at bevise, at tiltalte har haft en skattepligtig indkomst af den i anklageskriftet anførte art, og at betingelserne for pålæggelse af straf er opfyldt.

Tiltalte har erkendt at have hævet beløbene med de udenlandske kreditkort i Danmark, og at han var kontohaver. Han har forklaret, at han ikke har kunnet fremskaffe kontoudskrifter fra Y4-land. De danske myndigheder har ikke fremskaffet disse bilag. Det er derfor under sagen ikke dokumenteret, hvor­fra midlerne på de Y4-land konti stammer. Tiltalte har forklaret, at han har ønsket at erklære sig personlig konkurs i Y4-land. Tiltalte hat fremlagt en oversigt over gældssaldoen, som efter det oplyste er fremskaffet af de advokater, tiltalte har anmodet om at forestå konkursen. Tiltalte har forklaret, at disse udskrifter er fremskaffet med hans samtykke.

Der er i forbindelse med ransagningen hos tiltalte fundet forskelligt materiale bl.a. budgetter og breve.

Tiltalte har erkendt at have sendt checks i Y4-land valuta til Danmark, hvor beløbene er indsat enten direkte på hans konto eller indirekte på hans konto via bekendte, der ikke var tilknyttet forskningsprojekterne. Tiltalte har også erkendt at have indsat sådanne checks på sin egen konto via sin hustrus konto. Endelig er en del af pengene blevet stående på hustruens konto. Efter tiltaltes forklaring er dette sket for at undgå at blive kontrolleret efter reglerne om hvidvask af penge. Dette skulle være foregået efter anbefaling fra F3-bank i Y3-by. Dette er ikke bekræftet af andre oplysninger i sagen. Retten finder, at fremgangsmåden fremtræder noget overraskende, og finder det usandsynligt, at F3-bank’s personale skulle have rådgivet tiltalte til på denne måde at overføre penge fra Y4-land.

Tiltalte er afhørt om de budplaner, der blev fundet i forbindelse med ransagningen. Han har forklaret, at de ikke er udtryk for økonomiske realiteter, og at de var lavet flere år tilbage i tiden. Han har samtidig bekræftet, at et af dem med forklarende bemærkninger var medsendt til banken i forbindelse med hustruens køb af forretning. Budgetterne er detaljerede og det er af anklagemyndigheden dokumenteret, at budgetterne er revideret i takt med ændringer i tiltaltes økonomi. Budgetternes udformning harmonerer dårligt med tiltaltes forklaring om sin indsats og sit overblik vedrørende sin økonomi. I budgetterne er budgetteret med indtægter fra Y4-land, som ikke er selvangivet. I brev af 2. maj 2005 fra tiltalte til F3-bank skriver tiltalte, at han har fået "et større beløb for konsulentarbejde ved Y8-universitet."15.000 Y4-land valuta, som skal indsættes på hans konto.

Også i de forklarende bemærkninger fra tiltalte i budgettet til banken i forbindelse med hustruens køb af forretning, ringbind 5, faneblad 3 oplyser tiltalte til banken, at der er diverse udbetalinger fra Y4-land i forbindelse med ud­førelse af konsulentarbejde i forbindelse med tiltaltes arbejde med udvikling af diagnostiske tests. For så vidt angår det beløb, der er fremsendt til banken på check den 2. maj 2005 er der tale om et beløb, tiltalte har fremhævet som et eksempel på, at der netop ikke er tale om skattepligtige honorar til ham personligt, men om forskningsmidler, jfr. forsvarerens ekstrakt s. 4, jfr. s. 533, tilførte midler kategori B. Det er tiltaltes synspunkt, at tiltalte med fremlæggelsen af oplysningerne i kategori B har understøttet sin forklaring om, at en del af de penge, der har været til rådighed i privatforbruget udgør de tilførte forskningsmidler, som er sammenblandet med de beskattede midler og andet. Dette harmonerer dårligt med tiltaltes budgetter, tiltaltes egne forklaringer til banken i både i forbindelse med låneoptagelsen og indsættelsen af midler. Hertil kommer, at der underansagningen er fundet et budget for 2006, der delvis omhandle 2005, med overskriften "overførsler fra Y4-land indtægt 22/10 2005 - 22/10 2006....". Deraf fremgår to checks den 16. december 2005 og den 23. december 2005, som er indsat på tiltaltes konto i F3-bank, og som af SKAT er anset for skattepligtig indkomst, omfattet af anklageskriftet.

Retten finder det herefter ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han har selvangivet al personlig indkomst både fra Danmark og Y4-land. Oplysningerne i udleveringsbegæringen fra de Y4-land myndigheder kan ikke føre til et andet resultat.

Anklageskriftet omfatter også danske checks, der er indsat på tiltaltes og hustruens konti. Det har under bevisførelsen vist sig, at nogle af disse checks - udbetaling fra F4-bank vedrørende omprioriteringslån, en forsikringssum til tiltalte efter et indbrud og et beløb il tiltaltes stedsøn - er anset som skattepligtig indkomst, hvilket er ukorrekt. Det er tiltalte, der har fremlagt dokumentationen herfor, dog at bilagt vedrørende F4-bank er fundet af tiltalte i politiets materiale. Disse beløb hat anklagemyndigheden trukket ud af sagen ved påstand en om delvis frifindelse.

Tiltalte har forklaret, at der også er sket salg af private indbogenstande, hvilket han til dels har dokumenteret under straffesagen. Anklagemyndigheden har taget højde herfor ved at påstå delvis frifindelse i det omfang, tiltalte har kunnet fremlægge dokumentation.

Tiltalte har forklaret, at der er indsat 90.000 kr. på hans konto hidrørende fra salg af bådplads. Tiltalte har fremlagt en overdragelsesaftale uden købesum, men der er datomæssig sammenfald mellem overdragelsesaftalen og indsættelsen af beløbet på tiltaltes konto. Anklagemyndigheden har taget højde herfor ved påstanden om delvis frifindelse.

For så vidt angår kaffekassen må det på grundlag af tiltaltes og VJ’s forklaring læges til grund, at midlerne kom fra tiltalte. De midler, VJ skød ind via sin gevinstopsparingskonto var han opmærksom på at få tilbage krone for krone. Efter bevisførelsen finder retten derfor ikke, at der kan være tilført tiltalte midler fra kaffekassen, som kan påvirke vurderingen af, hvorvidt tiltalte har udeholdt skattepligtige indtægter. .

For så vidt angår ikke refunderede udlæg, forsvarerens ekstrakt s. 11, har anklagemyndigheden påstået frifindelse, selv om der ikke har været bilag for alle disse udgifter. Det lægges i denne sammenhæng til grund, at det skatteretligt er en forudsætning for at opnå et skattefradrag, at skatteyderen kan dokumentere udgiften. I forbindelse med straffesagen medfører anklagemyndighedens frifindelsespåstand for disse midler, at enhver rimelig tvivl kommer tiltalte til gode.

Tiltalte har gjort gældende, at efterforskningen er mangelfuld, da der ikke er fremskaffet alle relevante bilag vedrørende de Y4-land konti, forskningsmidler, checkbilag med tekst m.v., der beviser, at der er tale om skattepligtige indtægter, ligesom anklagemyndigheden ikke har kunnet dokumentere størrelsen af de påståede udeholdte indtægter. De fremlagte privat­forbrugsberegninger kan ikke tillægges bevismæssig betydning, da de er mangelfulde, og da der ikke er foretaget en fornyet privatforbrugsberegning efter at anklagemyndigheden har godskrevet tiltalte en række beløb under straffesagen, herunder beløbet for ikke refunderede udlæg, jfr. forsvarerens ekstrakt s. 11.

For så vidt angår privatforbrugsberegningerne finder retten, at disse skal ses i sammenhæng med sagens øvrige oplysninger, herunder tiltaltes forklaring om sin økonomi. Der er ikke anledning til at foretage en fornyet privatforbrugsberegning for de såkaldt ikke refunderede udlæg, forsvarerens ekstrakt s. 11, da pengene kun kan indgå og udgå af tiltaltes økonomi en gang. Tiltaltes oplysninger om gældsstiftelsen, forsvarerens ekstrakt s. 419 ff, skal som privatforbrugsberegningerne ses i sammenhæng med de øvrige oplysninger i sagen, herunder oplysningerne om hævningerne på de to udenlandske kreditkort, hvorpå der er hævet betydelige beløb allerede i 2001. Tiltalte er blevet afhørt indgående og er blevet foreholdt bilagsmaterialet. Han har ikke forklaret noget om, hvorfor der er budgetteret med honorarer fra Y4-land, hvorfor han har skrevet til banken, at der er tale om konsulenthonorar, og hvorfor budgettet for 2005-2006 har overskriften indtægt fra Y4-land, hvorpå et anført checks, som ses indsat på kontoen i Danmark (bilag 5 i SKATs sagsfremstilling, ringbind 5, faneblad 2, sidste side) uden at være opgivet til skattevæsnet.

Efter bevisførelsen finder retten herefter, at SKAT med rette har antaget, at tiltalte ikke har selvangivet hele sin skattepligtige indkomst, og SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af tiltaltes indkomst.

Anklagemyndigheden har som anført bevisbyrden for alle dele af straffesagen. Selv om anklagemyndigheden ikke krone for krone har kunnet dokumentere, at der er tale om skattepligtige indtægter for tiltalte af den i anklageskriftet anførte art, finder retten det med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte forsætligt har udeholdt skattepligtige indtægter svarende til det beløb, der er omfattet af anklagemyndighedens påstand og derved forsætligt unddraget skat og arbejdsmarkedsbidrag med de i den reviderede skatteopgørelse anførte beløb, i alt 3.373.959 kr.

Retten har herved lagt vægt på de fremlagte bilag, deres sammenhæng og tiltaltes forklaring, der Ice understøttes af andet materiale i sagen.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jfr. straffelovens § 289, jfr. skattekontrollovens § 13 stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 18 stk. 2, jfr. stk. 1 litra a, jfr. for forhold 2 straffelovens § 3 stk. 1, 2. pkt.

Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder de nedenfor anførte vilkår, jfr. straffelovens §56 stk. 2.

Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb, sagens karakter og den tid, unddragelserne har strakt sig over. Retten har endvidere lagt vægt på den tid, der er gået, siden forholdet blev begået, og tiltalte blev sigtet. Tiltalte har gode personlige forhold, og tiltalte er ikke tidligere straffet. Retten finder det derfor forsvarligt at gøre straffen betinget med de nedenfor anførte vilkår.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb på 3.373.000 kr., jfr. straffelovens § 50 stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor anført.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T straffes med fængsel 1 år og 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.373.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………………………………………………………….

Vestre Landsrets dom af den 14. december 2016, sags nr. S-1529-13:

Retten i Aarhus har den 2. juli 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-1207/2009).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Ankesagen har været udsat som følge af yderligere efterforskningsskridt i sagen, herunder navnlig indhentelse af kontoudtog fra to konti i Y4-land, som er registreret i tiltaltes navn. Det drejer sig om konto X3 og konto X4.

Forsvareren har under ankesagen udarbejdet et støttebilag med pengestrømsanalyse vedrørende forskningsmidlers tilgang til tiltaltes økonomi.

Der er for landsretten fremlagt en række fakturaer udarbejdet af T i årene 2001-2005 til Y2-hospital. Det fremgår af disse fakturaer, at de vedrører bl.a. køb af en … maskine, der stod på det laboratorium i, Y4-land, som T var tilknyttet, og diverse materialer og forbrugsmaterialer til denne, køb af antistoffer, aflønning af medarbejdere mv. Fakturaerne henviser til bestemte projekter, bl.a. Z1 og Z2, og der skulle ved betalingerne henvises til eksempelvis ”Z3” og ”Z4”. Beløbene blev indbetalt på tiltaltes konto i Y4-land, X3. Den samlede udbetaling udgjorde 6.373.862,33 kr.

Det er oplyst, at der i 2001 på konto X4 er registreret indbetalinger til T med 4.000 Y4-land valuta cirka hver 14. dag til og med den 31. juli 2001, og at der på samme konto i perioden fra 15. august 2001 til 15. april 2002 er indsat 4.140 Y4-land valuta cirka hver 14. dag. Det er Skats opfattelse, at beløbene vedrører lønindtægt fra G1.

Skat har foretaget en beregning af tiltaltes privatforbrug før og efter indkomstforhøjelser, reguleret i overensstemmelse med resultatet i byrettens dom.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet KH har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem de beløb, der er indgået på konto X4 i 2001 og medio 2002 og de beløb, som han har selvangivet som lønindkomst fra Y4-land. Pengene kan godt være blevet brugt til forskning. Han levede og åndede for sin forskning. Han skulle konstant arbejde for at opnå resultater, idet det var den eneste måde hvorpå, de fortsat kunne opnå bevillinger til forskningen.

Foreholdt, at der kun er indgået lønindtægter på konto X4 til medio 2002, har tiltalte forklaret, at han kan have oprettet en konto i F2-bank, som lønnen er gået ind på, og som ikke fremgår af sagen. Han havde to konti i F1-bank, og han fik senere også en konto i F2-bank.

Foreholdt, at tiltaltes navn figurerer på fakturaerne udstedt til Y2, til og med faktura af 14. maj 2002, og at det efterfølgende er IH’s navn, der er anført på fakturaerne, har tiltalte forklaret, at IH drev laboratoriet i Y4-land, hvor de forskede. De var begge ansvarlige for projektet, men da han rejste tilbage til Danmark, lod han IH stå som reference på fakturaerne.

De budgetter, som han har udarbejdet for perioden 2001 til 2004, har - som han forklarede i byretten - været drømmebudgetter. 1 oktober 2001 gik projektet med G4 vedrørende forskning i at lave test for ... i vasken. Han var ellers tæt på at lave kontrakt med dem og havde kontakt til et advokatfirma i den forbindelse. Man skal som forsker være meget vedholdende, og han drømte stadig om at udvikle testen. Det er nok derfor, at han stadig medtog indtægter fra projektet, da han lavede budgetterne for 2002 til 2004.

Det budget, som han lavede i marts 1999, ekstrakten side 229, lavede han for at overbevise banken om, at han havde midler til køb af huset på Y14-vej. Det var formentlig ikke realistisk, at han kunne indfri lån ved samlede overførsler på omkring 1 mio. kr., som anført i budgettet. Han havde dengang en tro på projektet med G4. Nogle gange var det nødvendigt at pynte på et budget for at få banken overbevist. Banken måtte da selv forholde sig til, om det var et realistisk budget.

Han kan ikke huske, hvordan han i 2001 finansierede registreringsafgiften vedrørende bilen på 302.925 kr., ekstrakten side 345. Det er muligt, at han optog lån i sommerhuset, som de havde købt i 1998. Han optog også et lån i sommerhuset, da han i 2004 købte en båd til 1.099.417 kr., ekstrakten side 345.

Det er rigtigt, at han sammenblandede forskningsmidler med sin privatøkonomi. Han har haft langt flere arbejdsrelaterede udgifter til forskningen, end de beløb anklagemyndigheden har villet anerkende. Han betalte til mere end 40 personer, der var knyttet til forskningen. Han betalte fx deres kost og logi, når de opholdt sig i Danmark. Han har lavet en liste over disse personer. Nogle gange fik han refunderet disse udgifter, men ikke altid.

Refusionen kunne komme fra Y2-hospital eller fra Y1. Det var heller ikke sådan, at han nødvendigvis fik refusion krone for krone.

Den første bevilling, som han fik, var i 1998. Den var på mellem 200.000-250.000 Y4-land valuta om året og kørte i 7 år. Det var til Z4-projektet, der drejede sig om for tidlig fødsel.

Et projekt kan løbe over mange år, og et projekt går ofte over i et nyt projekt eller kobler sig på et allerede eksisterende projekt. Det kan sammenlignes med, at man i forbindelse med en bevilling til forskning i udvikling af en stol får en ide til udvikling af en sofa. Da vil bevillingen fra ”stol-projektet” også kunne bruges på ”sofa-projektet”. Hvert projekt får sit eget OL nummer, men fungerer ikke som isolerede ”søjler”. Midlerne blev brugt på tværs af mange forskellige projekter.

Fordi flere projekter var indbyrdes forbundne rent forskningsmæssigt, var der ikke noget til hinder for, at man kunne låne midler fra et projekt til et andet. Når der fx i Økonomisystemet for Y2 står, ”Lån fra Z5” på 586.550 kr., forsvarerens ekstrakt side 38, var det fordi, der blev overført midler fra dette projekt til et andet projekt, der i det pågældende øjeblik kunne være i underskud rent bevillingsmæssigt.

Foreholdt curriculum vitae fra september 2006, ekstrakten side 223, har tiltalte forklaret, at han ikke modtog løn, honorar eller lignende for tilknytningen til Y15 i Baltimore i Y4-land, eller til ”Y18” i Y4-land. Der var tale om ærestitler.

Han modtog på et tidspunkt 15.000 Y4-land valuta, som formentlig blev brugt til at støtte en ph.d.-studerende ved navn VS, der var i Danmark i 3 måneder.

Han ved ikke, hvorfor han ikke foretog nogen hævninger på de udenlandske kreditkort i 2005. Han arbejdede ikke systematisk med administrationen og gjorde det, som virkede og var nemmest.

Foreholdt, at tiltalte i byretten flere gange har forklaret bl.a., at han ud over løn fik penge fra samarbejdspartnere, har tiltalte forklaret, at han dermed mente penge fra forskningsmidler. Det er det, som nu er dokumenteret.

Fakturaerne af 17. februar 2001, 1. april 2001 og 22. maj 2001, forsvarerens ekstrakt side 1-4, relaterer sig til forskningsmidler fra Y2. De blev brugt til indkøb af en … maskine og tilbehør hertil. Maskinen blev placeret som angivet på fakturaen i laboratoriet i Y4-land. Der er udarbejdet over 50 artikler, som knytter sig til forskningen om anvendelse af denne maskine. Hovedartiklen er udarbejdet i 2005, forsvarerens ekstrakt side 354. Den har han været med til at skrive.

Fakturaerne af 25. juni 2001 og 2. august 2001, forsvarerens ekstrakt side 5-6, vedrører forskningsmidler, der blev brugt til indkøb af antistoffer med henblik på at teste for mange forskellige sygdomme.

Fakturaen af 27. oktober 2001, forsvarerens ekstrakt side 7, vedrører indkøb af antistoffer for stresshormoner benævnt CRH. De ville undersøge, om det var muligt at bruge den indkøbte maskine til at teste på anden vis. Det endte dog med, at det ikke kunne lade sig gøre. Der er udarbejdet artikler herom, bl.a. dem fra 2001 og 2005, der er fremlagt i forsvarerens ekstrakt side 265 og 354.

Det var forskelligt, om man fik udbetalt forskningsmidler til indkøb af de pågældende effekter før indkøbet, eller om man efterfølgende fik udgifterne refunderet. Det var ikke altid ham, der indkøbte tingene.

Fakturaen af 28. januar 2002, forsvarerens ekstrakt side 8, drejer sig om indkøb antistoffer og knytter sig bl.a. til en artikel offentliggjort i 2002, forsvarerens ekstrakt side 293. I denne artikel sammenlignes målinger foretaget på den nye maskine med målinger foretaget på anden vis.

Fakturaerne af 28. marts 2002 og 14. maj 2002, forsvarerens ekstrakt side 9-10, dækker over flere ting, herunder salær til en person, der skulle regne på testene. Det var IH’s assistent. Der er også tale om indkøb af CRH-antistoffer og laboratorieudstyr.

Fakturaen af 2. august 2002, forsvarerens ekstrakt side 11, vedrører forskningsmidler, der dækker løn mv. til ph.d.-studerende SS. Hun beskæftigede sig primært med ”de bløde værdier” som fx seksuelt overførte sygdomme. Hun blev færdig med sin ph.d., men hendes arbejdede mundede ikke ud i nogen publikationer.

Fakturaen af 10. januar 2003, forsvarerens ekstrakt side 13, dækker indkøb af antistoffer hos in-house og R&D Systems samt laboratorieudstyr.

Fakturaen af 17. januar 2003, forsvarerens ekstrakt side 14, vedrører salær til en ”LE officer”. Der var tale om et uddannelsesforløb, som læger kunne tage hos F1-bank, og som varede 1½-2 år. Han kan ikke huske, hvem lægen var. Måske var det en læge ved navn NA, der var knyttet til IH’s laboratorium.

Fakturaer af 17. januar 2003 og 2. juni 2003 samt flere fakturaer af 26. januar 2004, forsvarerens ekstrakt side 15-21, vedrører forskningsmidler til Z4. Der er tale om bl.a. indkøb af antistoffer, laboratorieudstyr samt støtte til en ph.d.-studerende ved navn UA. Forskningen mundede ud i bl.a. artiklerne, som fremgår af forsvarerens ekstrakt siderne 354, 580 og 651.

Fakturaer af 21. januar 2005, forsvarerens ekstrakt side 22-24, drejer sig om opstart på og videreudvikling af forskningen om de 25 andre ”biomarkører”. Man forskede i at lave tests, der ville kunne påvise sygdomme. Der var også tale om indkøb af såkaldte neo proteiner til et projekt, som han lavede med en anden del af den Y4-land sundhedsstyrelse, som mere ligner Y9.

I forløbet var han både i Danmark og Y4-land. Han behøvede ikke at opholde sig der, hvor midlerne blev brugt. Udgifterne kunne være afholdt både i Y4-land og Danmark.

Beløbet på de 49.172 Y4-land valuta der er indsat på hans konto X3 den 12. december 2005, drejer sig om et projekt, som blev formidlet af en dansk forsker ved navn KT, til et universitet i Y17-by. De skulle lave nogle målinger for universitetet, og beløbet er betaling herfor.

Beløbet på de 7.605 Y4-land valuta, der er indsat på hans konto X3 den 14. december 2004, vedrører betaling for nogle prøver, som de lavede i samarbejde med bl.a. MM. De kunne lægge nogle målinger sammen. De 14.000 Y4-land valuta, der er indsat på samme konto den 4. januar 2005, drejer sig om betaling for noget konsulentarbejde for en MC.

KH har supplerende forklaret, at opgørelsen af tiltalte og SL’s kontante privatforbrug for 2001 er en indirekte privatforbrugsopgørelse. Det beløb, der har været til privatforbrug, fremkommer ved, at formuen primo 2001 lægges sammen med de oplyste skattepligtige indtægter i løbet af året og ved at trække formuen ved årets udgang samt udgifter til skat mv. fra.

Da hun lavede beregningen, havde hun ikke adgang til R-75 for 2001, og hun brugte derfor oplysningen om den negative formue pr. 1. januar 2001 i formueopgørelsen for indkomståret 2001. Værdien af ejendommene indgår ikke i privatforbrugsopgørelsen. Hun havde regnskaberne for SL’s virksomhed, og disse oplysninger skal indgå, da privatforbrugsberegningen skal foretages samlet for ægtefællerne, da nogle af tiltaltes midler kunne være tilgået hustruen. Eksempelvis kunne køb af varelager være sket for fælles midler.

R-75 indeholdt oplysninger om, at tiltalte og hans ægtefælle ejede biler, men hun har ikke haft kendskab til værdien af disse. Hun ved ikke, hvornår den ene bil forsvandt fra R-75. Et eventuelt overskud fra et salg af en bil skal indgå i beregningen af privatforbruget i tiltaltes favør.

Beregningen af privatforbruget sker på baggrund af den skattepligtige indkomst – og ikke lønindkomsten – da det er den skattepligtige indkomst, der er udtryk for, hvad der har været til rådighed til privatforbrug.

Oplysningerne om betalt restskat og overskydende skat har hun hentet fra R-75. Restskat kan angå tidligere indkomstår. En stigning i formuen skal nødvendigvis komme fra en indtægt.

Der kan være usikkerhedsfaktorer i beregningen i form af fx ikke kendte indtægter, udgifter, en uoplyst formue eller et lån i udlandet.

Fratrækker man de hævninger på over 10.000 kr., der i 2003 er foretaget på tiltaltes og SL’s konti, og som altså er udgifter, der faktisk er afholdt, bliver privatforbruget i dette indkomstår negativt.

Hun har udarbejdet en revideret beregning af privatforbruget i overensstemmelse med byrettens dom, dvs. at beregningen er renset for dokumenterede erhvervsmæssige udgifter, som ikke var tiltaltes udgifter, og dermed ikke skal medtages i privatforbrugsberegningen. De udlæg på ca. 642.000 kr., tiltalte har afholdt, men som han ikke har fået dækket af forskningsmidler, har han ikke haft til privatforbrug, og derved bliver hans privatforbrug mere negativt. Det er accepteret, at tiltalte har haft en skattefri indtægt på 175.000 kr. fra salg af indbo, og at dette beløb har været til rådighed til forbrug. Ved de reviderede beregninger af privatforbruget har hun skønsmæssigt fordelt beløbet ud på indkomstårene 2001-2005. Udbetalingen af erstatninger er også skattefri og indgår i beregningen til fordel for tiltalte som beløb, der har været til forbrug.

Et privatforbrug kan ikke være negativt. Pengene er forbrugt, og der skal komme penge et sted fra for blot at komme op på 0 kr.

Ud fra kontoudtoget vedrørende konto X4 fra Y4-land kan man se, at der indgået en højere lønindtægt for 2001 og 2002 end det, som er selvangivet. Ud fra det, som hun har kunnet læse i selvangivelsen og bilagsmaterialet, har kun konkluderet, at der i Y4-land er betalt skat af lønnen. SKAT kontaktede ikke Y4-land for at høre, om der var betalt skat af de midler, der var indgået på de to konti i Y4-land. Skat vidste oprindeligt ikke, hvorfra de indgåede beløb stammede.

Hun har ikke før nu haft kendskab til, at indsætningerne på de to konti i Y4-Land i det væsentlige stammer fra forskningsmidler. Det er formentlig korrekt antaget, at omkring 6,3 mio. kr. stammer fra Y2-hospital. Hun har først for en uge siden modtaget udskrifterne fra de to konti i Y4-land. Hun har ikke på noget tidspunkt bedt politiet om at indhente kontoudtogene fra de to konti i Y4-land.

Hun ved ikke, hvordan båden, der er købt i 2004, er finansieret. Hun kan kun konstatere, at beløbet på de cirka 1 mio. kr. til køb af båden er hævet fra tiltaltes konto. Om pengene stammer fra et lån, ved hun ikke.

Hun har altid regnet med, at universiteter sikrede sig dokumentation for, at udgifterne var afholdt, inden de refunderede udlæg til indkøb af materiale til brug for forskning. Hun går derfor også ud fra, at Y2-hospital har sikret dokumentation for betaling af indkøbet af fx …  maskinen, som fremgår af faktura af 17. februar 2001, forsvarerens ekstrakt side 1. Hun er dog ud fra avisomtaler blevet mere skeptisk med hensyn til universiteters sikring af dokumentation for dækning af udlæg til forskning.

Hun er sikker på, at der ikke er sket en fejl, da oplysningerne fra PBS blev behandlet og konverteret af SKAT til et excel-regneark via ACL systemet. Hun har dog ikke selv haft mulighed for at kontrollere det.

Procedure

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand navnlig gjort gældende, at den del af beløbene fra Y2-hospital, som tiltalte har viderefordelt til sin private økonomi, udgør et ”nettooverskud” af tildelte forskningsmidler. Tiltalte har ikke anvendt beløbene til forskningsrelaterede aktiviteter. Beløbene har derfor reelt udgjort honorar, løn eller lignende og er som følge heraf skattepligtig indkomst. Det er kun forskningsmidler, der administreres på vegne af andre til brug for et forskningsprojekt eller lignende, der er fritaget for skat. Derudover er der på tiltaltes konto i Y4-land registreret lønindtægter i 2001 og 2002, som overstiger den løn fra Y4-land, som tiltalte har selvangivet. Endvidere har tiltalte selvangivet løn fra Y4-land for resten af den omhandlende periode, uden at det vides, hvor denne løn er indgået. Der må derfor eksistere endnu en konto i Y4-land, som der ikke er oplysninger om.

Det er teoretisk omtvistet, hvorvidt midler tilegnet ved kriminalitet er skattepligtig indkomst. Det afhænger af karakteren af den underliggende forbrydelse. Der har ikke under sagen været noget fremme om, at tiltalte er kommet i besiddelse af de omhandlende beløb på strafbar vis.

Forsvareren har til støtte for påstanden om frifindelse navnlig gjort gældende, at de midler, som sagen angår, er forskningsmidler fra Y2-hospital, som ikke er skattepligtige. Sådanne midler kan ikke betegnes som løn, honorar eller lignende og er derfor ikke omfattet af tiltalen. Tiltalte skal derfor frifindes. Det, som anklagemyndigheden reelt gør gældende, er, at tiltalte har begået underslæb med hensyn til forskningsmidler. Et sådan forhold er heller ikke om fattet af anklageskriftet. I øvrigt vil sådan indtægt ikke være skattepligtig, idet den i givet fald er egenmæssigt tilegnet, jf. retserhvervelsesprincippet. Derudover ville tiltalte risikere at inkriminere sig selv, hvis han havde selvangivet indtægten. Han ville i så fald ikke være omfattet af oplysningspligten i skattekontrollovens § 13 og arbejdsmarkedsfondsloven, nu opkrævningslovens § 17. Tiltalte har dog anvendt midlerne til forskning, hvilket bl.a. underbygges af, at Y2-hospital har udbetalt midlerne på baggrund af de fremlagte fakturaer.

Landsrettens begrundelse og resultat

T har i årene 2001-2004 i Danmark hævet i alt 3.704.275 kr. på to Y-land kreditkort, og han har i årene 2001-2005 foranlediget i alt 3.387.903,94 kr. overført fra Y4-land til sin og sin hustrus private konti i Danmark.

En del af disse midler stammer fra selvangivet og beskattet lønindkomst i Y4-land og er fratrukket i den oprindelige tiltale, der vedrører manglende selvangivelse af 6.430.768 kr. For byretten er der påstået frifindelse vedrørende 984.705 kr., der er lagt til grund at vedrøre ikke dækkede erhvervsmæssige udgifter, salg af private aktiver samt andre ikke skattepligtige indtægter.

De resterende midler, 5.446.063 kr., er alle indgået i T’s private økonomi, og det kan heller ikke efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at nogen af disse midler er anvendt til dækning af erhvervsmæssige udgifter, herunder forskningsrelaterede udgifter. Efter de udarbejdede privatforbrugsberegninger sammenholdt med de fremlagte kontoudtog må det tværtimod lægges til grund, at disse midler er indgået i T’s privatforbrug.

Der er for landsretten fremlagt en række fakturaer udarbejdet af T i årene 2001-2005 til Y2-hospital. Det fremgår af disse fakturaer, at de vedrører bl.a. køb af en .. maskine, der stod på det laboratorium i Y4-land, som T var tilknyttet, og diverse materialer og forbrugsmaterialer til denne, køb af antistoffer, aflønning af medarbejdere mv. Fakturaerne henviste til bestemte projekter, bl.a. Z1 og Z2, og der skulle ved betalingerne henvises til eksempelvis ”Z3” og ”Z4”. Beløbene skulle betales til tiltaltes konto i Y4-land, X3.

T har for landsretten forklaret, at fakturaerne dækker over reelle udgifter anvendt til forskning. Grundlaget for udstedelsen og honoreringen af fakturaerne er ikke i øvrigt undersøgt i forbindelse med sagen. Fakturaerne på i alt 6.373.862,33 kr. er blevet betalt af hospitalet og overført til den anførte konto i Y4-land.

T videreførte løbende en stor del af disse betalinger fra kontoen i Y4-land til sin og ægtefællens konto i Danmark, eller han hævede midlerne i Danmark via Y4-lands kreditkort. Det må efter bevisførelsen for landsretten, herunder den pengestrømsanalyse, som forsvareren har udarbejdet, lægges til grund, at den væsentligste del af de midler, der blev overført eller hævet af T, stammer fra Y2-hospital.

For landsretten angår sagen, om de 5.446.063 kr. var skattepligtig indkomst for T i form af honorar, løn eller lignende, og om han har overtrådt skattekontrolloven § 13, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondsloven, nu opkrævningsloven, ved ikke at have selvangivet dette beløb i årene 2001-2005.

T’s forsvarer har for landsretten blandt andet gjort gældende, at såfremt T har anvendt forskningsmidler i strid med deres formål, kan der foreligge en berigelsesforbrydelse i form af underslæb. I en sådan situation har han ikke haft pligt til at selvangive, at han har tilegnet sig disse midler, da dette vil indebære en pligt til at inkriminere sig selv.

Ud fra de oplysninger, der er fremkommet under denne sag, er der en konkret mistanke om, at T uberettiget har tilegnet sig midler fra Y2-hospital, der skulle have været anvendt til forskning. En yderligere undersøgelse af grundlaget for udstedelsen af fakturaerne og for hospitalets honorering af disse kan muligvis afdække, at en sådan uberettiget tilegnelse ikke har fundet sted. Efter de foreliggende oplysninger lægger landsretten imidlertid til grund, at T, hvis han havde selvangivet overførslerne og hævningerne som skattepligtig indkomst, derved ville have afgivet oplysninger om et strafbart forhold. Landsretten finder på den baggrund, at T ikke har haft pligt til at selvangive beløb, der stammer fra Y2-hospital’s betalinger af ovennævnte fakturaer. Dette følger af grundprincippet om sigtedes ret til at undlade at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1, og § 754, stk. 1, af tvangsindgrebslovens § 10, stk. 1, og af beskyttelsen mod selvinkriminering efter art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er som anført lagt til grund, at den væsentligste del af de overførte og hævede beløb stammer fra Y2-hospital, og landsretten finder, som sagen er oplyst, ikke grundlag for at fastslå, i hvilket omfang T havde erhvervet andre midler, som han havde pligt til at selvangive.

Landsretten frifinder på den baggrund T.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte, T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter