Dato for udgivelse
02 Jan 2018 09:33
Dato for afsagt dom/kendelse
05 Dec 2017 08:10
SKM-nummer
SKM2018.3.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-775-17
Dokument type
Dom
Emneord
Udgifter, kost, logi, midlertidig, arbejdssted, overnatninger, nødvendiggjort, lejebetaling, selskabet, direktør, omfanget, karakter
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten ved sit arbejde som direktør i et selskab, som var stiftet og ejet af hans hustru, var berettiget til fradrag for udgifter til kost og logi efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1. Appellanten, som boede på Y1, blev i forbindelse med selskabets stiftelse ansat som direktør ved en kontrakt, som var begrænset til ét år. Selskabet havde adresse i Y2-by, hvor appellanten oplyste, at han og hustruen havde overnattet i hverdagene. Appellanten gjorde gældende, at hans ansættelse som direktør var midlertidig, og at hans arbejde for selskabet forhindrede ham i at overnatte på parrets fælles bopæl på Y1, hvorfor han havde betalt for at overnatte på selskabets adresse i hverdagene i de sidste tre måneder af 2010.

Byretten havde fremhævet, at der i praksis stilles strenge krav til karakteren af en aftale indgået mellem interesseforbundne parter, og at de opgaver, som appellanten udførte, ikke kunne karakteriseres som midlertidige. Byretten var derfor kommet frem til, at det ikke var godtgjort, at ansættelsen reelt var midlertidig, eller i øvrigt at arbejdet som direktør var så omfattende, at appellanten ikke havde mulighed for at overnatte på sin bopæl på Y1.

Landsretten tiltrådte, at appellanten ikke havde godtgjort, hverken at arbejdsstedet var midlertidigt, eller at han ikke havde mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Reference(r)

Ligningslovens § 9 A

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, C.A.7.1.4


Parter

A

(Selvmøder)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Anders Vangsø Mortensen v/Adv. David Staun)

Afsagt af landsretsdommerne

Bo Østergaard, M. Lerche og Julie Skat Rørdam

Sagens oplysninger og parternes påstande

Svendborg Rets dom af 27. marts 2017 (BS R5-996/2015) SKM2017.289.BR er anket af A med påstand som for byretten om, at appelindstævnte tilpligtes at anerkende appellanten et ligningsmæssigt fradrag for rejseomkostninger efter ligningslovens § 9 A for indkomståret 2010 med et beløb på 42.250 kr. A har påstået frifindelse over for appelindstævntes subsidiære påstand om hjemvisning.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at ansættelse af A’s fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A i indkomståret 2010 hjemvises til SKAT.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og vidneforklaring af IL.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han blev midlertidig direktør i selskabet, da hans hustru havde fået en midlertidig ansættelse som advokatsekretær i Y2-by. Hans arbejdstider som direktør var i princippet fuldtidsarbejde, men samtidig skrev han på sin hovedopgave. Når brobizz er brugt i weekenden på Storebæltsbroen, bliver pengene ofte først trukket på bankkontoen om mandagen eller tirsdagen. Huslejen for hans benyttelse af selskabets lejemål til overnatning blev først betalt ved udgangen af december 2011 ved konteringen af 60.000 kr. svarende til 4.000 kr. månedligt for 15 måneder. Fra juli 2011 har han dog lagt ud for selskabets husleje, da selskabet ikke havde likviditet til at betale. Han er fortsat direktør i selskabet, der er hvilende.

IL har som vidne blandt andet forklaret, at hun er gift med A. Hun er uddannet ejendomsmægler og har arbejdet som ejendomsmægler og finansieringsrådgiver. I sommeren 2010 var hun ansat i G5 i Y4-by, hvor hun måtte ophøre på grund af finanskrisen. Hun fik vikararbejde som advokatsekretær i Y2-by, og på grund af den begrænsede færgedrift til og fra Y1, hvor de har deres bopæl, måtte hun skaffe sig mulighed for overnatning tættere på Y2-by. A’s SU ophørte i efteråret 2010. Hun stiftede G1 for i et vist omfang at kunne fortsætte nogle arbejdsopgaver på Y1 for G5. Herved havde hun noget at falde tilbage til, når vikararbejdet ophørte. Vikariatet som advokatsekretær ophørte 1. juli 2011. De administrative arbejdsopgaver i selskabet varetog A, mens hun udførte alle ejendomsmægleropgaver. Udlejer af selskabets lejemål i Y8-adresse var indforstået med, at de benyttede lejemålet til overnatning, men de måtte ikke have folkeregisteradresse der. Udlejers vicevært boede ganske tæt på lejemålet, og viceværten var fuldt bekendt med, at de overnattede i lejemålet. Selskabets i alt 8 udstedte fakturaer vedrører ejendomsmæglerarbejde på Y1, som hun har udført, mens A tog sig af det administrative arbejde i den forbindelse.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at A ikke har godtgjort, hverken at arbejdsstedet var midlertidigt, eller at han ikke havde mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 15.000 kr. Beløbet omfatter Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oid=2247239&vid=0&lang=da

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter