Indhold 

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund
  • Eksempler for on-going selskab
  • Høring i forbindelse med opløste selskaber
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Baggrund

Når selskaber indgår i et koncernforhold, kan det betyde, at selskaberne skal sambeskattes. Da en ændring i et sambeskattet selskab kan influere på skatteansættelsen i et andet selskab i sambeskatningen, kan det også betyde, at det andet selskab skal høres.

Til illustration af, hvornår et sambeskattet selskab skal høres anføres eksempler nedenfor. Det er dog altid en konkret vurdering, hvorvidt en høring skal foretages.

Eksemplerne 1-4 vedrører en ændring i on-going selskab.

Se også

Reglerne om national sambeskatning findes i selskabsskatteloven. Se LBK nr. 1164 af 6. september 2016. Se også afsnit C.D.3 om sambeskatning.

Eksempel 1

Dette eksempel omhandler en skatteansættelse i en sambeskatning.

Højesteret fastslog i SKM2001.344.HR, at i sambeskatningsforhold udgør både ændring af skatteansættelsen i datterselskabet og ændringen af sambeskatningsindkomsten en skatteansættelse omfattet af dagældende SSL § 3, stk. 3 (i dag SFL § 20). I den konkrete sag ville SKAT ændre skatteansættelsen for et datterselskab, der var sambeskattet med sagsøger, moderselskab A. I forbindelse med ansættelsen af datterselskabets indkomst modtog moderselskabet en kopi af forslaget til afgørelse, men moderselskabet modtog ikke selv et forslag til ændring af sambeskatningsindkomsten. Moderselskabet modtog endvidere kopi af datterselskabets kendelse og efterfølgende fremsendte SKAT en opgørelse af den nye sambeskatningsindkomst. Derefter modtog moderselskabet nye årsopgørelser, som blev anset for skatteansættelser. Højesteret fastslog, at såvel ændringen af datterselskabets indkomst som ændringen af sambeskatningsindkomsten var ansættelsesændringer omfattet af dagældende SSL § 3, stk. 3. Derfor var det en sagsbehandlingsfejl, at der ikke var fremsendt forslag og afgørelse til moderselskabet vedrørende ændringen af sambeskatningsindkomsten. Da moderselskabet havde modtaget kopi af underretningen til datterselskabet og havde haft lejlighed til at udtale sig ved et møde, kunne den manglende høring efter en konkret væsentlighedsvurdering dog ikke føre til ugyldighed.

Det betyder, at Skatteforvaltningen ved ændring af skatteansættelsen i et datterselskab, der indgår i en sambeskatning, skal

  • Sende forslag til afgørelse til det/de selskab(er), hvor der foretages ændring af skatteansættelsen.
  • Sende forslag til afgørelse til administrationsselskabet om ændring af sambeskatningsindkomsten. I sagsfremstillingen medtages under de faktiske forhold de oplysninger, som har betydning for opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, herunder oplysning om hvor meget, indkomsterne er ændret med i datterselskaberne. Der henvises til SEL § 31, stk. 2, hvor det fremgår, at der skal opgøres en sambeskatningsindkomst og til SEL § 29 B, stk. 2, hvor det fremgår, at sambeskatningsindkomsten skal opgøres hos administrationsselskabet.

Vedrørende administrationsselskaber og partsbegrebet i relation til klage - se A.A.10.2.1.

Eksempel 2

Dette eksempel omhandler høring af datterselskaberne og administrationsselskabet i forbindelse med bestemmelserne i SEL §§ 11 B og 11 C.

SEL § 11 B indeholder begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter (den såkaldte renteloftsregel).

SEL § 11 C indeholder også begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter (den såkaldte EBIT-regel).

Sambeskattede selskaber, der er omfattet af disse regler, skal opgøre rentefradragsbegrænsningen og nettofinansieringsudgifter samlet, se SEL § 11 B, stk. 8 og SEL § 11 C, stk. 2.

Dog skal den samlede opgørelse herefter fordeles forholdsmæssigt ud på de selskaber, hvor der skal ske rentefradragsbegrænsning.

Dette betyder, at rentefradragsbegrænsningen indgår ved opgørelsen de skattepligtige indkomster for alle de selskaber, hvor der foretages rentefradragsbegrænsning. Det gælder både for begrænsning efter renteloftsreglen i SEL § 11 B og ved begrænsning efter EBIT-reglen i SEL § 11 C.

Derfor skal der foretages ansættelsesændring efter SFL § 20 for alle de selskaber, hvor der sker ændring i rentefradragsbegrænsningen.

Når Skatteforvaltningen foretager ændring af rentefradragsbegrænsningen skal de øvrige selskaber i sambeskatningskredsen høres i det omfang, ændringen påvirker deres indkomstopgørelse.

Det er ikke en overtrædelse af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt at vedlægge den samlede opgørelse over rentefradragsbegrænsningen på sambeskatningsniveau. Dette skyldes, at de øvrige selskabers nettofinansieringsudgifter og aktiver indgår ved opgørelsen af rentefradragsbegrænsningen for det berørte selskab. Dermed er det berørte selskab part i disse oplysninger.

Eksempel 3

Anvendelse af øvrige sambeskattede selskabers negative indkomst for indkomståret samt udnyttelse af sambeskattede selskabers sambeskatningsunderskud udgør ikke en ansættelsesændring

Efter SEL § 31, stk. 2, 3.-7. pkt. skal underskud i sambeskatningsindkomsten opgøres i følgende rækkefølge:

  1. Særunderskud. Underskud i et selskab fra perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i overskud i det pågældende selskab.
  2. Egne underskud fra tidligere år i den aktuelle sambeskatning.
  3. Fordeling af årets underskud i sambeskatning. Ved negativ sambeskatningsindkomst fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår.
  4. Andre selskabers underskud fra tidligere år i sambeskatning (herunder underskud i subsambeskatning).

Se endvidere afsnit C.D.3.1.4.3.2 Underskudsrækkefølgen.

Ændring af fordeling af årets underskud (pkt. 3) samt ændring af andre selskabers underskud fra tidligere år (pkt. 4) udgør ikke en ansættelsesændring, hvorfor der ikke skal foretages høring efter SFL § 20.

Der kan gives følgende talmæssige eksempel:

Selskaberne A (administrationsselskab), B og C er sambeskattede. Selskaberne A og B har ikke underskud fra tidligere år, medens selskab C har sambeskatningsunderskud på 3.000.

Den skattepligtige sambeskatningsindkomst er selvangivet således:

Selskab

Egne underskud tidl. år primo

Indkomst før underskud

Sær-under-skud (pind 1)

Egne underskud tidl. år i sambeskatning (pind 2)

Fordeling årets underskud (pind 3) 

Sambeskat-ningsunderskud (pind 4) 

Sambe-skatnings-indkomst

 Egne under-skud tidl. år ultimo

A 0 0 0 0 0 0 0 0
B 0 4.000 0 0 -1.000 -3.000 0 0
C -3.000 -1.000 0 0 1.000 0 0 0
I alt 3.000 0 0 0 -3.000 0 0

Skatteforvaltningen ændrer nu den skattepligtige indkomst i selskab C fra -1.000 til 3.000.

Den ansatte sambeskatningsindkomst kan herefter opgøres således: 

 

Selskab

Egne underskud tidl. år primo

Ny indkomst før underskud

Sær-under-skud (pind 1)

Egne underskud tidl. år i sambeskatning (pind 2)

Fordeling årets underskud (pind 3) 

Sambeskat-ningsunderskud (pind 4) 

Sambe-skatnings-indkomst

 Egne under-skud tidl. år ultimo

A 0 0 0 0 0 0 0 0
B 0 4.000 0 0 0 0 4.000 0
C -3.000 3.000 0 -3.000 0 0 0 0
I alt 7.000 0 -3.000 0 0 4.000 0

Selskab C skal have forslag til afgørelse efter SFL § 20, da indkomsten i dette selskab ændres.

Administrationsselskabet A skal have forslag til afgørelse vedrørende ændringen af sambeskatningsindkomsten i høring, jf. SKM2001.344.HR.

Derimod skal selskab B ikke have forslag til afgørelse i høring, da ændringen vedrører andre selskabers underskud fra tidligere år jf. pkt. 4 ovenfor.

Eksempel 4

Ved ændring af underskudssaldo skal der altid ske partshøring hos de selskaber, hvor underskudssaldoen ændres. Dette gælder også, hvor underskudssaldoen alene ændres som følge af ændringer i øvrige sambeskattede selskabers indkomster.

Der kan gives følgende talmæssige eksempel:

Selskaberne A (administrationsselskab), B og C er sambeskattede. Selskaberne A og B har ikke underskud fra tidligere år, medens selskab C har sambeskatningsunderskud på 3.000.

Den skattepligtige sambeskatningsindkomst er selvangivet således: 

Selskab

Egne underskud tidl. år primo

Indkomst før underskud

Særunderskud (pind 1)

Egne underskud tidl. år i sambeskatning (pind 2)

Fordeling årets underskud (pind 3) 

Sambeskatningsunderskud (pind 4) 

Sambeskatnings-indkomst

 Egne underskud tidl. år ultimo

A 0 0 0 0 0 0 0 0
B 0 4.000 0 0 -1.000 -3.000 0 0
C -3.000 -1.000 0 0 1.000 0 0 0
I alt 3.000 0 0 0 -3.000 0 0

 

Skatteforvaltningen ændrer nu den skattepligtige indkomst i selskab B fra 4.000 til 2.000.

Den ansatte sambeskatningsindkomst kan herefter opgøres således: 

Selskab

Egne underskud tidl. år primo

Ny indkomst før underskud

Sær-under-skud (pind 1)

Egne under-skud tidl. år i sambeskatning (pind 2)

Fordeling årets underskud (pind 3) 

Sambeskatningsunderskud (pind 4) 

Sambeskatnings-indkomst

 Egne under-skud tidl. år ultimo

A 0 0 0 0 0 0 0 0
B 0 2.000 0 0 -1.000 -1.000 0 0
C -3.000 -1.000 0 0 1.000 0 0 -2000
I alt 1.000 0 0 0 -1.000 0 0

 Selskab B skal have forslag til afgørelse i høring efter SFL § 20, da det er i dette selskab indkomsten ændres.

Administrationsselskabet A skal have forslag til afgørelse vedrørende ændringen af sambeskatningsindkomsten i høring jf. SKM2001.344.HR.

Selskab C skal ikke høres om forslag til afgørelse for så vidt angår selskab B’s indkomstændring. Selskab C’s underskudssaldo ændres som følge af selskab B’s indkomstændring. Dette er en afgørelse jf. SKM2013.425.SKAT, hvorfor C skal partshøres herom, jf. SFL § 19.

Forud for afgørelsen skal C partshøres om de faktiske oplysninger til grund for ændringen jf. SFL § 19, men C må ikke modtage kopi af B’s afgørelse, da dette kan indebære en overtrædelse af SKATs tavshedspligt. 

Høring i forbindelse med opløste selskaber

Når et selskab er opløst, har det mistet sin retsevne. Da selskabet ikke længere eksisterer, kan det ikke være adressat for Skattefrovaltningens afgørelse og dermed som udgangspunkt ikke høres.

Imidlertid er der en række situationer, hvor andre fortsat hæfter for det ophørte selskabs indkomstskatter og afgifter for tidligere år. Her kan der fortsat foretages ansættelsesændring for det opløste selskab for tidligere år.

Når et selskab er opløst ved fusion eller spaltning, vil selskabet blive indskudt i et eller flere fortsættende selskaber. Det betyder at de fortsættende selskaber hæfter for det opløste selskab, og de skal derfor høres om eventuelle ændringer i det opløste selskabs skatteansættelser.

Når et selskab bliver opløst ved betalingserklæring vil selskabets kapitalejere hæfte personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld i det opløste selskab. Det ophørte selskabs kapitalejere vil derfor skulle høres, hvis SKAT ændrer tidligere års skatte- og afgiftstilsvar.

Når et selskab opløses ved almindelig likvidation efter selskabslovens § 217 vil der blive udpeget en likvidator. I disse situationer vil kapitalejere og i visse situationer også likvidator hæfte, og vil i disse situationer skulle høres om ændringer i det opløste selskabs tidligere års skatteansættelse. Se endvidere afsnit C.D.1.5.1.2 Likvidation af aktie og anpartsselskaber.

Når et selskabs opløses ved konkurs, kan der som udgangspunkt ikke rejses yderligere krav. Dog kan der i to situationer alligevel rejses krav. Det drejer sig om, 1) hvis en ansættelsesændring udløser yderligere indkomstskat i det opløste selskab, og øvrige sambeskattede selskaber hæftede herfor eller, 2) hvis ansættelsesændringen ændrer på størrelsen af det konkursramte selskabs underskud, som kan modregnes i øvrige sambeskattede selskabers indkomst.

Hvis det konkursramte selskab har indgået i en sambeskatning, vil administrationsselskabet og de andre deltagere i sambeskatningen skulle høres, hvis der er solidarisk hæftelse eller hvis ændringen i det konkursramte selskab ændrer på sambeskattede selskabers skatteansættelse fx når ansættelsesændringen i det opløste selskab betyder, at selskabet bruger sit eget underskud, som ellers var brugt af sambeskattede selskaber. Se principperne for den afledte indkomstændring ovenfor i eksempel 3. Se også afsnit C.D.3.1.5.5. Hæftelse i sambeskatning og afsnit C.D.1.5.1.5 Opløsning ved konkurs.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. 

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2001.344.HR

SKAT ville ændre skatteansættelsen for et datterselskab, og det havde betydning for moderselskabets skatteansættelse, da selskaberne var sambeskattede. I forbindelse med ansættelsen af datterselskabets indkomst modtog moderselskabet en kopi af forslaget til afgørelse. Som følge af sambeskatningen modtog moderselskabet efterfølgende skatteopkrævninger som blev anset for skatteansættelser. Ansættelserne blev foretaget uden forudgående underretning af selskabet, men da moderselskabet havde modtaget kopi af underretningen til datterselskabet og havde haft lejlighed til at udtale sig ved et møde, kunne den manglende høring efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til ugyldighed.

Byretsdomme

SKM2014.856.BR.

Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter