Dato for udgivelse
22 Feb 2018 14:19
SKM-nummer
SKM2018.83.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
15-3002276
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Kolonihavehus, lejet grund, ejendomsværdiskat
Resumé

Det var med rette, at der var pålignet ejendomsværdiskat af et kolonihavehus på lejet grund. Kolonihavehuset var vurderet som sommerhus på fremmed grund.

 

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2
Ejendomsværdiskatteloven § 1, stk. 1, § 2, § 4, stk. 1, nr. 1
Statsskatteloven § 4, litra b, 2. pkt.
Tinglysningsloven § 19, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.H.3.5.5.4.


2014

Genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2014 med henblik på sletning af ejendomsværdiskat

SKATs afgørelse

Nej

Klagerens opfattelse

Ja

Landsskatterettens afgørelse

Nej

Faktiske oplysninger
Klageren ejer kolonihavehuset beliggende adresse Y1, by Y1 (kolonihavehuset). Kolonihavehuset er beliggende på en lejet grund i Andelshaveforeningen […].

Kolonihavehuset er ifølge SKATs vurderingsoplysninger vurderet som et sommerhus på fremmed grund.

Kolonihavehuset har en selvstændig vurdering på 620.000 kr. for indkomståret 2014, for 2002 på 520.000 kr. og 2001 tillagt 5 % på 535.000 kr.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse for 2014, at ejendomsværdiskatten for kolonihuset var beregnet til 5.200 kr.

Klageren har den 9. juni 2015 anmodet SKAT, om at ændre beregningen af ejendomsværdiskat af klagerens kolonihavehus for indkomståret 2014.

SKATs afgørelse
SKAT finder, at grundlaget for betaling af ejendomsværdiskat af ejendommen adresse Y1, by Y1, er korrekt, og har derfor nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse anført:
”Ejendommen adresse Y1, har en selvstændig vurdering på 620.000 kr. for indkomståret 2014, for 2002 på 520.000 kr. og 2001 tillagt 5 % på 535.000 kr.,

Jf. juridisk vejledning C.H.3.5, skal kolonihavehuse på lejet grund med en vurdering på mere end 100.000 kr. betale ejendomsværdiskat af bygninger med selvstændig vurdering, ligesom det gælder for tilsvarende bygninger på egen grund. Der betales ejendomsværdiskat på grundlag af bygningens ejendomsværdi, og er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 nr. 1.”

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren skal fritages for betaling af ejendomsværdiskat af ejendommen adresse Y1, by Y1 (ejendommen).

Repræsentanten har bl.a. anført:
”På vegne af A, cpr. nr. […], adresse Y2, by Y2, indklager jeg herved Skats afgørelse af 16. september 2015. Af afgørelsen fremgår det, at Skat fastholder, at min klient skal betale ejendomsværdiskat af sit kolonihavehus, som er en bygning på lejet grund.

Skat henviser i sin begrundelse til juridisk vejledning C.H.3.5.

Mit anbringende er, at vejledninger ikke er at betragte som lovhjemmel, men er at betragte som cirkulærer, der henviser til korrekt lovhjemmel.

Beskatning kræver direkte lovhjemmel.

I henhold til bekendtgørelse af ejendomsværdiskatteloven § 2, påhviler ejendomsværdiskatten personer, som ejer fast ejendom, som nævnt i § 4 og som er beliggende i Danmark.

Fast ejendom defineres som et selvstændigt udmatrikuleret areal på en nøjagtigt angivet areal. En bygning på lejet grund er at betragte som løsøre og er ikke omfattet af definitionen på fast ejendom.

Påligning af skat kræver, som anført, direkte hjemmel. Denne direkte hjemmel findes ikke i ejendomsværdiskatteloven.

Skat henviser i sin vejledning til pkt. C.H.3.5 med en kort beskrivelse af, at kolonihavehuse med en værdi over 100.000 kr. skal pålignes ejendomsværdiskat.

Der henvises ikke til den bestemmelse i Ejendomsværdiskatteloven, som man mener at skulle beskatte bygning på lejet grund efter, der henvises blot til en skønnet værdi, som man anvender ved ejendomme beliggende i udlandet, § 4 b, stk. 2 jf. § § 4 stk. 11. De nævnte bestemmelser omhandler på ingen måde bygning på lejet grund.

Jeg må således fastholde, at min klient ikke er omfattet af reglerne i ejendomsværdiskatteloven på grund af manglende lovhjemmel til beskatning.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Repræsentanten har bl.a. anført:

”Det fastholdes, at A skatteansættelse for 2014 med henblik på sletning af ejendoms-værdibeskatningen skal genoptages.

A ejer et kolonihavehus beliggende adresse Y1, by Y1. Kolonihavehuset er opført på lejet grund.

SKATs afgørelse har i sin afgørelse henvist til, at der skal betales ejendomsværdiskat på grundlag af bygningens ejendomsværdi i medfør af ejendomsværdibeskatningsloven § 4, nr. 1.

Ejendomsværdibeskatningsloven § 4, nr. 1, har følgende ordlyd: 

”§ 4 Ejendomsværdiskatten omfatter:  

1) Ejendomme, som kun indeholder én selvstændig lejlighed.”

Det fremgår af lovens ordlyd, at der i loven er hjemmel til opkrævning af ejendomsværdiskat af kolonihavehus opført på lejet grund.

Der er heller ikke klare holdepunkter i lovmotiverne til ejendomsværdiskattelovens herfor.

Beskatningen af kolonihavehuse på lejet grund bygger – som det også fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 3 – da også på administrativ praksis. Angiveligt en administrativ praksis, der er fulgt i kølvandet på cirkulære nr. 6 fra 1977 om bygnings- og boligregisteret. Det er da også denne administrative praksis, der er henvist til i det af Skatteankestyrelsen udleverede ministersvar nr. 108/2011 fra Økonomi- og Indenrigsministeren.

Beskatning forudsætter imidlertid udtrykkelig lovhjemmel, jf. Grundlovens § 43 og det legalitetsprincip, der følger heraf.

Administrativ praksis udgør ikke i sig selv et hjemmelsgrundlag for beskatning. Der foreligger en klar Højesteretspraksis, hvorefter beskatning på baggrund af administrativ parksis eller af en skærpet administrativ praksis – uden udtrykkelig lovhjemmel – ikke accepteres, jf. UfR 1998.1314H (Haugland), UfR 1996.1306H og UfR 1998.584H (begge tegningsrettigheder) og UfR 1996.1360 H (storebælt), jf. også Departmentets anerkendelse af et skærpet hjemmelskrav i TfS 1998, 137 DEP.

Der foreligger ikke en sådan udtrykkelig lovhjemmel i ejendomsværdibeskatningsloven. Og som følge af det manglende hjemmelsgrundlag, har A et retskrav på at få genoptaget skatteansættelse og få nedsat ejendomsværdibeskatningen. ”

Landsskatterettens afgørelse
Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårenes udløb fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, betaler ejeren ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom som nævnt i lovens § 4 i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 2.

Klageren ejer kolonihavehuset adresse Y1, by Y1, der er beliggende på en lejet grund i Andelshaveforeningen […]. Kolonihavehuset har en selvstændig vurdering på 620.000 kr. i indkomståret 2014.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at kolonihavehuset er fast ejendom. Der henvises til tinglysningslovens § 19, stk. 1. Der henvises endvidere til Vestre Landsrets dom U.1966.608, hvor Landsretten fandt, at pant i træsommerhus opstillet på lejet grund skulle pantsættes efter de for fast ejendom gældende regler.

Landsskatteretten finder herefter, at kolonihavehuset er et enfamilieshus i ejendomsværdiskattelovens forstand, hvorfor der skal betales ejendomsværdiskat af ejendommens værdi efter ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Af Den juridiske vejledning, afsnit CH.3.5.5.4 fremgår bl.a., at kolonihavehuse på egen grund behandles som enfamiliehuse, uanset om ejendomsværdien indeholder en værdi af bygningen eller ej. Kolonihavehuse på lejet grund kan forbigås ved vurderingen, hvis kontantværdien er under 100.000 kr.

Ovenstående er udtryk for administrativ praksis, og er en videreførelse af en praksis, der fulgte af cirkulære nr. 6 af 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering punkt 15. Efter denne praksis kunne kolonihavehuse, under en administrativ fastsat beløbsgrænse, forbigås ved vurderingen.

Klagerens kolonihavehus havde i indkomståret en selvstændig vurdering på 620.000 kr., og er derfor ikke fritaget for ejendomsværdiskat efter ovenstående praksis.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014, da kolonihavehuset er omfattet af reglerne i ejendomsværdiskatteloven.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.