Dato for udgivelse
27 Jun 2018 10:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Apr 2018 10:33
SKM-nummer
SKM2018.301.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-477-17
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Hundekennelvirksomhed, drift, virksomhed, overdragelsesaftale, vederlagsfrie, bevisførelse, købsaftaler
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder i indkomstårene 2008 og 2009 var rette indkomstmodtager af indkomsten fra en hundekennelvirksomhed. Skatteyderen havde forud for de omhandlede indkomstår drevet hundekennelvirksomhed og havde i 2006 erhvervet en ejendom i Y1-by med henblik på videre drift af virksomheden.

Skatteyderen gjorde gældende, at hun ikke var rette indkomstmodtager, idet hun ikke havde drevet hundekennelvirksomhed i indkomstårene 2008 og 2009. Hun gjorde gældende, at hun – som følge af bl.a. sygdom og manglende lyst – havde overdraget hundene til sin tidligere kæreste LJ, som i stedet var rette indkomstmodtager.

Til dokumentation for sin påstand havde skatteyderen fremlagt en håndskrevet overdragelsesaftale mellem hende og LJ vedrørende LJ’s vederlagsfrie erhvervelse af hundene. Yderligere søgte skatteyderen at løfte sin bevisførelse gennem vidneforklaringer.

Efter en samlet vurdering fandt byretten i første instans, at skatteyderen havde drevet virksomhed med opdræt og handel med hvalpe i de omhandlede indkomstår. Retten lagde vægt på, at skatteyderen tidligere havde drevet hundekennelvirksomhed, at hun havde opnået tilladelse fra kommunen til at drive sådan virksomhed, og at hun stod anført som ejer af hundene på parringsbeviser og som sælger på købsaftaler. Retten lagde også vægt på, at der på skatteyderens konto var indsat beløb, der ubestridt stammede fra salg af hunde. På denne baggrund fandt byretten ikke, at den håndskrevne overdragelsesaftale mellem skatteyderen og LJ kunne lægges til grund i sagen. De afgivne vidneforklaringer kunne heller ikke føre til et andet resultat, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

For landsretten forklarede skatteyderen yderligere, at det opdræt af hvalpe, der efter overdragelsen til LJ havde fundet sted i 2008 og 2009, skete ved brug af såkaldte foderværter, som i det hele forestod pasning af hundene og deres hvalpe. I weekenden var hvalpene og hunhunden dog på skatteyderens ejendom, så de kunne blive fremvist til potentielle købere.

I sin begrundelse og resultat bemærkede landsretten, at det ved vurderingen af om skatteyderen i 2008 og 2009 havde haft erhvervsmæssige indtægter ved opdræt af og handel med hundehvalpe, ikke er afgørende, om det erhvervsmæssige opdræt og salg i et vist omfang har været foretaget ved brug af foderværter. Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, fandt landsretten, at skatteyderen havde drevet virksomhed med opdræt af og handel med hunde. Hun var derfor rette indkomstmodtager af indkomsten fra hundekennelvirksomheden. Landsretten fandt ligeledes, at skattemyndighederne havde været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, og at skatteyderen ikke havde bevist, at ansættelsen var åbenbart urimeligt eller hvilende på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Landsretten stadfæstede således byrettens dom.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, A.B.5.2

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: (SKM2017.350.BR).


Parter

A

(v/adv. Gert Dyrn)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Janne Lind Thomsen

Afsagt af landsretsdommerne

Julie Skat Rørdam, Katja Høegh og Pia Blaabjerg Andersen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Glostrup Rets dom af 16. februar 2017 (BS 10J-637/2016), (SKM2017.350.BR) er anket af A med påstand som for byretten om principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s skattepligtige indkomst nedsættes med 342.850 kr. for indkomståret 2008 og med 323.600 kr. for indkomståret 2009 samt at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 95.600 kr. for indkomståret 2008 og med 90.750 kr. for indkomståret 2009, subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 hjemvises til SKAT til fornyede ansættelser.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Parterne har erklæret sig enige om, at de fakturaer, som A har fremlagt som dokumentation for afholdte udgifter til hundeopdræt, alene har betydning, hvis hendes subsidiære påstand om hjemvisning tages til følge. Hvis landsretten måtte hjemvise sagen, vil fakturaerne skulle indgå ved den fornyede ansættelse, som skattemyndighederne herefter vil skulle foretage.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, NP, PE og MS.

A har forklaret blandt andet, at hundene blev overdraget til LJ i 2007. Da hun overtog ejendommen i 2006, forblev hendes hunde i ca. 1 år hos hendes eksmand. Hun ville gerne have hundeopdræt på ejendommen og søgte derfor tilladelse hertil. Hun måtte imidlertid opgive det. LJ ville gerne overtage hundene. Han overtog dem hen over sommeren 2007, hvor de blev flyttet ud til hende og nogle til hans ejendom. Efter at hundene var overdraget til LJ, kom G7 på besigtigelse på hendes ejendom for at tage blodprøver. Rettelig kom de, før den fremlagte skriftlige overdragelsesaftale af 18. maj 2007 blev indgået. G7 havde opdaget, at hun havde fået ny adresse, og kom derfor på besigtigelse hos hende for at tage blodprøver. Hun fortalte dem, at hun havde overdraget hundene og ikke kunne redegøre for, hvor de fleste af dem var. Det var nemlig kun nogle få af hundene, som var hos hende. De andre hunde var ude i værtsfamilier, og hun kunne ikke redegøre for, hvor de var. Det var hende, som blev ekskluderet, selvom hundene egentlig var LJ’s, idet de stadig stod i hendes navn. Når hun i årene herefter fortsat fremstod som sælger i købsaftaler og som ejer i de af hende udfyldte parringsbeviser, som skattemyndighederne har henvist til, var det, fordi hundene egentlig var registreret i G7 som ”G7-hunde”, og de ikke havde fået dem omregistreret i LJ’s navn. Hundene og hvalpene blev i stedet registreret som ”G6-hunde” (i G6). Hundene var også ekskluderet af G7, når hun var det. LJ ville også blive ekskluderet, hvis han overtog de ekskluderede hunde. LJ ville gerne leje sig ind på hendes ejendom, hvor der var den fornødne zonetilladelse, for at have hundepension og opdræt der. De hundebure mv., som politiet fandt på ejendommen under ransagningen, var nogle, som LJ havde sat op. Der var store bygningsomkostninger, jf. de fremlagte fakturaer. Hun gik i gang med at gøre bygningerne klar til hundepension i 2006. Det skulle gøres færdigt, for at LJ kunne bruge ejendommen til hundekennel. Han gik i gang med at sætte bokse og indhegning op. Det var egentligt hendes bokse mv., som havde været pakket ned. Det var slet ikke rigtigt sat op, da politiet ransagede.

Hundene befandt sig ikke hos hende, men var ude i værtsfamilier, hvor de også var, mens de var drægtige og fik hvalpene. Det er meget normalt med sådanne foderværtsordninger, hvor værtsfamilien får hunhunden gratis, mod at opdrætteren kan benytte hunden til at få 1-3 kuld hvalpe, idet opdrætterne betaler alle udgifterne til parring, foder til hunhund og hvalpe, stambogsføring, vaccinationer mv. Hunhunde med hvalpe var på hendes ejendom i weekenden, hvor hun fremviste dem for mulige købere. Nogle hvalpe blev dog solgt på forhånd, fordi der var en stor efterspørgsel. Fordi efterspørgslen var så stor, kunne hvalpene sælges, selvom de var G6 og ikke G7-registrerede. De papirer om hundesalg, som politiet har fundet under en madras og i noget rockwool-isolering må være placeret der af LJ. Hun plejer ikke at gemme sine papirer, og kan ikke se, hvordan hun kan være ansvarlig for disse papirer. Det har hun også sagt til politiet og skattemyndighederne. Det kan slet ikke lade sig gøre at opfostre 47 hvalpe i en periode på kun to år på en ejendom som hendes. Hun havde kun sine egne tre kælehunde og én Berner Sennen hund på ejendommen. Da hun troede, at det drejede sig om disse kælehunde, tog hun let på oplysningerne om skønnede driftsudgifter til SKAT. Hun kunne heller ikke foretage et rimeligt skøn, da hun under varetægtsfængslingen ikke havde adgang til sine papirer mv. Det var ikke meningen, at hendes bistand med hundeholdet skulle have det omfang, det fik. Det var LJ, som udvidede aktiviteten, og som blandt andet, da hun lige var blevet opereret i 2008, kom med nogle papirer, som hun skulle underskrive. LJ, som var entreprenør, havde selv en landejendom og havde også hunde der. LJ og hans søster, KJ, havde blandt andet bomuldshunde, som man kan se af de i sagen fremlagte ejerbeviser, købs- og salgsbeviser o.lign. om LJ’s besiddelse af chihuahua, bichon havanais hunde i 2006 – 2008 og om hunde tilhørende KJ.

NP har forklaret blandt andet, at hun hentede 12-13 hunde på moderens gård, da hendes mor blev varetægtsfængslet i januar 2011. Moderen har, ud over de hundetyper, som hun i byretten forklarede, at hun hentede, også haft bomuldshunde. Moderen har altid haft hunde med stor pels. Hun kan ikke sige, hvor mange gange hun har været på gården i årene forud for 2011. Hendes mor har altid haft hunde i huset, når hun kom. Hun ved ikke, hvor mange hunde der herudover har været i staldbygningerne. Der var luftegårde udenfor, men hun kan ikke i dag sige, hvornår de er etableret, og herunder om de var der i 2008 og 2009. Hun mener fortsat ikke, at hendes mor ville have kunnet overkomme at passe 26 hunde. Der er meget pelsarbejde med de hundetyper, som hendes mor holdt. Hun har på sin mors anmodning samlet papirer på gården. Papirerne blev afleveret til politiet i arresten, og herefter fik hendes mor dem. Hun tog bare de mapper mv., som hun fandt, og har ikke gennemgået papirerne.

PE har forklaret blandt andet, at hun, bortset fra boksene med lamaer, ikke så andre dyr, da hun var på besigtigelse på gården den 9. december 2009. Hun så ikke tegn på, at der havde været andre dyr. Hun har ikke i øvrigt været på gården, hverken før eller efter tilsynsbesøget. Forevist foto fra gården optaget under politiets ransagning den 7. januar 2010 forklarede vidnet, at der ikke var luftegårde, da hun var der. Hun var ikke inde i alle bygninger. Det var ejeren, som viste hende rundt, og herunder fremviste bygninger, hvor der var dyr. Hun var kun inde i bygningen nordvest for stuehuset, hvori der var to bokse. Hun hørte ikke gøen eller andet, som tydede på, at der var hunde i nogle af de andre bygninger.

MS har forklaret blandt andet, at det afhang af hans arbejdstid og turene som eksportchauffør, hvor meget han var hjemme. Han var typisk hjemme i weekenderne, da han kørte som eksportchauffør, mens det kunne knibe at nå hjem i hverdagene. Han havde et normalt naboforhold til A. Han mener fortsat, at han ville have bemærket et større hundehold hos hende. Han tror herunder, at han ville have kunnet høre hunde, som var inde i staldbygningerne. Han har været på gårdspladsen i 2008-2009. Der var noget indhegning, som kunne være luftegårde, i hjørnet. Han husker ikke, om der var hundehus i denne indhegning. Præcist, hvornår han så den, husker han ikke, men det har nok været omkring det nævnte tidspunkt.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har for landsretten forklaret, at det opdræt af hvalpe, der fandt sted i 2008 og 2009, efter at hun havde overdraget hunde til LJ, fandt sted ved brug af såkaldte foderværter, som i det hele stod for pasning af hundene og deres hvalpe, bortset fra weekender, hvor hvalpene sammen med hunhunden befandt sig på hendes ejendom med henblik på hendes fremvisning af dem for potentielle købere.

Landsretten bemærker, at det ved vurderingen af, om A i 2008 og 2009 har haft erhvervsmæssige indtægter ved virksomhed med opdræt af og handel med hundehvalpe som skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, ikke er afgørende, om det erhvervsmæssige opdræt og salg i et vist omfang har været foretaget ved brug af sådanne foderværter.

Herefter, og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, finder landsretten, at det må lægges til grund, at A har drevet virksomhed med opdræt og handel med hvalpe i årene 2008 og 2009 på og fra sin ejendom, Y2-adresse i Y1-by. Det tiltrædes endvidere med samme begrundelse som anført af byretten, at skattemyndighederne under de foreliggende omstændigheder har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, og at A ikke har bevist, at skattemyndighedernes ansættelse af hendes indkomst i 2008 og 2009 er åbenbart urimelig eller hviler på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 46.875 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi som opgjort af parterne taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 46.875 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter