Dato for udgivelse
28 Jun 2018 15:41
Dato for afsagt dom/kendelse
07 May 2018 10:51
SKM-nummer
SKM2018.334.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 4A-28/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Kæreste, berettiget, standardiseret, fradrag, folkeregisteradresse, bolig, rådighed, arbejdsplads, flyttet, indbo, tro- og loveerklæring, bevisværdi, afstand, rejsetider, overnatningsmuligheder,
Resumé

Sagen drejede sig om, hvor sagsøgeren havde sin sædvanlige bopæl i indkomståret 2012, jf. ligningslovens § 9 C.

Sagsøgeren havde i løbet af 2012 haft sin folkeregisteradresse tre forskellige steder:

- 1. januar 2012 til 31. august 2012: Y1-by.

- 1. september 2012 til 30. november 2012: Y2-by.

- 1. december 2012 til 31. december 2012: Y3-by.

Han arbejdede hos G1 i Y1-by i 2012.

Sagsøgeren gjorde gældende, at han havde sin ”sædvanlige bopæl” i Y3-by hos sin kæreste i hele 2012, og at han derfor var berettiget til standardiseret fradrag for befordring mellem adressen i Y3-by og arbejdspladsen i Y1-by.

Skatteministeriet gjorde gældende, at sagsøgeren havde sin ”sædvanlige bopæl” i overensstemmelse med de steder, hvor han havde haft folkeregisteradresse i løbet af 2012, og at han ikke havde løftet bevisbyrden for, at den ”sædvanlige bopæl” skulle have divergeret fra hans folkeregisteradresser i 2012.

Skatteministeriet fremhævede bl.a., at sagsøgeren havde haft en bolig til rådighed meget tæt på arbejdspladsen i en stor del af 2012, og at han ikke havde fremlagt nogen beviser for, at han havde flyttet sit indbo m.v. til sin kæreste i Y3-by inden 1. december 2012. Derudover gjorde Skatteministeriet gældende, at de fremlagte tro- og loverklæringer var udarbejdet til brug for skattesagen og ikke støttet af objektive kendsgerninger, hvorfor de havde ringe bevisværdi.

Retten udtalte, at der under hensyn til afstandene og rejsetiderne mellem de omhandlede bopæle og arbejdsstedet, at sagsøgeren havde haft andre overnatningsmuligheder i nærheden af arbejdspladsen, og at de afgivne forklaringer og erklæringer ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger, ikke kunne lægges til grund, at sagsøgeren havde krav på det påståede befordringsfradrag.

Sagsøgeren havde også gjort gældende, at SKAT skulle have tilsidesat sin vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, idet sagsøgeren ikke var blevet vejledt om, hvilke beviser der vægtes i forbindelse med bevisvurderingen, herunder muligheden for at indhente tro- og loverklæringer.

Skatteministeriet gjorde gældende, at SKAT ikke har pligt til at vejlede om tro- og loverklæringer, og i øvrigt at en eventuel tilsidesættelse ikke ville bevirke, at SKATs afgørelse var ugyldig, idet tilsidesættelsen ikke er væsentlig.

Retten fandt, at der ikke er grundlag for at fastslå, at SKAT skulle have tilsidesat sin vejledningspligt.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 9 C

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.4.3.3.1.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket af sagsøger til Østre Landsret


Parter

A

(v/adv. Steen Witthøfft) 

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Afsagt af byretsdommer

John Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt ved Retten i Roskilde den 6. januar 2017 vedrører, om sagsøgeren, A, er berettiget til et større kørselsfradrag for indkomståret 2012 end anerkendt af sagsøgte, Skatteministeriet.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at han har været berettiget til kørselsfradrag på 40.194 kr. for indkomståret 2012.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at A’s skatteansættelse for indkomståret 2012 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

SKAT ændrede ved afgørelse af 10. juli 2014 A’s skatteansættelse for indkomståret 2012 således, at han alene fik godkendt befordringsfradrag med 9.577 kr. og ikke som opgjort af ham med 40.194 kr.

A indbragte sagen for Skatteankenævnet, der den 7. oktober 2016 traf følgende afgørelse:

”…

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 10. juli 2014

Indkomstår: 2012

Klagepunkt SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Skatteankenævn afgørelse

2012
Befordringsfradrag, jf.
ligningslovens § 9 C

 

9.577 

 

40.194 

 

9.577

Møde

Klageren gav møde for skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

Klageren har haft arbejde hos G1, Y4-adresse i indkomståret 2012.

I det påklagede indkomstår har klageren haft folkeregisteradresse på nedenstående adresser:

Folkeregisteradresse    Tilmeldt til og fra  Arbejdsplads Antal kilometer mellembopæl og arbejdsplads (tur/retur)
Y5-adresse 1. januar 2012 til 31 august 2012 G1   2 km
Y6-adresse 1. september 2012 til 30. november 2012 G1 66 km
Y7-adresse 1. december 2012 til 31. december 2012 G1 111 km

Klageren flyttede for første gang ind på adressen på Y6-adresse den 1. januar 2003. I efteråret 2004 besluttede klageren at flytte til Y8-by bl.a. for at studere. Lejligheden på Y6-adresse beholdt han.

Klageren og hans kæreste flyttede den 1. august 2011 sammen ind på Y6-adresse. Kæresten beholdte sin lejlighed på Y7-adresse og flyttede ikke sin folkeregisteradresse til Y6-adresse. Det oplyses, at det skyldes, at hun på den måde kunne bevare sin boligsikring.

Klageren forklarer, at han flyttede sammen med sin kæreste til hendes lejlighed på Y7-adresse den 1.november 2011. Klagerens beholdte sin lejlighed på Y6-adresse.

Klageren flyttede herefter sin adresse til Y5-adresse, som er en lejlighed, han oplyser, at han lånte af en ven. Lejligheden ligger meget tæt på klagerens arbejde, så klageren forklarer, at det var nemmere. Klageren har folkeregisteradresse på adressen fra den 1. januar 2012 til den 31. august 2012. Klageren forklarer, at han fik lov til at flytte sin adresse til lejlighed mod, at han til gengæld hjalp med at ”holde øje” med tingene.

Lejligheden på Y5-adresse blev sat til salg. Derfor flyttede klageren sin adresse tilbage på Y6-adresse den 1. september 2012.

Den 1. december 2012 opsagde klageren lejemålet på Y6-adresse og flyttede sin adresse til Y7-adresse, hvor hans kæreste bor.

Klageren har forklaret, at han reelt fra den 1. november 2011 til den 15. februar 2014 har opholdt/sovet på adressen på Y7-adresse hos kæresten.

Klageren er ikke gift med kæresten og har ikke børn. Han forklarer dog, at de blev forlovet den 30. oktober 2012, og at de har prøvet at få børn siden foråret 2012.

Klageren oplyser, at han har arbejdet 250 dage i det påklagede indkomstår.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med i alt 30.617 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det fremgår af Ligningslovens § 9 C, at den skattepligtige kan foretage fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Endvidere fremgår det af den juridiske vejledning, at der kun er én bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som ”sædvanlig bopæl”. Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder.

Dette medfører, at der udelukkende kan foretages fradrag for befordring fra den sædvanlige bopæl, selvom man har valgt at opholde sig i perioder på en anden adresse.

Når det skal vurderes, hvad der kan anses for at være den sædvanlige bopæl er der flere forhold, der skal tages i betragtning. I vurderingen heraf indgår forhold som:

    • personlig tilknytning
    • social tilknytning
    • familiemæssig tilknytning
    • boligmæssig tilknytning
    • opholdenes hyppighed
    • tilmelding til folkeregisteret

Du anfører i din mail af den 20. april 2014, at du bor på adressen Y7-adresse i Y3-by i 2012. Du oplyser dog, at du ikke flytter din folkeregisteradresse, idet dette vil have betydning for udbetalingen af boligstøtten til din kæreste. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af § 12 i lov om Det Centrale Personregister, at enhver, der flytter, har pligt til senest 5 dage efter flytningen at anmelde denne til tilflytningskommunen.

Det er således SKATs vurdering, at din folkeregisteradresse skulle have været flyttet til Y7-adresse i Y3-by, såfremt der var tale om en reel flytning. Dette skyldes, at man har pligt til at anmelde flytning til tilflytningskommunen. Du vil således ikke kunne undlade at anmelde flytning på grund af den omstændighed, at din kæreste vil miste hendes boligstøtte.

Du oplyser i din mail, at du den 1. januar 2003 flytter ind på Y6-adresse. Det må i det konkrete tilfælde tillægges en betydning, at du har boet på denne adresse gennem en længere årrække, idet det dermed må antages, at du dermed har etableret dig personligt og socialt i området. Endvidere må det antages, at en større del af dit bohave er at finde på din folkeregisteradresse.

I din mail oplyser du, at du flyttede ind på adressen Y5-adresse, idet en af dine bekendte fraflyttede adressen. Du fik i denne forbindelse lov til at flytte din adresse hertil, hvor du kunne modtage din post, imod at du holdt øje med tingene i lejligheden.

Det skal her bemærkes, at der er mulighed for at få ændret postadressen, hvis man blot ønsker at modtage post på en anden adresse end folkeregisteradressen. Y5-adresse er en adresse, der ligger forholdsvis tæt på din arbejdsplads. Det fremgår af en beregning fra www.krak.dk, at du har ca. 1 kilometer fra din folkeregisteradresse til din arbejdsplads. SKAT vil også tillægge dette en væsentlig betydning, da det må antages, at du har benyttet dig af rådigheden af lejligheden, idet adressen ligger i tæt tilknytning til din arbejdsplads.

SKAT skal i denne forbindelse bemærke, at det ikke er i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Personregister at flytte folkeregisteradressen alene af den grund at modtage post på adressen.

Det fremgår således af denne lovs § 1, nr. 3, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig.

Din bekendte er ifølge dine oplysninger fraflyttet adressen Y5-adresse, hvorfor du efter det oplyste har råderet over lejligheden i den pågældende periode. Det vil derfor være SKATs vurdering, at dette skal anses for din sædvanlige bopæl i den periode, hvor du har været tilmeldt adressen.

Det fremgår af din mail, at du har været i telefonisk kontakt med skattemyndighederne umiddelbart omkring efteråret 2004. Du fik her oplyst, at du i forbindelse med dit arbejde i Y8-by kun havde fradrag for befordring fra dit klubværelse i Y8-by og ikke din bopælsadresse på Y6-adresse. Det er således din opfattelse, at du vil kunne opnå fradrag fra den adresse, hvor du opholder dig.

Det er SKATs vurdering, at din telefonsamtale med skattemyndighederne i efteråret 2004 kun har været af vejledende karakter omkring de generelle regler for befordringsfradrag. Dette vil også være i overensstemmelse med forvaltningsmyndighedernes vejledningspligt efter Forvaltningslovens § 7.

Det er dermed SKAT opfattelse, at der ikke kan støttes ret på en forhåndstilkendegivelse fra skattemyndighederne. Dette skyldes, at forhåndstilkendegivelsen efter det oplyste ikke anses for at have den fornødne entydige og specifikke karakter.

Det må i dette tilfælde antages, at det er den tidligere kommunale skatteforvaltning, der har givet vejledning om befordringsfradrag i efteråret 2004. SKAT blev først etableret som en enhedsforvaltning i efteråret 2005.

SKAT kan kun godkende befordringsfradrag for kørsel fra dine folkeregisteradresser. Dette betyder, at dit befordringsfradrag kan godkendes med 9.577 kr. jf. beregningen ovenfor, hvorfor fradraget nedsættes med 30.617 kr.”

SKAT er i udtalelse af 8. september 2014 kommet med følgende bemærkninger:

”A anfører i forbindelse med klagen, at SKAT ved afgørelsen udelukkende har lagt vægt på folkeregisteradressen.

Det er dog SKATs opfattelse, at der ved afgørelsen ikke udelukkende er lagt vægt på A’s folkeregisteradresse. SKAT skal således bemærke, at der i afgørelsens afsnit ”SKATs bemærkninger” er redegjort for de relevante tilknytningsforhold til de 3 adresser, som SKAT anser for at udgøre A’s sædvanlige bopæl i indkomståret 2012.

Det er derfor SKATs holdning, at der ved behandlingen af fradraget for befordring er foretaget en vurdering af tilknytningsforholdet til de adresser, som SKAT anser for at udgøre A’s sædvanlige bopæl.

Det fremgår bl.a. af den juridiske vejledning 2014-1 – afsnit C,A.4.3.3.1.1, at der ved vurderingen af den sædvanlige bopæl indgår forhold som:

    • personlig tilknytning
    • social tilknytning
    • familiemæssig tilknytning
    • boligmæssig tilknytning
    • opholdenes hyppighed
    • tilmelding til folkeregisteret

Ovenstående punkter er efter SKATs opfattelse blot eksempler på, hvilke forhold der blandt andet skal tillægges betydning ved den samlede vurdering af, hvad der kan anses for at udgøre den sædvanlige bopæl.

Det skal endvidere bemærkes, at der efter SKATs opfattelse ikke er oplysninger om familiemæssige forhold, der knytter A til andre adresser end folkeregisteradressen. A er ugift, og han har ingen børn.

A oplyser i forbindelse med sagen, at han bor ved hans kæreste, men at han af forskellige omstændigheder bl.a. forhold omkring boligstøtte har valgt ikke at flytte folkeregisteradressen til den pågældende adresse. A anser således kærestens adresse for at udgøre hans sædvanlige bopæl.

Det er dog i denne forbindelse SKATs vurdering, at kærestens adresse ikke kan anses for at udgøre den sædvanlige bopæl for A, selvom A har valgt at opholde sig på adressen.

A anfører endvidere i klagen, at SKAT har ændret de indtastede oplysninger uden først at kontakte ham. Det skal i den anledning præciseres, at SKAT i brev af den 6. februar 2014 har bedt A om at indsende en redegørelse for fradraget for befordring. Der er efterfølgende sendt en rykkerskrivelse den 17. marts 2014. Der har i forlængelse heraf været telefonisk kontakt mellem sagsbehandleren ved SKAT og A.

A har endvidere på mail indsendt redegørelser for befordringsfradraget til SKAT. Der er sendt forslag til afgørelse den 19. marts 2014, og SKATs endelige afgørelse er sendt den 19. marts 2014.

Det er på baggrund af ovenstående SKATs vurdering, at der har været foretaget en høring i sagen inden, at der er truffet en endelig afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes et befordringsfradrag svarende til 250 dages kørsel mellem adressen på Y7-adresse og arbejdspladsen Y4-adresse.

Klageren har til støtte for påstanden anført:

”Sagens forløb:

Grundet at jeg i indkomståret 2012, har haft tre forskellige folkeregister adresser. Vælger SKAT at ændre mit befordringsfredrag, uden at konsultere med mig først, hvilket medfører en nedsættelse af befordringsfredraget.

Jeg tager kontakt til medarbejderen fra SKAT [navn udeladt] – som havde sagen og jeg forklarede ham hvordan tingene hang sammen. [navn udeladt] bad mig sende ham en mail hvor i det skulle fremgå hvilken adresse som var min sædvanlige bopæl, hvilken adresse som var min arbejdsplads og hvor mange arbejdsdage jeg havde haft i løbet af 2012. Han vendte tilbage og fortalte at alt var i orden og at jeg snarest ville modtage en skrivelse som bekræftede dette.

Efterfølgende modtog jeg en skrivelse, som nærmest var en kopi af det første brev [navn udeladt] havde sendt mig. Dette brev var sendt fra Fuldmægtig ved SKAT, [navn udeladt] – og her havde man igen ændret mit befordringsfredrag, som [navn udeladt] og jeg ellers havde ændret tilbage, så jeg skulle betale penge tilbage i skat.

Jeg kontaktede [navn udeladt], med henblik på at få en forklaring og han fortalte at det ikke længere var hans beslutning, så jeg fremadrettet hellere måtte tale med IB [navn udeladt].

Jeg den forståelse, at [navn udeladt] var under uddannelse og [navn udeladt] var den kollega/leder han rapporterede til.

Den efterfølgende samtale med [navn udeladt], løb lidt af sporet. Hun anfægtede ikke men forklaring på hvordan de forskellige ting var forløbet, ligesom [navn udeladt] fandt hun det troværdigt – sådan er det som regel med sandheden – men hun fastholdt afgørelsen.

Der var ikke nogen saglige argumenter for hendes side, hun holdt fast i at det var folkeregister adressen som var det afgørende og det fortalte jeg hende at det ikke var – der er flere faktorer som indgår i en samlede vurdering. Hendes 2. argument var, at ud fra det jeg fortalte, havde fået for meget udbetalt i boligsikring og så gik det nok lige op.

Ja!! Det var det [navn udeladt] sagde – Med de ændringer SKAT ville lave i mit befordringsfradrag, ville jeg skulle betale Skat nogle penge, men det beløb ville så gå lige op med det beløb, som jeg havde fået for meget udbetalt i boligsikring.

Til det spurte jeg [navn udeladt], om det overhovedet var lovligt og jeg syntes at det var under alt kritik og dybt usagligt, at skulle høre et sådant argument fra en medarbejder fra SKAT. Her gik [navn udeladt] i forsvarsposition – hun havde nok lige fået tænkt over det hun havde sagt – og så stoppede samtalen.

Noget tid efter tager jeg igen kontakt til [navn udeladt] – vi skulle jo videre med sagen – jeg havde i mellem tiden, gået mine indkomstår 2011 og 2012 igennem. Vi aftalte at jeg skulle sende en redegørelse og så ville hun gå det igennem, for så at vende tilbage med en ny afgørelse.

Denne redegørelse er vedhæftet klagen: Redegørelse den 20. april 2014 Jeg modtager aldrig et svar fra [navn udeladt] og det viser sig at både [navn udeladt] og [navn udeladt] er blevet flyttet? Så nu skal der en ny sagsbehandler på og i den forbindelse bede jeg venligst om at få en medarbejder fra SKAT – så kunne vi måske klare sagen ansigt til ansigt.

Den 10. juli modtager jeg et brev fra [navn udeladt] – SKAT

–  der beskriver den ENDELIGE afgørelse.

Dette brev/afgørelse er vedhæftet klagen: Afgørelse den 10. juli 2014

Denne afgørelse har dog tydeligvis taget udgangspunkt i min redegørelse – det kan ses da min redegørelse er copy pasted, med ind i afgørelsen – alligevel er der modstridende punkter og der bliver ikke taget noget ansvar eller initiativ, fra SKATs/[navn udeladt] side.

Jeg kontakter [navn udeladt] og har en lang snak om nedenstående:

Den juridiske vejledning 2014-1 – Afsnit C,A.4.3.3.1.1 Sædvanlig bopæl.

Regel

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Se LL § 9C, stk. 1.

Afgrænsning, sædvanlig bopæl

Der er kun én bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som "sædvanlig bopæl". Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I vurderingen indgår forhold som:

    • personlig tilknytning
    • social tilknytning
    • familiemæssig tilknytning
    • boligmæssig tilknytning
    • opholdenes hyppighed
    • tilmelding til folkeregisteret

Sædvanlig bopæl skal forstås på samme måde i forhold til bestemmelserne i LL § 9 B og 9 C.

Ligningslovens § 9C:

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund. Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Jeg beder derfor [navn udeladt] om at få tilsendt den beskrevne vurdering, som ligger til grund for afgørelsen. Altså helt specifikt, hvilke faktorer han har lagt vægt på, under hvert af de gældende punkter:

    • personlig tilknytning
    • social tilknytning
    • familiemæssig tilknytning
    • boligmæssig tilknytning
    • opholdenes hyppighed
    • tilmelding til folkeregisteret

Det er jo disse faktorer som ligger til grund for den samlede vurdering, som så igen ligger til grund for SKATs afgørelse.

[navn udeladt] fortæller mig at han ikke har en sådan vurdering på skrift og at han derfor ikke kan sende mig den. Jeg beder ham venligst om at udarbejde vurderingen på skrift ud fra de informationer/faktorer han har brugt da tidligere, men dette kunne ej heller lade sig gøre.

Status:

Som jeg oplever det, virker det som om at SKAT bliver bekendte at jeg har haft tre folkeregister adresser i indkomståret 2012 og man forventer at jeg ikke har vist bedre og går derfor ind og ændre mit befordringsfradrag. SKAT har ikke nogen interesse i at finde ud af om der kunne være en lovlig grund/forklaring på det, fra min side, indtastet befordringsfradrag. SKAT er ej heller interesseret i at hjælpe mig/borgeren i ikke at lave de/den samme fejl igen.

Da Jeg/borgeren efterfølgende tager kontakt til SKAT og oplyser dem om at de har begået en fejl, fordi jeg har styr på regler, samt det indtastede befordringsfradrag og at jeg har god forklaring/redegørelse. Er beslutningen/afgørelsen taget – det er ikke et spørgsmål om argumenter eller forklaringer – det handler udelukkende om at jeg/borgeren skal forstå at SÅDAN ER DET BARE!!

Ingen af de tre medarbejdere fra Skat, har sat spørgsmålstegn ved min redegørelse – hvilket betyder at ingen hos SKAT er uenig i at jeg har kørt fra den opgivet adresse og til arbejde i de oplyste antal arbejdsdage. Men man har nogen forskellige usaglige grunde til at jeg alligevel ikke skal have mit ”rigtige” befordringsfradrag. F.eks. en samlet vurdering, som ikke findes på skrift, ikke kan uddybes og ikke kan oplyses, men det er den vurdering som ligger til grund for afgørelsen… Det er fuldstændigt uacceptabelt!!!

Klagen:

1. At jeg ikke kan få oplyst de faktorer som ligger under hvert punkt i den samlede vurdering, som så igen ligger til grundlaget for afgørelsen. Først [navn udeladt], derefter [navn udeladt] og til sidst [navn udeladt], burde have udarbejdet en sådan vurdering. I udarbejdelsen af denne vurdering ville det være forventet at medarbejderen fra Skat, på et tidspunkt havde kontaktet mig – det er aldrig sket.

Det er tydeligt at det er folkeregister adressen som har været det eneste punkt de har lagt vægt på. Der er selvfølgelig en grund til at folkeregister adressen ikke er det eneste punkt i vurderingen – så kunne alle jo bare få en adresse i den anden ende af landet – derfor de seks punkter, hvor der under hvert punkt er forskellige faktorer.

Uden denne vurdering kan man derfor ikke lave en afgørelse, derfor er det stærkt kritisabelt at sagen har været tre af SKATs medarbejdere i hånde og der findes ingen vurdering.

2. At man skal betale 400 kr. for at klage – specielt når klagen kommer på baggrund af et så kritisabelt forløb og en så uargumenteret afgørelse.

3. At SKAT går ind og ændre mine indtastede oplysninger, uden først at kontakte mig/borgeren, og efterfølgende sender girokort – Det er ren Gestapo metoder.

4. Samtalen med [navn udeladt]:

Med de ændringer SKAT ville lave i mit befordringsfradrag, ville jeg skulle betale SKAT nogle penge, men det beløb ville så gå lige op med det beløb, som jeg havde fået for meget udbetalt i boligsikring.

Jeg vil mene at det som minimum skal give en samtale hos hendes leder.

4. Jeg beskriver i min redegørelse en samtale jeg har haft tilbage i 2004 og til det er svaret at SKAT først blev oprettet i 2005 – endnu en gang bliver der ikke taget ansvar eller taget stilling til det relevante.

Det relevante er, at jeg ligger mine oplysninger på min selvangivelse, til grunde for nogle forklaringer jeg har fået af en medarbejder fra SKAT og hvis de ikke er rigtige kan NS jo skrive det! Men jeg ved ikke om de oplysninger jeg har fået er rigtige eller forkerte, jeg bliver bare informeret om at forklaringerne må være af vejledende karakter og at SKAT som vi kender det i dag først bliver oprettet i 2005.

6. Jeg beskriver i min redegørelse hvor jeg køre fra og til i indkomst året 2011, så at [navn udeladt] bede mig om at sende yderligere giver ingen mening – igen tyder alt på at der er en agenda, som er at jeg skal have et skattesmæk – at kigge mine tal igennem og finde det ”rigtige” befordringsfradrag er ikke interessant.

Opsummering:

Det jeg ønsker, med denne klage, er at jeg for det befordringsfradrag, for indkomst årene 2011 og 2012, som er beskrevet i det vedhæftede dokument: Redegørelse den 20. april 2014.

Det er det beskrevne som ligger til grund for mine transport udgifter og dermed også er det der skal ligge til grund for mit befordringsfradrag – hvor jeg modtager min post eller har en gammel sofa stående, er fuldstændig ligegyldigt!!

Jeg er i tvivl om proceduren med henblik på at få sat de evt. kommende betalinger i ro, men der skal betales første gang ud af tre, den 1. september. Det ønsker jeg at få sat i bero så længe sagen behandles.”

Klageren er i mail af 20. april 2014 til SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

”Som svar til jeres skrivelse den 19. marts 2014, vil jeg starte med at takke for at jeg kunne få ændret fristen til efter påske da jeg ellers ikke ville kunne nå at komme med et fyldest gørende svar. Når det så er skrevet, vil jeg gøre det helt klart at jeg ikke ønske andet end at reglerne bliver fuldt og at jeg derfor, hvis der skulle opstå ændringer i mit liv, som kan have skattemæssigt betydning, søger rådgivning og svar hos SKAT.

Jeg vil prøve at gøre denne forklaring så kort som mulig og vil derfor sparre jer for alle detalje. Skulle i få behov for disse yderligere detaljer, skal i bare spørger.

1. januar 2003 flytter jeg ind på lejemålet – Y6-adresse, i resten af brevet henvises der til Y2-by når denne adresse omtales – jeg havde haft problemer med at finde et sted at bo, og dette var en super lejlighed, billig husleje god beliggenhed osv. Der var et minus, der i alt sin enkelthed gik ud på, at jeg skulle betale 35.000 kr. for den netop afsluttede istandsættelse. I efteråret 2004 beslutter jeg mig for at jeg vil tage til Y8-by i 3 år – for at studere og arbejde – men af mange forskellige grunde ønsker jeg at beholde lejligheden i Y2-by og finde at klubværelse i Y8-by.

Jeg viste ikke hvordan jeg skulle forholde mig vedrørende befordring samt med boligsikring og tager derfor kontakt med SKAT, i forventning om at jeres kollegaer kunne give mig de svar jeg søgte.

Jeg beskrev min situation til medarbejderen fra SKAT og håbede på at jeg kunne få et stort befordringsfradrag, for jeg havde jo lejlighed i Y2-by samt job i Y8-by. Men jeres kollega spørger mig ”når du tager til og fra arbejde, hvor er det fra?” og til det svare jeg sandfærdigt ”fra mit klubværelse i Y8-by”, ”jamen så er det afstanden mellem dit klubværelse og dit arbejde som skal ligge til grund for dit befordringsfradrag”. Der var under en kilometer i mellem mit klubværelse og mit arbejde i Y8-by og derfor ikke noget befordringsfradrag – og det var jeg selvfølgelig noget ked af, men jeg fik denne forklaring:

Befordringsfradrag er et fradrag som går ind hjælper på dine transportudgifter, til og fra arbejde. Så det er afstanden mellem der hvor du sover/opholder dig, før og efter at du skal på arbejde, og dit arbejde som er det afgørende. Der hvor du for sendt din post hen, har som sådanne ikke noget med dine transport udgifter at gøre, men for de fleste danskere er dette sted dog det samme. ”Så det vil sige, at selvom jeg har en lejlighed og adresse i Y2-by, så kan jeg ikke få befordringsfradrag til Y8-by, grundet at jeg opholder mig/sover på et klub værelse under en kilometer derfra?” og til det svare jeres kollega ja – og det giver jo også fuldstændig mening.

Vedrørende boligsikring spørger jeg jeres kollega, så kan jeg vel få to nu, da jeg har to huslejer. Sådan er reglerne ikke svare hun. Du kan få boligsikring til det lejemål hvor du har din adresse. Min husleje er jo fem gange støre i Y2-by end i Y8-by, så det er jo bedst for mig at få boligsikring i Y2-by, er det et problem. Nej, men så skal du beholde din adresse der mens du er Y8-by. Ydermere hvis der flytter en eller flere personer ind i din lejlighed i Y2-by mens du er i Y8-by, har det også betydning for din boligsikring.

Så konklusionen på det jeres kollega fortalte mig er følgende:

    1. Befordringsfradrag omhandler afstanden mellem dit opholdssted og dit arbejde.
    2. Boligsikring omhandler det lejemål hvor du har post adresse og er afhængig af den samlet indkomst på adressen.

For mange danskere, måske de fleste, er dette sted det samme, men det var det ikke for mig den gang i årene 2005, 2006 samt 2007, og det var det heller ikke 2011 og 2012.

Selvom jeg ikke fik mit store befordringsfradrag mellem Y2-by og Y8-by, og ej heller kunne modtage to gange boligsikring, grundet mine to lejemål, var jeg glad for at have snakket med jeres kollega. Fordi svarende og forklaringerne gav god mening og det er også derfor at jeg ageret derefter siden.

Derfor er det også her at vi starter, for hvis jeg som borger ringer op til SKAT og bliver rådført, og det så viser sig at være helt forkert det jeg bliver oplyst, er det da et kæmpe problem og så skal du [navn udeladt] ikke bare sige at det er en forældet sag.

    1. Hvis jeg er blevet oplyst noget forkert, så ønsker jeg at få tilsendt de gældende regler fra de gældende år og få rettet min selvangivelse samt modtage mit tilgodehavende.
    2. Hvis jeg er blevet oplyst det rigtige, så ønsker jeg at få tilsendt de ”nye” regler, samt hvilket årstal de er trådt i kraft og hvor i har oplyst mig om at der var kommet ”nye” regler – For der må jo være kommet nogle ”nye” regler, hvis det jeg har gjort i 2011 og 2012 er forkert.
    3. Hvis jeg er blevet oplyst det rigtige og der ikke er kommet ”nye” regler, så har jeg jo gjort præcist det samme i 2012 som dengang i 2005, 2006 samt 2007 og så skal jeg ikke betale tilbage, tvært i mod.

Min situation i 2011 og 2012 er som følgende:

Arbejdsstedet er hele den omtalte periode G1, med adresse i Y9-by. Mit team sider, inden det blev rykket til Y9-by, på adressen G1, Y4-adresse. Hvis jeg ville snyde havde jeg brugt adressen i Y9-by, når jeg havde tastet mit befordringsfradrag. Og det ville være at snyde, for jeg havde jo som tidligere skrevet fået af hvide af en medarbejder fra SKAT, at det er afstanden som jeg rent faktisk har mellem der hvor jeg arbejder og der hvor jeg opholder mig/sover, som gælder. Så at mit team hørte til i Y9-by, har ikke nogen betydning, når jeg på det givende tidspunkt sad i Y1-by.

LR og jeg bliver kærester sommeren 2011 og den 1. august 2011 flytter hun ind hos mig i Y2-by. LR har en lejlighed i Y3-by – Y7-adresse, i resten af brevet henvises der til Y3-by når denne adresse omtales – som hun ikke opsiger, da vi først vil se hvordan det går. Hun beholder også sin adresse så hun kan få boligsikring – jeg refererer til min samtale med jeres kollega, som fortalte at det var der hvor man havde post adresse at man ville få boligsikring.

Der er to muligheder vedrørende boligsikring:

    1. LR flytter sin adresse til Y2-by – Dermed har hun ikke adresse i Y3-by mere og kan derfor ikke få boligsikring, selvom hun stadigvæk har de samme boligudgifter. Jeg kan heller ikke få boligsikring, selvom jeg har de samme boligudgifter, da vi nu samlet har en for høj indkomst.
    2. LR flytter ikke sin adresse til Y2-by – Dermed beholder vi begge to vores boligsikring men det giver jo også god mening da vores boligudgifter forbliver de samme, ind til den dag hvor at vi opsiger det ene lejemål.

Set i bagklogskabens lys var det godt at vi beholdte begge lejligheder, for den 1. september 2011, flytter LR tilbage til Y3-by – Det skyldes nogle private ting bl.a. en kat.

Den 1. november 2011 flytter jeg så til Y3-by, men jeg beholder selvfølgelig min lejlighed i Y2-by, ind til vi ikke mener at den er nødvendig at have længere.

Det betyder at min rejsetid med det offentlige, går fra 55 minutter til 85 minutter, når jeg skal til og fra arbejde. Min rejsetid bliver ydermere forlænget når jeg stiger af toget for at hente post osv. I Y2-by. Så det var ikke unormalt at jeg brugte 4 timer på en dag, for at tage til og fra arbejde samt at hente post. Det viste sig så at jeg kender en som havde en lejlighed han ikke brugte 5 minutters gang fra mit arbejde – Y5-adresse, i resten af brevet henvises der til Y1-byår denne adresse omtales – han var flyttet sammen med sin kæreste og de så lige tiden and inden han ville sætte den til salg.

Det samme som mig og LR, det er åbenbart ikke helt unormalt i dagens Danmark at man beholder begge lejligheder, i en periode, efter man er flyttet sammen.

Vi aftalte at jeg kunne flytte min adresse op til ham, så jeg kunne modtage post, i mod at jeg holdte øje med tingene. Lejligheden i Y1-by blev sat til salg i starten af 2012 og da jeg flytter min adresse tilbage til Y2-by, skyldtes det et lejligheden var blevet solgt.

September, oktober og november 2012 for jeg post i Y2-by, men her bliver LR og jeg enige om at opsige lejemålet i Y2-by og på den måde spare den ene husleje. Jeg flytter min adresse til Y3-by og opsiger min boligsikring. Jeg havde tre måneders opsigelse, i Y2-by, men der kom en ny lejer fra den 15. januar 2013 – Jeg har slutopgørelse der bekræfter dette.

Faktum er at jeg fra den 1. november 2011 til den 15. februar 2014 har opholdt/sovet og boet på adressen i Y3-by.

Det betyder at:

    1. Mit befordringsfradrag 2011 skal tilpasses så jeg i 10 måneder er kørt fra adressen i Y2-by til min arbejdsplads i 208 dage og i 2 måneder er kørt fra adressen i Y3-by til min arbejdsplads i 42 dage
    2. Mit befordringsfradrag 2012 skal tilpasses så jeg i 12 måneder er kørt fra adressen i Y3-by til min arbejdsplads i 250 dage
    3. Endvidere skal i, hvis i mener at der er sket fejl, kontakte Y1-by – Y2 og Y10 Kommune, så de kan tage kontakt til LR og jeg, med henblik på at alt er gået rigtigt til med vores boligsikringer.

Jeg vil se frem til at mit befordringsfradrag bliver bragt i orden, med at tilgodehavende til mig. Jeg håber så ikke at jeg kommer til at skulle betale de hele og måske mere til i for meget udbetalt boligsikring.

Det ville være under alt kritik, efter som jeg bare har fuldt de henvisninger, jeres kollega i SKAT gav mig.

Hvis jeg havde brugt min arbejdsadresse i Y9-by, havde det været et forsøg på at udnytte reglerne eller at snyde. I kan også se at jeg har boet officielt på adressen i Y3-by frem til den 15. februar i år – hvilket vel beviser at jeg har boet der. Ellers må i jo bede om vidner, som kan bekræfte min beretning – som Niklas finder troværdig.”

Klageren er kommet med yderligere bemærkninger i mail af 17. marts 2014:

”Jeg sender hermed de efterspurgte oplysninger.

Arbejdsstedets fuldstændige adresse: G1

Y4-adresse

Antal dage med kørsel mellem hjem og arbejdsplads:

Jeg kan ikke dokumentere følgende så det må blive mit bedste skøn. Så vidt jeg er orienteret er 216 dage normalen.

Jeg har fået udbetalt 2 ugers ikke afholdt ferie, hvilket er 10 dage jeg har været ekstra på arbejde. Som du nok kan se er min løn ikke speciel høj og jeg skylder mange penge væk, hvilket har medført at jeg har taget mange weekendvagter, selvom det ikke gav overarbejdstillæg.

Jeg skønner 2 vagter pr. måned, hvilket giver yderligere 24 dage. Det giver samlet (216 + 10 + 24 = 250) 250 dage.

Afstand mellem bopæl og arbejdsplads:

Afstand ud 55 km og hjem 56 km, altså 111 km samlet pr. dag (I følge jeres egne beregninger på årsopgørelse 2013)

Denne afstand gælder fra min arbejdsplads og til Y7-adresse.

Jeg flyttede ind hos min nuværende forlovede i julen 2011 og havde derfor transport udgifter fra denne adresse og til arbejde hele 2012 (jeg havde postadresse 3 steder i løbet af året, ved ikke om det har nogen betydning).”

Klageren er den 8. september 2014 kommet med bemærkninger til SKATs udtalelse:

”[…] Overstående punkter er efter SKATs opfattelse blot eksempler på, hvilke forhold der blandt andet skal tillægges betydning ved den samlede vurdering af, hvad der kan anses for at udgøre den sædvanlige bopæl.

Enten indgår punkterne og har betydning eller også har de ikke!! Og hvor en den samlede vurdering, med alle de indsamlede informationer, som er relevante for hver af de nævnte/gældende forhold.

F.eks. nævner [navn udeladt] de – familiemæssige forhold – som han ikke mener knytter mig til andre adresser, end folkeregisteradressen, da LR og jeg ikke er gift og ej heller har børn.

Virkeligheden er nu en gang den, at LR og jeg blev forlovet den 30. oktober 2012 – se venligst bilag 1. – men er endnu ikke blevet gift, da vi på nuværende tidspunkt ikke har råd til det bryllup, som vi begge ønsker.

Ligeledes må jeg med sorg i hjertet, ikke mindst på LR vegne, berette om, at vi har prøvet på at blive forældre, siden foråret 2012. Efter at vi havde prøvet at blive gravide et års tid, gik vi sammen til lægen i februar 2013. Efter div. Undersøgelser blev det klart, at LR har PCO og at jeg har lav sæd kvalitet. For at få hjælp til at blive gravide var vi først tilknyttet G2 og nu er vi i gang med et forløb på Y11 sygehus.

Det siger jo sig selv at når LR og jeg forsøger at få børn og vi bliver forlovet, så er mit familiemæssige forhold selvfølgelig sammen med LR, som jeg bor og sover sammen med i hele 2012. Så ifølge [navn udeladt], er min lave sædkvalitet en faktor, som har betydning for mit befordringsfradrag!!

Jeg syntes det er dybt usagligt og udokumenteret, det SKAT kommer med. Det helt utilstedeligt at LR og min barnløshed, er en del af en samlet vurdering, som stadig ikke er fremvist, vedr. befordringsfradrag.

Faktum er at jeg har haft transportudgifter fra Y1-by til Y3-by hver arbejdsdag i 2012. Min daværende arbejdsplads lå i Y1-by og mit opholdssted – Her sov jeg hver nat – var hos LR, min forlovet, i Y3-by.

SKAT har på intet tidspunkt anfægtet dette faktum og det er det faktum der skal ligge til grund for mit befordringsfradrag […]”

Skatteankenævnets afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Dette fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1. Fradraget beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel ud fra satser, der fastsættes af Skatterådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Der er kun én ”sædvanlig bopæl” efter bestemmelsen.

Begrebet er fastlagt gennem en lang praksis. I tvivlstilfælde foretages en fastlæggelse af den sædvanlige bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Opregningen er dog ikke udtømmende og er blot eksempler på, hvad der kan tillægges betydning.

For så vidt angår adressen på Y5-adresse, er klageren tilmeldt adressen fra den 1. januar 2012 til den 31. august 2012. Efter fast praksis er det et tungtvejende kriterium, hvilken adresse der er tilmeldt folkeregistret. Endvidere taler det for sædvanlig bopæl i perioden, at der kun er 1 kilometer mellem adressen og arbejdspladsen.

Klageren er tilmeldt adressen på Y6-adresse fra den 1. september 2012 til den 30. november 2012, da lejligheden på Y5-adresse bliver sat til salg. Da klageren siden 2003 har haft lejligheden må der være en formodning for, at han også har etableret sig personligt og socialt i området. Da klageren beholder lejligheden helt frem til 1. december 2012, har lejligheden således frem til dette tidspunkt formentligt været møbleret. Dette understøtter formodningen om, at klageren i perioden, hvor han er tilmeldt adressen i folkeregistret, også har haft sædvanlig bopæl på adressen.

Fra den 1. december 2012 til den 31. december 2012 er klageren tilmeldt adressen på Y7-adresse, hvor klagerens kæreste har sin adresse. Da klageren først den 1. december 2012 opsiger sin lejlighed på Y6-adresse, må det formodes, at det også først er på dette tidspunkt, at klageren reelt har sin sædvanlige bopæl på Y7-adresse. Dette stemmer overens med registreringen i folkeregistret, som en skatteyder har pligt til at holde opdateret med adresseændringer.

På den baggrund, og efter det i øvrigt oplyste, ses klageren ikke at have godtgjort, at han har haft sin sædvanlige bopæl i hele indkomståret 2012 hos sin kæreste på Y7-adresse.

De på mødet den 13. september 2016 i Skatteankenævnet fremlagte oplysninger giver ikke grundlag for at ændre nævnets afgørelse.

Nævnet stadfæster således den påklagede afgørelse.

…”

Ved erklæring af 6. januar 2017 erklærer ejendomsmester NT, G3 Y12-vej, vedrørende befordringsfradrag for indkomståret 2012 på tro og love, at boligselskabets tidligere beboer A fra den 1. november 2011 til den 15. februar 2014 har boet på adressen Y7-adresse.

Der er endvidere fremlagt to kvitteringer fra 2013 for køb af pendlerkort i henholdsvis Y10-by og Y13-by.

Forklaringer

A har forklaret, at han i den omhandlede periode var ansat hos G1 på Y4-adresse og var tilmeldt folkeregisteret med de anførte adresser. Han og LR blev kærester i sommeren 2011 den første aften, de var sammen. Den aften tog de hjem til LR, og dagen efter tog de hjem til ham på Y6-adresse i Y2-by, hvor de opholdt sig i sommerferien. Den 1. august 2011 begyndte de at flytte nogle af LR’s ting ind til ham. Hendes kat blev passet hos hendes mor, da de ikke kunne have kat hos ham. LR begyndte at savne sin kat og flyttede hjem til Y3-by, hvor han havde sagt, han ikke havde tænkt sig at bo. Hun havde lagt et brev om, at det var slut, og at hun flyttede hjem til Y3-by. Han tog straks ud til hende.

Han begyndte derefter at opholde sig i Y3-by og hente post på Y6-adresse i Y2-by på vej fra arbejde til Y3-by. Den 1. november 2011 fik han adresse på Y5-adresse hos en kammerat, så han nemmere kunne hente sin post. Han opholdt sig ikke i lejligheden og var ikke klar over, at der er forskel på folkeregister og postadresse. Omkring den 1. november 2011 flyttede de hans seng og nogle andre ting til Y3-by. Hans far hjalp dem med at køre tingene i hans bil og med trailer. Han og LR havde da ikke bil. Han havde i den forbindelse kontakt med ejendomsmesteren NT om, hvorvidt det var i orden, at han boede der, når kun LR stod på adressen, hvilket det var, og om de måtte tage et fast skab i soveværelset ned, hvilket de måtte.

De fik samtidig malet i soveværelset. Han tog derefter fast til Y3-by, når han fik fri og opholdt sig der. Hvis han kørte ud om aftenen i arbejdsmæssig sammenhæng, var det fra Y3-by. Når de havde gæster, var det i Y3-by, og de har også holdt fødselsdag og forlovelse i fælleslokalet der. Det skiftede efter, hvordan det passede med togene og hans transportform, hvor han købte sit pendler- eller månedskort. Han har vejet 150 kg og cyklede i stigende grad.

De samlede de ting, de brugte i dagligdagen til Y3-by og opbevarede de ting, de ikke brugte, i hans lejlighed i Y2-by. De havde deres økonomi med husleje m.v. og havde en sparegris i køkkenet, som de begge puttede penge i til kost. Da hans lejemål på Y6-adresse ophørte i januar 2013, begyndte han at betale til husleje og faste udgifter i Y3-by. De fik hver 6-700 kr. om måneden i boligsikring, som de vanskeligt kunne undvære. De fik af Udbetaling Danmark at vide, at det i forhold til LR’s boligsikring var en gråzone, om han skulle flytte sin adresse til Y3-by. Han går højt op i den slags detaljer og vil gerne gøre tingene rigtigt. De har aldrig forestillet sig, at der på grund af adresserne skulle være problemer med hans befordringsfradrag. Da SKAT nedsatte hans befordringsfradrag, havde han flere gange telefonisk kontakt med SKAT. Han blev bedt om en skriftlig forklaring på transporten, og da han sendte den, fik han først at vide, at det var i orden, men senere blev nedsættelsen fastholdt efter en samlet vurdering. Han blev ikke bedt om dokumentation. Han bad om at få en kopi af den samlede vurdering, men fik at vide, at den ikke findes på skrift.

LR har forklaret, at hun og A blev kærester i sommeren 2011. Hun læste til social- og sundhedsassistent, og de tilbragte sommerferien i A’s lejlighed i Y2-by. Hun var der i en måned, men savnede sin kat og at være i nærheden af sine forældre. Hun lagde et brev til A om, at hun var flyttet hjem til Y3-by. Hun gjorde det forbi i brevet, men de var ikke færdige med hinanden. A kom ud til hende i Y3-by, og siden opholdt de sig der fast. A flyttede ind hos hende i november 2011. De flyttede hans seng og nogle af hans ting, tøj og personlige ejendele til Y3-by. A opholdt sig fast hos hende, og de sov i hendes lejlighed. De blev forlovet den 30. oktober 2012.

Hun fik boligsikring i Y3-by, og A fik boligsikring i Y2-by. Hun fik voksenelevløn og havde ikke mange penge. Hun turde ikke opgive alt og bare flytte sammen med A, uden at de havde hver sin lejlighed. Der var også et praktisk behov for to lejligheder, og lejlighederne ligger ikke så langt fra hinanden. Der er 5-6 km fra hendes lejlighed til nærmeste station. De havde fælles kost, men ellers hver sin økonomi i forhold til lejlighederne. Hun var ikke involveret i, hvor A hentede sin post. Det var ikke noget de snakkede om.

Parternes synspunkter

A har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 21. marts 2018, hvori er anført:

”…

Sagsøgeren gør følgende anbringender gældende:

At sagsøger i 2012 har haft sædvanlig bopæl på adressen Y7-adresse, hvorfor han skal have befordringsfradrag på DKK 40.194 for transport mellem bopælen og arbejdspladsen G1, Y4-adresse.

At ligningslovens § 9 C, stk. 1. angiver, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

At den Juridiske Vejlednings afsnit C,A.4.3.3 angiver, at den sædvanlige bopæl vurderes ud fra en konkret vurdering hvor følgende forhold tages i betragtning; personlig tilknytning, social tilknytning, familiemæssig tilknytning, boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed, tilmelding til folkeregisteret.

At fastsættelsen ikke kan ske ud fra ét enkelt kriterium og tilmeldingen til folkeregistret derfor ikke automatisk er ensbetydende med sædvanlig bopæl.

At der således må vægtes andet end blot tilmeldingen til folkeregistret.

At sagsøgers livsinteresser er hos kæresten, hvilket underbygges af at de nu er ægtefæller. Dog må det påpeges at mange par i dag lever i papirløse forhold, hvorfor et kæresteforhold kan have ligeså stor betydning som et ægteskab og at der således ikke burde sættes spørgsmålstegn ved værdien heraf.

At sagsøger derfor har haft personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til adressen i Y3-by.

At sagsøger ved at fremføre tro- og loveerklæring underskrevet af LR (…) har løftet sin bevisbyrde for at sædvanlig bopæl er på den af sagsøger angivne adresse for indkomståret 2012.

At sagsøger flere gange har bedt om at få tilsendt den samlede vurdering, der er lavet på ham. Han har fået at vide, at den ikke kunne tilsendes, fordi den ikke findes på skrift.

At denne manglende dokumentation for afgørelsen er i strid med god forvaltningsskik. Det medfører en ulempe for sagsøger, at han ikke kan få indblik i den vurdering, der ligger til grund for ændringen i hans befordringsfradrag.

Dette rejser spørgsmålet, om der er foretaget en vurdering, der har inddraget alle de relevante forhold, eller om afgørelsen alene er foretaget ud fra ét kriterium – tilmeldingen til folkeregistret hvilket ville være i strid med den juridiske vejledning.

At sagsøger ikke har sædvanlig bopæl på ejendommen på Y6-adresse, hvilket bl.a. understøttes af, at kæresten flyttede tilbage til Y7-adresse efter at have boet på Y6-adresse i perioden 1. august til 1. september, som angivet af sagsøger (…). Det er således tydeligt, at de som par ikke har boet på Y6-adresse efterfølgende og de for at leve sammen har måtte gøre dette på adressen på Y7-adresse i Y3-by.

…”

Skatteministeriet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 16. marts 2018, hvori er anført:

”…

Til støtte for den principale påstand om frifindelse gør Skatteministeriet overordnet gældende, at sagsøger ikke har bevist, at han for indkomståret 2012 er berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningsloven § 9 C, stk. 1 3, i videre omfang end anerkendt af skattemyndighederne.

Ministeriet gør herunder gældende, at han i indkomståret 2012 havde sin sædvanlige bopæl på de tre forskellige adresser, SKAT har lagt til grund, nemlig Y5-adresse, i perioden 1. januar 31. august, Y6-adresse, i perioden 1. september 30. november og Y7-adresse, i perioden 1. december 31. december. Ministeriet bestrider således, at han har bevist sin påstand om, at han i hele 2012 havde "sædvanlig bopæl" hos kæresten i Y3-by.

Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøger har bevist, at han i hele 2012 havde sædvanlig bopæl hos kæresten i Y3-by. I så fald bestrider ministeriet, at han har bevist at have kørt frem og tilbage mellem Y3-by og arbejdspladsen i Y1-by i det selvangivne omfang.

Skatteministeriets principale påstand:

Ligningslovens § 9 C, stk. 1 3, giver mulighed for et standardiseret fradrag for befordring mellem skatteyderens sædvanlige bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet, uanset om befordringen rent faktisk er foregået med andre transportmidler, og uanset hvilke udgifter skatteyderen konkret har haft til sin transport. Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang, jf. U2004.1516H (SKM2004.162.HR).

Der er kun én sædvanlig bopæl, jf. Den Juridiske Vejledning 2012-1 og 2012-2 (dagældende), afsnit C,A.4.3.3.1.1. I tvivlstilfælde, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår eksempelvis forhold som personlig tilknytning, social tilknytning, familiemæssig tilknytning, boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret, jf. f.eks. TfS 1999, 420 H og Den Juridiske Vejledning 2012-1 og 2012-2, afsnit C,A.4.3.3.1.1 (dagældende).

Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium, og opregningen i Den

Juridiske Vejledning 2012-1 og 2012-2, afsnit C,A.4.3.3.1.1 (dagældende) er ikke udtømmende.

………

Sagsøger lejede lejligheden i Y2-by fra 2003 til 1. december 2012, hvor han opsagde lejemålet. I perioden fra 2003 til 1. januar 2012 var han registret med denne adresse i folkeregisteret. Det er ubestridt, at han rent faktisk også boede i lejligheden i denne periode. Den 1.januar 2012 meldte han til folkeregisteret, at han flyttede til vennens lejlighed i Y1-by, der lå meget tæt på hans arbejdsplads. Da vennen solgte lejligheden den 1. september 2012, meldte sagsøger flytning tilbage til sin gamle lejlighed i Y2-by, hvor han var registreret indtil den 1. december 2012.

Under disse omstændigheder påhviler det sagsøger at bevise sin påstand om, at han allerede fra den 1. januar 2012 havde "sædvanlig bopæl" hos kæresten i Y3-by. Det bevis har han ikke ført. Tværtimod er der en række omstændigheder, der fører til, at det skal lægges til grund, at han havde "sædvanlig bopæl" i overensstemmelse med hans egne registreringer i folkeregisteret:

Sagsøger opsagde først sin gamle lejlighed i Y2-by pr. 1. december 2012. Alt andet lige har det derfor formodningen for sig, at lejligheden, med undtagelse af den periode, hvor han havde rådighed over vennens lejlighed i Y1-by, jf. herom nedenfor, frem til dette tidspunkt udgjorde hans sædvanlige bopæl. Han betalte jo husleje og havde ansvaret for lejligheden i Y2-by.

Sagsøger meldte også først flytning til kæresten den 1. december 2012 i forbindelse med, at han opsagde den gamle lejlighed i Y2-by. Der foreligger ikke bevis for, at det var begrundet i ønsket om, at kæresten skulle undgå at blive skåret i boligsikring i de 11 første måneder af 2012, og sagsøger har ikke besvaret opfordring (1), hvorfor det må lægges til grund, at kæresten ikke fik boligsikring. Det er klart, at det har formodningen imod sig, at sagsøgeren skulle have handlet i strid med reglerne om boligsikring. Selv om kæresten fik boligsikring, ville det i øvrigt ikke i sig selv have været bevis for, at sagsøger i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1, havde "sædvanlig bopæl" i Y3-by allerede fra den 1. januar 2012.

Vennens lejlighed i Y1-by lå meget tæt, ca. 1 km, på sagsøgers arbejdsplads. I forhold til hans lejlighed i Y2-by og kærestens i Y3-by, hvorfra han havde henholdsvis 33 km og 55 km. til arbejde, var det således praktisk at bo i vennens lejlighed. Det er ikke bevist, at vennens lejlighed kun var hans postadresse. For at opnå det kunne han bare have ændret postadresse og ikke adressen i folkeregisteret.

Der foreligger ingen oplysninger om, endsige bevis for, at sagsøger forinden den 1. december 2012 flyttede sit indbo, tøj og lignende til kæresten i Y3-by.

Han har heller ikke fremlagt bevis eller sandsynliggørelse for, at han i 2012 overhovedet har haft befordring frem og tilbage mellem kærestens lejlighed i Y3-by og arbejdspladsen i Y1-by. Det gælder også i relation til, hvordan en sådan befordring skulle have fundet sted.

Sagsøger gør gældende, at han ved ”[…] at fremføre tro- og loveerklæring underskrevet af LR (…) har løftet sin bevisbyrde for at sædvanlig bopæl er på den af sagsøger angivne adresse for indkomståret 2012”, jf. stævningen, side 2.

Hertil bemærkes, at tro- og loverklæringen underskrevet af kæresten (…) er udarbejdet til brug for skattesagen. Den har derfor ringe bevisværdi, jf. f.eks. U.2002.1172H.

I øvrigt erklærer kæresten ikke andet og mere end, at "Fra den 1. november 2011 til den 15. februar 2014 har opholdt sig og boet på min daværende adressen i Y3-by". Det fremgår ikke heraf, i hvilket nærmere omfang, han har "opholdt sig" og "boet" i Y3-by.

Det er ikke bevist eller sandsynliggjort, at de rent faktisk opholdte sig sammen i Y3-by. De kan lige så godt have opholdt sig sammen i vennens lejlighed i Y1-by og lejligheden i Y2-by.

Tro- og loveerklæringen underskrevet af ejendomsmester NT (…), der også er indhentet til brug for retssagen og ikke er støttet af objektive kendsgerninger, er heller ikke bevis for, at sagsøgers ”sædvanlige bopæl” i hele 2012 var på adressen i Y3-by, jf. f.eks. U.2002.1172H og U.2009.476/2H. Det fremgår desuden heller ikke af erklæringen, på hvilket grundlag NT har afgivet erklæringen, herunder i hvilket omfang det har været muligt for ham at vurdere, om sagsøger har ”boet” på adressen i Y3-by.

Tro- og loveerklæringerne er ikke tilstrækkeligt bevis for, at sagsøger i 2012 havde sin sædvanlige bopæl i Y3-by. At han havde sin sædvanlige bopæl i Y3-by kan derimod bestyrkes af objektive kendsgerninger, hvilket sagsøger dog ikke har fremlagt.

Sammenfattende har sagsøger ikke løftet sin bevisbyrde for, at han i perioden 1. januar 1. december 2012 havde "sædvanlig bopæl" hos kæresten i Y3-by, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1. Skatteankenævnets resultat (…) er derfor rigtigt.

………

Skatteministeriet har ikke tilsidesat vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, som påstået af sagsøger, jf. hans bemærkninger i replikken, side 2, sidste afsnit, og processkrift 1, side 2, 6. afsnit. SKAT har ikke pligt til at vejlede om tro- og loveerklæringer. Måtte Skatteministeriet i øvrigt have tilsidesat en vejledningspligt, ville det ikke kunne føre til, at afgørelsen er ugyldig, idet tilsidesættelsen ikke er væsentlig. Tro- og loveerklæringerne er som anført ikke i sig selv tilstrækkelige til at bevise, at sagsøger i 2012 havde sin sædvanlige bopæl i Y3-by.

Det kan desuden bemærkes, at det af SKATs brev af 6. februar 2014 (…) fremgår, at SKAT anmodede sagsøger om oplysninger i form af bl.a. en opgørelse over kørselsfradraget. Den 17. marts 2014 rykkede SKAT sagsøger (…), fordi han ikke havde indsendt de ønskede oplysninger i brevet af 6. februar 2014 (…). Desuden havde sagsøger rig mulighed for at komme med yderligere bemærkninger til sagen, da han modtog SKATs forslag til afgørelse af 19. marts 2014, …

Sagsøger var også i løbende dialog med Skatteankestyrelsen, da han klagede over SKATs afgørelse. Det fremgår således bl.a. af ankestyrelsens telefonnotat af 7. juni 2016 (…), at Skatteankestyrelsen fortalte sagsøger, at ”han gerne må sende yderligere dokumentation, f.eks. nævnte han, at han har nogle månedskort fra Y3-by.”

Sagsøgeren har over for Skatteankestyrelsen altså oplyst, at han har haft udgifter til ”månedskort fra Y3-by”, men har undladt at fremlægge dette. Det må komme ham bevismæssigt til skade.

Skatteministeriets subsidiære påstand:

Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at retten måtte give sagsøger medhold i, at han i hele 2012 havde sædvanlig bopæl hos kæresten i Y3-by.

I så fald gør ministeriet gældende, at han ikke har bevist, at han i overensstemmelse med sin selvangivelse havde befordring frem og tilbage mellem Y3-by og arbejdspladsen i Y1-by 250 gange. Han har ikke fremlagt nogen som helst dokumentation for befordringen, og hans egen lejlighed i Y2-by og jo navnlig vennens lejlighed i Y1-by, som han begge havde til rådighed, lå meget tættere på arbejdspladsen. Der er derfor en naturlig formodning for, at han i hvert fald i nogen grad alene eller sammen med kæresten overnattede i en af disse to lejligheder. Når sagsøger ikke har sandsynliggjort, at han overhovedet havde befordring mellem Y3-by og arbejdspladsen i Y1-by, er denne formodning ikke afkræftet, jf. herved f.eks. U.2004.1516H (SKM2004.162.HR) og SKM2016.292.VLR.

Rettens begrundelse og afgørelse

A har i 2012 ubestridt haft folkeregisteradresse på Y5-adresse fra den 1. januar til den 31. august, på Y6-adresse fra den 1. september 2012 til 30. november 2012 og på Y7-adresse fra den 1. december 2012 til den 31. december 2012 og har i hele perioden arbejdet hos G1, Y4-adresse.

Ligningslovens § 9 C giver mulighed for et standardiseret fradrag for befordring mellem skatteyderens sædvanlige bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet, uanset om befordringen rent faktisk er foregået med andre transportmidler, og uanset hvilke udgifter skatteyderen konkret har haft til sin transport.

Det er imidlertid en forudsætning for at opnå befordringsfradrag, at befordringen rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler – i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang.

Under hensyn til navnlig afstandene og rejsetiderne mellem de omhandlede bopæle og arbejdsstedet, at A har haft andre overnatningsmuligheder i nærheden af arbejdspladsen, samt at de afgivne forklaringer og erklæringen fra NT ikke er således bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter, regninger eller andet, at det herved kan lægges til grund, at A har haft befordring som opgjort af ham, er det ikke godtgjort, at A har krav på et befordringsfradrag som påstået. Der er i den forbindelse ikke grundlag for at fastslå, at SKAT har tilsidesat sin vejledningspligt.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

I sagsomkostninger skal A betale 12.500 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Der er herved lagt vægt på navnlig sagens værdi, karakter og omfang.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A betale 12.500 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter