Dato for udgivelse
29 Jun 2018 12:49
Dato for afsagt dom/kendelse
09 May 2018 07:50
SKM-nummer
SKM2018.342.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Odense, BS 12-391/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Fest, forening, medpassagerne, indkøbt, bodega, udlandet
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren skulle betale afgift af en række forskellige punktafgiftspligtige varer, som sagsøgeren havde medbragt fra Tyskland til Danmark.

Sagsøgeren og de øvrige passagerer havde oprindeligt forklaret til SKAT, at varerne skulle benyttes i forbindelse med en fest i en forening. For byretten forklarede sagsøgeren og medpassagerne, at de hver havde indkøbt en del af varerne, og at varerne alene var betalt af sagsøgeren, fordi der bl.a. var et kortgebyr i butikkerne.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at hele indkøbet var til eget forbrug. Den indbragte afgørelse var dog truffet ud fra en forudsætning om, at ingen af de indkøbte varer var til eget forbrug, hvilket retten fandt kunne tilsidesættes ud fra de afgivne forklaringer og forekomsten af enkeltpakker af chokolade. Sagen blev således hjemvist for så vidt angår afgiftskravet.

Vedrørende spørgsmålet om pant udtalte retten, at Skatteministeriet ikke er rette sagsøgte, hvorfor ministeriet blev frifundet.

Reference(r)

Toldlovens § 11

Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2

Chokoladeafgiftsloven § 21

Spiritusafgiftsloven § 15, stk. 3

Miljøbeskyttelsesloven § 111a

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, E.A.1.4.3


Parter

A

(v/adv. Erik Arnholm)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Mette Halmø Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Alex Nymark

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 8. marts 2017, har sagsøgeren, A, efter sin endelige påstand krævet sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at betale 3.617 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte har efter sin endelige påstand krævet frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Sagsøgeren, IU og KP blev i en varebil af mærket Peugeot Boxer på gule plader og med sidstnævnte som fører udtaget til kontrol ved grænseovergangen ved Y1 den 26. januar 2016. Landsskatteretten traf den 14. december 2016 overfor sagsøgeren følgende afgørelse:

”…Sagen drejer sig om opkrævning af chokoladeafgift, øl- og vinafgift og spiritusafgift med henholdsvis 744 kr., 1.316 kr. og 827 kr. for indførslen af chokolade, øl og spiritus fra Tyskland, idet den indførte mængde ikke er anset for værende til eget brug.

Landsskatterettens afgørelse:

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Det fremgår af SKATs indrapporteringsskema af 28. januar 2016, at en varebil mrk. Peugeot Boxer blev udtaget til kontrol ved grænseovergangen i Y1 den 26. januar 2016. Føreren af varebilen var KP, og klageren og IU var passagerer. Bilen er efter det oplyste et aktiv i klagerens ægtefælles virksomhed.

SKAT konstaterede ved kontrollen, at der i varebilen bl.a. befandt sig følgende mængder af chokolade, øl, spiritus og vand:

900 flasker Odense Pilsner, i alt 297 liter

648 dåser Odense Pilsner, i alt 213,84 liter

18 flasker O.P. Anderson, i alt 12,6 liter

4 flasker Baileys, i alt 2,8 liter

28,654 kg chokolade

18 liter vand

Varerne var indkøbt i grænsebutikkerne G1 i Tyskland og G2 i Tyskland.

Følgende fremgår bl.a. af indrapporteringsskemaet:

”[…]

KP oplyste, at varerne var beregnet til fest i en sparerforening, som holdte til på en bodega. Chokoladen skulle bruges til en tombola. KP blev spurgt om foreningen var register for øl og sukker afgift KP oplyste at det var de ikke.

KP fik oplyst, at en forening ikke kunne handle afgiftsfrit i Tyskland. At man kun kunne handle øl og chokolade uden at betale afgift, hvis det varerne var beregnet til privat brug for ens husstand. KP prøvede at forklare, at der var jo tale om en privatfest kun for foreningens medlemmer.

Det blev besluttet at tage varebilen og de 3 personer med til undersøgelseshallen i Y1, for nærmere optælling.

[…]

De 3 personer gav udtryk for at de ikke kunne forstå, at der skulle betales afgift og ændre forklaring til at noget af de kun var til sparerforeningen.

KP forklarede nu, at festen skulle holdes i et lokal som KP havde på Y2-adresse i Y3-by. De fastholdte, at der var tale om en privatfest. De fik forklaret, at en fest i en forening ikke kunne anses for at være privat. Der blev spurgt om hvem der havde betalte for varerne, det var A der havde betalt for alle varerne. De tøvede på spørgsmålet om det var med foreningens penge eller om A havde betalt af sin private konto. Efter lidt overvejelser svarede A at der var fra hendes private konto.

De kunne ikke entydigt svarer på hvordan foreningens medlemmer betalte, men det var A der stod for foreningens økonomi. A blev spurgte om hun stod registeret med en konto med særlige ejerforhold, det vidste hun ikke. Ved opslag i skatteoplysningerne kunne det konstateres, at A stod registeret med to konti med særlige ejerforhold.

KP forklarede nu, at det kun var chokoladen i de store æsker og noget af øllet i flasker, omkring en 1/3 del af de 30 kasser, som skulle bruges til festen. De øvrige flaske øl var til A.

De 27 rammer Odense Pilsner a 24 stk. i dåser skulle fordeles mellem de 3, med 9 rammer til hver.

Varebilen var ejet af A ægtefælle og dennes firma.

De oplyste at sparerforeningen hed G3 og holdte til på bodegaen G4, Y4-adresse. CVR nr. …11.

Foreningen var ligesom en julesparerforening, hvor hvert medlem havde en kasse på bodegaen man kunne komme penge i når man havde lyst. Der blev spurgt til, om de havde nogle vedtægter i foreningen det havde de ikke.

Festen i sparerforeningen skulle holdes lørdag den 30 januar 2016. KP oplyste, at de ikke vidste endnu hvor mange de blev, men et sted mellem 25-40 mennesker. Der var derfor heller ikke bestil mad endnu, men maden skulle de have fra G5. Da de først havde oplyste at varerne var til foreningen og efterfølgende ændre forklaring, da de fik oplyst at der skulle betales afgift blev det besluttet at opkræve afgift af alt øllet og de indkøbte chokolade æsker samt af de 18 flasker snaps (O.P. Anderson) og 4 flasker Baileys, som også var pakket ind hver for sig i en æsker med lidt chokolade i.

A stillede sikkerhed for afgifter og bøde ved at betale 27.887 kr. KP spurgte om hvilke klage muligheder de havde. KP og A fik forklaret det efterfølgende sagsforløb med hensyn til pant og høring på afgift sagen.

[…]”

Ved kontrollen tog SKAT pantpligtige varer i bevaring. SKAT har den 2. februar 2016 truffet afgørelse om beslaglæggelse af den indførte mængde øl og vand med henblik på lovliggørelse efter miljølovgivningen med den begrundelse, at klageren har været i besiddelse af pantpligtige emballager, der ikke overholder kravene til pantmærkning og tilmelding til Dansk Retursystem, jf. hhv. pantbekendtgørelsens § 10 og miljøbeskyttelseslovens § 111 a, stk. 2.

SKAT sendte den 3. februar 2016 et forslag til afgørelse til klageren. SKAT havde til hensigt at opkræve chokoladeafgift, øl- og vinafgift og spiritusafgift af den indførte mængde chokolade, øl og spiritus.

Klageren sendte sine bemærkninger til forslaget til afgørelse til SKAT den 5. februar 2016. Følgende fremgår af brevet:

”[…]

Vi 3 personer der var i Tyskland den pågældende dag genkender ikke ret meget af den sagsfremstilling som er skrevet i brevet.

Vi vil her komme med vores oplevelse af sagen.

Vi skulle alle 3 personer bruge øl, så det var det vi kørte til Tyskland efter, helt privat.
A’s mand og søn, havde en varevogn som vi kunne låne, og den måtte føre til Tyskland, da den var eget privat.
Vi samlede vores kasser med tomt emballage hver især, da vi blev enige om at købe 30 kasser til deling.

Vi kørte til G2 i Tyskland, hvor vi tog hver sin vogn udenfor butikken og gik på indkøb. Vi toghver især hvad vi skulle have i vores indkøbsvogn.
Vi talte selvfølgelig med hinanden i forretningen hvor vi diskuterede de forskellige tilbud i forretningen, og der blev selvfølgelig fuldt mere i vognene end først aftalt. De havde blandt andet 3 kasser Albani dåse øl til kr. 139,- hvilket er meget billigt, så vi blev enige om at købe 9 kasser hver, vi havde jo plads nok. De havde O.P. Anderson snaps til kr. 69,- pr flaske, normalt kr. 140,- i Danmark, så det købte vi også.

A købte foruden de 10 kasser Albani flaske øl og de 9 kasser Albani dåse øl, nogle æsker chokolade af forskellige mærker og nogle ruller marcipan. Noget af det skulle bruges til lodtrækning. Hun købte elpærer, 27 stk. alm. vand på flasker. Alt helt privat.

IU købte udover de 10 kasser flaske øl, og de 9 kasser dåse øl nogle Gajol pastiller og snaps, alt til eget forbrug.

Jeg KP købte udover de 10 kasser flaske øl og de 9 kasser dåse øl, nogle flasker snaps og Bailey til eget forbrug.

Da vi kom til kassen i forretningen skrev vi hver sin indførselsseddel for at undgå pant på dåserne, da alt jo var til hver sin familie.
Panten på flaskerne betalte vi i forretningen, og denne kunne vi få retur i Danmark.

Da vi skulle betale var der et kortgebyr, hvorfor A betalte for os alle. A betalte med hendes personlige kort.

Vi kørte til grænsen, hvor vi blev stoppet og vinket ind til siden, og blev bedt om at åbne til varevognens lastrum.
En tolder spurgte om hvem alt det øl var til. Jeg svarede at det var til os 3 i bilen.
Han sagde at vi ikke kunne drikke alt det øl selv.
Jeg svarede at vi så kunne invitere nogen der kunne hjælpe os.
Han spurgte hvem det var vi skulle invitere.
Jeg sagde, vi kunne jo invitere nogle af vores venner fra spareklubben. Han spurgte, hvem er spareklubben.
Jeg sagde, at det var en klub eller en forening vi havde på en bodega i Y3-by.
Han sagde så, at vi ikke måtte bruge varer til foreninger, hvorfor vi blev nød til at følge efter ham i bilen til et lager.
Jeg protesterede selvfølgelig, og prøvede at sige at varerne ikke var til nogen forening eller spareforening, men helt privat, men han ville slet ikke høre, og vi kørte derefter til en lagerhal.

De 2 andre A og IU blev udspurgt i hallen om det samme som jeg, og fortalte det samme som jeg, men de 3 toldere ville slet ikke høre på os. Vi tror dog de var i tvivl om det var rigtigt det de gjorde, da de ringede til nogen, vel 5 gange efter vi var ankommet til hallen. Vi kunne ikke rigtigt høre samtalen, kun deres kropssprog og ansigtsudtryk.

Herefter blev alt tager ud af bilen, som herefter blev ransaget, fotograferet indvendig og udvendig. Vi fik da at vide at vi ikke fik noget varer med derfra.
Efter ca. 1½ time kaldte lederen på os, sagde at han havde regnet det hele sammen, og vi skulle af med Sikkerhedsstillelse for afgifter             

kr. 2.887
Sikkerhedsstillelse for bøde   kr. 25.000
I alt       kr. 27.887

A betalte med hendes personlige kort, og fik en kvittering. Vi fik ingen kvittering på de varer de tilbageholdt.

Da de havde fået pengene fortalte de os til vor overraskelse at vi nu måtte tage alle varerne, dog ikke de 30 kasser flaske øl, de 27 kasser dåse øl samt 27 vandflasker.

De fortalte at Dansk retur pantsystem skulle komme og sætte pantmærker på alt det de beholdt.

Vi kunne dog ikke forstå at ølflasker hvor der var pantmærker på skulle pantmærkes, men vi kunne ikke snakke med dem.

Vi fortalte vi ville klage over det der var sket, men fik at vide vi kunne gøre hvad vi ville. Herefter fik vi lov at køre.

Spareforeningen som jeg omtalte over for tolderen, er en forening der har en sparekasse på bodega "G4" Y4-adresse.

Sparekassen som man spare op i, bliver tømt en gang om ugen.

Bodegaens fortjeneste er, at medlemmerne kommer en gang om ugen, som gæster, og kommer penge i boksen. Bodegaen har intet med sparekassen at gøre.

Sparekassens medlemmer tager på et forlænget weekendophold hvert år omkring 1. juni, samt måske en efterårs eller jule tur. Ingen andre fester af nogen art.

Foreningen er ca. 20 år gammel, og der er mange der har været medlemmer lige fra starten. Derfor er der mange af vore nærmeste venner medlemmer af sparekassen, så hvis der skal holdes fødselsdag eller anden begivenhed privat, vil der altid være venner fra spareklubben med.

Vi havde talt om i bilen efter at have handlet, at vi havde lidt for meget øl med, tilbage over grænsen. Jeg mente at der var en grænse der sagde 110 liter øl.
Jeg mente også der var en undtagelse fra de 110 liter, hvis der skulle holdes en fest der kunne dokumenteres.

Derfor sagde jeg at vi kunne invitere vennerne fra spareklubben.

Det vi havde med:

10 x 30 øl flasker á 0,33 liter  100 liter
9 x 24 øl dåser á 0,33 liter   72 liter
I alt     172 liter

[…]”

Klagerens repræsentant har over for Skatteankestyrelsen fremlagt tre underskrevne tro- og loveerklæringer i henhold til hvilke det erklæres hvilken mængde øl den pågældende har indført til eget brug.

SKATs afgørelse
SKAT har opkrævet chokoladeafgift med 744 kr., øl- og vinafgift med 1.316 kr. og spiritusafgift med 827 kr.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen således:

”[…]

SKATs begrundelse for afkrævning af chokoladeafgift
SKAT har ved kontrollen den 26. januar 2016 konstateret, at du indførte chokolade- og sukkervareafgiftspligtige varer.

Det er SKATs vurdering, at den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på at varerne er indkøbt til præmier i en forening.

Du kan uden at betale afgifter udelukkende indføre varer som er til din og din husstands eget forbrug. Da du har indført varer der ikke er til eget brug, opkræver told- og skatteforvaltningen punktafgifter af disse varer. Afgiften forfalder til betaling ved modtagelsen/indførslen fra udlandet, og du hæfter for betalingen af afgiften.

[…]

SKATs begrundelse for afkrævning af øl- og vinafgift
SKAT har ved kontrollen den 26. januar 2016 konstateret, at du indførte øl- og vinafgiftspligtige varer.

Det er SKATs vurdering, at den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på at varerne er indkøbt til en fest i en forening, hvor medlemmerne deltager.

Du kan uden at betale afgifter udelukkende indføre varer som er til din og din husstands eget forbrug. Da du har indført varer, der ikke er til eget brug opkræver told- og skatteforvaltningen punktafgifter af disse varer. Afgiften forfalder til betaling ved modtagelsen/indførslen fra udlandet, og du hæfter for betalingen af afgiften.

[…]

SKATs begrundelse for afkrævning af spiritusafgift
SKAT har ved kontrollen den 26. januar 2016 konstateret, at du indførte spiritusafgiftspligtige varer.

Det er SKATs vurdering, at den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på, at varerne er til en fest i en forening, hvor medlemmerne deltager.

Du kan uden at betale afgifter udelukkende indføre varer, som er til din og din husstands eget forbrug. Da du har indført varer, der ikke er til eget brug opkræver told- og skatteforvaltningen punktafgifter af disse varer. Afgiften forfalder til betaling ved modtagelsen/indførslen fra udlandet, og du hæfter for betalingen af afgiften.

[…]

SKATs kontrolførende lægger vægt på KP’s første forklaring, da bilen blev stoppet. KP oplyste, at varerne var beregnet til en fest i en spareforening, som holdt til på en bodega. Chokoladen skulle bruges som præmier i tombola. (Chokolade og Baileys var i gaveæsker, som egnede sig til præmier). Ved kontrollen i hallen blev forklaring ændret til, at det kun var nogle af varerne, der skulle bruges til festen/tombolaen. Forklaring om hvor festen skulle holdes blev også ændret til, at det skulle være et lokale som KP havde i Y3-by. Den sidste og igen ændrede forklaring (indsendte bemærkninger) er nu, at alle tre personer i bilen har handlet privat hver især, og at der ikke var planlagt nogen fest, men kun noget I havde snakket om.

I blev under hele kontrolforløbet orienteret om, hvorfor vi mener I har handlet i erhvervsmæssigt øjemed. Vi orienterede om, hvorfor vi beslaglagde øllet i pantpligtig emballage. Vi har ikke sagt, at I slet ikke ville få nogen af varerne med hjem. I fik udleveret en kvittering nr. 41.065 (kopi vedlægges) på de øl som var i pantpligtig emballage. I fik udleveret en folder "Dine varer er blevet beslaglagt hvad nu? "(kopi vedlægges). Under kontrolforløbet blev der givet mundtlig vejledning i sagsforløbet både vedrørende afgiftsdelen og pantdelen. Herunder hvilke muligheder, der var for at komme med indsigelser før der blev truffet en afgørelse, samt klage muligheder til dels Landsskatteretten og domstolen.

[…]”

SKAT har opgjort afgiftsbeløbene således:

Chokoladeafgift:

Produkt

Antal Vægt stk. Antal kg. i alt Afgift i kr. 
Anton Berg 7 800 gram 5,6 kg.
Twist 6 2 kg. 12 kg.
Toffifee 1 400 gram 0,4 kg.
Anton Berg Diplomat 2 1.000 gram 2 kg.
Jakobsen  2 520 gram 0,5 kg.
Toblerone 1 48 x 35 gr. 1,68 kg.
Anton Berg Signature Selection 1 500 gram 0,5 kg.
Marabou 1 16 x 100 1,6 kg.
Anton Berg Mini Marcipanbrød 1 925 gram 0,925 kg. 
Quality Street 1 2,9 kg. 2,9 kg.
I alt Afgiften er 25,97 kr. pr. kg.  28,645 kg. 744 kr.

Øl-og vinafgift: 

Produkt

Antal

Størrelse

Alkoholindhold i %

Liter alkohol i alt

Afgift                i kr.

Odense Pilsner

1548

0,33

4,6

23,49864

1.316 kr.

I alt

 

 

 

 

1.316 kr.

Spiritusafgift:

Produkt

Antal

Størrelse

Alkoholindhold i

%

Liter i alkohol i alt

Afgift i kr.

Snaps

18

0,70 l

40

5,04

756 kr.

Baileys

4

0,70

17

0,476

71 kr.

I alt

 

 

 

5,516

827 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at der ikke skal betales chokoladeafgift, øl- og vinafgift og spiritusafgift.

Af klagerens repræsentants brev af den 23. maj 2016 til Landsskatteretten fremgår bl.a. følgende:

”[…]

Under henvisning til Deres kvitteringsskrivelse af 9. maj d.å. kan jeg oplyse at jeg har haft møde med min klient og de øvrige deltagere i indkøbsturen, KP og UF, der samstemmende forklarer at de hver for sig individuelt foretog deres indkøb. Der henvises til sagens bilag 1.8, 1.9 og 1.10.

Jeg vedlægger kontoudskrift der viser at A efter aftale betalte hele leverancen, men beløbet er efterfølgende delt i overensstemmelse med de køb de hver havde foretaget. Indkøbet på i alt kr. 3.028,50 skete delvis samlet for at spare gebyr, men så mistede man til gengæld rabat på noget af indkøbet. Dette skete efter anbefaling fra ekspedienten. Alle 3 fastholder at indkøbet er til eget forbrug og det udleverede befinder sig fortsat hos de 3 personer og er af alle 3 tænkt anvendt privat.

Jeg henleder opmærksomheden på at bilag 1.8 viser at der er betalt pant for de 900 flasker Odense pilsner med kr. 900,00, hvilket beløb vel skal fratrækkes eventuel pantbetaling. Det bemærkes også at de 3 personer hver har udfyldt selvstændig udførelseskvitteringer og som er afleveret til SKAT og jeg skal anmode Dem om at skaffe disse kvitteringer.

Snapsene er delt lige mellem de 3 deltagere. A har foretaget slikindkøb. IU har alene foretaget indkøb af Gajol. Oplysningerne om at effekterne var tænkt til brug for afholdelse af en foreningsfest bestrides af A, dette har aldrig været hensigten og bliver aldrig hensigten.

Såfremt SKAT ønsker at besigtige varerne hos de 3 deltagere, skal jeg opfordre til at dette sker nu, inden de hver i sær påbegynder brugen af det. Jeg har instrueret dem om at de skal beholde dåser og flasker så hver i sær kan dokumentere hensigten med indkøbet.

Jeg ser frem til at eventuelle deponerede afgifter, der unødigt henstår hos SKAT, frigives til A, ligesom jeg anmoder om at den flaskepant der er dokumenteret betalt også returneres til A.

[…]”

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af toldlovens § 11, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Told- og skatteforvaltningen fører den fornødne kontrol hermed. Efter bestemmelsens stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte retningslinjer til brug for vurderingen af, om de i stk.~1 og 2 anførte varer kan anses for at være til eget brug.

Det fremgår af artikel 32 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (cirkulationsdirektivet), at:

”1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

a) den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af de punktafgiftspligte varer, og vedkommendes begrundelse for at være i besiddelse af dem

b) stedet, hvor de punktafgiftspligtige varer befinder sig, eller, når det er relevant, den anvendte transportform

c) ethvert dokument vedrørende de punktafgiftspligtige varer

d) arten af de punktafgiftspligtige varer

e) mængden af de punktafgiftspligtige varer.

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

a) for tobaksvarer:

- cigaretter: 800 stk.

- cerutter og cigarillos (cigarer med en maksimumsvægt på 3 g/stk.): 400 stk.

- cigarer: 200 stk.

- røgtobak: 1,0 kg

b) for alkoholholdige drikkevarer:

- spiritus: 10 l

- mellemklasseprodukter: 20 l

- vin: 90 l (heraf højst 60 l mousserende vin)

- øl: 110 l

4. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af en privatperson eller på dennes vegne ved anvendelse af atypiske transportformer.

I dette stykke betragtes som "atypisk transportform" andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end erhvervsmæssigt i tankbiler.”

Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning på tidspunktet for indførslen af de pågældende varer, afsnit E,A.1.4.3., at:

”Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

    • at den rejsende selv medbringer varerne, fx i bagagen
    • at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende personlig eller dennes husstand eller er beregnet til gaver.

[…]

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

    • den forretningsmæssige status hos den rejsende
    • årsagerne til købet af varerne
    • stedet, hvor varerne befinder sig
    • den anvendte transportform
    • ethvert dokument om varerne
    • varernes art
    • varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

(…)

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet

[…]

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

De vejledende mængder er for Alkoholholdige drikkevarer                     

Øl    

110 liter  

dvs. 333 fl. á 33 cl

Bordvin

90 liter

dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf højst 60 liter

Hedvin

20 liter

mousserende vin, det vil sige 80 fl.) dvs. 28 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)

Spiritus

10 liter

dvs. 14 fl. á 70 cl

[…]

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan anses for ”egen medbringelse”, fx hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

[…]

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.”

Øl- og vinafgift

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, at der skal betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 4, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til eget brug, der for så vidt angår øl ikke må være mere end 110 liter og for vin 90 liter, jf. artikel 32, stk. 3.

Chokoladeafgift

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 1, at der skal betales afgift af chokolade her i lande efter de i loven nærmere opregnede satser.

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens 10a, stk. 1, at der skal betales afgift her i landet ved varemodtagelsen her i landet, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse.

Efter chokoladeafgiftslovens § 21, ydes der afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3

Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til eget brug, der for så vidt angår chokolade ikke må overstige en værdi uden punktafgift på 80 kr., jf. artikel 32, stk. 3.

Spiritusafgift

Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 2a, at der betales afgift heri landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§~7 og 8. Der betales ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EU, jf. § 18, stk. 1.

Efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Det lægges til grund, at der er indført henholdsvis 1.548 dåser øl á 33 cl. (510 liter) og 22 flasker spiritus á 0,70 l. (15 liter), 28 kg. chokolade og sukkervarer samt 18 liter vand i pantpligtige flasker fra Tyskland.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at hele den indførte mængde varer er erhvervet af klageren. Der er henset til den af klageren ved kontrollen afgivne forklaring, herunder at det ikke på tidspunktet for kontrollen blev oplyst, at varerne skulle fordeles mellem de rejsende samt, at de omhandlede varer blev købt på samlet bon og blev betalt af klageren. Heroverfor er det ikke ved de fremlagte erklæringer tilstrækkeligt sandsynliggjort, at varerne skulle deles mellem de rejsende.

Landsskatteretten finder, at det indførte kvantum af de pågældende varer ikke kan antages at være bestemt til klagerens eget brug, idet mængden ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. de i cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., angivne vejledende mængde og de ved SKATs administrative praksis angivne vejledende mængder.

Da de vejledende mængder er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at varerne er indført til eget brug. Klageren har hertil ved kontrollen forklaret, at den pågældende mængde, eller en del deraf, blev indført med henblik på en fest i en ”sparerforening” eller en privat fest den 30. januar 2016.

Landsskatteretten finder, at klagerens forklaring er af generel karakter og ikke nærmere konkretiseret, særligt set i lyset af den indførte mængde på 510 liter, svarende til mere end 4 gange den vejledende mængde på 110 liter, og at klageren derfor ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om varer til eget brug.

De indførte mængder øl, spiritus og chokolade er dermed afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens §§ 1, stk. 1, og 3, stk. 1, jf. § 11, stk. 2, spiritusafgiftslovens § 2a, jf. § 15, stk. 3, samt chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, jf. § 21, idet indførslen ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelserne i de respektive love.

Det bemærkes, at den påklagede afgørelse af 16. februar 2016 vedrører afgiftspligten af øl, chokolade og spiritus. Beslaglæggelsen af varerne er sket i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 111a, og spørgsmål om pant er reguleret af den i medfør af miljøbeskyttelsesloven udstedte pantbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 104 af 27. januar 2014. Disse forhold er dermed ikke omfattet af Landsskatterettens kompetence, jf. skatteforvaltningslovens § 11.

SKATs afgørelse om opkrævning af i alt 2.887 kr. stadfæstes derfor…”

Det fremgår af en bon fra butikken G1 i Tyskland at der er betalt 900 kr. i tysk flaskepant og 375 kr. i kassepant samt at der i forbindelse med købet blev indløst en flaskebon på 1.275 kr. og betalt et dankortgebyr på 5,33 Euro. Det fremgår af G1’s hjemmesiden, at dankortgebyret er på 1,2 procent.

Sagsøgeren blev den 14. september 2017 frifundet for overtrædelse af øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven og pantbekendtgørelsen, idet retten ikke fandt, at der var ført det til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige bevis.

Sagsøgerens endelige påstand opgørelse således:

Betalt sikkerhedsstillelse (bøde og afgift)   27.887 kr.
Bøde refunderet   25.000 kr.
Anerkendt afgift  160 kr.
Pant, flaskeøl, jf. bonen fra G1  900 kr.
Til rest     3.617 kr.

Forklaringer

A forklarede som tiltalt under straffesagen følgende:

"Tiltalte har forklaret blandt andet, at hun den 26. januar 2016 var på indkøbstur til Tyskland sammen med vennerne IU og KP. KP var chauffør. De kørte i hendes mands bil. Det var en stor varebil. Hun tager på indkøbstur til Tyskland 2-3 gange årligt. Hun tager som regel afsted sammen med IU og KP. IU skulle købe øl til sin fødselsdag måneden efter. Hun og KP skulle også have øl. De skulle have 10 kasser flaskeøl hver. Hun havde planlagt at købe 10 kasser flaskeøl, vand og chokolade.

De handlede i G6 og i en anden butik i Tyskland. De havde en indkøbsvogn hver. De bestilte og betalte øllene ved kassen. Øllene blev efterfølgende udleveret. Efter aftale betalte hun det hele ved kassen. Hun betalte i begge butikker. De delte regningen mellem sig efter hjemkomsten. De plejer at lade én betale det hele i butikken og så dele regningen ud efter hjemkomst. Det er ikke altid hende, der betaler i butikken.

De købte tilsammen 1 palle flaskeøl og hertil dåseøl. Hun har bekræftet den i anklageskriftet angivne mængde heraf. De måtte købe 9 kasser flaskeøl hver til den billige pris. Hun købte også snaps og Baileys. Hun har bekræftet, at de tilsammen købte den i anklageskriftet angivne mængde heraf. Hun skulle bruge drikkevarerne til eget forbrug. Hun holder årligt tre store fester med 20-30 inviterede gæster. Det er hendes fødselsdag, bryllupsdag og en julefrokost. Hun købte også chokolade. Det meste er til hende selv og resten er til værtindegaver. Hun har bekræftet, at hun købte den i anklageskriftet angivne mængde heraf. Hun vidste godt, at de havde et par rammer øl for meget med hjem til Danmark. Hun mener, at man må tage 110 L øl med pr. person. Hun ved ikke, hvor meget spiritus, man må tage med.

De blev standset ved den dansk/tyske grænse. De gav tolderne lov til at kigge i bilen. De kørte med tolderne hen til et lager. Tolderne konfiskerede de indkøbte varer, da de havde for meget med. Hun sagde, at hun selv skulle bruge varerne. Hun erindrede ikke, om hun sagde "jeg" eller "vi". Det blev oplyst til tolderne, at de alle tre var fælles om varerne, og at varerne var indkøbt samlet. Senere blev det sagt i sjov til tolderne, at "så kan vi jo holde en fest", hvis ikke de måtte beholde varerne til dem selv. Festen kunne være for medlemmerne af spareforeningen. De er alle tre medlem af spareforeningen "G1". Medlemmerne lægger penge i sparebøtten ugentligt, og der bliver udbetalt til medlemmerne én gang årligt. Der var ingen fest. Tolderne ville vide, hvor festen skulle holdes. Festen kunne ikke holdes på bodegaen G4, hvor foreningen holder til. Tolderne blev derfor oplyst om, at festen skulle holdes på Y2-adresse. Tolderne var meget forvirrede. Tolderne vidste ikke, hvor pantmærkerne sad på flaskerne.

Foreholdt at det fremgår af afhøringsrapport af 24. april 2017 (bilag 1.5), at "hun sammen med 2 andre personer kørte til grænsen for at handle. De opdagede på vejen derned, at der var tilbud på øl ved G2. Derfor tog de chancen og købte for meget" har A forklaret, at hun godt vidste, at de købte for meget øl. De havde alene 5-6 rammer øl for meget med. De havde deklareret pantflaskerne. Det er anført på bonnen.

På forsvarerens forespørgsel har A forklaret, at det var KP, der kørte bilen. Hun mente, at tolderne henvendte sig til KP først. Hun erindrede ikke, hvorvidt tolderne spurgte, om de indkøbte varer var til privat brug.

Foreholdt brev til SKAT af 5. februar 2016 (bilag 1.6-22) har hun forklaret, at brevet er skrevet af hende selv, IU og KP. Ved standsningen spurgte tolderne ikke, om varerne var til eget forbrug. Tolderne sagde, at de havde for meget med til én person. Tolderne sagde, at de skulle læsse alle varerne ud af bilen, og at hun blev "bonnet" for det.

Hun og hendes familie har et stort alkoholforbrug. Husstanden består af hende selv, hendes mand og deres voksne søn. Hendes mand og søn drikker 8-10 øl dagligt tilsammen. De drikker snaps ved festlige lejligheder. De drikker kun snaps af mærket O.P. Andersson. På den pågældende indkøbstur var O.P. Andersen meget billigt. De kunne købe 6 flasker hver.

Hun har bekræftet, at de handlede i G1 og ikke i G6. De kører tit i G6, så hun forvekslede butikkerne. De køber altid til eget forbrug. Pallen med øl bliver kørt direkte ind i bilen af butikken. Der er 30 kasser øl på en palle. Det er praktisk, at butikken ikke skal køre ud tre gange med 10 kasser øl pr. gang.

Foreholdt kassebon fra G1 (bilag 1.6-11) har A forklaret, at det fremgår af denne, at der er betalt pant for både ølflaskerne og for ølkasserne. De havde alle tre tomme flasker med til pant. Det fremgår af kassebonnen, at der er indløst pant.

Hun kunne ikke trænge igennem til tolderne. Tolderne mente, at mængden af varer var temmelig meget. De sagde derfor hurtigt til tolderne, at varerne var indkøbt til en fest. Tolderne sagde først, at alle varerne skulle læsses af bilen, og at de ikke fik nogen af varerne med hjem. Efter omkring 1½ time kom der en ældre tolder tilstede. Derefter fik de lov til at tage varerne med undtagen øl og vand. De to første toldere virkede ikke som om, at de vidste, hvad de havde med at gøre.

Omkring 8-14 dage efter indkøbsturen til Tyskland, foretog SKAT en razzia på bodegaen G4. Det fik hun oplyst af bodegaens indehaver. SKAT troede åbenbart, at de af hende selv, IU og KP indkøbte øl på turen til Tyskland blev solgt videre på bodegaen. Tolderne sagde, at det var tyskerøl. Bryggeriet G7 har efterfølgende oplyst, at pantet fremgår af ølflaskernes stregkode.

Alle de varer, der er indkøbt af hende selv, IU og KP på turen til Tyskland, er til privat forbrug."

A har under nærværende sag supplerende forklaret, at de hver købte ni rammer dåseøl, og sammenlagt med de 900 flasker øl havde de alle tre derfor lidt for mange øl med hjem i forhold til de vejledende mængder. Det er derfor, hun er villig til at betale 150 kr. i ølafgift. Hun fyldte 70 i efteråret 2016, men indkøbet i januar 2016 var ikke beregnet hertil. Hjemme hos hende er det nemmere at servere øl, når der kom mange gæster, end at lave kaffe. Hun havde en forventning om, at hendes andel af de indkøbte øl ville blive brugt i løbet af en-to måneder. De har ofte gæster, og navnlig i sommerhuset ryger der mange øl. Både hun og ægtefællen JJ er glade for chokolade, og desuden agtede hun at bruge noget af chokoladen som værtindegaver. Hun besøgte dengang ugentligt sin nu afdøde mor, og hun havde chokolade med næsten hver gang. 28,5 kg. chokolade er selvfølgelig et stort indkøb, men ikke overdrevent. Hun har siden januar 2016 holdt sig indenfor de vejledende mængder, når hun har handlet syd for grænsen. Grunden til, at der udover flaskeøl også blev købt øl i dåser, var, at de var på tilbud, så man kunne få tre rammer øl for 139 kr. i modsætning til normalt 159 kr. Snapsen stod til 69 kr./fl. i modsætning til normalt over 100 kr. i Danmark. Der bliver drukket snaps, når de har gæster, men hun er ikke sikker på, at alle seks flasker, svarende til hendes del af de 18 flasker, alle er tømt endnu. De fire flasker Baileys var en del af KP’s indkøb, men hverken det, eller at de alle tre havde købt ind, var noget, tolderne gad høre på. Når man køber 30 kasser øl, er det nemmere både for butikken og én selv at købe alle øllene på en hel palle, men det kræver, at én betaler for hele pallen og så senere deler regningen op. Det var tydeligt, at tolderne var mest interesseret i at tale med KP Bent, for han var chauffør og jo en mand, og det selvom det var sagsøgeren, der lå inde med kassebonerne. Hun var i første omgang ikke klar over, at myndighederne traf to afgørelser om henholdsvis pant og afgifter.

Hun har videre på modpartens advokats spørgsmål forklaret, at de alle tre havde medbragt returpant, som blev kørt samlet ind i pantmaskinen, hvorefter bonen blev afleveret ved kassen. Det er derfor, at der kun er én flaskebon med på bonen fra købet hos G1. De havde alle haft tomme flasker med på en fælles palle ned til G1.

JJ har forklaret, at han som sagsøgerens ægtefælle kender til sagen. De tre skulle dele til eget brug. Selv nyder han dagligt øl, og den første åbnes ved 10-11-tiden, og det bliver til fire-seks stykker i løbet af dagen, dog lidt mindre i sommerhuset. Han drikker gerne O. P. Anderson, men kun ved festlige lejligheder. Snaps har den fordel, at så længe flasken ikke er blevet åbnet, holder den evigt. Der spises også chokolade i hjemmet; så godt som hver dag. Der er mange gange siden januar 2016 hentet tilsvarende mængder øl syd for grænsen.

MK, sagsøgerens søn, har forklaret, at han har sin daglige gang hos forældrene. Han bor i Y3-by, men driver et firma, der ligger lige ved siden af forældrenes bopæl, og han farer derfor ind og ud af privaten, både morgen, middag og nogle gange også om natten, når arbejdsopgaverne kræver dét. Han vil tro, at han har drukket nogle af de i sagen omhandlede øl. Han kan både blive budt på øl af sagsøgeren og faren, og det kan godt blive til to-seks stykker pr. besøg. Han er diabetiker, så han har ikke fået del i chokoladen. Han drikker snaps ved festlige lejligheder, men er ikke meget for O. P. Anderson. Han har optaget en video, der viser, at der i en lokal pantmaskine blev givet pant både på en ølflaske med det pantmærke, myndighederne satte på de 900 flasker, men også for en flaske, hvor han havde pillet pantmærket af igen; bryggeriets stregkode er nemlig tilstrækkelig, uanset om man har købt ølflasken i Danmark eller syd for grænsen, når der er tale om en gængs ølflaske på 33 cl.

IU forklarede som vidne under straffesagen følgende:

"Vidnet IU har forklaret blandt andet, at hun den 26. januar 2016 var på indkøbstur til Tyskland sammen med A og KP. Hun kender A og KP fra bodegaen G4. De mødte hinanden for 25 år siden. De skulle den pågældende dag handle drikkevarer. Det har de gjort før. Varerne er til dem selv. Hun havde planlagt at købe 10 kasser øl. Der var øl på tilbud, så hun købte lidt ekstra. Hun havde fødselsdag måneden efter. De købte flaskeøllene sammen, da det er lettere at få læsset i bilen på en samlet palle. Det har de gjort tidligere. De havde alle tre tomme flasker med til Tyskland. A betalte for alle varerne, da det var nemmest, og så sparede de kortgebyr. Hun har efterfølgende betalt A.

De blev standset ved grænseovergangen til Danmark. De vidste godt, at de havde for meget øl med. De var fjollede og pjattede lidt med det. Hun mener, at man må have 12 kasser á 30 øl med pr. person. Dåseøllene var for meget. Hun havde ikke regnet på det. Det var KP, der kørte bilen. Det var KP, der gik ud og åbnede bilen for tolderne og viste, hvad der var i bilen. Tolderne sagde, at de skulle køre med til en hal. Hun blev ikke spurgt om så meget. Hun blev ikke hørt. Hun tog det ikke så alvorligt. Det var en ung tolder, der styrede det. Det var en mand, som hun ikke kunne få øjenkontakt med. Hun oplyste tolderne om, at varerne skulle deles op, da de var tre personer afsted. Hun sagde til tolderne, at det ikke kunne være rigtigt, at de ikke kunne beholde varerne, og at A skulle betale afgift.

Hun hørte godt, at KP sagde til tolderne, at varerne kunne bruges til en fest. Hun tullede lidt rundt i hallen. Hun var også ude at ryge et par gange. Hun hørte ikke alt, hvad der blev sagt. Hun tog det ikke alvorligt.

Hun havde også købt 6 flasker snaps. Alt var til eget brug. Hun har en stor familie og en del gæster. Hun havde også snart fødselsdag. Hun fik oplyst, at snapsen var meget billig. Hun købte dåseøl, da de var billige. De betalte pant for flaskerne i Tyskland.

Hun har fået oplyst af KÅ fra bodega G4, at SKAT efterfølgende har afholdt razzia på bodegaen. Tolderne havde nævnt, at A, KP og hun var indblandet. Hun ved ikke, hvad der er sket i sagen.

På anklagerens forespørgsel har IU forklaret, at medlemmerne sparer op i "sparerforeningen". De er på en årlig tur sidst i maj måned. Det er en ø-tur. Turen går til forskellige øer. Der afholdes aldrig fester i foreningen."

IU har under hovedforhandlingen supplerende forklaret, at da de kom hjem fra Tyskland, satte de sig og regnede ud, hvor meget de skyldte sagsøgeren, og det uanset, at øllene i første omgang var blevet nede hos tolderne. På grund af gode tilbud var der købt lidt flere dåseøl og snaps på, end vidnet havde forventet, inden de var taget hjemmefra, og derfor havde hun ikke kontanter nok, men et par dage efter fik sagsøgeren ca. små 1.800,00kr. for vidnets andel af indkøbet.

KP forklarede som vidne under straffesagen følgende:

"Vidnet KP har forklaret blandt andet, at han den 26. januar 2016 var på indkøbstur sammen med IU og A. De skulle købe billige øl i Tyskland. Han har kendt IU og A i mange år. Han kan ikke huske, hvor han kender dem fra. Drikkevarerne skulle bruges til dem selv. De har før været på indkøbsture sammen. De tager afsted cirka to gange om året. De skulle have 10 kasser øl med hjem hver. Det er forskelligt, hvor meget de køber. De har en indkøbsvogn hver. Den bliver altid fyldt. De laver tit sjov med, at vognene bliver fyldt, selvom det ikke var planen. Ved kassen fik de at vide, at de skulle købe hver for sig, men at varerne ville blive læsset samlet. De skulle købe hver for sig på grund af prisen, men det blev så slået sammen. De udfyldte hver en indførselsseddel. De betalte varerne sammen, da der var et dankortgebyr. Det var A, der betalte. Deres flaskebon blev afleveret ved kassen samtidig med køb af de nye varer. Han betalte A, da de kom hjem. Han købte 1/3 af dåseøllene. Han har 12 stk. dåseøl med, når han spiller golf. Dåserne kan smides ud, da der ikke er pant. Alle varerne var til eget brug. Han købte også snaps O.P. Anderson. Han købte en masse af dem, da det var under halv pris.

De blev standset ved grænseovergangen. Han gik ud af bilen til tolderne. Han vidste godt, at de havde for meget øl med. Tolderne spurgte, hvem varerne var til. Han oplyste, at varerne var til de tre personer i bilen. Tolderne sagde, at der var mange varer og spurgte, om varerne også var til andre. Han oplyste, at varerne også var til besøgende. Han opfattede det som, at tolderne var skeptiske overfor hans forklaring. Han var ved en tidligere standsning blevet oplyst af en tolder om, at hvis varerne var til en fest, så måtte man have mere med. Han oplyste derfor tolderne om, at de kunne holde en fest for "spareforeningens medlemmer". Foreningens medlemmer er deres venner. Han sagde, at de købte ind til sig selv.

De blev bedt om at køre med til et lager. Én af tolderne kiggede ind i bilen. Den mandlige tolder gik bagefter hen og talte med en ældre mandlig tolder. Tolderne virkede meget forvirrede. Tolderne brugte de næste 15 minutter på at tale telefon. Tolderne kom tilbage og sagde, at de konfiskerede alle varerne. Det endte dog med, at de fik nogle af varerne med tilbage. Han erindrede ikke, om der kom en anden tolder. Der var tre toldere; to unge og én ældre. Han erindrede ikke, om den ældre tolder var der fra start. De havde betalt pant for flaskerne. Han havde ikke nævnt en dato for afholdelse af fest for sparerforeningens medlemmer.

Foreholdt af anklageren, at det fremgår af indrapportering af 28. januar 2016 fra SKAT (bilag 1.3.3-2) at "varerne var beregnet til en fest i en sparerforening, som holdte til på en bodega. Chokoladen skulle bruges til en tombola" har KP forklaret, at det har han ikke sagt til tolderne.

Foreholdt af anklageren, at det fremgår af indrapportering af 28. januar 2016 fra SKAT (bilag 1.3.3-2) at "Festen i sparerforeningen skulle holdes lørdag den 30. januar 2016. KP oplyste, at de ikke vidste endnu hvor mange de blev, men et sted mellem 25-40 mennesker. Der var derfor heller ikke bestilt mad endnu, men maden skulle de have fra G5" har KP forklaret, at han ikke kan huske at have forklaret til tolderne."

KP har under hovedforhandlingen supplerende forklaret, at han, da de kom hjem fra Tyskland, betalte kontant for sine varer til sagsøgeren. Der gik nogen tid, før øllene dukkede op. Historien om spareforeningsfesten var opdigtet, fordi de havde fem-seks kasser øl for meget hver. Under alle omstændigheder ville en fest være sket i privat regi, men øllene var nu til dem selv.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin endelige påstand i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

1. at sagsøger har dokumenteret at den af hende indførte mængde øl og chokolade, svarende til det hun har forklaret, var til privat brug. Der henvises bl.a. til bilag 16, bilag 19, bilag 20, bilag 21

2. at det af sagsøger førte bevis er tilstrækkeligt,

3. at IU og KP personligt har indkøbt varer, som det fremgår af forklaringerne under straffesagen, bilag 16 samt erklæringer fremlagt som bilag 20 og 21

4. at de af sagsøger indførte varer er endt i et almindeligt dagligt forbrug og ikke har været anvendt til nogen fester, hverken privat eller i sparerforeningen

5. at varerne er forbrugt af sagsøger og dennes husstand, hvilket vil blive dokumenteret ved partsforklaring og vidneforklaring af sagsøgers søn og ægtefælle

6. at sagsøger for sit vedkommende ikke har indført så store mængder, at det ikke kan anses for at være til privat forbrug.

7. Sagsøger bestrider at den indkøbte chokolade eller andre af hende indkøbte varer, skulle bruges eller har været brugt til lodtrækning.

Til støtte for den nedlagte påstand om beslaglæggelse/pant gøres det gældende:

1. at flaske-øl i forvejen var påført etiket med flaskepant, der kan refunderes i danske flaskeautomater jfr. bilag 10, bilag 24 og bilag 25

2. at flaskepant således er pålagt med urette.

3. pålæggelse af flaskepant skyldes SKATs åbenbare fejlagtige beslutning om beslaglæggelse, bilag 14

4. at der er tale om en åbenbar fejlagtig afgørelse, idet indførelsen skete udelukkende til privat brug, jf. bilag 16, bilag 19, bilag 20 og bilag 21

5. at flaskepant i henhold til bilag 2 udgør kr. 900,00.

6. at flaskerne ved håndtering i Dansk Retursystem er pålagt endnu et pantmærke, jf. bilag 11

7. at der således er sket dobbelt betaling af pant for de pågældende flasker, hvorfor sagsøger skal have tilbagebetalt den ene pantbetaling eller kr. 900,00

8. at sagsøger ikke blev partshørt forud for afgørelsen om beslaglæggelse, bilag 14

9. at sagsøger således først ved klage af 5. februar 2016, bilag 19 får mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger

10. at sagsøger anså sin klage af 5. februar 2016 bilag 19 som en klage over både spiritusafgift og beslaglæggelse samt pant.

11. at krav vedrørende pant derfor kan behandles under nærværende sag

Til støtte for Rettens afgørelse om sagsomkostninger bemærkes at kr. 25.000,00 af den indbetalte sikkerhedsstillelse på kr. 27.887,00 er returneret til sagsøger efter afgørelse truffet ved Retten i Odense 3. afdeling, den 14. september 2017 jfr. bilag 16.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for sine endelige påstande gjort følgende gældende:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at hun har indført de punktafgiftspligtige varer til eget brug, eller at en del af varerne var til IU og KP. SKAT har derfor med rette opkrævet afgift af A med 2.887 kr.

Såvel det indkøbte chokolade, øl og spiritus er punktafgiftspligtige varer, der som udgangspunkt skal betales afgift af.

Det følger imidlertid af toldlovens § 11, stk. l, at told- og skatteforvaltningen opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU's toldområde, "ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug".

Spørgsmålet er altså, om A har godtgjort, at det indkøbte chokolade, øl og spiritus er indført til eget brug.

Ved optællingen af de indkøbte varer blev det konstateret, at A medførte 516 liter øl fra Tyskland. Den vejledende mængde for bedømmelsen af, hvorvidt indførsel er sket til erhvervsmæssigt brug i modsætning til eget brug, er fastsat til 110 liter, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 3, litra b, samt Den juriske vejledning, afsnit E,A.1.4.3. A medbragte altså ca. 4,5 gange af den vejledende mængde for, hvad der kan anses for indførsel til eget brug.

Ligeledes blev det konstateret, at der var medbragt spiritus med ca. 15 liter, til trods for der i henhold til de vejledende mængder, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 3, litra b, er fastsat en grænse for spiritus til eget brug på 10 liter.

For så vidt angår chokolade, er der ikke fastsat vejledende mængder for, hvad der kan anses for indførsel til eget brug. Det gøres dog gældende, at 28,5 kg chokolade væsentligt overstiger, hvad der må anses for at være til eget forbrug. Hertil kommer, at de 28,5 kg i det væsentlige var fordelt på chokoladeæsker, som er velegnet til gaver eller som gevinster. Ifølge A’s oprindelige forklaring til SKAT skulle chokoladen netop benyttes som gevinster i en tombola ved festen i spareforeningen (bilag A, side 1, nederst).

De punktafgiftspligtige varer er tilmed indført ved kørsel i en varebil på gule plader, og som specifikt var lånt til turen til Tyskland, jf. bilag F, side 1, 3. afsnit. Der er således anvendt en transportform, som er egnet til at indføre en større mængde punktafgiftspligtige varer, jf. Den juridiske vejledning, afsnit E,A.1.4.3.

Idet de indførte mængder væsentligt overstiger de vejledende mængder, har det allerede af denne grund klart formodningen imod sig, at varerne er købt til privat brug. De vejledende mængder er ifølge ordlyden af artikel 32, stk. 3, litra b, fastsat for at kunne bevise det erhvervsmæssige formål, og det er herefter sagsøgeren, der må løfte bevisbyrden for, at indførslen af de afgiftspligtige varer er sket til privat brug.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Tværtimod fremgår det af den oprindelige forklaring fra A og hendes medrejsende, at de punktafgiftspligtige varer netop ikke var til privat brug. Her blev det nemlig oplyst, at varerne var til en fest i en spareforening. A har tillige forklaret til SKAT, at hun stod for spareforeningens økonomi, jf. bilag A, side 2.

Varer, som sagsøgeren har medbragt for andre, herunder en forening, er ikke til eget brug, jf. Den juridiske vejledning (2018-1), afsnit E,A.1.4.3. Betingelsen for afgiftsfrihed er dermed ikke opfyldt, jf. toldlovens § 11.

Både A og hendes medpassagerer har adskillige gange herefter skiftet forklaring. A har efter kontrollen – og altså efter at SKAT havde oplyst, at der skulle betales afgift af varer indkøbt til en forening – ændret sin forklaring til, at en del af varerne var indkøbt af IU og KP, som efterfølgende har betalt A for deres respektive indkøb, jf. bilag F samt tro- og loveerklæringerne i bilag 5-7.

Vidneforklaringer fra de øvrige passagerer i bilen udgør dog ikke fornødent bevis for, at det indkøbte varer er købt til eget forbrug. Der mangler objektive beviser, jf. f.eks. SKM2015.712.VLR.

Det fremgår af kvitteringerne fra G1 og G2, jf. bilag 2 og bilag D, at der blev indkøbt varer for en samlet sum på 9.183,82 kr. Det er ubestridt, at samtlige varer blev betalt af A.

Skatteministeriet har opfordret A til at dokumentere, at de øvrige medpassagerer efterfølgende har tilbagebetalt beløb svarende til deres del af indkøbene til A.

A har med processkrift I fremlagt erklæringer fra henholdsvis KP (bilag 20) og IU (bilag 21). Det fremgår dog af erklæringerne, at A kontant har udlignet KP’s indkøb (bilag 20), og at A kontant har udlignet IU’s indkøb (bilag 21).

Oplysningerne i erklæringerne er altså i direkte modstrid med A’s tidligere oplysninger om, at hun havde lagt ud for KP og IU. Erklæringerne må i stedet anses som et udtryk for, at A endnu engang ændrer forklaring vedrørende hændelsesforløbet. Under alle omstændigheder dokumenterer erklæringerne efter deres indhold ikke, at IU og KP efterfølgende har betalt A for deres indkøb af varer i Tyskland.

I øvrigt bemærkes, at erklæringerne er udarbejdet til brug for skattesagen. De kan derfor heller ikke tillægges bevismæssig betydning, ligesom erklæringerne ikke er understøttet af objektiv dokumentation.

A har yderligere forklaret, at hun betalte for alles varer, til trods for at de i øvrigt havde handlet separat, fordi der skulle betales et kortgebyr, jf. bilag F, side 2.

De omtalte kortgebyr udgør dog alene en beskeden del (1,2 %) af det indkøbte beløb, og idet der er tale om en procentsats, er der da heller ikke noget besparelse forbundet med at samle regningen. Forklaringen omkring kortgebyret som årsagen til, at A betalte for alle indkøbene, fremstår derfor også som ren efterrationalisering.

Dette gør sig også gældende for andre dele af A’s forklaring.

Eksempelvis blev det af medpassager, KP, oprindelig forklaret, at varerne indkøbt den 26. januar 2016 skulle anvendes til en fest den 30. januar 2016 (bilag A, side 2).

A har derimod under straffesagen forklaret, at hun rejste til Tyskland 2-3 gange om året for at handle ind. De indkøbte varer var til eget forbrug, og skulle bruges til hendes fødselsdag, bryllupsdag og en julefrokost med 20-30 gæster (bilag 16, side 2). A har dog ikke ført bevis herfor, herunder ved at fremlægge indbydelser, kvitteringer for indkøb mv.

A forklarede yderligere, at hendes husstand bestod af hende selv, hendes mand og deres søn (bilag 16, side 3, 5. afsnit). Det fremgår dog af CPR-registeret, at A’s søn, Kurt Michael Eriksen, ikke har haft bopæl på A’s adresse siden 1. august 1995 (bilag I).

De efterfølgende forklaringer fra A og hendes medpassagerer om, at varerne udelukkende var til privat brug, er i strid med – og kan ikke indeholdes i – den oprindelige forklaring. Dertil kommer, at de ændrede forklaringer først er fremkommet efter, at SKAT havde oplyst, at der skulle betales afgift af varer indkøbt til en forening.

De efterfølgende nye forklaringer kan derfor ikke tillægges nogen bevisværdi, jf. bl.a. UfR 1998.898 H og UfR 2009.230 H (SKM2008.908.HR). Tværtimod må de skiftende forklaringer komme A bevismæssigt til skade, således at det i overensstemmelse med den oprindelige forklaring lægges til grund, at varerne ikke var til eget forbrug.

Det forhold, at A blev frifundet i straffesagen, fordi anklagemyndigheden ikke havde ”ført det til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige bevis” (bilag 16, side 9) fører ikke til, at A skal have medhold i den civile sag mod Skatteministeriet.

Det følger således af fast retspraksis, at en frifindende straffedom ikke afgør den civilretlige vurderingen af skattesagen, jf. bl.a. UfR 2011.1458H (SKM2011.209.HR), UfR 2007.1007 H (SKM2007.96.HR) og SKM2015.32.VLR.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at A, IU og KP har købt de afgiftspligtige varer i fællesskab i det omfang, som de efterfølgende har forklaret, gør Skatteministeriet til støtte for den nedlagte påstand om hjemvisning gældende, at opgørelsen af A’s afgiftskrav skal hjemvises til skattemyndighederne.

Selv for det tilfælde, at erklæringerne fra A, IU og KP lægges til grund, er der nemlig fortsat medbragt større mængder afgiftspligtige varer, end det er tilladt.

Således fremgår det af de fremlagte tro- og love erklæringer, at såvel A som IU og KP hver har medbragt 516 øl, hvilket svarer til 172 liter. De har altså hver medbragt 62 liter øl mere end de tilladte 110 liter, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 3, litra b.

I så fald har alle tre af de rejsende indført punktafgiftspligtige varer fra Tyskland til Danmark, uden de har haft tilladelse til at indføre de pågældende varer, og uden der er fremlagt objektivt dokumentation for, at varerne var til eget brug.

Sagsøgers påstand 2 og påstand 3

Det er uklart, hvad A’s påstand 2 og påstand 3 – og hendes anbringender til støtte herfor – vedrører. Skatteministeriet forstår imidlertid hendes processkrifter således, at påstand 2 vedrører SKATs afgørelse om beslaglæggelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven, jf. bilag 14, og at påstand 3 vedrører opkrævningen af flaskepant mv. fra Dansk Retursystem A/S, jf. bilag 13, idet beløbet i påstanden (bortset fra kr. 10,-) svarer til det opkrævede beløb.

A har til trods for Skatteministeriets opfordringer herom ikke præciseret sine påstande og anbringender eller redegjort nærmere herfor.

Til støtte for [påstanden om] frifindelse gør Skatteministeriet [endvidere] gældende, at den foretagne beslaglæggelse af emballager var berettiget.

SKAT kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 111a beslaglægge emballager, hvis der kan konstateres overtrædelse af mærkningskrav efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller manglende tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2, nr. 3.

Sagsøgers påstand 3

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at ministeriet ikke er rette sagsøgte for så vidt angår retmæssigheden af den opkrævede pant.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 9, stk. 1, at Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om pant- og rabatordninger for bestemte produkter, der medfører en særlig miljøbelastning ved håndteringen som affald, samt for bestemte emballagetyper. Denne bemyndigelse er udmøntet ved pantbekendtgørelsen, hvorefter opkrævninger af pant varetages af Dansk Retursystem A/S, jf. pantbekendtgørelsens § 94. Skatteministeriet er derfor ikke rette sagsøgte i forhold til et krav om tilbagebetaling af opkrævet pant, hvorfor ministeriet skal frifindes.

Til det af A’s anførte om, at Skatteministeriet ikke har fundet anledning til at kontrollere A’s eksporterklæring (stævningen, side 2, 3. afsnit), bemærkes det, at eksporterklæringer, som udfyldes i grænsebutikker, vedrører fritagelse for pant i Tyskland. Eksporterklæringerne vedrører derimod ikke pant i Danmark, og erklæringerne overleveres derfor heller ikke til SKAT i Danmark.

A har efterfølgende under sagen fremlagt to eksporterklæringer (bilag 22 og bilag 23). Om disse er det angivet, at der er tale om en såkaldt ”genafskrift” (processkrift ? side 2, 5. afsnit). Det er uklart, om der hermed skal forstås, at bilag 22-23 er rekonstruktioner af originale eksporterklæringer. Under alle omstændigheder må det lægges til grund, at ”genafskrifterne” er udarbejdet efterfølgende til brug for den verserende retssag. Erklæringerne kan derfor ikke tillægges nogen bevismæssig betydning.

Ex tuto gøres det gældende, at den opkrævede pant er sket med rette.”

Sagsøgte har i sit afsluttende, skriftlige indlæg afgivet på grund af sagsøgerens i sit påstandsdokument ændrede påstand gjort følgende gældende:

"Ved den nye påstand ses A at have akkumuleret en række af sine tidligere påstande i en samlet betalingspåstand.

For så vidt angår de tre første poster vedrører de afgiftskravet (tidligere påstand 1 og 4).

For så vidt angår den sidste post på 900 kr., henviser A til sagens bilag 2. Bilag 2 vedrører den tyske pant, som A betalte ved G1, Tyskland. A har frafaldet sin påstand om tilbagebetaling af dansk pant (tidligere påstand 3).

Skatteministeriet i Danmark er ikke rette sagsøgte for et tysk pantkrav. A har da heller ikke nærmere redegjort for, på hvilket grundlag ministeriet skal pålægges at betale pant, som er opkrævet i Tyskland og derved tilgået den tyske statskasse. Under alle omstændigheder henhører spørgsmål om pant under Miljø- og Fødevareministeriet, og Skatteministeriet er således ikke rette sagsøgte i søgsmål vedrørende pant.

Det er også derfor, at det udtrykkeligt fremgår af den indbragte afgørelse, at Landsskatteretten ikke havde kompetence til at prøve spørgsmålene om pant og beslaglæggelse (bilag 1, side 12).

Afslutningsvis bemærkes det, at A gør en række betragtninger gældende vedrørende SKATs afgørelse af 2. februar 2016 (bilag 14) om beslaglæggelse, jf. påstandsdokumentet, side 2, pkt. 3 pkt. 4 samt pkt. 8. Der er dog ikke nedlagte en tilsvarende påstand, hvor ministeriet ikke har gentaget sin afvisningspåstand."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren, IU og KP har på forskellige punkter skiftet forklaring under sagsforløbet. Indkøbsturen foregik i en gulpladevarebil. Sagsøgeren betalte, uanset at kun KP skulle købe Baileys, for hele indkøbet, hvilket ikke sparer et betalingskortgebyr, idet det beregnes som 1,2 procent af købesummen. IU og KP har desuagtet forklaret, at en samlet betaling sparede kortgebyr, mens sagsøgeren først under hovedforhandlingen har forklaret, at den samlede betaling var begrundet i et ønske om at få udleveret samtlige 30 kasser øl på en palle. Selvom de indkøbte godt 510 liter øl deles i tre portioner, var der mere øl pr. person end anført i de vejledende mængder, og efter de tres forklaringer i retten var indkøbet mere eller mindre tiltænkt at indgå i det daglige forbrug. KP forklarede i første omgang tolderne, at de mange øl var til egen brug, men ændrede umiddelbart efter forklaring til, at det var til en fest i en spareforening.

Sagsøgeren har under disse omstændigheder ikke løftet sin bevisbyrde for, at hele indkøbet var til egen brug.

SKAT og Landsskatterettens afgørelser er truffet ud fra en forudsætning om, at intet herunder hverken fire flasker Baileys, 110 liter øl eller eventuelt tre gange 110 liter øl, noget af eller al snapsen eller noget af de 11 forskellige slags chokolade fordelt på en-syv enheder af hver slags, herunder seks solister var til egen brug, hvilken forudsætning ud fra de afgivne parts- og vidneforklaringer og forekomsten af seks enkeltpakker chokolade må tilsidesættes, hvorfor afgiftsafgørelsen af 14. december 2016 hjemvises.

Spørgsmålet om dansk pant henhører under Miljø- og Fødevareministeriet, hvorfor sagsøgte på dette punkt ikke er rette sagsøgte, og da slet ikke vedrørende tysk pant, hvilket sagsøgeren i sit påstandsdokument har præciseret sin påstand til ved sin henvisning til bonen fra G1 i Tyskland. Sagsøgte frifindes derfor for så vidt angår pantkravet.

Sagsøgeren anlagde oprindeligt sag for et beløb på ca. 47.000 kr., hvilket først blev ændret i processkrift 1 af 21. december 2017. Derfor, og henset til sagens udfald, herunder angående pantkravet, ophæves sagens omkostninger.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

SKATs afgørelse af 16. februar 2016 og Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2016 hjemvises.

Sagens omkostninger ophæves.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=16-0516198&docId=dom-lsr-16-0516198-full

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter