Der skete afvisning i SKM2010.103.LSR, fordi spørgsmålet hverken vedrørte en konkret skatteyder, som spørgeren repræsenterer, eller spørgeren selv.

Der kan ligeledes ske afvisning, hvis der i et bindende svar spørges, om en transaktion vil medføre en ændring af et tidligere bindende svar. Se SKM2018.151.SR.

xSe SKM2019.350.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål, idet spørgsmålet ikke angik den skattemæssige virkning af en påtænkt eller gennemført disposition. Se også SKM2019.429.SR og SKM2019.474.SR.x

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2010.103.LSR Afvisning - ingen konkret skatteyder  

Skatteråd

xSKM2019.474.SRx xSkatterådet blev bl.a. spurgt, om momsbekendtgørelsens bestemmelse om forenklet faktura kunne anvendes ved delvis betaling med gavekort, ved at der anførtes at moms udgjorde 20% af det samlede beløb ekskl. gavekorts værdi. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet der reelt blev spurgt om, hvordan en given faktura kunne/skulle udformes. Der var dermed ikke tale om en afklaring af den skattemæssige virkning af konkret foretagne eller påtænkte dispositioner.x
xSKM2019.429.SRx xSkatterådet afviste at besvare 2 spørgsmål om anvendelse af fakturaregler, idet spørgsmålene ikke kunne karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition.x
xSKM2019.350.SRx

xSkatterådet afviste at tage stilling til, om en omkostning på 4.000.000 kr. til projektprovision til et pengeinstitut kunne anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Skatterådet afviste at give bindende svar på dette spørgsmål, da spørgsmålet ikke angik den skattemæssige virkning af en påtænkt eller gennemført disposition.x

SKM2018.151.SR

En spørger ønskede bl.a. at opnå bindende svar på, om en ophævelse af en konkret begrænsning i vedtægterne for S P/S ikke medførte ændring af de svar, som SKAT gav ved bindende svar fra 20XX. Det var Skatterådets opfattelse, at der ikke kunne gives bindende svar herpå. Dette skyldtes, at der efter Skatterådets opfattelse ikke blev spurgt til den skattemæssige virkning af en disposition, samt at en besvarelse ville medføre, at der indirekte skete en forlængelse af bindingsperioden for det bindende svar for 20XX. Se spørgsmål 2 hhv. 6.