Dato for udgivelse
28 Jun 2018 11:50
Dato for afgørelse
29 May 2018 05:42
SKM-nummer
SKM2018.324.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
17-1915989
Dokument type
Bindende svar
Emneord
trust, transparent, udbytte, egne aktier
Resumé

Skatterådet bekræftede, at udbytte der udloddes fra Spørger til en engelsk trust i perioden frem til februar 2020, ikke skulle beskattes i Danmark, da udbyttet måtte sidestilles med udbytte på egne aktier, som i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, ikke beskattes. Der blev bl.a. henset til, at Spørger havde stiftet trusten, og at trusten var transparent i forhold til Spørger, samt at de engelske skattemyndgheder ikke ville anse udbyttet for modtaget af trusten/beneficiaries, men derimod af Spørger.

Hjemmel

Selskabsskattelovens § 13

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1 C.B.3.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1 C.B.2.15.2

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1 C.D.8.10.5

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1 C.D.2.2.1


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at udbytte, der udloddes af Spørger til S UK Share Incentive Plan Trust i perioden frem til februar 2020, ikke skal beskattes i Danmark?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

(Beskrivelsen af de faktiske forhold er forkortet for at kunne anonymisere.)

Det blev besluttet at tildele samtlige af koncernens medarbejdere i og uden for Danmark et antal aktier. Alle fuldtidsansatte medarbejdere tildeltes således en ret til at modtage i alt .. aktier i Spørger. Deltidsansatte blev tildelt en ret til at modtage en forholdsmæssig andel.

Koncernen ønskede at knytte et fastholdelsesinitiativ til tildelingen, og aktierne er derfor betingede og vil først blive overført til medarbejderne i februar 2020. Den endelige overførsel til medarbejderne er betinget af medarbejderens fortsatte ansættelse i koncernen. Som absolut hovedregel vil der kun blive overført aktier til medarbejdere, der på overførselstidspunktet er ansat i et af koncernens danske eller udenlandske selskaber på overførselstidspunktet. Dog vil såkaldte ”good leavers”, dvs. medarbejdere der fratræder på grund af pension eller sygdom, modtage de tildelte aktier i forbindelse med fratræden. Good leavers skal således ikke vente til februar 2020, før den endelige overførsel af aktierne finder sted.

De tildelte aktier tages fra Spørgers beholdning af egne aktier og ligger i Spørgers depot indtil tildelingstidspunktet i februar 2020, hvor de overføres til de enkelte medarbejdere. Udbytte der eventuelt udloddes af Spørger i perioden frem til overførselstidspunktet (i februar 2020), skal tilfalde Spørger som udbytte på egne aktier, da Spørger frem til overførslen er den reelle ejer af aktierne. Ingen medarbejdere skal have ret til at oppebære udbytte på de tildelte aktier før overførselstidspunktet, og ingen medarbejder vil kunne udøve en ejers råden (stemme på generalforsamling, afstå aktierne mv.) over aktierne før overførselstidspunktet. 

(…)

Betingelse for tildeling

Tildelingen gennemføres ved gratis tildeling af betingede aktier. De betingede aktier overføres til en deltagende medarbejder i februar 2020 forudsat fortsat ansættelse.

Planen er baseret på Spørgers salg af aktier fra beholdningen af egne aktier til medarbejderne og dermed udstedes ingen nye aktier i februar 2020.

Koncernen har et større antal medarbejdere i Storbritannien. Af hensyn til koncernens medarbejdere i Storbritannien vil der som led i aktieprogrammet blive etableret en trust, S Share Incentives Plan Trust (i det følgende ”Trust” eller ”Trusten”). Umiddelbart efter stiftelsen af Trusten vil Spørger overdrage et antal aktier til Trusten. Antalsmæssigt vil de overdragne aktier svare til at 100 % af de ansatte i Storbritannien modtager de tildelte aktier. I modsætning til hvad der gælder for alle andre aktier omfattet af aktieprogrammet, bliver disse overdraget til Trusten allerede nu (og ikke først i februar 2020), og de overdragne aktier vil således ikke forblive i Spørgers umiddelbare besiddelse, som det ellers er tilfældet i øvrigt, jf. ovenfor. De aktier, der overdrages til Trusten, vil således ligge i et særskilt aktiedepot tilhørende Trusten.

Trusten ”opbevarer” – eller administrerer om man vil – aktierne på vegne af medarbejderne frem til den egentlige overdragelse af aktierne til medarbejderne i februar 2020. Bortset herfra vil tildelingen og overførsel til koncernens medarbejdere i Storbritannien følge præcist samme principper som for koncernens øvrige medarbejdere. Det er høj prioritet for Spørger, at der i forhold til tildeling og overførsel samt den løbende behandling af de tildelte aktier ikke gøres forskel på tværs af landegrænser. 

For at undgå forskelsbehandling medarbejderne imellem er der ved overdragelsen af aktier til Trusten indgået aftaler mellem Trusten, medarbejderne og Spørger om at Trusten (henholdsvis medarbejderne) ikke skal være berettiget til at oppebære udbytte på aktierne indtil februar 2020 ligesom Trusten (henholdsvis medarbejderne) ikke kan udøve en ejers rettighed på generalforsamlingen. Endelig kan aktierne ikke afstås før februar 2020. Aktier, der er overført til Trusten, men som ikke udnyttes fordi medarbejderen fratræder før februar 2020 tilbageføres til Spørger når Trusten likvideres.

For at undgå forskelsbehandling for så vidt angår udbytter der udloddes af Spørger frem til tildelingstidspunktet er der indført en række foranstaltninger, der sikrer at udbytte der udloddes af Spørger til Trusten i perioden frem til 2020 ikke tilfalder medarbejderne. 

For det første vil det af artikel 8.11 af The Trust Deed (en form for vedtægter og stiftelsesdokument) fremgå, at Trusten afstår fra at modtage udbytte på aktierne i perioden frem til overførselstidspunktet (februar 2020). Herudover er hver medarbejder i Storbritannien forpligtet til positivt at tilkendegive, at de ønsker at deltage i aktieprogrammet. Tilkendegivelse herom sker ved medarbejderens accept af The S  UK Share Incentive Plan (the ”Plan”) – Free Share Agreement. Med sin accept fraskriver medarbejderen sig ligeledes retten til at modtage udbytte på aktierne frem til februar 2020. The S UK Share Incentive Plan (the ”Plan”) – Free Share Agreement.

Værdipapircentralen har imidlertid oplyst, at de ikke kan håndtere en differentieret udbytteudlodning medmindre der oprettes en særlig aktieklasse. Da Spørger er børsnoteret, ønsker Spørger ikke at oprette en særskilt aktieklasse for at tildele aktier til et begrænset antal medarbejdere. Omkostningerne til oprettelse og administration vil ikke være proportionelt med fordelene.

 Ved udlodning af udbytte vil der derfor blive udbetalt udbytte til Trusten desuagtet at denne har fraskrevet sig retten hertil. I den forbindelse vil der blive indeholdt kildeskat i overensstemmelse med dansk ret. Udbytte der modtages af Trusten, vil blive tilbageført til Spørger øjeblikkeligt.

I det omfang det er relevant for SKAT’s besvarelse af Spørgers anmodning, kan SKAT lægge til grund, at Trusten er et særskilt rets- og skattesubjekt efter engelsk ret, og at eventuelle værdier, der er i Trusten, når denne likvideres, vil tilfalde Spørger i dets kapacitet som stifter af Trusten.

Af The deed fremgår bl.a. følgende:

Between Spørger (…) (the ”Company”), and

(…) (registered in England and Wales (…) (the “Trustees”)

  1. Purpose

The purpose of this Deed is to establish a trust for the purposes of the Shares Incentive Plan known as the S UK Share Incentive Plan (the “Plan”)which satisfies the requirements of Schedule 2.

(…)

  1. Declaration of trust

    1. The Company and the Trustees have agreed that when Shares or assets are issued to or transferred to the Trustee by the Company with the intention of be held as part of the Plan they shall be held upon the trusts declared by this Deed and subject to provisions of this Deed and the Rules.

     3.2  The Trustees shall hold the Trust Fund upon the following trusts namely:

  1. as to Shares which have not been Awarded to Participants or Shares which have been Awarded to Participants but which have subsequently been Forfeited back to the Trust (both referred to as “Unawarded Shares” upon trust during the Trust Period to allocate those Shares in accordance with the terms of this Deed and the Rules;

  2. as to Shares which have been Awarded to a Participant (“Plan Shares”) upon trust for the benefit of that Participant on the terms and conditions set out in the Rules; and

  3. as to other assets (“Surplus Assets”) upon trust to use them to purchase further Shares to be held on the trusts declared in (a) above, at such time during the Trust Period and on such terms as the Trustees in their absolute discretion think fit.

(…)

3.5 The perpetuity period in respect of the trusts and powers declared by the Deed and the Rules shall be the period ending on eday before the date falling 125 years from the date of this Deed.

(…)

5.3 The decision of the directors of the Company in any dispute affecting Participants or Participating Companies shall be final and conclusive.

6. Residence of Trustees

Every Trustee shall be resident in the United Kingdom. The Company shall immediately remove any Trustee who ceases to be so resident and, if necessary, appoint a replacement.

7. Changes of Trustees 

7.1 The Company has the power to appoint or remove any Trustee for any reason. (…)

8. Investment and dealing with Trust assets 

8.10 The Trustees shall be obliged to waive and do hereby waive all of any dividend per Shares due or to become  due at any time or times in the future in respect of any Unawarded Shares in the Trust (and which the Trustees are not obliged to transfer cum dicidend) unless requested to do otherwise by the Company in writing.

8.11  The Trustees shall be obliged to waive and do hereby waive all of any dividend per Share due or to become due at any time or times during the Holding Period in respect of any Shares in the Trust which are the subject of an Award of Free Shares where the Trustees are authorised to do so under the terms of the Free Shares Agreement.

(…)” 

Af S UK Share Incebtive Plan (the ”Plan”) Free Share Sgreement fremgår bl.a. følgende:

”This Agreement sets out the terms on which the Qualifying Employee (”Employee”) agrees to acquire Free Shares under the terms of the Plan.

Participation in the Award of Free Shares to be awarded under the terms of this Agreement and the Plan will be automatic, unless the Employee gives notice to the Company of an election not to recieve Free Shares by completing the opt-out form. The notice of election not to receive the Free Shares must be received by the Company by … (the Free Shares Closing Date).

(…)

                                                PART A

Employee declaration 

(…)

  1. I agree to leave any Free Shares awarded to me under the Plan in the hands of the Trustee, and not to assign, change or otherwise dispose of my beneficial ownership in such Free Shares for the whole of the Holding Period in accordance with the terms and conditions specified in paragraps 5 to 7 of Part B below.

  2. I agree that any Free Shares awarded to me under the Plan cannot be removed from the Plan during the Holding Period unless otherwise permitted under the Rules.

  3. I understand that I am entitled to receive dividends as a result of holding Shares in the Plan, I hereby (1) waive my rights to receive such dividends on any Free Shares awarded to me under the Plan for the duration of the Holding Period and understand that as a result of this waiver no dividend will be payable to me during the Holding Period, and (II) authorise and instruct the Trustee, where required, to waive any such dividend during the Holding Period. I agree that after the Holding Period the Trustee will pay any cash dividend to me be cheque or directly into my nominated bank or building society account.

(…)

General

7. I understand that if I leave Relevant Employment, to the extent not forfeited or sold on my behalf, my Plan Shares must be removed from the Plan and I agree to allow the Trustee to sell some or all of my Plan Shares to pay any income tax under National Insurance contributions that may arise in respect of my Plan Shares ceasing to be subject to the Plan unless I provide it in advance with sufficient funds to pay these amounts.”

Den 3. april 2018 oplyste spørger følgende:

The SIP trust is UK tax resident.

In terms of legal personality, the trust acts by its corporate trustee.

Den 10. april 2018 oplyste spørger følgende:

De engelske myndigheder respekterer den aftale, der er indgået om at trusten/beneficiaries fraskriver sig retten til udbytte. De engelske skattemyndigheder vil derfor ikke anse udbyttet for modtaget af trusten/beneficiaries, men derimod af S A/S. Udbyttet beskattes derfor ikke i UK.

 

Den 17.april 2018 oplyste spørger følgende:

Jeg kan bekræfte at cashflowet ved udbetaling af udbytte er sådan, at udbytte der udloddes fra S A/S til trusten i UK udbetales til trustens bankkonto med fradrag af indeholdt kildeskat (27%). Umiddelbart efter modtagelsen tilbagefører trusten det modtagne beløb direkte til S A/S. Trusten er således bundet af aftalen om afkald på udbytte og aftalen respekteres også efter engelsk ret. Udbyttet beskattes derfor ikke i England.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling af udbytte skal der indeholdes 27 % kildeskat af det samlede udbytte, med mindre andet er fastsat i kildeskattelovens § 65, stk. 3, eller i øvrigt følger af stk. 4-6, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Udbytte på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og der indeholdes ikke kildeskat. 

Ved udlodning til udenlandske modtagere skal dansk kildeskat efter omstændighederne nedsættes eller helt frafaldes, hvis dette følger af enten en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller af EU’s direktiv 90/435/EEC (moder/datterselskabsdirektivet). Trusten er hjemmehørende i Storbritannien, og beskatningsretten til udbytter reguleres i første omgang af artikel 10 i den mellem Danmark og Storbritannien indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst. Artikel 10 har følgende ordlyd:

”1. Udbytte oppebåret fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.”

Spørger ønsker bekræftet, at udbytter der udloddes til Trusten i perioden frem til februar 2020 og som tilbageføres til Spørger reelt er at betragte som udlodning på egne aktier, og at sådanne udbytter derfor ikke beskattes i Danmark.

Det er Spørgers vurdering, at såvel internretlige skatteretlige principper såvel som dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien fører til dette resultat.

Vedrørende internretlige danske skatteretlige principper (rette indkomstmodtager)

Det er et grundlæggende princip i dansk skatteret, at indtægter og udgifter skatteretligt skal henføres til det skattesubjekt, der er rette indkomstmodtager henholdsvis udgiftsbærer – bedre kendt som princippet om rette indkomstmodtager.  

Thøger Nielsen analyserer indholdet af begrebet rette indkomstmodtager i UfR1972B.201. Thøger Nielsen skriver således:

”Det kan vistnok med sikkerhed siges, at der ikke har foresvævet statsskattelovens fædre noget om, at man skulle tage ikke-oppebårne indtægter i betragtning blot ud fra det synspunkt, at skatteyderen har haft mulighed for at erhverve den. ..

Er forholdet det, at skatteyderen i virkeligheden har erhvervet ret til en indtægt f.eks. i form af renter, lejebetaling, honorarer, licensafgifter eller lignende, men at han derefter – muligvis på grund af et vist interessefællesskab med debitor – giver afkald på at oppebære indtægten, må det erkendes, at der haves hjemmel til beskatning, som om indtægten var oppebåret. ..”

Med andre ord er der ikke hjemmel til at beskatte en skatteyder af en indkomst, som denne ikke har erhvervet endelig ret til. 

Årelang retspraksis er på linje med ovenstående, og for at forstå princippets indhold må der ses nærmere på praksis. Det meste offentliggjorte praksis vedrører beskatning af konsulenthonorarer, og transaktioner hvor der består et vist interessefællesskab mellem parterne, og der er kun meget begrænset praksis vedrørende ejerskab af kapitalandele og beskatning af udbytte. 

Praksis kan sammenfattes således, at rette indkomstmodtager er det skattesubjekt, der har et retligt krav på indkomsten. Vurderingen af hvem der har retligt krav på indkomsten, skal ifølge praksis basere sig på dels det relevante aftalekompleks og dels på parternes ageren overfor omverdenen. 

I SKM2006.164.LSR havde Landsskatteretten anledning til at behandle spørgsmålet om skævdeling af udbytte. Sagen omhandlede beskatning af udbytte i et tilfælde, hvor en skatteyder ikke havde modtaget udbytte i overensstemmelse med sin ejerandel i det udloddende selskab. Skatteyderen hævdede, at der var indgået aftale mellem selskabets aktionærer om skævdeling af udbytteudlodning. I den forbindelse udtaler først Skatteankenævnet: 

”I skatteretlig henseende anses en beslutning om at lade sin udbytterettighed reducere for at være et afkald på indkomst. Såfremt afkaldet er givet i forbindelse med en nært forestående udlodning fra selskabet, og afkaldet ikke er afgivet ”blankt” inden beslutningen om udlodning, antages det, at udbyttet har passeret afkaldsgivers økonomi med den virkning, at afkaldsgiver beskattes af det fulde udbytte, mens udbyttet anses for gaveoverdraget til den begunstigede anpartshaver. Det må i den forbindelse antages, at et ”blankt” afkald udelukkende kan siges at foreligge, såfremt afkaldsgiver kan angive særdeles gode forretningsmæssige begrundelser for afkaldet.”

Landsskatteretten udtaler i forlængelse heraf, at:  

”Det følger af retserhvervelsesprincippet, at udbytte anses for erhvervet, når der er erhvervet endelig ret hertil. Efter praksis anses endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbyttet (deklarering) ved selskabets generalforsamling.

                     

Som sagen foreligger oplyst, er det ikke godtgjort, at klageren forud for fastsættelsen af udbyttet på selskabets generalforsamling har givet afkald på en del af udbyttet på en sådan måde, at han ikke har ret til udbytte i overensstemmelse med sin forholdsmæssige andel af anpartskapitalen.”

Som det fremgår af den citerede afgørelse fra Landsskatteretten, skal en civilretlig gyldig beslutning om skævdeling af udbytte fra et selskab også accepteres skatteretligt såfremt:

    1. Afkaldet er givet forud for afholdelse af det udloddende selskabs generalforsamling; og
    2. Afkaldet er givet blankt, dvs. betingelsesløst.

Det fremgår af artikel 8.11 i the Trust Deed at:

”The Trustees shall be obliged to waive and do hereby waive all of any dividend per Share due or to become due at any time or times during the Holding Period in respect of any Shares in the Trust which are the subject of an Award of Free Shares where the Trustees are authorised to do so under the terms of the Free Share Agreement.”

Ligeledes fremgår det af The S UK Share Incentive Plan (the “Plan”) – Free Share Agreement at:

“I understand that I am entitled to receive dividends as a result of holding shares in the Plan. I hereby (i) waive my rights to receive such dividends on any Free Shares awarded to me under the Plan for the duration of the Holding Period and understand that as a result of this waiver no dividend will be payable to me during the Holding Period, and (ii) authorize and instruct the Trustee, where required, to waive any such dividend during the Holding Period.” 

I forbindelse med etableringen af aktieordningen har medarbejderne i Storbritannien ligeledes modtages en vejledning. Heraf fremgår det ligeledes, at medarbejderne ikke vil modtage udbytte frem til det endelige overførselstidspunkt.

Samlet set er der ingen tvivl om at medarbejderne i Storbritannien via Trusten har givet uigenkaldeligt og endeligt afkald på udbytte, der udloddes af Spørger frem til februar 2020. Afkaldet er gyldigt og retligt bindende og vil efter omstændighederne kunne gøres til genstand for retsforfølgelse såfremt Trusten ikke tilbagebetaler eventuelt modtaget udbytte.

Baseret på praksis vedrørende rette indkomstmodtager er det Spørgers vurdering, at Trusten henholdsvis de omfattede medarbejdere efter en samlet vurdering ikke skal anses for rette indkomstmodtager af udbytte der udloddes fra Spørger. Rette indkomstmodtager er derimod Spørger.

Udbytte der udloddes til Trusten i perioden frem til februar 2020 er dermed reelt at betragte som udlodning på egne aktier.

Vedrørende den dansk – engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Der eksisterer efterhånden en righoldig praksis vedrørende retmæssige ejerskab (beneficial ownership) af udbytte, der udloddes fra danske selskaber til udenlandske modtagere. De såkaldt beneficial ownership sager.

I grænseoverskridende udbytteudlodninger er det altid den retmæssige modtager, der anses for modtager af udbytterne fra danske selskaber. Den retmæssige ejer er ikke nødvendigvis identisk med den der umiddelbart fremtræder som modtager. Om end der er en vis lighed mellem begrebet rette indkomstmodtager og retmæssig ejer, er der ikke nødvendigvis fuldstændig sammenfald mellem de to begreber.

Begrebet retmæssig ejer kendes ikke fra national ret, og praksis har ved flere lejligheder fastslået, at begrebet skal fortolkes i overensstemmelse med kommentarerne i OECD Modeloverenskomsten, herunder navnlig kommentarerne til Modeloverenskomstens artikel 10 vedrørende udbytte.

Det fremgår af kommentarerne, at:

The requirement of beneficial ownership was introduced… to clarify the meaning of the words “paid… to a resident” as they are used in paragraph 1 of the Article. It makes plain that the State of Source is not obliged to give up taxing rights over dividend income merely because that income was immediately received by a resident of a State with which the State of Source had concluded a Convention. The term “beneficial owner” is not used in a narrow technical sense, rather, it should be understood in its context and in the light of the object of and purpose of the Convention.

Where an item of income is received by a resident of a Contracting State acting in the capacity of agent or nominee it would be inconsistent with the object of and purpose of the Convention for the State of Source to grant relief or exemption merely on account of the status of the immediate recipient of the income as a resident of the other Contracting State. The immediate recipient of the income in this situation qualifies as a resident but no potential double taxation arises as a consequence of that status since the recipient is not treated as the owner of the income for tax purposes in the State of residence. It would be equally inconsistent with the object and purpose of the Convention for the State of Source to grant relief or exemption where a resident of a Contracting State, otherwise that through an agency or nominee relationship, simply acts as a conduit for another person who in fact receives the benefit of the income concerned. For these reasons… .. concludes that a conduit company cannot normally be regarded as the beneficial owner if, though the formal owner, it has, as a practical matter, very narrow powers which render it, in relation to the income concerned, a mere fiduciary or administrator acting on account of the interested parties.

Subject to other conditions imposed by the Article, the limitation of tax in the State of Source remains available when the intermediary, such as agent or nominee located in a Contracting State or in a third State, is interposed between the beneficiary and the payer but the beneficial owner is a resident of the Other Contracting State. 

Det følger af kommentarerne til artikel 10, at såfremt den umiddelbare indkomstmodtager ikke er retmæssig ejer skal der så at sige ses igennem denne og i stedet for skal vurderes, om den retmæssige ejer er berettiget til de fordele der følger af en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Agents og nominees, der er kendetegnet ved at modtage indkomst på vegne af den endelige indkomstmodtager, er direkte nævnt i kommentarerne som eksempler på enheder, der ikke er retmæssig ejer. En naturlig slutning må være, at dette tilsvarende skal gælde for andre enheder, der kontraktuelt er forpligtet til på den ene eller anden måde at viderebetale udbytterne til en ultimativ modtager.

Når det samlede aftalekompleks tages i betragtning, er der i nærværende sag ingen tvivl om, at det er parternes fælles hensigt, at aktier der overføres til Trusten reelt skal overføres uden udbytte- og ejerrettigheder for perioden frem til februar 2020, hvor aktierne overføres fra Trusten til medarbejderne. Der er således ingen tvivl om, at Trusten frem til februar 2020 reelt vil oppebære udbytte på vegne af Spørger. Udbyttet returneres da også ubeskåret til Spørger umiddelbart efter modtagelsen.

En naturlig konsekvens heraf må derfor være, at hverken Trusten eller de bagvedliggende beneficiaries skal anses for retmæssig ejer af udbytte fra Spørger. Kun Spørger kan disponere over det udloddede udbytte, og følgelig er Spørger retmæssig ejer.
Artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten medfører derfor også, at udlodninger fra Spørger til Trusten skatteretligt skal behandles som udlodning på egne aktier, og derfor ikke beskattes i Danmark.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udbytte, der udloddes af Spørger til UK Share Incentive Plan Trust i perioden frem til februar 2020, ikke skal beskattes i Danmark.

Begrundelse

Det er oplyst, at i det omfang det er relevant for SKAT’s besvarelse af Spørgers anmodning, kan SKAT lægge til grund, at Trusten er et særskilt rets- og skattesubjekt efter engelsk ret, og at eventuelle værdier, der er i Trusten, når denne likvideres, vil tilfalde Spørger i dets kapacitet som stifter af Trusten.

Det er oplyst, at de engelske myndigheder respekterer den aftale, der er indgået om, at trusten/beneficiaries fraskriver sig retten til udbytte. De engelske skattemyndigheder vil derfor ikke anse udbyttet for modtaget af trusten/beneficiaries, men derimod af Spørger. Udbyttet beskattes derfor ikke i UK.

Kan trusten anses for et selvstændigt skattesubjekt eller er den transparent i forhold til Spørger?

Ved den skattemæssige kvalifikation af den udenlandske trust skal det indledningsvist undersøges, om kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Begrebet definitivt indebærer, at stifteren ikke må have mulighed for at ”tilbagekalde” trusten, således at den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære, mens begrebet effektivt indebærer, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital.

Såfremt en af disse betingelser ikke er opfyldt, kan trusten ikke anses for at have selvstændig skatteretsevne efter dansk skatteret. Det bemærkes, at denne vurdering beror på en langvarig skatteretlig praksis.

Ved bedømmelsen af kapitalens definitive og effektive udskillelse forstås nærmere, at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne.

Ifølge fast praksis skal bl.a. følgende betingelser i hvert fald være opfyldte:

  • De overførte midler må aldrig kunne føres tilbage til stifteren. Dette gælder såvel for så vidt angår trustens kapital, som afkastet af denne.
  • Der skal være en selvstændig bestyrelse, som en vigtig garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

Den konkrete sag svarer ikke helt til de sager, som praksis vedrører, men SKAT mener, at principperne som udgangspunkt også kan finde anvendelse i denne sag. 

Det er S A/S, som stifter trusten, og selskabet kan afsætte og udnævne en Trustee, og kapitalen tilfalder S ved trustens ophør, så trusten må anses for transparent i forhold til S. 

Er udbytte, der udloddes til trusten i perioden frem til februar 2020, og som tilbageføres til Spørger, reelt at betragte som udlodning på egne aktier, således at udbyttet ikke skal beskattes i Danmark?

I henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, skal beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab oppebærer som udbytte på egne aktier, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter det oplyste kan Værdipapircentralen ikke håndtere en differentieret udbytteudlodning, medmindre der oprettes en særlig aktieklasse. Da Spørger er børsnoteret, ønsker Spørger ikke at oprette en særskilt aktieklasse for at tildele aktier til et begrænset antal medarbejdere. Omkostningerne til oprettelse og administration vil ikke være proportionelt med fordelene.

Det er oplyst, at cashflowet ved udbetaling af udbytte er sådan, at udbytte der udloddes fra S A/S til trusten i UK udbetales til trustens bankkonto med fradrag af indeholdt kildeskat (27%). Umiddelbart efter modtagelsen tilbagefører trusten det modtagne beløb direkte til S A/S. Trusten er således bundet af aftalen om afkald på udbytte og aftalen respekteres også af de engelske skattemyndigheder. Udbyttet beskattes derfor ikke i England.

Civilretligt anses aktierne for at være ejet af trusten, og aktierne anses derfor ikke som S A/S’ egne aktier. SKAT finder dog, at under de givne omstændigheder, hvor trusten anses for transparent i forhold til stifteren S A/S, og hvor det er aftalt, at udbyttet skal tilbage til S A/S, så kan aktier sidestilles med egne aktier, således at udbyttet ikke skal beskattes.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er oplyst, at de engelske myndigheder respekterer den aftale, der er indgået om at trusten/beneficiaries fraskriver sig retten til udbytte. De engelske skattemyndigheder vil derfor ikke anse udbyttet for modtaget af trusten/beneficiaries, men derimod af S A/S. Udbyttet beskattes derfor ikke i UK.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.: (…)

C. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

Beskatning af udbytte

 

Selskabsskattelovens § 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, (…)

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

      (…)

  1. Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

 

Kildeskattelovens § 65

I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6. (…)

  Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele. Told- og skatteforvaltningen kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.

  (…)

  Stk. 4. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

  (…)

Forarbejder 

Beskatning af udbytte

Ved lov nr. 576 af 15. december 1972 blev følgende indsat i kildeskattelovens:

9. I § 65 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.«

Praksis

 

Kvalifikation af trusten

 

SKM2012.138.ØLR

En person, som nu var skattepligtig til Danmark, havde været medstifter af en trust på Isle of Man, og blev senere indsat som "Protector".

Under Landsskatterettens bemærkninger fremgår bl.a. følgende: "Vedrørende sagens realitet bemærkes, at det er en forudsætning for at anse en udenlandsk trust for et selvstændigt skattesubjekt i forhold til danske regler, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustformuen fra den person, der indskyder midler i trusten.(...) Klageren anses for at have haft den fulde råden over trustens formue, som dermed ikke var adskilt fra klagerens formue. På baggrund heraf er det ikke dokumenteret, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustens midler fra klagerens formue, hvorfor beskatning af trustens indtægter skal ske hos ham.

 

Den juridiske vejledning 2018, afsnit C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

Hvordan behandles stifteren af en udenlandsk trust eller en båndlagt kapital

Det sker, at personer, som er skattepligtige til Danmark, stifter eller sætter penge ind i udenlandske trusts. Udenlandske "trusts" kan ikke sammenlignes med danske fonde, og de kan have forskelligt indhold fra land til land og fra trust til trust.

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det SKATs opfattelse, at kapitalen både skal være

  • definitivt og
  • effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" den, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" kapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.

 

Beskatning af udbytte

 

U. 1972B.201 Thøger Nielsen: Beskatning af indtægtsmuligheder

(…)

Ifølge statsskatteloven skal skattepligtig indkomst betragtes som erhvervelsen af indtægter i form af penge eller formuegoder af pengeværdi. Det kan vistnok med sikkerhed siges, at der ikke har foresvævet statsskattelovens fædre noget om, at man skulle kunne tage ikke-oppebårne indtægter i betragtning blot ud fra det synspunkt, at skatteyderen har haft mulighed for at erhverve dem. Den dovne kan ikke beskattes af det, han blot med en udfoldelse af et minimum af anstrengelser kunne have erhvervet, hvis det er et faktum, at selv sådanne minimale anstrengelser har været for meget for ham. Kapitalisten, der af dovenskab eller ligegyldighed anbringer sin kapital til ringe eller ingen forrentning, eller som f. eks. foretrækker at konvertere den til ædelmetaller eller et maleri, kan ikke beskattes af de latente uudnyttede indtægtsmuligheder.

Til trods for dette individualistiske grundtræk i vor egen og dertil svarende udenlandske indkomstskattelovgivninger har man i nyeste administrativ praksis uden påviselig lovhjemmel søgt at bane nye veje for en udvidelse af det skattemæssige indkomstbegreb. Forsøget er dels sket på kreditgivningens område, dels i tilfælde, hvor en personskatteyder har stillet sin arbejdskraft eller formuegenstande til rådighed for andre uden vederlag. Er der tale om kreditgivning, søger man at hævde, at kredityderen skal beskattes af den renteindtægt, han ‐ ud fra en hypotetisk betragtning ‐ kunne have opnået. Disse forsøg navnlig fra Ligningsdirektoratets side, er interessante af flere grunde. For det første er det påfaldende, at man i stedet for at presse på for at få en klar og udvidet lovhjemmel stadig søger at komme igennem ad fortolkningens vej, selv om man derved bevæger sig ud på luftige konstruktioner. Dernæst er de interessante, fordi de primært er fremkommet for at forhindre, at personbeskatningsområdet bliver udvisket ved, at personindkomst forvandles til selskabsindkomst.

Der er ‐ bl. a. i forbindelse med forskellige aktuelle sager ‐ blevet talt om misbrug af aktieselskabsformen. En sådan tankegang holder ikke for nærmere analyse. Det, spørgsmålet drejer sig om, er, hvorvidt indtægter, som man måtte forvente konstateret som personindtægt, enten overføres til et selskab eller reduceres igennem fradragsberettigede ydelser til et selskab. Det er ikke selskabsformen, der misbruges. Det afgørende er, hos hvem en indtægt eller et fradrag med rette må konstateres.

For at præcisere emnet er det nødvendigt først at udskille visse typer af sager, således at selve spørgsmålet om beskatning af den blotte indtægtsmulighed kommer til at fremstå rent:

Er forholdet det, at skatteyderen i virkeligheden har erhvervet ret til en indtægt f. eks. i form af renter, lejebetaling, honorar, licensafgift eller lignende, men at han derefter ‐ muligvis på grund af et vist interessefællesskab med debitor ‐ giver afkald på at oppebære indtægten, må det erkendes, at der haves hjemmel til beskatning, som om indtægten var oppebåret; (…)

SKM2017.539.VLR (anket)

Stifteren af en hollandsk ”stichting” anset for begrænset skattepligtig af udbytte udloddet til den hollandske ”stichting”, idet den ikke opfyldte kriterierne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Hverken dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene eller den traktatsikrede etableringsret var til hinder for at anse stifteren for at være skattepligtig til Danmark af udbyttet. Det udloddende selskab burde følgelig have indeholdt kildeskat af det udloddede udbytte. Selskabet var herefter over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, idet selskabet ikke havde godtgjort, at der ikke var blevet udvist forsømmelighed fra selskabets side.

 

SKM2006.164.LSR

Mundtlig aftale om skævdeling af udbytte blev ikke tillagt vægt.

Den juridiske vejledning 2018-1 C.B.3.4 Hvordan beskattes udbytte hos selskaber?

(…)

Udbytte af egne aktier

Udbytte fra et selskabs egne aktier eller andele skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse hvis modtageren er et fast driftssted mv. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

(…)

Den juridiske vejledning 2018-1 C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

(…) 

Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen

Udenlandske selskaber og foreninger mv., som har udbytteindtægter fra selskaber, der er hjemmehørende her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Se SEL § 2, stk.1, litra c.

Skattepligten omfatter udbytte til selskaber og foreninger mv., som i øvrigt er undtaget fra skattepligt efter SEL § 3, stk. 1. Se SEL § 3, stk. 5.

(…)

Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)                  

Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Se SEL § 2, litra c, 1. punktum.

Det er både udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2 og LL § 16 B, der skal indeholdes udbytteskat i ved udbetaling til udenlandske selskaber og foreninger mv.  Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der kan f.eks. være tale om følgende:

    • Det årlige udloddede udbytte
    • Likvidationsudlodninger, der ikke er foretaget i likvidationsåret
    • Nedsættelse af aktiekapitalen

(…)

Den juridiske vejledning 2018-1 C.D.2.2.1 Rette indkomstmodtager/udgiftsbærer

(…)

Regel

Koncernindkomsten skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i SL §§ 4 - 6. Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Skattemæssige hensyn kan være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekter, hvor der foreligger interessefællesskab.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.  

Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler mv. 

Afgørelsen af, hvem der er rette indkomstmodtager/omkostningsbærer er i høj grad fastlagt af konkrete afgørelser og er således bestemt af praksis. En række afgørelser er udførligt beskrevet i afgørelsesskemaet i afsnittet "Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre".

Afgørelsesskemaet indeholder mange afgørelser vedrørende såkaldte "hovedaktionærdispositioner". Karakteristisk for disse er, at der ud fra fx aftaleretlige og selskabsretlige regler vurderes, hvem der er berettiget eller forpligtet i henhold til kontrakten om arbejdets udførelse mv. I denne vurdering må der bl.a. henses til, hvem et erstatningskrav for misligholdelse af kontrakten eller et evt. funktionærretligt krav kan gøres gældende mod. Der kan også ses på, om instruktionsbeføjelsen overfor personen reelt ligger hos hovedaktionærselskabet eller dettes medkontrahent.

(…)

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter