Dato for udgivelse
28 Jun 2018 15:04
Dato for afsagt dom/kendelse
07 Jun 2018 11:08
SKM-nummer
SKM2018.331.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Roskilde, BS 10A-762/2017
Dokument type
Dom
Emneord
selskab, bilforhandler, importør, anvendelse, registreringsafgift, rådighed, slutbruger
Resumé

Den skattepligtige var aktionær i et aktieselskab, og havde i indkomståret 2012 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil.

En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen i maj 2010 som importør til en værdi på kr. 467.072. Bilen blev herefter stillet til rådighed for en medarbejder hos bilforhandleren, hvorefter bilen i juni 2011 blev solgt til aktieselskabet for kr. 860.000 med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. SKAT og Landsskatteretten fastsatte efter en samlet vurdering beskatningsgrundlaget, nyvognsprisen, til kr. 860.000.

Retten fandt på baggrund af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet ”nyvognsprisen” måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Hverken en administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebar, at der kunne anlægges en anden forståelse af ”nyvognsprisen”.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1 C.A.5.14.1.7

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 15. februar 2017, j.nr. 14-3524827


Parter

A

(v/adv. Martin K. Jensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten, v/adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommerne

Anne Schultz-Nielsen, Anders Herping Nielsen, Thomas Raaberg-Møller

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 11. maj 2017, angår beskatningsgrundlaget for en fri bil, der er stillet til rådighed for sagsøgeren, A, af virksomheden G1, som han er medejer af, og vedrører navnlig fortolkningen af udtrykket "den oprindelige nyvognspris" i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.

A’s påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil udgør 467.072 kr., og at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes til den selvangivnge indkomst.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Sagen er behandlet af tre dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3.

Landsskatteretten traf den 15. februar 2017 afgørelse i sagen. I afgørelsen er blandt andet anført følgende:

"Indkomstår: 2012

Klagepunkt

SKAT afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Beskatningsgrundlag for værdi af fri bil

860.000 kr.

467.072 kr.

860.000 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem repræsentanten og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 23. maj 2016.

Faktiske oplysninger

Det er af parterne ubestridt, at klageren i indkomståret 2012 har været skattepligtig af værdi af fri bil. Det er ligeledes ubestridt, at beskatningsgrundlaget er bilens nyvognspris.

Klageren har i indkomståret 2012 været aktionær i G1, og har efter det oplyste haft rådighed over en af selskabet ejet bil, model Mercedes E 350, stelnr. …Q1. Bilen er indregistreret første gang den 11. maj 2010.

Bilen er den 7. juni 2011 anskaffet af G1 til en pris af 860.000 kr., ifølge slutseddel har bilen på salgstidspunktet kørt 24.000 km.

G2 har i fremsendt skrivelse, under feltet ”kundepris” beregnet en pris på 467.072 kr.

Efter oplysninger fra G2 er kundeprisen den anvendte pris ved afgiftsberigtigelsen. Denne pris er beregnet som følger:

”Forhandlernetto

158.968 kr.

Forhandleravance

-

Listepris ex. moms

158.968 kr.

Moms

39.742 kr.

Listepris inkl. moms

198.710 kr.

Fradrag/tillæg i værdi

-16.370 kr.

Standardpris

182.340 kr.

Bundfradrag

(59.250)

Afgift heraf

268.962 kr.

Fradrag for sikkerhed

-3.900 kr.

Brændstofforbrug
fradrag/tillæg 14,7

3.300 kr.

Kundepris

467.072 kr.”

Den ovennævnte prisberegning er lagt til grund ved afgiftsberigtigelse den 7. maj 2010. Efter det oplyste har SKAT ikke anfægtet den pris forhandleren har anvendt ved afgiftsberigtigelsen.

Repræsentanten har på Skatteankestyrelsens anmodning fremsendt korrespondance mellem G2 og repræsentanten.

G2 har i korrespondancen supplerende redegjort som følger vedrørende prisberegningen:

”Der skal være 9% avance enten hos importøren eller forhandleren, og jeg kan bekræfte at der er 9% avance på bilen hos importøren i den konkrete sag.

Der er ligeledes medregnet leveringsomkostninger ved afgiftsberigtigelsen.

Jeg vedlægger hermed kalkylen inkl. Importøravance. Såfremt det virkelig ønskes, kan jeg forsøge at rekvirere faktura fra G3, således at der er dokumentation for kostprisen fra Tyskland.

(...)

Importøravance: 13.126

(…)”

SKATs afgørelse

SKAT har i afgørelsen lagt til grund at beregningen skal ske på basis af den af selskabet betalte pris ifølge slutseddel.

SKAT har til støtte herfor anført:

”Selskabets anskaffelsespris den 7/6 2011 i alt 860.000 kr. er ubestridt hvilket også anføres i genoptagelsesanmodningen.

Nyvognspris er iflg. det nu fremførte, den fakturapris første køber af bilen anvender hvilket i dette tilfælde fremføres, at være G4.

Iflg. oplysninger fra DMR har der ikke være andre ejere end G2 og G1.

G2 har 25. maj 2011 afgiftsberigtiget med en anmeldelse til politiet, køretøjets salgspris d.v.s. afgiftspligtig værdi til i alt 182.340 kr. som incl. registreringsafgift slutter med en kundepris på 467.072 kr.

SKAT fastholder, at der ved beregning af værdi af fri bil, skal tages udgangspunkt i selskabets anskaffelsespris der i dette tilfælde er ensbetydende med den i reglerne nævnte ”nyvognspris

Ved Vestre Landsret jfr. SKM2004.18.VLR jfr. juridisk vejledning afsnit  C,A.5.14.1.7,  fremføres  af  kammeradvokaten  vedr.  den skattepligtige værdi af en bil, at

”det følger af sædvanlig ordlydsfortolkning af ligningsloven § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejde, at der ved beregning af den skattemæssige værdi a fri bil skal tages udgangspunkt i bilens ”nyvognspris”, dvs bilens pris i handel og vandel, hvilket vil sige udfaktureret pris”.

Kammeradvokaten fremfører videre………

”at et kunstigt, særligt lempeligt og lavere, skattemæssigt beregningsgrund for beskatning af fri bil end bilens udfakturerede pris har ingen støtte i hverken ordlyden eller forarbejderne til ligningslovens §16, stk. 4, 3. pkt., og ville være i strid med lovgivers hensigt med bestemmelsen, som var en skærpelse af beskatning af fri bil”.

Ved ændring af ligningsloven ved lov nr. 483 af 30. juni 1993, blev ordlyden ”nyvognspris” indsat ved et ændringsforslag fra skatteministeren.

Ved føromtalte forståelse af begrebet ”nyvognspris” findes der støttet i forarbejder til § 16, stk. 4, 3. pkt. og af hovedprincippet i hele § 16, hvorefter personalegoder skal beskattes på grundlag godets markedsværdi, forstået som det beløb, som det ville koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Med andre ord tilsigtede lovgiver ikke ved indsættelse af begrebet ”nyvognspris” at ændre eller fravige, at det var bilens markedsværdi der skulle danne baggrund for den skattepligtige værdi.

Landsskatteretten udtaler, jfr. SKM2003.8.LSR, at nyvognspris efter rettens opfattelse må forstås som bilens pris i handel og vandel d.v.s bilens udfakturerede pris eller den pris der rent faktisk opkræves og udfaktureres fra forhandleren.

Denne udlægning af ordlyden bekræfter Landsretten jfr. SKM2004.18.VLR, idet det nævnes, at der skal anvendes ”den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel”.

Med henvisning til ovennævnte Landsretsafgørelse, fastholder SKAT dermed den, den 12. september 2013 foretagne beskatning af værdi af fri bil.”

SKAT har afgivet følgende bemærkninger til klagen:

”Der er ikke egentlige nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen men SKAT vil alligevel knytte følgende kommentarer og bemærkninger.

SKAT har benyttet lejligheden til på ny, at gennemgå juridisk vejledning afsnit C,A.5.14.1.7. om "Opgørelse af bilen værdi".

I denne vejledning som i øvrigt er bindende for SKAT fremføres på side 2, at "Nyvognspris er bilens fakturapris incl. div. afgifter m.v.

Videre på side 4, "Nyvognsprisen for biler, som................, er den pris som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for".

I klagen til Skatteankestyrelsen fremfører klager’s repræsentant på side 7, at SKM2004.18.VLR ikke kan tillægges betydning og at kammeradvokatens procedure i samme sag, "er taget ud af en anden sammenhæng" og dermed heller ikke kan tillægges betydning.

Dette er SKAT helt uenig i hvorfor SKAT kort vil gengive SKAT's udlægning af Landsrettens til dato uimodsagte dom.

På første side i dommen fremføres det, "Denne sag, angår... . . . . . . . .

. . ... "Det spørgsmål, der er omstridt under sagen. er fortolkningen af ordene "bilens værdi" ........og ordet "nyvognspris" ".

Videre i dommen .......(direkte afskrift) .....

Kammeradvokaten har på Told- og Skattestyrelsens vegne indstillet, at ToldSkats afgørelse stadfæstes.

Kammeradvokaten har til støtte herfor bl.a. anført, at det følger af en sædvanlig ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens "nyvognpris", dvs. bilens pris i handel og vandel, hvilket vil sige bilens udfakturerede pris.

Et kunstigt, særligt lempeligt og lavere, skattemæssigt beregningsgrundlag for beskatningen af fri bil end bilens udfakturerede pris har ingen støtte i hverken ordlyden eller forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og ville være i strid med lovgivers hensigt med bestemmelsen, som var en skærpelse af beskatningen af fri bil.

Kammeradvokaten har videre anført, at Told- og Skattestyrelsen ikke ved de meddelelser fra 1996 og 1997, som er påberåbt af selskabet, har fraveget lovens faste regel om, at det er bilens nyvognspris, der indkomstbeskattes.

Kammeradvokaten har henvist til, at ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven og virksomhedsskatteloven (Telefonudgifter og personalegoder) affattedes ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-3. pkt., således:

"Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi dog mindst af 150.000 kr. og højst af kr. 400.000. Procentdelen udgør 20 for indkomståret 1994, 21 for indkomståret 1995, 22 for indkomståret 1996, og 23 for indkomståret 1997 og følgende indkomstår. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen."

Ordlyden blev indsat ved et ændringsforslag fra skatteministeren til det oprindelige lovforslag, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg B, sp. 2384 (ændringsforslag nr. 2 til lovens § 1). I bemærkningerne hertil, sp. 2386, hedder det:

"Det foreslås, at beregningsgrundlaget for ansættelsen af den skattepligtige værdi ændres fra virksomhedens anskaffelsessum for bilen til bilens oprindelige nyvognspris, men kun når bilen er anskaffet af virksomheden inden for de første tre år efter den første nyindregistrering af bilen i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Herved imødegås eventuelle præferencer for firmabiler, der er erhvervet et til to år gamle, på bekostning af helt nye firmabiler, idet værditabet på en bil, alt andet lige, normalt er størst de første år. Nyvognsprisen anvendes efter ændringsforslaget som beregningsgrundlag for det indkomstår, hvori første indregistrering af bilen er foretaget, uanset hvem der på det tidspunkt ejede bilen, og de følgende to indkomstår ........................

. . . . . . . . . . . . Kammeradvokaten har herved anført, at det fremgår af de citerede bemærkninger til § 16, stk. 4, 3. pkt., at baggrunden for bestemmelsen var et ønske om, at fastholde et højere skattemæssigt beregningsgrundlag for firmabiler anskaffet højst tre år efter den første indregistrering. Selve beregningsgrundlaget var altså det samme for nye firmabiler som for de indtil tre år gamle firnabiler, selvom de sidste naturligvis rent faktisk var anskaffet til en lavere pris end nyvognsprisen. Skattemæssigt blev alle biler inden for den nævnte tidsgrænse altså betragtet som "nye". Samtidig nedsattes procentdelen af beregningsgrundlaget for biler erhvervet højst tre år efter den første indregistrering til 75 pct. af nyvognsprisen, men først i det tredje indkomstår efter indregistreringsåret.

Begrebet "nyvognsprisen" i ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., skal efter en sædvanlig sproglig fortolkning forstås som den pris, en køber normalt skal betale for en nyindregistreret bil inklusive moms, registreringsafgift og de leveringsomkostninger, der faktisk skal betalesfor bilen. Dette svarer altså til den faktisk udfakturerede pris for bilen ''på gaden" til virksomheden, som køber bilen for den ansatte.

Denne forståelse støttes både af de specifikke forarbejder til § 16, stk. 4, 3. pkt., og af hovedprincippet i hele § 16, jf. bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., hvorefter personalegoder skal beskattes på grundlag af godets markedsværdi, forstået som det beløb, som det ville koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Lovgiver tilsigtede ikke med ændringsforslaget i forhold til det oprindelig forslag til § 16 ved indsættelsen af begrebet "nyvognsprisen" på nogen måde at fravige, at det var bilens markedsværdi, der skulle danne grundlag for beskatningen ved at konstruere en kunstigt lavere værdi end markedsværdien.

Ændringen gik alene ud på, at man for alle "nye" biler op til tre år efter den første indregistrering fastsatte en standardiseret skatteværdi, nemlig "nyvognsprisen". Hovedprincippet for disse biler var, at der uanset en eventuel lavere anskaffelsessum alligevel altid skulle tages udgangspunkt i nyvognsprisen, som svarede til en helt ny bils markedsværdi, jf. gennemgangen af forarbejderne ovenfor. Skatteværdien blev for disse biler inden for den nævnte tidsgrænse låst fast til bilens oprindelige markedsværdi.

Efter indførelsen af ligningslovens § 16 udstedte Skatteministeriet cirkulære nr. 202 af 13. december 1993 om beskatning af personalegoder til toldog skatteregionerne og de kommunale skattemyndigheder. Reglerne om beregningsgrundlaget i ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt., er omtalt i cirkulærets pkt. 2.4.3. I pkt. 2.4.3.2 anføres:

"Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. Nyvognsprisen er bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder telefon, men ikke særligt virksomhedstilbehør som f.eks. trækspil, telefax, diktafon eller lignende." 1993-cirkulæret afløstes af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, som i pkt. 12.4.6.2. videreførte det ovenfor citerede afsnit uændret. Ved den i cirkulæret omtalte "listepris' blev forstået bilens forud fastsatte salgspris, som bilimportørerne anmeldte over for toldog skattemyndighederne. Systemet med faste listepriser muliggjorde, at registreringsafgiftsopkrævningen kunne foretages med et minimum af administrative byrder for forhandlere og myndigheder. Cirkulæret fra 1993, som fulgtes op i 1996-cirkulæret, fastholdt stadig, at det afgørende var bilens nyvognspris. Cirkulærerne fraveg således ikke ligningslovens værdiansættelsesprincip.

Med vedtagelsen af en ny forordning fra Europa-Kommissionen i 1995 måtte bilimportørerne ikke længere fastsætte, hvilke priser forhandlerne måtte tage ved salg af nye biler. Importørerne kunne herefter ikke længere anmelde faste priser over for toldog skattemyndighederne. Dette nødvendiggjorde en ændring af registreringsafgiftslovens § 9 der byggede på listeprissystemet. Dette skete ved lov nr. 489 af 12. juni 1996 om ændring af registreringsafgiftsloven (Ændring af bestemmelsen om maksimumspris som afgiftspligtig værdi), som ophævede listeprissystemet ved en ændring af registreringsafgiftslovens § 9, jf. lovforslaget i Folketingstidende 1995-96, tillæg A, sp. 4951 ff., og skatteministerens fremsættelsestale i Forhandlingerne 1995-96, sp. 5517 (venstre spalte).

Før lovændringen i 1996 kunne listeprisen ifølge 9, stk. 1, anmeldes af den, der havde fastsat prisen, dvs. bilimportørerne, til toldog skattemyndighederne, og ifølge § 9, stk. 2, blev den anmeldte listepris anvendt som køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. ordlyden af den gamle § 9 i sp. 4955. Med lovændringen indførtes begrebet "den almindelige pris" i § 9, stk. 1, som kunne anmeldes til myndighederne og som dermed som udgangspunkt udgjorde bilens afgiftspligtige værdi.

Den oprindelig anmeldte almindelige pris kunne dog nu fraviges i opadgående retning, hvis køretøjet faktisk solgtes til en højere pris end den anmeldte, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt. Såfremt køretøjet faktisk solgtes til en højere pris end den anmeldte, anvendtes denne faktiske pris som afgiftspligtigt grundlag.

Den anmeldte pris kunne også fraviges i nedadgående retning, hvis det kunne godtgøres, at den lavere pris indeholdt en positiv avance, jf. affattelsen af § 9, stk. 2, 3. pkt.

Foranlediget af ændringerne af registreringsafgiftslovens § 9 ved lov nr. 489 af 12.juni 1996 offentliggjorde Told- og Skattestyrelsen en meddelelse af 2. oktober 1996 trykt som TfS 1996, 724. Styrelsen anfører følgende i meddelelsen:

"Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, hvordan nyvognsprisen opgøres som følge af den nævnte lovændring.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt."

Kammeradvokaten har herved anført, at eftersom det følger af 1996-udtalelsen, at den skattepligtige værdi skal følge den "pris", som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen, uanset at den faktiske pris eventuelt afviger fra den oprindelig anmeldte pris i enten opadgående eller nedadgående retning, er der fuld overensstemmelse mellem udtalelsen og reglen om, at den skattepligtige værdi af fri bil svarer til den faktiske, udfakturarede pris fra forhandleren.

Den eneste ændring var, at den skattepligtige værdi ikke længere udgjordes af den listepris, som bilimportøren havde anmeldt, men derimod den pris, som forhandleren rent faktisk havde solgt bilen for. Told- og Skattestyrelsens senere meddelelse af 23. september 1997 trykt i TfS 1997, 738, gentager blot, hvad der blev meddelt i udtalelsen fra 1996, nemlig at den skattepligtige værdi følger den "pris", som forhandleren rent faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen, dvs.  bruttoprisen (faktura-prisen) før fradrag  efter registreringsafgiftsloven.

Den pris, som der henvises til i både 1996-meddelelsen og igen i 1997meddelelsen, skal altid være bilens faktiske, udfakturerede pris, uanset om den afviger fra den almindelige pris, der oprindelig er anmeldt til told og skattemyndighederne, jf. registreringsafgiftslovens § 9. Dette rent indkomstskattemæssige forhold, der fastslås i meddelelserne fra først 1996 og igen i 1997, har ingen sammenhæng med den efterfølgende opgørelse af bilens registreringsafgiftspligtige værdi i henhold til de nærmere regler i registreringsafgiftslovens § 8........................

Landsskatteretten udtaler
Efter kildeskattelovens ......................

Af det oprindelige forslag til lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (L 286 af 19. maj 1993) fremgår, at den skattepligtige værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, skulle ansættes til en årlig værdi på 25 % af bilens anskaffelsessum inkl. moms og levering.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at anskaffelsessummen er det beløb som arbejdsgiveren skal betale for bilen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ligningslovens § 16 regulerer, hvorledes værdien af såkaldte personalegoder skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst........................

.............., at den skattepligtige værdi af disse goder, medmindre andet følger af stk. 4-10, skal fastsættes til "den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel". Ifølge § 16, stk. 4, 1. pkt. skal den skattepligtige årlige værdi af en firmabil sættes til en procentdel af "bilens værdi", ifølge 3. pkt. opgøres bilens værdi for biler, arbejdsgiveren har anskaffet højst tre år efter første registrering, i denne periode til "den oprindelige nyvognspris", og ifølge 4. pkt. opgøres værdien af biler anskaffet senere til "arbejdsgiverens købspris ...".

Afslutningsvis skal SKAT under behørig hensyntagen til retshierakiet pointere, at Vestre Landsrettens afgørelse jfr. SKM2004.18.VLR stadig anses, at være gældende ret idet alle efterfølgende afgørelser er afgjort på Landsskatteretsniveau.

En sidste pointe i sagen kan nævnes. G2 har overfor SKAT, jfr. afgiftsberigtigelsen, anført en

    • Listepris incl. moms på i alt 198.710 kr. i maj 2010.
    • Samlet nyvognspris incl. registreringsafgift og moms på i alt 467.072  kr.

G4’s salgsslutseddel anfører en

    • Salgspris for bilen i juni 2011 i alt 860.000 kr., hvor bilen har kørt 24.000 km.

I klagen til Skatteankestyrelsen fremfører klager's repræsentant på side 8, at SKAT, med afsæt i legalitetsprincippet, ikke har hjemmel til vilkårligt at skifte mellem fakturapris og nyvognspris. Dette begrundes med, at SKAT ikke har anfægtet registreringsafgiften.

Til dette bemærkes, at om registreringsafgiften er beregnet på et korrekt dokumentationsgrundlag eller ikke, er og må være, et mellemværende mellem G2 og SKAT, hvorfor der i forhold til klager ikke kan kommenteres på dette punkt.”

SKAT har afgivet erklæring forud for retsmøde den 11. oktober 2016:

” Klagerens selskab G1 købte den 7.juni 2011 en Mercedes E 350 3,0 Cdi coupe aut. BE 2 dørs for kr. 860.000. Bilens registreringsnummer er på nuværende tidspunkt …Q2

SKAT finder, at nyvognsprisen skal benyttes ved beregningen af fri bil. Nyvognsprisen er bilens pris inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Efter gældende praksis skelnes der mellem normalt tilbehør og ekstra tilbehør ud fra registreringsafgiftsloven, jf. TfS 1996, 487.

Efter registreringsafgiftsloven kan ekstra udstyr og arbejdsydelser undtages fra registreringsafgift, hvis udstyret leveres efter aftale mellem forhandler og bruger, og udstyret er særskilt anført på slutsedlen som ekstra tilbehør, samt at monteringen ikke foretages af fabrikationseller importørvirksomheden. SKAT henviser til Den Juridiske Vejledning afsnit C,A.5.14.1.7.

Der forelægger ikke oplysninger om at der af forhandleren i Danmark er foretaget eftermontering af div udstyr, hvorfor SKAT fastholder at de udfakturerede kr. 860.000 skal lægges til grund for beregningen af fri bil for 2012.

Det første salg af bilen kan ikke lægges til grund for beregningen, da der er tale om et salg fra importøren til forhandleren og ikke et salg til forbrugeren.

Herudover bemærkes, at prisen på de kr. 860.000 er prisen for en bil der er købt lidt over 1 år efter første indregistrering og som har kørt ca. 24.000 km., hvorfor den reelle nyvognspris formodentligt vil være over 1 million kr. Ved en fastsættelse af beregningsgrundlagt til  kr. 860.000 er der på det forelæggende grundlag taget højde for eventuelle nedsalg fx eftermonteret ekstraudstyr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at værdi af fri bil beregnes på basis af nyvognsprisen ifølge afgiftsberigtigelsen.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Omdrejningspunktet for denne sag er, hvilket beregningsgrundlag, der finder anvendelse ved erhvervelse af en bil, der er anskaffet højst 3 år efter første indregistrering.

Reglen om beskatning af fri bil er reguleret i ligningslovens § 16, stk. 4, hvori det bl.a. hedder:

"Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr...

 For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen ..."

Som det fremgår af forarbejderne til den relevante affattelse af ligningslovens § 16, stk. 4, skal "anskaffelsessummen" for bilen alene anvendes for biler, der er erhvervet efter 3 år fra den første indregistrering. I nærværende sag har G1 anskaffet bilen tidligere end 3 år fra bilens første indregistrering, hvorfor beskatningsgrundlaget således skal opgøres med afsæt i "nyvognsprisen".

Reglen om, at beskatning af værdi af fri bil skal opgøres på baggrund af nyvognsprisen, blev indsat ved et ændringsforslag ved lov nr. 483 af den 30. juni 1993. I bemærkningerne hedder det:

"Det foreslås, at beregningsgrundlaget for ansættelsen af den skattepligtige værdi ændres fra virksomhedens anskaffelsessum for bilen til bilens oprindelige nyvognspris, men kun når bilen er anskaffet af virksomheden inden for de tre første år efter den første indregistrering af bilen i Centralregistret for Motorkøretøjer.

Herved imødegås eventuelle præferencer for firmabiler, der er erhvervet et til to år gamle, på bekostning af helt nye firmabiler, idet værditabet på en bil, alt andet lige, normalt er størst de første år.

Nyvognsprisen anvendes efter ændringsforslaget som beregningsgrundlag for det indkomstår, hvori første indregistrering af bilen er foretaget, uanset hvem der på det tidspunkt ejede bilen, og de følgende to indkomstår.

Anvender virksomheden fortsat en nyere firmabil mere end tre år efter bilens første indregistrering, nedsættes beregningsgrundlaget til 75 pct. af nyvognsprisen for indkomstår, der ligger efter udløbet af det andet fulde indkomstår efter den første indregistrering af bilen. For firmabiler, der af virksomheden er erhvervet senere end tre år efter bilens første indregistrering, anvendes virksomhedens anskaffelsessum for bilen som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige værdi. Anskaffelsessummen opgøres inklusive de istandsættelsesudgifter, som virksomheden afholder."

I bemærkningerne til § 2, nr. 1 i lovforslag L 211 af 25. marts 1999 anføres bl.a.:

”Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. I det 3. indkomstår efter indregistreringsindkomståret nedsættes beregningsgrundlaget til 75 pct. af nyvognsprisen.

Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. (5/7,5 pct.) forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør (min kursivering)”.

I cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.6.2 anføres:

”Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej. Der gælder særlige regler for brugte hyrevogne.

Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering (”ny bil”), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. Nyvognsprisen er bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

I den seneste udgang af Juridisk Vejledning, afsnit C,A.5.1.14.1.7 anføres:

”Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Told og Skattestyrelsen har udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS (min fremhævelse).

Når registreringsafgiften skal beregnes, er der fradrag for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr efter registreringsafgiftslovens § 3, stk.  2-3.  Dette  fradrag reducerer ikke beregningsgrundlaget forværdien af fri firmabil.”

I TfS 1996.724 TSS hedder det:

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om fastsættelse af nyvognsprisen ved beskatning af fri firmabil set i lyset af ændring af lov om registreringsafgift, der har medført en ændring af standardprissystemet. Styrelsen udtalte, at beregningsgrundlaget er den pris, som faktisk benyttes ved afgiftsberigtigelsen inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør. Det fremgår af ligningslovens § 16 stk. 4, at beskatning af fri firmabil sker med udgangspunkt i bilens værdi, der dog mindst skal sættes til 150.000 kr. og højst til 400.000 kr. For biler anskaffet inden for de første tre år efter den første indregistrering, sker værdiansættelsen ud fra nyvognsprisen ved den første indregistrering. Det gælder både i indregistreringsåret og i de følgende to indkomstår. Herefter nedsættes beregningsgrundlaget for værdiansættelsen til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler erhvervet senere end 3 år efter bilens første registrering anvendes arbejdsgiverens anskaffelsessum som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige værdi.

Efter Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.6.2, forstås ved nyvognsprisen bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Ændringen af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12. juni 1996, der trådte ikraft den 1. juli 1996 og har virkning for priser, der er anmeldt pr. 1. oktober 1996, betyder imidlertid en ændring af standardprissystemet, således at de anmeldte standardpriser fremover vil være vejledende priser.

Det giver den enkelte forhandler mulighed for at afgiftsberigtige køretøjet på grundlag af en højere eller en lavere pris end den anmeldte standardpris. Det er dog en betingelse, at forhandleren kan godtgøre, at den lavere pris indeholder en positiv avance.

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, hvordan nyvognsprisen opgøres som følge af ovennævnte lovændring.

Told-og Skattestyrelsen udtalte, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgifts- berigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter ligningslovens § 16 stk. 4, 3.pkt." I TfS 1997.738 hedder det:

"Som følge af ændring af lov om registreringsafgift, præciserer Told- og Skattestyrelsen, at bilens beregningsgrundlag er den pris, som benyttes ved registreringsafgiftsberigtigelsen. Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12/6 1996, blev der mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt. I Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996, nr. 724 udtalte Told- og Skattestyrelsen således, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt. Den værdi, som forhandleren skal benytte ved registrerings afgiftsberigtelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9. Loven er nu ændret ved lov nr. 363 af 2. juni 1997, således at registreringsafgiften som hovedregel beregnes af salgsprisen. Der er i den forbindelse fastsat en mindstebeskatningspris, idet den afgiftspligtige værdi skal indeholde mindst 5 pct. forhandleravance, og importøravancen må ikke være negativ.

Denne ændring, har virkning fra 4. juni 1997 (dog kan visse køretøjer indtil udgangen af 1997 afgiftsberigtiges efter de gamle regler), og får således også betydning for værdiansættelsen af fri firmabil, da bilens beregningsgrundlag som nævnt ovenfor er den pris, som benyttes ved registreringsafgiftsberigtigelsen."

SKAT har i nærværende sag henvist til dommen i SKM2004.18.VLR. Denne dom angår imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt fradraget for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr efter registreringsafgiftsloven også kan fradrages ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, hvilken problemstilling i nærværende sag.

Dommen i SKM2004.18.VLR kan derfor ikke tillægges betydning i nærværende sag, hvilket kammeradvokatens procedure – der i øvrigt er taget ud af en anden sammenhæng – heller ikke kan. Ved domsfortolkningen er det dommens præmisser der tillægges betydning i lyset af de anbringenderne, der er gjort gældende. Hvad den ene part i en retssag isoleret set måtte mene, er derimod uden betydning ved domsfortolkning.

SKATs officielle fortolkning af rækkevidden af SKM2004.18.VLR begrænser sig da også til at være et eksempel på en konkret sag, hvor  der ikke kunne gives nedslag for airbags og ABS-bremser i beskatningsgrundlaget på samme måde som ved opgørelse af afgiftsgrundlaget, jf. Juridisk Vejledning, afsnit C,A.5.14.1.7.

Landsskatteretten har da heller ikke i sine senere afgørelser vedrørende nyvognsprisen tillagt dommen i SKM2004.18.VLR betydning, jf. f.eks. SKM2012.182.LSR.

I SKM2012.182.LSR, der ligeledes angår grundlaget for beskatning af fri bil, anfører Landsskatteretten i sine præmisser:

Beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil udgør ”nyvognsprisen” i de første tre år efter 1. indregistrering. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Nyvognsprisen var ifølge cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.6.2, bilens listepris, som frem til ændringen af listeprissystemet ved L 1996 489 (ændring af bestemmelsen om maksimumpris som afgiftspligtig værdi) udgjorde den maksimale pris, som forhandleren måtte sælge bilen til.

Efter ændringen er ”nyvognsprisen” blandt andet definiret i forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998, hvoraf fremgår:

”Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør (min kursivering.”

Som det fremgår ovenfor var ”nyvognsprisen” tidligere defineret som bilens listepris fra ny inkl. Moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger samt alt normalt tilbehør. Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12. juni 1996, blev der mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt. I TfS 1996.724 udtalte Told-og Skattestyrelsen således, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inkl. Registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL §16, stk. 4, 3. pkt. Se også TfS 1997.738 TSS.

Efter langvarig og fast praksis er ”nyvognsprisen” ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, hvilket endda er præciseret af Told-og Skattestyrelsen i TfS 1996.724 TSS og i TfS 1997.738 TSS. At dette er praksis på området, følger også af Landsskatterettens kendelse i SKM2012.182.LSR.

Det skal i den forbindelse samtidig bemærkes, at det er ubestridt, at prisen på bilen ved den første indregistrering udgør 467.072 kr., og at SKAT ikke i øvrigt har anfægtet registreringsafgiften. Med afsæt i legalitetsprincippet er der ikke hjemmel for SKAT til at  vilkårligt skifte mellem fakturapris og nyvognspris. Dette ville i øvrigt indebære, at det ikke var muligt ved køb af en bil at fastlægge beskatningsgrundlaget”

Repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsen anført, at den lavere pris ved afgiftsberigtigelsen end ved salg til G1 formentlig er udtryk for at importøren kan opnå flåderabat ved køb af bilerne.

Repræsentanten har i skrivelse dateret den 10. juli 2014 afgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”På vegne af min klient A skal det meddelelse, at fremsendte forslag til afgørelse ikke kan tiltrædes, jf. tidligere fremsendte klage, og idet der er tale om en brugt bil på det tidspunkt, hvor bilen bliver erhvervet.”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Efter det oplyste, er bilen første gang indregistreret den 11. maj 2010, hvorved beskatningsgrundlaget i indkomståret 2012 er bilens nyvognspris.

Forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998 definerer ”nyvognsprisen” som følger:

““Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens "nyvognspris", der må forstås som bilens pris i handel og vandel jf. SKM2004.18.VLR

Det bemærkes, at prisen ved afgiftsberigtigelse, der har været lagt til grund ved første indregistrering, er fastsat ved handel mellem importøren G4 og bilproducenten, og at første indregistrering altså herved ikke er sket i forbindelse med salg til en slutbruger i sædvanlig forstand.

Ud fra de foreliggende oplysninger, lægges det til grund, at den konkret anvendte pris ved afgiftsberigtigelsen ikke svarer til bilens reelle nyvognsværdi.

Landsskatteretten finder, at købsprisen opnået 1 år efter registreringen alt andet lige må anses for at være lavere end den reelle nyvognspris.

Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at give klager medhold i påstanden om at anvende et lavere beskatningsgrundlag end købsprisen.

Landsskatteretten finder dog efter en samlet vurdering, at nyvognsprisen i det konkrete tilfælde kan fastsættes til kr. 860.000

Landsskatteretten stadfæster således SKATs ansættelse af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil til rådighed i indkomståret 2012."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet partsforklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han i 2012 var aktionær og direktør i selskabet G1. Hans far, bror og han ejede hver en tredjedel af aktierne. I dag ejer han og hans bror halvdelen hver.

En af hans bekendte havde købt en Mercedes svarende til den, som han endte med at købe. Hans bekendte fortalte, at han havde købt bilen med en skattefordel hos en forhandler i Y1-by. Han besøgte forhandleren og så den bil, han siden købte, med et prisskilt, der oplyste salgsprisen og beskatningsgrundlaget. Sælgeren i forretningen oplyste, at det var en demonstrationsbil, som en medarbejder hos G2 havde kørt i. Han kiggede også på andre biler og konstaterede, at demonstrationsbiler var meget populære, og at der var forskel i den oplyste salgspris og beskatningsgrundlaget. Han spekulerede ikke nærmere over forskellen, men stolede på de oplysninger, han fik hos bilforhandleren. Han ville ikke have haft råd til at køre i bilen, hvis beskatningsgrundlaget havde været højere. Han havde ingen anelse om bilens nyvognspris.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 28. marts 2018 anført blandt andet følgende og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i overensstemmelse hermed:

"Reglen om beskatning af værdi af fri bil er reguleret i ligningslovens § 16, stk. 4. Efter bestemmelsen sondres der mellem 1) biler, der er anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering er foretaget og 2) biler, der er erhvervet efter 36 måneder fra første indregistrering.

I nærværende sag har G1 anskaffet bilen tidligere end 3 år fra bilens første indregistrering.

For så vidt angår beskatningsgrundlaget for biler, der er anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering er foretaget, hedder det i ligningslovens § 16, stk. 4:

”Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr…

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen (mine understregninger)…”

Efter ordlyden af ligningsloven § 16, stk. 4 er det således ”nyvognsprisen” og ikke ”handelsværdien”, der udgør beskatningsgrundlaget.

Reglen om, at beskatning af værdi af fri bil skal opgøres på baggrund af nyvognsprisen, blev indsat ved et ændringsforslag ved lov nr. 483 af den 30. juni 1993. I bemærkningerne hedder det:

"Det foreslås, at beregningsgrundlaget for ansættelsen af den skattepligtige værdi ændres fra virksomhedens anskaffelsessum for bilen til bilens oprindelige nyvognspris, men kun når bilen er anskaffet af virksomheden inden for de tre første år efter den første indregistrering af bilen i Centralregistret for Motorkøretøjer (mine understregninger).

Herved imødegås eventuelle præferencer for firmabiler, der er erhvervet et til to år gamle, på bekostning af helt nye firmabiler, idet værditabet på en bil, alt andet lige, normalt er størst de første år.

Nyvognsprisen anvendes efter ændringsforslaget som beregningsgrundlag for det indkomstår, hvori første indregistrering af bilen er foretaget, uanset hvem der på det tidspunkt ejede bilen, og de følgende to indkomstår (min understregning).

Anvender virksomheden fortsat en nyere firmabil mere end tre  år efter bilens første indregistrering, nedsættes beregningsgrundlaget til 75 pct. af nyvognsprisen for indkomstår, der ligger efter udløbet af det andet fulde indkomstår efter den første indregistrering af bilen.

For firmabiler, der af virksomheden er erhvervet senere end tre år efter bilens første indregistrering, anvendes virksomhedens anskaffelsessum for bilen som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige værdi. Anskaffelsessummen opgøres inklusive de istandsættelsesudgifter, som virksomheden afholder.”

I cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.6.2 anføres:

”Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej. Der gælder særlige regler for brugte hyrevogne.

Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. Nyvognsprisen er bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

Ifølge det dagældende cirkulære udgør nyvognsprisen ”listeprisen” og altså ikke handelsværdien som ny. Tilsvarende følger af Skatteministeriets cirkulære nr. 202 af 13. december 1993.

Ved lov nr. 385 af 2. juni 1999 blev der foretaget en ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven.

I bemærkningerne til § 2, nr. 1 i lovforslag L 211 af 25. marts 1999 anføres bl.a.:

”Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. I det 3. indkomstår efter indregistreringsindkomståret nedsættes beregningsgrundlaget til 75 pct. af nyvognsprisen.

Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. (5/7,5 pct.) forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør (min understregning)”.

Det følger således udtrykkeligt af forarbejderne til den affattelse af ligningslovens § 16, stk. 4, som var gældende i 2012, at nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen.

I den seneste udgave af Juridisk Vejledning, afsnit C,A.5.14.1.7 anføres:

”Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Told- og Skattestyrelsen har udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS (min understregning).

Når registreringsafgiften skal beregnes, er der fradrag for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr efter registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2-3. Dette fradrag reducerer ikke beregningsgrundlaget for værdien af fri firmabil.”

Det følger således også udtrykkeligt af de administrative anvisninger, at nyvognsprisen er den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

I TfS 1996.724 TSS hedder det:

”Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om fastsættelse af nyvognsprisen ved beskatning af fri firmabil set i lyset af ændring af lov om registreringsafgift, der har medført en ændring af standardprissystemet. Styrelsen udtalte, at beregningsgrundlaget er den pris, som faktisk benyttes ved afgiftsberigtigelsen inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Det fremgår af ligningslovens § 16 stk. 4, at beskatning af fri firmabil sker med udgangspunkt i bilens værdi, der dog mindst skal sættes til 150.000 kr. og højst til 400.000 kr.

For biler anskaffet inden for de første tre år efter den første indregistrering, sker værdiansættelsen ud fra nyvognsprisen ved den første indregistrering. Det gælder både i indregistreringsåret og i de følgende to indkomstår. Herefter nedsættes beregningsgrundlaget for værdiansættelsen til 75 pct. af nyvognsprisen.

For biler erhvervet senere end 3 år efter bilens første registrering anvendes arbejdsgiverens anskaffelsessum som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige værdi.

Efter Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.6.2, forstås ved nyvognsprisen bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Ændringen af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12. juni 1996, der trådte i kraft den 1. juli 1996 og har virkning for priser, der er anmeldt pr. 1. oktober 1996, betyder imidlertid en ændring af standardprissystemet, således at de anmeldte standardpriser fremover vil være vejledende priser.

Det giver den enkelte forhandler mulighed for at afgiftsberigtige køretøjet på grundlag af en højere eller en lavere pris end den anmeldte standardpris. Det er dog en betingelse, at forhandleren kan godtgøre, at den lavere pris indeholder en positiv avance.

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, hvordan nyvognsprisen opgøres som følge af ovennævnte lovændring.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter ligningslovens § 16 stk. 4, 3. pkt. (mine understregninger).”

Det følger således også udtrykkeligt af Told-og Skattestyrelsens besvarelse i TfS 1996.724 TSS, at beskatningsgrundlaget udgøres af den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen.

I TfS 1997.738 TSS hedder det:

”Som følge af ændring af lov om registreringsafgift, præciserer Told- og Skattestyrelsen, at bilens beregningsgrundlag er den pris, som benyttes ved registreringsafgiftsberigtigelsen.

Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12/6 1996, blev der mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt.

I Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996, nr. 724 udtalte Told-og Skattestyrelsen således, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt.

Den værdi, som forhandleren skal benytte ved registreringsafgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9.

Loven er nu ændret ved lov nr. 363 af 2. juni 1997, således at registreringsafgiften som hovedregel beregnes af salgsprisen. Der er i den forbindelse fastsat en mindstebeskatningspris, idet den afgiftspligtige værdi skal indeholde mindst 5 pct. forhandleravance,  og importøravancen må ikke være negativ.

Denne ændring, har virkning fra 4. juni 1997 (dog kan visse køretøjer indtil udgangen af 1997 afgiftsberigtiges efter de gamle regler), og får således også betydning for værdiansættelsen af fri firmabil, da bilens beregningsgrundlag som nævnt ovenfor er den pris, som benyttes ved registreringsafgiftsberigtigelsen (mine understregninger)…”

Det fremgår således af Told-og Skattestyrelsens præcisering, at den ændring, der har virkning fra 4. juni 1997, således også får betydning for værdiansættelsen af fri firmabil. Dvs., at uanset hvad der måtte gælde forud for 4. juni 1997, så er beskatningsgrundlaget herefter den pris, som benyttes ved registreringsafgiftsberigtigelsen. I denne relation anfører Told- og Skattestyrelsen, at den afgiftspligtige værdi skal indeholde mindst 5 pct. forhandleravance, og at importøravancen ikke må være negativ.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at betingelserne til forhandleravancen er opfyldt i nærværende sag, jf. bilag 4.

SKAT har i nærværende sag henvist til dommen i SKM2004.18.VLR. Denne dom angår imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt fradraget for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr efter registreringsafgiftsloven også kan fradrages ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, hvilken problemstilling er irrelevant for problemstillingen i nærværende sag. Dommen i SKM2004.18.VLR kan derfor ikke tillægges betydning i nærværende sag.

SKATs officielle fortolkning af rækkevidden af SKM2004.18.VLR begrænser sig da også til at være et eksempel på en konkret sag, hvor der ikke kunne gives nedslag for airbags og ABS-bremser i beskatningsgrundlaget på samme måde som ved opgørelse af afgiftsgrundlaget, jf. Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.14.1.7.

Landsskatteretten har da heller ikke i sine senere afgørelser vedrørende nyvognsprisen tillagt dommen i SKM2004.18.VLR betydning, jf. f.eks. SKM2012.182.LSR.

I SKM2012.182.LSR, der ligeledes angår grundlaget for beskatning af fri bil, anfører Landsskatteretten i sine præmisser:

Beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil udgør "nyvognsprisen" i de første tre år efter 1. indregistrering. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Nyvognsprisen var ifølge cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.6.2, bilens listepris, som frem til ændringen af listeprissystemet ved L 1996 489 (ændring af bestemmelsen om maksimumpris som afgiftspligtig værdi) udgjorde den maksimale pris, som forhandleren måtte sælge bilen til.

Efter ændringen er "nyvognsprisen" blandt andet defineret i forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998, hvoraf fremgår:

"Nyvognsprisen" udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør (mine understregninger)."

Uanset nyvognsprisen tidligere var defineret som bilens ”listepris fra ny” lægger Landsskatteretten efter vedtagelsen af lov nr. 83 af 2. juni 1999 Landsskatteretten vægt på definitionen i L 211 1998, hvorefter nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen.

Det er ubestridt, at bilen er indregistreret til den rigtige værdi, ligesom det også fremgår af specifikationen fra G2 (bilag 6), at forhandleravancen er fastsat til 9 pct.

For leasingbiler, demobiler og de biler som importøren selv anvender, herunder stiller til rådighed for sine medarbejdere, har det indtil vedtagelsen af lov nr. 1195 af den 14. november 2017 været muligt at indregistrer bilerne til under markedsværdien. At dette er tilfældet, fremgår f.eks. udtrykkeligt af lovforslaget, hvori det bl.a. hedder:

”Da leasingselskaber i nogle tilfælde kan opnå meget lave indkøbspriser grundet rabatter, og da bilens almindelige pris ved leasingaftalens ophør afhænger af brugtmarkedet, kan det realiserede værditab i nogle tilfælde være meget begrænset eller endog i nogle tilfælde lig nul. Da der kun betales afgift af bilens realiserede værditab, medfører værditabsberegningen i disse tilfælde, at der kun betales en meget lav eller ingen afgift. Den for meget betalte afgift refunderes i forbindelse med værditabsberegningen til leasinggiver.

For et brugt køretøj, som skal afgiftsberigtiges, kan den afgiftspligtige værdi desuden ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2. Det medfører, at biler, som har indgået i en leasingordning med en lav indkøbspris, kan få beregnet en tilsvarende lav registreringsafgift efter endt leasingperiode, selv om bilens almindelige pris på dette tidspunkt er højere end bilens oprindelige pris som ny.

Afgiftsberigtigelse på grundlag af meget lave indkøbspriser grundet rabatter vil også kunne forekomme, når der sker udtagelse til eget brug eller salg til en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med eller udlejer køretøjer, eller salg til en sådan virksomheds nærtstående, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9. Udtagelse af køretøjer til egen brug m.v. efter denne bestemmelse omfatter f.eks. demobiler eller værkstedsbiler. Også biludlejningsvirksomheder (korttidsudleje) vil kunne opnå meget lave indkøbspriser grundet rabatter (mine understregninger).

Der er for disse biler ikke mulighed for at anvende en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. (Hvis disse biler, som kan være afgiftsberigtiget på grundlag af en meget lav indkøbspris, efterfølgende sælges, sker der ikke en ny afgiftsberegning, uanset om salgsprisen overstiger den værdi, der er lagt til grund ved den oprindelige afgiftsberigtigelse i forbindelse med køretøjets indregistrering) (min fremhævning).”

At bilerne lovligt har kunnet indregistreres til beløb under handelsværdien, har først og fremmest afstedkommet, at staten årligt har mistet meget store beløb i registreringsafgifter. Ved lov nr. 1195 af den 14. november 2017 har lovgiver derfor gennemført en række stramninger overfor bilforhandlerne, herunder lukket af for bilforhandlernes muligheder for at gennemføre afgiftsberigtigelsen på et lavt grundlag (som det bl.a. er tilfældet i nærværende sag), idet der efter vedtagelsen af lov nr. 1195 af den 14. november 2017 skal foretages genberegning af registreringsafgiften ved f.eks. salg af bilen.

***

Den 11. maj 2010 indregistrerede G2 bilen på baggrund af en nyvognspris på 467.072 kr., hvor forhandleravancen i overensstemmelse med reglerne udgjorde 9 pct. (bilag 3).

Det er i den forbindelse ubestridt, at G2 har opgjort afgiftsberigtigelsen i overensstemmelse med reglerne, og at det derfor kan lægges til grund, at bilen korrekt er indregistreret til 467.072 kr.

Da G1 den 7. juni 2011 erhvervede bilen, var der tale om en brugt bil, der på erhvervelsestidspunktet havde kørt 24.000 km (bilag 2), og som forinden havde været stillet til rådighed for en medarbejder hos G2, der var blevet beskattet efter reglerne om værdi af fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4 (bilag 9).

Ved erhvervelsen den 7. juni 2011 var bilen mindre end 3 år gammel på tidspunktet for første indregistrering, hvorfor beskatningsgrundlag skal fastsættes på grundlag af ”nyvognsprisen”, jf. ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4.

”Nyvognsprisen” var tidligere defineret som bilens listepris fra ny inkl. moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger samt alt normalt tilbehør, jf. bl.a. Skatteministeriets cirkulære nr. 202 af 13. december 1993. Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, jf. lov nr. 489 af 12. juni 1996, blev der mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt. Af forarbejderne til loven fremgår det udtrykkeligt, at ”nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen. Tilsvarende følger af de administrative anvisninger, jf. Juridisk Vejledning afsnit C,A.5.14.1.7.

I TfS 1996.724 udtalte Told- og Skattestyrelsen, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt. Se endvidere TfS 1997.738 TSS.

Efter langvarig og fast praksis er ”nyvognsprisen” ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, hvilket ligeledes er præciseret af Told- og Skattestyrelsen i TfS 1996.724 TSS og i TfS 1997.738 TSS. At dette er praksis på området følger også af Landsskatterettens kendelse i SKM2012.182.LSR.

Det skal i den forbindelse samtidig bemærkes, at det er ubestridt, at prisen på bilen ved den første indregistrering udgør 467.072 kr., og at SKAT ikke i øvrigt har anfægtet registreringsafgiften.

Nærværende sag er langt fra enestående. Forskellen mellem nyvognsprisen ved indregistreringen og en efterfølgende fakturapris (når bilen sælges som brugt), er normalt klart størst for luksusbiler, idet disse biler typisk kan sælges med langt større avance end øvrige biler. Det er således lykkedes G2 at opnå en pæn avance på bilen som følge af de dagældende regler. Ved lov nr. 1195 af den 14. november 2017 har lovgiver lukket af for denne mulighed.

Det bestrides derfor også, at G2 har indregistreret bilen med henblik på at opnå et lavt beskatningsgrundlag for medarbejderen hos G2. Afgiftsberigtigelsen er gennemført på baggrund af den beregning, der er fremlagt som bilag 6, og er sket i overensstemmelse med de dagældende regler på området. Selvom SKAT har haft konkret kendskab til afgiftsberigtigelsen, har SKAT som nævnt heller ikke anfægtet afgiftsberigtigelsen over for G2 (bilag 9).

Det fremgår da også udtrykkeligt af forarbejderne til lov nr. 1195 af den 14. november 2017, at biler i disse tilfælde kan indregistreres til meget lave beløb, og uanset at prisen ved et efterfølgende salg er højere. Således hedder det i bemærkningerne:

”Der er for disse biler ikke mulighed for at anvende en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Hvis disse biler, som kan være afgiftsberigtiget på grundlag af en meget lav indkøbspris, efterfølgende sælges, sker der ikke en ny afgiftsberegning, uanset om salgsprisen overstiger den værdi, der er lagt til grund ved den oprindelige   afgiftsberigtigelse i forbindelse med  køretøjetsindregistrering).”

Med ligningslovens § 16, stk. 4 har lovgiver vedtaget en objektiv regel, der fastsætter beskatning af værdi af fri bil, som stilles til rådighed af en arbejdsgiver. Herved kender køber og medarbejderen beskatningsgrundlaget inden bilens erhverves og stilles til rådighed for medarbejderen, ligesom man undgår at skulle fastlægge nyvognsprisen efter et skøn (som hævdet af sagsøgte).

Som følge af den høje pris for biler i Danmark indtager udgifter til biler en central rolle i de fleste husholdninger, hvorfor det både er rimeligt og i tråd med lovgivningen, at beskatningsgrundlaget kendes på forhånd, dvs. inden arbejdsgiveren anskaffer bilen og stiller den til rådighed for skatteyderen. G1 og sagsøger ville da heller ikke henholdsvis have købt bilen og lade sig rådighedsbeskatte, såfremt beskatningsgrundlaget skal opgøres på grundlag af fakturaprisen ved købet af bilen som brugt eller af en skønnet handelsværdi som ny.

Med afsæt i legalitetsprincippet er der heller ikke hjemmel for SKAT til vilkårligt at skifte mellem en skønnet handelsværdi som ny og nyvognsprisen ved indregistreringen. Samtidig er de administrative anvisninger bindende for myndighederne med den virkning, at skatteyderne kan støtte ret på indholdet heri, medmindre de administrative anvisninger er klart i strid med loven. De administrative anvisninger er imidlertid baseret på forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor de er i overensstemmelse med loven, og dermed bindende for myndighederne.

Det gøres endvidere gældende, at det er sædvanligt, at beskatningsgrundlaget i ligningslovens § 16, stk. 4 kan afvige fra handelsværdien som ny. Således forekommer det almindelig kendt, at beskatningsgrundlaget for f.eks. leasingbiler er væsentligt lavere end for biler, der handles til handelsværdien (bilag 7). Tilsvarende gælder for biler, der anvendes erhvervsmæssig af forhandlerne, jf. f.eks. forarbejderne til lov nr. 1195 af 14. november 2017.

Lovgiver har endvidere kendskab til, at beskatningsgrundlaget er lavere for leasingbiler mv. I forbindelse med lovbehandlingen af L4 2017 er der afgivet en række høringssvar. Af høringsskemaet (L4 Bilag 13) fremgår det, at bl.a. Dansk Bilbrancheråd henstillede til, at det præciseres, hvorvidt beskatningsgrundlaget for biler fremover skal hvile på nyprisen som i dag eller på den genberegnede afgiftspligtige værdi, idet Dansk Bilbrancheråd anførte, at først nævnte ville efterlade et rum for spekulation. I svaret på spørgsmålet hedder det:

”Der indgår ingen ændringer af beskatningsgrundlaget for firmabiler i lovforslaget. Genberegningsafgiften som foreslået ændrer ikke på beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, der efter ligningslovens § 16, stk., 4, opgøres med udgangspunkt i bilens oprindelige nyvognspris.

Det bemærkes, at der efter aftalen om Omlægning af bilafgifterne skal ske en evaluering af stramningerne i 4. kvartal 2018. I evalueringen vil der også være mulighed for at se på spørgsmålet om beskatningsgrundlag for firmabiler.

På trods af at Skatteministeriet er bekendt med det lavere beskatningsgrundlag for leasingbiler m.fl., og dette ligeledes udtrykkeligt følger af det af Dansk Bilbrancheråd stillede spørgsmål, fremgår det af høringssvaret, at der for nuværende ikke skal ske ændringer i beskatningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 4. Med andre ord har lovgiver ikke fundet anledning til at ændre det beskatningsgrundlag, som blev fastlagt ved lovændringen i 1999, og f.eks. nærmere defineret i L 211 1998.

Det følger således også heraf, at det ikke er ”handelsværdien som ny”, men det eventuelt lavere beskatningsgrundlag ved indregistreringen, som skal anvendes.

Sagsøgte har i svarskriftet (side 3) gjort gældende, at det følger af en sædvanlig ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, at der ved bilens ”oprindelige nyvognspris” skal forstås bilens værdi i handel og vandel som ny, dvs. den pris, forhandleren sælger bilen for. Dette bestrides. For det første er ligningslovens § 16, stk. 4 en undtagelse til stk. 3. For det andet fremgår det udtrykkeligt af lovens bogstav, at det er ”nyvognsprisen” og ikke handelsværdien som ny, der udgør beskatningsgrundlaget. Havde lovgiver ønsket, at det var ”handelsværdien som ny”, der skulle udgøre beskatningsgrundlaget, så havde lovgiver netop have valgt denne ordlyd, idet lovgiver typisk anvender ”handelsværdien” som udtryk, når meningsindholdet i en lovtekst skal være handelsværdien. Ved nyvognsprisen skulle dog også i første omgang forstås listeprisen, hvilket ikke er handelsværdien, jf. bl.a. Skatteministeriets cirkulære nr. 202 af 13. december 1993. Ved handelsværdien forstås den pris, som to uafhængige parter når til enighed om.

Det forhold, at lovgiver ikke anvender ”værdien i handel og vandel” eller ”handelsværdien” i ordlyden påviser derimod, at beskatningsgrundlaget ikke udgøres af ”handelsværdien”, men derimod bilens nyvognspris, der konkret er på 467.072 kr. ved først indregistrering, hvilket SKAT som nævnt ikke har anfægtet overfor G2, ligesom de 467.072 kr. har dannet grundlag for beskatning af medarbejderen hos G2 forinden salget til G1.

Da sagsøger har selvangivet værdi af fri bil på grundlag af 467.072 kr., hvilket efter fast praksis udgør beskatningsgrundlaget ved beregning af værdi af fri bil, gøres det sammenfattende gældende, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes til den selvangivne indkomst."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 28. marts 2018 anført blandt andet følgende og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i overensstemmelse hermed:

"Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at beskatningsgrundlaget (”nyvognsprisen”) for den omtvistede frie bil er lavere end kr. 860.000,-, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 5. punktum.

Ligningslovens § 16 omhandler beskatning af personalegoder.

I ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt., fastslås, at den skattepligtige værdi af de omhandlede goder, medmindre andet er bestemt, skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel (handelsværdien).

Ligningslovens § 16, stk. 4, har følgende ordlyd:

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. […]. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.” (understreget her).

Den omhandlede bil blev anskaffet af G1 højst tre år efter første indregistrering. Beskatningsgrundlaget er derfor ”nyvognsprisen”, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 5. punktum.

Bestemmelserne i ligningslovens § 16 om beskatning af personalegoder blev indsat i ligningsloven ved Lov nr. 483 af 30. juni 1993.

Ved lovforslagets fremsættelse gik forslaget ud på, at den skattepligtige værdi af bilen blev ansat med udgangspunkt i bilens anskaffelsessum, jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, spalte 9462. Anskaffelsessummen var ”det beløb som arbejdsgiveren skal betale for bilen”, jf. spalte 9472.

Bestemmelsen i § 16, stk. 4, 1.3. pkt. blev imidlertid endeligt affattet således:

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 150.000  kr.  og  højst  af  400.000  kr.  Procentdelen  udgør  20 for indkomståret 1994, 21 for indkomståret 1995, 22 for indkomståret 1996 og 23 for indkomståret 1997 og følgende indkomstår. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.”

Bestemmelsen om beskatning af biler anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering blev indsat ved et ændringsforslag til det oprindelige lovforslag. Om baggrunden for ændringsforslaget anføres følgende, jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg B, spalte 2386:

”Det foreslås, at beregningsgrundlaget for ansættelsen af den skattepligtige værdi ændres fra virksomhedens anskaffelsessum for bilen til bilens oprindelige nyvognspris, men kun når bilen er anskaffet af virksomheden inden for de tre første år efter den første indregistrering af bilen i Centralregistret for Motorkøretøjer. Herved imødegås eventuelle præferencer for firmabiler, der er erhvervet et til to år gamle på bekostning af helt nye firmabiler, idet værditabet på en bil, alt andet lige, normalt er størst de første år.”

Formålet med ændringen var således at fastholde et højt beskatningsgrundlag på brugte biler, der var købt af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering. Selv om arbejdsgiverens anskaffelsespris for sådanne biler måtte antages at være lavere end for nye biler, skulle beskatningen altså alligevel ske på grundlag af bilens oprindelige nyvognspris.

Efter indførelsen af ligningslovens § 16 udstedte Skatteministeriet Cirkulære nr. 202 af 13. december 1993. I cirkulærets pkt. 2.4.3.2. anføres, at nyvognsprisen er bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Det anførte om nyvognsprisen gentages i et senere Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

Efter vedtagelsen af en ny forordning fra Europa-Kommissionen kunne bilimportører ikke længere fastsætte, hvilke priser forhandlerne måtte tage ved salg af nye biler. Det nødvendiggjorde en ændring af registreringsafgiftsloven, der byggede på et listeprissystem. Ændringen af registreringsafgiftsloven blev gennemført ved Lov nr. 489 af 12. juni 1996.

Udtalelse i TfS 1996.724 SKM var foranlediget af denne ændring. Det følger af udtalelsen, at det fortsat var forhandlerens faktiske salgspris, der skulle indgå i nyvognsprisen. Dette gælder også for den efterfølgende udtalelse i TfS 1997.738.

Ved Lov nr. 385 af 2. juni 1999 blev der foretaget en ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven. Ændringen vedrørte udenlandske firmabiler.

I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2 anføres blandt andet:

Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved Afgiftsberigtigelsen (inkl. 5/7,5 pct. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

Dette fremgår også af Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C,A.5.14.1.7.

Det følger af lovens ordlyd, forarbejder og administrativ praksis m.v., at der ved bilens ”oprindelige nyvognspris” skal forstås den reelle nyvognspris, altså bilens værdi i handel og vandel som ny.

Den af A påberåbte ”kundepris” på kr. 467.072,er fastsat ved en overdragelse fra producent til importør. Det er ikke dokumenteret, hvad der nærmere har dannet grundlag for prissætningen ved overdragelse til importøren, men i betragtning af at bilen som brugt ca. 1 år senere blev solgt til G1 for kr. 860.000,-, dvs. for næsten det dobbelte, er det åbenbart, at beløbet på kr. 467.072,- ikke afspejler bilens reelle værdi som ny.

Det har klart formodningen imod sig, at en brugt bil er mere værd end en ny. Som anført af Landsskatteretten må købsprisen opnået 1 år efter registreringen alt andet lige anses for at være lavere end den reelle nyvognspris.

A har heller ikke godtgjort, at noget andet skulle være tilfældet, og det bestrides herved, at der skulle (SKAT. red: skulle) bestå en fast praksis der indebærer, at beskatningsgrundlaget kan opgøres til kr. 467.072,-.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, hvorefter nyvognsprisen fastsættes til kr. 860.000,-."

Rettens begrundelse og afgørelse

G2 indregistrerede i maj 2010 som importør en Mercedes til en anført værdi på 467.072 kr. Bilen blev herefter stillet til rådighed for en medarbejder hos G2, hvorefter bilen den 7. juni 2011 blev solgt til G1 for 860.000 kr. med henblik på A’s anvendelse af bilen som firmabil.

Sagens spørgsmål er, om beskatningen af firmabilen hos A’s skal ske med udgangspunkt i en værdi på 467.072 kr. eller 860.000 kr.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., opgøres værdien af biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, til den oprindelige nyvognspris i de tre første indkomstår fra første indregistrering.

Retten finder, at begrebet ”nyvognspris” i ligningslovens § 16, stk. 4, må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt.

Retten har herved navnlig lagt vægt på ordlyden af ligningslovens § 16. Det fremgår således af ligningslovens § 16, stk. 3, at der ved beskatningen af goder, der stilles til rådighed for arbejdstageren, tages udgangspunkt i den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Det fremgår endvidere af lovens § 16, stk. 4, 6. pkt., at værdien af biler, som er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, sker til arbejdsgiverens købspris. Ved beskatning af biler, der er erhvervet mere end tre år efter første indregistrering, sker der således en beskatning på baggrund af bilens reelle værdi, og det har formodningen imod sig, at lovgiver har ønsket at fastsætte et væsentligt andet princip ved beskatning af biler, der er under tre år gamle.

Den anførte forståelse støttes endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, idet formålet var at imødegå præferencer for firmabiler, der var erhvervet som et til to år gamle, på bekostning af helt nye firmabiler, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg B, sp. 2386. Formålet var således at sikre et højt beskatningsgrundlag og dermed ligestille helt nye biler med let brugte biler.

A har anført, at det følger af administrativ praksis, herunder udtalelsen i TfS 1996.724 og udtrykkeligt fremgår af forarbejderne til en ændring i 1999 af registreringsafgiftsloven og ligningsloven, jf. folketingsåret 1998-1999, lovforslag nr. L 211, side 12, at nyvognsprisen udgør den pris, som ”forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen”.

Bemærkningerne i forarbejderne og udtalelserne om administrativ praksis må imidlertid ses i lyset af, at EU-Kommissionen nogle år forinden havde vedtaget en forordning, som indebar, at bilimportører ikke længere som led i det såkaldte listeprissystem kunne anmelde faste priser, som ikke måtte overskrides. Når der i det nævnte cirkulære og forarbejderne til 1999-loven henvises til den pris, ”som forhandleren faktisk benytter”, må dette derfor forstås som en henvisning til forhandlerens salg af bilen til slutbrugeren og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter. Dette støttes endvidere af, at det i de nævnte forarbejder og den nævnte administrative praksis anføres, at der i den faktiske pris blandt andet indgår leveringsomkostninger. Hertil kommer, at A’s forståelse af forarbejderne og administrativ praksis ikke støttes af ordlyden af ligningslovens § 16.

Indførelsen ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 af § 9 a i registreringsafgiftsloven og forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. L 4 af 3. oktober 2017, indebærer ikke, at der kan anlægges en anden forståelse af begrebet ”nyvognspris” i ligningslovens § 16, stk. 4. Lovændringen havde blandt andet til formål at gøre op med, at leasingbiler i nogle tilfælde i praksis kunne indregistreres med meget lidt eller ingen betalt afgift i en længere periode. Lovændringen indebærer derimod ingen ændring i grundlaget for beskatning af værdien af fri bil, jf. herved også skatteministerens svar på spørgsmål fra blandt andre Dansk Bilbrancheråd i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 4.

På den anførte baggrund tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr. Beløbet er til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter